Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj

Transkript

1 jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge blev vi blandt andet lidt klogere på de seneste tendenser i danskernes forbrugshumør. Nye tal for omsætningen på Dankort og antallet af solgte biler indikerede, at vi danskere var i forholdsvis godt forbrugshumør under majsolen. Særlig en pæn vækst i dankortforbruget på 1,7 pct. fra april til maj er et positivt signal ift. væksten i det private forbrug. Maj bød også på lidt flere solgte biler end i april. Isoleret set er en vækst i bilsalget fra april til maj på 1 pct. dog ikke noget, der kalder på at hente klaphatten på dansk økonomis vegne. Men sammenlignes salget i januar-maj med samme periode i tidligere år, ser bilsalget i 2018 indtil videre ud til at ligge på et solidt niveau nogenlunde samme niveau som sidste år. Salget i anden halvdel af 2018 kunne dog godt gå hen og blive højere end i samme periode af Det skyldes, at politiske forhandlinger om bilafgifter lagde bilsalget ned i et par måneder i anden halvdel af Både dankortomsætningen og bilsalget trækkes for tiden frem af rigtig pæne privatøkonomiske forudsætninger som eksempelvis stigende beskæftigelse og reallønsfremgang. Overordnet set er vi også fortrøstningsfulde mht. privatforbruget i 2018, som indtil videre også har været primus motor for den økonomiske vækst i år. I løbet af ugen fik vi også tal for industriens produktion, som viste at de danske industrivirksomheder producerede 1,2 pct. mere i april end i marts. Det er godt nyt, at produktionen i industrien steg, men væksten skal ses i lyset af et fald på 0,9 pct. fra februar til marts. Generelt set har industriproduktionen bevæget sig sidelæns siden starten af 2017 til trods for pæn global vækst, hvilket er skuffende. I den kommende uge bliver vi klogere på, hvorvidt den lille stigning i industriproduktionen i april skyldtes en højere eksport af varer. Vi får nemlig nyeste tal for udviklingen i udenrigshandlen. Eksporten skuffede i 1. kvartal, og skal 2018 undgå at blive en vækstmæssig fuser, skal eksporten løftes i de sidste 3 kvartaler af året. Nøgletal Side Dankortforbruget, mio. kr. ssk Det gode maj-vejr gjorde godt for dankortforbruget 2 Industriproduktionen indikerer ikke voldsom vækst 3 Flere solgte biler i maj ligger indtil videre lunt i svinget 4 Ny regulering har ikke dæmpet stigning i boligpriserne Maj bød på færre konkurser 6

2 jan-08 jun-08 nov-08 apr-09 sep-09 feb-10 jul-10 dec-10 maj-11 okt-11 mar-12 aug-12 jan-13 jun-13 nov-13 apr-14 sep-14 feb-15 jul-15 dec-15 maj-16 okt-16 mar-17 aug-17 jan-18 Det gode maj-vejr gjorde godt for dankortforbruget Torsdag kom Nets med tal for dankortbruget i maj. Det viste, at den samlede dankortomsætning blev på knap 31 mia. kr. i maj, når der tages højde for almindelige sæsonudsving. Det er en stigning på 1,7 pct. sammenlignet med april. Der er altså tegn på at shoppelysten har været større i det gode maj-vejr. Det er en rigtig god nyhed, at der nu er udsigt til lidt højere privat forbrug. Dankortomsætningen har ellers haft en svag udviklingen i starten af året. På trods af den gode maj-måned i år er dankortomsætningen i årets første fem måneder blot 1,4 pct. højere end de fem første måneder sidste år. Det er mindre end hvad vi typisk vil forvente i den nuværende situation, hvor husholdningerne har gode forudsætninger for at øget forbrug: reallønnen er stigende, beskæftigelsen er rekordhøj og boligpriserne er stigende. En årsag til at væksten i dankortomsætningen ikke er større kan dog formentlig forklares af teknik, da ændrede regler mht. opkrævning af gebyrer har gjort det billigere at benytte andre betalingskort. Vi holder derfor også løbende øje med andre centrale indikatorer for udviklingen i det private forbrug. Dankortforbruget tager til efter svag start på 2018 Mio. kr Kilde: Nets samt egne beregninger. Note: Tallene er sæsonkorrigerede. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 23 juni

3 Industriproduktionen indikerer ikke voldsom vækst Onsdag fik vi tal for udviklingen i industriproduktionen frem til april i år. De nyeste tal viser, at industriproduktionen steg med 1,2 pct. fra marts til april stigningen skal dog ses i lyset af en fald på 0,9 pct. i marts. Betragter vi de seneste 3 måneder (februar-april), så steg industriproduktionen med 0,6 pct. ift. foregående tre måneder. Overordnet set er der tegn på en lille stigning i 2018 i den underliggende udvikling, men industriproduktionen er ikke for alvor steget siden starten af At industriproduktion ikke er vokset mere i over et år er skuffende set i lyset af det pæne globale opsving. I en periode med pæn vækst på vores vigtigste afsætningsmarkeder, ville man normalt forvente at se en tydelig vækst i den danske industriproduktion. Noget af den manglende vækst i industriproduktionen kan forklares ved en stærkere effektiv kronekurs. Når den danske krone blive mere værd over for udenlandske valutaer, får udlandet færre danskproducerede varer for pengene det kan hæmme den danske konkurrenceevne. Dertil kommer, at en del danske virksomheder oplever kapacitetsbegrænsninger, der i værste fald kan gøre, at de danske virksomheder må sige nej til nye ordre og dermed ikke kan følge med tempoet på deres afsætningsmarkeder. Når vi kigger fremad så er der meget, som tyder på, at tempoet på den globale økonomi er på vej ned i et lavere gear. Det bliver derfor interessant at følge, om det så decideret kommer til at føre til faldende industriproduktion herhjemme. Dagens tal understreger endnu engang, at opsvinget rent vækstmæssigt ikke er super stærkt. Industriproduktionen er vokset, men efter et fald i sidste måned Indeks 2015= Kilde: Danmarks Statistik. Note: Tallene er sæsonkorrigerede. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 23 juni

4 Flere solgte biler i maj ligger indtil videre lunt i svinget Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i bilsalget frem til og med maj i år. De nyeste tal viser, at antallet af nyregistrerede biler i maj endte på , når der tages højde for den normale effekt af sæson det er en stigning på 1 pct. i forhold til april. I årets første fem måneder er der blevet solgt lidt over nye biler godt trukket på vej af pæne tal for januar og februar. Dermed ligger niveauet for antallet af nye biler fra januar til maj 2 pct. under niveauet fra de første 5 måneder af Historisk set ligger niveauet for 2018 indtil videre dog stadig pænt til, og da vi for nyligt fik tal for BNPvæksten i 1. kvartal i år, var det særligt bilsalget, der havde været motor bag væksten i det private forbrug. De privatøkonomiske forudsætninger er også gode for tiden i forhold til at anskaffe sig ny bil. Flere og flere kommer i beskæftigelse, vores lønningerne stiger mere end priserne, friværdierne rundt omkring i danskernes boliger er blevet større samlet set taler det for, at danskerne har fået mere luft i økonomien til at købe ny bil. Derudover er registreringsafgiften ad flere omgange blevet lempet de senere år, hvilket også stimulerer salget af biler. Skal man tage danskernes lyst til at anskaffe sig ny bil som indikator for det private forbrug samlet set, så peger det høje niveau for bilsalget i 2018 i retning af vækst. Udsigten for bilsalget i resten af 2018 år er også fortsat positive. Set i lyset af at beskæftigelsesopsvinget er rigtig stærkt, samtidig med at vi oplever pæn reallønsfremgang, så er der flere faktorer der taler for et samlet set pænt bilsalg i år. Bilsalget i 2018 er indtil videre også på sporet. Bilsalget i begyndelsen af 2018 er helt pænt Antal personbiler jan-maj 2014 jan-maj 2015 jan-maj 2016 jan-maj 2017 jan-maj 2018 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Note: Tallene er sæsonkorrigerede. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 23 juni

5 Ny regulering har ikke dæmpet stigningen i boligpriserne Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen på boligmarkedet frem til og med marts i år. Tallene viser, at huspriserne steg med 2 pct. fra februar til marts, mens priserne på ejerlejligheder steg med 0,6 pct. Det er tredje måned i træk, at priserne stiger, og set over det seneste år er priserne på huse steget med 5,8 pct., mens priser på ejerlejligheder er steget med 7,0 pct. Siden december sidste år er priserne på huse steget med 5,5 pct., mens priserne på ejerlejligheder er steget med 3,8 pct. Det tyder derfor ikke umiddelbart på, at regeringens nye retningslinjer for boliglån til husstande med høj gæld, der trådte i kraft pr. 1. januar i år, har dæmpet stigningerne i boligpriserne i et lige så stort omfang, som vi havde forventet. Det kan i stedet skyldes, at der lige nu er gode forudsætninger for højere boligpriser: rekordhøj beskæftigelse, stigende realløn og ikke mindst fortsat lave renter. Udviklingen på boligmarkedet er central i forhold til den samlede økonomiske udvikling herhjemme. Når prisen på vores boliger stiger, så trækker det både forbrug og boliginvesteringer med op. De seneste års fremgang på boligmarkedet har været med til at støtte opsvinget, men hvis opsvinget på boligmarkedet skulle begynde at vende, så kan det sætte forbrug og boliginvesteringer under pres. Set i lyset af de økonomiske forudsætninger forventer vi dog, at 2018 vil byde på vækst i boligpriserne. Fortsat stigende boligpriser Indeks, 2006 = jan-14 jun-14 nov-14 apr-15 sep-15 feb-16 jul-16 dec-16 maj-17 okt-17 mar-1 Kilde: Danmarks Statistik Prisindeks for enfamiliehuse Prisindeks for ejerlejligheder / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 23 juni

6 Maj bød på færre konkurser Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i antallet af konkurser blandt aktive virksomheder frem til og med maj i år. Tallene viser, at der i maj var 216 konkurser blandt aktive virksomheder, når der tages højde for den normale effekt af sæson det er et fald på 14 konkurser i forhold til april. Konkurserne i maj medførte 1059 tabte job det er en stigning på ca. 170 job i forhold til måneden forinden. Antallet af tabte job svinger en del fra måned til måned, og betragtes de seneste tre måneder har antallet af tabte job ligget 28 pct. lavere end de foregående tre måneder. Sammenligner vi perioden marts-maj med december-februar, så har vi set oplevet et fald i antallet af konkurser på knap 40 svarende til ca. 6 pct. færre konkurser. Den underliggende udvikling i konkurserne for aktive virksomheder har bevæget sig sidelæns siden efteråret sidste år. Der er med andre ord ikke tegn på, at et stigende antal virksomheder må dreje nøglen om for tiden. Selvom antallet af konkurser ligger klart under niveauet fra for 10 år siden, så er det ikke sådan, at konkurser bare forsvinder fra økonomien, når det begynder at gå godt. Konkurser er en naturlig del af dynamikken i en markedsøkonomi, og de er med til at føre ressourcerne i økonomien derhen, hvor deres værdiskabelse er størst. Vi skal derfor heller ikke forvente, at det samlede antal konkurser i 2018 kommer til at ligge meget lavere end konkurstallet for 2017 på trods af, at dansk økonomi vokser i disse år. Færre tabte job i maj Konkurser i aktive virksomheder Konkurser, venstre akse Tabte job, højre akse Tabte fuldtidsjob Kilde: Danmarks Statistik. Note: Konkurser er korrigeret for sæsonudsving. Tabte fuldtidsjob er udglattet ved et 3 måneders glidende gennemsnit. 0 / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 23 juni

7 Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til økonom Kristian Skriver på eller tlf Eller økonom Jonas Meyer på eller tlf / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 23 juni