historien om Jonas og hvalen.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "historien om Jonas og hvalen."

Thor Jessen
8 år siden
Visninger:

1 Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26

2 Side 4 Jonas, vågn op! I byen Nineve var folk onde Det så Gud, og han blev vred Folk skulle være gode Ikke onde Det måtte de lære Tæt på Nineve boede en mand Han hed Jonas Jonas troede på Gud Han bad tit til ham

3 Side 5 Gud tænkte, at Jonas kunne hjælpe Derfor talte han til Jonas»Jonas, vågn op!«sagde Gud Jonas lå i sin seng og sov Han syntes, han hørte nogen tale Men hvor kom lyden fra?

4 Side 6 Gud talte Jonas satte sig op Han så sig om Men han kunne ikke se nogen»det var nok en drøm,«sagde Jonas»Hallo, Jonas! Vågn op Du må hjælpe mig,«råbte Gud Jonas hørte igen en lyd Det var, som om nogen råbte Han satte sig op i sengen»hallo, er her nogen?«sagde Jonas

Vågn op Du må hjælpe mig,«råbte Gud Jonas hørte igen en lyd Det

5 Side 7»Ja, det er mig Gud Jeg taler til dig«jonas sprang ud af sengen Så lagde han sig på knæ Det var ikke hver dag, Gud talte til ham»hvad vil du mig?«sagde Jonas»Du skal tage til Nineve Folk i byen er onde Det kan jeg ikke lide Sig til dem, at jeg vil brænde deres byja,«sagde Jonas Så var Gud væk

mig?«sagde Jonas»Du skal tage til Nineve Folk i byen er onde Det kan jeg

6 Side 8 Skibet Jonas tænkte sig om Skulle han adlyde Gud? Men nej Han ville ikke til Nineve Han ville ikke hen til alle de onde I stedet tog Jonas ned til havet Her ville han finde et skib Så kunne han rejse væk fra Gud Jonas fandt et stort skib Det skulle sejle langt væk

onde I stedet tog Jonas ned til havet Her ville han finde et skib

7 Side 9»Kan jeg sejle med?«spurgte han Det kunne han godt Jonas blev glad Så kunne han rejse væk fra Gud Han gik ombord Så sejlede skibet Jonas gik ned i bunden af skibet Her lagde han sig til at sove

8 Side 10 Stormen Men Jonas kunne ikke flygte Gud havde set alt, og nu var han vred For Jonas havde ikke adlydt Gud sendte en storm ud over havet Han sendte den lige hen mod skibet Der kom store bølger op på dækket Folk faldt og gled, og skibet væltede fra side til side Alle blev bange Hvor kom den onde storm fra? For en time siden var alt stille

skibet Der kom store bølger op på dækket Folk faldt og gled, og skibet væltede fra

9 Side 11 Folk råbte og skreg De var bange for, at skibet gik under Så ville alle dø De bad til hver deres gud For de troede på mange guder Men det hjalp ikke De kastede tunge ting i havet Det ville måske hjælpe Så var skibet ikke så tungt Men det hjalp heller ikke

guder Men det hjalp ikke De kastede tunge ting i havet Det ville

10 Side 12 Min skyld Hvad kunne de gøre for at redde skibet? Så kom en sømand i tanker om Jonas Måske kunne han bede til sin gud Han løb ned i bunden af skibet Så råbte han højt:»vågn op, Jonas Der er storm og høje bølger Måske vil vi drukne Du må hjælpe Kom op til os Bed en bøn til din gud«

løb ned i bunden af skibet Så råbte han højt:»vågn op, Jonas Der er

11 Side 13 Jonas vågnede og gik med op Han bad til Gud Men der skete ikke noget Så fik en sømand en ide»der må være en ond mand her Én, der er skyld i den stormmåske er det min skyld Jeg adlød ikke Gud Jeg rejste og hjalp ham ikke,«sagde Jonas»Men hvad kan vi gøre, så havet lægger sig? Du må svare Det hele er din skyld,«sagde manden Jonas vidste, at han havde ret

skyld Jeg adlød ikke Gud Jeg rejste og hjalp ham ikke,«sagde Jonas»Men hvad kan vi gøre,

12 Side 14 I havet»kast mig i havet Så lægger stormen sig Jeg vil drukne, men I bliver reddet,«sagde Jonas To mænd tog fat i ham Så smed de ham ud i havet Da de havde givet slip, blev alt stille Vinden lagde sig, og skibet blev reddet Men hvad med Jonas? Han blev kastet i havet Døde han så?

ud i havet Da de havde givet slip, blev alt stille Vinden lagde sig, og

13 Side 15 Nej, for Jonas var heldig Gud ville ikke lade ham dø Han ville bare have, at Jonas adlød ham Derfor sendte han en hval efter Jonas Den slugte ham, og Jonas røg ned i dens mave

14 Side 16 Hvalen Jonas så sig om Han havde aldrig været i en hvals mave Der lå døde fisk og en masse vand Skulle Jonas nu dø her? Han kunne ikke kravle ud Så ville han drukne Han kunne kun gøre én ting Han kunne bede

15 Side 17 Han bad og bad Hele dagen og hele natten Han bad Gud om at redde ham Hvis han blev reddet, ville han adlyde Gud Gud hørte Jonas Men han lod ham ligge i hvalens mave Først efter tre dage førte han hvalen ind mod land Da hvalen nåede ind til en bred, kastede den Jonas op Så slog den med halen og var væk

ligge i hvalens mave Først efter tre dage førte han hvalen ind mod land Da

16 Side 18 Byen vil brænde Jonas lå på den tørre jord Han var reddet Tænk, at Gud havde hørt ham Han bad en lille bøn Så hørte han Gud igen»stå op og gå til Nineve Sig til folk, at jeg har set, de er onde Om fyrre dage vil deres by brænde op,«sagde Gud

hørte han Gud igen»stå op og gå til Nineve Sig til folk, at

17 Side 19 Jonas rejste sig Han gik ind mod byen Han måtte adlyde Gud For Gud kunne han ikke flygte fra Jonas gik i tre dage Så var han ved Nineve Her kaldte han folk til sig»gud har sendt mig Han har set, I er onde Jeres by vil brænde, for Gud er vred Det vil ske om fyrre dage,«sagde Jonas

Nineve Her kaldte han folk til sig»gud har sendt mig Han har set, I er

18 Side 20 Kongen Folk i byen blev bange De vidste godt, at de var onde Kongen hørte også om Guds vrede Han måtte gøre noget Ja, han ville redde byen Kongen tog sit fine tøj af Han tog sine ringe og dyre kæder af Så tog han en sæk på og gik ud Folk kunne ikke kende deres konge Nu lignede han en fattig mand

Kongen tog sit fine tøj af Han tog sine ringe og dyre kæder af Så tog han

19 Side 21»Gør som jeg Giv slip på al jeres rigdom Drik og spis ikke, men bed til Gud Så vil han måske redde os,«sagde kongen

20 Side 22 Gud og byen Alle gjorde, som kongen sagde Ingen spiste eller drak Ingen stjal eller sloges Ingen løj eller gik fint klædt Alle bad og lovede at blive gode De bad Gud tilgive dem I flere dage bad folk, og Gud hørte dem Han så, at de ville være gode

klædt Alle bad og lovede at blive gode De bad Gud tilgive dem I

21 Side 23 Gud blev glad Det var godt, han havde sendt Jonas Godt, at Jonas adlød til sidst Og godt, at hvalen hjalp Jonas i land Gud tilgav byen Han ville ikke brænde den, nu da alle var blevet gode

22 Side 24 Jonas var vred Folk i byen var glade Men det var Jonas ikke Han var vred Han havde rejst langt Han havde ligget i en hvals mave Det havde han gjort for Guds skyld Han skulle sige, at byen ville brænde Og den brændte ikke Nu ville folk tro, at han løj

23 Side 25 Jonas gik uden for Nineve Her satte han sig og så ind mod byen Bare den ville brænde Gud så, at Jonas var vred Han lod en høj plante vokse Den kunne skygge for solen Måske ville det hjælpe Måske ville Jonas så blive glad igen

24 Side 26 Planten Men Jonas var stadig vred, så Gud lod planten visne Nu blev Jonas endnu mere vred»det er synd for den plante Du lod den visne,«sagde Jonas»Ja, det er synd for den Og det er synd for folk i Nineve, hvis byen skal brænde Skulle jeg lade alle dø ligesom planten?«sagde Gud

25 Side 27»Nej, det ville være synd Det kan jeg godt se,«sagde Jonas For Gud havde ret Det havde han altid Jonas rejste sig Så gik han hjem Godt, at byen stadig var der Både hans egen by og Nineve

Relaterede dokumenter

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6