Med udgangspunkt i beskrivelsen vil arbejdsgruppen slutteligt i notatet opstille tre scenarier for Integrationsrådets fremtidige virke:

Transkript

1 Vedrørende: Notat om organisering Integrationsråd Sagsnavn: Integrationsrådet- Status og det fremadrettee arbejde Skrevet af: Christian Forchhammer Foldager Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Arbejdsgruppen og Integrationsrådet Baggrund I forbindelse med valg til Integrationsrådet for perioden , er rådets fremtidige virke blevet drøftet. Med afsæt i drøftelserne har Byrådet på møde den 17. februar 2014 besluttet, at det skal undersøges om borgerinddragelse i forhold til integrationsindsatsen kan udformes på andre måder end via et integrationsråd, f.eks. via nye mødefora eller organisationsformer. Undersøgelsen forventes at blive behandlet i Byrådet inden udgangen af Processen Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe og styregruppe. Grupperne består af formand og næstformand i Integrationsrådet(udpeget af integrationsrådet) samt ledere og konsulenter fra Byråds- og direktionssekretariatet og fra Social- og Arbejdsmarked. Med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag skal arbejdsgruppen overordnet beskrive følgende: tendenser og udvikling i den offentlige sektor inden for aktivt medborgerskab. nytænkning af integrationsindsatsen andre kommuners erfaringer med integrationsråd og forandring heraf til nye repræsentationsformer Med udgangspunkt i beskrivelsen vil arbejdsgruppen slutteligt i notatet opstille tre scenarier for Integrationsrådets fremtidige virke: 1. nedlæggelse af integrationsrådet 2. en fortsættelse af integrationsrådet i sin nuværende form 3. oprettelse at et nyt forum fx et aktivt medborgerskabsråd Med henblik på at opstarte undersøgelsen afholdte arbejdsgruppen og Integrationsrådet en konference den 11. juni På konferencen var der oplæg om aktivt medborgerskab ved professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Hovedpointen i Jørgen Goul Andersens oplæg var, at forskningen viser at de sidste 20 års integrationsindsats har været en stor succes.

2 Herudover var der oplæg fra byrådsmedlem i Ishøj Kommune Sengul Denitz, om Ishøj Kommunes gode erfaringer med at oprette et Medborger- og Demokratiforum, som erstatning for kommunens Integrationsråd. I Ishøj har de haft gode resultater med at inddrage mange aktører lige fra frivillige ildsjæle til lokale foreninger i de kommunale beslutninger ved oprettelsen af Medborger og Demokratiforum. Som afslutning på konferencen blev der afholdt workshops, hvor deltagerne drøftede integrationsrådets fremtid samt andre organisationsformer. Tendenser og udvikling inden for aktivt medborgerskab i den offentlige sektor Overvejelserne omkring nytænkningen af Integrationsrådets virke i retningen af aktivt medborgerskab ligger i forlængelse en generel tendens i den offentlige sektor, hvor der i langt højere grad end tidligere fokuseres på civilsamfundets rolle. Omdrejningspunktet for det store fokus på civilsamfundets rolle i den offentlige sektor er en opfattelse af civilsamfundet som en aktiv medspiller, en ressource og en samarbejdspartner, der med store fordele kan inddrages i udviklingen af den offentlige service. Udviklingen mod det aktive medborgerskab er blandt andet en konsekvens af at velfærdssamfundet de senere år er udfordret af demografiske forandringer, en øget mangfoldighed samt snævre økonomiske rammer. En del af svaret på disse udfordringer er netop borgernes ressourcer udtrykt ved et aktivt medborgerskab. Udgangspunktet er således i den enkelte medborger, uanset etnisk baggrund, handicap eller social status. Udviklingen mod et øget fokus på det aktive medborgerskab skyldes ikke kun økonomi og mangel på arbejdskraft. Udviklingen skal således også ses som redskaber til at styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet, lokalt og nationalt. Aktivt medborgerskab har mange forskellige praksisformer. Lokalpolitisk i form af høringer og brugerbestyrelser, men også frivilligt arbejde og foreningsaktiviteter styrker det lokale medborgerskab. Som en konsekvens af ovenstående tendenser har en række kommuner inden for de sidste 10 år udarbejdet medborgskabspolitikker og efterfølgende udrullet politikkerne i etableringen af medborgerskabsråd, mangfoldighedsråd mv. Senere i notatet skitseres 3 eksempler herpå. Nytænkning af Integrationsrådets form og virke Fra Integrationsråd til mangfoldigheds- og Medborgskabsråd? Der er behov for at nytænke Integrationsrådets form og virke. Integration er stadig et væsentligt indsatsområde, men forudsætningerne for integrationsindsatsen er forandret. En række kommuner har, som nævnt, indenfor de senere år gennemført en sådan nytænkning af hvorledes borgere med anden etnisk baggrund involveres i kommunernes politikdannelse. I 2011 gennemførte Ankestyrelsen en undersøgelse af hvorledes borgere med indvandrerbaggrund deltager i samfundslivet set i forhold til den samlede befolkning i Danmark. Undersøgelsen viser at integrationsindsatsen gennem de sidste 20 år har båret frugt.

3 Undersøgelsen viser blandt andet, at borgere med indvandrebaggrund deltager stort set ligeså meget som etniske danskere i det politiske, sociale og kulturelle liv. De er betydeligt mere aktive i samfundslivet end borgere i mange andre vestlige lande, og udviklingen går den rigtige vej. Efterkommere, der er født og opvokset i Danmark har således stort set samme samfundsdeltagelse som den øvrige befolkning. Den generelle udvikling i samfundet, samt den nyeste forskning peger således i en retning af, at der ikke længere, af integrationsmæssige årsager, er behov for et råd, der særskilt behandler dette område. Som konsekvens heraf er spørgsmålet, hvordan denne gruppe borgeres mange ressourcer, så involveres, og medinddrages i lokalpolitiske processer og beslutninger. Svaret på dette spørgsmål kan være etableringen af andre modeller for aktiv deltagelse, såsom medborgerskabsråd, mangfoldighedsråd, Demokratifora osv. Der findes flere modeller og de beskrives nærmere i form af konkrete eksempler i afsnittet om andre kommuners erfaringer med området. Fælles for dem er dog, at åbner op for mere direkte indflydelse, tidligere involvering og samskabelse ved en form for hybriddannelse mellem den offentlige sektor,civilsamfundet og den private sfære. Tidligere involvering, direkte medindflydelse og medbestemmelse var netop nogle af de punkter, som deltagerne i de forskellige workshops på konferencen den 11. juni fremhævede som værende meget vigtige, og som der var begrænset mulighed for i den nuværende konstruktion med et integrationsråd. Der blev således givet udtryk for, at man med den nuværende model med et integrationsråd først bliver inddraget, når den politiske beslutning er taget, og det eneste Integrationsrådet kan gøre er at afgive høringssvar. I samme forbindelse blev der derfor givet udtryk for, at man som medlem i et eventuelt nyt forum gerne ville deltage i udviklingsopgaver og dermed have en mere proaktiv rolle. I drøftelserne blandt deltagerne i konferencen var der bred enighed om, at man gerne ville gå videre med at undersøge mulighederne for alternative modeller til Integrationsrådet. Man ville dog ikke lægge sig fast på en enkelt model, da der var fordele og ulæmper ved de forskellige. En af de modeller der blev drøfte var, som nævnt i indledningen, den fra Ishøj Kommune. Hvor der er oprettet et Medborger og Demokratiforum. Foruden Ishøj Kommune har en række kommuner landet over de senere år nedsat medborgerskabsråd eller lignende organisationsformer, som erstatning for integrationsrådet. Blandt disse kommuner kan nævnes, Næstved, Albertslund, Aarhus og Odense. Med henblik på hente inspiration fra andre kommuner beskrives i det følgende afsnit modellerne fra henholdsvis Odense, Aarhus, og Ishøj. Modeller fra andre kommuner Med udgangspunkt i behovet for nye involverings- og samarbejdsformer har en række kommuner landet over etableret alternative modeller for samarbejde mellem den offentlige sektor, privatesfæren og civilsamfundet. Disse kommuner har således omdannet deres integrationsråd til råd og udvalg der virker bredt inden for aktivt medborgerskab.

4 Odense Kommune: Mangfoldighedsråd I Odense Kommune blev det i foråret 2014 besluttet at oprette et Mangfoldighedsråd for en 2 årig periode. Mangfoldighedsrådet er det første af sin slags i Danmark. Rådet har til formål at fremme nytænkning på mangfoldighedsområdet, herunder kulturel mangfoldighed, kvalificere idéer på området blandt andet i forhold til politiske udvalg. Mangfoldighedsrådet har endvidere til formål at sikre en god dialog mellem borgere, virksomheder, civilsamfundet og Odense Kommune om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mangfoldigheds- og integrationsområdet. Rådet udpeges af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på baggrund af en samlet indstilling fra en indstillingsgruppe. Indstillingsgruppen består af kommunale embedsmænd fra Mangfoldighed og Integration, Strategi og Plan, samt repræsentanter fra det nuværende integrationsråd. Fakta: Mangfoldighedsrådet i Odense Kommune er et såkaldt 17, stk 4 udvalg. Et 17. stk. 4 udvalg er et midlertidigt udvalg, som kommunalbestyrelserne med hjemmel i styrelsesloven kan nedsætte. Mangfoldighedsrådet i Odense nedsat for en 2 årig periode. Udvalget består af 11 medlemmer og 2 suppeleanter. 2 af medlemmerne er embedsmænd ansat i Odense Kommune. Rådet udpeges af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. odense%20mangfoldighedsraad Aarhus Kommune: Medborgerskabsudvalg I Aarhus Kommune er der fra 2014 etableret et Medborgerskabsudvalg. Udvalget er etableret samtidig med at byrådet besluttede at nedlægge integrationsrådet. Det er Medborgerskabsudvalgets opgave at udfordre den kommunale praksis og inspirere til ny praksis på medborgerskabsområdet. Udvalget skal hjælpe byrådet med at finde nye veje for samspillet mellem, på den ene side, de frivillige borgere, foreninger og virksomheder - og, på den anden side, kommunen. Medborgerskabsudvalget er et midlertidigt, forberedende og rådgivende udvalg. Medborgerskabsudvalget blev oprettet i begyndelsen af 2014 og nedlægges igen december Fakta: Medborgerskabsudvalget i Aarhus Kommune er et 17, stk.4 udvalg. Medborgerskabsudvalget er nedsat for en 2. årig periode, og nedlægges med udgangen af Udvalget består af 8 byrådsmedlemmer og 8 borgere, der er udvalgt efter ansøgning.

5 Ishøj Kommune: Medborger- og Demokratiforum I Ishøj Kommune er det oprettet et Medborger- og Demokratiforum. Formålet med Medborger og Demokratiforum er, at udbrede Ishøjs Kommunes Medborgerpolitik Medborger- og Demokratiforum skal desuden bidrage til en udnyttelse af potentialet i kommunens samlede ressourcer (borgere, virksomheder, foreninger og myndigheder) i processen frem mod et lokalt samfund med styrke i forskellighederne. Fakta: Medborger- og Demokratiforum består af 10 medlemmer samt 10 suppleanter. Medlemmerne består af byrådspolitikere, embedsmænd og af repræsentanter for lokale foreninger. Medlemmerne er udvalgt af byrådet, efter indstilling fra lokale foreninger, forældrebestyrelser m.m. Medborger- og Demokratiforum er nedsat for byrådsperioden Sammenfatning af de 3 modeller Som det fremgår af ovenstående gennemgang, har Ishøj, Odense og Aarhus kommuner alle etableret alternative organisationsformer, som erstatning for et eksisterende Integrationsråd. Der er variation i modellerne fra de 3 kommuner. I Odense og Aarhus er rådene midlertidige og skal i første omgang fungere i 2 år. I Ishøj Kommune følger rådet byrådsperioden og fungerer derfor til og med Der er også variation i sammensætning af rådsmedlemmer i de 3 kommuner. I Aarhus og Ishøj er der politikere i rådene, mens Odense har embedsmænd fra kommunen som medlemmer. Ingen af kommunerne har direkte valg til rådene, der sammensættes efter indstilling og udpegning. Fælles for de 3 modeller er at de alle skaber nye og utraditionelle rammer for samarbejdet mellem borgere, virksomheder, foreninger og myndigheder, og udfordrer dermed den kommunale praksis for samarbejde. De 3 modeller giver således de respektive medlemmer af rådene/udvalget gode gode rammer for proaktiv deltagelse i udviklingsopgaver i den kommunale virksomhed. Beslutningsgrundlag for den videre proces Som skrevet i indledningen skal arbejdsgruppen i nærværende notat fremkomme med et beslutningsgrundlag til senere byrådsbehandling. Byrådet skal således tage stilling til om 1) Integrationsrådet skal nedlægges 2) om rådet skal fortsættes i sin nuværende form, eller 3) om der skal oprettes et medborgerskabsråd/udvalg

6 Såfremt mulighed 1 vælges bør det overvejes, hvorledes denne gruppe borgere efterfølgende inddrages, og høres i forbindelse med politiske beslutninger. Valg af mulighed 2 vil ikke medføre ændringer i forhold til nuværende praksis. I forhold til mulighed 3, etablering af et medborgerskabsudvalg gives nedenstående en nærmere beskrivelse af formål, sammensætning og praksis for et sådant. Såfremt det besluttes at etablere et medborgerskabs anbefales det, at udvalget skal arbejde videre med en mere præcis udmøntning og sammensætning af udvalget. Generelt om et Medborgerskabsudvalg Et Medborgerskabsudvalg kan oprettes som et 17 stk. 4 udvalg. Et 17, stk. 4 udvalg er et midlertidigt politisk udvalg, som en kommunalbestyrelse kan nedsætte til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. 17, stk. 4 udvalg adskiller sig fra almindelige udvalg særligt ved sammensætningen. Som medlemmer af de særlige udvalg kan udpeges såvel byrådsmedlemmer som andre, herunder borgere eller ansatte i den kommunale forvaltning. Formandsskabet i udvalget er desuden enten op til byrådet eller udvalget selv. Udvalgene adskiller sig endvidere ofte ved at være tidsbegrænsede. Med hensyn til kompetence gælder et 17, stk. 4 udvalg kan tillægges afgrænsede administrative funktioner. Med hensyn til beslutningskompetence gælder, at adgangen til at give 17, stk. 4 udvalgene beslutningskompetence er begrænset, hvis den ikke er af midlertidig karakter. Udvalgenes funktion er derfor typisk rådgivende i forbindelse med bestemte hverv eller opgaver. Et 17, stk. 4 udvalg er egnet til oprettelse af et nyt forum og har et særligt potentiale i forhold til at udgøre en platform for arbejdet aktivt medborgerskab. Et 17, stk. 4 udvalg i Randers Kommune kan skabe fokus på aktivt medborgerskab og tværgående samarbejde. Udvalget vil kunne indgå i samskabelse med administrationen og byrådet omkring udvikling af måden, hvorpå der arbejdes med aktivt medborgerskab. Udvalget vil skulle fokusere på at fastsætte overordnede rammer og retningslinjer for udvalgets arbejde samt biddrage til forvaltninger og stabe i deres selvstændige arbejde med aktivt medborgerskab integration og samskabelse. Sammensætning På baggrund af erfaringer fra arbejdet med det aktive medborgerskab i Randers Kommune udpeges en række aktører af Byrådet. Det foreslås derfor at udvælge medlemmerne strategisk ud fra et ønske om, at inddrage repræsentanter fra følgende aktørtyper, idet det blandt disse skal sikres, at borgere med anden etnisk herkomst er repræsenteret: Byrådspolitikere Borgere Repræsentanter fra faglige organisationer Repræsentanter fra frivillige organisationer

7 Repræsentanter fra erhvervslivet Repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner Administrative medarbejdere Den videre proces Med henblik på en involverende proces er der planlagt følgende forløb for undersøgelsen. På Integrationsrådsmøde den 3. september 2014 orienterer formand og næstformand Integrationsrådet om undersøgelsens forløbige konklusioner. Den 12. september behandles undersøgelsen i direktionen, og 1. oktober sendes den i egentlig høring i Integrationsrådet. Undersøgelsen samt høringssvar behandles herefter i økonomiudvalg den 20. oktober og i byrådet den 27. oktober. Beslutter byrådet at oprette et Medborgerskabsudvalg vil beslutningen skulle følges op af en ny proces vedr. udmøntningen. I denne proces vil de involverede parter samt øvrige borgere, politikere og interessenter blive medinddraget.