Dimittendundersøgelse 2016

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Bachelor- og kandidatuddannelsen i Odontologi Ulrik Bak Kirk Pia Lassen Afdeling for Uddannelse og Studerende Maj 2016

2 Kapitel 1. Indledning

3 Kapitel 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN DATAGRUNDLAG REPRÆSENTATIVITET ANTAL RESPONDENTER, USIKKERHED OG STATISTISKE BEREGNINGER STUDIENÆVNETS KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSEN KANDIDATDIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE KANDIDATDIMITTENDERNES VEJ TIL JOB SAMMENHÆNGEN MELLEM KANDIDATUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED KANDIDATDIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF UDDANNELSEN BACHELORDIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF UDDANNELSEN RESULTATER DEL 1. KANDIDATDIMITTENDUNDERSØGELSE KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE...11 Dimittendernes nuværende jobsituation Fakta om dimittendernes nuværende beskæftigelse Dimittendernes nuværende job i forhold til deres karriereforventninger KANDIDATDIMITTENDERNES VEJ TIL JOB...24 Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse SAMMENHÆNG MELLEM KANDIDATUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED...34 Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF UDDANNELSEN...42 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer RESULTATER DEL 2. BACHELORDIMITTENDUNDERSØGELSE BACHELORERNES BESKÆFTIGELSE BACHELORDIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF UDDANNELSEN...48 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

4 Kapitel 1. Indledning 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i odontologi fra perioden 1. oktober september Data er indsamlet i perioden 27. oktober december 2015 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. Tabel 1 viser en oversigt over dataindsamlingen fordelt på dimittendstatus. I alt har 86 af de 200 inviterede kandidat-dimittender fra odontologi-uddannelsen besvaret dimittendundersøgelsen 12 af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en samlet svarprocent på 43 % (beregnet inkl. delvise besvarelser). Tilsvarende har i alt 63 af de 155 inviterede bachelor-dimittender fra odontologi-uddannelsen besvaret dimittendundersøgelsen 7 af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en samlet svarprocent på 41 % (beregnet inkl. delvise besvarelser). Tabel 1. Oversigt over dataindsamling på odontologi: KA-dimittender BA-dimittender Fuldstændig besvarelse 37% (74 personer) 36% (56 personer) Delvis besvarelse 6% (12 personer) 5% (7 personer) Respondenter i alt 43% (86 personer) 41% (63 personer) Ønsker ikke at deltage 10% (19 personer) 3% (5 personer) Har ikke svaret 48% (95 personer) 56% (87 personer) Antal inviterede i alt 200 personer 155 personer Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen Alle dimittender for undersøgelsesperioden er blevet inviteret til at deltage via e-boks og alumni-mail. Dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i odontologi er derudover blevet opfordret af Dansk 4

5 Kapitel 1. Indledning Tandplejerforening til at deltage via fagforeningens nyhedsbrev samt Facebook-profil. Alle dimittender fra perioden har modtaget en reminder pr. e-boks/mail/sms, og de er ligeledes blevet ringet op af en phoner fra analysefirmaet, som var stået for den praktiske gennemførsel af undersøgelsen Repræsentativitet Tabellen herunder viser en overblik over fakta om respondenterne: Tabel 2. Fakta om respondenterne Samlet KApopulation (n=200) KAundersøgelsespopulation (n=86) Samlet BApopulation (n=155) BAundersøgelsespopulation (n=63) Andel kvinder 75% 77% 74% 79% Gennemsnitsalder ved dimission 27,4 27,5 25,2 26,3 Gennemførselstid (gennemsnit) Andel kvote 2 ved BA-optag 22% 21% 12% 13% Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart (gennemsnit) Andel BA-uddannelsen søgt med førsteprioritet Karakter for afsluttende opgave (gennemsnit) 4, ,4 83% 88% 88% 93% 10,6 10,5 9,7 10,1 De dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, vurderes på baggrund af ovenstående som værende repræsentative for den samlede population. Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittendernes køn påvirker deres svar, og data fremstillet i denne rapport er derfor ikke korrigeret for de nævnte skævheder. Der er desuden ingen eller kun 1-2 svar fra de underrepræsenterede grupper, hvilket besværliggør en korrigering via vægtning Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål, og i anmærkningerne til rapportens tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af at delvist gennemførte besvarelser er medtaget i analyserne i denne rapport. Derudover har der kun været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I denne rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud fra formuleringen af spørgsmålet. 5

6 Kapitel 1. Indledning For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum 3 svar fra en respondentgruppe før data fra udvalgte spørgsmål må offentliggøres. Kun to af disse spørgsmål indgår i SUNDs koncept for afrapportering af dimittendundersøgelser. Det drejer sig om følgende spørgsmål til ledige dimittender: Q1.32 Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job og Q1.36 Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?. I de tilfælde, hvor der er sket en filtrering af data på forskellige sub-populationer (f.eks. optag via kvote 1/kvote 2 eller ansættelse indenfor den offentlige sektor/den private sektor), er der af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. I denne undersøgelse er der sket en filtrering af data på ansættelse inden for henholdsvis den offentlige og den private sektor for spørgsmål vedr. beskæftigelse, anvendelsen af kompetencer m.v. Filtreringen er sket på baggrund af ansættelse inden for privat praksis, hvilket i praksis betyder at alle ansættelser inden for den offentlige sektor er lagt sammen, uanset om ansættelsen er indenfor stat, region eller kommune. Langt størstedelen af respondenterne inden for den offentlige sektor er dog kommunalt ansatte og dermed ansat i den kommunale tandpleje. Vi har derfor tilladt os at fortolke data i overensstemmelse hermed. Ved spørgsmål omkring den retrospektive vurdering af uddannelsen, er der sket en filtrering på hvorvidt respondenterne er optaget på professionsbacheloruddannelsen via kvote 1 og kvote 2. Begge filtreringer er valgt, fordi henholdsvis den sektorspecifikke ansættelse og omfanget af erhvervserfaring inden påbegyndt uddannelse kan have betydning for dimittendernes vurdering af uddannelsen, ansættelsen i det første job og anvendelsen af de opnåede kompetencer. I overskriften for figurerne indgår spørgsmålsformuleringen i forhold til de variable, der beskrives og illustreres. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link. 6

7 Kapitel 2. Studienævnets kommentarer til undersøgelsen 2. Studienævnets kommentarer til undersøgelsen Resultaterne af dimittendundersøgelsen blev drøftet af Odontologisk Studienævn torsdag 19. maj Kandidatdimittendernes beskæftigelse Studienævnet er glade for at kunne konstatere, at alle dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, er i beskæftigelse (95%) eller på anden vis i gang med uddannelse eller andet. Studienævnet finder på ingen måde den relativt høje grad af ansættelser i vikariater (17%) bekymrende, idet denne er en konsekvens af kravet om, at man for at opnå retten til at udføre selvstændigt virke skal have et år i praksis, der omvendt giver erfaring inden for forskellige brancher, inden man søger en fast stilling. Det er derudover medlemmernes erfaring, at et vikariat tit og ofte er indgangen til det første faste job. Studienævnet studser over, at relativt mange dimittender (62%) angiver at være ansat på deltid. Det giver grund til overvejelse om, hvorvidt dimittenderne har fortolket spørgsmålet omkring 'Fuldtid' som tid anvendt på patientbehandling, eller om der i branchen anvendes en anden definition af fuld arbejdstid. Undersøgelsen viser, at mange dimittender er ansat i kommunal klinik eller privat klinik uden tilknytning til nogen tandlægekæde. Dette er ikke overraskende for studienævnet. Der er samlet set 38% af dimittenderne, der er ansat på fuld tid eller mere. Der er markant flere, der har en kontraktlig arbejdstid udover 37 timer om ugen inden for privat praksis, ligesom der også er en markant forskel på ansættelse i en kommunal klinik eller en privat praksis hvad angår reel arbejdstid. Samlet set angiver 45% af dimittenderne at have en faktisk arbejdstid på 37 timer eller derover, hvilket gør sig gældende for 57% af de privatansatte dimittender, mens det er tilfældet for 27% af de offentligt ansatte dimittender. Dette er ikke overraskende for studienævnet, idet der i privat praksis ofte ikke er afsat tid til journalskrivning og dokumentation, som kommer udover patientbehandlingen (se kommentar herom ovenfor). Heller ikke løndata er overraskende for studienævnet. En månedsløn mellem og kr. brutto svarer fint til de lønmæssige forventninger. Også det faktum, at de privatansatte tjener markant mere end offentligt ansatte tandlæger er ikke overraskende. Studienævnet er dog bekymret for, hvad disse relativt høje lønninger har af konsekvenser for søgningen til uddannelsen. Det er ikke studienævnets ønske at kommende studerende søger uddannelsen på grund af lønmæssige forhold; det skal ikke være motivationsfaktoren. Det er overraskende for studienævnet, hvor relativt mange af dimittenderne, der har personaleansvar. Derudover skaber det en vis undren, at der ikke er større forskel mellem ansatte inden for kommunal tandpleje og privat praksis. Dette får studienævnet til at pege på, at der kan være en vis usikkerhed forbundet med tolkningen af spørgsmålet, således at dimittenderne muligvis forveksler det at have fagligt ansvar for klinikassistenten med personaleansvar (som rettelig ligger hos klinikejeren). Opgørelsen af de funktioner, som dimittenderne bruger tid på, er genkendelig. Det kliniske arbejde er selvfølgelig i fokus, men også opgaver inden for formidling og kommunikation, dokumentation og kvalitetssikring, administration, sagsbehandling og sekretariatsfunktioner samt rådgivning og vejledning fylder en del for ansatte inden for privat praksis såvel som offentlig tandpleje. Det er studienævnets forventning, at sådanne opgaver i stigende grad vil tage mere tid, idet dokumentationskravene til patientbehandling er øget. Der er her en tæt forbindelse til den store andel af dimittenderne, der angiver at have en relativt lang arbejdsuge, da det især inden for privat praksis, som tidligere nævnt, kun er patienttiden, der gives løn for. 7

8 Kapitel 2. Studienævnets kommentarer til undersøgelsen 2.2. Kandidatdimittendernes vej til job Dimittenderne fra odontologi-uddannelsen kommer meget hurtigt i job, ikke mindst når man tager i betragtning, at de begynder at søge job relativt sent i forhold til færdiggørelsen af uddannelsen. En del af fritekstkommentarerne i undersøgelsen peger dog på, at det for en del dimittender opleves som svært at komme i betragtning til det første job, idet aftagerne giver udtryk for, at de ikke 'er deres løn værd' sammenlignet med en erfaren tandlæge. Studienævnet er derfor positivt stemt over for forslag om en turnusordning, som flere aftagere har været fremme med i debatten, og som også kom til udtryk i den seneste dimittend- og aftagerundersøgelsen for odontologi i Det er overraskende for studienævnet, at det i højere grad er de personlige kompetencer end de faglige kompetencer, der har betydning for, at man som nyuddannet tandlæge får sit første job. Dette kan selvfølgelig skyldes at aftagerne 'screener' for indikation på, at fagligheden er i orden, inden de inviterer til samtale, men det kan også være udtryk for det faktum, at uddannelsen er rettet mod en bestemt profession, og at der derfor ikke er stor forskel på fagligheden blandt de dimittender, der bliver uddannet. Dertil kommer, at den nyuddannede tandlæge skal indgå i et tværfagligt team i en typisk mindre klinik, hvor det er meget vigtigt, at kemien er i orden og samarbejdsevnerne gode. De studerende i studienævnet mener derudover, at personligt netværk er af afgørende betydning for at få landet det første job som nyuddannet. Studienævnet hæfter sig ved, at det især er praktik, projektforløb eller -samarbejde samt frivillige aktiviteter, der har betydning beskæftigelsen. Den andel af populationen, der har kunnet afse tid til på disse aktiviteter, er dog relativt begrænset, og der kan derfor ikke udledes meget af disse tal, udover at tandlægeuddannesen er et meget intensivt og skemalagt studie uden mulighed for mange andre aktiviteter Sammenhængen mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked Studienævnet finder det meget positivt, at dimittenderne uanset sektor oplever en så stor faglig sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarkedet. Dette ser studienævnet som en nødvendighed, og andre tal ville have været stærkt bekymrende. Det er dog overraskende, at forholdsvis mange oplever, at jobbet ligger i direkte forlængelse af specialet, da specialet på odontologi-uddannelsen er meget lille og kan placeres relativt fleksibelt. Dette giver god grund til at tro, at dimittenderne ved besvarelsen af spørgsmålet tænker på uddannelsen samlet set. Studienævnet hæfter sig også ved det begrænsede antal dimittender, der har taget forskningsår, og dette sammen med det faktum, at ingen af dimittenderne i undersøgelsen er i gang med en forskeruddannelse bekymrer studienævnet. Dette er en tendens, som studienævnet frygter vil være stigende grundet studiefremdriftsreformen, som vil være problematisk, fordi fagområdet generelt set allerede på nuværende tidspunkt mangler forskere. Næsten samtlige dimittender føler sig godt rustede til arbejdsmarkedet på baggrund af deres uddannelse. Der er dog 52% af dimittenderne, der har indikeret, at dette er tilfældet 'i nogen grad'. Dette finder studienævnet tankevækkende. Studieleder fremhæver i denne forbindelse de mange kvalitative kommentarer med ønsker om mere kliniktid. Fra dialogen med studiets aftagere via Aftagerpanelet samt fra resultaterne af alumneundersøgelsen i 2013 ved studienævnet dog, at aftagerne oplever, at dimittenderne er rigtig godt teoretisk funderede, og at aftagerne ikke er bekymrede over at skulle bidrage til øget klinisk viden. Studienævnet finder derfor ikke grund til at drøfte nærmere opfølgning på dette. Et af de ekstra spørgsmål, som uddannelsen har valgt at få tilføjet til undersøgelsen, er en vurdering af, hvorvidt dimittenderne har opnået en række specifikke kompetencer, der ruster dem til arbejdet med pati- 8

9 Kapitel 2. Studienævnets kommentarer til undersøgelsen entbehandling. Her vurderer hovedparten af dimittenderne, at uddannelsen i høj grad har givet dem kompetencer i forhold til patientkommunikation, kliniske færdigheder, pædagogiske redskaber samt viden om at arbejde med mennesker, mens viden om lovgivning og håndtering af egne følelser ikke bliver vurderet ligeså positivt. Studienævnet vurderer, at grunden til, at det især er ansatte inden for den offentlige sektor, der finder det svært at håndtere egne følelser, formentlig er arbejdet med børn (og deres forældre), mens det i forhold til privat praksis handler om det faktum, at der er penge mellem behandler og patient. Studienævnet finder det uproblematisk, at relativt få føler sig velforberedte ift. det lovgivningsmæssige, da dette er et meget komplekst område, som der afholdes kurser inden for i efteruddannelsesregi, i fald man som tandlæge har brug for mere viden om dette. Endelig noterer studienævnet med tilfredshed, at mange føler sig parate til kommunikationen med patienter. I forhold til hvordan universitetet i højere grad kan ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet hæfter studienævnet sig ved, at især de offentligt ansatte dimittenderne nævner behovet for kompetencer ift. at arbejde tværfagligt. Dette vil studienævnet tage op i uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje, hvor der netop er fokus på det tværfaglige samarbejde, ikke kun i forhold til samarbejde med tandplejere, men også tværfaglighed hvad angår Sundhedshuse. De øvrige ønsker om mere kliniktid, flere metode- og redskabsfag m.m. ser studienævnet det ikke muligt at imødekomme. Det kan dog overvejes i højere grad at gøre undervisningen case-baseret. Dimittenderne er også blevet spurgt om, hvordan de oplever overgangen fra studiet til det først job. Her er der stor spændvidde fra meget positive oplevelser til udtalelser om, at det har været utrolig hårdt og lettere angstprovokerende. Det fællestræk, der kendetegner oplevelserne er, at det afhænger af, om der har været en 'mentor', der tager hånd om vedkommende ansættelse og introduktion til jobbet. Adspurgt om hvad Tandlægeskolen kan gøre for at gøre overgangen mindre hård, peger dimittenderne dels på et behov for mere viden omkring ændringer i overenskomsten, dels en bedre forventningsafstemning med aftagerne. En del af ønskerne mener studienævnet ikke, at det vil være relevant at uddannelsen tager hånd om, fx kompetencer inden for regnskab. Andre ønsker bliver varetaget af Tandlægeforeningen, fx viden om overenskomster m.v. Studieleder vil tage ønskerne op i regi af Aftagerpanelet for at skabe større opmærksomhed omkring overgangsfasen. Derudover mener studienævnet, at dimittenderne med fordel kan få tjekket kontrakter hos relevante fagforeninger, da ugunstige ansættelsesforhold også kan være med til at presse den nyuddannede unødigt. Dimittenderne har vurderet en række kompetencer ift., hvorvidt de oplever at have tilegnet sig disse, versus i hvor høj grad de oplever, at kompetencerne efterspørges i forbindelse med deres job. Her er der stor diskrepans mellem den tilegnede og den ønskede kompetence med at arbejde tværfagligt. Som tidligere nævnt er dette noget, som studienævnet vil tage op i regi af Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje, da de offentligt ansatte dimittender formentlig oplever udfordringen i forhold til samarbejdet med tandlejere og klinikassistenter. Kompetencer som IT-færdigheder, forretningsforståelse samt viden om ledelse og økonomi findes der kurser omkring i andet regi, og studienævnet finder derfor ikke anledning til at drøfte disse yderligere. De kompetencer, der tilegnes i højere grad end de efterspørges, er teoretisk og metodisk viden. Denne diskrepans finder studienævnet forventelig, da uddannelsen har som formål at uddanne bredt til hvervet som tandlæge. Endelig er dimittenderne blevet bedt om at vurdere tilegnelse og relevans af en række specifikke, faglige kompetencer, som også blev vurderet i undersøgelsen i Studienævnet noterer sig i den forbindelse, 9

10 Kapitel 2. Studienævnets kommentarer til undersøgelsen at der indikeres et behov for at udvikle større selvstændige kompetencer omkring akut behandling (akut oplukning). Dette er allerede i et vist omfang blevet adresseret i den seneste studieordningsrevision i Kandidatdimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen er generelt positiv. Disse data er filtreret på optagelse via kvote 1 og kvote 2, og det overrasker studienævnet positivt, at der ikke er den store forskel på de to grupper. Dette underbygger vurderingen af det hensigtsmæssige i at optage forholdsvis mange ansøgere via kvote 2. De to aspekter, hvor der er forskel på de to sub-populationer, er vurderingen af arbejdsbelastningens fordeling på uddannelsen (hvor kvote 2 er mindre tilfreds end kvote 1), samt hvorvidt elementerne fremmer et normeret studieforløb (hvor kvote 2 er mere tilfreds end kvote 1). Studienævnet vurderer, at dette formentlig skyldes, at kvote 2-ansøgere er lidt mere udfordrede på de teoretiske fag og dermed føler det som en større arbejdsbelastning. Dimittenderne konstaterer, at der ikke er reel valgfrihed på uddannelsen, herunder mulighed for at tage valgfag, specialiseringer m.v. uden at dette virker studietidsforlængende. Dette er ikke en overraskelse for studienævnet, da studiet i høj grad er skemalagt med megen undervisning, og der er heller ingen planer om at ændre på dette. Da der er tale om en professionsuddannelse, kan det også diskuteres, i hvor høj grad det er vigtigt at have muligheden for at 'tone' sin uddannelse. Slutteligt er kandidatdimittenderne blevet bedt om at vurderes undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Undervisernes faglige kompetencer vurderes rigtig højt, mens der er flere dimittender, der efterlyser bedre pædagogiske kompetencer, især i gruppen af kliniske undervisere (der er ansat i deltidsstillinger og ikke har gennemgået pædagogikum eller andet inden ansættelsen) Bachelordimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Studienævnet er positivt overrasket over dimittendernes positive vurdering af den faglige progression på bacheloruddannelsen. Oplevelsen af uens arbejdsbelastning er ikke overraskende, og studienævnet finder det ikke muligt at ændre markant på uddannelsen for at udbedre dette, idet der er tale om nogle meget tunge semestre, hvor hovedparten af den teoretiske viden skal tilegnes. På samme vis finder studienævnet det ikke muligt at indlægge mere valgfrihed på bacheloruddannelsen, således at valgfag, specialiseringer, praktikophold m.v. kan indlægges uden at det betyder en forlængelse af studietiden. Studienævnet undrer sig til gengæld over, at undervisernes pædagogiske kompetencer vurderes lavere på bacheloruddannelsen (14% i 'høj grad' og 46% i 'nogen grad') end på kandidatuddannelsen (16% i 'høj grad' og 57% i 'nogen grad'), idet der er færre kliniske undervisere ansat på denne del af uddannelsen. Dette er derfor et emne, som studieleder vil drøfte med institutledelsen. Studienævnet har ikke yderligere kommentarer til denne del af undersøgelsen, da der ikke findes et arbejdsmarked for bachelorer i odontologi. 10

11 3. Resultater Del 1. Kandidatdimittendundersøgelse 3.1. Kandidaternes beskæftigelse Dimittendernes nuværende jobsituation Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=86) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Fakta om dimittendernes nuværende beskæftigelse Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (n=82) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 11

12 Hvor ligger din arbejdsplads? (n=80) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Inden for hvilken sektor ligger din arbejdsplads? (n=81) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? (n=80) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 12

13 Hvor mange ansatte er der på din nuværende arbejdsplads? (n=81) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Privatansatte: 13

14 Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job ifølge kontrakt? (n=82) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Privatansatte: Hvad er din faktuelle ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (n= 82) Samlet population: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Offentligt ansatte: 14

15 Privatansatte: Hvad er din månedsløn? Løn forstås som bruttoløn inklusiv tillæg samt arbejdsgivers og eget pensionsbidrag (n=80) Samlet population: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Offentligt ansatte: Privatansatte: 15

16 Har du personaleansvar? (n= 80) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Privatansatte: Hvor mange medarbejdere er du leder for? (n=13) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har personaleansvar. 16

17 Hvilke af disse jobfunktioner bruger du tid på? (muligt at afkrydse flere muligheder) (n=80) Samlet population: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 17

18 Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 18

19 Privatansatte: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 19

20 Hvor megen tid bruger du på disse jobfunktioner? (muligt at afkrydse flere muligheder) (n=80) Samlet population: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet 20

21 Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet 21

22 Privatansatte: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet 22

23 Hvordan fandt du dit nuværende job? (muligt at afkrydse flere muligheder) (n=80) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Dimittendernes nuværende job i forhold til deres karriereforventninger I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? (n=72) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 23

24 3.2. Kandidatdimittendernes vej til job Dimittendernes første job Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=74) Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=72) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse. Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende eller ledige. 24

25 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (Det er muligt at afkrydse flere muligheder) (n=74) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige, der har haft et eller flere job efter dimission. 25

26 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (n=74) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob? (n=49) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. 26

27 Har du efterfølgende fået arbejde i en virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? (n=49) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Har du været i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af din uddannelse? (n=73) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Privatansatte: 27

28 Hvilken betydning havde dit samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed/organisation? (n=15) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. 28

29 Privatansatte: Har du efterfølgende fået arbejde i den private eller offentlige virksomhed/organisation, hvor du var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde? (n=15) Samlet population Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer. Offentligt ansatte: Privatansatte: 29

30 Har du været på udlandsophold under din uddannelse? (n=73) Samlet population: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Offentligt ansatte: Privatansatte: Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold? (n=6) Samlet population: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. 30

31 Offentligt ansatte: Privatansatte: 31

32 Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Har du deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse? (n=73) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen? (n=28) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. 32

33 Vurderer du, at din aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? (n=28) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Har du haft forskningsår i løbet af din uddannelse? (n=76) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender I hvilket grad har forskningsåret bidraget til udviklingen af din karriere? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft forskningsår 33

34 3.3. Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (n=80) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet Mener du at din uddannelse har rustet dig godt til arbejdsmarkedet? (n=81) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Privatansatte: 34

35 Synes du, at din uddannelse i tilstrækkeligt omfang har givet dig følgende kompetencer (n=71) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Privatansatte: 35

36 Hvordan kan universitetet blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? (n=75) Samlet population: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Dimittenderne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. 36

37 Offentligt ansatte: 37

38 Privatansatte: 38

39 Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer I hvilken grad har du i forbindelse med din uddannelse tilegnet dig følgende kompetencer? Krydstabuleret med 'I hvilken grad har du kunne bruge kompetencerne i dit hidtidige arbejdsliv?' (n=79/77) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 39

40 I hvilken grad mener du, det er vigtigt, at Tandlægeskolen udvikler følgende kompetencer sammenholdt med at uddannelsen faktisk udvikler disse? (n=80/80) I hvilken grad mener du, det er vigtigt, at Tandlægeskolen udvikler følgende kompetencer sammenholdt med at uddannelsen faktisk udvikler disse? Selvstændigt at fremstille enkeltkombineret kompomer fyldning på -5 på 7- årig med accept (n=80, n=80) 71% 91% Selvstændigt at foretage akut oplukning af -5 (n=80, n=80) Selvstændigt at fremstille en mk-krone (n=80, n=80) 58% 63% 95% 99% Selvstændigt at foretage en ukompliceret ekstraktion (n=80, n=80) Selvstændigt at fremstille enkeltkomb. plastfyldning med supragingival præp.grænse (n=80, n=80) Selvstændigt at foretage subgingival depuration på pocher < 5 mm (n=80, n=80) At foretage risikovurdering af patienter (n=80, n=80) At informere patienter om diagnostik og behandlingsforslag (n=80, n=80) 81% 96% 95% 94% 94% 92% 92% 88% 95% 90% At udarbejde behandlingsplaner for patienter med komplekse problemstillinger (n=80, n=80) At udrede komplekse kliniske problemstillinger (n=80, n=80) 86% 89% 95% 99% Relevans (andel af i nogen + høj grad relevant) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Tilegnet (andel af i nogen + høj grad tilegnet Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 40

41 I hvilken grad mener du, det er vigtigt, at Tandlægeskolen udvikler følgende kompetencer sammenholdt med at uddannelsen faktisk udvikler disse? (n=77/78) I hvilken grad mener du, det er vigtigt, at Tandlægeskolen udvikler følgende kompetencer sammenholdt med at uddannelsen faktisk udvikler disse? At håndtere situationer, hvor klinikassistent stiller spørgsmålstegn ved behandling (n=77, n=77) 25% 75% At kende og respektere egne begrænsninger (n=77, n=77) At efterleve etiske regler i kontakt med patienter (n=77, n=77) Det teoretiske grundlag for udførelse af kliniske behandlinger (n=78, n=78) Forståelse for farmakologiske behandlingsprincipper (n=78, n=78) Viden om den molekylære og strukturelle baggrund for cellers og vævs funktioner (n=78, n=78) Viden om sundhedsadfærds-/miljøfaktorer vedr. ætiologi og patogenese (n=78, n=78) Viden om biologisk/genetiske faktorer vedr. ætiologi og patogenese (n=78, n=78) Viden om forekomst og fordeling af tandsygdomme (n=78, n=78) 75% 77% 95% 96% 94% 96% 95% 94% 91% 92% 91% 94% 91% 96% 94% 96% Under vejledning at reponere, fixere og kontrollere extruderet 1+ (n=78, n=78) 21% 88% Under vejledning at foretage akut oplukning af en molar (n=78, n=78) 50% 97% Under vejledning at udføre omfattende protetiske rekonstruktioner (n=78, n=78) 36% 92% Under vejledning at foretage amotio-8 horisontalt lejret (n=78, n=78) 64% 95% Under vejledning at gennemføre rodbehandling af +7 (n=78, n=78) 55% 90% Under vejledning at foretage parodontalkirurgiske indgreb (n=78, n=78) 71% 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Relevans (andel af i nogen + høj grad relevant) Tilegnet (andel af i nogen + høj grad tilegnet Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 41

42 3.4. Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? (n=75) BA-optag på kvote 1: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender BA-optag på kvote 2: Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din uddannelse? (n=75) Samlet population: BA-optag på kvote 1: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender BA-optag på kvote 2: 42

43 I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din uddannelse var jævnt fordelt? (n=75) Samlet population: BA-optag på kvote 1: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender BA-optag på kvote 2: I hvilken grad oplevede du at uddannelseselementerne var realistisk planlagt? (n=75) Samlet population: BA-optag på kvote 1: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender BA-optag på kvote 2: 43

44 I hvilken grad vurderer du at uddannelseselementerne har fremmet et normeret studieforløb? (n=75) Samlet population: BA-optag på kvote 1: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender BA-optag på kvote 2: I hvilken grad vurderer du, uddannelsens struktur/elementer understøtter/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=74) Samlet population: BA-optag på kvote 1: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender BA-optag på kvote 2: 44

45 Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Var uddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for følgende (n=74) Samlet population: BA-optag på kvote 1: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender BA-optag på kvote 2: 45

46 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din uddannelse havde tilstrækkelige pædagogiske / faglige kompetencer? (n=74) Samlet population: Dimittendalder:1 år Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Dimittendalder:2 år Dimittendalder:3 år 46

47 Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse) 3. Resultater Del 2. Bachelordimittendundersøgelse 3.5. Bachelorernes beskæftigelse Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=63) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender Fakta om de fuldtidsstuderendes nuværende uddannelse (n=35) Anm.: Spørgsmålene er stillet til bachelordimittender, som er i gang med en fuldtidsuddannelse 47

48 Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse) 3.6. Bachelordimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? (n=57) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din uddannelse? (n=56) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din uddannelse var jævnt fordelt? (n=56) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender I hvilken grad oplevede du at uddannelseselementerne var realistisk planlagt? (n=56) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender I hvilken grad vurderer du at uddannelseselementerne har fremmet et normeret studieforløb? (n=56) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender 48

49 Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse) I hvilken grad vurderer du, uddannelsens struktur/elementer understøtter/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=56) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Var uddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for følgende (n=56) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din uddannelse havde tilstrækkelige pædagogiske / faglige kompetencer? (n=56) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender 49