Migration mellem de grønlandske bygder,

Transkript

1 Bygdestatistik 2004:1 Migration mellem de grønlandske bygder,

2 Side 2 Migration mellem de grønlandske bygder,

3 Forord I 1994 blev der truffet en beslutning om at afsætte midler til en statistik til belysning af forholdene i Grønlands bygder. Disse intentioner er fulgt op med denne tema publikation, der er en del af Grønlands Statistiks arbejdsplan for Formålet med dette projekt er at kortlægge flytning smønstre blandt befolkningen i bygderne samt belyse eventuelle årsager til disse mønstre. I projektet analyseres flytninger blandt befolkningen i bygderne i perioden Perioden er valgt, da 1993 er det første år, der foreligger brugbare data for. Som titlen på publikationen indikerer, er publikationens fokus primært flytninger mellem forskellige bygder. For at give et mere dækkende billede af flytningerne blandt befolkningen i bygderne, vil emner som flytninger til byer samt flytninger inden for samme bygd også blive berørt. Publikationen Flytninger mellem de grønlandske bygder, har følgende struktur: Kapitel 1 er en sammenfatning af publikationens resultater. I kapitel 2 beskrives den økonomiske udvikling i Grønland gennem de seneste 14 år, og karaktertræk ved den økonomiske struktur i landet. Der gives endvidere en kort introduktion til situationen i bygderne. I kapitel 3 angives antallet af nettoflytninger til bygderne. I kapitel 4 analyseres antallet af til og fraflytninger fra bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. I kapitel 5 belyses de gennemsnitlige indkomster i bygderne, og det undersøges, om der er en sammenhæng mellem indkomstniveau og flytninger. I kapitel 6 undersøges det, om antallet af kvinder i bygderne har indflydelse på flytningerne. I kapitel 7 anlægges et mere overordnet perspektiv, og bygdebefolkning ens flytninger analyseres på tværs af regioner. I kapitel 8 beskrives bygdebefolkningens flytning er til byerne. I kapitel 9 beskrives antallet af flytninger inden for samme bygd. Det skal bemærkes, at der pga. forholdsvis små datasæt kan være en vis usikkerhed mht. resultaterne af de statistiske undersøgelser. Det er Grønlands Statistiks håb, at bygdestatistikken på sigt kan udvikles, så der over tid skabes et mere detaljeret billede af livet i bygderne. Grønlands Statistik er derfor meget interesseret i at modtage eventuelle kommentarer og ideer fra såvel enkeltpersoner som organisationer i forhold til indholdet af fremtidige publikationer. Keun Hwang Statistikchef Migration mellem de grønlandske bygder, Side 3

4 Indholdsfortegnelse Forord 3 Indholdsfortegnelse... 4 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2 Økonomisk oversigt... 7 Kapitel 2.1 Udvalgte træk ved Grønlands økonomiske struktur... 7 Kapitel 2.2 Bygderne... 7 Kapitel 2.3 Økonomisk udvikling i Grønland, Oversigt 1.1 Årlig realvækst i bruttonationalproduktet, Kapitel 3 Flytninger mellem bygderne... 9 Tabel 3.1 Nettotilflytninger til bygderne, Kapitel 4 Flytninger mellem bygderne i forhold til bygdernes befolkning Tabel 4.1 Antal flytninger fra bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, Tabel 4.2 Antal flytninger til bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, Kapitel 4.1 Sammenfatning af kapitlets resultater Kapitel 5 Indkomster og flytning Tabel 5.1 Gennemsnitlig skattepligtig husstandsindkomst i kr., Tabel 5.2 Bygder med den højeste og laveste gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst i perioden Kapitel 6 Flytninger opdelt på mænd og kvinder Tabel 6.1 Tilflytning til bygderne, kvinder, Tabel 6.2 Antal kvinder pr. 100 mænd i bygderne, Kapitel 7 Migration på tværs af regioner Tabel 7.1 Flytninger mellem bygderne, opdelt på regioner, Kapitel 8 Flytning til byerne Tabel 8.1 Antal flytninger fra bygder til byer i perioden Tabel 8.2 Flytninger fra bygderne til byerne, Kapitel 9 Flytninger inden for samme bygd Tabel 9.1 Antal flytninger inden for samme region og bygd Bilag Tabel B.1 Flytninger fra bygderne og regioner, undtagen flytninger inden for samme bygd, Tabel B.2 Flytninger til bygderne og regioner, undtagen flytninger inden for samme bygd, Figur B.1 Gennemsnitlig skattepligtig husstandsindkomst i bygderne, Tabel B.3 Befolkning i Grønland fordelt på regioner, kommuner, byer og bygder, Litteratur Side 4 Migration mellem de grønlandske bygder,

5 1. Sammenfatning I denne publikation studeres flytninger mellem de grønlandske bygder, idet det undersøges, hvad der er årsag til flytninger mellem bygder. Publikationen er en af de første publikationer på området. En større undersøgelse af flytninger blandt hele den grønlandske befolkning ligger udenfor rammerne for denne publikation og vil derfor kun inddrages i enkelte tilfælde. Publikationens hovedformål er at beskrive flytninger mellem bygder. I kapitel 2 og 3 gives en kort beskrivelse af den grønlandske økonomi samt en oversigt over nettoflytninger mellem de grønlandske bygder. I kapitel 4 analyseres flytninger til og fra bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. Formålet er at identificere udviklingen i flytninger samt mulige afvigelser. Det konkluderes, at antallet af flytninger mellem bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne har holdt sig på et konstant niveau gennem hele den undersøgte periode. Der observeres enkelte afvigelser fra dette generelle billede, men de er ikke af væsentlig størrelse. I kapitel 5 analyseres sammenhængen mellem størrelsen af indkomsten i bygderne og flytninger. Resultatet af undersøgelsen finder ingen tydelig sammenhæng mellem størrelsen af indkomsten i bygderne og til og fraflytning fra bygderne. Der findes bygder med en høj indkomst, hvor antallet af nettoflytninger ikke er specielt højt, ligesom der findes bygder med lav indkomst, hvor antallet af nettoflytninger hører til blandt de højeste i Grønland. I kapitel 6 undersøges det, om forholdet mellem antallet af kvinder og mænd i de enkelte bygder påvirker flyttemønstrene. Denne hypotese kan ikke bekræftes. Der findes enkelte bygder i enkelte år, hvor hypotesen kan bekræftes, men dette er ikke tilstrækkelig for at kunne acceptere hypotesen for hele perioden. I kapitel 7 belyses bygdebefolkningens flytninger på tværs af regioner. De fleste bygdebeboere fl ytter til andre bygder inden for samme region. Andelen af flytninger til bygder i andre regioner er konstant gennem hele den undersøgte periode. I kapitel 8 beskrives flytninger mellem bygder og byer. Det viser sig, at langt de fleste indbyggere i bygderne flytter til andre byer frem for andre bygder. Desuden konkluderes det, at indbyggerne i bygderne primært flytter til de største byer i deres respektive regioner. Dette mønster genfindes dog ikke i region Nord. I kapitel 9 sammenlignes flytninger til andre bygder i regionen med flytninger inden for samme bygd. Det viser sig, at det største antal af flytninger foregår inden for samme bygd. Analysen giver følgende mønster for flytninger blandt indbyggere i bygderne. Gennem den undersøgte periode fordelte flytningerne sig som præsenteret nedenstående: flytninger inden for samme bygd flytninger fra bygder til byer flytninger mellem bygder i samme region flytninger fra en bygd i en region til en bygd i en anden region. Som det nævnes i publikationen, minder bygdernes institutionelle struktur, trods visse forskelle, om hinanden. Der findes lignende faciliteter i bygderne, såsom sundhedsfaciliteter, servicehuse mv. Der er forskellige produktionsmuligheder i bygderne. Fælles for produktionsmulighederne er dog, at de er sæsonbetingede. Arbejdsløsheden er forholdsvis stor i bygderne. Denne arbejdsløshed kan antagelig påvirke, hvorvidt indbyggerne flytter til andre bygder efter arbejde. Alt i alt synes der imidlertid ikke at være tilstrækkelige incitamenter til i betydeligt omfang at tiltrække folk fra en bygd til en anden. Migration mellem de grønlandske bygder, Side 5

6 For illustrative formål opdeles Grønland i fem regioner: Region Syd: Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut Region Midt: Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut Region Disko: Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq Region Nord: Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq Region Øst: Tasiilaq, Illoqqortoormiut (Ivi ttuut er udeladt fra denne analyse) Side 6 Migration mellem de grønlandske bygder,

7 2. Økonomisk oversigt Grønland har i løbet af de seneste 50 år gennemgået en økonomisk, social og kulturel omstillingsproces, som mange andre lande har gennemgået over en væsentlig længere periode. I afsnittene herunder gives en kort gennemgang af den seneste udvikling i den grønlandske økonomi. Endvidere beskrives en række generelle karaktertræk ved bygderne og den grønlandske økonomi. Formålet med kapitlet er at muliggøre en undersøgelse af sammenhængen mellem økonomiens tilstand i landet og dens eventuelle indflydelse på flytningerne mellem bygder. 2.1 Udvalgte træk ved Grønlands økonomiske struktur Den grønlandske erhvervsstruktur er særlig kendetegnet ved den offentlige sektors store engagement i erhvervslivet. Der er mange store offentligt ejede virksomheder samt meget små virksomheder inden for turisme- og servicesektoren samt fiskeriet 1. Dette er en følge af Grønlands historie og geografi. Erhvervsstrukturen er domineret af de primære erhverv, hvor særligt fiskeri udgør det naturlige grundlag for Grønlands økonomi. Den store andel af primære erhverv medfører, at erhvervsstrukturen er sårbar overfor ændringer i omgivelserne. Der kan fx være tale om ændrede fiskeribetingelser, priser på verdensmarkedet, betingelser for konkurrence eller ændrede forbrugermønstre. Sådanne ændringer kan have alvorlige konsekvenser for fiskeindustrien og vil hurtigt aflede effekter på hele det grønlandske samfund 2. Derudover har Grønland også naturlige forudsætninger inden for råstoffer og turisme, som dog endnu ikke har en så stor vægt i økonomien 3. Generelt er der i Grønland en beskeden tradition for at drive egen virksomhed. I de private virksomheder inden for det primære erhverv har det i overvejende grad været et offentligt anliggende at sørge for afsætningen gennem forskellige indhandlings- og tilskudsordninger 4. Denne struktur såvel økonomisk som socialt har muliggjort en fastholdelse af en traditionel erhvervsstruktur og et spredt bosætningsmønster Bygderne Trods visse forskelle har bygderne mange grundlæggende institutionelle ligheder. I de fleste bygder findes såvel indhandlings-/produktionsfaciliteter som servicehuse. Alle bygder har telefonforbindelse, ligesom der findes sundhedsfaciliteter i alle bygder på nær fire. Derudover findes der, pga. forsyningspligten, en KNI Pilersuisoq butik i de fleste bygder 6. Det skal dog bemærkes, at bygderne varierer meget mht. indkomstniveau og eksistensgrundlag. Overordnet set findes der tre forskellige typer bygder. Der er bygderne i fangerdistrikterne, i åbentvandsområderne og i Sydgrønland. Lidt forenklet kan man sige, at denne opdeling dækker over tre forskellige erhvervsgrene; fangererhverv mod nord og øst, fiskerierhvervet i den midterste del af Vestgrønland og fåreholdererhvervet i Sydgrønland. Opdelingen afspejler med andre ord de vigtigste erhvervsformer for befolkningen i bygderne i de forskellige dele af Grønland og disse erhvervsformer skal betragtes som en primær indtægtskilde 7. Der gøres dog opmærksom på, at for at få en husholdning i bygderne til at køre rundt, er man nødt til at benytte sig af forskellige alternative jobmuligheder for at tjene en tilstrækkelig indkomst. I den forbindelse skal det bemærkes, at produktionen i bygderne ofte er sæsonbetinget. Det skal fremhæves, at den offentlige sektor er hovedkilden til bygdebefolkningens indkomster. Eksempler herpå er ansættelse i den offentlige sektor (hvilket de fleste Migration mellem de grønlandske bygder, Side 7

8 indbyggere i bygderne har) eller modtagelse af sociale ydelser. Som det også fremgår af publikationen Tal om Grønlands bygder 2003 er kun ganske få personer i bygderne beskæftiget med fiskeri og fangst på fuldtidsbasis. Indkomstniveauet er i de fleste bygder væsentligt mindre end i byerne. Denne forskel hænger sammen med, at traditionelle erhverv som fiskeri og fangst, hvor indtjeningen generelt er mindre, endnu har stor betydning i bygderne 8. I stort omfang fanges og fiskes der til eget forbrug, og dette kan ikke måles ved den traditionelle registerstatistik. 2.3 Økonomisk udvikling i Grønland, Den grønlandske økonomi var i anden halvdel af 80 erne præget af høj vækst. Denne højvækstperiode stoppede i 1989/90 og en årrække med negative vækstprocenter fulgte. Fra 1989 til 1993 faldt bruttonationalproduktet (BNP) i faste priser med 20 pct. 9 I 1994 vendte denne nedadgående udvikling og i samme år steg BNP med 6,6 pct. Den positive udvikling fortsatte indtil Fremgangen i økonomien var særlig kraftig i 1998 og 1999 med årlige vækstrater på 7 til 8 pct. Hermed blev niveauet for BNP (i faste priser) i 1999 højere end det hidtidige økonomiske højdepunkt fra Efter denne positive vækst er der nu klare tegn på, at udviklingen atter er vendt, jf. oversigt Oversigt 1.1 Årlig realvækst i bruttonationalproduktet, Pct. -5,3 6,6 3,7 1,4 1,4 7,7 7,2 3,0 2,0-1,5 Noget særligt ved Grønlands økonomi er, at udnyttelsen af enkelte arter kan have en væsentlig indflydelse på landets BNP. Efter en periode hvor torsk (indtil begyndelsen af 1990 erne) var Grønlands hovedeksportvare, er rejerne i de seneste år blevet den vigtigste indtægtskilde for landet. I de seneste år har de internationale rejepriser imidlertid været lave. Virkningen af de faldende afsætningspriser for rejer har kun i nogen grad været kompenseret af, at rejebestanden har muliggjort øgede kvoter. De øgede kvoter har dog været medvirkende til at sikre en fortsat høj beskæftigelse i fiskeriet samt på rejefabrikkerne 12. Som en direkte konsekvens heraf har rentabiliteten i rejefiskeriet været dårlig. 1 Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland, s 28 2 Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning, s 21 3 Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland, s 14 4 Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland, s 28 5 Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning, s 15 6 For yderligere specifikationer se publikation Tal om Grønlands bygder Gynther og Møller, s Gynther og Møller, s Poppel, s 5 10 Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, s 5 11 Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning, s.3 12 Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning, s 3 Side 8 Migration mellem de grønlandske bygder,

9 3. Flytninger mellem bygderne I kapitel 3 analyseres antallet af flytninger mellem bygderne. Formålet er at tilvejebringe datagrundlag for de videre analyser. I tabel 3.1 vises nettotilflytningen til bygderne, dvs. antallet af tilflytninger minus antallet af fraflytninger. Nettotilflytningen fortæller, om en given bygd har haft flere tilflyttere end fraflyttere i et bestemt år eller i hele den analyserede periode. Det ses, at Alluitsup Paa havde den største nettoflytning over hele perioden (+32), hvorimod Upernavik Kujalleq havde den største negative nettotilflytning (-36). Der er lidt flere bygder, hvorom der observeres en negativ nettotilflytning. Følgende ti bygder havde imidlertid den største nettotilflytflytning: Alluitsup Paa (+32), Aappilattoq (+25) Tasiusaq (+23), Kullorsuaq (+21), Ilimanaq (+18), Naajaat (+18), Qeqertarsuatsiaat (+17), Qeqertaq (+16), Innaarsuit (+16), Tiniteqilaaq (+14). I bilaget, i tabel B1 og B2 findes en mere detaljeret oversigt over antallet af flytninger til og fra bygderne i perioden Tabel 3.1 Nettotilflytningen til bygderne, I alt Nan. Aappilattoq Nan. Narsaq Kujalleq Nan. Tasiusaq Nan. Ammassivik Nan. Alluitsup Paa Qaq. Saarloq Qaq. Eqalugaarsuit Qaq. Qassimiut Nar. Igaliku Nar. Qassiarsuk Nar. Narsarsuaq Paa. Arsuk Region Syd i alt Nuu. Qeqertarsuatsiaat Nuu. Kapisillit Man. Atammik Man. Napasoq Man. Kangaamiut Sis. Itilleq Sis. Sarfannguit Sis. Kangerlussuaq Region Midt i alt Kan. Attu Kan. Iginniarfik Kan. Ikerasaarsuk Kan. Niaqornaarsuk Aas. Kitsissuarsuit Aas. Akunnaaq Qas. Ikamiut Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, Side 9

10 Tabel 3.1 (fortsat) Nettoflytninger til bygderne, I alt Ilu. Ilimanaq Ilu. Oqaatsut Ilu. Qeqertaq Ilu. Saqqaq Qeq. Kangerluk Region Disko i alt Uum. Niaqornat Uum. Qaarsut Uum. Ikerasak Uum. Saattut Uum. Ukkusissat Uum. Illorsuit Uum. Nuugaatsiaq Upe. Upernavik Kujalleq Upe. Kangersuatsiaq Upe. Aappilattoq Upe. Tussaaq Upe. Naajaat Upe. Innaarsuit Upe. Tasiusaq Upe. Nutaarmiut Upe. Nuussuaq Upe. Kullorsuaq Qaa. Savissivik Qaa. Moriusaq Qaa. Siorapaluk Region Nord i alt Amm. Isortoq Amm. Tiniteqilaaq Amm. Ikkatteq Amm. Kulusuk Amm. Kuummiut Amm. Sermiligaaq Ill. Ittaajimmiut Ill. Uunarteq Region Øst i alt Side 10 Migration mellem de grønlandske bygder,

11 4. Flytninger mellem bygderne i forhold til bygdernes befolkning I dette kapitel undersøges flytninger til og fra bygderne set i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. Formålet er at undersøge om enkelte bygder afviger fra gennemsnittet. Eventuelle afvigelser undersøges fra to vinkler: bygder, der afviger fra andre byg der, samt år, hvori der observeres et relativt større antal af flytninger. Hvis sådanne afvigelser forekommer, vil disse blive undersøgt senere i publikationen. Tallene i tabel 4.1 og 4.2 fås ved at dividere antallet af flytninger med antallet af indbyggere i en given bygd. En tabel over antallet af indbyggere i bygderne findes i bilaget, tabel B3. Det kan bemærkes, at der i de små bygder (under 70 indbyggere) er forholdsvis flere år, hvor der hverken sker til eller fraflytninger. Et eksempel herpå er Igaliku i årene 1994, 1997, 1998 og (ingen fraflytninger), samt Kangerluk i årene 1993, (ingen tilflytninger). Dette tyder på, at befolkningsudskiftningen i absolutte tal er lavere i de mindre bygder. Tabel 4.1 Antal flytninger fra bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, (pct.) gennemsnit median Bygder i Grønland i alt 2,5 2,3 2,2 3,0 2,7 2,3 2,8 3,3 3,4 2,8 2,7 2,7 Nan. Aappilattoq 1,0 2,9-2,1 3,2 6,7 0,6 1,8 1,3 2,7 2,2 1,9 Nan. Narsaq Kujalleq 2,9 4,9 8,6 4,6 3,1 5,7 5,9 2,4 10,7 0,8 5,0 4,7 Nan. Tasiusaq 7,5 2,9-2,2 5,5-2,0-2,0 7,8 3,0 2,1 Nan. Ammassivik 1,6-3,8 3,5-6,1 12,4 1,3 4,5 11,8 4,5 3,7 Nan. Alluitsup Paa 1,2 1,9 1,3 1,3 1,0 0,8 2,8 1,0 2,4 3,3 1,7 1,3 Qaq. Saarloq - 5,6 3,8 12,9 2,7 6,1-1,5-3,4 3,6 3,0 Qaq. Eqalugaarsuit 4,4 3,8 0,6 6,8 0,6-8,3-4,4-2,9 2,2 Qaq. Qassimiut 2,1 6,9 9,3-6,1-1,6 6,5 1,9 10,3 4,5 4,1 Nar. Igaliku 2,2-2,0 7, , ,5 0,0 Nar. Qassiarsuk - - 1,7 1, ,7 5,4 5,8 5,4 2,6 1,8 Nar. Narsarsuaq 0, ,3 0,6 1,7 2,8 0,5 3,5 1,6 1,3 0,9 Paa. Arsuk 1,0 0,7 1,5 2,5 0,4 0,9 3,3 0,5 2,6 1,1 1,4 1,0 Fra region Syd i alt 1,8 2,3 2,2 3,1 1,6 2,2 3,7 1,3 3,2 3,3 2,5 2,3 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 0,3 0,3 1,0 0,4 0,4 1,5 1,1 3,4-1,5 1,0 0,7 Nuu. Kapisillit 4,6 0,8 6,0 1,6 5, ,1 4,6-2,8 3,1 Man. Atammik 5, ,5 0,4-0,5 1,4-1,1 0,2 Man. Napasoq 0,6 4,0 4,2 3,5 5,0 3,8 6,8 1,0-2,9 3,2 3,7 Man. Kangaamiut - 0,2 1,0 1,2 1,8 0,4 0,2 1,5 0,8 0,6 0,8 0,7 Sis. Itilleq 3,0 0,8 2,6 1,7 5,5 3,1-0,8 3,0 1,5 2,2 2,1 Sis. Sarfannguit 3, ,0 3, ,9 0,9 1,7 1,3 0,9 Sis. Kangerlussuaq Fra region Midt i alt 1,6 0,6 1,6 1,3 2,8 1,1 0,8 1,8 0,9 0,7 1,3 1,2 Kan. Attu 0,8 2,5 0,9 3,4 0,6 1,3 1,3 5,5 2,9 2,7 2,2 1,9 Kan. Iginniarfik 2, ,2 9,5 4,0 9,1 2,2 3,3 1,1 3,3 2,3 Kan. Ikerasaarsuk 9,6 1,1 5,9 8,2 8,0 9,0 2,0 10,6 11,0 6,4 7,2 8,1 Kan. Niaqornaarsuk 1,7 3,3 1,7 2,6 3,2 1,7 0,6 5,8 3,3 0,3 2,4 2,2 Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, Side 11

12 Tabel 4.1 (fortsat) Antal flytninger fra bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, (pct.) gennemsnit median Bygder i Grønland i alt 2,5 2,3 2,2 3,0 2,7 2,3 2,8 3,3 3,4 2,8 2,7 2,7 Aas. Kitsissuarsuit - 1,7 1,7 5,8 0,9 5,9 0,9 0, ,8 0,9 Aas. Akunnaaq - 2, ,8 6,5 2,9-2,6 1,5 0,4 Qas. Ikamiut - 1,9-2,9 1,0 2,2 4,0 6,4 2,2 4,3 2,5 2,2 Ilu. Ilimanaq 1,2 2,7 6,0 1,1 2,5 4,7 2,4 6,1 4,8-3,2 2,6 Ilu. Oqaatsut - - 1, , ,5 1,8 0,0 Ilu. Qeqertaq 0,9 8,8 2, ,4 0,8-0,7 3,5 2,0 0,9 Ilu. Saqqaq 3,1 3,2 2,1 1,5 0,9 1,0 2,8 6,1 6,1 3,3 3,0 3,0 Qeq. Kangerluk ,3 1, ,6 0,0 Fra region Disko i alt 1,5 2,7 1,7 2,5 2,1 2,7 2,5 4,7 3,2 2,3 2,6 2,5 Uum. Niaqornat 3,7 3, ,0 1, ,5 0,0 Uum. Qaarsut 1,2 5,1 2,3-2,9 2,4 2,6 4,6 4,7 4,1 3,0 2,8 Uum. Ikerasak 1,3 7,8 5,0 3,3 3,3 2,0 3,2 2,3 4,7 4,7 3,8 3,3 Uum. Saattut 1,7 1,7-1,7 2,5 0,8 0,8 2,5 6,4 3,7 2,2 1,7 Uum. Ukkusissat 5,2 2,0 2,5 2,0 1,4 2,3 1,4-3,2 5,0 2,5 2,2 Uum. Illorsuit - 3,3-0,8-1,4 10,2-8,7 0,9 2,5 0,9 Uum. Nuugaatsiaq - 1,0 3,8 6,3 7,3 0,9 13,1 5,0 5,8 2,2 4,5 4,4 Upe. Upernavik Kujalleq 6,2 3,0 1,5 4,5 5,0 1,4 5,4 8,1 4,9 4,3 4,4 4,7 Upe. Kangersuatsiaq 1,2 2,4-1,5 2,3 4,3 4,1 0,4 1,2 0,4 1,8 1,4 Upe. Aappilattoq - 0,6 2,9 4,2 1,0 3,2 3,2 10,3 5,2 0,5 3,1 3,0 Upe. Tussaaq - 8,3 50,0 30,0 66, ,5 0,0 Upe. Naajaat 15,2-2,1 2, ,9 10,0-3,1 1,0 Upe. Innaarsuit 5,0 5,1 0,8 8,9 0,8 2,2 4,7 18,0 13,4 4,9 6,4 5,0 Upe. Tasiusaq 4,9 1,9 2,2 5,4 1,7 3,4 2,1 5,6 6,3 9,0 4,2 4,2 Upe. Nutaarmiut 15,5 1,5 4,8 18,6 2,1-15,4 4,7 3,8 12,5 7,9 4,7 Upe. Nuussuaq 9,1-4,7 8,4 0,5 4,0 8,6 4,2 11,1 13,1 6,4 6,5 Upe. Kullorsuaq 4,5 2,2 3,9 5,6 3,7 3,4 3,6 2,8 8,7 4,5 4,3 3,8 Qaa. Savissivik 11,0 9,3 1,0 13,5 10,9 9,1 8,4 2,7 1,2-6,7 8,8 Qaa. Moriusaq 3,7-10,2 5,4 6,8 15,4 2,6-7,0-5,1 4,6 Qaa. Siorapaluk 3,2 2,9 2,8 4,5 1,4 1,4-6,6-4,0 2,7 2,8 Fra region Nord i alt 3,9 3,1 2,8 4,5 2,9 2,8 4,2 4,3 5,9 4,3 3,9 4,1 Amm. Isortoq 1,8 1,2 3,1 1,4 10,3 5,5-7,8-3,4 3,4 2,4 Amm. Tiniteqilaaq 2,2 5,7 2,8 3,1 2,6 2,6 0,6 0,7 2,0 1,3 2,4 2,4 Amm. Ikkatteq 38,5-37,5 6, ,3 0,0 Amm. Kulusuk 1,5 0,6 2,4 0,9 3,0 2,3 2,1 2,7 1,9 2,9 2,0 2,2 Amm. Kuummiut 1,2 1,1 0,2 1,4 3,5 1,2 0,5 2,6 1,0 0,8 1,4 1,1 Amm. Sermiligaaq 3,2 4,3 1,6 2,3 3,7 0,5 0,5 4,3 0,5 2,0 2,3 2,1 Ill. Ittaajimmiut ,5 13, ,8 0,0 Ill. Uunarteq , ,0 0,0 Fra region Øst i alt 2,3 2,0 2,3 1,7 4,4 2,0 0,9 3,2 1,2 1,9 2,2 2,0 Tabel 4.1 viser antallet af flytninger fra bygderne i forhold til antallet af indbyggere. Det fremgår, at der i gennemsnit hvert år flytter 2,7 pct. af befolkning en i bygderne. Det er undersøgt, om udvikling en i antallet af flytninger i forhold til antallet af indbyggere ligger på et konstant niveau over hele perioden eller om der har været tale om voksende eller faldende antal flytninger. Det konkluderes, at antallet af flytninger i forhold til antallet af indbyggere ligger på et konstant niveau i den undersøgte periode. Det er efterfølgende undersøgt, om antallet af flytninger fra bygderne har været afvigende i de enkelte år. Hvis dette var tilfældet, ville årsagerne til disse afvigelser være undersøgt nærmere. Det højeste antal af flytninger i forhold til antallet af Side 12 Migration mellem de grønlandske bygder,

13 indbyggere fandt sted i 2001 (3,4 pct.) og det laveste i 1995 (2,2 pct.). Disse yderpunkter kan imidlertid ikke betragtes som afvigende. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at antallet af flytninger på landsplan i perioden var konstant. Der kan ikke påvises afvigelser, hverken når det gælder stigninger/fald i antallet af flytninger eller år, hvor antallet af flytninger afviger væsentligt fra gennemsnittet for perioden. Eventuelle afvigelser i flytninger fra bygderne er også undersøgt på såvel regions som bygdeniveau. Det konkluderes, at hverken regioner eller enkelte bygder afviger væsentlig fra gennemsnittet for antallet af fraflytninger. Dette betyder, at flytninger fra regionerne og bygderne var konstant i den analyserede periode. Migration mellem de grønlandske bygder, Side 13

14 Tabel 4.2 Antal flytninger til bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, (pct.) gennemsnit median Bygder I Grønland i alt 2,5 2,3 2,2 3,0 2,7 2,3 2,8 3,3 3,4 2,8 2,7 2,7 Nan. Aappilattoq 0,5 1,5 1,0 2,6 1,1 4,5 1,7-4,7 2,0 2,0 1,6 Nan. Narsaq Kujalleq 1,7 1,2 4,3 4,6 1,6 4,1 2,9 3,9 6,6 3,4 3,4 3,6 Nan. Tasiusaq 2,8 1,0 8,0 2,2 1,1 14,3 2,0-6,0 2,9 4,0 2,5 Nan. Ammassivik 6,3 1,6 2,3 0,9-9,1 5,2 2,6 5,7 5,3 3,9 3,9 Nan. Alluitsup Paa 2,6 1,6 3,6 1,9 2,3 0,8 3,6 1,8 1,6 3,8 2,4 2,1 Qaq. Saarloq 1,3 6,7 3,8 3,5 8,0 2,4 1, ,7 1,9 Qaq. Eqalugaarsuit 1,1 0,6-3,1 1,9 0,7 9,1-0,7 7,0 2,4 0,9 Qaq. Qassimiut 9,3 7,9-7, ,7-9,3-3,9 2,3 Nar. Igaliku - 4,7-7,9-2,7-2, ,8 0,0 Nar. Qassiarsuk 5,6-1,7 3,6-3,1 1, ,6 0,7 Nar. Narsarsuaq ,9 1,1 0,6 1,1 2,6 8,7 3,8 2,0 1,1 Paa. Arsuk - 0,7 1,1 0,7 2,0-2,8 3,6 2,6-1,3 0,9 Region Syd i alt 2,1 1,8 2,2 2,5 1,7 2,6 3,2 1,7 3,6 3,0 2,4 2,4 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 2,1 0,6-1,1 0,8 2,2 1,5 4,2 1,9 1,5 1,6 1,5 Nuu. Kapisillit - 2,5 8,5 3,2 0,8 0,9 3,5 2,6 0,9-2,3 1,7 Man. Atammik - 4,9 4,2-4, ,8 1,5 0,0 Man. Napasoq 1,8 3,4 0,7 1,4 9,3 2,3 2,6 4, ,5 2,0 Man. Kangaamiut - 0,6 0,4 2,2 1,0 1,0 0,6 0,4 0,8-0,7 0,6 Sis. Itilleq - 1,6 2,6 6,0 2,3-9,1-3,7 1,5 2,7 2,0 Sis. Sarfannguit 3,1 4,0-3,0 1,7-0,9 0,9 2,7 0,9 1,7 1,3 Sis. Kangerlussuaq Region Midt i alt 0,9 1,9 1,6 2,1 2,4 1,0 1,8 1,5 0,9 0,6 1,5 1,6 Kan. Attu 3,1 0,3 0,9 1,2 1,9 0,3 1,7 5,8 3,6 1,0 2,0 1,4 Kan. Iginniarfik - - 1,2 4,7 6,0 3,0-7,5 5,6 7,4 3,5 3,8 Kan. Ikerasaarsuk 9,6 9,9 2,9 6,1 10,0 4,0 7,1 1,9 4,0 5,3 6,1 5,7 Kan. Niaqornaarsuk 2,0 0,8 2,3 5,0 0,8 2,5 1,2 5,2 3,0 0,6 2,3 2,1 Aas. Kitsissuarsuit - 1,7 1,7 3,3 2,6 3,4 0,9-3,8-1,7 1,7 Aas. Akunnaaq 1,3 0, ,8 0,8-7, ,1 0,3 Qas. Ikamiut - - 1, ,4 4,0 1,8 4,4-1,6 0,5 Ilu. Ilimanaq 1,2 18,9 4,8-1,3 5,9 2,4 4,9 3,6 11,5 5,4 4,2 Ilu. Oqaatsut - - 1, , ,4 1,3 0,0 Ilu. Qeqertaq 1,8 0,9 4,5-0,8 2,4 1,6 9,6 0,7 8,5 3,1 1,7 Ilu. Saqqaq - 1,1 3,7 2,5 2,4 2,5 1,9 5,1 8,7 2,3 3,0 2,4 Qeq. Kangerluk - 3, ,8 0,5 0,0 Region Disko i alt 1,8 2,0 2,0 2,3 2,0 2,3 1,8 4,8 3,6 2,9 2,5 2,1 Uum. Niaqornat - 3,7 1,3 1, ,3-2,8 1,0 0,7 Uum. Qaarsut 1,6 1,3 0,5 0,5 3,3 2,4 2,2 2,1 7,7 2,1 2,4 2,1 Uum. Ikerasak 2,1 5,4 1,5 3,3 4,1 2,0 7,3 2,3 9,7 2,2 4,0 2,8 Uum. Saattut - 4,2-0,8 3,3 0,4 3,5 2,2 2,1 7,1 2,4 2,1 Uum. Ukkusissat 3,1-2,0 3,4 2,8 1,9 8,4 2,6 0,9 5,5 3,1 2,7 Uum. Illorsuit - 4,1 3,3 6,5 2,9-2,7 0, ,0 1,8 Uum. Nuugaatsiaq 8,1 11,2 7,5 2,7 3,7 7,4 1,6 6,0 1,9 10,9 6,1 6,7 Fortsættes Side 14 Migration mellem de grønlandske bygder,

15 Tabel 4.2 (fortsat) Antal af flytninger til bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne, (pct.) gennemsnit median Bygder I Grønland i alt 2,5 2,3 2,2 3,0 2,7 2,3 2,8 3,3 3,4 2,8 2,7 2,7 Upe. Upernavik Kujalleq 2,6 1,0 0,5 1,5 4,0 1,0 1,0 8,1 4,9 1,6 2,6 1,5 Upe. Kangersuatsiaq 0,8 0,4 0,4 1,2 1,5 0,4 1,5 2,0-1,6 1,0 1,0 Upe. Aappilattoq 8,8 0,6 8,0 11,5 5,4 1,8 1,8 3,3 5,2 0,5 4,7 4,2 Upe. Tussaaq 4, ,4 0,0 Upe. Naajaat 6,5 12,2-10,6 4, ,0 10,0-6,9 5,3 Upe. Innaarsuit 4,2 11,1-10,6 3,1 8,1 18,1 9,3 6,0 7,0 7,8 7,6 Upe. Tasiusaq 5,4 6,1 2,2 7,1 3,3 3,0 4,2 3,5 15,0 3,8 5,4 4,0 Upe. Nutaarmiut 5, ,4-26,2 3,8-9,6 5,4 5,4 3,6 Upe. Nuussuaq 7,4 1,2 4,1 6,8 4,5-4,1 6,8 8,1 9,9 5,3 5,6 Upe. Kullorsuaq 6,2 3,7 4,7 5,0 2,0 3,9 7,1 3,6 8,0 4,7 4,9 4,7 Qaa. Savissivik 12,0 1,9 4,1 2,7 2,0 11,4 1,2 6,8 6,1 9,2 5,7 5,1 Qaa. Moriusaq 3,7-4,1 13,5-12,8-16,2-2,7 5,3 3,2 Qaa. Siorapaluk 1,6 1,4 1,4 10,6 2,8-6,6 3, ,8 1,5 Region Nord i alt 3,8 3,3 2,4 4,5 3,1 2,8 4,5 4,2 5,5 4,1 3,8 4,0 Amm. Isortoq - 1,8 0,6 0,7 10,3 5,5 3,1 3,9 1,6 0,9 2,8 1,7 Amm. Tiniteqilaaq 11,2 1,6 5,7 2,5 4,6 4,5 0,6 0,7 0,7-3,2 2,0 Amm. Ikkatteq - 66, ,7 0,0 Amm. Kulusuk 1,2 3,4 2,7 1,8 3,6 0,9 0,3 3,6 0,9 1,3 2,0 1,5 Amm. Kuummiut 1,6-2,7 0,9 1,7 1,7 0,5 3,1 0,8 4,0 1,7 1,7 Amm. Sermiligaaq 3,2 1,1 0,5 2,8 4,8 2,0 1,5 3,9 2,0 3,9 2,6 2,4 Ill. Ittaajimmiut , ,3 0,0 Ill. Uunarteq ,0 20, ,0 0,0 Region Øst i alt 2,6 2,1 2,4 1,8 4,4 2,2 0,9 3,1 1,1 2,4 2,3 2,3 Tabel 4.2 viser antallet af flytninger til bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. Denne undersøgelse beskæftiger sig udelukkende med bygdebefolkningens flytninger til og fra bygderne. Det følger derfor, at antallet af tilflyttere på landsplan må være lig med antallet af fraflyttere. Det konkluderes, at antallet af tilflytninger på landsplan var konstant i perioden Som angivet i den beskrivende tekst til tabel 4.1, er det også i forbindelse med tabel 4.2 undersøgt, om enkelte bygder eller regioner afviger mht. antallet af flytninger. Resultaterne viser, at hverken bygder eller regioner afviger fra gennemsnittet for antallet af flytninger. På linje med analysen til tabel 4.1 konkluderes det, at flytninger til bygderne og regionerne var konstant i den undersøgte periode. 4.1 Sammenfatning af kapitlets resultater Som det fremgår af ovenstående, lå antallet af flytninger mellem de grønlandske bygder på et stabilt niveau gennem hele den undersøgte periode. Det vil sige, at der ikke er observeret år, hvori flytninger har været afvigende i forhold til andre år, hverken når det gælder enkelte bygder, regioner eller landsplanen. Der er heller ikke bemærket bygder, for hvilke det relative antal af til - og fraflytninger afviger fra andre bygder. I løbet af den undersøgte periode var den grønlandske økonomi ikke udsat for betydelige chok og dette regnes som værende en af forklaringer på det stabile antal flytninger. Derudover, som tidligere nævnt, skal det fremhæves, at de grønlandske bygder institutionelt minder meget om hinanden. I de fleste bygder findes der produktions-/indhandlingsanlæg, idet produktionen/indhandlingen dog Migration mellem de grønlandske bygder, Side 15

16 ofte er sæsonbetinget. Dertil kommer, at anlæggene heller ikke har kapacitet til at beskæftige et relativt stort antal arbejdere. Den sæsonbetingede produktion og de høje transportomkostninger regnes blandt årsagerne til det begrænsede antal flytninger til andre bygder. Som følge af den sæsonbetingede produktion kan den enkelte ikke forvente længerevarende arbejde og sammenholdt med flytteomkostningerne vil den enkelte næppe kunne tjene mere ved at flytte. Det kunne endvidere forventes, at man i de fleste bygder i perioder med produktion ville ansætte personer, som i forvejen var boende i bygderne og ikke egentlige sæsonarbejdere. Det er endvidere undersøgt, om der eksisterer en sammenhæng mellem udviklingen i realvæksten i BNP og udviklingen i antallet af flytninger i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. Da økonomisk aktivitet ikke er jævnfordelt i Grønland, forventes det, at områder med højere økonomisk aktivitet ville kunne tiltrække flere tilflyttere. Det er dog ikke muligt at finde en sammenhæng her, da forskellene mellem flytninger i forhold til antallet af indbyggere varierer meget lidt. Den største forskel mellem flytningerne ligger på 1,1 procentpoint (mellem 1994 og 2001) og det vurderes, at denne er for lille til at kunne drage en omfattende konklusion. Side 16 Migration mellem de grønlandske bygder,

17 5. Indkomster og flytning Formålet med dette kapitel er at belyse de gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomster i bygderne i perioden med henblik på en efterfølgende analyse af sammenhængen mellem indkomstniveau og flytninger. Den grundlæggende hypotese bag kapitlet er, at høj indkomst i bygderne kan tiltrække flere tilflyttere. Tabel 5.1 Gennemsnitlig skattepligtig husstandsindkomst i kr., Gennemsnit for alle bygder Nan. Aappilattoq Nan. Narsaq Kujalleq Nan. Tasiusaq Nan. Ammassivik Nan. Alluitsup Paa Qaq. Saarloq Qaq. Eqalugaarsuit Qaq. Qassimiut Nar. Igaliku Nar. Qassiarsuk Nar. Narsarsuaq Paa. Arsuk Nuu. Qeqertarsuatsiaat Nuu. Kapisillit Man. Atammik Man. Napasoq Man. Kangaamiut Sis. Itilleq Sis. Sarfannguit Kan. Attu Kan. Iginniarfik Kan. Ikerasaarsuk Kan. Niaqornaarsuk Aas. Kitsissuarsuit Aas. Akunnaaq Qas. Ikamiut Ilu. Ilimanaq Ilu. Oqaatsut Ilu. Qeqertaq Ilu. Saqqaq Qeq. Kangerluk Uum. Niaqornat Uum. Qaarsut Uum. Ikerasak Uum. Saattut Uum. Ukkusissat Uum. Illorsuit Uum. Nuugaatsiaq Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, Side 17

18 Tabel 5.1 (fortsat) Gennemsnitlig skattepligtig husstandsindkomst i kr., Gennemsnit for alle bygder Upe. Upernavik Kujalleq Upe. Kangersuatsiaq Upe. Aappilattoq Upe. Tussaaq Upe. Naajaat Upe. Innaarsuit Upe. Tasiusaq Upe. Nutaarmiut Upe. Nuussuaq Upe. Kullorsuaq Qaa. Savissivik Qaa. Moriusaq Qaa. Siorapaluk Amm. Isortoq Amm. Tiniteqilaaq Amm. Ikkatteq Amm. Kulusuk Amm. Kuummiut Amm. Sermiligaaq Ill. Ittaajimmiut Ill. Uunarteq I tabel 5.1 gengives en opgørelse af udviklingen i husstandsindkomster i bygderne for perioden Tallene for 1993 og 2002 foreligger ikke. Da metoden for indsamling af indkomstoplysninger er ændret i perioden, baserer data i tabel 5.1 sig på variable, som var tilgængelige i hele perioden. Det betyder, at der i forhold til andre indkomststatistikker, som udgives af Grønlands Statistik, kan være forskelle mellem tallene. Disse forskelle har dog ingen indflydelse på denne undersøgelse. Det skal endvidere bemærkes, at tabellen kun omhandler personer med mere end 99 skattepligtsdage. Det vil sige, at personer med en kortvarig arbejdstilknytning til Grønland indgår ikke. Det skal endelig bemærkes, at naturalieøkonomi ikke er medregnet i indkomstgrundlaget. Det ses af tabel 5.1, at den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har varieret meget i løbet af de ni år. De højeste gennemsnitlige skattepligtige indkomster ses i perioden Dette svarer i nogen grad til realvæksten i bruttonationalproduktet (jf. oversigt 1) samt til perioden, hvor den højeste indhandling af hellefisk fandt sted. Det må endvi dere tilføjes, at ændringer i bruttonationalproduktet pr. capita ikke nødvendigvis afspejles i den personlige geografiske indkomstfordeling da områder med økonomisk aktivitet ikke er jævnfordelt over hele landet. Formålet med tabel 5.1 er at analysere en mulig sammenhæng mellem flytningerne til og størrelsen af indkomsten i bestemte bygder. Det er derfor undersøgt, hvilke bygder der havde de højeste gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomster. Dette er gjort gennem udarbejdelse af en liste, hvor bygderne for hvert år blev sorteret efter størrelsen af den samlede gennemsnitlige indkomst. Bygden med den højeste indkomst fik tildelt tallet 60, den næsthøjeste 59 osv. Disse tal blev lagt sammen for alle år. Resultatet for de ti bygder med de højeste og laveste indkomster fremgår af tabel 5.2. Side 18 Migration mellem de grønlandske bygder,

19 Tabel 5.2 Bygder med den højeste og laveste gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst i perioden Bygder med den højeste indkomst i perioden Bygder med den laveste indkomst i perioden 1 Nar. Narsarsuaq 1 Amm. Ikkatteq 2 Upe. Innaarsuit 2 Amm. Tiniteqilaaq 3 Ilu. Qeqertaq 3 Ill. Ittaajimmiut 4 Upe. Aappilattoq 4 Ill. Uunarteq 5 Upe. Nutaarmiut 5 Nan. Tasiusaq 6 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 6 Qaa. Siorapaluk 7 Ilu. Saqqaq 7 Amm. Kuummiut 8 Upe. Tasiusaq 8 Nan. Narsaq Kujalleq 9 Upe. Upernavik Kujalleq 9 Upe. Tussaaq 10 Kan. Ikerasaarsuk 10 Qaa. Savissivik 1 Ikkatteq har den laveste indkomst. Opgørelsen i tabel 5.2 baserer sig både på indkomstens størrelse og bygdernes placering i forhold til andre bygder. Det forudsættes, at indbyggerne i bygderne er mere villige til at flytte til bygder, som har en forholdsvis stabil høj indkomst gennem en årrække frem for at flytte til bygder, som har en meget høj indkomst i et enkelt år eller til bygder med en lavere indkomst. Med henblik på at forklare mulige flyttemønstre vil bygderne med de højeste og laveste indkomster blive analyseret i det følgende. Når man sammenligner indkomstoplysninger med antallet af flytninger til Narsarsuaq kan hypotesen om, at størrelsen af indkomsten i en given bygd tiltrækker flere tilflyttere, ikke decideret understøttes. Det gennemsnitlige antal tilflyttere til Narsarsuaq i forhold til antallet af indbyggere afviger ikke væsentlig fra såvel regionssom landsgennemsnit på trods af, at bygden har den højeste indkomst i perioden er det eneste år, hvor man kan observere et højere antal af tilflytninger til Narsarsuaq. Resten af perioden ligger antallet af flytninger derimod på et stabilt, ikke specielt højt nivea u. I hele den undersøgte periode lå det samlede antal nettotilflytninger til Narsarsuaq på 13 personer. Narsarsuaq kan således ikke bekræfte hypotesen om, at bygder men høj indkomst tiltrækker tilflyttere. Det skal også tilføjes, at Narsarsuaq er markant forskellig fra andre bygder. I Narsarsuaq ligger lufthavnen, og bygden er derfor et naturligt udgangspunkt for ture med turister. Narsarsuaq kan derfor mere betragtes som et lufthavnsområde end som en egentlig bygd med træk som er specifikke for andre bygder. Dette skulle dog ikke have indflydelse på antallet af tilflyttere. Innaarsuit har den anden højeste indkomst. Her er situationen anderledes end i Narsarsuaq. Det gennemsnitlige antal af tilflyttere overstiger både regions- og landsgennemsnit (7,8 pct. mod 3,8 pct. for regionen og 2,7 pct. for landet). Men samtidigt er gennemsnittet for antallet af fraflytninger pr. antallet af indbyggere også højere end både regions- og landsgennemsnit. Samlet var der dog 16 nettotilflytninger til Innaarsuit i perioden Innarsuit ligger blandt de ti bygder, som har det højeste antal nettotilflyttere. Innaarsuit synes således at understøtte hypotesen om, at bygder med høj indkomst tiltrækker flere tilflyttere. Når man betragter bygderne med de laveste indkomster, kan der ikke påvises en entydig sammenhæng mellem antallet af nettotilflyttere og størrelsen af indkomsten. Ikkatteq, som har den laveste gennemsnitlige skattepligtige indkomst, afviger fra regions- og landsgennemsnit både mht. fra og tilflytninger. Ikkatteq ligger blandt de bygder som har en negativ nettotilflytning. Dette understøtter hypotesen om, at størrelsen af indkomsten har indflydelse på flytningerne. Man skal dog være opmærksom på, at som følge af det lille antal indbyggere i bygden kan forholdet mellem antallet af flytninger og antallet af indbyggere ændre sig væsentligt selv ved Migration mellem de grønlandske bygder, Side 19

20 få flytninger. Det må understreges, at Ikkatteq siden 1997 hverken har haft til eller fraflytninger. Bygden Tiniteqilaaq hører også til blandt bygder med den laveste indkomst. På trods heraf ligger andelen af tilflytninger i forhold til antallet af indbyggere i bygden over regions- og landsgennemsnit. Til gengæld ligger fraflytninger fra Tiniteqilaaq på niveau med regionen og landet. Som konsekvens heraf ligger antallet af nettoflytninger (+14) blandt de ti højeste i landet. Dette resultat er i strid med hypotesen om, at antallet af flytninger er sammenhængende med indkomsten. Analysen af andre bygder med såvel høj som lav indkomst kan heller ikke påvise en tydelig sammenhæng mellem antallet af flytninger og størrelsen af indkomsten i bygderne. Det kan således ikke konkluderes, at der er en tydelig sammenhæng mellem indkomst og flytninger. Side 20 Migration mellem de grønlandske bygder,

21 6. Flytninger opdelt på mænd og kvinder Som det fremgår af publikationen Tal om Grønlands bygder 2003 har der i løbet af den undersøgte periode været færre kvinder end mænd blandt indbyggerne i bygderne. Formålet med dette kapitel er at undersøge, om antallet af kvinder og mænd i de enkelte bygder påvirker flyttemønstrene. Eller sagt med andre ord om overskuddet af kvinder i enkelte bygder tiltrækker flere mandlige tilflyttere. I tabel 6.1 vises antallet af kvinder, som flyttede til bygderne i løbet af den undersøgte periode. Det samlede antal af kvinder, der flyttede lå på Til sammenligning kan det nævnes, at samme tal for mænd lå på Denne forskel betragtes ikke som betydelig. Tabel 6.1 Tilflytning til bygderne, kvinder, I alt Nan. Aappilattoq Nan. Narsaq Kujalleq Nan. Tasiusaq Nan. Ammassivik Nan. Alluitsup Paa Qaq. Saarloq Qaq. Eqalugaarsuit Qaq. Qassimiut Nar. Igaliku Nar. Qassiarsuk Nar. Narsarsuaq Paa. Arsuk Nuu. Qeqertarsuatsiaat Nuu. Kapisillit Man. Atammik Man. Napasoq Man. Kangaamiut Sis. Itilleq Sis. Sarfannguit Sis. Kangerlussuaq Kan. Attu Kan. Iginniarfik Kan. Ikerasaarsuk Kan. Niaqornaarsuk Aas. Kitsissuarsuit Aas. Akunnaaq Qas. Ikamiut Ilu. Ilimanaq Ilu. Oqaatsut Ilu. Qeqertaq Ilu. Saqqaq Qeq. Kangerluk Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, Side 21

22 Tabel 6.1 (fortsat) Tilflytning til bygderne, kvinder, I alt Uum. Niaqornat Uum. Qaarsut Uum. Ikerasak Uum. Saattut Uum. Ukkusissat Uum. Illorsuit Uum. Nuugaatsiaq Upe. Upernavik Kujalleq Upe. Kangersuatsiaq Upe. Aappilattoq Upe. Tussaaq Upe. Naajaat Upe. Innaarsuit Upe. Tasiusaq Upe. Nutaarmiut Upe. Nuussuaq Upe. Kullorsuaq Qaa. Savissivik Qaa. Moriusaq Qaa. Siorapaluk Amm. Isortoq Amm. Tiniteqilaaq Amm. Ikkatteq Amm. Kulusuk Amm. Kuummiut Amm. Sermiligaaq Ill. Ittaajimmiut Ill. Uunarteq Uoplyst I tabel 6.2 vises antallet af kvinder pr. 100 mænd i perioden Det observeres, at der i 14 bygder forholdsvis hyppigt forekommer overskud af kvinder, fx i Iginniarfik, Ilimanaq og Illorsuit. I relativt få af bygderne observeres et overskud af kvinder i enkelte år. Bygder, hvori et overskud af kvinder forekommer, er i tabel 6.2 markeret med kursiv. Side 22 Migration mellem de grønlandske bygder,

23 Tabel 6.2 Antal kvinder pr. 100 mænd i bygderne, I alt 87,9 87,5 87,3 87,2 87,3 87,9 88,9 87,2 86,1 85,7 Nan. Aappilattoq 92,3 94,3 82,2 80,2 81,4 79,0 83,2 81,5 78,6 78,6 Nan. Narsaq Kujalleq 93,3 84,3 85,3 81,9 81,7 82,1 86,3 92,4 89,1 91,9 Nan. Tasiusaq 92,7 110,0 91,3 97,8 97,8 89,6 98,0 94,2 92,3 77,6 Nan. Ammassivik 111,7 95,4 94,0 107,3 81,8 94,1 98,0 92,5 100,0 111,1 Nan. Alluitsup Paa 90,7 89,5 88,7 84,9 85,4 90,1 90,1 87,4 87,1 92,7 Qaq. Saarloq 73,3 74,5 73,3 84,8 82,9 78,3 80,9 62,5 67,6 68,6 Qaq. Eqalugaarsuit 71,0 67,4 78,0 80,9 73,9 85,2 83,3 83,1 83,8 80,3 Qaq. Qassimiut 90,2 90,6 79,2 81,0 70,8 77,5 88,2 87,9 80,0 75,8 Nar. Igaliku 76,9 95,5 121,7 100,0 100,0 105,6 100,0 95,2 95,5 72,7 Nar. Qassiarsuk 91,9 100,0 90,3 77,4 80,0 77,8 70,7 55,6 67,7 75,0 Nar. Narsarsuaq 90,0 87,7 91,7 90,5 74,3 71,3 82,8 81,0 68,6 83,8 Paa. Arsuk 95,6 97,2 95,6 85,9 98,4 90,6 100,0 103,1 100,0 100,0 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 91,9 82,0 81,8 86,6 88,2 91,4 97,8 91,9 97,8 104,6 Nuu. Kapisillit 78,7 75,0 80,0 74,6 75,4 74,6 70,1 67,1 65,2 61,9 Man. Atammik 88,5 88,9 86,8 91,3 90,8 87,0 84,8 82,9 88,6 85,4 Man. Napasoq 86,5 79,5 85,7 84,4 75,0 71,4 67,1 71,2 68,2 67,7 Man. Kangaamiut 81,6 84,3 86,2 83,9 86,4 83,1 86,2 77,5 82,5 81,3 Sis. Itilleq 88,7 79,7 82,8 81,3 77,8 79,5 80,6 79,2 82,4 81,3 Sis. Sarfannguit 81,4 82,6 83,3 85,9 93,5 112,5 98,3 88,5 91,5 91,7 Sis. Kangerlussuaq 62,5 60,2 Kan. Attu 97,8 104,6 105,7 108,4 99,4 89,5 92,4 90,2 89,0 92,3 Kan. Iginniarfik 110,0 107,0 92,9 115,0 121,1 110,6 98,0 102,2 109,3 104,3 Kan. Ikerasaarsuk 102,4 89,6 88,9 88,5 92,3 100,0 102,0 100,0 92,3 88,0 Kan. Niaqornaarsuk 74,4 82,3 86,2 90,6 97,9 104,0 105,6 98,4 97,3 97,7 Aas. Kitsissuarsuit 98,3 95,2 81,8 84,6 78,5 80,3 82,3 86,4 84,2 74,6 Aas. Akunnaaq 80,0 79,3 77,8 75,0 73,7 71,4 68,5 61,9 67,7 66,7 Qas. Ikamiut 111,8 106,0 98,0 105,9 108,2 109,3 112,8 111,5 130,8 135,0 Ilu. Ilimanaq 107,5 94,7 95,3 117,5 125,7 129,7 134,3 121,6 115,4 117,5 Ilu. Oqaatsut 71,4 68,6 75,0 60,6 60,0 74,2 87,0 95,8 74,1 71,0 Ilu. Qeqertaq 98,2 88,3 96,4 80,3 80,3 78,6 79,7 78,9 78,9 75,3 Ilu. Saqqaq 75,3 76,6 70,9 73,5 75,2 78,8 80,3 83,3 86,7 87,7 Qeq. Kangerluk 83,8 78,4 80,6 76,3 77,8 77,8 70,7 67,6 72,7 60,0 Uum. Niaqornat 86,4 80,0 85,4 85,4 90,9 85,7 88,1 94,9 89,7 91,9 Uum. Qaarsut 88,5 80,2 82,5 84,5 79,1 75,7 80,5 85,4 84,3 82,0 Uum. Ikerasak 94,2 97,7 94,7 87,0 86,4 87,0 87,9 84,2 81,7 89,0 Uum. Saattut 77,8 80,9 79,6 78,2 80,0 86,3 85,7 91,0 93,8 92,8 Uum. Ukkusissat 87,4 89,4 88,6 86,4 88,4 88,6 90,3 94,9 89,7 82,5 Uum. Illorsuit 125,9 112,1 114,0 115,8 112,3 108,8 98,6 105,1 109,1 107,7 Uum. Nuugaatsiaq 72,0 75,0 76,7 85,0 78,7 83,1 84,8 81,8 90,7 91,7 Upe. Upernavik Kujalleq 89,3 85,0 79,3 75,7 85,3 82,5 80,4 80,6 82,2 79,0 Upe. Kangersuatsiaq 81,6 80,1 82,7 79,9 80,6 77,7 78,3 77,1 76,6 69,9 Upe. Aappilattoq 79,8 83,9 85,1 85,4 80,4 78,0 79,0 82,1 83,5 78,9 Upe. Tussaaq 53,3 50,0 37,5 11, Upe. Naajaat 84,0 78,3 80,8 80,8 71,4 73,3 70,0 67,7 62,2 64,9 Upe. Innaarsuit 90,5 77,3 80,3 83,6 85,7 82,4 84,0 75,0 79,5 79,7 Upe. Tasiusaq 91,5 96,3 94,1 91,3 99,2 105,2 102,6 86,3 85,6 91,8 Upe. Nutaarmiut 61,4 55,8 50,0 43,9 74,1 75,0 79,3 64,1 62,5 60,0 Upe. Nuussuaq 81,4 81,3 87,0 84,5 89,5 86,9 93,1 95,9 96,0 99,0 Upe. Kullorsuaq 104,0 109,7 100,6 111,3 107,6 110,0 104,5 105,9 104,7 107,6 Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, Side 23