Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
|
|
- Daniel Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1
2 EKSEMPEL 03
3 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE OG HANDLEPLAN Afgrænsning af undersøgelsens fokus Planlægning af undersøgelsen Tydelig og klar sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og faglig vurdering 07 Beskrivelse 07 Analyse 08 Faglig vurdering 08 Handleplan med tydelige og målbare mål 10 MATERIALER TIL INSPIRATION, REFLEKSION OG LÆRING 11 REFERENCELISTE
4 Indledning INDLEDNING *Det er vigtigt at være opmærksom på, at gældende lovgivning på området udgør grundlaget for arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner. *I inspirationskataloget anvendes betegnelsen barn, der dækker barnet eller den unge. Kun i sammenhænge, hvor der specifikt relateres til den unge, vil denne betegnelse blive anvendt. Der anvendes ligeledes betegnelsen forældrene, der dækker forældremyndighedsindehaverne, og betegnelsen sagsbehandler, der dækker over myndighedssagsbehandleren, som er ansvarlig for børnesagen. Dette inspirationskatalog har til formål at inspirere til refleksion over, hvad der er god kvalitet i undersøgelsesforløbet, samt hvordan dette kan udmøntes via den børnefaglige undersøgelse og handleplan. I inspirationskataloget præsenteres en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse eller handleplan. Herunder illustreres, hvordan der kan sikres en god dokumentation af undersøgelsesforløbet, samt en klar sammenhæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering. Kataloget kan anvendes af studerende, sagsbehandlere og faglige ledere som inspiration til: hvordan man kan indkredse det indledende fokus for undersøgelsen hvordan undersøgelsen kan opbygges med en klar sammenhæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering hvordan undersøgelsen får en passende balance mellem ressource- og problemfokus hvordan konkrete mål kan se ud, og hvordan sagsbehandleren kan følge op på målene Udover inspirationskataloget er der udarbejdet tre eksempler på en børnefaglig undersøgelse med tilhørende handleplan. De to af eksemplerne er udarbejdet efter ICS metoden 1, mens det tredje eksempel er udformet med inspiration fra KL s skabeloner 2 til den børnefaglige undersøgelse og handleplan. Eksemplerne er udarbejdet ud fra samme systematiske tilgang med fokus på planlægning, dokumentation og sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og faglig vurdering. Eksemplerne illustrerer, hvordan undersøgelsesforløbet kan planlægges og dokumenteres, så det kan lykkes at arbejde struktureret med den børnefaglige undersøgelse. Eksemplerne er ikke en beskrivelse af, hvordan hele undersøgelsesforløbet foregår, men en illustration af, hvordan resultatet af de mange processer kan udmønte sig i en konkret børnefaglig undersøgelse og handleplan. Eksemplerne viser, hvordan sagsbehandleren kan systematisere, anvende og formidle den viden, der er indhentet i sagsforløbet. Med inspirationskataloget opsummeres således de socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter inden for de centrale elementer af den børnefaglige undersøgelse og handleplan: Planlægning af undersøgelsen, afgrænsning af undersøgelses fokus, tydelig og klar sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og faglig vurdering samt handleplanen med tydelige og målbare mål
5 Opmærksomhedspunkter SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE OG HANDLEPLAN I dette afsnit beskrives en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter under hver fase i den børnefaglige undersøgelse og handleplan, som er gode at have for øje i arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Opmærksomhedspunkterne der anvendes i de tre eksempler, er udarbejdet ud fra følgende faglige kriterier, som defineret i Serviceloven: At undersøgelsen er helhedsorienteret At undersøgelsen ikke er mere omfattende, end formålet tilsiger At handleplanen har tydelige og målbare mål, som er forståelige for borgeren og som viser den udvikling og forandring, som indsatsen sigter på at skabe for borgeren AFGRÆNSNING AF UNDERSØGELSENS FOKUS I eksemplerne fremgår grundlaget for iværksættelsen af den børnefaglige undersøgelse tydeligt. Sagsbehandleren skal foretage en risikovurdering på baggrund af de oplysninger, som foreligger, og på baggrund heraf begrunde afgørelsen om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Derefter skal sagsbehandleren konkretisere og afgrænse fokus for undersøgelsen. I eksemplerne vises, hvordan fokus for undersøgelsen kan konkretiseres og afgrænses. Det kan være en særlig udfordring at anlægge en helhedsorienteret tilgang og sikre, at undersøgelsen kommer rundt om det nødvendige og samtidig undgå, at undersøgelsen bliver mere omfattende, end formålet tilsiger. En måde kan være at afgrænse og skærpe fokus for undersøgelsen allerede i den indledende fase. Det indledende fokus, som sagsbehandleren fastlægger, er ledetråd igennem hele undersøgelsen, så sagen ikke bliver overbelyst. Når sagsbehandleren afgrænser fokus for undersøgelsen, bliver det både klart, hvad der skal undersøges, og det bliver muligt at planlægge et undersøgelsesforløb, hvor sagsbehandleren får indhentet oplysninger fra de relevante kilder på det rigtige tidspunkt. På den måde kan sagsbehandleren lettere strukturere og fokusere beskrivelsen og den efterfølgende analyse samt den faglige vurdering. Det er vigtigt, at sagsbehandleren løbende er opmærksom på at justere fokus undervejs, hvis der fremkommer nye informationer eller oplysninger, som betyder, at fokus skal afgrænses, udvides eller helt ændres. 5
6 Opmærksomhedspunkter Når sagsbehandleren konkretiserer og afgrænser fokus for undersøgelsen bliver det samtidig tydeligt for familien, hvad det er, der skal undersøges, hvorfor og hvad familiens rolle er i forløbet. Opsummerende: Gengiv de oplysninger, som ligger til grund for, at der iværksættes en undersøgelse. Begrund bekymringen for barnet ud fra en risikovurdering af de oplysninger, som forligger. Begrund beslutningen om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Konkretiser og afgræns fokus for undersøgelsen, så det er klart, hvad der skal undersøges. Det valgte fokus skal være ledetråden igennem hele undersøgelsen, og er med til at strukturere og fokusere den efterfølgende indsamling af viden og beskrivelse af de relevante fokusområder. TIL INSPIRATION: TRAGTMODELLEN Tragtmodellen er et redskab i ICS, der kan hjælpe med at styrke dit fokus i den børne - faglige undersøgelse. Formålet med tragtmodellen er, at undersøgelsen skal komme rundt om det nødvendige, uden at blive for omfattende. Tragtmodellen er en simpel fremstilling af den måde, du som sagsbehandler kan nå frem til nogle arbejdsspørgsmål eller en problemformulering. Det hjælper dig til, trinvis at konkretisere og indsnævre dit fokus for undersøgelsen. Den udvidede tragtmodel sikrer den løbende refleksion over, om der er fremkommet nye oplysninger i undersøgelsesperioden, der ændrer fokus for undersøgelsen.» Læs mere om tragtmodellen på: PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSEN I eksemplerne planlægges de forskellige undersøgelsesaktiviteter. Det giver sagsbehandleren et overblik over hvilke oplysninger, der skal indhentes, samt hvem der skal tales med og om hvad. Derudover hvornår de forskellige undersøgelsesaktiviteter skal foregå. Det er med til at strukturere undersøgelsesforløbet, så den børnefaglige undersøgelse kan afsluttes hurtigst muligt og indenfor tidsfristen. Sagsbehandleren kan vælge at udlevere oversigten over de forskellige undersøgelsesaktiviteter til barnet og familien. Det kan understøtte en fælles forståelse af, hvad der skal ske på hvilket tidspunkt i forløbet, og hvornår undersøgelsen forventes at være afsluttet. Samtidig skal de vide, hvad de har indflydelse på og ikke har indflydelse på i undersøgelsesforløbet. Opsummerende: Planlæg de forskellige undersøgelsesaktiviteter, så der er et overblik over, hvem der skal tales med og hvornår. Det kan suppleres med en oversigt over hvilke oplysninger, der skal indhentes, hvornår de skal indhentes og fra hvem. 6
7 Opmærksomhedspunkter TYDELIG OG KLAR SAMMENHÆNG MELLEM BESKRIVELSE, ANALYSE OG FAGLIG VURDERING I eksemplerne er undersøgelsens fokus ledetråden gennem undersøgelsen fra beskrivelsen over analysen til den faglige vurdering. Samtidig er det vigtigt at holde de tre elementer i den børnefaglige undersøgelse tydeligt adskilt. BESKRIVELSE Beskrivelsen indeholder de vigtigste informationer om situationer og adfærd med konkrete eksempler på barnets eller familiens forhold, som danner grundlag for den efterfølgende analyse og faglige vurdering. Beskrivelsen skal kun medtage essensen af de dele, som understøtter undersøgelsens fokus. Det skal fremgå tydeligt, hvem der har bidraget med oplysningerne og hvornår. Det vil ofte være mest hensigtsmæssigt at indhente alle relevante informationer, inden undersøgelsen påbegyndes, men det kan dog være nødvendigt at indhente nye informationer undervejs. Gengivelsen af de indhentede oplysninger skal være konkret, præcis, objektiv og ikke-vurderende. Det vil sige uden fortolkning og uden anvendelse af negativt og positivt ladede begreber. Beskrivelsen skal både afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og i omgivelser. Beskrivelsen kan indeholde eksempler i beskrivende form fra fagprofessionelle og fra barnets private netværk med konkrete observationer eller erfaringer, som illustrerer barnets vanskeligheder eller ressourcer. Her skal det fremgå tydeligt, hvem der har udarbejdet beskrivelsen, på hvilket grundlag, og hvordan sagsbehandleren har afdækket betydningen heraf. Herunder hvem sagsbehandleren har talt med og hvorfor, for at få afdækket den fagprofessionelles beskrivelse. Sagsbehandleren skal sikre, at barnets situation og adfærd er beskrevet tilstrækkeligt til at kunne vurdere, om barnet og familien har behov for særlig støtte. Der vil være situationer, hvor sagsbehandleren må anmode om endnu en udtalelse eller sikre, at der udarbejdes en udredning af barnets behov. I beskrivelsen er det vigtigt, at sagsbehandleren inddrager barnet og familien ved for eksempel at lade dem forholde sig til og kommentere på de oplysninger, der er kommet frem i undersøgelsen, eller ved at vælge at bruge barnets og familiens egne ord og beskrivelser, for at undgå vurderinger. Opsummerende: Gengiv barnet, forældres eller fagprofessionelles beskrivelser af barnets situation og adfærd ved konkrete eksempler på de forhold, som beskrives. Beskrivelsen skal afdække både ressourcer og problemer hos barnet, familien og i omgivelserne. Gengiv essensen af oplysningerne på sagen, som understøtter undersøgelsens fokus. Det er således ikke nødvendigt at sætte alle informationer ind fra for eksempel fagprofessionelle, da alle oplysninger på sagen er journaliseret. Undgå at lave vurderinger, men vær objektiv i beskrivelsen. Hvis der gengives beskrivelser af fagpersoner, forældre eller andre, skal det være tydeligt, hvem der har udarbejdet beskrivelsen og hvorfor for eksempel læreren beskriver, det han gør. ANALYSE Analysen har en opsummerende og samlende karakter, og indeholder derfor ikke nye oplysninger. Hensigten med analysen er at sammenholde barnets og familiens situation samt omgivelser ud fra de indhentede oplysninger og beskrivelser, og dermed give et overblik over barnets og familiens samlede situation og behov for støtte. Det er i sammenfatningen, det skal fremgå, hvis fokus for undersøgelsen har ændret sig. I analysen skal der ske en sammenfatning af den indhentede viden for hver af de relevante dimensioner. Denne skal såvel omhandle vanskeligheder som ressourcer, for at det er muligt at vurdere barnets og familiens samlede støttebehov. Ved at systematisere, sammenholde og analysere den viden og de perspektiver, som barnet, familien, det private netværk og fagprofessionelle bidrager med om barnet og familien, udleder sagsbehandleren, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der har betydning for barnets forhold, og afvejer dem i forhold til hinanden. Det skal være tydeligt, hvordan sagsbehandleren kommer frem til de vurderinger, der fremgår af analysen. Det kan ske ved inddragelse af teoretisk viden og viden fra praksis, til at reflektere over de afdækkede forhold men uden at teorien beskrives særskilt. 7
8 Opmærksomhedspunkter Samtidig er det vigtigt, at sagsbehandleren forholder sig til eventuelle modstridende oplysninger fra forældre og de fagprofessionelle, og hvorfor ét udsagn er tillagt mere vægt end et andet. Sagsbehandleren kan i analysen pege på saglige og faglige antagelser eller hypoteser om udviklingen af barnets og familiens fremadrettede vanskeligheder. Herunder på konsekvenserne af ikke at sætte ind i forhold til barnets og familiens vanskeligheder. Familien skal opleve sig som ligeværdige med sagsbehandleren i processen. De skal opleve, at sagsbehandleren tillægger deres udtalelser og vurderinger værdi. Barnet og forældrene er vigtige kilder i forhold til at beskrive barnets samlede situation. Opsummerende: Sammenhold barnets og familiens situation ud fra de indhentede oplysninger og beskrivelser. Udled de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der har betydning for barnets forhold, og afvej dem i forhold til hinanden. Sammenhold viden om barnets og familiens konkrete forhold ved inddragelse af teoretisk viden og viden fra praksis, til at reflektere over de afdækkede forhold men uden at det beskrives særskilt. FAGLIG VURDERING Den faglige vurdering er en begrundet stillingtagen til, om barnet og familien har behov for særlig støtte. På baggrund af en afvejning af risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er fremkommet i analysen, skal sagsbehandleren vurdere barnets og familiens behov for støtte. Sagsbehandleren skal her anvende sin viden om forskellige typer af støtte og deres virkninger, retningslinjerne i kommunen, samt om og hvordan barnets og familiens behov bedst afhjælpes. Begrundelserne for at tildele støtte skal være tydelig og tage afsæt i den foreliggende analyse af barnets og familiens samlede situation. Der skal samtidig tages stilling til, hvordan det private netværk kan støtte barnet eller den unge og familien. Såfremt der iværksættes støtte, skal sagsbehandleren redegøre for, hvilken type støtte, der vil være egnet til at afhjælpe barnets og familiens behov. Derudover skal barnet og forældrene have mulighed for at gennemgå sagen med sagsbehandleren. Herunder at kunne udtale sig samt få justeret i den børnefaglige undersøgelse, hvis de føler sig fejlciteret. Opsummerende: Begrund hvorfor barnet og familien har behov for særlig støtte ud fra de forhold, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse - og i bekræftende fald hvilken støtte. Gengiv de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er fremkommet i analysen, og vurderer barnets og familiens behov for støtte. Gengiv hvilke ressourcer forældrene og netværket har, for at kunne imødegå eller løse barnets vanskeligheder. Redegør for hvilken støtte, der vil være egnet til at afhjælpe barnets og familiens behov. HANDLEPLAN MED TYDELIGE OG MÅLBARE MÅL Til hvert eksempel på en børnefaglig undersøgelse er der udarbejdet en tilhørende handleplan. Handleplanen er både et redskab til at inddrage barnet og familien i udformningen af de konkrete mål, som skal være retningsgivende, og et redskab til løbende at følge barnets og familiens udvikling og forandring, samt følge op på indsatsen i samarbejde med barnet, familien, leverandører og netværket. I handleplanen noteres den støtte, sagsbehandleren peger på, som nødvendig for at imødekomme barnets og familiens behov, og dermed sikre den nødvendige udvikling og forandring. Formuleringen af de konkrete mål i handleplanen, skal have en klar sammenhæng til den bekymring, der er for barnet og de fokusområder, der er afdækket i undersøgelsen. Det skal være tydeligt, hvilke behov de enkelte mål relaterer sig til, og målene skal være beskrevet så konkret som muligt. Der skal opstilles konkrete og målbare kvantitative eller kvalitative mål, som er lette at følge op på. 8
9 Opmærksomhedspunkter Det vil også gøre det tydeligere for barnet og familien samt leverandøren, hvad der konkret skal opnås med indsatsen og hvilke positive forandringer, der skal kunne ses hos barnet og familien. Det skal fremgå ud for hvert mål, hvem der er ansvarlig for at arbejde med at understøtte målet og følge op herpå. De ansvarlige kan både være barnet, familien, omgivelserne og de professionelle omkring barnet. Hermed bliver det klart, hvordan forskellige parter arbejder med dele af den samme indsats, og hvordan de hver især understøtter de samme mål for barnet og familien. Det er vigtigt, at alle tiltag der iværksættes, med henblik på at understøtte den positive udvikling og forandring for barnet og familien, fremgår af handleplanen. Udover den støtte der er forankret i service loven, skal øvrige tiltag også beskrives. Det kan være en aftale med en bedsteforælder om at passe barnet to gange om ugen, eller et tiltag i barnets skole i forhold til at genetablere barnets trivsel i skolen og glæde ved at lære. Hermed fremstår det tydeligt for alle involverede, hvordan de hver især skal understøtte barnet og familien. Samtidig er det vigtigt, at både barnet og familien, samt alle parterne omkring barnet og familien, har en fælles forståelse af formålet med og indholdet i indsatserne. Alle skal vide præcis hvilken udvikling og forandring, de hver især skal være med til at skabe for barnet og familien. Det kan opnås ved, at alle parter er involveret i at beskrive formål, mål og indsatser, at beskrivelserne er i et let tilgængeligt og forståeligt sprog samt, at indsatsen tales grundigt igennem med alle parter for at sikre, at alle ved hvad, der skal ske, og hvorfor det skal ske. Det kan også være ved at beskrive parternes holdninger til handleplanen konkret og præcist ved brug af deres egne udsagn. Det er ikke nødvendigvis muligt at opnå en fælles forståelse af problemet, men ønskeligt at nå frem til et godt samarbejde om nogle fælles mål. Opsummerende: Handleplanen er et redskab til: - at inddrage barnet og familien i udformningen af de konkrete mål - at følge den positive udvikling og forandring hos barnet og familien - at følge op på indsatsen i samarbejde med barnet, familien, leverandører og netværket I handleplanen noteres den støtte, sagsbehandleren peger på, som nødvendig for at imødekomme barnets og familiens behov og dermed sikre den nødvendige udvikling og forandring. De konkrete mål i handleplan, skal have en klar sammenhæng til den bekymring, der er for barnet, og de fokusområder, der er afdækket i undersøgelsen. Det skal være tydeligt, hvilke behov de enkelte mål relaterer sig til, og målene skal være beskrevet så konkret som muligt. Opstil konkrete og målbare kvantitative og kvalitative mål, som er lette af følge op på. Alle tiltag der iværksættes, med henblik på at understøtte den positive udvikling og forandring for barnet og familien, fremgår af handleplanen. Udover den støtte der er forankret i service loven, skal øvrige tiltag også beskrives. INSPIRATION: ARBEJD SMART For hvert fokusområde angiver du problemer, ressourcer, mål og delmål med anvendelse af SMARTe mål: Specifikke mål. Hjælpespørgsmål til at gøre målene specifikke er: Hvad vil vi opnå? Hvorfor? For hvem? Målbare mål. Hjælpespørgsmål til at gøre mål målbare er: Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt? Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag? Accepterede (og Attraktive) mål. Hjælpespørgsmål er her: Giver målet mening for alle (forældre/barnet/den unge og fagpersoner/personale omkring barnet eller den unge)? Kan alle involverede se egen rolle og ansvar? Realistiske mål. Hjælpespørgsmål: Tror vi på, målet kan nås i løbet af den afsatte periode? Har vi ressourcer (økonomi og medarbejdere) til at nå det? Hvad kan understøtte vores mål? Hvad kan modarbejde vores mål? Tidsafgrænset mål. Hjælpespørgsmål: Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål skal være nået? Er det klart for alle involverede, hvornår vi skal nå vores mål? 9
10 Materialer MATERIALER TIL INSPIRATION, REFLEKSION OG LÆRING På Socialstyrelsens hjemmeside er det muligt at finde de tre eksempler på, hvordan den børnefaglige undersøgelse og handleplan kan se ud, som dokumentation på det gennemførte undersøgelsesforløb. Udover de tre eksempler på børnefaglige undersøgelser og handleplaner, er der udarbejdet en række inspirationsmaterialer, som kan bidrage til, at både nyuddannede og erfarne sagsbehandlere udvikler og reflekterer over egen praksis. Et refleksionsredskab, der kan kvalificere den faglige refleksion blandt sagsbehandlere på børne- og ungeområdet samt studerende på efter- og videreuddannelser. En introduktionsfilm til børnefaglige undersøgelser og handleplaner der viser de udfordringer, der kan være forbundet med sagsbehandlingsarbejdet. Seks film med sagsbehandlere, der forholder deres egen praksis til relevante socialfaglige overvejelser. Arbejdsspørgsmål til eksemplerne og filmene.» På Socialstyrelsens hjemmeside er det muligt at finde alle materialerne. 10
11 Referenceliste REFERENCELISTE Socialstyrelsen (2012): Barnets velfærd i centrum ICS-Håndbog Socialstyrelsen (2011): Håndbog om Barnets Reform Lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 af lov om social service Vejledning nr om særlig støtte til børn og unge og deres familier af 7. januar 2014 (vejledning nr. 3 til serviceloven) Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven nr /1 (Barnets Reform) Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr /1 (Anbringelsesreform). 11
12 EKSEMPEL 03
VEJLEDNING TIL UNDERVISERE
Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereInfomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet
Infomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet Velkommen 09.30-10.00 Morgenbrød 10.00 11:00 Velkomst, vision og forenklingen af ICS 11.00-11.10 Kaffepause 11.10-12.00 Præsentation af udredningsværktøjet
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereNy børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50
Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Nr. Aktør Aktivitet Beskrivelse Uge 1 1. Teamleder Sagsbehandler 2 Sagsbehandler Overlevering af ny undersøgelsessag 0,25 time Uge 1: Indkaldelse til underretningsmøde
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereKøbenhavns Kommune - Socialforvaltningen. Opsummering af Kvalitet & Lærings arbejde 2011/2012
Københavns Kommune - Socialforvaltningen Opsummering af Kvalitet & Lærings arbejde 2011/2012 Til Socialudvalget, september 2013 Indledning og rammesætning Et godt myndighedsarbejde har afgørende betydning
Læs mereAnbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen
Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger
Læs mereTilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereOversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d
NOTAT Kontor Til: Socialtilsyn og national koordination Socialtilsynene Dato: Kontor for socialtilsyn og national koordination Sagsnr: 2016-9044 Hanne Sognstrup hso@socialstyrelsen.dk Oversigt over anbefalinger
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereVejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune
Vejledning til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning 4 3. Formål og intentioner med
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereHåndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning
Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard Handleplan
Aabenraa kommune Juni 2018 Kvalitetsstandard Handleplan Indhold Handleplansmøder... 1 Hvornår skal der udarbejdes handleplaner... 2 Indhold i handleplaner... 3 Særligt for døgnanbringelser i Aabenraa kommune...
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereBilag 1, Lovoverholdelsesprocenter Borgercenter Børn og Unge, 1. kvartal 2018
Bilag 1, Lovoverholdelsesprocenter Borgercenter Børn og Unge, 1. kvartal 2018 Dette skema viser udviklingen i lovoverholdelsesprocenter i Borgercenter Børn og Unges ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet har
Læs mereDepartementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle
Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereUdviklingsplan for det specialiserede børneområde
Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort
Læs mere10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet
30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereForslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud
Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud DATO Kort beskrivelse af forslag til nyt behandlingstilbud Sidst rettet Udredningsopgaverne skal fremover
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereINSPEKTION AF WIBRANDTSVEJ ENDELIG RAPPORT
INSPEKTION AF WIBRANDTSVEJ ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 INSPEKTION AF BØRNE- FAMILIEINSTITUTIONEN WIBRANDTSVEJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING
Læs mereAfrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune November /MT Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereBARNETS VELFÆRD. Få magneterne. i spil. ICS-trekanten Integrated Children s System
BARNETS VELFÆRD Få magneterne i spil ICS-trekanten Integrated Children s System Kære superbruger, Brug magnetredskabet og: Lær ICS bedre at kende. Lav tragtmodellen. Bliv inspireret til analysen. Øvelserne
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereI Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen.
Familieafdelingens Socialfaglige metode. I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen. På basis af engelske og svenske
Læs mereBØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER
BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER BILAG BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 BORGERRÅDGIVERENS OBSERVATIONER OG VURDERINGER 5 BILAG 2 METODE
Læs mere12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet
København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være
Læs mereVejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge
til effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af redskab
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereVirksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011
Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereUdsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar
Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereRegion Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer
Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereOpstart af analyse af underretninger.
Punkt 6. Opstart af analyse af underretninger. 2013-36572. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At der i første halvdel af 2014 gennemføres en stikprøve
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereHvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret
Læs mereBilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2
Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2 Indholdsfortegnelse Modtagelse af underretning... 2 Børnefaglig undersøgelse... 4 Handleplan ifb med forebyggende foranstaltning... 7 Handleplan
Læs mereEmne: Kolding Kommunes ansvar over for børn, unge og deres familie med behov for særlig støtte
Notatark Emne: Kolding Kommunes ansvar over for børn, unge og deres familie med behov for særlig støtte 8. februar 2018 - Sagsnr. 18/2869 - Løbenr. 29817/18 I Kolding kommune er ansvaret for sagsbehandling
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kommunikation
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale tilbud
Læs mereUanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26.0.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Molevitten Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen
Læs mereInddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens
Læs mereAfrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Januar Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre tværfagligt
Læs mereForebyggende indsatser for unge og familier
Kontakt og visitation For henvendelser vedr. visitation: Leder af VIFU Forebyg Bo Rasmussen 3113 7620 eu3t@kk.dk Leder af VIFU Kristian Skow Hopp 3118 6910 b74m@kk.dk For øvrige henvendelser og spørgsmål:
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereMELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereRammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)
Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM
Læs mereVejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg
Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg UDFYLDES AF FORÆLDRENE Basisoplysninger om barnet og familien Hjemmetræningens indhold og metode Tids- og faseplan ʆ ʆ Forældrenes beskrivelse af familiens
Læs mere