Sandbjerg Plejecenter Aflastningsafdelingen

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Sandbjerg Plejecenter Aflastningsafdelingen Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad bliver undersøgt Tilsynet på Sandbjerg Beboernes bolig... 4 Tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 5 Mest meget tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Tilfredse beboere Træning i hverdagen... 6 Mest tilfredse beboere Dialogen... 7 Tilfredse med dialogen Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde... 9 Bilag: Begrebsafklaring... 10

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Sandbjerg Plejecenter, aflastningsafdelingen, har den 29. nov et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er overvejende tilfredsstillende. Der er overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 10) Trods overvejende stor tilfredshed, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Kan personalet planlægge arbejdet således, at meget plejekrævende beboere primært får hjælp fra kendt personale? 2. Hvordan kan beboernes forventninger til muligheder for træning blive så realistiske som muligt? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. Udviklingspotentialerne er jævnfør kvalitetsmål i Vejle Kommunes kvalitetsstandard. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.

4 4 Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Sandbjerg Tilsynskonsulenten har besøgt aflastningsafdelingen på Sandbjerg Plejecenter. 4 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 1 kvinde og 3 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 1 af de 4 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. 2 beboere vurderer at have et meget dårligt helbred. 1beboer vurderer sit helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået med centerlederen ved et telefon møde. Tilsynskonceptets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder var ikke mulig på tilsynsdagen, da begge ledere var optaget af ansættelsessamtaler. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres midlertidige lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Tilfredse beboere Alle 4 deltagende beboere er tilfredse med deres midlertidige lejligheder i aflastningsafdelingen. 2 af de 4 beboere er endog meget tilfredse med sin lejlighed. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er perfekt, er god nok, udmærket, jeg forlanger ingenting. En beboer fortæller, at lejligheden ligger langt fra Vejle, det betyder for denne beboer: Jeg har mistet alle mine venner, de gider ikke at køre helt herud. Så jeg føler mig virkelig ensom, jeg kender ikke nogen her. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier er: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Mest meget tilfredse beboere 2 deltagende beboere er generelt meget tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 1 af de 4 deltagende beboere vurderer, at være generelt tilfreds, og 1 beboer vurderer at være utilfreds med denne hjælp. Fantastisk god og fin hjælp De tilfredse beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på aflastningsafdelingen ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er fantastisk, god og fin. Beboerne begrunder deres tilfredshed ved at sige om personalet: De behandler mig udmærket, de er søde og rare alle sammen. De gør noget for at hjælpe mig. De er søde, rare og venlige. 1 beboer siger uddybende: Jeg er meget tilfreds med det personale, som er her. Det må jeg nok sige. Jeg har kun mødt høflighed. Det betyder utrolig meget, fordi så føler jeg mig respekteret. De hjælper med alt. Du kan næsten ikke få det bedre, end her. Jeg kommer i bad hver morgen, det er skønt. Spørger jeg om noget, så får jeg altid et pænt svar. Tilgængelig hjælp betyder tryghed og sikkerhed 3 af de 4 medvirkende beboere begrunder deres tilfredshed med hjælpen ved at fortælle om, hvordan de oplever, at hjælpen er tilgængelig. De siger: - Hvis man spørger om noget, så går der ikke 5 minutter, før hjælpen er her. Det har en kæmpe betydning, det er en stor tryghed - Personalet er meget søde. De kommer hurtigt, når jeg kalder. Det er lige en sikkerhed, når jeg ikke kan noget selv. Det betyder meget. Når der er noget, som jeg kan stole på - Når jeg kalder, så er hjælpen hurtig med at komme, for det meste. Det er en sikkerhed, hvis jeg går hen og falder Den utilfredse beboer fortæller, at personalet er da vist gode nok, men denne beboer er utilfreds med det hele. Jeg vil gerne hjem og klare mig selv. Den utilfredse beboer mener sagtens at kunne klare sig hjemme i sit hus. Beboeren siger videre: Det er vist min søn, han mener ikke, jeg kan klare mig. Den utilfredse beboer vil bare ikke have hjælp fra personalet, vil hjem i mit hus og klaremsig selv. Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende meget tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 2 af de 4 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om, at noget ved hjælpen kunne være anderledes. 1 beboer, som generelt er tilfreds med hjælpen fortæller om, hvordan dagens hjælp kunne have været bedre:

6 6 - I dag var der en helt ny, som ikke vidste, hvad hun skulle gøre, hun vendte det hele forkert. Den arme pige hun rystede, hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Heldigvis fejler mit snakketøj ingenting, så jeg kunne sige, hvad hun skulle gøre. 1. Udviklingspotentiale Kan personalet planlægge arbejdet således, at meget plejekrævende beboere primært får hjælp fra kendt personale? Konklusion De deltagende beboere giver mest udtryk for stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. 1 af de 4 medvirkende beboere er dog utilfreds. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger overvejende tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Tilfredse beboere Alle 4 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Sandbjerg aflastningsafdeling. Rengøring 1 beboer er generelt meget tilfreds, og 3 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til rengøring. Beboerne siger eksempelvis om denne rengøringshjælp, at den er: Perfekt, god. Tøjvask 1 beboer er generelt meget tilfreds, og 3 beboere er almindeligt tilfredse også med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den: er udmærket, de er altid flinke til at hjælpe med tøjet. En beboer fortæller: Jeg vasker selv tøjet. Det er jeg godt tilfreds med. Maden Alle 4 beboere er generelt meget tilfredse med maden, de får serveret på Sandbjerg Plejecenter. Beboerne beskriver maden som en varieret hverdagsmad. Beboerne vurderer maden til at være perfekt, udmærket og god. Konklusion Ud fra beboernes oplevelser er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at alle deltagende beboere vurderer at være tilfredse med hjælpen. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen.

7 7 Mest tilfredse beboere 1 beboer er tilfreds, og 2 beboere er meget tilfredse med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. 1 beboer er meget utilfreds med denne hjælp. Gymnastik og træning Ingen af de 4 deltagende beboere oplever at gå til træning eller gymnastik. 2 af de 4 beboere ønsker heller ikke at gå til træning eller gymnastik. De siger: - Nej jeg går ikke til træning. Jeg klarer mig selv. Jeg vil være ved mig selv og jeg vil spise, når jeg vil. Det jeg kan, det skal jeg nok selv klare - Her er masse af muligheder, men jeg går ikke til noget af det. Jeg ville jo gerne, men jeg har en rygskade De 2 andre beboere ville meget gerne gå til træning, de fortæller også begge to, at de havde regnet med at skulle gå til træning her på aflastningsafdelingen. Den ene af de 2 beboere, som er meget utilfreds med hjælpen til træning siger: Gymnastik og træning, det er lige 0. Jeg ville gerne træne. Jeg vil gerne være så meget selvhjulpen som muligt. De kalder alt træning her. Jeg er meget utilfreds. Jeg havde da regnet med, at jeg skulle træne her, men jeg har ikke fået noget træning her. Den anden beboer, som meget gerne ville træne, er generelt tilfreds med de samlede muligheder på aflastningsafdelingen, men siger om hjælpen til træning: Det bliver ikke rigtig til noget, det er jeg så træt af... Jeg kom her, for at jeg skulle træne. Jeg går selv med rollator og det som jeg selv kan, det gør jeg. Centerlederen fortæller til dialogmødet: Der skulle være plads til træning, da vi har 2 terapeuter i aflastningsafdelingen. De beboere som kommer på aflastningen for at træne, de bliver tilbudt træning. Træning kan bestå i at træne dagligdags funktioner, vedligeholdende træning eller målrettet genoptræning. 2. Udviklingspotentiale Hvordan kan beboernes forventninger til muligheder for træning blive så realistiske som muligt? Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere overvejende er tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles frokost på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Tilfredse med dialogen 3 beboere er tilfredse og 1 beboer er generelt meget tilfreds med snakken, de har med personalet.

8 8 Dialogen med personalet beskriver de deltagende beboere som eksempelvis de snakker pænt og høfligt, de snakker pænt og ordentligt til mig alle sammen. Snakken er meget almindelig, som man almindeligvis snakker med folk. Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved en del af den fælles frokost på fællesarealet i en afdeling. Ved et bord sidder der 5 beboere og ved et andet bord sidder der 1 beboer. 1 medarbejder kommer til og sætter sig ved bordet med den ene beboer. Medarbejderen sidder ved siden af beboeren og har opmærksomhed og krop vendt mod beboeren, mens de snakker sammen. Det virker som en hyggelig snak. Medarbejderen spørger flere gange, om beboeren skal have lidt at spise, have en frikadelle, lidt mere vand mv. De 2 samtalepartnere snakker også om, at det kan være svært for beboeren at spise, som har besvær med at synke. Beboeren giver udtryk for ikke at ville have mere mad. Medarbejderen går fra bordet og ud til andre opgaver. Lidt efter kommer en anden medarbejder til, denne medarbejder bøjer sig ned, så medarbejderen og beboeren er i øjenhøjde. Denne medarbejder spørger også beboeren, skal du have lidt mere og spise. Ja det vil beboeren godt, får lidt mere mad og spiser nu enkelte mundfulde mad. Ved bordet med de 5 beboere kommer der senere en medarbejder, som sætter sig. Medarbejderen kommer i snak med de forskellige beboere, 1 efter 1 bliver de 5 beboere inddraget i en snak. Der er 1 beboer, som taler og meget og højt. Medarbejderen møder denne beboer ved at tage udgangspunkt i beboerens udmelding og fange beboerens udmelding. Medarbejderen rejser sig og begynder at tage service ud fra spisebordet. Medarbejderen giver sig også tid til at snakke med en beboer, som mest har siddet tavs ved bordet. Medarbejderen lægger hånden på denne beboers skulder og bøjer sig ned, så medarbejderen og beboeren er i øjenhøjde, mens de snakker sammen og udveksler bemærkninger. Tilsynets vurdering Der viser sig flere eksempler på, hvordan personalet efterfølger kvalitetsmålet om dialog. Det viser sig ved, at tilstedeværende personale snakker med beboerne på en åben, imødekommende, ligeværdig og forståelig måde. Tilsynet vurderer, at tilstedeværende beboere kan opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog ved at den enkelte medarbejder viser opmærksomhed, øjenkontakt og kroppen vendt mod den beboer, som medarbejderen snakker med. En medarbejder viser særlig kontakt til en beboer, som mest har siddet tavs. Medarbejderen understreger kontakten ved at lægge sin hånd på beboerens skulder. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er dialogen med personalet generelt tilfredsstillende. Denne konklusion

9 9 begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med dialogen med personalet. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Sandbjerg Aflastningsafdeling. Alle 4 beboere er tilfredse. 1 af de 4 beboere er endog meget tilfreds. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Sandbjerg Aflastning: - Det er dejligt - Det er forskelligt, jeg er mest tilfreds - Jeg vil helst hjem - Udmærket, når man nu skal være sådan et sted Konklusion Beboerne er generelt tilfredse med at bo på Sandbjerg Aflastningsafdeling. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter ikke med et dialogmøde, som planlagt i tilsynskoncept Dette skyldes, at begge ledere er optaget af ansættelsessamtaler på den, hvor tilsynet besøger centeret. Derfor bliver dialogmødet efterfølgende afholdt pr. tlf. I dialogmødet deltager centerlederen og tilsynskonsulenten. Ledernes kommentarer fra dette dialogmøde er skrevet ind i ovenstående tekst.

10 10 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden

11 11 Personlige opgaver 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen, de øvrige beboere er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)

12 12 Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle men mere end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

13 13

14 14 Tilsynsrapport for Sandbjerg Plejecenter Aflastningsafdelingen Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune