Antimobbestrategi for Ubberud Skole

Transkript

1 Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategien har til formål at forebygge mobning på Ubberud Skole ved at: - skabe og styrke gode og trygge fællesskaber mellem eleverne - gøre elever, lærere og forældre opmærksomme på, hvordan de kan gøre en forskel Desuden skal strategien sikre, at der igangsættes de nødvendige tiltag, hvis mobning opstår. Hvad er mobning: Mobning er, når en person gentagne gange og over tid bliver udsat for negative handlinger, som af vedkommende opleves som ubehagelige og nedværdigende. Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende. Mobning skal forstås i sammenhæng med den enkelte årgangs sociale fællesskabskultur, og ikke kun som en afgrænset hændelse mellem et mobbeoffer og en eller flere mobbere. Ved negative handlinger kan der for eksempel være tale om: 1. Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc. 2. Handlinger ledsaget af ubehagelige ord, trusler og hån. 3. Ubehagelige beskeder eller billeder via mobiltelefon eller internettet. 4. Manglende anerkendelse af den enkeltes tilstedeværelse ved fx ikke at hilse på ham eller hende, vende ryggen til og ignorere vedkommende. 5. Manglende invitation til at deltage i aktiviteter, som andre børn danner større fællesskaber om, fx boldspil i frikvartererne. Hvordan forebygger vi mobning: Forebyggelse af mobning sker dagligt ved at sikre, at ingen børn bliver udelukket af skolens (og fritidens) fællesskaber (aktivt eller passivt). Både lærere, forældre og elever har ansvar for at sikre, at alle elever bliver accepteret, mødt af og inviteret ind i fællesskaber på trods af forskelligheder og på trods af, at ikke alle er lige nært knyttede til hinanden. Konflikter mellem eleverne bliver taget op, og løses gennem dialog, så eleverne lærer, hvordan de omgås tætte og mindre tætte venner og bekendte i en større fælles gruppe; hvordan de håndterer de krav, de stiller og stilles; hvordan de håndterer uenigheder og løser konflikter, når de opstår. At der er fokus sproget og på at bygge hinanden op i stedet for at bryde ned. Hårdt sprog kan være medvirkende til utryghed i elevgruppen, og det kan opleves som mobning ( Indsatser til styrkelse af fællesskabet og forebyggelse af mobning skal dels ske i dagligdagen ved alm. pædagogisk praksis (rette opmærksomhed på ønsket adfærd og påtale uønsket adfærd) og dels ved involverede processer og undervisningsforløb, der har til formål at øge eleverne bevidsthed og forståelse af det gode skolemiljø:

2 - Aktiviteter i understøttende undervisning med fokus på trivsel, fællesskab og forståelse for forskelligheder (bl.a. klassemøder) - Procedurer til sikring af, at alle elever har noget at lave med nogle i frikvartererne - Procedurer til sikring af, at nytilkomne elever bydes ind i klassens fællesskab - Temadage på tværs af skolens årgange med fokus på det store fællesskab - Dialog med forældrene på forældremøder med fokus på styrkelse af klassefællesskabet, forøgelse af den enkeltes opmærksomhed på og ansvarsfølelse den enkelte anden. Den røde tråd Et vigtigt element i antimobbestrategien er styrkelsen af en fælles forståelse af mobning og af en forebyggende indsats på tværs af skolen. - Alle skolens lærere, ledere og forældre kender til skolens antimobbestrategi og tager ansvar for et trygt og stærkt fællesskab (tilgængelig på forældreintra og hjemmeside) - Skolens medarbejdere udarbejder en handlingsplan på årgangsniveau med aktiviteter og metoder, som opfylder antimobbestrategien. Handlingsplanen skal evalueres årligt. - Alle skolens årgange har klassemøder mindst en gang månedligt, hvor et kort referat sendes til forældrene - Dette suppleres med individuelle tiltag på årgangene, der udvælges efter klassens behov. Skolens uddannede inklusions- og AKT-vejledere i læringscentret spiller en væsentlig rolle i forhold til forebyggelse af mobning. Vejlederne er sammen med ledelsen ansvarlige for det overordnede årshjul og gennemførelse af relevante aktiviteter. Vejlederne kan inddrages som tovholdere, når der er brug for hjælp i forhold til konflikthåndtering, trivselsproblemer eller mobning.

3 Indgribende indsats Det er vigtigt, at der skabes rum og tid til de nødvendige samtaler, når der opstår mobning. Både for at afklare omfang, og om der er tale om mobning samt for at kunne inddrage alle involverede parter og kunne følge op over en periode. Der arbejdes i processen med fem faser. Hele processen er gennemsyret af et tæt samarbejde mellem skole og hjem (jvf. Netværkstrekanten) 1. Afklaringsfase: Hvad er der sket? Kontaktlæreren tager straks efter afklaring af problemstillingen kontakt til de involverede hjem. Tag udgangspunkt i den mobbede. Inddrag vejleder fra skolens Pædagogiske Læringscenter (PLC) efter behov. 2. Planlægningsfase Skolens ledelse udarbejder i samråd med årgangsteamet og evt. med vejleder en plan for indsatsen, som forelægges de involverede forældre inden ti dage. Følgende kan sættes i værk: Samtaler med de involverede mobberen/mobberne og den mobbede. Samtaler med forældre til involverede elever. Hjælp og støtte til forældre. Hjælp fra andre elever i klassen. Skoleskift er sidste udvej. 3. Handlingsfase Indsatsen afhænger af planen. Årgangsteamet inddrager hele årgangen, da mobning er et fælles problem, som påvirker trivslen. 4. Evalueringsfase Skolens ledelse indkalder til evalueringsmøde, hvor proces og effekt evalueres med de involverede parter. 5. Fastholdelsesfase På baggrund af evalueringen aftales hvordan man fastholder og følger op på de opnåede resultater. Her tænkes på klassemøder, informationsniveau, personlige aftaler og andre relevante indsatser. Skolens ledelse vil på de kvartalsvise teamstatusmøder følge op på årgangens trivsel.

4 Forebyggende indsatser for årgangene Årgang: 2. årgang 2017/18 Vi arbejder med eleverne ift., at de skal være ærlige. Vi skælder ikke ud i konflikter, men lytter og hjælper på alle de måder, der her er beskrevet. Derudover har vi fokus på, at det er vigtigt, at man ikke griner ad nogen eller håner nogen. Vi taler også med eleverne om, at der er mange mennesker, der kommer til at grine, når de bliver usikre. På den måde håber vi, at de kan forstå, at et grin ikke nødvendigvis er møntet på dem. Eleverne har faste pladser i undervisningen også under spisningen. De får ikke lov at rykke rundt, kun i helt særlige tilfælde. Vi vil også her minimere risici for, at nogen skal blive valgt fra. Vi har ofte en åben snak om deres følelser og deres ansvar ift. at få alle til at lykkes. Forudsigeligheden og genkendeligheden i hverdagen er med til at minimere utryghed hos eleverne. Vi orienterer forældrene på forældremøderne om, at det er godt for fællesskabet at børnene fornemmer, at forældrene snakker sammen og kender hinandens holdninger også til mere private anliggender som f.eks. sengetider. Vi snakker med eleverne om, at alle har et valg man kan gå væk, tie stille eller på anden vis undgå at deltage i konflikter. Vi laver rollespil mellem os voksne for at illustrere, hvordan forskellige situationer, ord mm. påvirker os. Vi laver dramaøvelser om mobning, hvor eleverne spiller små skuespil efter cases. Vi har fokus på konkurrenceelementet, når vi holddanner. I tilfælde, hvor eleverne har svært ved at respektere hinanden, sætter vi en proces i gang, hvor vi bl.a. laver samarbejdskontrakter, hvor eleverne selv er med til at udforme målet for processen. Vi danner ALTID hold og grupper i undervisningen, så ingen skal tage stilling til, hvem de skal være sammen med. Fokus lægges i stedet på fagets indhold. Vi bevidstgør eleverne om, at nogle på årgangen er hurtige til at udvikle sig inden for et område. Fællesskab og respekten for hinanden er afgørende. Vi er bevidste om, at nogle elever ikke kommer til os for at få hjælp af sig selv. På teammøderne mm. gennemgår vi løbende eleverne og sætter fokus på elever, hvor vi har mistanke om mistrivsel. En lærer/pædagog får ansvaret for opfølgningen. Forældrene inddrages i det forebyggende arbejde omkring mobning. Vi laver oplæg om vores og deres ansvar i det forebyggende arbejde. Dette foregår på det første forældremøde i skoleåret, hvor vi orienterer om eksempler på godt fællesskab også i forældregruppen. Vi lægger bl.a. op til, at de også kan lave forældrearrangementer uden vores deltagelse. Vi beder dem byde nye elever med til fælles fødselsdage, og opfordrer i nyhedsbrev til, at de inviterer nye elever med hjem til legeaftaler hurtigst muligt. Vi forebygger mobning på de sociale medier ved at lave rollespil om mobning med eksempler på uhensigtsmæssig kommunikation på forskellige sociale medier. Vi informerer og samarbejder med forældrene når/hvis, der har været små episoder med f.eks. uhensigtsmæssige sms eller uhensigtsmæssige beskeder på sociale medier.

5