Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG"

Transkript

1 Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1

2 EKSEMPEL 03

3 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE OG HANDLEPLAN Afgrænsning af undersøgelsens fokus Planlægning af undersøgelsen Tydelig og klar sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og faglig vurdering 07 Beskrivelse 07 Analyse 08 Faglig vurdering 08 Handleplan med tydelige og målbare mål 10 MATERIALER TIL INSPIRATION, REFLEKSION OG LÆRING 11 REFERENCELISTE

4 Indledning INDLEDNING *Det er vigtigt at være opmærksom på, at gældende lovgivning på området udgør grundlaget for arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner. *I inspirationskataloget anvendes betegnelsen barn, der dækker barnet eller den unge. Kun i sammenhænge, hvor der specifikt relateres til den unge, vil denne betegnelse blive anvendt. Der anvendes ligeledes betegnelsen forældrene, der dækker forældremyndighedsindehaverne, og betegnelsen sagsbehandler, der dækker over myndighedssagsbehandleren, som er ansvarlig for børnesagen. Dette inspirationskatalog har til formål at inspirere til refleksion over, hvad der er god kvalitet i undersøgelsesforløbet, samt hvordan dette kan udmøntes via den børnefaglige undersøgelse og handleplan. I inspirationskataloget præsenteres en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse eller handleplan. Herunder illustreres, hvordan der kan sikres en god dokumentation af undersøgelsesforløbet, samt en klar sammenhæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering. Kataloget kan anvendes af studerende, sagsbehandlere og faglige ledere som inspiration til: hvordan man kan indkredse det indledende fokus for undersøgelsen hvordan undersøgelsen kan opbygges med en klar sammenhæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering hvordan undersøgelsen får en passende balance mellem ressource- og problemfokus hvordan konkrete mål kan se ud, og hvordan sagsbehandleren kan følge op på målene Udover inspirationskataloget er der udarbejdet tre eksempler på en børnefaglig undersøgelse med tilhørende handleplan. De to af eksemplerne er udarbejdet efter ICS metoden 1, mens det tredje eksempel er udformet med inspiration fra KL s skabeloner 2 til den børnefaglige undersøgelse og handleplan. Eksemplerne er udarbejdet ud fra samme systematiske tilgang med fokus på planlægning, dokumentation og sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og faglig vurdering. Eksemplerne illustrerer, hvordan undersøgelsesforløbet kan planlægges og dokumenteres, så det kan lykkes at arbejde struktureret med den børnefaglige undersøgelse. Eksemplerne er ikke en beskrivelse af, hvordan hele undersøgelsesforløbet foregår, men en illustration af, hvordan resultatet af de mange processer kan udmønte sig i en konkret børnefaglig undersøgelse og handleplan. Eksemplerne viser, hvordan sagsbehandleren kan systematisere, anvende og formidle den viden, der er indhentet i sagsforløbet. Med inspirationskataloget opsummeres således de socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter inden for de centrale elementer af den børnefaglige undersøgelse og handleplan: Planlægning af undersøgelsen, afgrænsning af undersøgelses fokus, tydelig og klar sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og faglig vurdering samt handleplanen med tydelige og målbare mål

5 Opmærksomhedspunkter SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE OG HANDLEPLAN I dette afsnit beskrives en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter under hver fase i den børnefaglige undersøgelse og handleplan, som er gode at have for øje i arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Opmærksomhedspunkterne der anvendes i de tre eksempler, er udarbejdet ud fra følgende faglige kriterier, som defineret i Serviceloven: At undersøgelsen er helhedsorienteret At undersøgelsen ikke er mere omfattende, end formålet tilsiger At handleplanen har tydelige og målbare mål, som er forståelige for borgeren og som viser den udvikling og forandring, som indsatsen sigter på at skabe for borgeren AFGRÆNSNING AF UNDERSØGELSENS FOKUS I eksemplerne fremgår grundlaget for iværksættelsen af den børnefaglige undersøgelse tydeligt. Sagsbehandleren skal foretage en risikovurdering på baggrund af de oplysninger, som foreligger, og på baggrund heraf begrunde afgørelsen om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Derefter skal sagsbehandleren konkretisere og afgrænse fokus for undersøgelsen. I eksemplerne vises, hvordan fokus for undersøgelsen kan konkretiseres og afgrænses. Det kan være en særlig udfordring at anlægge en helhedsorienteret tilgang og sikre, at undersøgelsen kommer rundt om det nødvendige og samtidig undgå, at undersøgelsen bliver mere omfattende, end formålet tilsiger. En måde kan være at afgrænse og skærpe fokus for undersøgelsen allerede i den indledende fase. Det indledende fokus, som sagsbehandleren fastlægger, er ledetråd igennem hele undersøgelsen, så sagen ikke bliver overbelyst. Når sagsbehandleren afgrænser fokus for undersøgelsen, bliver det både klart, hvad der skal undersøges, og det bliver muligt at planlægge et undersøgelsesforløb, hvor sagsbehandleren får indhentet oplysninger fra de relevante kilder på det rigtige tidspunkt. På den måde kan sagsbehandleren lettere strukturere og fokusere beskrivelsen og den efterfølgende analyse samt den faglige vurdering. Det er vigtigt, at sagsbehandleren løbende er opmærksom på at justere fokus undervejs, hvis der fremkommer nye informationer eller oplysninger, som betyder, at fokus skal afgrænses, udvides eller helt ændres. 5

6 Opmærksomhedspunkter Når sagsbehandleren konkretiserer og afgrænser fokus for undersøgelsen bliver det samtidig tydeligt for familien, hvad det er, der skal undersøges, hvorfor og hvad familiens rolle er i forløbet. Opsummerende: Gengiv de oplysninger, som ligger til grund for, at der iværksættes en undersøgelse. Begrund bekymringen for barnet ud fra en risikovurdering af de oplysninger, som forligger. Begrund beslutningen om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Konkretiser og afgræns fokus for undersøgelsen, så det er klart, hvad der skal undersøges. Det valgte fokus skal være ledetråden igennem hele undersøgelsen, og er med til at strukturere og fokusere den efterfølgende indsamling af viden og beskrivelse af de relevante fokusområder. TIL INSPIRATION: TRAGTMODELLEN Tragtmodellen er et redskab i ICS, der kan hjælpe med at styrke dit fokus i den børne - faglige undersøgelse. Formålet med tragtmodellen er, at undersøgelsen skal komme rundt om det nødvendige, uden at blive for omfattende. Tragtmodellen er en simpel fremstilling af den måde, du som sagsbehandler kan nå frem til nogle arbejdsspørgsmål eller en problemformulering. Det hjælper dig til, trinvis at konkretisere og indsnævre dit fokus for undersøgelsen. Den udvidede tragtmodel sikrer den løbende refleksion over, om der er fremkommet nye oplysninger i undersøgelsesperioden, der ændrer fokus for undersøgelsen.» Læs mere om tragtmodellen på: PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSEN I eksemplerne planlægges de forskellige undersøgelsesaktiviteter. Det giver sagsbehandleren et overblik over hvilke oplysninger, der skal indhentes, samt hvem der skal tales med og om hvad. Derudover hvornår de forskellige undersøgelsesaktiviteter skal foregå. Det er med til at strukturere undersøgelsesforløbet, så den børnefaglige undersøgelse kan afsluttes hurtigst muligt og indenfor tidsfristen. Sagsbehandleren kan vælge at udlevere oversigten over de forskellige undersøgelsesaktiviteter til barnet og familien. Det kan understøtte en fælles forståelse af, hvad der skal ske på hvilket tidspunkt i forløbet, og hvornår undersøgelsen forventes at være afsluttet. Samtidig skal de vide, hvad de har indflydelse på og ikke har indflydelse på i undersøgelsesforløbet. Opsummerende: Planlæg de forskellige undersøgelsesaktiviteter, så der er et overblik over, hvem der skal tales med og hvornår. Det kan suppleres med en oversigt over hvilke oplysninger, der skal indhentes, hvornår de skal indhentes og fra hvem. 6

7 Opmærksomhedspunkter TYDELIG OG KLAR SAMMENHÆNG MELLEM BESKRIVELSE, ANALYSE OG FAGLIG VURDERING I eksemplerne er undersøgelsens fokus ledetråden gennem undersøgelsen fra beskrivelsen over analysen til den faglige vurdering. Samtidig er det vigtigt at holde de tre elementer i den børnefaglige undersøgelse tydeligt adskilt. BESKRIVELSE Beskrivelsen indeholder de vigtigste informationer om situationer og adfærd med konkrete eksempler på barnets eller familiens forhold, som danner grundlag for den efterfølgende analyse og faglige vurdering. Beskrivelsen skal kun medtage essensen af de dele, som understøtter undersøgelsens fokus. Det skal fremgå tydeligt, hvem der har bidraget med oplysningerne og hvornår. Det vil ofte være mest hensigtsmæssigt at indhente alle relevante informationer, inden undersøgelsen påbegyndes, men det kan dog være nødvendigt at indhente nye informationer undervejs. Gengivelsen af de indhentede oplysninger skal være konkret, præcis, objektiv og ikke-vurderende. Det vil sige uden fortolkning og uden anvendelse af negativt og positivt ladede begreber. Beskrivelsen skal både afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og i omgivelser. Beskrivelsen kan indeholde eksempler i beskrivende form fra fagprofessionelle og fra barnets private netværk med konkrete observationer eller erfaringer, som illustrerer barnets vanskeligheder eller ressourcer. Her skal det fremgå tydeligt, hvem der har udarbejdet beskrivelsen, på hvilket grundlag, og hvordan sagsbehandleren har afdækket betydningen heraf. Herunder hvem sagsbehandleren har talt med og hvorfor, for at få afdækket den fagprofessionelles beskrivelse. Sagsbehandleren skal sikre, at barnets situation og adfærd er beskrevet tilstrækkeligt til at kunne vurdere, om barnet og familien har behov for særlig støtte. Der vil være situationer, hvor sagsbehandleren må anmode om endnu en udtalelse eller sikre, at der udarbejdes en udredning af barnets behov. I beskrivelsen er det vigtigt, at sagsbehandleren inddrager barnet og familien ved for eksempel at lade dem forholde sig til og kommentere på de oplysninger, der er kommet frem i undersøgelsen, eller ved at vælge at bruge barnets og familiens egne ord og beskrivelser, for at undgå vurderinger. Opsummerende: Gengiv barnet, forældres eller fagprofessionelles beskrivelser af barnets situation og adfærd ved konkrete eksempler på de forhold, som beskrives. Beskrivelsen skal afdække både ressourcer og problemer hos barnet, familien og i omgivelserne. Gengiv essensen af oplysningerne på sagen, som understøtter undersøgelsens fokus. Det er således ikke nødvendigt at sætte alle informationer ind fra for eksempel fagprofessionelle, da alle oplysninger på sagen er journaliseret. Undgå at lave vurderinger, men vær objektiv i beskrivelsen. Hvis der gengives beskrivelser af fagpersoner, forældre eller andre, skal det være tydeligt, hvem der har udarbejdet beskrivelsen og hvorfor for eksempel læreren beskriver, det han gør. ANALYSE Analysen har en opsummerende og samlende karakter, og indeholder derfor ikke nye oplysninger. Hensigten med analysen er at sammenholde barnets og familiens situation samt omgivelser ud fra de indhentede oplysninger og beskrivelser, og dermed give et overblik over barnets og familiens samlede situation og behov for støtte. Det er i sammenfatningen, det skal fremgå, hvis fokus for undersøgelsen har ændret sig. I analysen skal der ske en sammenfatning af den indhentede viden for hver af de relevante dimensioner. Denne skal såvel omhandle vanskeligheder som ressourcer, for at det er muligt at vurdere barnets og familiens samlede støttebehov. Ved at systematisere, sammenholde og analysere den viden og de perspektiver, som barnet, familien, det private netværk og fagprofessionelle bidrager med om barnet og familien, udleder sagsbehandleren, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der har betydning for barnets forhold, og afvejer dem i forhold til hinanden. Det skal være tydeligt, hvordan sagsbehandleren kommer frem til de vurderinger, der fremgår af analysen. Det kan ske ved inddragelse af teoretisk viden og viden fra praksis, til at reflektere over de afdækkede forhold men uden at teorien beskrives særskilt. 7

8 Opmærksomhedspunkter Samtidig er det vigtigt, at sagsbehandleren forholder sig til eventuelle modstridende oplysninger fra forældre og de fagprofessionelle, og hvorfor ét udsagn er tillagt mere vægt end et andet. Sagsbehandleren kan i analysen pege på saglige og faglige antagelser eller hypoteser om udviklingen af barnets og familiens fremadrettede vanskeligheder. Herunder på konsekvenserne af ikke at sætte ind i forhold til barnets og familiens vanskeligheder. Familien skal opleve sig som ligeværdige med sagsbehandleren i processen. De skal opleve, at sagsbehandleren tillægger deres udtalelser og vurderinger værdi. Barnet og forældrene er vigtige kilder i forhold til at beskrive barnets samlede situation. Opsummerende: Sammenhold barnets og familiens situation ud fra de indhentede oplysninger og beskrivelser. Udled de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der har betydning for barnets forhold, og afvej dem i forhold til hinanden. Sammenhold viden om barnets og familiens konkrete forhold ved inddragelse af teoretisk viden og viden fra praksis, til at reflektere over de afdækkede forhold men uden at det beskrives særskilt. FAGLIG VURDERING Den faglige vurdering er en begrundet stillingtagen til, om barnet og familien har behov for særlig støtte. På baggrund af en afvejning af risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er fremkommet i analysen, skal sagsbehandleren vurdere barnets og familiens behov for støtte. Sagsbehandleren skal her anvende sin viden om forskellige typer af støtte og deres virkninger, retningslinjerne i kommunen, samt om og hvordan barnets og familiens behov bedst afhjælpes. Begrundelserne for at tildele støtte skal være tydelig og tage afsæt i den foreliggende analyse af barnets og familiens samlede situation. Der skal samtidig tages stilling til, hvordan det private netværk kan støtte barnet eller den unge og familien. Såfremt der iværksættes støtte, skal sagsbehandleren redegøre for, hvilken type støtte, der vil være egnet til at afhjælpe barnets og familiens behov. Derudover skal barnet og forældrene have mulighed for at gennemgå sagen med sagsbehandleren. Herunder at kunne udtale sig samt få justeret i den børnefaglige undersøgelse, hvis de føler sig fejlciteret. Opsummerende: Begrund hvorfor barnet og familien har behov for særlig støtte ud fra de forhold, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse - og i bekræftende fald hvilken støtte. Gengiv de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er fremkommet i analysen, og vurderer barnets og familiens behov for støtte. Gengiv hvilke ressourcer forældrene og netværket har, for at kunne imødegå eller løse barnets vanskeligheder. Redegør for hvilken støtte, der vil være egnet til at afhjælpe barnets og familiens behov. HANDLEPLAN MED TYDELIGE OG MÅLBARE MÅL Til hvert eksempel på en børnefaglig undersøgelse er der udarbejdet en tilhørende handleplan. Handleplanen er både et redskab til at inddrage barnet og familien i udformningen af de konkrete mål, som skal være retningsgivende, og et redskab til løbende at følge barnets og familiens udvikling og forandring, samt følge op på indsatsen i samarbejde med barnet, familien, leverandører og netværket. I handleplanen noteres den støtte, sagsbehandleren peger på, som nødvendig for at imødekomme barnets og familiens behov, og dermed sikre den nødvendige udvikling og forandring. Formuleringen af de konkrete mål i handleplanen, skal have en klar sammenhæng til den bekymring, der er for barnet og de fokusområder, der er afdækket i undersøgelsen. Det skal være tydeligt, hvilke behov de enkelte mål relaterer sig til, og målene skal være beskrevet så konkret som muligt. Der skal opstilles konkrete og målbare kvantitative eller kvalitative mål, som er lette at følge op på. 8

9 Opmærksomhedspunkter Det vil også gøre det tydeligere for barnet og familien samt leverandøren, hvad der konkret skal opnås med indsatsen og hvilke positive forandringer, der skal kunne ses hos barnet og familien. Det skal fremgå ud for hvert mål, hvem der er ansvarlig for at arbejde med at understøtte målet og følge op herpå. De ansvarlige kan både være barnet, familien, omgivelserne og de professionelle omkring barnet. Hermed bliver det klart, hvordan forskellige parter arbejder med dele af den samme indsats, og hvordan de hver især understøtter de samme mål for barnet og familien. Det er vigtigt, at alle tiltag der iværksættes, med henblik på at understøtte den positive udvikling og forandring for barnet og familien, fremgår af handleplanen. Udover den støtte der er forankret i service loven, skal øvrige tiltag også beskrives. Det kan være en aftale med en bedsteforælder om at passe barnet to gange om ugen, eller et tiltag i barnets skole i forhold til at genetablere barnets trivsel i skolen og glæde ved at lære. Hermed fremstår det tydeligt for alle involverede, hvordan de hver især skal understøtte barnet og familien. Samtidig er det vigtigt, at både barnet og familien, samt alle parterne omkring barnet og familien, har en fælles forståelse af formålet med og indholdet i indsatserne. Alle skal vide præcis hvilken udvikling og forandring, de hver især skal være med til at skabe for barnet og familien. Det kan opnås ved, at alle parter er involveret i at beskrive formål, mål og indsatser, at beskrivelserne er i et let tilgængeligt og forståeligt sprog samt, at indsatsen tales grundigt igennem med alle parter for at sikre, at alle ved hvad, der skal ske, og hvorfor det skal ske. Det kan også være ved at beskrive parternes holdninger til handleplanen konkret og præcist ved brug af deres egne udsagn. Det er ikke nødvendigvis muligt at opnå en fælles forståelse af problemet, men ønskeligt at nå frem til et godt samarbejde om nogle fælles mål. Opsummerende: Handleplanen er et redskab til: - at inddrage barnet og familien i udformningen af de konkrete mål - at følge den positive udvikling og forandring hos barnet og familien - at følge op på indsatsen i samarbejde med barnet, familien, leverandører og netværket I handleplanen noteres den støtte, sagsbehandleren peger på, som nødvendig for at imødekomme barnets og familiens behov og dermed sikre den nødvendige udvikling og forandring. De konkrete mål i handleplan, skal have en klar sammenhæng til den bekymring, der er for barnet, og de fokusområder, der er afdækket i undersøgelsen. Det skal være tydeligt, hvilke behov de enkelte mål relaterer sig til, og målene skal være beskrevet så konkret som muligt. Opstil konkrete og målbare kvantitative og kvalitative mål, som er lette af følge op på. Alle tiltag der iværksættes, med henblik på at understøtte den positive udvikling og forandring for barnet og familien, fremgår af handleplanen. Udover den støtte der er forankret i service loven, skal øvrige tiltag også beskrives. INSPIRATION: ARBEJD SMART For hvert fokusområde angiver du problemer, ressourcer, mål og delmål med anvendelse af SMARTe mål: Specifikke mål. Hjælpespørgsmål til at gøre målene specifikke er: Hvad vil vi opnå? Hvorfor? For hvem? Målbare mål. Hjælpespørgsmål til at gøre mål målbare er: Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt? Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag? Accepterede (og Attraktive) mål. Hjælpespørgsmål er her: Giver målet mening for alle (forældre/barnet/den unge og fagpersoner/personale omkring barnet eller den unge)? Kan alle involverede se egen rolle og ansvar? Realistiske mål. Hjælpespørgsmål: Tror vi på, målet kan nås i løbet af den afsatte periode? Har vi ressourcer (økonomi og medarbejdere) til at nå det? Hvad kan understøtte vores mål? Hvad kan modarbejde vores mål? Tidsafgrænset mål. Hjælpespørgsmål: Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål skal være nået? Er det klart for alle involverede, hvornår vi skal nå vores mål? 9

10 Materialer MATERIALER TIL INSPIRATION, REFLEKSION OG LÆRING På Socialstyrelsens hjemmeside er det muligt at finde de tre eksempler på, hvordan den børnefaglige undersøgelse og handleplan kan se ud, som dokumentation på det gennemførte undersøgelsesforløb. Udover de tre eksempler på børnefaglige undersøgelser og handleplaner, er der udarbejdet en række inspirationsmaterialer, som kan bidrage til, at både nyuddannede og erfarne sagsbehandlere udvikler og reflekterer over egen praksis. Et refleksionsredskab, der kan kvalificere den faglige refleksion blandt sagsbehandlere på børne- og ungeområdet samt studerende på efter- og videreuddannelser. En introduktionsfilm til børnefaglige undersøgelser og handleplaner der viser de udfordringer, der kan være forbundet med sagsbehandlingsarbejdet. Seks film med sagsbehandlere, der forholder deres egen praksis til relevante socialfaglige overvejelser. Arbejdsspørgsmål til eksemplerne og filmene.» På Socialstyrelsens hjemmeside er det muligt at finde alle materialerne. 10

11 Referenceliste REFERENCELISTE Socialstyrelsen (2012): Barnets velfærd i centrum ICS-Håndbog Socialstyrelsen (2011): Håndbog om Barnets Reform Lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 af lov om social service Vejledning nr om særlig støtte til børn og unge og deres familier af 7. januar 2014 (vejledning nr. 3 til serviceloven) Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven nr /1 (Barnets Reform) Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr /1 (Anbringelsesreform). 11

12 EKSEMPEL 03

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Nr. Aktør Aktivitet Beskrivelse Uge 1 1. Teamleder Sagsbehandler 2 Sagsbehandler Overlevering af ny undersøgelsessag 0,25 time Uge 1: Indkaldelse til underretningsmøde

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge til effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af redskab

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet 30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for

Læs mere

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

BARNETS VELFÆRD. Få magneterne. i spil. ICS-trekanten Integrated Children s System

BARNETS VELFÆRD. Få magneterne. i spil. ICS-trekanten Integrated Children s System BARNETS VELFÆRD Få magneterne i spil ICS-trekanten Integrated Children s System Kære superbruger, Brug magnetredskabet og: Lær ICS bedre at kende. Lav tragtmodellen. Bliv inspireret til analysen. Øvelserne

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Opstart af analyse af underretninger.

Opstart af analyse af underretninger. Punkt 6. Opstart af analyse af underretninger. 2013-36572. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At der i første halvdel af 2014 gennemføres en stikprøve

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Den gode dokumentation

Den gode dokumentation Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Systematisk kvalitetssikring Projekt Kvalitet i sagsbehandlingen Succeskriterier: Der skal være lovmedholdelige afgørelser, hvor der

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

TILSYNSPOLITIK. Tilsynspolitik for tilbud efter 83, som er omfattet af frit valg

TILSYNSPOLITIK. Tilsynspolitik for tilbud efter 83, som er omfattet af frit valg TILSYNSPOLITIK Tilsynspolitik for tilbud efter 83, som er omfattet af frit valg Tilsynspolitik for tilbud efter 83, som er omfattet af frit valg Baggrund og lovgrundlag I henhold til 151 c i Lov om Social

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte

Læs mere

Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune 21-08-2014 1/36

Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune 21-08-2014 1/36 Statusrapport Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune 21-08-2014 1/36 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Task Forcens vurdering 4 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 11 Bilag 2: Rebild

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26.0.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Molevitten Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Søglimt. Nørrevang 30, Sunds Gitte Houensgaard. Mia Mortensen. Joan Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Søglimt. Nørrevang 30, Sunds Gitte Houensgaard. Mia Mortensen. Joan Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Plejecentre Dato: 01-10-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Søglimt Nørrevang 30, Sunds Gitte Houensgaard Mia Mortensen Joan Nørgaard

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

Side 1 af 5 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv udredningsjournal Generel definition: journal, der dokumenterer udredning opfølgningsjournal Generel

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Engholm centret. Nørregade 11, 7280 Sdr. Felding Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Engholm centret. Nørregade 11, 7280 Sdr. Felding Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Plejecentre Dato: 20.08.2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Engholm centret Nørregade 11, 7280 Sdr. Felding Helle Sjøstrand Sørensen

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg UDFYLDES AF FORÆLDRENE Basisoplysninger om barnet og familien Hjemmetræningens indhold og metode Tids- og faseplan ʆ ʆ Forældrenes beskrivelse af familiens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere