ANSVAR AMBITIONER ARKITEKTUR BOLIGER OG FÆLLESSKABER EN STRATEGI FOR SAMARBEJDET MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR I GULDBORGSUND KOMMUNE
|
|
- Børge Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANSVAR AMBITIONER ARKITEKTUR BOLIGER OG FÆLLESSKABER EN STRATEGI FOR SAMARBEJDET MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR I GULDBORGSUND KOMMUNE 1
2 INDHOLD FORORD v/ John Brædder... 3 HVAD ER EN ALMEN BOLIG? v/ John Brædder... 5 INDLEDNING: ANSVAR, AMBITIONER, ARKITEKTUR... 6 ALMENE BOLIGER KAN MEDVIRKE TIL AT OPFYLDE KOMMUNENS MÅL... 7 BOLIGER OG RELEVANTE FÆLLESSKABER TIL ALLE... 9 AMBITIONER for ARKITEKTUR... 9 ROBUSTE ØKONOMIER I SEKTOREN... 9 Tekst med blå skriftfarve markerer politisk indhold ALLE BILLEDER ER FRA TEGNESTUEN VANDKUNSTEN, SOM HAR ÅRELANG ERFARING MED ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI. FOTOS OG ILLUSTRATIO- NER ER ALLE GENGIVET MED TILLADELSE OG EFTER AFTALE. 2
3 FORORD - ET GODT STED AT BO Et sted at bo - vores bolig - er noget af det mest grundlæggende, for at vi kan skabe os et trygt og sikkert liv. Den almene sektor er mere end bare mursten. Det er netop et trygt sted at bo. I Guldborgsund udgør den almene boligmasse ca. 13 % af den samlede boligmasse. Udviklingen af de almene boliger, har vi som kommune mange muligheder for at være medspiller på. De muligheder ønsker vi, med baggrund i denne strategi, at begynde at bruge mere målrettet, for at vi som kommune får opfyldt flere af vores målsætninger og ambitioner. Vi skal styrke samarbejdet med de almene boligselskaber, og det gør vi bedst, ved selv at vide hvilken udvikling kommunen ønsker på området. Det skal handle om vores ambitioner om at være med til at skabe flere moderne, attraktive boliger. Så attraktive, at de kan være med til at øge bosætningen i kommunen, de skal være en super attraktiv ramme om familielivet for vores børnefamilier, eller for vores ældre borgere. Det skal samtidig handle om det ansvar, vi sammen med den almene boligsektor har, for at være med til at løse den boligsociale opgave. Vi skal stille boliger til rådighed for de borgere der har behov for en bolig. Vi skal skabe boliger og fællesskaber der er inkluderende og inviterer dem med, som har brug for en udstrakt hånd. Guldborgsund Kommune vil, i fællesskab med boligorganisationerne skabe opmærksomhed på, og søge at ændre de punkter i lovgivningen som faktisk spænder ben for de gode projekter. På den måde kan vi, på nationalt plan, påvirke den almene boligsektor - og især den lovgivning, som styrer sektorens økonomi for, at få bedre boliger her i Guldborgsund. I Guldborgsund Kommune ser vi mange muligheder i at være en aktiv og ambitiøs medspiller når det handler om almene boliger. Det skal denne strategi sikre, at vi bliver fremover. GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2017 JOHN BRÆDDER BORGMESTER 3
4 4
5 HVAD ER EN ALMEN BOLIG? HVAD ER EN ALMEN BOLIG? Almene boliger er støttet boligbyggeri efter almenboligloven. De administreres og udlejes af de almene boligorganisationer. Ved nybyggeri støttes både fra kommune og stat. Inden for de senere år er den offentlige støtte givet dels i form af grundkapital fra kommunen eller regionen og dels fra staten som en løbende ydelsesstøtte til optagede realkreditlån til byggeriet. Ca.10 pct. af anskaffelsessummen finansieres med kommunal grundkapital (tallet har varieret lidt over årene. Pt. er det 10 %) 2 pct. finansieres ved beboerindskud, og 88 pct. finansieres ved optagelse af realkreditlån, hvortil staten løbende yder ydelsesstøtte. Optagne lån kan almindeligvis maksimalt afdrages over 30 år. Til gengæld for den offentlige støtte har Kommunen ret til at få tilbudt op til 25 % af boligerne hvortil kommunen kan anvise borgere der har behov for en bolig. Almenboligloven beskriver en balance hvor Kommunerne både er med til at finansiere og garantere for byggeri af almene boliger, og samtidig opnår denne mulighed for at råde over en del af boligerne, for at kunne løse en del af vores boligsociale opgaver. Guldborgsund har ca almene boliger svarende til 13 % af alle boliger, fordelt på 9 Boligorganisationer. Ultimo 2016 har kommunen stillet garanti for ca. 260 mio. kr. Almenboligloven er Danmarks største lovkompleks og området er enormt reguleret. ALMENE BOLIGER ER EN GANSKE SÆRLIG BOLIGFORM FORDI: En del af den omfattende regulering beskriver et udstrakt beboerdemokrati. Der er beboerdemokrati både på afdelings- og organisationsniveau. Boligorganisationerne skal ikke optjene overskud - men kun løbe rundt. I forlængelse af det lovbestemte samfundsansvar, er det en sektor med et særligt social orienteret værdisæt som arbejdsgrundlag. 5
6 INDLEDNING: ANSVAR, AMBITIONER, ARKITEKTUR Vi tager ansvar for at få mest muligt ud af investeringer og samarbejde. Der er mange rigtig gode grunde til at interessere sig aktivt for udviklingen i den almene sektor, som kommune. I denne strategi fokuserer vi særligt på: RAMMERNE OM HVERDAGSLIV OG FÆLLESSKABER - OG ANSVARET FOR DE BORGERE DER HAR BRUG FOR STØTTE Den almene sektor er reguleret med love og bestemmelser, der beskriver en boligsektor med et samfundsansvar. De skal jf. formålsparagraffen stille boliger til rådighed for alle med et behov, og huser mange af vores borgere i gode og veldrevne boliger. Samtidig løser den almene sektor en boligsocial opgave, idet de til gengæld for kommunens og den statslige medfinansiering, skal stille op til en 1 / 4 af deres ledige boliger til rådighed for borgere med særlige boligbehov. Det er det, der kaldes den kommunale anvisningsret. Med denne strategi vil vi sikre, at udviklingen i sektoren skaber løsninger, der både tilgodeser den almindelige borger, og de borgere, der har behov for støtte, ved at holde den boligsociale opgave i fokus. AMBITIONER FOR ARKITEKTUREN OG ENERGIOPTIMERING Den almene boligsektor udgør en væsentlig del af det boligbyggeri, der findes i kommunen og dermed det bebyggede miljø. Det betyder meget for vores byrum hvilket arkitektonisk udtryk der bygges med, og hvilke muligheder for ophold og aktiviteter der skabes i forbindelse med byggeriet. Samtidigt betyder det meget for vores områdes image, med hvilken kvalitet og udtryk der bygges boliger. Her må vi som kommune, sammen med boligorganisationerne, gerne have store ambitioner. Der bør samtidigt lægges stor vægt på hvilke materialer og teknologiske- og energioptimerende løsninger der benyttes i det almene boligbyggeri. Løsningerne påvirker indeklima, driftsøkonomi og dermed både økonomisk og fysisk trivsel for beboerne. Samtidig er materiale og teknik-løsningerne afgørende for byggeriets miljøpåvirkning - både i anskaffelse og drift. ANSVAR FOR ØKONOMI OG UDBYTTE AF INVESTERINGERNE De almene boliger udgør ca. 13 % af vores samlede boligmasse i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune har stillet garantier for 260 mio. kr. Samtidigt har, kommunen indskudt grundkapital i Landsbyggefonden på 138 mio. kr. Herudover kan det forventes, at der investeres for ca. 800 mio. kr. i større renoveringsarbejder i den almene sektor i Guldborgsund Kommune i de kommende år. Disse renoveringsarbejder finansieres via tilskud fra Landsbyggefonden, opsparede midler i boligselskabet, lån i realkreditinstitutter, garantier for lån og mindre kommunale tilskud. Der er derfor rigtig god grund til at interessere sig for, og tage ansvar for udviklingen af den almene boligsektor, for at boligerne og værdier sikres bedst muligt Guldborgsund Kommune skal, sammen med boligorganisationerne, tage ansvar for at få mest muligt ud af de store investeringer. Der skal træffes vigtige og velunderbyggede beslutninger, så investeringerne understøtter den udvikling kommunen ønsker og det vi ved om fremtidens behov. 6
7 7
8 Sammenhænge mellem Guldborgsund Kommunes strategiske målsætninger og de almene boliger. Herunder vises udklip af Kommuneplanstrategi 2015 og udvalgsstrategier. De stikord der er relevante i sammenhæng med de almene boliger er markeret med rød. ERHVERVSLIV I VÆKST Nye og eksisterende virksomheder skal have gunstige vilkår for at udvikle sig UDVIKLING I ALLE ALDRE Alle borgere skal have mulighed for at lære og udvikle sig - hele livet igennem KERNEOPGAVE VI SKAL STYRKE BORGERNES MULIGHED FOR AT MESTRE EGEN TILVÆRELSE OG I SAMARBEJDE MED BORGERNE SIKRE, AT ALLE KAN INDGÅ I RELEVANTE FÆLLESSKABER FAMILIELIV I BALANCE Hverdagen for alle familier skal kunne udfolde sig i trygge og motiverende rammer VÆRDIGHED I EGET LIV De, der får brug for hjælp, skal fortsat leve på egne vilkår og ud fra egne ambitioner TRIVSEL I SUNDE RAMMER Uanset alder, skal det sunde valg altid være det lette og naturlige Rammer for bosætning og det gode hverdagsliv I Guldborgsund Kommune satser vi på bosætning ved at sikre rammer, der understøtter det gode hverdagsliv og rammer der inviterer til forpligtende fællesskaber. Gode fysiske rammebetingelser Teknik- og Miljøudvalget (TMU) arbejder for at at fremme gode fysiske rammebetingelser for [ ] hverdagsliv. Klip fra fra TMU s udvalgsstrategi 8
9 For at mestre sin egen tilværelse er det altafgørende at have en bolig man er tryg i. Så enkelt kan sammenhængen til Guldborgsund Kommunens kerneopgave beskrives. Det den almene sektor grundlæggende tilbyder beboerne, er en bolig, hvor der er sikkerhed for boligens fysiske standard, og hvor lejeaftalens vilkår er i orden. Med det på plads, kan man fokusere på andre udfordringer i at mestre egen tilværelse. Vi skal sikre, at rammerne om hverdagslivet er motiverende, trygge, sunde og giver muligheder for at indgå i relevante fællesskaber, det peger de strategiske målsætninger på i Kommuneplanstrategi 2015 og Teknik og Miljø Udvalget s udvalgsstrategi. Den almene boligmasse er netop ramme om det hverdagsliv for familier, som strategierne peger på. Denne strategi peger på, hvordan vi kan medvirke til, at realisere og omsætte de strategiske mål i handlinger med de beslutninger, vi skal træffe i det løbende samarbejde med den almene boligsektor. BEHOV NYBYGGERI OG RENOVERINGER SKABER BEHOV FOR EN STRATEGI FOR SAMARBEJDET Situationen i de almene boligselskaber er, at der medio 2017 er fuld udlejning og at der, især i Nykøbing F., er ventelister. Guldborgsund Kommune oplever nettotilflytning af borgere til kommunen. De overordnede samfundstendenser tilsiger samtidigt, at der skal bygges flere lejeboliger og etageboliger og færre parcelhuse (jf. Dream rapporten). Derfor vurderes det, at det bliver nødvendigt, at der bygges nye almene boliger i de kommende år. I forlængelse heraf, er er der derfor behov for en strategi, der kan sikre, at den investering der placeres i nyt alment boligbyggeri er velunderbygget, ansvarlig og med et ambitiøst resultat. Med denne strategi definerer Guldborgsund Kommune en retning og ramme for samarbejdet med de almene boligorganisationer. Det skal være tydeligere, hvad kommunen ønsker at opnå med samarbejdet, og dermed hvad vi forventer af boligorganisationerne. De almene boligorganisationer har berøringsflader med mange hjørner af den kommunale organisation. Den primære dialog om udviklingen i sektoren skal være samlet i en meningsfuld styringsdialog. GULDBORGSUND KOMMUNE OG DEN ALMENE BOLIGSEKTOR SKAL SAMARBEJDE OM: Tidlig inddragelse og dialog Guldborgsund Kommune ønsker tidlig dialog om alle projekter. Dels for at fremme alle de nævnte dagsordener i nærværende strategi; dels for at dialogen med Landsbyggefonden sker i enighed mellem kommune og boligorganisation, da projekter bedst fremmest sådan. Strategi for almennyttige boliger skal bruges som en ramme, der kan give den lovpligtige styringsdialog med boligselskaberne mere retning og fremdrift. Det vil effektivisere dialog og drift i begge sektorer. Strategien skal danne baggrund for anbefalinger og retning for samarbejdet i forbindelse med det økonomiske tilsyn, på baggrund af boligorganisationernes økonomiske indberetninger. Det skal i det løbende samarbejde om kvoteboliger og den kommunale anvisningsret, og om de fleksible udlejningsaftaler, sikres at kommunen bliver tilbudt en passende mængde boliger til anvisning, ligesom udviklingen i beboersammensætningen et boligområde kan styres med disse værktøjer. Det er især når der skal træffes beslutninger om renoveringer eller nybyggeri, kommunen har konkrete muligheder for at påvirke resultatet. I den proces skal vi sikre at kommunens interesser jf. strategiens nedslagspunkter bliver opfyldt bedst muligt. Strategien skal bruges som baggrund for den enkelte politiske beslutning, om eksempelvis nybyggeri og renoveringer. Der ud over skal den sikre at kommunens investeringer ledsages med krav eller forudsætninger, der peger i retning af opfyldelse af kommunens strategiske målsætninger. 9
10 ALMENE BOLIGER KAN MEDVIRKE TIL AT OPFYLDE KOMMUNENS MÅL Den almene boligsektor kan medvirke til at opfylde Guldborgsund Kommunes mål på flere områder. VI ARBEJDER MED 3 MÅL: Ansvar for boliger til alle og relevante fællesskaber. Ambitioner for Arkitektur sunde og inspirerende rammer for hverdagslivet. Økonomi Optimering af drift, administration og organisation. 10
11 BOLIGER OG RELEVANTE FÆLLESSKABER TIL ALLE ALMENE BOLIGER SKAL VÆRE ATTRAKTIVE BOLIGER FOR ALLE De almene boligselskaber løser en stor boligopgave i kommunen med et samlet antal familieboliger på godt 4400 stk., som er rammen om hverdagslivet for en stor andel af borgerne i kommunen. Det er boliger til både børn, unge, familier og ældre. Det er storfamilier, delefamilier, par og singler, enlige. Det er folk i og uden for arbejdsmarkedet - kort sagt, mennesker i alle livssituationer og aldersgrupper. Det er kommunens interesse at der sikres et bredt udbud af boliger der varierer i størrelse, indretning og pris, i faciliteter og fællesskabernes karakter. Boligudbuddet skal til en hver tid tilpasses de aktuelle og fremtidige demografiske behov. BOLIGER MED RELEVANTE FÆLLESSKABER OG MANGFOLDIGHED Der er i kraft af beboerdemokratiet en stærk tradition for beboerdrevne fællesskaber i den almene boligsektor. Guldborgsund Kommune ønsker, med afsæt i kerneopgaven at understøtte at der fortsat er relevante og forpligtende fællesskaber i boligmiljøet. Det kan være fællesskaber, der fremmer det gode hverdagsliv, de sunde rammer, familieliv i balance, natur og miljø, trygge rammer, sunde valg osv. Kommunen ønsker en løbende dialog om at sikre og understøtte fællesskaber, som gør byggerier til gode hjem, og inviterer boligselskaberne til at tage initiativer til samarbejde om konkrete tiltag. 11
12 ALTERNATIVE BOLIGFORMER OG FÆLLESKABER Der er en stærk samfundstendens som skaber efterspørgsel på nye boligformer, der er drevet af fællesskaber. Det kan være fælles interesser, fælles livssituation eller en nær relation og ønsket om en fælles bolig, der driver et ønske om at indgå i et bolig-fælleskab. Deltagelse i sådanne bofællesskaber kan underbygge tilflytning eller fastholde borgere og beboere, der har andre ønsker end de traditionelle boligtilbud. Guldborgund Kommune ønsker derfor at mulighederne undersøges nærmere. Der er mange varianter og muligheder for boligfællesskaber. I byerne er det formentligt primært følgende, der vil blive efterspurgt: seniorboliger. 3 generationer i samme bolig. Moderne kollektiver dvs. med både fælles og private dele. På landet er der muligheder for at udfolde andre interesser: Økobyggeri-landsbyer Fødevare-selvforsynings-landsbyer, med grise i midten, og ænder i et moderne gadekær. Ride-landsbyer, med fælles stald, fold og marker, tæt på ridestier. 12
13 SAGT OM DEN STIGENDE TENDENS TIL AT ØNSKE AT BO I FÆLLESSKABER: Der er sket en mainstreaming siden 70 ernes levede utopi til, at der nu er en stigende interesse for de store bofællesskaber i at inddrage boligselskaberne,«siger Anna Falkenstjerne Beck [Aalborg Universitet København]. I Munksøgård er de fleste af boligerne alment byggeri, og i Karise Permatopia bliver 44 af boligerne almene mod henholdsvis 23 andelsboliger og 23 ejerboliger. Alle 44 almene boliger er allerede reserveret, og ventelisten er på flere hundrede personer, selvom Karise Permatopia først er planlagt til at stå færdigt mellem 2017 og Når man blander almene boligforeninger ind i bofællesskaber på landet, giver det nogle særlige fordele for parterne, men også mange uforudsete udfordringer. Citat fra ( Alternative boligforeninger/) boligformer og fælleskaber Der er en stærk samfundstendens som skaber efterspørgsel på nye boligformer, der er drevet af fællesskaber. Det kan være fælles interesser, fælles livssituation eller en nær relation og ønsket om en fælles bolig, der driver et ønske om at indgå i et boligfælleskab. Deltagelse i sådanne bofællesskaber kan underbygge tilflytning eller fastholdelse af borgere og beboere der har andre ønsker end de traditionelle bolig tilbud. Guldborgund Kommune ønsker derfor at mulighederne undersøges nærmere. Der er mange varianter og muligheder for boligfællesskaber. I byerne er det formentligt primært følgende der vil blive efterspurgt: seniorboliger. 3 generationer- i samme bolig. Moderne kollektiver- dvs. med både fælles og private dele. Guldborgsund Kommune ønsker at gå i dialog med boligselskaberne om behov og efterspørgsel på boligbyggeri der tager udgangspunkt i drømmen om at bo med fællesskaber og relationer tæt omkring. Geografisk, kan disse boliger både skabes i byerne, men der kan også opstå muligheder i landdistriktet som skal gribes og udnyttes. 13
14 SUPER ATTRAKTIVE ALMENE BOLIGER, SOM MIDDEL TIL AT ØGE BOSÆTNINGEN I KOMMUNEN Almene boliger skal være boliger for alle - også for tilflyttere. En almen lejebolig kan være en mulig base for tilflyttere, i perioden før der eventuelt træffes beslutning om køb af ejerbolig. Det kan spille en stor rolle for valget om udflytning/tilflytning, at der er en attraktiv bolig at flytte ind i. Guldborgsund Kommune bør derfor sikre et udbud af attraktive moderne boliger, som også kan friste potentielle tilflyttere. BOLIGER FOR ÆLDRE Almene (familie)boliger skal generelt være egnede boliger for seniorer og ældre. Langt den største gruppe ældre i de almene boliger er sunde og velfungerende seniorer, som måske nok sætter pris på elevatoren, men mere på fællesskaberne og for at slippe for egen have. Men også de mindre velfungerende ældre skal kunne bebo en almindelig almen familiebolig. Som konsekvens af det stigende antal ældre og enlige skal det være et mål at disse gruppers boligbehov er i fokus når der bygges nyt. Det inkluderer tilgængelighed, med elevator, og plads til hjælpemidler og pleje i boligerne. Disse boliger skal samtidig være pris-rimelige i niveauer der svarer til (enlige) pensionisters økonomiske formåen. Guldborgsund Kommune ønsker desuden at indgå i et samarbejde med boligselskaberne om mulighederne for at etablere flere seniorfællesskaber (jf. afsnittet alternative boligformer og fællesskaber ). Intentionen med denne type boliger er, at samspillet mellem fælles og private arealer er attraktivt, at samvær med ligestillede, og muligheden for kontakt til plejepersonale der kommer og går, tilsammen understøtter tryghed og sundhed og trivsel. Almene boliger er især attraktive for enlige og ældre (jf. statistik fra LBF). 14
15 En anden del af de almene boliger er deciderede ældreboliger eller plejeboliger (i tilknytning til fællesarealer og servicearealer). Ældreboliger og plejeboliger er særligt indrettede med god tilgængelighed; med elevator, kørestol, gangstativ, og plads for plejepersonale. Der knytter sig nogle særlige tilskudsvilkår til ældre og plejeboliger. For at opnå disse tilskudsvilkår være visiteret til en ældre- eller plejebolig. Kommunen har foruden de almene ældre- og plejeboliger et antal kommunale ældre- og plejeboliger, men administrationen er den samme. Guldborgsund har flere ældreboliger end der er behov for. Når ældreboligerne ikke kan udlejes og står tomme er det Guldborgsund Kommune, der skal betale huslejen. Guldborgsund Kommune har besluttet at overskuddet af ældreboliger håndteres ved, at nedbringe antallet af ældreboliger samt benytte dem fleksibelt. Dvs.: De benyttes til handikap- og psykiatriboliger eller til genhusning og til flygtninge. Udlejning på almindelig vilkår (dvs. til ældre uden visitation) Ommærkning, (hvor det er muligt at boligen ommærkes til familiebolig) Nedrivning hvor det er nødvendigt. Dette vil kræve en langsigtet planlægning og dialog med bl.a. Landsbyggefonden. 15
16 BILLIGE BOLIGER, TRYGGE LEJEFORHOLD, OG EN MANGFOLDIG BEBOERSAMMENSÆTNING Almene boliger spiller en særlig rolle på boligmarkedet, som en del af boligmassen, der skal være tilgængelig især for de svagere stillede borgere. En almennyttig bolig sikrer at lejeaftalens vilkår er rimelige og lovlige. I almene boliger er man desuden sikret en relativ høj vedligeholdelsesstand. Der er store fordele forbundet med den sikkerhed for lejeaftalens rimelighed og boligens fysiske kvalitet, som de almene boliger har, for en vanskeligt stillet borger. En høj husleje står dog ofte i vejen for, at de borgere der har behov for at få anvist en almen bolig, faktisk kan boligerne. Hver 15. ledige bolig skal tilbydes kommunen som kvotebolig. Systemet [med anvisningsret til fraflyttede lejligheder] er stort set gået i stå og stort set ingen lejligheder kommer i udbud, hvilket giver store problemer med at skaffe boliger, som skal kunne betales af en overførelsesindkomst. Der mangler generelt boliger også i Sundhed & Omsorg er de udfordret [ ], det er et stort problem, at der mangler så mange boliger, som borgerne har råd til. Hvordan sikrer vi billige almene boliger? del af de værktøjer, der kan benyttes når særligt udsatte borgere skal hjælpes ind i en bolig. Guldborgsund Kommune vil derfor undersøge mulighederne for, at en del af lejlighederne forberedes til at blive opdelte lejemål, ved nybyggeri. Guldborgsund Kommune vil skabe boligområder med blandet beboersammensætning. De små og billige boliger skal placeres blandt større familieboliger. Vi ønsker også, at det overvejes, som en mulighed, at blande ejer- og lejeboliger, i de tilfælde, hvor det kan have en positiv effekt på beboersammensætningen, eller er nødvendigt for realiseringen af et projekt. Vi vil tilstræbe at der skabes boligområder med en mangfoldig beboerskare, både med hensyn til økonomi, etnicitet, alder, arbejdsmarkedstilknytning osv. Vi vil søge at undgå de meget store koncentrationer af særlige beboergrupper; som skaber ghettoisering både socialt, kulturelt og økonomisk. Den blandede beboersammensætning skal medvirke til at gøre det muligt at indgå i relationer og fællesskaber, som er både støttende og relevante. Citat fra ledermøde i Guldborgsund Kommune primo 2017 På landsplan er der en overvægt af enlige på lave overførselsindkomster blandt beboerne i den almene boligmasse. Et væsentligt pejlemærke for at sikre lave huslejer, er boligernes størrelse. Huslejen fastsættes som en forholdsmæssig andel af opførelsesprisen. Hvis en øvre grænse for den månedlige husleje på kr., svarende til hvad en kontanthjælpsmodtager kan betale, skal holdes, er der tale om boliger helt ned på ca. 30 m 2. Det bør sikres at dele af bygningsmassen er inddelt i så tilpas små enheder, at huslejen kan betales på ydelser som kontanthjælp og integrationsydelse. Guldborgsund ønsker at arbejde udfra målsætningen om, at 15 % af boligerne i nybyggeri, kan betales af kontanthjælpsmodtagere. Vi skal arbejde med fleksible og superfunktionelle indretninger af miniboliger. I fremtiden ønsker Guldborgsund Kommune at muligheden for, at etablere delte lejemål i situationer med akut mangel på tilpas billige boliger, bliver en 16
17 Guldborgsund Kommunes Boligsociale koordinator oplyser, at der generelt er 3 ting som kan være hindringer for at finde en almen bolig til de borgere, der skal genhuses ved kondemneringer: ønsket om en billig husleje, som kan betales på kontanthjælp ( kr. maks.). ønsket om at kunne tage kæledyr med ved flytningen. ønsket om beliggenhed som især peger på Nykøbing, og dermed nærhed til indkøb, læge, institutioner eller skole mv. og sekundært på placeringer, hvor der er offentlig transport til førnævnte. En mulighed for at holde huslejen nede er, at der etableres delte lejemål (jf. 56 stk. 3+4). Denne model udfordrer boligorganisationerne med ekstra administration ved fraflytninger, men er en måde at løse akutte boligmangelsituationer med kort varsel. Kommunen kan beslutte at benytte familieboliger med ned til 3 rum som delte lejemål, hvor køkken og bad deles, og lejerne således har hvert sit private værelse. (kollektive bofællesskaber) De almene boliger blev brugt til at huse nytilkomne flygtninge i forbindelse med flygtningekrisen i Det baserede sig imidlertid på tomgang i boligerne på det tidspunkt. På nuværende tidspunkt er der ingen ledige boliger, som kan fungere som buffer i en lignende situation. 17
18 SUNDE OG INSPIRERENDE RAMMER FOR HVERDAGSLIVET De almene boliger er et vigtigt redskab i kommunens byudvikling, hvis de rigtige løsninger vælges. De almene boligers nybyggerier og renoveringer repræsenterer store investeringer, og er ofte store og markante byggeprojekter. Derfor er der god grund til at interessere sig for hvordan pengene omsættes til mursten. PLANLAGT BY- OG OMRÅDEUDBYGNING Kommuneplanen giver mulighed for nybyggeri af almene boliger i områder, som kommunen ønsker at udvikle. Dermed kan de almene boliger medvirke til at starte ny byudvikling, hvor der er behov for en kickstart af et område. Det er et mål, at samarbejde med de almene boligselskaber om at udvikle nye bydele, og at bruge samarbejdsrelationen til at sikre udvikling i overensstemmelse med den overordnede planlægning. Eksempelvis til en kickstart af en planlægt områdeudvikling. Kommuneplanen udpeger områderne i afsnittet Alment boligbyggeri AMBITIONER OM ATTRAKTIVE BYOMRÅDER MED HØJ ARKITEKTONISK KVALITET Som nævnt investeres der betragtelige beløb ved anlæg af almene boliger. Det er vores ønske, at disse midler skaber størst mulig værdi og vækst for vores borgere. Vi ønsker et højt ambitionsniveau og mod til at vælge projekter, der løfter vores område. Der skal være fokus på moderne og tidssvarende udtryk i byggeriets udseende og teknologiske løsninger. Boligprojekterne skal øge områdets attraktionsværdi. Ambitionen er at: Byggerierne er med til at skabe byrum og boligområder med spændende, smukke og inspirerende oplevelser for øjnene. Udearealer med faciliteter, der inviterer til ophold og aktiviteter, og gør de sunde valg lette og naturlige. Indendørsarealer med sundt indeklima og masser dagslys, der fordrer trivsel og sundhed. 18
19 19
20 PLANER FOR SAMMENHÆNGEN MED ANDRE SERVICES Ved nybyggeri skal der være opmærksomhed på sammenhængen til andre services og strukturer der påvirkes ved væsentlige byggerier; eksempelvis institutioner og skoler, vejanlæg, offentlig transport. Det skal sikres, at det tages med i betragtning ved beslutning af nybyggerier eller omdannelser, hvordan de demografiske oplande for services som skoler, institutioner, butikker, læger osv. påvirkes. Der lægges derfor op til, at en del af den administrative proces indeholder en demografi-fremskrivning og undersøgelser af omfanget af offentligt transport med videre, ved større byggerier, således at fordelingen/belastningen over tid på vores service-distrikter beskrives. 20
21 ROBUSTE ØKONOMIER I VORES ALMENE BOLIGSEKTOR TIL GAVN FOR BÅDE BEBOERE OG KOMMUNEN Guldborgsund Kommune ønsker at medvirke til at boligorganisationernes økonomi er sund og robust. Det ønsker kommunen især for at sikre beboerne gode boliger hvor huslejeniveau og boligens stand hænger sammen, men også for at sikre, at de kommunale garantier for lån ikke kommer til udbetaling. Boligorganisationerne i Guldborgsund Kommune styrer generelt økonomien ansvarligt. Sektorens økonomi er bundet stærkt op på reguleringer og sammenhængen til Landsbyggefonden, og der er mange parametre som kommunen ikke kan ændre på. Hvis vi i et sjældent tilfælde vurderer, at der behov for at medvirke til økonomistyringen, har vi 3 indgange i samarbejdet: Kommunen foretager en årlig gennemgang af boligselskaberne og afdelingernes regnskaber. Det er her vi, blandt andet, får indblik i om vores garantier er udfordrede. Det årlige styringsdialogmøde med hvert enkelt boligselskab, som kan bruges til at give målrettede anbefalinger, der sikrer mere robuste økonomier. Et årligt fælles dialogmøde, hvor alle boligselskaber deltager, bruges blandt andet til at give målrettede anbefalinger, der kan handle om udlejningssituationen generelt og konkret, nybyggeri, og andre drøftelser, der skal medvirke til at sikre robust økonomi. I disse sammenhænge kan der gives anbefalinger og stilles krav til boligselskabernes drift, økonomi og organisation, for at sikre en sund og robust økonomi i afdelinger og organisationer. Anbefalinger skal selvsagt ske med respekt for beboerdemokratiets bestemmelsesret, og skal gives i dialog med de berørte bestyrelser. I anbefaliongerne vil Guldborgsund Kommune særligt fokusere på: At henlæggelser til fremtidige vedligeholdelsesarbejder er tilstrækkelige og startes rettidigt. Henlæggelser bør ideelt ses i sammenhæng med bygningernes faktiske tilstand Sammenlægning af afdelinger; som et redskab til at sikre større og mere robuste økonomier Sammenlægning af boligorganisationer; som et redskab til at skabe større og mere robuste enheder, og en effektiv administration Effektiv administration i de enkelte selskaber. Blandt vores boligselskaber er der gode eksempler på hvordan en effektiviseret administrationen kan give nedsat husleje. Guldborgsund Kommune vil efterspørge og motivere til en løbende opmærksomhed på effektiviseringer i administrationen og øvrige omkostninger Sagsbehandlingstid; I Guldborgsund Kommunes egen organisation, bør vi have fokus på sagsbehandlingstiden. Sagsbehandling der trækker ud, kan skabe tab i afdelinger og boligselskaberne, f.eks. i tilfælde af tomgang forud for ommærkning eller nedrivning af boligerne. 21
22 DRIFTSØKONOMI OG ENERGIRENOVERINGER En anden side af økonomien som Guldborgsund Kommune ønsker at understøtte er driftsøkonomi i bygningerne. Her tænkes især på, at der ved renoveringer og nybyggeri arbejdes med materialer og teknologier, som væsentligt nedsætter energiforbruget i boligerne. Dette er med til at sikre billige husleje, da forbrugsomkostninger af denne vej kan bringes ned. Samtidigt tager vi som samfund ansvar for at reducere vores samlede energiforbrug. 22
23 BILAG 1 FRA ALMENBOLIGLOVEN FORMÅL OG MÅLSÆTNINGER - FOR DET ALMENE BOLIGBYGGERI: PRÆFABRIKEREDE RUMSTORE MODULER BILLEDE FRA TEGNESTUEN VANDKUNSTEN FORMÅL 5 b. Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold. 6. En almen boligorganisations kerneaktiviteter er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne lov, efter tidligere love om boligbyggeri, efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap samt efter byggestøtte- og kollegiestøttelovgivningen, eller som er omfattet af disse love. Til kerneaktiviteterne regnes endvidere salg af familieboliger efter kapitel 5 a. Stk. 2. Boligorganisationen kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed. MÅLSÆTNINGER 6 a. Boligorganisationen skal sikre en forsvarlig og effektiv drift af boligorganisationen og dens afdelinger. 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk og socialt velfungerende og fysisk fremstår i god og tidssvarende standard. 6 c. Boligorganisationen skal i forbindelse med opførelse og renovering m.v. af almene boliger tilstræbe at få mest mulig værdi for de investerede midler. Byggeriet skal have en god arkitektonisk, teknisk, sundhedsmæssig og miljø- og energimæssig kvalitet. Omkostninger og husleje skal samtidig holdes på et sådant niveau, at boligerne kan påregnes udlejet efter deres formål. 6 d. Boligorganisationen skal ved udlejning af boliger tilgodese grupper, som har vanskeligheder med at skaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. Derudover skal en varieret beboersammensætning søges fremmet. 6 e. Boligorganisationens ledelse skal udvise god ledelsesskik og arbejde for at fremme et velfungerende beboerdemokrati. 6 f. Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen skal gennem etablering af samarbejde og indgåelse af aftaler arbejde for at realisere lovens formål og målsætninger. Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen skal i nødvendigt omfang koordinere deres indsats i det enkelte boligområde med andre relevante parter. Kilde; lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 18. november
24 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR POLITIK & PERSONALE ERHVERV & UDVIKLING PARKVEJ NYKØBING FALSTER TLF NMUNK
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975
Læs mereAftale for Boligselskabet AKB, Taastrup
Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs mereHedebos afdelinger i Høje-Taastrup
Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse
Læs mereAlmen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance
Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -
Læs mereSTYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP Danske FunktionæresBoligafdelings afdelinger i Høje-Taastrup Charlottegården Gadehavegård Sportorno Charlottegården Opførelsesår: 1975 405
Læs mereCenter for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø
Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø 1 Punkt 5.3: Styrket boligsocial indsats 2 Afrapportering på arbejdsprogrammets punkt 5.3 Styrket boligsocial indsats
Læs mereAABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri
AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte
Læs mereVejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereVIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereDansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015
Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis
Læs mereTAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:
Læs mereSTYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby
Læs mereHØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række- og parcelhuse Thorsgård Opførelsesår: 1949 30 boliger, etagehuse Engvadgård Opførelsesår: 1973 71
Læs mereSTYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB
STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB Hedebosafdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Legathuset. Præstegårdsvej Plejehjem, Vesterled/Valbyvej Fløng Byvej Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri
Læs mereKEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger
KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for
Læs mereUddrag af udkast til ejerstrategi afsnit 23 vedrørende almene boligorganisationer.
GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet NOTAT Bilag 2: Ejerstrategi for almene boliger Dato: 17. oktober 2017 Af: Jesper Graff Thøger Uddrag af udkast til ejerstrategi afsnit 23 vedrørende almene boligorganisationer.
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereAlmenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
Læs mereNotat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger
Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,
Læs mereSTYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB
STYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Thorsgård Engvadgård Fløngvangen Kallerupvang Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række-
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereSTYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP AABsafdeling i Høje-Taastrup Afdeling 51. Pælestykkerene Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AFTALE Baggrund Hvert år i april afholdes et
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereSTRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE
STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE FORORD FORMÅL MED STRATEGIEN Alle har brug for et godt sted at bo og leve. Et sted, hvor man trives og holder af at være. I Assens Kommune arbejder vi
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Økonomi & Personale. Vejledning ift. Alment Nybyggeri. Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. oktober 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen Mobilnummer 21 53 36 50 E-mail csp@esbjergkommune.dk Notat Vejledning ift. Alment Nybyggeri Indhold Grundkapital:...2
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereVisioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening
Visioner for Bovia AAB Kolding Billund Boligforening 2013-2017 Indledning Det er stadig en større udfordring at samarbejde med moderne ledelse af virksomheder, og i den forbindelse er en boligforening
Læs mereAnvendelse af grundkapital
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,
Læs merevelkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard
& velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over
Læs mereAlmene boliger i Aarhus
13. NOVEMBER 2018 Almene boliger i Aarhus - Aftale mellem BL s 5. kreds og Aarhus Kommune om genhusning og nybyggeri 1. Den blandede by er en fælles opgave BL s 5. kreds og Aarhus Kommune har tradition
Læs mereSTYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP
STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mere4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:
4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune
NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger
Læs mereI BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM
Læs mereBoliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer
Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes
Læs mereFAKTA- OG TJEKLISTE FØR VI BYGGER ALMENE BOLIGER - TIL UNDERSTØTTELSE AF SAGSFREMSTILLING
FAKTA- OG TJEKLISTE FØR VI BYGGER ALMENE BOLIGER - TIL UNDERSTØTTELSE AF SAGSFREMSTILLING 1 FORSIDEBILLEDE OG BILLEDET PÅ DENNE SIDE ER FRA VANDKUNSTEN... 2 FØR VI TAGER BESLUTNING TJEKLISTE OG FAKTA-ARK
Læs mereSTYRINGSDIALOG VIBO, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG VIBO, HØJE-TAASTRUP VIBOS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I og II, Charlottengårdshaven Engelholm Alle Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager
Læs mereFlere billige boliger og fleksible boligløsninger
ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger
Læs mereInspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer
November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til
Læs mereERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser
ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereÆldreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har
Læs mereMøde med boligorganisationerne 2. november 2015
GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 26. oktober 2015 Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 Svar på spørgsmål fra boligorganisationerne i Gladsaxe Kommune J. nr. 00.01.00G01 1 Spørgsmål fra
Læs mereKredskonference den 23. marts Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds
Kredskonference den 23. marts 2019 Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds Plan for eftermiddagen: Kl. 13.30 Kl. 13.50 Kl. 14.15 Kl. 15.00 Kl. 15.15 Kl. 15.45 Kl. 16.45 Kl. 17.00 Velkommen og præsentation
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00
Læs mereUDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte
UDKAST Boligaftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen. Aftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune om rammen for udlejning af
Læs mereÆndring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger
Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger
Læs mereAnbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder
Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder
Læs mereAnbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder
Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er
Læs mereTak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 03. juli 2018 Sagsnr. 2018-0171432 Dokumentnr. 2018-0171432-7 Kære Astrid Aller, Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereCOK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Odense
COK Alment byggeri temamøde om almene boliger Odense Den 24. september 2015 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail
Læs mereCOK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Ringsted
COK Alment byggeri temamøde om almene boliger Ringsted Den 31. august 2016 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail
Læs mereMålsætningsprogram Frederikshavn Boligforening
Målsætningsprogram 2018-2021 Frederikshavn Boligforening Forord. Frederikshavn Boligforening er en almen boligorganisation, beliggende i Frederikshavn kommune. Boligforeningen administrerer familieboliger,
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereHovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014
24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske
Læs mereVelkommen! Årsmøde i Dialogforum Den 27. oktober 2016
Velkommen! Årsmøde i Dialogforum Den 27. oktober 2016 Hvem er hvem? Kort præsentation Hvad skal vi nå? 17.00 17.30 Velkommen og præsentation 17.30 17.45 Administrationen af plejecentre Ved borgmester Steen
Læs mereÆldreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg
Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
Læs mereEnlig ikke-forsørger (ikke i målgruppen til delebolig) Enlig med 1-2 børn Enlig med flere end 2 børn. Par med 1-2 børn Par med flere end 2 børn
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst NOTAT Udkast: Bilag 2. Permanente boliger til flygtninge Bilaget beskriver: 1. Status på permanente boliger
Læs mereAfdeling 1 har således været et målepunkt for fremtidige renoveringer på baggrund af helhedsplaner.
SEKRETARIATET Ullasvej 23, Rønne CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk Dagsorden/referat Styringsdialogmøde med Bo42 den 4. novmeber 2016 Deltagere: Fra Bo42: Direktør Ebbe Frank og formand Per Carlo Nilsson Fra
Læs mereBoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Februar 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,
Læs mereBoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber
Læs mereNye anlægsprojekter. Betegnelse SUM / TRANSPORT Udfyldt af: JR. Dato:
Nye anlægsprojekter Udfyldt af: JR Udvalg: Folkesundhed og Omsorgsudvalg Udgifter og indtægter anføres særskilt Dato: 29-05-2017 Prioritet Betegnelse (beløb er i ) Vedligeholdelse af kapitalapparat Implementering
Læs mereSÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende.
Internt notat Team Byggeri og Ejendomme 03-04-2018 Side 1. Notat vedrørende midlertidig anden brug af plejeboliger 1. Sagens omstændigheder SÆH ønsker midlertidig at udleje kommunalt ejede almene ældreboliger,
Læs mereBilag 1 - Årlig status for målsætninger i Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds Status 7. april 2015
Bilag - Årlig status for målsætninger i Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s. kreds 08 Bilag - Årlig status for målsætninger i Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s. kreds 08 Status 7.
Læs mereIndstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for
Læs mereÆldreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017
Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017 Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og
Læs mereREGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)
REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN
Læs mereNOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereBoliger til udsatte, herunder hjemløse borgere
Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.
Læs mereSTYRINGSDIALOG LEJERBO, HØJETAASTRUP
STYRINGSDIALOG LEJERBO, HØJETAASTRUP LEJERBOS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Parkbohusene Parkbo Rugvænget Parkvej Pælestykkerne Teglstenen Parkbohusene Opførelsesår: 2012 6 boliger, rækkehuse Parkbo Opførelsesår:
Læs mereFormålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019.
Notat Almene boliger - udmøntning af ny grundkapital Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. 1. Bagrund Furesø Kommune
Læs mereWorkshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation
Læs mereKvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet
FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens
Læs mereNotat om boligplacering
Lene Mølgaard Kristensen & Bente Bondebjerg d. 3.november 2016 Notat om boligplacering Indledning Med det stigende pres på kommunerne i forhold til at boligplacere flygtninge er der for Dansk Flygtningehjælps
Læs mereOpfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune
Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet
Læs mereFlere billige boliger og fleksible boligløsninger
ANSØGNING Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Forsøgsbeskrivelse - inklusionsboliger og deleboliger i ungdomsboliger og mulighed for oprettelse af startboliger og inklusionsboligerpå
Læs mereBilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 14-10-2014 Bilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds 2015-2018 Københavns almene boliger har spillet og vil
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereBoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 19-05-2016 Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre Sagsbehandler Per Christensen / Birgitte
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereStatus og perspektiver på Fanø Kommunes flygtningesituation
Status og perspektiver på Fanø Kommunes flygtningesituation Status på ankomne flygtninge i Fanø Kommune I perioden 2006-2015 er der ankommet 70 1 flygtninge til Fanø (5 er fraflyttet igen 2 ). Figur 1.
Læs mereUDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo
UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger
Læs mereTekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET
Læs mereBirkebo III Skema A ansøgning
1 Nr. : Birkebo III Skema A ansøgning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/26885 Byrådet Udskrift af E-mail fra Arup og Hvidt - Birkebo III -Skema A -ansøgning maj 2015 Birkebo III Skema A ansøgning
Læs mereVelfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER
Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13
Læs mereIshøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven
Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,
Læs mereAftale om boliger til flygtninge i København
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Aftale om boliger til flygtninge i København I. Baggrund Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereBoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel (A) vedrørende ældrebofællesskaber
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Administration NOTAT 03-03-2017 Til Henrik Appel (A) Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel (A) vedrørende ældrebofællesskaber Medlem af
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 214 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mere