FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER

Transkript

1 FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER Indbudt projektkonkurrence Dommerbetænkning, SEPTEMBER 2012

2 FORORD Hermed præsenteres resultatet af konkurrencen om Fremtidens Ydre Østerbro Nykøbing F. potentialer i skov og ved strand og adgangen til disse? Konkurrencedeltagernes besvarelser til hvordan og for hvem der skal planlægges og bygges i fremtidens provinsbyforstad vil sammen med forslag fra fem andre arkitektkonkurrencer indgå i en generel debat i perioden om bæredygtig udvikling af forstæderne. Initiativet til debatten kommer fra Realdanias kampagne om Fremtidens Forstæder, som har til formål at fremkomme med visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne i Danmark. Ydre Østerbro, med sine mange forskellige fortællinger og afgrænsninger, ønskes med denne konkurrence koblet sammen i en rekreativ struktur med nye mødesteder Den Rekreative Hverdagsby, samt ombygget og fortættet med nye bæredygtige boligtyper og funktioner fremtidens boformer. Konkurrencen har fokuseret på to tematiske spørgsmål: Hvordan kan man fremtidssikre provinsforstaden med nye, energirigtige boliger, så bydelen lever op til fremtidens krav til boligområder og ikke mindst boformer? Og hvordan kan man forbedre sammenhængskraften i bydelen, højne kvaliteten af områdets rekreative Ydre Østerbro danner et rigtig godt udgangspunkt for det gode og trygge hverdagsliv men dette er ikke nok og der skal fra kommunens side kæmpes ved hjælp af visioner og robuste strategier for at fastholde beboere og supplere ved at tiltrække nye. Guldborgsund Kommune og Realdania har derfor bedt deltagerne om at analysere Nykøbing Falsters fremtidige befolkningssammensætning og bedt om illustrationer til den arkitektoniske vision der underbygger dette. Der indkom fem meget forskellige besvarelser af opgaven som hver især har bidraget til rigtig gode diskussioner i dommerkomiteen. Særligt har forslagenes store bredde i vurderingen af hvor meget der kan bygges samt karakteren af det urbane liv i bydelen været spændende. Konkurrencens temaer er komplekse og ambitionsniveauet højt. Ambitionsniveauet afspejles hos alle teams, men måske som et resultat af kompleksiteten ser vi en stor variation i de givne svar. Besvarelserne viser, at samtlige hold har været udfordret af at skulle levere en robust besvarelse, der spænder fra byudvikling over byrum til bygningstypologier, samt at skulle be- 2 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

3 skrive hvordan man kvalitetssikrer den lange proces fra idé til implementering. Diskussionen i dommerkomiteen har naturligt taget udgangspunkt i forslagenes lokale potentiale, men har også beskæftiget sig med deres evne til at berige debatten om fremtidens forstad generelt. Diskussionen har med afsæt i konkurrenceprogrammet, været omkring helhedsplanens styrker og svagheder, spørgsmål til hvordan etableres en forbindelse, hvordan defineres et mødested, hvorvidt man kan bygge en identitet, er bæredygtighed kun for nybyggeri? Og hvad med mobilitet, nye boformer og til hvem? Sidst men ikke mindst, hvad driver en udvikling i gang i forstaden Ydre Østerbro? lic arkitekter, GHB Landskabsarkitekter, Hundsbæk og Henriksen rådgivende ingeniører. Disse to forslagsstillere er nu inviteret til at videreudvikle og uddybe deres forslag i fase 2 af konkurrencen. I det følgende vil man kunne læse uddrag af den stillede konkurrenceopgave samt dommerkomiteens beskrivelse og vurdering af alle fem konkurrenceforslag og deres ideer til Fremtidens Ydre Østerbro. God læselyst! Sign. Dommerkomiteen. Guldborgsund den 19. september 2012 I bedømmelsesforløbet hvor alle forslagene er blevet gennemgået og diskuteret har det vist sig, at to af forslagene hver i sær rummer robuste og visionære løsningsforslag, som med udgangspunkt i de specifikke udfordringer for Ydre Østerbro også kan være til inspiration for andre byer med lignende kvaliteter og udfordringer. Det drejer sig om konkurrenceforslag 1/01001 udarbejdet af SLA i samarbejde med TRANSFORM, Kuben Management og Transsolar og forslag 2/28118 udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter i samarbejde med Gottlieb Paludan + Pubforord 3

4 FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO konkurrencens hovedtemaer Uddrag fra konkurrenceprogrammet TEMA 1: FREMTIDENS BOFORMER Østerbro består i dag af et bredt udbud af boliger, både hvad angår ejerform, størrelse og boligtypologi. I denne konkurrence havde Guldborgsund Kommune fokus på, hvordan man skaber nye boliger, der supplerer de eksisterende boformer. Der ønskedes i den forbindelse bud på boliger, der var bæredygtige både i miljømæssig, demografisk og økonomisk forstand. Der findes ingen endelige svar på, hvem der kommer til at bo på Østerbro i fremtiden. I programmet var der opstillet en række sandsynlige potentielle grupper, der ville kunne tiltrækkes i fremtiden:» Studerende, der bliver boende i byen efter endt uddannelse» Børnefamilier og ældre, der søger ind fra oplandet og det øvrige Lolland Falster for at komme til at bo nær offentlige institutioner, serviceudbud mv.» Mennesker, der har kendskab til byen og egnen via deres fritids-/sommerhus på Falster» Mennesker med kendskab til og præference for provinsbykvaliteter» Unge, der er vokset op i byen, og som efter endt uddannelse vender tilbage til Falster Der ønskedes med konkurrencen en kvalificering af de opstillede målgrupper for den fremtidige bosætning gennem et bud på fremtidens boformer på Østerbro. TEMA 2: DEN REKREATIVE HVERDAGSBY For at sikre fremtidens bosætning på Østerbro skulle der ud over gode boliger også kunne tilbydes andre aspekter af det gode hverdagsliv, herunder rekreative muligheder og aktiviteter i en bred forstand. Fremtidens Østerbro skulle derfor kunne tilbyde gode og trygge bymæssige samlingspunkter og mødesteder både i form af uformelle pladser som f.eks. et lokalt indkøbstorv, hvor man ville kunne mødes jævnligt og hilse på naboerne, og i form af mere organiserede faciliteter, der ville kunne understøtte foreningsprægede aktiviteter som f.eks. beboer-, forsamlings- eller kulturhuse. Endelig skulle fremtidens Østerbro byde på forbedret og mere sikker adgang til områdets rekreative grønne områder, nemlig skovene, kysten og sportsanlæg. Det drejede sig bl.a. om at bryde bydelens infrastrukturelle barrierer både visuelt og fysisk. Det ønskedes ligeledes, at de mange eksisterende rekreative kvaliteters synlighed i byen skulle styrkes. 4 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

5 Bydelen rummer mange offentlige rum med et varierende potentiale. Nogle ville kunne udvikles til udflugtsmål for hele byen, andre til sociale omdrejningspunkter for bydelen, mens andre igen ville kunne omdannes til små lokale rekreative oaser af høj kvalitet. kan styrke Lindholmkvarteret med afsæt i den boligsociale indsats i projektet Restart Lindholm. Der ønskedes også bud på et mere attraktivt indkøbscenter. Konkurrencen skulle bidrage til at fremtidssikre området gennem et imageløft og en bedre integrering i resten af byen. Der ønskedes med konkurrencen en samlet strategi for udviklingen af de rekreative muligheder på Østerbro både i forhold til adgang til og oplevelsesværdi i de enkelte rum. KONKURRENCEOMRÅDET OG FOKUSOMRÅDER I opgavebesvarelsen skulle der både tages stilling til det samlede konkurrenceområde hele bydelen Ydre Østerbro de tre udpegede delområder, område [A1] og [A2], [B] og [C] samt en udpegning af to - tre mødesteder/rekreative områder. Bearbejdningen af fokusområderne skulle ske ud fra en prioritering af område [A], dernæst område [B] og sluttelig område [C]. 4. Område [C] I område [C] ønskedes der forslag til, hvorledes der kan brydes med den fysiske og visuelle barriere, som E55 udgør. Der ønskedes forslag til trygge og bedre adgangsforhold til Vesterskoven og det bagvedliggende idrætsanlæg samt bedre integrering af erhvervsområdet. 5. Udpegning af 2-3 mødesteder eller rekreative områder Der ønskedes bud på oplagte steder der kan generere mere liv eller flere steder til rekreativt ophold. Klima tilpasning og bæredygtig energiplanlægning Der ønskedes med konkurrencen at få sat fokus på, hvordan energiforbruget og energiforsyningen kan blive mere bæredygtig. De foreslåede løsninger ville skulle medvirke til at tilføre området identitet. Delområde [A1] var valgt ud som fokusområde. 1. Ydre Østerbro Med konkurrencen ønskedes en overordnet skriftlig analyse af områdets potentialer for bosætning samt en samlet rekreativ struktur for hele Ydre Østerbro og sammenkoblingen med de omkringliggende bynære rekreative arealer. I konkurrenceprogrammet opstilledes kun en række mulige målgrupper, men der ønskedes et bud på fremtidens Ydre Østerbro, der ville kunne rumme både en aldrende befolkning i bydelen og en forøget koncentration af unge og børnefamilier, der rykker til bydelens serviceudbud som en del af centraliseringen af regionens befolkning i de større egnsbyer. 2. Område [A1] og [A2] I område [A1] ønskedes et bud på, hvordan området ville kunne omdannes fra erhvervsområde til et nyt byområde. For det nye byområde ønskedes fokus på at skabe en klimatilpasset lavenergi bebyggelse. Der skulle samtidig indtænkes en langsigtet udvikling af området [A2]. 3. Område [B] I område B ønskedes et bud på, hvordan man konkurrencens hovedtemaer 5

6 DOMMERKOMITEENS INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Helhedsplanen Forslagenes analyser peger på at forstadens enklavestruktur er en udfordring for helheden, men alle accepterer helhedsplanen som tilgang (med forslag 4/02088 som en mulig undtagelse). Helhedsplanerne spænder i deres løsninger fra meget bymæssige forslag der er båret af en urban tilgang med nybyggeri, der gør op med den eksisterende struktur (forslag 3/74328), til forslag der bygger på at styrke det rekreative her finder man, at løsningen er ikke at bygge flere boliger (forslag 4/02088). Disse to yderpoler var grundlag for en yderst givende diskussion i dommerpanelet og har været medvirkende til at præcisere kvaliteter og udfordringer i de besvarelser, der trak på såvel det rekreative som det bymæssige. Stærkest står dog de forslag, der arbejder med at kombinere de bymæssige og rekreative kvaliteter, så fremtidens forstad ikke bliver hverken/eller, men både/og. Forbindelser Fælles for alle forslag er, at de identificerer en nord- sydgående forbindelse der mere eller mindre naturligt forbinder de tre delområder, kobler sig til Lindholmcentret samt knytter an til Guldborgsund syd for og til natur og landområder nord for Ydre Østerbro. Forslag 3/74328 skiller sig ud ved at sløjfe Lindholmcenteret og bygge et nyt center i en hel ny struktur. Forslag 1/01001, 2/28118, 4/02088 og 5/83621 har også fundet det relevant at placere en kobling gennem parcelhuskvarteret vest for område [C], og derved får de mere naturligt fat i Lindholmcentret. Derudover peger samtlige forslag på Gedserbanens potentiale, som effektiv rekreativ forbindelse fra øst til bymidten mod vest. Turen langs Guldborgsund ses også i de fleste forslag som en naturlig forbindelse, der bør styrkes. Hvordan den nord-sydgående forbindelse skal etableres angribes meget forskelligt. Forslag 3/74328 og 5/83621 arbejder meget fysisk med et nyt gennemgående byrum understøttet af nyt byggeri. Forslag 4/02088 ønsker at styrke eksisterende forbindelser gennem mange små nedslag, der kan implementeres over tid og med relativt små fysiske ændringer. Forslag 1/01001 og 2/28118 benytter markante grønne strukturer og mødesteder til at guide forbindelserne gennem bebyggelsen. Mødesteder og rekreative områder Samtlige forslag betragter Guldborgsund som et naturligt mødested. Behovet for en fysisk tilknytning til vandet er udtalt i området i dag. 6 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

7 Forslag 1/01001, 2/28118, 4/02088 og 5/83621 arbejder med et element der går ud i vandet, hvorimod forslag 3/74328 trækker vandet langt ind i området i en stor anlagt ny kanal. For alle forslagene gælder det, at behandlingen af koblingen på tværs af Prinsholmvej er væsentligt for troværdigheden af vandet som en destination og mødested. For forslag 1/01001, 2/28118, 4/02088 og 5/83621 gælder det også at Lindholmcenteret udpeges som mødested, dog med forskellige tematikker og grad af forarbejdelse. Kun forslag 3/74328 og 4/02088 tager meget konkret fat i Lindeskovskolen og udnytter skolens naturlige potentiale som mødested. Mødet med de tværgående forbindelser til bymidten er også et gentaget nedslagspunkt og så tager forslag 5/83621 modigt fat i tankstationens potentiale som mødested mellem uddannelsesinstitutioner og boliger. Fælles for mødestederne er, at de fremstår mest troværdige når de kombinerer en forståelse for skala og program med en naturlig destination, som f.eks. krydsende forbindelser, vandet eller skolen. Identitet At identitet er blevet en faktor i vores bosætningsmønster ses måske mest tydeligt i vores stadigt voksende vilje til at pendle langt for den rigtige bolig. Vi ser generelt en tendens til at nye boligprojekter knyttes op på en fælles identitet. Identitets spørgsmålet er mest interessant diskuteret i forslag 1/01001, 2/28118 og 4/ Fælles for dem alle er, at det grønne og rekreative er en del af denne identitet. I forslag 4/02088 afsøger man det rekreative potentiale til det yderste, man ønsker ikke at lave nye boliger, men vil skabe et rekreativt landskab med fritidshuse som et bærende element. Udgangspunktet virker interessant, men det ser bort fra et lille, men reelt behov for nye boliger i området. I forslag 1/01001 tager man fat i selve bæredygtighedsbegrebet som en generator for udviklingen i området. Det skal være et tilløbsstykke som det ypperste indenfor bæredygtighed, hvilket komplimenteres med en intelligent liste af tiltag der underbygger forslaget. Forslag 2/28118 med Dyrk din by! tager fat i, hvad der måske kan beskrives som Bonderøven -effekten. Tanken om en meget simpel og direkte relation til fødevareproduktion og tanken om, at dette kan bære et fællesskab er yderst interessant og tiltaler muligvis en del beboere i de større byer. Det forekommer dog som om, der skal gøres nogle mellemregninger, før det bliver helt troværdigt i forstadens private havekultur, men dette kan forhåbentligt efterprøves og uddybes. Bæredygtighed og mobilitet Bæredygtigheden beskrives i samtlige forslag, men detaljeringsgraden og evnen til at omsætte generel viden til den lokale kontekst er løst meget forskelligt. Stærkest står forslag 1/01001 og 2/28118, der arbejder med, hvad det ene forslag beskriver som en makro- og mikrotilgang. Hvor man på makroniveau blandt andet ser på en effektivisering af fjernvarmenettet, ser man mikroniveau på den enkelte bolig. Dette gælder den nybyggede såvel som den eksisterende. Behovet for at forbedre gang- og cykelforbindelser i området er udtalt og fremhæves også i alle forslag. Gedserbanen ses naturligt som en hurtig forbindelse til bymidte og banegården. Forslag 5/83621 kalder den konkret Genvejen. Derudover ses fine behandlinger af cykel- og gangforbindelser langs E55. F.eks. i forslag 4/02088, foreslås at skabe større tryghed ved at fjerne beplantning og skabe visuel kontakt. Generelt bør mobilitetsspørgsmålet undersøges yderligere i fase 2 og understøttes af principelle værktøjer til implementering i hele bydelen. I forhold til økonomisk bæredygtighed bør holdene I fase 2 overveje, om der er underlag for og nødvendighed for at operere med de forskellige slags centre, væksthuse, cafeer, kulturtilbud m.m. Nye boformer til hvem? Diskussionen om nye boformer har stillet spørgsmåls ved, om forslagenes løsninger i virkeligheden er mere fremsynede end den reelle efterspørgsel og hvad vejer i så fald tungest: behovet for at berige debatten med nye eksempler eller at løse den lokale efterspørgsel? Forslag 1/01001 og 2/28118 arbejder begge med at kombinere by og rekreation som en løsning for de nye boformer. Forslag 2/28118 integrerer behovet for fleksibilitet i løsningen af de enkelte bolig- og haveenheder i område [A]. Forslag 1/01001 viser gennem strukturen, hvordan byens rumlige kvaliteter kan kombineres med enfamiliehusets kvaliteter. Forslag 2/28118 og 4/02088 giver endvidere nogle bud på hvordan det eksisterende parcelhuskvarter kan omdannes, både rumligt, i form af nye bud på boliggaden som et socialt INDLEDENDE BEMÆRKNINGER 7

8 1/ / / / / Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

9 rum og parcelhuset som en typologi, der kan apteres til mange nye boligformer. For begge forslagene gælder det, at gaden fremstår som det stærkeste element i en realistisk nytænkning. Forslagene til apteringerne af parcelhuset er interessante, men de blev mødt med en vis skepsis såvel byggeteknisk som programmatisk i dommerkomiteen. Generelt er forslagene opmærksomme på de demografiske forskydninger, især den voksende andel ældre. Desuden påpeger flere den stigende andel single-husstande i området. Der er imidlertid ikke i forslagene en vurdering af det forventede, fremtidige boligbehov og -efterspørgsel endsige dets fordeling på boligtyper, herunder ejerform. En kvantificering heraf vil være en vigtig rettesnor for planlægningen af fremtidens Ydre Østerbro. Ved udformningen af de mulige bebyggelser tages det generelt for givet, at der er stor interesse for fællesskaber. En dokumentation heraf og præcisering af fællesskaberne efterlyses: Eksempelvis har flere forslag peget på seniorbofællesskaber, men kun ganske få ældre efterspørger den type seniorbofællesskaber vi ser i dag. Endelig: Der er så godt som ingen overvejelser om integrationen af den almene boligbebyggelse i det øvrige Ydre Østerbro. Samlet vurdering Alle forslag har bidraget til at styrke diskussionen i dommerkomiteen, men forslag 1/01001 og 2/28118 udmærker sig ved at fremstå robuste i deres tilgang til områderne og ved at have en god forståelse for såvel kontekst og den overordnede debat om fremtidens forstad. De giver hvert sit bud på, hvordan identitet kan blive et fællesskabsbyggende element, der fungerer både fysisk og socialt. De efterviser et indgående kendskab til bæredygtighed og evnen til at implementere den i lokale løsninger. De afsøger i fremtidens boformer og den rekreative hverdagsby en både/og tilgang og udpeges som vindere af fase 1. REALISERBARHED og proces Dommerkomiteen har drøftet besvarelserne udfra realiserbarheden og evnen til at drive udviklingen. Herunder: hvordan man på kort sigt driver en forandring i et område, hvor væksten og behovet for nye bebyggelser er lav, men absolut tilstedeværende i det lange perspektiv. Forslagene behandler denne problematik vidt forskelligt. Forslag 3/74328 er båret af et markant indgreb, som tænkes at medføre massive investeringer til området. Det samme gør sig til dels gældende for forslag 5/ Modsat demonstrerer forslag 4/02088 en business case til at pege på, at det ikke er økonomisk muligt at bygge hverken bolig eller erhverv i område [A]. Og det på trods af at forslaget har en meget stærk procesbeskrivelse, der arbejder med en økonomisk pragmatisk hands-on tilgang til etablering i de andre områder. Dette, samt de førnævnte forslag vurderes ikke realistiske som langsigtede planer for bydelen. Forslag 1/01001 og 2/28118 arbejder med en klassisk og overskuelig etapeinddeling for område [A] og beskriver ligeledes tiltag, der kan styrke en forandringsproces i de eksisterende områder. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER 9

10 Situationsplan 1:10000 Forslag UDPEGET SOM VINDER Udarbejdet af SLA (ophavsret) i samarbejde med TRANSFORM (ophavsret), Kuben Management og Transsolar Helhedsplanen Ydre Østerbro Projektet tager udgangspunkt i ønsket om at genetablere Ydre Østerbro som en socialt, mentalt og fysisk sammenhængende bydel i Nykøbing Falster. Dette skal hjælpes på vej ved planmæssige indgreb, der overvinder bydelens vejbarrierer, etablerer et finmasket stinet, der gør området mere tilgængeligt, skaber forbindelser til den omgivende natur inde i landet og langs Guldborgsund og udvikler en række attraktive møde- og læringssteder med basis i stedernes særlige potentialer. De overordnede temaer for udviklingen af Ydre Østerbro til en attraktiv, mangfoldig og sammenhængende bydel er nærheden til naturen og bæredygtigheden. Samlingen omkring etableringen af en grøn bæredygtig (for)stad med en tæt kombination af by og landskab og gennemsyret af avancerede tiltag indenfor både bæredygtigt byggeri og planlægning som skal give bydelen indhold og dynamik og sætte den på landkortet som en ny økopolis. Projektet kommer med forslag til en udvikling og anvendelse af konkurrencens delområder eller kvarterer: erhvervsområderne mod syd, Lindholmkvarteret i midten plus erhvervs-, skov- og institutionsområderne mod nord, der går fra det mere bymæssige til det landskabelige. Alle forslag 10 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

11 GENERELLE BEMÆRKNINGEr 11

12 er robuste i relation til deres realiserbarhed og i deres processuelle fleksibilitet. De enkelte fornyelsesforslag er tænkt ind i en sammenhængende og samlende fornyelse af hele Ydre Østerbro. Omdannelse af område [A1] og [A2], erhvervsområderne Det eksisterende erhvervsområde tænkes omdannet til et nyt boligområde med supplerende erhvervsmuligheder og med læring og videndeling omkring bæredygtighed som vigtige elementer. Det nye boligområde, grupperet omkring et center for bæredygtighed med en kombination af rekreative, undervisnings- og udviklingsmæssige faciliteter, skal være så ambitiøst, at det kan tiltrække både nysgerrige beboere, udviklingsinstitutioner og erhverv. Området inddeles i byggefelter, randbebygget med tæt-lav bebyggelse, rækkehusbebyggelse eller tæt parcelhusbebyggelse. Den lave karréstruktur skaber et halvprivat gårdrum til dyrkning, rekreation, fælleshus etc. og udenfor karréen et offentligt gadeagtigt byrum. Kvarteret vil med den skildrede, traditionelle bebyggelsestypologi kunne opnå en grad af urbanitet som i en lille provinsby. Den grønne urbanitet understreges yderligere af det lokale, bæredygtige kvarterscenter, der er indrettet i nogle af de gamle fabriksbygninger, indeholdende væksthus, forsamlingshus, undervisningslokaler, café etc. Det bæredygtige centrum udgør samtidig en del af et grønt have- og parkbånd gennem kvarteret. Parkbåndet forbinder det nye kvarter med Lindholmkvarterets grønne friarealer og med Sundet. Parken rummer fælles væksthuse, rekreative grønninger og mindre biotoper, vådområder til vandafledning etc. Det enkle og traditionelle bebyggelsesmønster er velegnet til en gradvis indtagelse af det eksisterende erhvervskvarter, som også er vist i fasediagrammer. Projektet opererer med tre boligtyper: rækkehuse, kollegie- og seniorboliger samt såkaldte L-huse til mere funktionelt blandet bebyggelse. Alle boligtyper er udformet med henblik på energioptimering og bæredygtighed i relation til beboersegmenter og funktionalitet. Projektet redegør ikke nærmere for omdannelsen af område [A2]. Styrkelse af område [B], Lindholmkvarteret Fornyelsen af Lindholmkvarterets typiske etagehusområde fra 60 erne sker primært gennem en 12 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

13 inddragelse og omdannelse af de store ubrugte græsflader mellem blokkene, der vises som mindre haver, dyrkningsarealer, nedsivnings- og vådområder, små søer og biotoper, drivhuse, legepladser, aktiverende sports- og rekreationsfelter, grøn parcour etc. Lindholmcenteret tænkes reaktiveret som en grøn markedsplads, programmeret af beboerne i området. Integrering af område [C], erhvervsområdet langs E55 og Vesterskoven Erhvervsområdet langs E55 fornyes ved at skabe grønne forbindelser dels langs vejen til Vesterskov i Nord og Lindeskov i syd og dels til nabokvarteret Kringelborg. Dette grønne forareal langs E55 gives en særlig udformning ved hjælp af terrænbearbejdning, bevidst træplantning og effektbelysning, hvilket tænkes at berige Nykøbing Falster med en eventyrlig ankomst og afgang. Forbindelser Projektets sammenbindende tiltag for Ydre Østerbro består af grønne forbindelser på tværs af vejene og ud i det omkringliggende landskab. Desuden markeres den vigtige sammenhæng mellem det nye sydlige kvarter på det gamle erhvervsområde og Lindholmkvarteret af 1001 kirsebærtræer plantet langs kvarterernes strøg fra Guldborgsund til Lindholmcenteret og lidt videre mod nord. Kirsebærplantningen kulminerer i Byskoven/Bypladsen ved Gedserbanens spor i overgangen mellem de to kvarterer. Også de udpegede, særlige koblingspunkter : naturcenteret mod nord ved Ravnstrupskov, træklatringsområdet i Vesterskoven, Lindholmcenteret, det nye kvartershus i Lindholmbebyggelsen, den aktive bypark ved Gedserbanen og sports- og aktivitetscenteret ved Østerbroen ud i sundet, er tænkt som sammenbindende steder for hele bydelen. Mødesteder og rekreative områder Forslaget udpeger tre særligt vigtige koblingspunkter og mødesteder: Et sted i Skoven, Naturcenteret mod nord ved Ravnstrupskov, koblingspunktet mellem konkurrenceområde [A] og [B], Den aktive bypark i overgangen mellem det omdannede erhvervskvarter og Lindholmkvarteret hen over Gedserbanen og Et sted ved Sundet, Sportsog Aktivitetscenteret plus Østerbroen ud i sundet. Disse punkter illustreres mere specifikt. Projektet anviser desuden et antal mødesteder i form af et nyt Grønt Torv, et omdannet Lindholm Torv, et kvartershus etc. Derudover naturlegepladser, fitnesspladser, skovklatringssteder, lommeparker m.m. i forbindelse med de omkringliggende skove og nyetablerede vådområder. Alle disse steder er tænkt som en del af det sammenkittende netværk for hele bydelen. Bæredygtighed Projektets overvejelser omkring klima, bæredygtighed og energi er bredspektret, realistisk tilpasset de lokale betingelser og kombineret med den afdæmpede by- og bosætningsudvikling på stedet. De klimatiske forhold i området: vind, vandstigning, vandafledning er koblet sammen med bebyggelsesformer, beplantnings-, dyrkningsforslag og vandrensningstiltag. Varme- og energiforsyningen bygger videre på den offentlige fjernvarme og elforsyning koblet sammen med individuelle varme og energiinitiativer til et smart netværk. Det overrasker at man ønsker at skabe nye boliger som ikke kobler sig på det eksisterende fjernvarmenettet. Konkurrenceområdet er et FV-område men skal også fungere som demonstrationsområde for bebyggelser udenfor FV-området. Forslagets forestillinger om social bæredygtighed er bundet op på fællesskabet omkring udviklingen af bydelen som et fysisk, urbant bæredygtighedsforbillede. Hvordan en sådan dynamo kan drive den sociale og kulturelle bæredygtighed f.eks. i form af social og kulturel integration i bydelen, er der ikke organisatorisk redegjort nærmere for. Det er selvfølgeligt underforstået, at de skitserede, nye offentlige rum og mødepladser kommer til at spille en rolle i denne sammenhæng. Sammenfatning Bortset fra projektets lidt idealistiske forestillinger om den byggende bæredygtigheds rolle som dynamo for social og kulturel samling omkring en bydels udvikling, er projektet et realistisk, gennembearbejdet og sammenhængende forslag til en udbygning og fornyelse af bydelen Ydre Østerbro i Nykøbing Falster. Forslaget er desuden steds- og traditionsbevidst, både hvad angår den skala, fornyelsen er tænkt i, den foreslåede bebyggelsestypologi samt de konkrete landskabelige og planmæssige forhold. En fremskridtsrettet realisme gælder også de foreslåede bæredygtighedstiltag. Projektet er robust i sin afbalancering af det visionære mod det realistiske. De strukturelt enkle og fleksible udbygningsmønstre og planmæssigt overkommelige landskabsløsninger kan realiseres stykvis i en fri faseopdeling. Endelig formår projektet at forbinde sin grønne, bæredygtige byudvikling med en poetisk nerve. Forslag 1/

14 Situationsplan 1:10000 Forslag UDPEGET SOM VINDER Udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter i samarbejde med Gottlieb Paludan + Public arkitekter, GHB Landskabsarkitekter, Hundsbæk og Henriksen rådgivende ingeniører, alle med ophavsret. Konsulenter: Rekommanderet og DanEjendomme Helhedsplanen Ydre Østerbro Dyrk din by! placerer som udgangspunkt Guldborgsund som nyt omdrejningspunkt i regionen, illustreret diagrammatisk ved at inkludere såvel den nye Femernforbindelse, som Øresundsbroen. Dernæst beskrives et ønske om at forholde sig til Det rekreative hverdagsliv ud fra nogle stedlige kvaliteter, der definerer, hvad der er land og by, ikke som en klassisk dikotomidiskussion men netop ved at inddrage både byen og det nærværende landbrugsland som et identitetsskabende element i parcelhusområdet, beskrevet som et stedets autenticitet. Dette opnås ved at lave en Vækstzone, der binder bydelen sammen med natur- og landbrugsområder både nord og syd for Guldborgsund. Vækstzonen illustreres som en matrikelstruktur, inspireret af de omkringliggende landbrugsjorde, der lægges ned over området. Vækstzonen samler på den ene side området i et overordnet greb - identitet - og bygger samtidigt på matrikelstrukturens forskellighed - diversitet. Vækstzonen defineres som en moderne dyrkningsby, - et sted der mikser kultur, aktiviteter og sammenhold fra byen med ro, selvforsyning og rekreativt liv fra landet. Man går så langt, at man beskriver et dogme for området: Alt hvad der plantes skal kunne spises, alle steder og 14 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

15 GENERELLE BEMÆRKNINGEr 15

16 Integrering af område [C], erhvervsområdet langs E55 og Vesterskoven Området er kun overodnet beskrevet i henholdsvis Videnskvarteret og Bevægelseskvarteret. Havebykvarteret, parcelhusområdet vest for omfunktioner skal opfordre til fællesskab, dyrk hele din by: kulturhuse, landskabet, naboskaber. At Dyrk din by! skal tages forholdsvis bogstaveligt ses blandt andet i byggemodningskonceptet omkring æbleplantager. Vækstzonen beskrives konkret som fem kvarterer: Bevægelseskvarteret [C], Havebykvarteret, Videnskvarteret [C], Dyrkningskvarteret [B] og Vækstkvarteret [A1] med selvstændige kvaliteter. Disse bindes sammen af et nyt samlende netværk, der understøttes af fire klemmer, som er mødesteder, koblinger og destinationer. De består af: Broen, Madkulturhuset, Tårnet og Pontonen. Ønsket om at beskrive både en samlende identitet og en diversitet på et planstrategisk niveau er en velkendt problematik, men forslaget illustrerer overbevisende hvordan dette kan løses ved at opsætte to matrixer der beskriver de fem kvarterer og fire klemmers kvaliteter, forskelligheder og ligheder i forskellige skalaer. trikler med nyttehaver, så man kan have en eller flere efter livscyklussens varierende behov og tilsvarende at arbejde med større og mindre boligenheder, der kan stå selvstændigt eller lægges sammen til en bolig. Dele af de eksisterende erhvervsbygninger omdannes til et kombineret væksthus, mosteri, genbrugshal, børnekulturhus og elbildelecenter med nye solceller på taget. Dertil kommer nye erhvervslokaler som en del af nybyggeriet. Område [A2] er i forslaget udlagt til skov, dette for styrke afgrænsningen af byen og understrege nærheden til naturen. Styrkelse af område [B], Lindholmkvarteret I Dyrkningskvarteret fortættes de grønne arealer med væksthuse og nyttehaver, disse knyttes til et nyt madkulturhus og markedsplads ved Lindholmcenteret. Omdannelse af område [A1] og [A2], erhvervsområde I Vækstkvarteret [A1] forslås en fleksibilitet i udearealer og bygninger. Dette sker ved henholdsvis at lade mellemrum være mindre ma- 16 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

17 råde [C], har fået en mere dybdegående analyse med forslag til hvordan man kan aptere og fortætte parcelhuskvarteret. Forbindelser Vækstzonen forbinder området sammen fra nord til syd. Denne bevægelse understreges af et styrket stisystem, der går fra Gulborgsund centralt igennem område [A1] og [B] og knytter an til Lindholmcenteret, hvorefter stien bliver en del af den opgraderede parcelhusgade i Havebykvarteret for til sidst at krydse E55 og binde sammen med Bevægelseskvarteret. Forbindelsen langs Guldborgsund styrkes primært af nogle velvalgte nye overgange, der sikrer at, ikke blot konkurrenceområdet men hele Østerbro får adgang til det fantastiske sund. Derudover peger også dette forslag på Gedserbanen som en oplagt forbindelse til byen. Mødesteder og rekreative områder Som nævnt udpeges fire såkaldte klemmer; Broen, Madkulturhuset, Tårnet og Pontonen. Disse skal med hver sin karakter udgøre de nye mødesteder i området og styrke koblingen af Vækstzonen. Bæredygtighed Bæredygtighed beskrives som en micro- og makrotilgang; på microniveau nævnes solceller (efter eget valg), regnvandsopsamling sker fra tagene til vandtårne, hvis pumper er drevet af små vindturbiner. Regnvand fra veje (med olie) renses i nedsivningsarealer i forbindelse med vejene. Affaldet sorteres i stationer, ved mødesteder/små pladser, affaldscontainere er halvt nedgravet og kan betjenes direkte af skraldebiler. På macroniveau nævnes at fjernevarme tilknyttes på returrør samt at et jordlager etableres, da der ofte er en overproduktion på fjernvarmeanlægget. Behovet for en mobilitetsstrategi der løfter bløde trafikanter nævnes også, og et videre samarbejde med MSCO (Mobility Service Company) forslås for at analysere områdets behov. I forhold til socialbæredygtighed tager Dyrk din by! fat i ideen om, at man, ved at give en stærk identitet, kan motivere og invitere nye og eksisterende beboere til aktivt at tage del i området. Tanken om at opbygge fælleskaber omkring en identitet ser vi allerede mange steder i landet. F.eks. omkring jordbrugs- og golfparceller, hvor vores voksende vilje til at pendle længere for den rette bolig har været med til at muliggøre disse nye identitetsbårne bydele. Sammenfatning Helhedsplanen fremstår gedigen i sin tilgang og i udpegningen af forbindelser. Der udtrykkes fornuftigt et ønske om at skabe et netværk af mindre og trygge ruter, dog kan det i den sammenhæng undre at man så arbejder med ikkegennemgående gader i område [A1]. Forslaget bør dog underbygge grundlaget for de mange programmer, der ligger inde i områderne og overveje, om eksisterende programmer som Lindeskovskolen kunne få en større rolle i udviklingen af områdets identitet. Det virker i den sammenhæng også økonomisk ambitiøst at afsætte relativt store erhvervsarealer i det eksisterende til f.eks. elbildelecenter for så at bygge nye erhvervslokaler ved siden af. Af de fire mødesteder fremstår Pontonen og Tårnet stærkest. Madkulturhuset er et spændende program, men grundlaget skal som nævnt underbygges. Broen virker derimod svag og som en unødvendig investering til at løse mødet mellem infrastruktur. Planen er dygtigt komplementeret af et planstrategisk værktøj til at styre denne udvikling i form af en matrix, der beskriver kvaliteter fremfor en endelig form. Dyrkning og nyttehaver som en samlende identitet udfordrer parcelhuskvarterets rigelige adgang til private haver, men forslagets fleksible havestruktur i [A1], brugen af æbleplantager samt nyttehaverne i Lindholmkvarteret er med til at gøre ideen plausibel. Ideen om en ny og mere fleksibel bolig og havestruktur forekommer meget interessant i forhold til ønsket om at definere fremtidens boformer, men bør uddybes yderlige. Ligeledes er behandlingen af de eksisterende parcelhuskvarterer interessant i forhold til en generel diskussion af forstadens fremtid. Dog efterlader strukturen på den nye bebyggelse en del uklarheder i forhold til de rummelige kvaliteter. Hvor matrixen fint klarer at beskrive nogle grundlæggende kvaliteter for de større områder, er det her den enkelte bygning, som er det bærende og ikke bygningsstrukturen, selvom strukturen på sigt er det, man kan styre og ikke det endelige bygningsdesign. En undersøgelse af kvaliteter i struktur og rum er derfor at ønske. Samlet set tager forslaget intelligent fat i kerneproblematikkerne i konkurrencen og formår at give et bud på, hvordan lokale udfordringer kan vendes til positive elementer i en ny identitet for området. Forslaget forstår at gøre konteksten relevant og attraktiv i en ny identitet og udfordrer samtidigt normen for, hvad der kan bygges på Ydre Østerbro. Forslag 2/

18 Forslag Udarbejdet af Henning Larsen Architects (ophavsret) I samarbejde med Thing & Wainø og Alectia. Konsulent: Mark Vacher. Helhedsplanen Ydre Østerbro Projektet ønsker at skabe en ny tæt by på Ydre Østerbro som pendant til Nykøbing Falsters historiske bymidte. Med udgangspunkt i en tæt, urban bebyggelse af de sydlige erhvervsarealer, fortætning af Lindholmbebyggelsen og opbygningen af et nyt Lindholmcenter ved Lindeskovskolen og overgangen til erhvervsområdet langs E55 skabes en by i byen omkring en ny akse i form af et langstrakt, bredt offentligt byrum fra Guldborgsund til Kringelborgkvarteret. På tværs af byrummet fører vejforbindelserne og Gedserbanens tracé ud til skoven og det åbne land og til den anden side til Nykøbing Falster centrum. Et nyt finmasket stisystem sætter det lange byrum i kontakt med nabokvartererne. Det nye lange byrum forlænges mod nord i en hovedsti, der føres langs E55, gennem Vesterskoven og syd om Sønder Kohave Skov ind i Nykøbing Falsters centrum. Det nye centrale byrum er både rødt, blåt og grønt.indrammet af etagebebyggelse på store dele af sin udstrækning og i sit bagland trækker byrummet skoven ind fra sydøst i form af træer og anden beplantning og vandet ind fra Guld- Situationsplan 1: Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

19 Forslag 3/

20 borgsund i syd i form af en gravet havn. Havnen fortsættes i en kanal med søer og vådarealer op igennem det lange byrum og fortsætter parallelt med hovedstien i et vandløb hele vejen nord om Ydre Østerbro og ind til Nykøbing Falster havn. Til kanalmiljøet i det lange byrum ledes overfladevandet fra de omgivende kvarterer, og det skaber her et blåt, grønt og belagt urbant miljø af kanaler, små søer og regnbede, der varierer i størrelse, form og karakter afhængig af vandmængden og årstiden. Sammen med byrummets beplantninger skabes der et grønt bylandskab, et varieret og originalt miljø på grænsen mellem urbant og suburbant, der signalerer bæredygtig omtanke. Omdannelse af område [A1] og [A2], erhvervsområde Det sydvestligste byrumsafsnit Havneskåret fremstår som et tæt, urbant havne- og pladsrum med belægninger, brygger, kajer, tappe- og rampeanlæg. Fra Strandpromenaden langs Guldborgsund føres man langs havnen op til den sydlige pladsdannelse i det lange byrum. Omkring dette belagte byrum med sportsfaciliteter og boldbaner placeres en blanding af boliger, erhverv, uddannelsesinstitutioner, indendørslegeplads, medborgerhus etc. Herfra forbinder Gedserbanens tracé bydelen med sukkerfabrikken og Nykøbing Falster. Det gamle erhvervsområdes bebyggelse er i hovedplanen skildret som en bebyggelse af rækkeog etagehuse i form af stænger eller randbebyggelse med rekreativt eller dyrket grønt (urban farming) i midten. Dele af erhvervskvarterets eksisterende store fabriksanlæg er vist bevaret. Erhvervsområde [A2] er på sigt tænkt udbygget som område [A1] med en randbebyggelse men med lavere, bæredygtig punktbebyggelse, f.eks. tofamiliehuse, i skovbrynet. Styrkelse af område [B], Lindholmkvarteret Projektet fremstiller en infill-fortætning af Lindholmområdet uden at redegøre nærmere for denne fortætnings bygningstypologi eller udformning. I den sydlige del af Lindholmbebyggelsen passerer det midterste afsnit af det lange byrum, her benævnt Bassinerne. Bassinerne er omgivet af ny rækkehusbebyggelse placeret ind imellem Lindholmparkens eksisterende blokke. På sydsiden ligger det eksisterende parcelhuskvarter urørt. 20 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

21 Projektet fremstiller eksempler på nye anvendelser af offentlige gårdrum i etagebebyggelser/ blokbebyggelser á la Lindholms bebyggelse. Eksemplerne omfatter alt fra legepladser og sportsarealer over private nyttehaver og urban farming til dyrehold og alternative parkeringslandskaber. Flere eksempler er knyttet til en samtidig omprogrammering af de nederste etager i bygningerne. vejene mere attraktive som offentlige møde- og opholdssteder for beboere og besøgende. Mødesteder og rekreative områder Projektets mødesteder er hovedsageligt knyttet til det nye lange byrum og dets forlængede rundtur fra Guldborgsund over CELF-området og ind til Nykøbing Falster. Desuden redegøres for hvordan lokale veje og bebyggelsesmellemrum mere bredt kan gøres til mødesteder i området. I den modsatte ende af det lange byrum på område [B] skabes et helt nyt Lindholmcenter med centertorv fra Lindeskovskolen over E55 til erhvervsområdet på den anden side af vejen. Dette torv er foruden skolen omgivet af ældreboliger, et sundhedshus, butikker, supermarked og erhvervsbygninger. Projektet kommer ligeledes med forslag til ændringer af parcelhuse og etageejendomme med henblik på at tilpasse dem til nye vilkår og nye beboere. Opdelinger og fortætninger af parcelhuse og parcelhusgrunde til f.eks. tofamilieshuse samt privat overtagelse og nyindretning af nedslidte etagehuse er eksempler på, hvad projektet mener, kan trække en modernisering i gang. Boligerne gøres samtidigt bæredygtige med forskellige tekniske tiltag. Bæredygtighed Projektets overvejelser om en bæredygtig udvikling kobles, som i flere af de øvrige projekter, sammen med spørgsmålet om identitetsskabelse og funktionalitet. Dets mest markante bud på en byarkitektonisk, bæredygtig byudvikling er knyttet til kombinationen af vandafledning og grønblå miljøer i det urbane rum. Sammenfatning Projektet er konsekvent i sit ønske om at skabe en ny tæt by i byen i Ydre Østerbro forstaden. Projektet virker dog i sin skala og konkrete udformning temmelig urealistisk, både i relation til Nykøbing Falsters byudviklingstradition og i forhold til den bolig og erhvervsefterspørgsel der kan forventes i fremtiden. Projektet vil kræve en stor økonomisk og planmæssig indsats, hvis det skal realiseres i sin skildrede form. Integrering af område [C], erhvervsområdet langs E55 og Vesterskoven Erhvervsområdet og Vesterskoven langs E55 samt Kringelborg- og CELF-kvarteret, knyttes til det lange byrum via det Ny Lindholm Centrums pladsdannelse på tværs af E55 samt pladsens forlængelse i vand- og stiforløbet nord på til Nykøbing Falsters centrum. Erhvervsområdet fortættes og glider på det sidste nordlige stykke over i en uddannelseskile i sammenhæng med Vesterskoven og CELFcampussen. Forbindelser Projektets vejforbindelser er fortsat de eksisterende veje, E55, Gedservej og Prinsholmvej. Den nye rekreativt, urbane ring omkring hele Ydre Østerbro bestående af Strandpromenaden, Den Lange Plads samt vand- og stiforløbet øst og nord om Ydre Østerbro til Nykøbing Falster centrum er kun for bløde trafikanter. Det samme gælder Gedserbanens tracé direkte til centrum. Projektet demonstrerer en omdannelse af vejkategorierne i byområdet med henblik på at skabe bedre vilkår for alle trafikanter og for at gøre Forslag 3/

22 Forslag Udarbejdet af Arkitema Architects i samarbejde med Holscher Arkitekter, Rambøll, Social Action og Institut for Fremtidsforskning - IFF. alle med ophavsret Helhedsplanen Ydre Østerbro Forstadens forunderlige fristeder byder indledningsvist på en analyse af området der identificerer nogle udfordringer: Den adskilte by, det uudnyttede landskabelige potentiale, de utidssvarende boliger og bidrager selv med potentialer: Skab nye fristeder!, Skab grøn fortætning! og Bæredygtig bosætning! Omdannelsen fra udfordring til potentiale foreslås løst gennem en bymæssig akupunktur der skal føre til en programmatisk fortætning fremfor en traditionel bygningsmæssig fortætning. Projektet ønsker med bymæssig akupunktur at skabe en sammenhængende identitet for området. Den bymæssige akupunktur beskrives som en række hands-on nedslag i form af små byrum og forbindelser, der genkendes ved gentagelse af elementer som f.eks. belysning, grafisk bearbejdning af flader og bygninger samt ens byrumsinventar. Derved beskriver man en fleksibel model, også økonomisk, for over tid at skabe en ny identitet og låser sig ikke til et greb, der skal etableres samlet. Dette virker som en fornuftig og pragmatisk tilgang til området. Processen beskrives som bærende for at skabe lokalt ejerskab. Forslagsstillerne understreger, Situationsplan 1: Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

23 Forslag 4/

24 at uden et lokalt ejerskab vil man ikke kunne drive en succesfuld udvikling. Omdannelse af område [A1] og [A2], erhvervsområde Området kaldes i forslaget Guldborg Strand og det beskrives igennem en business case, at det vurderes, at det ikke er økonomisk rentabelt at bygge hverken boliger eller erhverv på grunden. Derfor foreslås et nyt rekreativt område med en nyfortolkning af sommerhuset. Business casen beskriver dog ikke, hvordan denne langsigtede model hænger økonomisk sammen på kort sigt. være centrum for en udvikling, fremfor at skulle opfinde nye programmer. Skoler er naturlige mødesteder, og med den foreslåede skoleplads og koblingen til lokal området som læringslandskab virker det som en troværdig model. Integrering af område [C], erhvervsområdet langs E55 og Vesterskoven Bedst beskrevet omkring område C er intentionen om, med enkle midler, såsom visuelle koblinger under træer og nye cykelstier, at ville kunne knytte uddannelsesområdet på den anden side af E55, bedre sammen med resten af bydelen. Projektet redegør ikke nærmere for omdannelsen af område [A2]. Styrkelse af område [B], Lindholmkvarteret I Lindholmkvarteret foreslås skolen som en dynamo for en ny brug af fællesarealer. Skolen vil få en ny ankomstplads, og de mange grønne arealer vil kunne bruges som læringslandskab til glæde for beboerne i form af blandt andet nyttehaver kaldet Verdens haver. Det virker stærkt at tage fat i Lindeskovskolen. Som en allerede tilstedeværende dynamo for lokalområdet giver det god mening at lade den I parcelhuskvarteret tager forslaget fat på et kvarterløft af de eksisterende parcelhusbebyggelser og villaveje med følgende statement; Der er ikke brug for flere boliger men bedre boliger. Dette gøres for at skabe flere enkelte seniorboliger samt seniorfællesskaber ved sammenbygning og flere familiefællesskaber ved at anlægge fælleshaver. Dette samles i konceptet HaveGade, der i sig selv er et interessant bud på, hvad gaden skal kunne i fremtidens forstad. Forbindelser Forslaget lægger vægt på ikke at ville skabe en rambla gennem området, og forbindelserne er 24 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

25 derfor vist mere diffust grafisk, da de jo netop ses som en punktvis styrkelse af de eksisterende forbindelser i området (bymæssig akupunktur). Man kan dog læse et ønske om at skabe en forbindelse centralt igennem område [A] og videre langs kanten af Lindholmkvarteret til Lindeskovskolen og derfra videre til område [C]. Som allerede nævnt findes en mere håndgribelig beskrivelse af behandlingen af cykelstinettet langs E55, samt en udpegning af Gedserbanens kvaliteter som forbindelse til byen. Mødesteder og rekreative områder Projektet definerer tre nye destinationer: Strandparkprojektet Guldborg Strand, Nyttehaveprojektet Verdens haver, Kvarterløftprojektet Havegaden. Forslaget foreslår en detaljeret beskrivelse af disse som en del af konkurrencens anden fase. Man fornemmer dog deres karakter i beskrivelsen af delområderne. forstad. Dette bør inspirere ikke kun i Nykøbing Falster, men i hele Danmark og kan ses som et vigtigt indspil i den debat konkurrencen også ønsker at rejse. Som nævnt i forordet har diskussionen i dommerkomiteen taget udgangspunkt i forslagenes lokale potentiale samt deres evne til at berige debatten om fremtidens forstad generelt. Det vurderes ikke at dette projekt på alle områder har forstået det lokale potentiale, men projektet har udmærket sig ved at løfte den generelle diskussion. Dette ved at foreslå en løsning, der ikke bygger på nye bebyggelser men nye konkrete tiltag til forbedring af det eksisterende. Dette bør som nævnt gøre projektet til en inspiration for mange danske byer og vil kunne bidrage til en generel diskussion om kvalitet i forstaden fremover. Bæredygtighed Bæredygtighed beskrives primært som en del af en vision, hvor vægten lægges på: urban og funktionel sammenhæng, fleksibilitet og robusthed gennem hele den urbane livscyklus, funktionel, social og arkitektonisk diversitet. Sammenfatning Der er ikke brug for flere boliger men bedre boliger er et modigt udsagn, der sikkert gør sig gældende for en lang række boligområder i Danmark. Det gav grundlag for en spændende debat i dommerkomiteen og sætter måske problematikken om Fremtidens Forstad på spidsen, men trods denne styrke er det også projektets svaghed. For selvom boligbehovet ikke er stort i Nykøbing Falster, så er der dog stadig en nyproduktion af boliger, men pt. findes den langt fra bymidte og jernbane. Det virker derfor ikke bæredygtigt, på lang sigt, at lade det bynære område A overgå til strand og feriehuse, disse findes allerede mange steder relativ tæt på byen. Man kan selvfølgelig argumentere for, at Guldborg Strand kunne blive et stykke oplevelsesøkonomi, der kan løfte byens attraktion såvel lokalt som regionalt, nationalt og internationalt, men dommerkomiteen finder ikke dette overbevisende belyst og beskrevet i forslaget. Den bymæssige akupunktur virker som en fleksibel og robust tilgang til, over tid, at forandre og give en ny sammenhængende identitet, skabe nye mødesteder og forbindelser i fremtidens Forslag 4/

26 Situationsplan 1:10000 Forslag Udarbejdet af Svendborg Architects i samarbejde med BBP arkitekter og 1:1 landskab. Konsulenter Buro Happold og Oxford Research. Alle med ophavsret. Helhedsplanen Ydre Østerbro Projektets vision er at udvikle og sammenbinde Ydre Østerbros adskilte byområder og spredte potentialer ved hjælp af tre plangreb: (1) Samling og fortætning af eksisterende kvarterer og ny bebyggelse, herunder forbedret adgang til den omgivende natur, sundet og hovedbyen. (2) Skabelse af nye pladsdannelser eller mødesteder med forskellig karakter. (3) Skabelse af mindre tematiske mødesteder i bydele og kvarterer. Visionen skal realiseres med udgangspunkt i og langs tre bevægelseslinier i bydelen: Omvejen, den rekreative, slentrende promenade langs vandet. Genvejen, den hurtige vej til centrum, skov og natur langs Gedserbanens tracé. Hjemvejen, smutvejen i hverdagen, der her kommer til at fungere som en slags suburban hovedgade, der forbinder bydelens nye hovedmødesteder og således også kitter alle Ydre Østerbros kvarterer og bebyggelser sammen. Den strategiske og strukturelle samling af byfornyelsen omkring de tre hovedlinier i bydelen følges op af tiltag, der skaber sikre passager over områdets veje: et netværk af sikre cykelstier, der kobles op på de tre hovedlinjer, landskabsforbedringer, der styrker og understreger de forskelligartede grønne og blå landskaber i og omkring 26 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning