Tlf. direkte: Mail:
|
|
- Laura Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Udgiver: Bornholms Regionskommune Natur & Miljø Skovløkken 4, Tejn 377 Allinge Tlf Udgivelsestidspunkt: Juni, 24 Titel: Udarbejdet af: Journalnummer: Ørreder i de bornholmske vandløb Biolog Henrik Jespersen Tlf. direkte: Mail: henrik.jespersen@brk.dk 9.58.P5-1
3 Ørreder i de bornholmske vandløb Indhold Side Resumé 1 Indledning 2 Lokaliteter og metodik 2 Usikkerheder 3 Bestandens tæthed 3 Dødelighed 4 Rovdyr 7 Vandføringens betydning 7 Fiskenes vækst og størrelse 9 Særundersøgelse i Skovsholm Bæk 13 Produktionen af smolt 15 Ørredbestandens generelle tilstand og trusler 16 Bilag 1, Oversigt over de faste stationer 17 Bilag 2, Oversigt over befiskningerne 18 Bilag 3, Oversigtskort 2 Referencer 28 Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, juni 24
4 Resumé Rapporten behandler resultaterne af de hidtidige undersøgelser af bestanden af havørredyngel i de bornholmske vandløb med hovedvægten på årene I denne periode er bestanden hvert år opgjort på 36 faste lokaliteter fordelt på 18 vandløb. Resultaterne fra disse opgørelser danner grundlag for beregninger af bestandens tæthed og fiskenes vækst og dødelighed i forhold til forskellige kritiske fakorer. Der er meget stor variation i ørredyngelens tæthed både fra år til år og mellem de enkelte lokaliteter. Den gennemsnitlige tæthed på de faste stationer er 252 stk. ½-års fisk og 75 stk. 1½-års fisk pr. 1 m vandløb. De største tætheder, der er registreret, er 192 stk. ½-års fisk og 95 stk. 1½-års fisk pr 1 m vandløb. Antallet af fisk varierer meget fra år til år, men der kan ikke konstateres nogen langtidstendens til stigning eller fald i fisketætheden fra 196-erne til 23. En meget stor del af den nyklækkede ørredyngel dør undervejs i de ca. 2½ år der går før den som smolt trækker ud i havet. Fra fiskenes første til deres andet efterår dør gennemsnitligt ca. 7 %. Mange fisk tages af fiskehejrer, men hovedparten af denne dødelighed skyldes formentlig fiskenes indbyrdes konkurrence om plads og føde. Dødeligheden øges med stigende fisketæthed. Vandføringen har ligeledes stor betydning for ørredyngelens overlevelse. I våde år dør ca. 5 % af ½-årsfiskene inden de bliver 1½ år. I meget tørre år er den tilsvarende dødelighed ca. 85 %. Der er stor variation på fiskenes vækst. Fra 1. juli til nytår vokser 1. års yngelen gennemsnitligt 7,9 g. De mindste fisk vokser dog kun 3,1 g, mens de største tager 17,7 g på i vægt. Bestandens tæthed har stor betydning for især de mindste fisks vækst. Ved lave tætheder er de mindste fisk således 3-4 gange så store som normalen, mens de ved høje fisketætheder kun er ca. halvt så store som normalen. Antallet af udvandrende smolt er forsigtigt, og med forbehold for alle usikre forudsætninger, anslået til ca. 9. stykker efter våde år mod ca. 18. stykker efter tørre år. Det vurderes, at den bornholmske havørredbestand er stor og livskraftig. Tilgangen til bestanden er overvejende begrænset af vandløbenes sommervandføring. Det må dog også antages, at fiskehejrerne bidrager til begrænsningen af yngelproduktionen. Fiskeri udgør ikke nogen trussel mod bestanden. Den diffuse forurening af vandløbene fra landbrug og spildevand er nedbragt til et niveau, hvor den overordnet set heller ikke har nogen væsentlig negativ påvirkning af ørredbestanden. 1
5 Indledning Undersøgelser af bestanden af ørredyngel i de bornholmske vandløb er foretaget siden 196-erne. I begyndelsen var formålet med undersøgelserne at vurdere behovet for udsætning af yngel. Senere er bestandsopgørelserne også gennemført som led i den almindelige overvågning af vandmiljøet, ligesom vandløbsstrækninger er gennemfisket i forbindelse med akutte forureninger for at opgøre omfanget af skaderne på fiskebestanden. Bortset fra en længere pause fra 1972 til 78 foreligger der undersøgelsesresultater for stort set hvert år. Omfanget af undersøgelserne er dog meget varierende fra år til år, fra én til over 4 lokaliteter pr år, og lokaliteterne er heller ikke altid de samme. Dette gør det vanskeligt at sammenligne årene og fastlægge eventuelle udviklingstendenser m.v. I erkendelse heraf blev undersøgelsesprogrammet fra og med 1997 lagt i faste rammer, således at der siden er gennemført bestandsanalyse på 36 faste stationer fordelt på 18 vandløb. Disse stationer er de samme som blev undersøgt af Danmarks Fiskeriundersøgelser i 1995 og 96. Nogle af stationerne er endvidere undersøgt i 1968, 1982, 1988 og Der foreligger således nu undersøgelser på de faste stationer for årene samt for en stor del af disse stationer også for årene 1968, 1982, 1988 og Flere faktorer gør imidlertid sammenligning af de nyere undersøgelser med de ældre usikker. Dels blev der udsat fisk i vandløbene op til ca. 1992, dels er ikke alle de faste stationer repræsenteret i det ældre materiale og endelig er det sandsynligt, at fiskehejrerne har haft betydeligt større indflydelse på ørredbestanden fra 199-erne og frem end tidligere. Beregningerne i denne rapport tager derfor først og fremmest udgangspunkt i data fra de faste stationer fra , men inddrager også i muligt omfang data fra andre lokaliteter og tidligere år. Lokaliteter og metodik Alle de faste befiskede lokaliteter er oplistet i tabellerne, bilag 1 og 2, med angivelse af hvilke år, de er befiskede. Lokaliteterne er endvidere vist på oversigtskortene, bilag 3. Befiskningerne er foregået i perioden august til december med de fleste befiskninger i september-oktober. Befiskningerne er foretaget af én person ved opstrøms vadning. Apparaturet består af en Honda vekselstrømsgenerator på 3 W og en omsætter, der ændrer vekselsspændingen til en pulserende jævnspænding. Den befiskede strækning er variabel og ligger typisk på 3-5 m afhængigt af forholdene, herunder især fisketætheden. De senere år er strækningerne gennemfisket 2 gange og fangsten fra de 2 befiskninger optalt og opmålt hver for sig. Ud fra størrelsesfordelingen er fiskene delt i 2 separate grupper, yngel "fra i år" (½-års yngel) og ældre fisk, der for langt størstedelens vedkommende er yngel "fra sidste år" (1½-års yngel). Optællingerne danner grundlag for en beregning af den "reelle" bestand, N, af disse 2 separate grupper ud fra formlen N = fangst1²/(fangst1-fangst2), ( 1 ). Den således beregnede "reelle" bestand danner grundlag for beregningerne i denne rapport. Data fra de tidlige år, hvor der kun blev fisket én gang på hver lokalitet, er korrigeret ved hjælp af den gennemsnitlige fangsteffektivitet, beregnet ud fra alle dobbeltbefiskninger, 68 % for ½-års yngel og 79 % for ældre fisk. 2
6 Resultaterne er videre omregnet til antal fisk/1 m vandløb. Dette mål er valgt frem for antal fisk/1 m² vandløbsbund, da de bornholmske vandløb i almindelighed har meget stærkt varierende bredde, der gør det vanskeligt at bestemme gennemsnitsbredden for den befiskede strækning. Endvidere varierer bredden meget over tid på grund af svingende vandføring. Resultater angivet som antal/1 m² vil derfor være meget usikkert bestemt. Usikkerheder Fiskenes migration i vandløbene er en faktor der indfører betydelig usikkerhed ved opgørelsen af bestandenes størrelse, dødelighed etc. I 22 % af de tilfælde, hvor der foreligger befiskninger på samme station i to på hinanden følgende år, er der fanget flere 1½-års fisk end der blev fanget ½-års fisk året før. Der er altså vandret flere fisk ind på lokaliteten end der er døde i det mellemliggende år. Der er i flere tilfælde tale om indvandring af mere end 1-2 fisk pr 1 m vandløb. Migrationen er formentlig drevet bl.a. af svingninger i vandføringen og konkurrenceforholdene. Materialet gør det ikke muligt af belyse dette yderligere. Nøjagtigheden af undersøgelserne påvirkes også betydeligt af vandføringen. For meget vand i vandløbene reducerer effekten af det elektriske fiskeudstyr og både for lidt og for meget vand øger antallet af fisk der "tabes". Beregningerne på grundlag af 2 befiskninger kompenserer dog i nogen grad for denne usikkerhed. Repræsentativiteten af en befisket strækning er større jo længere strækningen er. Er strækningen for kort, er der stor risiko for at den kun kommer til at omfatte f.eks. et fiskerigt stryg eller en fiskefattig sandstrækning og derfor giver et fordrejet billede af bestanden. Der er, især i det lidt ældre materiale, en tendens til, at der er fisket over relativt korte strækninger, hvis fiskemængden har været meget stor. Dette kan betyde, at bestandens størrelse bliver lidt overvurderet. Der er således flere faktorer, der reducerer nøjagtigheden af den enkelte befiskning. Men da der foreligger mange års data fra mange lokaliteter, udjævnes usikkerhederne, og materialet kan alligevel give et troværdigt billede af den bornholmske ørredbestand. Bestandens tæthed Der er meget stor variation i ørredyngelens tæthed både fra år til år og mellem de enkelte lokaliteter. Den gennemsnitlige tæthed på de faste stationer er 252 stk. ½-års fisk og 75 stk. 1½-års fisk pr. 1 m vandløb. Medianværdierne er tilsvarende 153 og 36. De største antal, der er registreret er for ½-års fisk 192 stk. og for 1½-års fisk 95 stk. pr 1 m vandløb. Det bemærkes dog, at 4 stationer (Vasebæk 34-2, Møllegårds Bæk 37-1 og 37-3 samt Tejn Å 39-2), hvor der slet ikke eller kun undtagelsesvis er set fisk, efter at udsætningerne af ørredyngel er ophørt i begyndelsen af 199-erne, ikke er medtaget i disse gennemsnitsberegninger. Det gennemsnitlige antal fisk på de enkelte stationer er vist i figur 1. Det ses bl.a. at der ikke er en entydig sammenhæng mellem antallet af ½-års og 1½-års fisk. Dette skyldes, at de fysiske forhold på nogle vandløbsstrækninger egner sig bedre til små end til store fisk eller omvendt. Fisk, der har tilbragt det første leveår på en strækning med friskt strømmende vand over en småstenet bund, må således flytte til andre dele 3
7 af vandløbet med dybere partier og skjul under større sten, grene m.v. for at overleve det 2. år. Antal fis k/1 m vandløb Stationsnumme r Figur 1. Antal ½-års (venstre) og ældre (højre) fisk pr. station, gennemsnit for Figur 2 viser udviklingen i bestanden på de faste stationer fra 1968 til 23. Det ses at antallet af fisk varierer meget fra år til år, men der ser også ud til at være en tendens til et stigende antal ½-års fisk i de senere år. Til gengæld er bestanden af 1½års fisk tilsyneladende faldet. Det skal dog understreges, at tendenserne langt fra er statistisk sikre og at de tidlige resultater heller ikke er fuldt sammenlignelige med resultaterne fra 1995 og frem. Dels foreligger der kun data fra få år, dels er ikke alle stationer med og endelig er resultaterne påvirkede af udsætninger. 7 6 Antal fis k/1 m Figur 2. Gennemsnitligt antal fisk pr. 1 m vandløb. Firkanter er 1½-års fisk, cirkler er ½-års fisk. Dødelighed En meget betydelig del af årets yngelproduktion dør under de godt 2 års opvækst i vandløbet. Flere faktorer har betydning for denne dødelighed. Efterhånden som fiskene vokser, kræver de mere plads og trænger de svagere individer ud til ringere standpladser, hvor de får mindre mad og er mere udsat for prædation. Denne effekt 4
8 bliver forstærket i tørre sommermåneder, hvor vandløbenes areal og dermed antallet af gunstige standpladser indskrænkes. Den største dødelighed foregår formentlig i løbet af de første forårs og sommermåneder, hvor antallet af fisk tilpasses vandløbets bærekapacitet. Da der ikke foreligger data for antallet af gydefisk eller produceret mængde fiskelarver kan denne dødelig ikke kvantificeres. Figur 3 viser den gennemsnitlige bestandsstørrelse de enkelte år i forhold til det tidspunkt på året, hvor befiskningen har fundet sted. Det ses, at bestanden fortsat reduceres betydeligt gennem sommermånederne indtil septemberoktober, hvor faldet ophører. Antal ½-års fisk/1m Dato Figur 3. Gennemsnitligt antal ½-års fisk i forhold til befiskningstidspunkt. Da antallet af både ½-års og 1½-års fisk er registreret, er det endvidere muligt at vurdere størrelsen af dødeligheden mellem disse to stadier. I den første del af figur 4, fra juli til december, er vist alle optællinger af ½-års fisk fordelt efter det tidspunkt på året, hvor befiskningen har fundet sted R² =,15 jul sep nov jan Antal fisk/1 m mar maj jul sep nov jan Figur 4. Reduktion i antallet af fisk med tiden. Den resterende del af figuren viser tilsvarende antallet af 1½-års fisk. Som gennemsnit af alle optællinger er antallet af fisk reduceret fra 252 det første år til 75 det andet 5
9 år svarende til en dødelighed på 7 %. Det bemærkes, at materialet ikke muliggør skelnen mellem de fisk, der faktisk er 1½ år og de der er ældre. Det er dog almindeligvis en forsvindende lille andel af fiskene, der er ældre end 1½ år, og de vil derfor ikke forrykke det generelle billede. Endvidere bemærkes det, at der er tale om en gennemsnitlig betragtning baseret på data fra både gode og dårlige år og gode og dårlige lokaliteter, samt tidlige og sene befiskninger. Der er derfor stor spredning på resultaterne og dermed betydelig usikkerhed på beregningen. Da der imidlertid er tale om et meget stort datamateriale, kan beregningen formentlig alligevel tillægges en vis sandhedsværdi. En dødelighed på ca. 7 % støttes da også af data fra de 8 årgange, hvorfra der foreligger optællinger både første og andet år, årgang 1995, -96, -97, -98, -99, 2, 21 og 22. Den gennemsnitlige dødelighed fra det første til det andet år varierer mellem 41 og 85 % med et gennemsnit på 71 %. Det bemærkes, at der her er set bort fra årgang 1996, der var ekstremt lille på grund af manglende opgang i vinteren og hvor dødeligheden beregningsmæssigt var mindre end %. 2 Antal 1½-års fisk R 2 =, Antal ½-års fisk/1 m Figur 5. Antal 1½-års fisk i forhold til antallet af ½-års fisk året før. Der er en umiddelbart forståelig sammenhæng mellem størrelsen af 1½-års bestanden og antallet af ½-års yngel året før (figur 5). Sammenhængen er statistisk sikker 1 Dødelighed, % R 2 =, Antal ½-årsfisk/1 m Figur 6. Dødeligheden fra fiskenes første til det andet efterår i forhold til størrelsen af årgangen målt som antallet af ½-års fisk. 6
10 ved yngelantal op til ca. 4/1 m. Større antal yngel resulterer tilsyneladende ikke i flere 1½-års fisk. Der ses tilsvarende en stigende dødelighed med stigende fisketæthed, jfr. figur 6, der viser dødeligheden fra første til andet år i forhold til tætheden af yngel det første år. Der sker altså en vis udjævning, således at en meget stor eller meget lille yngelårgang ikke nødvendigvis giver sig udslag i en tilsvarende stor eller lille smoltproduktion. Det skal dog bemærkes, at punktet yderst til højre i figurerne (årgang 1995) er noget influeret af det tidlige tidspunkt for befiskningen. Rovdyr De fleste rovdyr, der æder ørredyngel, har formentlig kun sporadisk, lokal betydning. Det gælder gedder, aborrer og store havørreder, der ikke har forladt vandløbet efter gydningen samt mink, skallesluger og isfugl. Fiskehejren derimod er en prædator, der har stor betydning for ørredbestanden de fleste steder på Bornholm. Hejrebestanden i Danmark og Sverige er øget kraftigt siden 198-erne ( 2 ). De bornholmske ornitologers observationer af fiskehejrer er tiltaget i antal med ca. 4 gange siden begyndelsen af 198-erne, hvor arten blev jagtfredet i Danmark. Fra en ynglebestand på ingen eller næsten ingen par i 197-erne, vurderes det i dag forsigtigt, at den bornholmske ynglebestand er på 25-3 par, og at der i sommermånederne yderligere indvandrer et sted mellem 8 og 15 fugle fra Sverige ( 3 ). En fiskehejres daglige behov for føde er opgivet til 275 g ( 4 ). Hundrede hejrer vil teoretisk set være i stand til at æde hele den bornholmske bestand af ørredyngel på 3 måneder. I virkelighedens verden æder hejrerne dog også andet end ørredyngel og får måske ikke altid nok at æde. Men regnestykket viser, at hejrerne formentlig har en endog meget stor betydning for ørredbestanden. Dette så meget mere da de mange hejrer opholder sig på Bornholm i de kritiske sommermåneder hvor ørredyngelen er nemt bytte. Det følger også af disse oplysninger, at fiskehejrernes betydning for ørredbestanden må være væsentlig større i dag end den var for 2 år siden. Vandføringens betydning Der er ikke nogen tvivl om, at vandføringen har stor betydning for produktionen af ørredyngel fra de bornholmske vandløb. For det første er en god vintervandføring nødvendig for opgang af de gydemodne havørreder. For det andet vil tørre år alt andet lige give en større dødelighed blandt yngelen og dermed en mindre produktion end våde år, da store vandløbsstrækninger vil være tørlagte og de vandførende strækninger smallere og mere lavvandede. 8 Antal/1 m R 2 =, Antal vinterdage med > 1% af normal vandføring Figur 7. Antal ½-års fisk i forhold til vintervandføringen. 7
11 Antal/1 m R 2 =, Antal dage med < 5% af normal vandføring Figur 8. Antal ½-års fisk i forhold til sommervandføringen. Årets vintervandføring er her forsøgt kvantificeret ved antallet af dage i perioden oktober til og med januar, hvor gennemsnittet af vandføringer målt på Regionskommunens 4 vandføringsmålestationer er større end 1 % af middelvandføringen ( ). Det ses i figur 7, at der er en tendens til stigende antal ½-års yngel med stigende vintervandføring. Dette må formentlig tolkes sådan, at det lykkes et større antal gydemodne ørreder at gå op i vandløbene i vandrige end i vandfattige vintre. Sommerens "tørhed" er tilsvarende kvantificeret som antallet af dage i tiden op til befiskningen, hvor vandføringen på målestationerne er mindre end 5 % af middelvandføringen. Figur 8 viser, at der er en tendens til faldende antal ½-års fisk med stigende sommertørhed. Det skal dog bemærkes, at disse tendenser ikke hver for sig er statistisk sikre på højt niveau. Dødelighed, % R 2 =, Dage med < 5% vandføring Figur 9. Dødelighed fra første til andet efterår i forhold til sommervandføringen. Der er derimod en klar sammenhæng mellem dødeligheden fra ½-års stadiet til 1½års stadiet og vandføringen, jfr. figur 9. Dødeligheden strækker sig fra ca. 5 % i våde år til ca. 85 % i meget tørre år. 8
12 Der er endvidere en statistisk sikker sammenhæng mellem vandføringen og antallet af 1½-års fisk, figur 1. Antallet er mere end halveret i tørre år i forhold til våde år. 2 Antal/1 m R 2 =, Antal dage med < 5% af normal vandføring Figur 1. Antal 1½-årsfisk i forhold til sommervandføringen. Fiskenes vækst og størrelse Fiskeriet er foregået over tidsrum fra sidst på sommeren til sent på efteråret. Disse tidsrum varierer i længde og tidsmæssig beliggenhed fra år til år. På grund af fiskenes stadige vækst vanskeliggør dette sammenligning af fiskenes størrelse mellem årene og mellem de enkelte stationer/vandløb. Det muliggør dog samtidig opstillingen af en gennemsnitlig vækstkurve, der bl.a. kan bruges til korrektion af fiskenes størrelse for den enkelte befisknings tidspunkt. Længde, cm 15 Ge nne ms nitsfisk 1 5 y =,716x,8245 R 2 =, Dato Figur 11. ½-års fiskenes gennemsnitslængde. For hver befiskning foreligger gennemsnitslængden samt en mindste og en største længde for den fangede ørredyngel. Data fra alle år er vist i figurerne plottet mod tidspunkt på året. En tendenslinie er indtegnet og ligningen for denne samt korrelationskoefficienten er vist. Potensfunktion har en lidt bedre forklaringsgrad end 9
13 simpel lineær regression, og er derfor valgt som udgangspunkt for de videre beregninger. 15 Længde, cm M inds te fis k 1 5 y =,638x,7922 R 2 =, Dato Figur 12. ½-års fiskenes minimumslængde. Det ses som forventeligt, at de største fisk vokser hurtigere end de mindste. I løbet af de 6 måneder fra 1. juli til nytår vokser de mindste i gennemsnit fra 4, til 6,9 cm mens de største vokser fra 6,6 til 12,1 cm. Gennemsnitsfisken vokser fra 5,3 til 9,3 cm. Fiskenes størrelse kan omregnes fra længde til vægt ved formlen V=,125*L 2,98 hvor V er vægten i gram og L er længden i cm ( 5 ). Udtrykt i vægtenheder bliver de 6 måneders gennemsnitlige vækst for henholdsvis de mindste, de største og for gennemsnitsfisken på 3,1, 17,7 og 7,9 g. Tilvæksten er således næsten 6 gange så stor for de største fisk som for de mindste. 15 Længde, cm Største fisk 1 5 y =,726x,8674 R 2 =, Dato Figur 13. ½-års fiskenes maksimumslængde. 1
14 Vægt, % af normal R 2 =,3 p=, Ln antal ½-års fisk /1 m Figur 14. ½-års fiskenes maksimumsstørrelse i forhold til bestandens tæthed. En af de faktorer, der har stor betydning for tilvæksten, er fiskenes indbyrdes konkurrenceforhold udtrykt ved bestandens tæthed. De to figurer afbilder størrelsen i forhold til bestandstætheden for henholdsvis de største og de mindste fisk. For at korrigere for befiskningstidspunktet er størrelsen udtrykt som forholdet mellem den aktuelt målte gennemsnitsvægt og normalvægten på det pågældende tidspunkt jfr. figur 2 og 3. Tætheden er logaritmeret for at give et mere overskueligt billede. For så vidt angår de største individer af årets yngel er der en svag men statistisk sikkert stigende sammenhæng mellem antal og størrelse, figur 14. For de mindste individer er der derimod en meget klar faldende sammenhæng, således at jo flere fisk der er, desto mindre bliver den mindste fisk, figur 15. Ved lave tætheder vejer den mindste fisk 3-4 gange så meget som normalen for de mindste fisk mens den ved store tætheder ikke vejer mere end halv så meget som normalen. Dette mønster kan forklares sådan, at de største fisk, der samtidig er de stærkeste og de bedste til at hævde deres territorium, ikke møder nogen væsentlig konkurrence om føde og standpladser, hvorimod de små individer til stadighed bliver presset af de større og får dårligere standpladser og mindre føde. At de største fisk ligefrem bliver større ved stigende fisketætheder skyldes formentlig, at år med store tætheder også er år med god sommervandføring og dermed generelt gode forhold for fiskene. Vægt, % af normal R 2 =, Ln antal ½-års fisk/1 m Figur 15. ½-års fiskenes minimumsstørrelse i forhold til bestandens tæthed. 11
15 Gennemsnitsvægt, g Stationsnumme r Figur 16. ½-års fiskenes gennemsnitsvægt på den enkelte station. Det ses af figur 16, at der er betydelig forskel fra station til station på fiskenes størrelse. ½-års fiskenes gennemsnitsvægt varierer således fra ca. 75 % til ca. 185 % af normalvægten. Noget af denne variation kan skyldes forskelle i vandløbenes kvalitet med hensyn til de fysiske forhold og produktionen af føde, men hovedparten af variationen kan formentlig forklares ved bestandstætheden. De stationer, der har høje bestandstætheder, har tilsvarende små fisk og omvendt, jævnfør figur 17, der viser ½- Vægt, g R 2 =, Antal ½-års fisk/1 m Figur 17. ½-års fiskenes gennemsnitsstørrelse i forhold til fisketætheden på den enkelte station. års fiskenes størrelse i forhold til antallet af fisk som gennemsnit for den enkelte station. Det gælder tilsvarende, at år med høje bestandstætheder, har små fisk og omvendt, jævnfør figur 18, der viser 1½-årsfiskenes størrelse i forhold til antallet som gennemsnit for det enkelte år. 12
16 Vægt, g R 2 =, Antal 1½-års fisk /1 m Figur 18. Gennemsnitsvægt af 1½-års fisk i forhold til fisketætheden Der er en tendens til sammenhæng mellem vandføringen og fiskenes vækst sådan, at fiskene er mindre i tørre år end i våde. Tendensen er særlig udtalt for de største fisk, hvilket kan være udtryk for, at de største fisk har det sværest når vandløbet tørrer ud. Tendensen er dog ikke statistisk sikker på højt niveau (figur 19). % af normal vægt R 2 =,36 p=, Dage med < 5 % af normal vandføring Figur 19. ½-års fiskenes maksimumstørrelse i forhold til sommervandføringen Særundersøgelse af Skovsholm Bæk Efter forslag fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ( 5 ) blev hele vandløbet gennemfisket den september 1998, den april 1999 og den 24. juni Formålet med denne undersøgelse var at belyse ørredyngelens udvandring og dødelighed. Vandløbet blev gennemfisket fra havet til det styrt, der ligger umiddelbart nedstrøms adgangsvejen til Skovsholm, en strækning på i alt 15 m. Styrtet er så højt, at det må anses for udelukket at opgangsfisk kan passere det. Strækninger er opdelt i 2 delstrækninger af fisketrappen ved hovedlandevejen mellem Nexø og Svaneke. Begge delstrækninger er potentielt gode ørredvande med godt fald og mange skjul. 13
17 Skovsholm Bæk, antal fisk fra havet til fisketrappen Sept. 98 A pril 99 Juni 99 Figur 2. Resultaterne af befiskningerne er vist i figurerne 2 og 21. Det fremgår, at strækningen fra havet til fisketrappen, ca. 2 m, generelt er meget tættere besat med ørredyngel end den øvre strækning. I september 1998 var der således ca. 1 fisk nedstrøms trappen, svarende til en tæthed på 5 fisk pr 1 m vandløb, mens der opstrøms trappen kun fandtes en tæthed på 11 fisk pr 1 m vandløb. Dette må formodes at skyldes opgangsfiskenes vanskeligheder med at passere fisketrappen. Sko vsho lm Bæk, antal fisk fra fisketrappen til styrtet Sept. 98 April 99 Juni 99 Figur 21. Det ses endvidere, at dødeligheden fra september til det følgende forår er meget stor på den nedre strækning, mens der ikke kan konstateres nogen dødelighed på den øvre strækning. Dette skyldes formentlig den meget store forskel i fisketæthed. Fiskene på den nedre strækning konkurrerer hinanden ud, mens de på den øvre strækning kan vælge og vrage mellem gode standpladser. Dette giver sig også udslag i fiskenes størrelse. Opstrøms fisketrappen er gennemsnitsvægten 62 % højere end nedstrøms. Fra april til juni er en stor del af fiskene på begge delstrækninger af vandløbet forsvundet. Da der er tale om en ret kort periode, ca. 2½ måned, der tilmed ikke var særligt tør, forekommer det ikke sandsynligt, at alle disse fisk er døde. En del af fiskene kan være trukket ud i havet på trods af, at de kun er godt 1 år gamle. Fænomenet er før beskrevet på svenske og norske bestande af havørred fra små, som- 14
18 merudtørrende vandløb ( 6 og 7 ). Denne undersøgelse i Skovsholm Bæk er dog ikke tilstrækkeligt til at fastslå, om der virkelig er tale om tidlig udvandring og i givet fald hvilket omfang denne tidlige udvandring har i den bornholmske ørredbestand. Men fænomenet sandsynliggøres af at der i september 1998 blev fanget 3 1½-års fisk på den nedre strækning. Disse fisk må have tilbragt en del af sommeren 1997, hvor hele Skovsholm Bæk var udtørret, i havet. Der er også observeret ½-årsyngel på det lave vand i havet ud for bækkens udmunding i august 1997, hvor der også er fanget en ½- års ørred i Boderne Havn ( 8 ). Produktionen af smolt Det er forbundet med stor usikkerhed at beregne smoltproduktionen i de bornholmske vandløb. Dels er der store variationer både sted- og tidsmæssigt i de faktorer, der bestemmer fiskebestandens størrelse og tilstand, dels er nogle af disse faktorer usikkert bestemt og nogle kender vi slet ikke. På den anden side har der ikke før foreligget så stort et samlet materiale om den bornholmske ørredbestand, og det burde give mulighed for at lave det hidtil bedste overslag over smoltproduktionen. Da smoltproduktionen er interessant som slutresultatet af ørredernes vandløbstilværelse og som bestemmende faktor for antallet af fangstbare havørreder i havet omkring Bornholm, skal der derfor gøres et forsøg på en opgørelse. Ved en opgørelse af den samlede bornholmske bestand af ørredyngel, er det nødvendigt med et estimat over længden af de ørredførende vandløbsstrækninger i tørre og våde år. Klavs Nielsen ( 9 ) har anslået længden af de ørredførende vandløbsstrækninger i de våde år til ca. 15 km. Disse omfatter dog også enkelte strækninger, som ikke er tilgængelige for opgang af havørred på grund af styrt, og som kun havde en fiskebestand på grund af udsætningerne. Længden af vandløbsstrækninger, der er tilgængelige for opgangsfisk og som kan regnes for at være ørredproducerende i våde år kan derfor anslås til ca. 1 km. I det meget tørre år 1989 var ca. 1/3 af strækningerne udtørret i kortere eller længere tid. De vandløbsstrækninger, hvor ørredbestanden kan overleve i tørre år, kan således anslås reduceret til ca. 66 km. Med udgangspunkt i figur 1 kan det anslås, at der i meget våde år er ca. 1 1½-års fisk pr 1 m vandløb og at dette tal er reduceret med ca. 2/3 til 33 i meget tørre år. For at få den samlede bestand af 1½-års fisk skal disse tal ganges med henholdsvis 1 km og 66 km. Bestanden af 1½-års fisk vil således være ca. 1. i våde år og ca. 22. i tørre år. Der er ingen konkrete undersøgelser, der kan belyse 1½-årsfiskenes dødelighed fra efterårsmånederne til smoltudtrækket i det følgende forår. Denne størrelse må derfor anslås på indirekte grundlag. Fra ½-års stadiet det ene efterår til 1½-årsstadiet det næste efterår er dødeligheden ca. 2/3. Ved lineær interpolation fås en dødelighed for ½-års fiskene på ca. 1/3 fra efteråret til det følgende forår. Det forekommer dog rimeligt at antage, dels at dødeligheden er væsentlig mindre i vinterhalvåret end i sommerhalvåret, dels at dødeligheden er mindre for 1½-års fiskene end for ½-års fiskene. Vandløbene mangler således ikke vand om vinteren, og der er god plads til fiskebestanden, der er reduceret i størrelse i sommerens løb. De større vandmængder gør det også vanskeligt for fiskehejrer og andre rovdyr at fange fiskene. Det er endvidere 15
19 et almindeligt biologisk mønster, at yngre stadier er mere sårbare end ældre. Det kan derfor antages, at dødeligheden fra 1½-års stadiet til smoltificeringen er væsentlig mindre end 33 %. Sættes dødeligheden skønsmæssigt til 2 % fås en smoltproduktion på ca. 8. stykker i våde år og ca. 18. stykker i tørre år. Det er her forudsat, at ørrederne smoltificerer i deres 3. forår, hvilket må anses for at være det normale. Såfremt en del af fiskene smoltificerer allerede i deres 2. forår, jfr. forrige afsnit, vil det forøge antallet af produceret smolt. Ørredbestandens generelle tilstand og trusler Undersøgelserne viser, at den bornholmske ørredbestand er stor og livskraftig. Den faktor, der mest begrænser rekrutteringen til bestanden, er vandløbenes sommervandføring. Vintervandføringen har ganske vist en vis betydning for produktionen af ½-års yngel, jfr. figur 7, men denne betydning udviskes i løbet af tiden frem til smoltificeringen. Der er således ikke set nogen som helst sammenhæng mellem vintervandføringen og antallet af 1½-års fisk, der stammer fra æg lagt den pågældende vinter. Dette viser at opgangen af gydefisk i almindelighed er tilstrækkelig til at sikre, at vandløbenes bærekapacitet udnyttes fuldt ud, og flere opgangsfisk resulterer altså ikke i større smoltproduktion. Dette betyder også, at fiskeriet efter havørred ikke har et omfang, der kan påvirke rekrutteringen til bestanden. Der kan da heller ikke i materialet findes indikationer på, at de restriktioner, der er lagt på fiskeriet i form af afstandsgrænser og redskabsbegrænsninger m.m., har haft nogen indflydelse på yngelproduktionen. Det kan næppe heller ventes, at den nylige udvidelse af fredningstiden for ørred i yngledragt vil have nogen betydning for tilgangen til bestanden. Havørrederne har adgang til langt størstedelen af de bornholmske vandløbsstrækninger, der egner sig som opvækstområder for ørredyngel. En del opstemninger og andre forhindringer for opgangsfiskenes vandringer er i tidens løb enten fjernet eller på anden måde gjort mere passable. De strækninger, der stadig er utilgængelige på grund af naturlige hindringer, er overvejende små vandløb med stor udtørringsrisiko, og det vil kun være muligt at øge yngelproduktionen ubetydeligt ved udsætninger af yngel eller moderfisk i disse vandløb. På grundlag af fiskehejrernes efterhånden store udbredelse må det antages, at de reducerer smoltproduktionen noget. En del af den yngel, de tager er formentlig fisk, der alligevel vil gå til på grund af pladsmangel, men der er ikke nogen tvivl om, at hejrerne også tager mange 1½-årsfisk, der ellers ville have været i stand til at overleve til smoltificeringen, og fiskehejrerne må regnes for en af de væsentlige faktorer, der bestemmer vandløbenes bærekapacitet. Truslen fra forurening med spildevand og udslip fra landbrugsvirksomheden er aftaget meget de senere år i takt med effektiviseringen af spildevandsrensningen og moderniseringen i landbruget. Antallet af sager hos Bornholms Amts miljøafdeling om vandløbsforurening er således faldet med ca. 2/3 fra 198-erne til 199-erne, og forureningstilfælde har ikke længere nogen nævneværdig betydning for den bornholmske ørredbestand. 16
20 Bilag 1. Oversigt over de faste stationer Stationsnummer Vandløb Beliggenhed 2-4 Kæmpeå Opstrøms vej Hasle-Helligpeder 3-4 Baggeå Opstrøms vej Rønne-Hasle 3-6 Baggeå Nedstrøms markvejsbro N for Mulebygårde 3-7 Baggeå Opstrøms Nyker Strandvej 3-8 Baggeå Ca. 1 m opstrøms Smaragdsøen 3-11 Samsingså Opstrøms vej Rønne-Hasle 3-18 Muleby Å Opstrøms markvej ved Mulebygårde 3-19 Muleby Å Opstrøms vej Hasle-Sorthat 4-8 Blykobbe å Opstrøms gl. vejbro Rønne og Hasle 4-9 Blykobbe å Opstrøms Rævebro ved Skovly Læså Opstrøms dæmningen ved Gildal Læså Ved Åbakkehuse, ca 2 m fra mundingen 14-2 Henrikebæk Nedstrøms nederste opstemning Øle å Ved Kjøllergård, opstrøms gl. landevej Øle å Nedstrøms Nørrevad Bro 2-3 Skovsholm Bæk Nedstrøms vej Svaneke-Årsdale 22-3 Vaseå Opstrøms Vasebro 22-4 Vaseå Nedstrøms vej Gudhjem-Svaneke 23-6 Gyldenså Opstrøms vejbro ved Gyldensgård 23-7 Gyldenså Ca. 2 m opstrøms vej Gudhjem-Svaneke 25-2 Sølyst Bæk Opstrøms markvejsbro til Bølshavn Kelse Å Opstrøms vej Gudhjem-Svaneke 31-4 Kobbe Å Nedstrøms sammenløb med Præstebæk 31-5 Kobbe Å Ved gangbro øst for Kirseløkkegård 31-6 Kobbe Å Opstrøms vej Gudhjem Svaneke 32-3 Melsted å Nedstrøms vej Gudhjem Svaneke 33-4 Bobbe Å Opstrøms Brommebro, ved Brommevej 33-5 Bobbe Å Nedstrøms Ny Bobbebro, vej Gudhjem-Rø 33-7 Bobbe Å Ca 5 m opstrøms udmundingen i Østersøen 34-2 Vasebæk Nedstrøms vej i Lindeskov 36-2 Døndals Å Nedstrøms Spællinge Bro ved vej Olsker-Rø 36-3 Døndals Å 1-15 m nedstrøms træbro i Døndalen 37-1 Møllegård Bæk Nedstrøms vej Olsker-Rø 37-3 Møllegård Bæk Opstrøms vej Allinge-Gudhjem 39-2 Tejn Å Ved vej Olsker-Rø 39-5 Tejn Å Nedstrøms Sdr. Strandvej 17
21 Bilag 2. Oversigt over befiskningerne Stationsnummer x x x x 3-4 x x 3-6 x x x x 3-7 x x x x x 3-8 x x x x 3-11 x x x x x x 3-18 x x x x x 3-19 x x x x x x x 4-8 x x x x x 4-9 x x x x x x x x x x x 14-2 x x x x x x x x x x 22-4 x x x 23-6 x x x x x x 23-7 x x 25-2 x x x 28-3 x x x x x x x x 31-4 x x x x x x 31-5 x x x 31-6 x x x x x x x 32-3 x x x x x 33-4 x x x x 33-5 x x x 33-7 x x x x x 34-2 x x x x 36-2 x x 36-3 x x x 37-1 x x x 37-3 x x x 39-2 x x x x 39-5 x x 18
22 Bilag 2 fortsat Stationsnummer x x x x x x x x 3-4 x x x x x x x x 3-6 x x x x x x x x x 3-7 x x x x x x x x x 3-8 x x x x x x x x x 3-11 x x x x x x x x 3-18 x x x x x x x x x 3-19 x x x x x x x x x 4-8 x x x x x x x x x 4-9 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 14-2 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 2-3 x x x x x x x x x x x x 22-3 x x x x x x x x x x 22-4 x x x x x x x x 23-6 x x x x x x x x x 23-7 x x x x x x x x x 25-2 x x x x x x x x x 28-3 x x x x x x x x 31-4 x x x x x x x x x 31-5 x x x x x x x x x 31-6 x x x x x x x x x x 32-3 x x x x x x x x 33-4 x x x x x x x x x 33-5 x x x x x x x x x 33-7 x x x x x x x x x 34-2 x x x x x x x x 36-2 x x x x x x x x 36-3 x x x x x x x x x 37-1 x x x x x x x 37-3 x x x x x x x 39-2 x x x x x x x 39-5 x x x x x x x x x 19
23 Bilag 3. Oversigtskort
24
25
26
27
28
29
30
31 Referencer 1 Seber GAF, Le Cren ED Estimating population parameters from catches large relative to the population. J Anim Ecol 36: Tommy Asferg og Henri Engström, personlige oplysninger, DOF Bornholms årsrapporter og Fuglenes Danmark Jens Christensen og Carsten Andersen, DOF Bornholm, personlige oplysninger 4 D Crocker, A. Hart, J. Gurney and C. McCoy 22. Methods for estimating daily food intake of wild birds and mammals. Central Science Laboratory, London, 22 5 Ole Christensen Bestandsundersøgelser i bornholmske vandløb, DFUrapport nr Borgstrøm, R. & J. Heggenes Smoltification of sea trout at short length as an adaption to extremely low summer stream flow. Pol. Arch. Hydrobiol. 35, 3-4, Titus, R.G Population regulation in migratory brown trout. Acta Universitatis Upsaliensis, Comprehensive Summaries of Uppsala Dissertations from the Faculty of Science, Henrik Jespersen, personlig observation. 9 Klavs Nielsen 199. El-befiskning i bornholmske vandløb , Bornholms Amtskommune, Teknisk Forvaltning, Rapport nr. M
STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereUdsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Læs merePlan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 22, 2015 Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42 Geertz-Hansen, Peter; Christensen, Hans-Jørn Aggerholm Publication date: 2013 Document
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereOpgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012
Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereNaturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereFisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereRestaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk
Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer
Læs mereStatus for stalling og bækørred 2014
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,
Læs mereDette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7
Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereBilag 1C: Brostatistik
Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereUdsætningsplan for Giber Å Distrikt vandsystem 17. I. Indledning
Udsætningsplan for Distrikt 13. - vandsystem 17 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i. Undersøgelsen er foretaget i perioden
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereBILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted
BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereProjektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale
Projektforslag Høringsmateriale Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR 2018 Etablering af 3 gydeområder i Grindsted Å Baggrund Varde kommune har i samarbejde med Varde Å Sammenslutningen
Læs mereAFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
Læs mereForslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Læs mereNyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet
Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs Kommune,
Læs mereRapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt
Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereAlle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi
Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereDyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk
Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige
Læs mereProjekt hvor bliver havørrederne af?
Projekt hvor bliver havørrederne af? Møde med DTU Aqua BSF holdt 9.januar møde med eksperter fra DTU Aqua: Jan Nielsen, Finn Sivebæk og Gorm Rasmussen. Fra BSF deltog Jon Rose, Jesper Knudsen, Erik Søndergaard,
Læs mereSårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk
1. Indledning... 2 2. Analyseresultater... 4 3. Konklusion... 7 1. INDLEDNING Der er foretaget en vurdering af kapaciteten i Mastrup Bæk hhv. opstrøms og nedstrøms Mastrup søerne i Støvring bestående af
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereVIBORG KOMMUNE OPMÅLING AF TJELE Å
VIBORG KOMMUNE OPMÅLING AF TJELE Å Rekvirent Viborg Kommune att. Rolf Christiansen Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg 87 87 55 55 roc@viborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J
Læs mereDTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752
NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr.
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereFjernelse af spærringer i Blykobbe Å.
Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Ved besigtigelse i Blykobbe Å, er der konstateret spærringer i form af resterne af gamle ørredfælder (I området ved Skovly samt ved Prins Christians Kilde, station
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereØrredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.
Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk
Læs mereFiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen
Læs mereGennemførelse af vandløbsrestaurering i Gundestrupgrøften, vandplan 1 projekt, august 2018.
Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Gundestrupgrøften, vandplan 1 projekt, august 2018. Projektet har fået tilskud fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Miljø og Fødevareministeriet. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereAfdeling for Ferskvandsfiskeri
Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereFjernelse af spærring i Henrikebæk
TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 Marts 2014 Bornholms Regionskommune E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk Fjernelse af spærring i Henrikebæk
Læs mereStatus på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden
Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereAnalyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere
Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010
Læs mereProjekt: Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Projekt: Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Delrapport: Opsummering på de opstillede 14 hypoteser med de umiddelbare kommentarer fra DTU Aqua på baggrund af møde 9.januar 2018 400 350 300 250
Læs mereVandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereProjektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave)
Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) NOVEMBER 2018 Etablering af 6 gydeområder for laks og havørred ved Agerbæk stadion Baggrund og formål har i foråret 2018, sammen med Varde
Læs merede illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner
de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2
KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget
Læs mereVurdering af omfanget af fiskedød efter udslip af novoslam i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å
NOTAT Vurdering af omfanget af fiskedød efter udslip af novoslam i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å Baggrund Holbæk Kommune har den 14.9.2018 bedt Limno Consult (LC) om en foreløbig vurdering af skaderne
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereGudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011
Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereProjektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk
Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2007-2016 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs merePlan for fiskepleje i Binderup Å
Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereVEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ
VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG, 1 NATURLIGT GYDESTRYG OG 2 VANDLØBSSTRÆKNINGER Holstebro Kommune og Herning Kommune 2014 Michael Deacon Jakob Larsen
Læs mereLaksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources
Laksen i Ribe Å Undersøgelse af bestanden af ungfisk i 2014 Sammenfatning v. Bent Jensen http://www.ribefisker.dk/?page_id=3720 Vestjyske laksevandløb med oprindelige bestande Opgang af Vestjyske laksebestande
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mere