Børnehaven Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Børnehaven Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 1.1: Kirkeby Børnehus 1.2: : alle børn fra vuggestue og børnehave, som er i børnehuset om morgenen fra kl : At børn får en god start på dagen. 1.5: 0-2 år 3-6 år 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 2.1: Målet er at vores 3-6 årige børn, som møder ind om morgenen oplever en god atmosfære. At børnene er opmærksomme på hinanden, opbygger sociale relationer og øver selvhjulpenhed. At spise morgenmad omkring morgenbordet i hyggelige rammer og opleve snakken foregår i en god tone. Børnene kan sætte egen tallerken og glas på rullebordet og efterfølgende gå i gang med anden leg og aktivitet. 2.2: Kortlægning fra læringsledelse viste at der var plads til forbedring omkring forældresamarbejde. Affødt af forældremøde/forventningsafstemning og personalemøde er der et ønske hos både personale og forældre om at morgenen gerne må være mere hyggelig. Side 1 af 7

2 3. Pædagogiske læreplanstemaer 2.3:I børneperspektiv er målet at skabe et rart og trygt sted at komme om morgenen med en god atmosfære præget af genkendelighed. At sige farvel/vinke farvel foregår i trygge rammer Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 3.1: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling 3.2: Når børnene møder ind om morgenen skal de have mulighed for at opleve et trygt og rart sted præget af genkendelighed og en god tone. I et trygt miljø får børnene mulighed for at udvikle egen selvstændighed (f.eks. at øve sig i at vinke selv). Når vuggestue og børnehave er samlet i morgenstunden udvikler børnene sociale kompetencer, når de hjælper de yngste og i leg. Ved modtagelse er det vigtigt at børn og voksne siger godmorgen til hinanden. Ved spisning omkring bordet og overgang til andre aktiviteter stimuleres den sproglige udvikling i hverdagssamtalen. Ved at skabe en morgenstundsstemning præget af en god atmosfære, hyggelig snak og børnene lærer at holde bordskik og rydde op efter sig videregiver vi børnehusets værdier Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.1: For mange forskellige vinkeritualer. Utrygge forældre og personaler Kan ikke overskue børn og rum Vuggestuebørn bliver siddende for længe i stolene Børnene ved ikke rigtig hvor de må være. 4.2: Kontekst: Hvor er vinkevinduet?hvem bestemmer? Skal vi overhovedet have vinkevindue?. Side 2 af 7

3 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. Hvor er vi om morgenen (afgrænsning af område?) Vi kan ikke overskue området. Måske skal vuggestuen spise for sig selv i vuggestuen? Aktør: vaner/tryghed balance mellem barn og forældre ved afsked. Individ: Børn har brug for genkendelighed og rolige voksne. Forældre fastholder børnene i en svær afsked? 5.1: Snakker med børnene i samlingen om hvordan de ældste kan hjælpe de yngste børn(evt. hjælpeven) og hvis der laves aftaler. Snakker med børnene ved morgenbordet om, hvad de gerne vil lege efter morgenmad?) De ældste hjælper med borddækning. Øver sig i at vinke sammen med en voksen ved morgenbordet eller i krea/kernestue eller selv ved et vindue. Motiver til selvhjulpenhed :Snak med børnene om egen læring. og italesætte når de lærer noget nyt. F.eks. hælde vand op selv, tage tøj på selv, selv gå i gang med en leg, hjælpe en ven.. Evt.bruge billeder : X er rigtig god til at X skal øve sig på. 5.2: Personale og forældre samarbejder om tiltagene med afsæt i dialog på forældremøde om gensidige Side 3 af 7

4 forventninger. Både personale og forældre ønsker at skabe en bedre stemning omkring morgenstunden. Afgrænsning af område. Vi bruger lyset til at skabe rummene. Der er tændt lys, hvor vi er om morgenen. Garderobedørene holdes lukket. Vi spiser i fællesrummet. De samme stuer åbnes først hver dag: Kernestuen og Krea (åbnes først når en voksen går med ind.) (obs på vuggestuebørn). Vinker ved bordet med personale Spisebordene placeres med mere plads omkring sig Vi spiser ved 2 borde Morgenmad er flyttet ½ time, så vi spiser imellem kl de morgener der er mest travle (hvor flest børn møder tidligt, møder nr 3 personale også ind kl.6.30 personale der møder kl.7.00 igangsætter en aktivitet i krea eller kernestue Morgenmad samles til et bord når vuggestuen går op. Kl.ca 8.00 fordeler personalet sig efter hvilket team de hører til. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.1:Forældre hjælper evt deres barn i gang med morgenmaden Forældre italesætter og snakker med deres barn om at vinke selv 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ 6.2: Børnene inddrages i daglige samtaler i hverdagshandlingerne og fælles snak i samlingerne. Forældre og personale samarbejder om tiltagene. Personalet har informeret på børneintra om tiltagene Side 4 af 7

5 metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1: Refleksioner på team og P møder Børnene kan inddrages mere med egne ord om hvad de synes er godt for dem. Brug foto, video og tegninger. Snak mere om hvad det vil sige at være hjælpeven 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 8.1: Charlotte Højholdt & Anja Stanek : Børnefællesskaber- om de andre børns Betydning Anne Linder Mai Britt Drugli : Gode relationer og relationer der Rykker. Bente Lynge : Anerkendende pædagogik Dorthe Andersen/katrine Trannum: Inkluderende fællesskaber i dagtilbud 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.1: At de er trygge ved at komme i børnehave At de kan sige farvel uden at være utrygge At de er glade, leger, udforsker, skaber relationer og bidrager til fællesskabet. At de er kendt med morgenrytmen Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ 9.2: Personaler, der er på arbejde i morgentimerne 9.3: Side 5 af 7

6 dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 9.4: Foto, video og børns egne tegninger med små fortællinger. Billeder opsættes på opslagstavle i fællesrummet. Børns egne historier ved samling. Børns egne læringsmål. Hvad er jeg god til? Fælles måde at synliggøre børns læringsmål: Hanne og Pernille udtænker forslag: Evt. små skyer over hvert spisebord med ordene : Jeg er god til Jeg skal øve mig på. 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1: Der opleves mere ro mellem kl.6.30 og (stadig udfordringer mellem kl ) Genkendelighed og afgrænsning af område gør børn og personale mere rolig og trygge. Man kan overskue området. Forældre hjælper til med morgenmad Børn øver sig i at vinke selv eller ved morgenbordet og forældre er gode til at støtte dem i at få sagt farvel på en god måde. Børnene ved hvor de må være og hvad de kan lave efter morgenmad. Børnene skaber flere relationer omkring leg, spil og kreative aktiviteter. Personale er enig om dagsrytme så tingene gøres på samme måde hver dag. Forældre har meddelt at de mærker forandring om morgenen. Der er mere ro på. 10.2: Side 6 af 7

7 billeder hænges løbende på opslagstavle i fællesrummet. I januar måned vil børns egne ord og tegninger hænges op. Der informeres på børneintra Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder 10.3: evaluering på P- møde d Side 7 af 7