Helhedsplan for Christiansfeld. Juni 2004

Transkript

1 Helhedsplan for Christiansfeld Juni 2004

2 Indholdsfortegnelse Læsevejledning Læsevejledning En fælles helhedsplan Helhedsplanens formål og mål Kulturel bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Bevaring af den historiske byplan Bevaring af bygninger og haveanlæg Udvikling af bufferzonen Opfølgning og implementering Indhold Helhedsplanen beskriver retningslinier for den fremtidige udvikling af fem indsatsområder: Kulturel bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Bevaring af den historiske byplan fra 1772, inkl. gader, torve og pladser samt skiltning og inventar i byrum Bevaring af bygninger og haveanlæg Udvikling af bufferzonen med bestemmelser om arkitektur og fysisk planlægning Baggrundsmateriale Udarbejdelsen af helhedsplanen er sket i fire faser, hvor selve helhedsplanen er en opsamling og konklusion. Der foreligger fire notater, der afdækker forskellige elementer i forhold til helhedsplanen. Den samlede baggrundsrapport er tilgængelig på Disse fem indsatsområder er tæt forbundet og underbygger hinanden. Helhedsplanens sidste afsnit beskriver Opfølgning og implementering for den fremtidige fysiske planlægning. Helhedsplanen er udarbejdet af NIRAS Konsulenterne A/S på foranledning af styregruppen for Christiansfeld Bybevaring. Side 2

3 En fælles helhedsplan En perle i bybygningens historie Christiansfeld er en perle i bybygningens historie. Af verdens mange Brødremenighedsbyer er Christiansfeld en af de bedst bevarede. I Danmark er byen et enestående eksempel på en gennemtænkt og gennemført byplanlægning. Christiansfeld repræsenterer en unik kulturarv nationalt og internationalt. Primo 2003 indgik Brødremenigheden og Fonden Realdania en partnerskabsaftale med henblik på at gennemføre et omfattende bybevaringsprojekt i den historiske bykerne. Projektet Christiansfeld Bybevaring gennemføres af en gruppe bestående af: Brødremenigheden i Christiansfeld Christiansfeld Kommune Fonden Realdania Der ligger en stor opgave og udfordring i at bevare og udvikle kulturarven, så den også er sikret for kommende generationer. Denne opgave har Christiansfeld Bybevaring taget på sig, og udarbejdelsen af helhedsplanen for Christiansfeld er ét af de redskaber, der skal bidrage hertil. Ejerskab og forankring Christiansfeld Bybevaring står bag den pågående restaurering af mange af Brødremenighedens bygninger. I erkendelse af, at kulturarven også omfatter hele bymiljøet byplan, pladser, gader, bebyggelse og grønne anlæg har styregruppen valgt at udarbejde helhedsplanen. I Christiansfeld Bybevaring er de centrale parter i udarbejdelsen af helhedsplanen repræsenteret, ligesom de samme parter er centrale i forhold til realiseringen af de første skridt. Helhedsplanen er udtryk for en fælles holdning til, hvordan Christiansfeld Bybevaring i enighed ser den fremtidige udvikling af byen. Christiansfeld Bybevaring har gennem hele arbejdet med at tilvejebringe helhedsplanen inddraget byens øvrige interessenter. Når helhedsplanen skal realiseres, kræver det et ejerskab og forankring hos dem, der bor i byen, og dem, der bruger byen. Derfor skal interessenternes inddragelse ses som en vigtig del af den langsigtede proces. med at sikre dette ejerskab hos ejere, lejere, beboere, foreninger, næringsdrivende og andre lokale aktører. Interessenterne er blevet interviewet og har deltaget i workshops, hvor synspunkter i forhold til byens aktuelle situation er afdækket, og hvor interessenternes ønsker til den fremtidige udvikling er kommet frem. Helhedsplanens grundlæggende indhold er også drøftet med disse interessenter. Bevaring og udvikling af kulturmiljøet Ved udarbejdelsen af helhedsplanen er der gennemført en omfattende registrering af både de historiske og nutidige forhold, både fysisk og funktionelt. På den baggrund er der i helhedsplanen opstillet retningslinier for, hvordan kulturmiljøet kan udvikles, og hvad den fremtidige planlægning skal tilgodese. Dette gælder også bebyggelsens bevaring og forslag til elementer i kulturmiljøet, der kan retableres eller styrkes. Fundament for realisering Christiansfeld Bybevaring ønsker at være inspirator og iværksætter for den fremtidige udvikling. Derfor vil Christiansfeld Bybevaring arbejde mod at realisere helhedsplanens intentioner og praktisere de særlige værdier, der gælder i Christiansfeld. Realisering af helhedsplanen fordrer medvirken af alle parter, der indgår i byens liv og udvikling. Et samarbejde, hvor alle deltagere er forpligtet til en indsats for at bevare og styrke Christiansfelds unikke indhold og attraktivitet. Derfor beskriver helhedsplanen, hvordan styregruppen vil arbejde for en bæredygtig udvikling i samarbejde med andre. Brødremenigheden, Christiansfeld Kommune og Fonden Realdania har med helhedsplanen skabt fundamentet for den udvikling, der skal sikre, at Christiansfeld fortsat er en by, der lever i en forståelse og respekt for historien, med lyst og plads til fremtiden. Jørgen Bøytler Formand for styregruppen Brødremenigheden Jørgen From Borgmester Christiansfeld Kommune Hans Peter Svendler Direktør Fonden Realdania Side 3

4 Helhedsplanens formål og mål Helhedsplan for Christiansfeld Helhedsplanen har til formål at være en langsigtet og strategisk plan for bevaring af det gamle Christiansfeld og er dermed et betydningsfuldt led i udviklingen af byen. Helhedsplanen udgør et kommissorium for det fremtidige arbejde med beskrivelse af aktiviteter og initiativer, der bør prioriteres højt. Helhedsplanen er et forpligtende redskab, da Christiansfeld Bybevaring står bag den. Planen udgør grundlaget for det fremtidige samarbejde om udviklingen i byen. For at styre den fremtidige udvikling defineres klare retningslinier for såvel bevaring, retablering som fornyelse. Helhedsplanen bygger på overvejelser om bæredygtighed kulturelt og økonomisk. Derfor beskrives også fysiske indsatsområder for at realisere en bæredygtig udvikling. Mål for helhedsplanen I forhold til de i partnerskabsaftalen skitserede mål er der opstillet følgende mål for helhedsplanen: helhedsplanen skal indeholde forslag til, hvordan den historiske byplan fra 1772 gaderne, bygningerne og de tilhørende haver kan bevares helhedsplanen skal beskrive en forbedring af torve og byrum samt interiøret og belægningerne i byrummet, der både tilgodeser historie, nutid og fremtid helhedsplanen skal suppleres med en samlet og samlende grøn plan med overvejelser om bevarelse af den grønne struktur, gaderum og pladser helhedsplanen skal forholde sig til bufferzonen (herunder de nu bebyggede havearealer) i forhold til Herrnhutterbyen og bybevaringen. Realisering af helhedsplanen For at realisere helhedsplanen skal en forankring og et ejerskab hos de centrale aktører dvs. Brødremenigheden, Christiansfeld Kommune og borgerne være til stede. Baggrunden for helhedsplanen Af partnerskabsaftalen mellem Fonden Realdania og Brødremenigheden i Christiansfeld om gennemførelse af Christiansfeld Bybevaring fremgår det, at der som led i første etape af projektet skal udarbejdes en helhedsplan: Partnerskabet ønsker, at Christiansfelds unikke historiske og bygningsmæssige kvaliteter sikres bevaret på langt sigt. Samtidig er det vigtigt, at byen fortsat kan bruges og udvikle sig til glæde for byens borgere og gæster. Med dette formål udarbejdes med udgangspunkt i eksisterende planer en helhedsplan for Christiansfeld indeholdende forslag til en langsigtet plan for bevaringen af byen, herunder en stillingtagen til, hvordan byplanen, gaderne og bygningerne samt de tilhørende haver bevares. Helhedsplanen har til formål at sikre, at nye tiltag, der igangsættes, harmonerer med de langsigtede ønsker for byens udvikling. Bæredygtighed Helhedsplanen tager afsæt i overordnede kriterier og overvejelser om bæredygtighed. Planlægningsmæssige kriterier. Nøgleord: Helhed og homogenitet. Nye tiltag skal tage udgangspunkt i det oprindelige, og der skal fastlægges klare retningslinier for såvel bevaring som fornyelse. Arkitektoniske kriterier. Nøgleord: Bevaringsværdi og bygningskvaliteter. Bygninger og anlæg i den gamle bykerne skal bevares for eftertiden. Kulturhistoriske kriterier. Nøgleord: Sikring af byplanen. Mest muligt af den oprindelige byplan og dens træk skal bevares eller genskabes. Bæredygtighedskriterier. Nøgleord: Fremtidig vedligeholdelse og balance i kulturmiljøet. Helhedsplanen harmonerer med langsigtede ønsker for byens udvikling. Det gælder både for kulturel og økonomisk bæredygtighed og indebærer derfor også overvejelser om anvendelse af de restaurerede bygninger, herunder detailhandel, byliv og bæredygtig turisme. Indgåelsen af en forpligtende samarbejdsaftale mellem de forskellige parter og nedsættelsen af en koordinationsgruppe er et vigtigt led i at opnå kulturel og økonomisk bæredygtighed i forhold til bevaring af kulturarven og det fortsatte bymiljø. Side 4

5 Christiansfeld, set fra sydvest. Samarbejdsaftale Formålet med en aftale Styregruppen for Christiansfeld Bybevaring vil arbejde for realisering af helhedsplanen for Christiansfeld. Et vigtigt led i dette arbejde er at indgå en gensidigt forpligtende samarbejdsaftale mellem 5 interessenter: Brødremenigheden Christiansfeld Kommune lejere i lejemål tilhørende Brødremenigheden forretninger og servicevirksomheder i Christiansfeld ejere inden for det område, helhedsplanen omfatter Samarbejdsaftalen i praksis Samarbejdsparterne ønsker en bæredygtig udvikling i det gamle Christiansfeld, hvor kulturmiljøet bevares og videreføres for fremtiden. Samarbejdsparterne påtager sig ansvar og ejerskab i forhold til at realisere helhedsplanen for Christiansfeld. På vegne af samarbejdsparterne nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter for de fem interessenter. Denne gruppe har som opgave at arbejde for realisering af helhedsplanen, f.eks. ved at behandle ansøgninger forud for den kommunale sagsbehandling i medfør af bestemmelser vedr. de fysiske og bygningsmæssige forhold. Koordinationsgruppen bliver et forum for drøftelse af fælles problemstillinger. Koordinationsgruppen vil få kompetence til af egen drift at tage initiativer og sager op. Samarbejdsparterne giver koordinationsgruppen opbakning til at gennemføre såvel store som små projekter og initiativer. Eksempler på konkrete initiativer kan være: Koordinationsgruppen vil arbejde for, at der udføres en detaljeret og styringsorienteret administration i det gamle Christiansfeld. Dette gælder for administration af lokalplanen for det indre Christiansfeld initiativer til at tilbageføre uhensigtsmæssige bygningsændringer tværgående initiativer som f.eks. erhvervsgruppens initiativ vedr. skiltning og formidling af byens historie opgaver med det formål at forstærke kulturmiljøet og oplevelsen heraf. Koordinationsgruppen vil forestå udarbejdelse af en praktisk vejledning til udskiftning, tilbageføring og vedligeholdelse af f.eks. døre og vinduer, antenner, bygningsdetaljer, materialevalg osv. Koordinationsgruppen vil samarbejde med Christiansfeld Kommune om projekter, der traditionelt falder inden for den kommunale opgavevaretagelse. Dette kan være udskiftning af vejbelægning, skiltning, renholdelse, håndhævelse af trafikale bestemmelser mv. sikring af kulturmiljøets attraktivitet sikring af forståelse for kulturmiljøet istandsættelse vedligehold renholdelse Side 5

6 Kulturel bæredygtighed Helhedsplanens centrale udfordring er at afbalancere bevaring (og retablering) af den oprindelige byplan fra 1772 og samtidig give plads for nutid og fremtid. Det kan siges på den måde, at kulturmiljøet og kulturen, hvor kirken er i centrum, er det historiske svar, mens helhedsplanen skal være det nutidige svar. Byen skal ses i en sammenhæng med dels den religiøse og historiske baggrund og dels de nødvendige relationer til de nærliggende, større byer med arbejdspladser. Christiansfeld repræsenterer et unikt kulturmiljø med en høj grad af attraktivitet for beboere og detailhandel og et meget stort potentiale i form af turisme, som også rækker langt ud over landets grænser. Christiansfeld står på den danske tentativliste til optagelse på UNESCO s World Heritage List som det ene af tre nationale klenodier ud fra en betragtning om, at byen skal ses i en international sammenhæng, geografisk og historisk. Kulturel bæredygtighed forudsætninger For at opnå en fortsat kulturel bæredygtighed skal det gamle Christiansfeld, som et tidligt eksempel på byplanmæssig helhedstænkning, bevares og evt. genskabes. Det indebærer, at kulturmiljøværdier beskyttes, hvilket er et væsentligt aspekt i hele restaureringsprocessen. Den lokale kultur og historie synliggøres, dvs. sammenhængen mellem Brødremenighedens liv religiøst og verdsligt og den funktion, husene har haft og har. Dette skal bl.a. ske gennem Christiansfeld Centrets arbejde. I respekt for dette liv skal Brødremenighedens og borgernes interesse i et dagligt liv i byen søges forenet med kommunale og regionale interesser i relation til kultur og turisme. Helhedsplanen tager afsæt i de langsigtede ønsker for byens udvikling. En kulturel bæredygtighed kan kun ske ved en forankring, og dette tilgodeser den gensidigt forpligtende samarbejdsaftale, indgået af kulturmiljøets forskellige interessenter. Der lægges vægt på fremtidig inddragelse af lokalbefolkning og erhvervsliv. Som en yderligere parameter indgår at mindske miljøbelastningen f.eks. gennem en fredeliggørelse, der kan ske ved en yderligere reduktion af trafikbelastningen. Endelig skal den offentlige planlægning som styringsmiddel medvirke til at sikre byens struktur og bufferzonen mellem den historiske bymidte og den omkringliggende nyere bydel. Kulturel bæredygtighed realisering Synliggørelse af kulturmiljøets kvaliteter Som en af de bedst bevarede Herrnhutterbyer er der i høj grad en attraktionsværdi knyttet til byen. Det gælder såvel i forhold til tiltrækning af beboere som stedets potentiale for turisme. Der er mange, som gerne vil bo her. Hele Trekantområdet kan nås herfra. For at understøtte tiltrækningskraften skal det offentlige serviceudbud indeholde kulturelle og sociale tilbud, som matcher efterspørgslen mht. udbud og kvalitet. For ikke at devaluere baggrunden for byens oprindelse er det vigtigt, at fortællingen herom præger såvel den kommercielle markedsføring som formidlingen og oplevelsen for turister. En sådan synliggørelse sker bl.a. via de udarbejdede brochurer om Christiansfeld og gennem udstillinger i Christiansfeld Centret. Genskabelse af strukturer og bygninger fra den oprindelige byplan Helhedsplanen balancerer mellem bevaring og retablering og giver plads for nutiden. I helhedsplanen indgår kulturmiljøet som en helhed, der fortæller en lang historie og indeholder mange bevaringsværdier. Helhedsplanens indhold går mod helhed og homogenitet, og nye tiltag tager udgangspunkt i det oprindelige, men tilpasses nutiden og foreslår en fremtid, der kan rumme begge dele. En strategi for sikring af mest muligt af den historiske byplan og dens træk er et af målene med udarbejdelsen af en helhedsplan for Christiansfeld. Et forslag om tilbageføring eller retablering af historiske forhold indeholder i hvert enkelt tilfælde den samme problematik: balancen mellem værdien af at genskabe sat overfor værdien af nuværende forhold. Det kræver, at der tages stilling i hvert enkelt tilfælde og der kan ikke på forhånd opstilles endegyldige retningslinier. Det betyder f.eks., at der nogle gange foreslås en tilbageføring, når den nuværende anvendelse ophører, og en huludfyldning de steder, det måtte være hensigtsmæssigt for at understrege den oprindelige struktur og anvendelse. Den arkitektoniske udformning af bufferzonen er også omfattet af helhedsplanen. Her kan de historiske spor aflæses, og dette ønskes styrket. Fremtidig bebyggelse herunder om- og tilbygninger skal i højere grad have en karakter, der harmonerer med den gamle bydel. Helhedsplanen tager også i vidt omfang stilling til fremtidig anvendelse og indretning af gaderum, pladser, beplantning, haver og belægning. De bevaringsværdige huse skal bevares, og sammen med en revurdering af fredningsforholdene i det gamle Christiansfeld vil dette styrke den kulturelle bæredygtighed. Forbedrede styringsmidler Et vigtigt led i beskyttelsen af kulturmiljøværdierne er, at de styringsmidler, der anvendes, er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Dette gælder ikke mindst for den kommunale administration. En af baggrundene for udarbejdelsen af helhedsplanen bygger på et behov for, at tanker og konkrete anvisninger fra bl.a. Side 6

7 Kortet ovenfor viser den historiske byplan, se side 12 Kortene nedenfor viser husenes bevaringsværdi og alder, se fra side 23 bevaringsplanen fra 1966, Kommuneatlas Christiansfeld (1992) og Lokalplan 1.66 for det indre Christiansfeld (1994) efterleves, styrkes og uddybes. Christiansfeld Kommune vil udarbejde en ny lokalplan for det gamle Christiansfeld, hvor helhedsplanen er indarbejdet. Harmoni med de langsigtede ønsker for byens udvikling I arbejdet med helhedsplanen er de forskellige aktører blevet hørt om deres holdninger til og synspunkter på udviklingen i det gamle Christiansfeld. For så vidt angår de fysiske forhold, er dette i høj grad indarbejdet i helhedsplanen. Der er indbyggere i Christiansfeld Kommune. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning anslår, at indbyggertallet i 2020 vil være faldet til indbyggere. Et led i at øge kommunens bosætningspotentiale kan være at tiltrække gode skatteborgere via restaureringen af det unikke kulturmiljø. Lokalt, såvel som regionalt, er der en interesse i at udnytte områdets potentiale for turisme. En handlingsplan for den turistmæssige produktudvikling og markedsføring, som understøtter helhedsplanen, vil være vigtig for den ønskede udvikling. Forankring Den store udfordring i realiseringen af helhedsplanen er koordineret og i fællesskab at sætte handling bag helhedsplanens fem indsatsområder. Det kan ske ved, at de forskellige bilaterale partnerskabsaftaler afløses af én aftale. Der er på forhånd lagt op til, at helhedsplanen skal indkredse ansvar og forpligtelse til handling mellem Brødremenigheden, de øvrige grundejere og Christiansfeld Kommune, således at en fremtidig koordinering giver den nødvendige afklaring i forhold til ansvar og handling. Aftalen om Christiansfeld-Initiativet er ikke tilstrækkeligt dækkende hverken med hensyn til deltagerkreds eller graden af gensidigt forpligtende samarbejde. Den nye samarbejdsaftale er udformet og indgås med vedtagelsen af helhedsplanen. Styregruppen for Christiansfeld Bybevaring tager efterfølgende initiativ til at involvere de øvrige aktørgrupper. Brødremenigheden og Christiansfeld Kommune er klar til et gensidigt forpligtende samarbejde og vil søge at involvere andre aktører, således at der er en tilstrækkelig økonomi og kompetence til, at helhedsplanen kan virkeliggøres og efterleves. Side 7

8 Kulturel bæredygtighed På denne baggrund er der skitseret en administrativ struktur, som både er en professionel organisation, men som også er tilpasset forholdene i Christiansfeld. Der er behov for et klart omdrejningspunkt, der virker for at gennemføre helhedsplanen og styrke kulturmiljøet, samtidig med at der ydes en indsats til gavn for lejere og ejere i området. Aftalen skal bearbejdes i et kommissorium, hvor den enkeltes ansvar og opgaver præciseres for herved at skabe større gennemsigtighed og klarhed over, hvilke konkrete resultater der arbejdes for at opnå. Dermed er en afgørende faktor i forhold til den kulturelle og økonomiske bæredygtighed opnået. Mindre miljøbelastning Helhedsplanen indeholder gennemgribende ændringer af de trafikale forhold i det gamle Christiansfeld. Ændringerne sigter mod en trafikal fredeliggørelse, øget trafiksikkerhed og mindre belastning af kulturmiljøet. Der er udarbejdet retningslinier for trafikafviklingen, der omfatter hastighed, tung trafik, lokal og regional bustrafik, turistbusser og parkering. Ajourføring af bykort, informationstavler og vejskilte lokalt og regionalt vil også medvirke til, at det gamle Christiansfeld fredeliggøres. Det er besluttet, at helhedsplanen indgår som generelle forudsætninger for kommunens kommende trafikplan. Bl.a. skal der i forlængelse af helhedsplanen foretages en vurdering af det samlede parkeringsbehov. Der skal defineres en strategi for den fremtidige parkeringspolitik, f.eks. hvor der skal anlægges parkeringspladser, og hvorvidt private parkeringsanlæg kan inddrages til offentlig parkering. Bevaringsværdige sammenhænge, registreret i forbindelse med Kommuneatlas Christiansfeld og ajourført i De bevaringsværdige sammenhænge omfatter vigtige træk i bymiljøet, gader, torve, pladser, beplantning, rumafgrænsende bygninger mv. Disse forhold indgår som et vigtigt led i bevaring, retablering og styrkelse af den historiske byplan, se fra side 12. Side 8

9 Økonomisk bæredygtighed Registrering af ejerforholdene, Af i alt 121 ejendomme ejer Brødremenigheden 29 (grøn) og Christiansfeld Kommune 3 (orange). Disse ligger inden for Herrnhutterbyens afgrænsning. 7 ejendomme er selskabsejet (gul), 2 tilhører en almen boligorganisation (rød) og 3 ejendomme indeholder ejerlejligheder (lyseblå). De resterende 77 ejendomme er privatejet (mørkeblå) og ligger primært i bufferzonen, ved den nyere del af Nørregade og ved Kongensgade. Overordnet skal den igangværende proces mht. restaurering og bygningsrenovering samt arbejder i byrummet skabe faciliteter, der medvirker til yderligere at forbedre grundlaget for bosætning og dermed opkrævning af en husleje, der kan udgøre fundamentet for den økonomiske bæredygtighed. Samtidig skal der i det hele taget ses på anvendelsen af de restaurerede bygninger, idet der i en levende by skal være en blanding af boliger, forretninger og virksomheder. Det driftsøkonomiske aspekt vægtes højt ikke mindst da der er tale om en betydelig investering. Det har betydning set i forhold til såvel lejemål af forskellige typer som udnyttelse af potentialet for bæredygtig turisme. For at sikre, at udviklingen indebærer ejerskab dvs. at ejere og lejere viser stolthed over at bo her indgår det i samarbejdsaftalen mellem de forskellige aktører, at man medvirker til renholdelse og vedligeholdelse af området, uanset at det f.eks. måtte være en kommunal opgave. Økonomisk bæredygtighed forudsætninger I arbejdet med det gamle Christiansfeld og helhedsplanen ligger det som en afgørende forudsætning, at dele af de traditionelle virkemidler ikke står til diskussion. Brødremenigheden ser byen som en central del af menighedens identitet og ejendommene som en betroet arv, der skal gives videre til kommende generationer i menigheden. Identiteten og arven må ikke eller kun i yderste nødstilfælde reduceres eller afsættes gennem frasalg eller belåning. En traditionel analyse af økonomisk bæredygtighed, forstået som evnen til at forrente en given investering, giver derfor ikke mening. Udgangspunktet er derimod, at Christiansfeld ud over at være Brødremenighedens by og sjæl også er et internationalt arkitektonisk klenodie, som samfundet har store interesser i at bevare. Økonomisk bæredygtighed skal således findes i mødet mellem en samfundsmæssig bevaringsindsats og Brødremenighedens egen evne til løbende at vedligeholde og modernisere bygningsmassen. De tidligere omtalte aktiviteter for at styrke attraktivitet, oplevelse, kultur, turisme mv. har til formål at påvirke efterspørgsel og dermed huslejeniveau i en positiv retning. Da dette ikke er tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige økonomi bag helhedsplanens realisering, skal forslaget til organisering ses som et forslag til at skabe størst mulig gennemslagskraft bag indsatsen for at tiltrække eksterne midler. Økonomisk bæredygtighed realisering Restaurerede faciliteter Som en del af restaureringen indgår det at løfte husene ind i en ny fremtid, hvilket primært betyder, at de af bygningerne, der ikke allerede er restaureret, bliver moderniseret med tidssvarende faciliteter, Side 9

10 Økonomisk bæredygtighed og at der bliver lejemål af forskellige typer (størrelse og indhold, tilgængelighed og anvendelse). Det kan illustreres ved eksemplet fra Spielwerg & Co., hvor der tidligere var produktionslokaler (systue) på 1. sal. Anvendelse af de restaurerede bygninger Det er vigtigt for en hensigtsmæssig alders- og erhvervsmæssig fordeling blandt beboerne, at der som det også har været tilfældet tidligere er mulighed for at drive handel, service og turistrelaterede aktiviteter i området. Driftsøkonomi Foreløbige overvejelser om driftsøkonomi set i forhold til husleje viser, at der er behov for en nærmere bearbejdning for at afdække den økonomiske bæredygtighed, og at det vil kræve, at andre finansieringskilder og støttemuligheder afsøges. Den nærmere bearbejdning skal indeholde følgende undersøgelser og analyser: En individuel, konkret og grundig gennemgang af det foreliggende datagrundlag vil skabe et grundlag for nødvendige analyser i forhold til finansieringsmuligheder. Dette kræver en forudgående vurdering af, hvordan arealberegninger af lejemål og dermed huslejeniveauet skal fastsættes i fremtiden En analyse af, hvorvidt huslejen kan forhøjes med mere end det beløb, der umiddelbart er adgang til, kræver en opmåling og beregning af lejemål. Overvejelserne om det driftsøkonomiske aspekt begrænses med udgangspunkt i det foranstående til en diskussion af attraktivitet, efterspørgsel og huslejeniveau. Vurderingen er baseret på byens enestående arkitektur, historie, kultur og autenticitet beliggenheden i nær tilknytning til vækstområdet Kolding/Trekantområdet, hvor efterspørgsel og betalingsevne dagligt øges Christiansfeld Kommunes engagement i en ny kommunedannelse omkring Kolding, der afspejler markedsmæssige realiteter. Med dette afsæt konkluderes det, at Christiansfeld, som andre byer med tilsvarende beliggenhed og attraktivitet, kan opnå et huslejeniveau, der svarer til storbyniveau, for så vidt angår tilsvarende lejligheder. Denne vurdering anfægter ikke, at Brødremenigheden kan operere med et omsorgselement, dvs. en lavere husleje for beboere, der opfylder nogle af Brødremenighedens fastsatte kriterier. Dette skønnes imidlertid snarere at være undtagelsen end reglen. Registrering af bygninger er sket ud fra BBR-registret, samt ved registrering på stedet. Kortet angiver anvendelse i stueetage andre etager anvendes som regel til boligformål. Der er 184 boliger (rød) i området, primært i den vestlige del af Herrnhutterbyen og i bufferzonen. Handel, kontor og liberalt erhverv (lilla) samt hotel og restauration (lyseblå) ligger omkring Kongensgade, Prätoriustorvet og den østlige del af Lindegade. Kirke, bibliotek, museum og skole (orange og gul) er koncentreret i nærheden af Kirkepladsen. Der findes nogle få håndværksvirksomheder og en enkelt tømmerhandel i den gamle bydel. Side 10

11 Det anbefales, at indsatsen for at maksimere attraktiviteten og dermed huslejeniveauet sker med udgangspunkt i en koordineret indsats med at realisere helhedsplanen, hvor den bygningsmæssige indsats koordineres med en indsats i byrummene en indsats, der samler sig om strategisk udvalgte delområder som f.eks. hotel og torv et fælles økonomisk overblik over investering, vedligehold, drift, husleje mv. pr. lejemål og ejendom af hensyn til den løbende evaluering og prisfastsættelse et professionelt samarbejde med aktører i Kolding om markedsføring og udlejning for at udnytte markedskendskab. Udnyttelse af potentialet for bæredygtig turisme Christiansfeld Bybevaring kan ses som et løft i produktudviklingen af den lokale turisme. Det vil imidlertid være vigtigt for bybevaringen, at der er en konsekvens enten gennem direkte støtte eller ved at påtage sig opgaver mht. formidling. Optagelsen på UNESCO s World Heritage List og bybevaringen (kulturmiljø-arbejdet) ligger klart som en del af den turistmæssige interesse og udviklingen af Christiansfeld Kommune som en attraktiv kommune såvel i henseende til bosætning og kulturliv som turisme. Derfor er det også vigtigt at arbejde for, at der gøres en samlet turismeindsats, der bygger på kulturmiljøet i Herrnhutterbyen, og være med til at skabe indhold i de turistpolitiske overvejelser. Ejerskab Blandt ejere og lejere er der i tidens løb arbejdet for at fastholde og bevare værdierne, og dette arbejde kan blive endnu bedre. Det gælder f.eks. bygningsmæssige ændringer, som ikke er tilpasset kulturmiljøet. Der er også behov for, at ejere og lejere foretager en del af den nødvendige renholdelse af f.eks. fortove. Det er ikke alene lodsejerne, der skal tage ejerskab for byen og kulturmiljøet. Derfor vil man i forbindelse med samarbejdsaftalen arbejde for at skabe et forpligtende engagement på tværs af ejerforhold og ansvar. De, der bor her ejere og lejere skal være stolte af at bo her og vise det. Det skal ikke kun være overladt til kommunen at gøre en indsats. En fælles holdning skal skabes, så alle bidrager til helheden. Den tidligere omtalte samarbejdsaftale skitserer nogle af de opgaver, der skal varetages af koordinationsgruppen. Denne gruppe får kompetence til og mulighed for aktivt at koordinere og konkret gennemføre initiativer inden for en udstukket ramme. Sammenfatning Som det fremgår af foranstående, er der en række opgaver afledt af helhedsplanen, som bør løses i fællesskab for at øge bæredygtigheden. Brødremenighedens opgave er løbende at maksimere huslejeniveauet inden for de rammer, markedet definerer og sammen med styregruppen at udnytte helhedsplanen til at tiltrække de eksterne tilskud, som byens arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdi tilsiger. Side 11

12 Bevaring af den historiske byplan Den historiske byplan skal stadig være en udbygnings- og disponeringsplan for det gamle Christiansfeld. Det gamle Christiansfeld skal ikke være et museum, fastfrosset i tid. Der skal være plads til, at den fortsatte samfundsudvikling kan sætte sine spor i det omfang, nutiden kan tilpasses den historiske byplan, der er fra 1772 og færdigudbygget i I nogle tilfælde skal strukturer og bygninger fra den historiske byplan genskabes. I andre tilfælde skal der opføres nybyggeri og indrettes nye byrum. Kortet til højre viser den historiske byplan fra 1812, lagt ovenpå en nutidig plan. Hovedideerne bag byens struktur illustreres. På side 14 vises princippet bag planen, den ældste plantegning og et kobberstik af Christiansfeld fra Byplanen Mest muligt af den oprindelige byplan skal bevares. I de tilfælde, hvor det er muligt, retableres strukturer fra planen, og fremtidige ændringer skal defineres med udgangspunkt i den oprindelige byplan. Helhedsplanens hovedtræk fremgår af kortet på næste side. Der tillades ikke yderligere udstykninger inden for Herrnhutterbyen. De gamle udstykninger kan retableres, f.eks. i tilfælde af ændring i anvendelse, ved nedrivning mv. Dette gælder eks. haveanlæg, der i tidens løb er udstykket og bebygget, se kortet på side 14. Side 12

13 De oprindelige gader og byrum bevares, med den oprindelige beplantningsstruktur, retablering af gadeprofil og belægning. Dette tilpasses nutidens behov og krav. Der kan tillades nybyggeri og nye byrum med udgangspunkt i den historiske byplan og dens principper. Disse anlæg skal understrege den historiske struktur og anvendelse. Der skal udarbejdes en lokalplan, hvor bevaringsværdige sammenhænge, som de er udpeget i Kommuneatlas Christiansfeld og ajourført i forbindelse med helhedsplanen, defineres som bindende for administration og anlægsarbejde. Den historiske byplans hovedakse er Lindegade, og den øst-vest gående hovedakse og midtbyfunktionen skal fastholdes og styrkes. En ny lokalplan skal sikre, at midtbyfunktioner som handel og service kan koncentreres på strækningen fra Kirkepladsen og mod øst. Lokalplanlægning skal også sikre, at butikstyper, der kræver større og mere moderne faciliteter end den gamle bydel kan tilbyde, kan placeres ved Lindegades forlængelse mod øst. Side 13

14 Bevaring af den historiske byplan Side 14

15 Planprincip Skitsen til venstre viser den tyske arkitekt Hans Merians skematiske fremstilling af idéerne bag de forskellige menighedsbyers planer. Med en central plads, der omkranses af en gade/flere gader, der også fører stik ind til pladsen. Ved pladsen står korhusene, og langs gaderne, der fører til pladsen, ligger privatboliger. Det yderste område på skitsen viser privatsfæren med haver og private områder, der vender væk fra fællesarealerne. Den første byplan Plantegningen til venstre viser planerne for de to gader og de første bygninger i Christiansfeld. Tegningen stammer fra arkivet i den gamle Brødremenighedsby Niesky i Sachsen og er signeret Schlegel. Den er ikke dateret, men menes at være den ældste plan for byen. Planen angiver præcist, hvor bygningerne skal placeres og fortæller om udstykningsprincippet. Samtlige grunde er lige brede. På tegningen står, at de understregede huse skal opføres dette år, hvilket betyder, at planen er tegnet umiddelbart før byens anlæggelse. Kobberstik Til venstre gengives Meno Haas s stik af Christiansfeld fra Salshuset (kirken) er opført - sidefløjene blev opført senere. Søster- og Enkehusene er også bygget og Brødrehuset. Alle 3 korhuse er senere udvidet. Haveanlæg og beplantning i gaderne er også etableret. I baggrunden ligger Kongevejen. Side 15

16 Bevaring af den historiske byplan Pladser og torve Kirkepladsen Kirkepladsen er hjertet i det gamle Christiansfeld, det åndelige centrum. Pladsen bevares i sit nuværende billede. Busparkering foran kirken nedlægges. En fraflytning af Christiansfeld Skole og tilflytning af bibliotek og musikskole udnyttes til at understøtte Kirkepladsen som et samlingspunkt i byen. Prätoriustorvet Prätoriustorvet er det verdslige centrum i det gamle Christiansfeld. Dette byrum er af nyere dato og ikke en del af den oprindelige byplan, men har en værdi for byen, der gør, at det skal bevares. Prätoriustorvets fremtidige funktion er at blive retableret som hotellets gårdsplads, men med fortsat køremulighed hen over torvet, herunder bustrafik. Der skal udarbejdes et detailprojekt for Prätoriustorvets anvendelse, bevaring og forskønnelse. Fra Kirkepladsen Side 16

17 Genforeningspladsen Der er udarbejdet en idéskitse til den fremtidige anvendelse og udformning af Genforeningspladsen. Denne skitse respekterer pladsens karakter og sigter mod en forskønnelse, øget brug og forbedring af parkeringsforholdene for busser i byen. Genforeningspladsen markerer ankomsten til det gamle Christiansfeld. Denne overgang markeres, bl.a. ved et belægningsskift syd for pladsen. Genforeningspladsen skal have en ny funktion som offentlig busparkeringsplads for turistbusser. Der skal fortsat være busstoppesteder ved Genforeningspladsen. Parkering til personbiler ved Kongensgade fastholdes, så området i høj grad bliver en modtageplads for besøgende i Christiansfeld. For at styrke denne funktion opstilles informationstavler på Genforeningspladsen, på arealet omkring mindestenen, der dermed bliver mere central. Informationstavlerne skal formidle oplysninger om Herrnhutterbyen på kort og billeder. Her kan gæster stille deres biler og blive informeret, inden de går på opdagelse i byen. Genforeningspladsen bliver herved en mere anvendt og levende plads end i dag. Side 17

18 Bevaring af den historiske byplan Posthustorvet Der er udarbejdet overordnede idéskitser, der viser muligheder for den fremtidige udvikling af Posthustorvet. Arealet ligger i krydset mellem Jernbanegade og Kongensgade, tæt på det gamle Christiansfelds sydlige grænse. Eksisterende parkeringsarealer og pladsdannelse ved banken omdannes og samles i et egentlig byrum med opholdsmuligheder. Dette byrum kan f.eks. afgrænses ved beplantning af lindetræer. Som alternativ til en plads kan der, i en ny lokalplan, skabes mulighed for nybyggeri i gule sten. Et byggeri på dette sted er et moderne indslag, der vil fuldende dannelsen af gaderummet, hvilket er i overensstemmelse med den historiske bebyggelsesstruktur og byplan i Christiansfeld. Øverste foto til venstre: Posthustorvet Øverste foto til højre: kig ad Lindegade mod øst. Overgangene mellem den gamle bydel og nyere bydele er ofte diffuse Til højre: ankomsten til det gamle Christiansfeld ved Genforeningspladsen Side 18

19 Arealet mellem Tværvej og Omfartsvejen Der er udarbejdet en idéskitse til disponeringen af dette areal, der er det eneste omkring Herrnhutterbyen, der fortsat ligger ubebygget hen og giver udsyn over landskabet. Arealet gives en landskabelig bearbejdning, så det får et færdigt og planlagt udtryk, samtidig med at udsigten mod vest bevares. Den eksisterende bro kan nedtones, f.eks. ved at den males i en dæmpet farve, eller gives et gelænder el. lign., der bedre passer til bymiljøet i det gamle Christiansfeld. Ankomst og overgange De fire adgange til Herrnhutterbyen markeres for at markere overgangen til/fra nyere bydele, med et belægningsskift fra asfalt til chaussé- og brosten. Dette vises på idéskitsen nedenfor. Også beplantning skal markere overgangen og skiftet til en hastighedsbegrænsning på 30 km/t. De fire adgange er: krydset mellem Kongensgade og Præstegårdsvej/Skolevej syd for Genforeningspladsen Lindegade ved Tværvej Lindegade ved Gl. Kongevej Side 19

20 Bevaring af den historiske byplan Det grønne Det grønne element i bybilledet har altid været vigtigt for Brødremenigheden, såvel i de offentlige rum som i de private haveanlæg. Dette gamle træk i bybilledet fastholdes og videreføres. Lindetræerne skal bevares og erstattes ved fældning. Det grønne element styrkes ved: en fortætning af trærækkerne i Nørregade plantning af træer ved Lindegades forlængelse mod øst. Da området ligger uden for Herrnhutterbyen, kan en anden træsort end lind anvendes. For at markere Herrnhutterbyen i forhold til den øvrige by etableres rækker af træer syd for Præstegårdsvej/Skolevej, langs Gl. Kongevej og Havevej, på strækningen mellem Genforeningspladsen og Omfartsvejen. Dette er et nyt element, der styrker og viderefører den oprindelige beplantningsstruktur. Kiggene Udsigtslinier og kig ad Lindegade og Nørregade skal bevares, og de lange kig ad Kongensgade og Lindegades skal sikres. Dette sikres ved lokalplanlægning. Side 20

21 Belægning Det oprindelige gadeprofil er visse steder ændret, den oprindelige brolægning fjernet og gaderne asfalteret. Generelt skal der ske en tilbageføring af vej- og fortovsbelægning, hvor der i forhold til det oprindelige er sket en moderne tilpasning. Gader belægges med brosten og fortove med lyse betonfliser og chaussésten. Som et første skridt i at ændre belægningen markeres adgangene til den gamle bydel. Den ændrede belægning medvirker til en dæmpning af trafikhastigheden, giver en større trafiksikkerhed og fremhæver midtbyen i forhold til den øvrige by. Diverse eksempler på nuværende belægning Fortove udformes, så færdsel for handicappede forbedres. Belægning er valgt med udgangspunkt heri. Her vægtes en tilpasning til nutidige forhold højere end en egentlig retablering. Fortove kan også visse steder blive gjort bredere på bekostning af køreareal. Sekundære stiforbindelser, private stier og gårdinteriører er ofte belagt med toppede brosten eller natursten. Dette videreføres, når der etableres nye stier, hvor der ikke skal køres, og hvor handicappede har alternative færdselsmuligheder. Side 21

22 Bevaring af den historiske byplan Inventar Det oprindelige eller historiske inventar skal så vidt muligt bevares. Nyt inventar skal tage udgangspunkt heri og minde om det oprindelige i design og materialer. Herved sikres et ensartet udtryk, en genkendelighed og et slægtskab i de forskellige elementer. Alt inventar kræver godkendelse fra Christiansfeld Kommune, hvilket fastsættes i en lokalplan. Det tilladte inventar skal fremgå af en vejledning, der udarbejdes af administrationsmyndigheden og udsendes til ejere og lejere. Vejledningen skal vise billeder af ønsket inventar og give inspiration til det gode valg. De følgende overordnede retningslinier skal indarbejdes og uddybes i en vejledning: Belysningsarmaturer diskrete typer, gerne af støbejern eller smedejern, direkte påsat facaden Gadebelysning standere eller lamper som ved Kirkepladsen og i krydset Kongensgade-Lindegade Affaldsspande, af metal Skodder oliemalede, udvendige vinduesskodder og dørskodder mod vest Øvrig beklædning kun som beklædning af langsomt vokset tujatræ på vestvendte gavle Indhegning hvidt stakit eller anden traditionel indhegning af træ Skiltning stilren og diskret. Gerne traditionelle udhængsskilte, der signalerer funktionen. Karakter af facadebeklædning eller store lysskilte er udelukket. På nybyggeri kan skiltning også udføres som enkeltbogstaver, direkte påsat facaden. For at formidle historien om Herrnhutterbyen kan der opstilles informationsskilte ved huse og byrum, der i tegninger, fotos og tekst formidler oplysninger om by, huse og byrum. Dette kræver en yderligere bearbejdning, der tilgodeser ejernes ønsker. Design skal i materialevalg og udformning tilpasses kulturmiljø og byggeskik. Fremtidige fredninger De gældende fredninger i det gamle Christiansfeld omfatter 35 bygninger og Gudsageren. Den sidste fredning er foretaget i Mange af de ældste bygninger er dog ikke fredet, men har en høj bevaringsværdi. Derfor er der et behov for at revurdere fredningsforholdene, ikke mindst når de pågående og forestående restaureringsarbejder er gennemført. Alternativt kan en fredning af det gamle Christiansfeld komme på tale, dvs. hele kulturmiljøet. En sådan undersøgelse udføres i regi af Christiansfeld Bybevaring i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Gode eksempler på skiltning, lamper og stakit Side 22

23 Bevaring af bygninger og haveanlæg Eksempler på døre, trapper og gelænder En trappe i Lindegade, en brønd bag Søsterkorhuset, en gavl i Lindegade og et hus med bolig og erhverv i Lindegade. Bygningsbevaring omfatter mange elementer. Bygningsmassen i det gamle Christiansfeld er velbevaret, og i alt 103 bygninger har en bevaringsværdi eller er fredet. Den overordnede strategi for bevaring af bygninger og haveanlæg er, at alle eksisterende bygninger, der er registreret som bevaringsværdige, fastholdes, og at dette sikres i en ny lokalplan. Helhedsplanen anviser, hvordan nutid og fremtid kan udvikles i respekt for idégrundlag og tradition. Fysisk planlægning og den fremtidige administration Den fremtidige administration af lokalplan 1.66 skal fortsat følge lokalplanens bestemmelser nøje. Lokalplan 1.66 indeholder mange bestemmelser om bygningernes udformning og placering, og når denne lokalplan erstattes af en ny, skal der fastsættes bestemmelser, der er endnu mere detaljerede og styrende for vedligeholdelse, restaurering og ombygning. Der skal også sættes fokus på bufferzonen, hvor bebyggelse fraviger fra den historiske tradition. En ny lokalplan skal hindre yderligere byggeri her. Der må ikke ske en yderligere sløring af Herrnhutterbyens karakter. De steder, hvor bruddet mellem nyt og gammelt er for voldsomt, f.eks. ved Kongensgade og ved den vestlige og nyere del af Nørregade, skal den fremtidige udvikling rette op på disse forhold. I en ny lokalplan skal det også sikres, at herrnhutterarkitekturen fortsat udgør det arkitektoniske udgangspunkt for byggeri. Der skal fastsættes bestemmelser, der sikrer dette i forhold til såvel den historiske bebyggelse som for nybyggeri. Vejledning og inspiration En bygningsvejledning med gode eksempler på vedligeholdelse og inspiration til husejere vil understøtte en bæredygtig udvikling. Sådan en vejledning kan udarbejdes på baggrund af diverse foreliggende materiale, dvs. registranter, Kommuneatlas og Raadvad Centrets bygningstekniske og bygningshistoriske gennemgang. En bygningsvejledning vil medvirke til en positiv udvikling. Christiansfeld Bybevaring vil bistå ved udarbejdelsen af en sådan vejledning, f.eks. ved at gøre de enkelte restaureringsprojekter offentligt tilgængelige. Nybyggeri Muligheder for nybyggeri fastsættes i en lokalplan, hvor der også stilles detaljerede krav til nybyggeri. Nybyggeri kan opføres enten som huludfyldning eller som erstatning af bygninger i tilfælde af nedrivninger. I hvert enkelt tilfælde skal dette kun være muligt, hvis et byggeri styrker og underbygger den bevaringsværdige bebyggelsesstruktur. Når et byggeri ikke understøtter den oprindelige byplan, enten i materialevalg, proportioner, grundet senere tids ombygninger eller ved husenes placering på Side 23

24 Bevaring af bygninger og haveanlæg den pågældende grund, skal det på sigt være muligt at tilstræbe en tilbageføring eller nedrivning. Overordnet kan der opstilles følgende retningslinier for nybyggeri, der fastsættes og detaljeres i en ny lokalplan: fremtidig arkitektur skal være moderne arkitektur, med afsæt i herrnhutternes byggeskik. Bygninger skal opføres i gule flensborgsten, have hvide gesimser og facadebånd, hvidmalede og opsprossede vinduer, oliemalede skodder og døre samt tag af røde vingetegl. Bygninger kan opføres i én eller to etager, afhængig af nabobebyggelse, og placeres med facade i gadeskel. Side 24

25 Haveanlæg De enkelte haveanlæg er privatejet og kan dermed ikke reguleres i samme grad som det offentlige rum. Haveanlæggene er til gengæld en vigtig del af Herrnhutterbyens historie og et bevaringsværdigt træk. En retablering af forsvundne haveanlæg vil styrke Herrnhutterbyens karakter og fortælleværdi. De resterende haveanlæg skal bevares, og de haveanlæg, der traditionelt har været offentligt tilgængelige, bør fortsat være det. I tilfælde af funktionsophør eller nedrivning, skal det sikres, at et tidligere haveanlæg kan retableres, f.eks.: haveanlægget bag den gamle Pigeskole dele af haveanlægget bag Søsterkorhuset. Strategien for retablering er, at den historiske byplans aflange haveanlæg skal retableres i overensstemmelse med havernes tidligere disponering og anlæg, herunder symmetri og lysthuse. En bygningsvejledning bør indeholde eksempler på og inspiration til haveanlæg. Side 25

26 Bevaring af bygninger og haveanlæg Side 26

27 Udvikling af bufferzonen Bufferzonen er den del af Herrnhutterbyen, der oprindeligt var udlagt til haveanlæg. Flere er senere blevet udstykket og bebygget med parcelhuse, institutioner og virksomheder. I bufferzonen ligger Havevej, Kongensgade, Præstegårdsvej, Skolevej, Lysestøbervej, Jernbanegade og den ubebyggede grønne fælled nord for det gamle Christiansfeld. Det er af stor betydning for en god bevaring og videreføring af bymiljøet, hvordan bufferzonen udvikles i fremtiden. Der skal derfor i en kommende lokalplan stilles detaljerede krav til bebyggelse og fysiske forhold. Lokalplanens bestemmelser skal tage udgangspunkt i forholdet til Herrnhutterbyen og understøtte dennes bevaring og karakter. Den fremtidige anvendelse i bufferzonen skal være som et boligområde dog med mulighed for at drive erhverv, der kan indpasses side om side med boliger. Dette gælder for hele bufferzonen med undtagelse af arealer ved Kongensgade og Gl. Kongevej, der fortsat har hovedgadestatus og dermed bymidtefunktioner. Bufferzonen fremgår af kortet på næste side. De tilstødende bydele, den såkaldte randzone, fremgår også. Anvendelse og udstykning For de fysiske forhold gælder, at bufferzonen skal udvikles, så den på lang sigt retableres i forhold til det oprindelige Christiansfeld. Det betyder, at der ved ophør af eksisterende funktioner eller nedrivning af byggeri skal ske en afvejning af, hvorvidt haveanlæg mv. skal retableres. Der skal ikke ske yderligere udstykning i bufferzonen, hvilket også gælder for nye vejføringer, men det bør være muligt at etablere stiføringer, der giver bedre forbindelser til øvrige bydele. En ny lokalplan skal indeholde bestemmelser, der sikrer dette. Bebyggelse Nybyggeri, ombygninger og tilbygninger skal i fremtiden udføres med afsæt i den lokale tradition og arkitektur, så bebyggelse i bufferzonen på sigt får et udtryk, der underbygger og ligner bebyggelse i Herrnhutterbyen. Bebyggelse bør placeres tæt på gadeskel, så bebyggelsesstruktur på sigt kommer til at ligne Herrnhutterbyens bebyggelsesstruktur. Bebyggelsens udformning må som hovedregel ikke bryde med de proportioner og udtryk, der kendetegner bebyggelse i Herrnhutterbyen. Der skal tilstræbes en ensartet bebyggelseshøjde med bebyggelse i to etager og som minimum én etage med en udnyttet tagetage. Materialer bør være de samme som i Herrnhutterbyen: gule flensborgsten til facader, røde vingetegl på taget, hvide opsprossede trævinduer og trædøre. Også tagform og taghældning skal slægte bebyggelsen i Herrnhutterbyen på. Retningslinierne indarbejdes i en ny lokalplan. Vejledning og inspiration En vejledning med gode eksempler på vedligeholdelse og inspiration til ejere skal også omfatte bufferzonen. Bebyggelsen i bufferzonen er opført senere end bebyggelse i Herrnhutterbyen, bl.a. med huse i Bedre Byggeskik stil, klassisk stil og funkisstil. Tilstødende bydele Gældende lokalplaner for tilstødende bydele den såkaldte randzone skal gennemgås. Formålet hermed er at afdække, om de indeholder krav til bebyggelse og anlæg, der sikrer, at disse udføres og vedligeholdes i respekt for det gamle Christiansfeld. Dette skal også sikres, når der udarbejdes nye lokalplaner. Randzonen omfatter bebyggelse syd for Præstegårdsvej og Skolevej bebyggelse øst for Gl. Kongevej og Christian X Vej den grønne fælled nord for det gamle Christiansfeld og bebyggelse ved Birkevej, Havevej, Skolevænget og Borgmestervej. En lokalplan for det indre Christiansfeld kan ikke stille krav til bebyggelse uden for lokalplanområdet, men lokalplanens redegørelse kan indeholde hensigtserklæringer for randzonen. Side 27

28 Udvikling af bufferzonen Side 28

29 Ovenover tv: Bedre Byggeskik i Nørregade, th: parkering bag Garvergården, Kongensgade Nedenfor: bevaringsværdige huse ved Præstegårdsvej Ovenover, tv: tankstationen ved Kongensgade Ovenover, th: nyere tids byggeri i bufferzonen, tilpasset lokal byggeskik Til højre: busstoppested og butik ved Genforeningspladsen I Jernbanegade, kig mod posthus Et åbent - nærmest opløst - gaderum Parkeringsareal bag posthus Pullerter og blomsterbed i Kongensgade Side 29

30 Opfølgning og implementering Dette afsnit omfatter handlinger og indsatsområder i forhold til den fysiske planlægning. Diverse tiltag til realisering af helhedsplan, lokalplan og trafikplan mv. Der skal arbejdes for at skabe ejerskab og forankring i lokalsamfundet, så husejere medvirker til bevaringen af kulturmiljøet. Det er også nødvendigt, at der er en politisk forståelse og accept af de styringsmidler, der skal anvendes for at bevare og styrke kulturmiljøet. Et lokalt ejerskab kan understøttes ved at involvere borgere, virksomheder og Erhvervsgruppen i et forum, hvor de forskellige parter mødes om bevaring og udvikling af deres by eventuelt i et formaliseret samarbejde med koordinationsgruppen. Der kan f.eks. nedsættes et facadeog skiltningsudvalg, der implementerer helhedsplanens og lokalplanens mål og bestemmelser. Der er igangsat tiltag, der viser, at der er stor interesse for og erkendelse af, at udviklingen kan hjælpes på vej. Disse tiltag skal støttes. Ny lokalplan Helhedsplanen skal indarbejdes i en ny lokalplan for det gamle Christiansfeld, der erstatter den gældende lokalplan, Lokalplan 1.66 for det indre Christiansfeld. Lokalplanområdet skal ændres i forhold til den gældende lokalplan, og lokalplanens bestemmelser skal være mere detaljerede for at opnå et endnu bedre styringsredskab. Lokalplanen skal indeholde præcise, regulerende bestemmelser for disponering og bebyggelse og skabe mulighed for tilbageføring. Den kommunale administration af lokalplanen skal medvirke til, at byen på sigt bliver endnu mere sammenhængende, og at kulturmiljøet bevares og i visse tilfælde retableres. I de tidligere afsnit er det beskrevet, hvilke retningslinier der skal indarbejdes i en ny lokalplan. Bestemmelser af helt principiel karakter vil være: Et stop for yderligere udstykning En definition af den historiske byplan som den gældende dispositionsplan for det gamle Christiansfeld En definition af herrnhutternes byggeskik som grundlaget for byggeri i det gamle Christiansfeld Muligheder for retablering af det, der er oprindeligt, og muligheder for fjernelse af senere tids byggeri og anlæg, der ikke styrker byens karakter Mere detaljerede krav til bebyggelsens udformning, placering og materialer, også i bufferzonen ved den nordlige del af Kongensgade og den østlige del af Nørregade En klar definition af, hvilken anvendelse der kan etableres og hvor. Handel, institutioner og erhverv kan fortsat placeres langs Lindegade fra Kirkepladsen og mod øst og omkring Kongensgade. En fredning af kulturmiljøet som helhed eller en revideret og udvidet fredning af enkelthuse vil påvirke den fremtidige lokalplanlægning, hvorfor dette bør undersøges hurtigst muligt. Lokalplaner for tilstødende områder syd, nord og øst for den gamle bydel gennemgås for at sikre, at disse tilgodeser Herrnhutterbyen. Når nye lokalplaner udarbejdes for disse områder, skal de indeholde krav om, at fremtidig bebyggelse tilpasses den gamle bydel og underkaster sig dennes arkitektoniske udtryk. For at medvirke til en realisering af lokalplan og helhedsplan kan der udarbejdes informationsmateriale eller forskellige vejledninger, som tidligere beskrevet. Om helhedsplan og lokalplanlægning Helhedsplanen er ikke et bindende planlægningsredskab for kommune, virksomheder og borgere. Men det er en lokalplan. Når der udarbejdes en lokalplan, betyder det, at lokalplanens bestemmelser tinglyses på ejendommene. Herved påvirkes de fremtidige anvendelsesmuligheder. Hvis der skal ske forandringer, skal de være i overensstemmelse med lokalplanen. Men lokalplanen medfører ikke pligt til handling. Det betyder, at eksisterende, lovlig anvendelse kan fortsætte uden problemer. Det er altså først, når der ønskes ændret, at lokalplanen sætter rammer for, hvad og hvordan der kan ændres. Asfalteret kørebane, træer og parkering i Lindegade og Nørregade Rumlebelægning i Lindegade Side 30