Kontrolfrekvensvejledning 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontrolfrekvensvejledning 2011"

Transkript

1 Kontrolfrekvensvejledning 2011 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) Afsnit I... 2 Indledning... 2 Formål og anvendelse... 2 Fødevarekontrollen... 2 Risiko- og behovsorienteret basiskontrol... 3 Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen... 4 Afsnit II... 5 Kontroltyper og -aktiviteter... 5 Kapitel Begreber og definitioner Virksomhed Kontrolbesøg Dokumentation af kontrolbesøg Standard- og elitefrekvenser for kontrolbesøg Elitestatus Kontrolkrav på særlige kontrolområder... 6 Kapitel Ordinære kontrolbesøg... 6 Kapitel Ekstra kontrolbesøg Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger Skærpet kontrol Opfølgende kontrolbesøg i øvrigt Bestilte kontrolbesøg Ekstra kontrol ved forbrugerklager i ultralav- og lavrisiko virksomheder... 9 Kapitel Anden kontrol... 9 Afsnit III Fastsættelse af frekvenser for ordinære kontrolbesøg Kapitel Individuel fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i den enkelte virksomhed Fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i sæsonvirksomheder Fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i virksomheder, der bliver etableret eller ændrer status i løbet af året Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i virksomheder på engrosområdet Kapitel Brancher Afsnit IV Kontrolplanlægning Planlægning af ordinær kontrol i detailvirksomheder med standardfrekvens Planlægning af ordinær kontrol i engrosvirksomheder med standardfrekvens Planlægning af ordinær kontrol i detail med engrosvirksomhed Planlægning af ordinær kontrol i virksomheder med elitestatus Særlig kontrolplanlægning i kødvirksomheder Kontrolplanlægning i virksomheder, der er registeret som 3. partscertificerede Planlægning af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger Tidsforbrug på kontrolbesøg Afsnit V Ikrafttræden Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 1 af 16

2 Afsnit I Indledning Denne vejledning beskriver bestemmelserne i bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater, herefter benævnt kontrolbekendtgørelsen. Vejledningen er rettet mod tilsynsmyndigheden som foretager kontrol med fødevarevirksomheder m.v. Vejledningen skal læses sammen med kontrolbekendtgørelsen og kontrolvejledningen, som findes på fødevarestyrelsens hjemmeside (www.fvst.dk). Kontrolvejledningen indeholder generelle retningslinjer, som de tilsynsførende følger, når de kontrollerer fødevarevirksomheder mv. Kontrolfrekvensvejledningen opdateres årligt. Formål og anvendelse Vejledningens formål er at sikre, at tilsynsmyndigheden følger ensartede principper for fastsættelse af basiskontrollen i fødevarevirksomheder mv., der er autoriserede eller registrerede eller har registrerede aktiviteter i henhold til autorisationsbekendtgørelsen. Vejledningen beskriver rammer og principper for fastlæggelse af omfanget af ordinær kontrol i fødevarevirksomheder mv., herunder fastsættelse og tildeling af standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol samt retningslinier for kontrolplanlægning. Desuden beskriver vejledningen retningslinier for ekstra kontrol som fx opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger, der skal udføres som supplement til den ordinære kontrol. Vejledningen omfatter udover den generelle del: Standard- og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder (bilag 1) Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder (bilag 2) Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet på engrosområdet (bilag 3) Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder m.v. (bilag 4) Retningslinier for kontrolplanlægning på slagterier og engros kødvirksomheder (bilag 5) Kodeks for gebyrbelagte kontrolbesøg (bilag 6) Kontrol i Grønland er ikke omfattet af denne vejledning. Fødevarekontrollen Formålet med fødevarekontrollen er, at færre mennesker bliver syge af den mad de spiser, og at flere virksomheder overholder reglerne. Fødevarekontrollen i fødevarevirksomheder mv. gennemføres som en kombination af flere kontrolindsatser, hvor kontrol og vejledning af fødevarevirksomheder har til formål at få så mange fødevarevirksomheder som muligt til at forstå og følge reglerne. I det følgende vises en oversigt over forskellige af fødevarestyrelsens kontrolindsatser på fødevareområdet. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 2 af 16

3 Kontrolindsats Basiskontrol Autorisationsbesøg Ordinære kontrolbesøg efter faste frekvenser Ekstra kontrol efter anmærkninger Anden kontrol på særlige områder efter faste frekvenser Prioriteret basiskontrol Ordinære kontrolbesøg målrettet særlige indsatsområder Kontrolkampagner Basiskontrollen er regelmæssig, forebyggende og gennemføres normalt efter faste frekvenser eller retningslinjer. Gennem kontrol og vejledning af virksomheden sætter kontrolbesøget effektivt fokus på den generelle standard i virksomheden. Udgangspunktet for basiskontrollen er virksomhedernes behandling og salg af fødevarer, godkendelsesvilkår og de øvrige forhold, som kan påvirke fødevarernes sikkerhed. Prioriteret basiskontrol planlægges mere fleksibelt og målrettes særlige indsatsområder. Prioriteret basiskontrol gennemføres i brancher eller virksomheder, der af forskellige konkrete og faglige årsager har behov for det. Indsatsområderne prioriteres fra år til år, men kontrollens fokus i den enkelte virksomhed svarer til den øvrige basiskontrol. Kontrolbesøg i forbindelse med kontrolkampagner er målrettet et eller flere kontrolemner, og kontrollen og vejledningen er mere dybdegående. Kampagnerne øger synligheden af kontrollen, og gennem information før, under og efter kampagnerne gøres virksomhederne opmærksomme på reglerne og på risikoen ved at overtræde dem. Udover de nævnte kontrolindsatser findes fx fødevarestyrelsens rejsehold, som fokuserer på særlige indsatsområder og problemstillinger. Risiko- og behovsorienteret basiskontrol Kontrolomfanget i fødevarevirksomheder bestemmes ud fra en risiko- og behovsorienteret vurdering. Det betyder, at kontrolindsatsen prioriteres, differentieres og målrettes mod brancher og virksomheder, hvor fødevarerisikoen og behovet for kontrol er størst. Risikovurderingen foretages på brancheniveau. Forskelle i risici mellem forskellige brancher af fødevarevirksomheder m.v. kommer til udtryk ved differentierede standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol. Behovsvurderingen foretages på virksomhedsniveau. Her vil forskelle mellem virksomhedernes evne og vilje til at overholde fødevarelovgivningen medføre enten mindre kontrol fastsat ved elitefrekvenser for virksomheder, der har opnået elitestatus eller mere kontrol i form af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger. Frekvenser for ordinær kontrol for risikogrupper fastsættes i kontrolbekendtgørelsen. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 3 af 16

4 Nedenfor vises en oversigt over sammenhængen mellem risikovurdering og behovsorientering. Mørkhøj Tilsynsmyndighed Risikofaktorer for branche Risikovurdering af brancher Virksomhedens aktiviteter Risikogruppe Branchevalg Detail Engros Individuel vurdering af kontrolbehov i engros Kontrolomfang Standard- og elitefrekvens, ekstra kontrol mv. Behovsvurdering af virksomheder Kontrolhistorik Kontrolbesøg Gebyr Tid Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen Fødevarestyrelsens ledelse kan efter drøftelse med Fødevareministeriets departement omprioritere kontrolindsatsen i forhold til kontrolfrekvensvejledningen, hvis det på grund af særlige forhold ud fra en faglig betragtning skønnes nødvendigt. Sådanne særlige forhold kan for eksempel være: Fødevareforureninger, tilbagetrækningssager, opsporingsarbejde og lignende, der nødvendiggør en særlig indsats eller behov for intensiveret efterforskning på et bestemt fødevareområde. Ekstraordinære kontrolindsatser, fx kontrolkampagner eller lignende, som ikke har været planlagt fra årets start. Behov for at flytte ressourcer fra fødevarekontrollen til veterinærområdet, for eksempel ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme. Enhver beslutning om omprioritering skal godkendes af Fødevareministeriets departement. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 4 af 16

5 Afsnit II Kontroltyper og -aktiviteter Kapitel Begreber og definitioner Begreber og definitioner, der anvendes i denne vejledning, er beskrevet i Kontrolvejledningens afsnit 2, Begreber og definitioner. I det følgende er dog beskrevet enkelte begreber, som er tæt knyttet til kontrollen med fødevarevirksomheder. 1.2 Virksomhed I fødevarelovgivningen anvendes betegnelsen virksomhed. I kontrolsammenhænge anvendes i stedet betegnelsen kontrolobjekt. Et kontrolobjekt er et udtryk for den enhed, der kontrolleres, og som modtager en selvstændig kontrolrapport. Et kontrolobjekt er f.eks. en dagligvareforretning, en restaurant, en brødfabrik, en bagerafdeling i et supermarked eller et hospitalskøkken. 1.3 Kontrolbesøg Et kontrolbesøg bør gennemføres som et sammenhængende forløb af højst én dags varighed. I særlige tilfælde, hvor der er tale om fysisk store virksomheder eller omfattende kontrol, kan et kontrolbesøg i engrosvirksomheder undtagelsesvist strække sig over to eller flere på hinanden følgende arbejdsdage, hvis der er en faglig begrundelse for det. 1.4 Dokumentation af kontrolbesøg Ved kontrolbesøg udarbejdes en kontrolrapport som dokumentation for den gennemførte kontrol. Udarbejdelse og offentliggørelse af kontrolrapporter i detail- og engrosvirksomheder er beskrevet i Vejledning om detailrapporten og offentliggørelse og Vejledning om engrosrapporten og offentliggørelse. Disse vejledninger er bilag til Kontrolvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 1.5 Standard- og elitefrekvenser for kontrolbesøg I bilag 1 findes standard- og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i alle brancher af fødevarevirksomheder. 1.6 Elitestatus Fødevarevirksomheder med standardfrekvens 0,5 eller mere kan opnå elitestatus (elitevirksomheder). For brancher med standardfrekvens på 1 eller derover findes desuden særlige elitefrekvenser for virksomheder, der opnår elitestatus. Elitevirksomheder i risikogruppe Særlig høj kan efter ét år med elitestatus opnå en yderligere reduktion af elitefrekvensen, jævnfør bilag 1. Virksomheden opnår elitestatus når: Virksomhedens seneste 4 kontrolrapporter er uden anmærkninger, og samtlige kontrolrapporter gældende for de seneste 12 måneder ligeledes er uden anmærkninger. Virksomheden er registeret som 3. partscertificeret, og den ikke har fået anmærkninger på de seneste 2 kontrolrapporter, jævnfør kontrolbekendtgørelsen. 3. partscertificerede virksomheder, der får mere end 12 årlige kontrolbesøg, må ikke have anmærkninger på kontrolrapporter de seneste 2 måneder. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 5 af 16

6 Elitestatus bortfalder: Når virksomheden får anmærkninger på en kontrolrapport. Ved ejerskifte bortset fra i en 3. partscertificeret virksomhed, hvis virksomheden dokumenterer, at 3. partscertificeringen fortsætter uændret. Når certificeringen ophører i en 3. partscertificeret virksomhed, medmindre virksomheden opfylder betingelserne for at opnå elitestatus på baggrund af kontrolhistorikken. I forbindelse med ejerskifte og flytning kan virksomheden på særlige betingelser få videreført kontrolresultater fra tidligere ejer eller virksomhed, jf. kontrolbekendtgørelsen. Virksomheden har efterfølgende mulighed for at opnå elitestatus ved førstkommende kontrolbesøg. Alle kontrolresultater, der gives på en kontrolrapport, tages med i vurderingen af virksomhedens eventuelle elitestatus. Når virksomhedens elitestatus bortfalder, gennemføres kontrollen igen efter standardfrekvensen. 1.7 Kontrolkrav på særlige kontrolområder På særlige kontrolområder findes kontrolkrav, der skal overholdes, uanset de i denne vejledning nævnte krav til kontrolfrekvenser og -planlægning. Dette er for eksempel tilfældet inden for følgende kontrolområder: Økologikontrol Kontrol i forbindelse med importaktiviteter Kontrol i forbindelse med eksportaktiviteter Kontrol med specificeret risikomateriale (SRM) Kontrol med handelsnormer for frugt og grønt Kontrol med indførsel, oplagring, distribution og formidling i foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer til privat brug (branche A). Kontrol med fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug (branche A). Kontrol med dyrevelfærd på slagterier. Disse kontrolkrav er beskrevet i de relevante regler og vejledninger på områderne. Kapitel Ordinære kontrolbesøg Ordinær kontrol i den enkelte virksomhed gennemføres efter standard- eller elitefrekvenserne fastsat i bilag 1. Kontrolbesøg fordeles over året, så virksomheden kontrolleres med passende intervaller. Det første ordinære kontrolbesøg i nyetablerede, registrerede virksomheder og ved ejerskifte skal som udgangspunkt gennemføres inden for en periode, der står i rimeligt forhold til virksomhedens standardfrekvens, dog senest inden for 6 måneder. Eksempelvis bør en virksomhed med standardfrekvens 3 efter et ejerskifte have det første ordinære kontrolbesøg inden for 4 måneder. I virksomheder med kontrolfrekvens Efter behov skal der foretages et ordinært kontrolbesøg i forbindelse med nyetablering. Dette gælder dog ikke for virksomheder med frekvens Efter behov i branchegrupperne "Fødevarevirksomheder med primærproduktion" og "Øvrige, hvor der ved nyetablering kun skal gennemføres et ordinært kontrolbesøg, hvis der er en konkret begrundelse. Ved ejerskifte i virksomheder med kontrolfrekvens Efter behov skal der kun gennemføres kontrolbesøg, hvis der er en konkret begrundelse. Desuden kan kontrol i virksomheder med Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 6 af 16

7 kontrolfrekvens Efter behov foretages i forbindelse med kontrolkampagner eller prioriteret basiskontrol.. Der gælder særlige retningslinier for: - Virksomheder, der i forbindelse med ejerskifte eller flytning viderefører kontrolhistorikken fra tidligere ejer eller virksomhed. Disse virksomheder skal have det første ordinære kontrolbesøg inden for 2 måneder. - Nyetablerede, autoriserede virksomheder, som skal have et autorisationsbesøg inden virksomheden påbegynder sine aktiviteter, jævnfør autorisationsvejledningen. Kontrol i sæsonvirksomheder gennemføres, når virksomheden har åbent. Det er derfor vigtigt at få oplysninger om åbningsperioder. Årets første ordinære kontrolbesøg bør gennemføres hurtigst muligt efter sæsonåbning. Omfanget af ordinær kontrol er nærmere beskrevet i afsnit IV om kontrolplanlægning. Ordinære kontrolbesøg gennemføres ved brug af en kombination af flere kontrolmetoder. I virksomheder, hvor der kræves skriftlige egenkontrolprogrammer, gennemføres kontrollen med udgangspunkt i kontrolmetoden audit. I virksomheder, hvor der ikke kræves skriftligt egenkontrolprogram, er tilsyn og overvågning, fysisk kontrol og dokumentkontrol de foretrukne kontrolmetoder. Definitioner på kontrolmetoder fremgår af Kontrolvejledningen. Audit er en planlagt, systematisk gennemgang og kontrol af virksomhedens egenkontrolprogram, handlinger og egenkontrolresultater. Forberedelse og gennemførelse af audit er nærmere beskrevet i Vejledning om audit, som er et bilag til Kontrolvejledningen. Kapitel Ekstra kontrolbesøg I nogle tilfælde forberedes og udføres ekstra kontrolbesøg med samme kontrolomfang og -metode som ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder, jævnfør afsnit IV om kontrolplanlægning. Dette er tilfældet ved - Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger, - Forbrugerklager i lavrisiko virksomheder og - Bestilte kontrolbesøg. I andre tilfælde kontrolleres udelukkende enkelte forhold for eksempel i forbindelse med - Forbrugerklager (bortset fra lavrisiko virksomheder), - Smitteopsporing i forbindelse med udbrud af fødevarebårne sygdomme og - Tilbagetrækningssager. Ved disse kontrolbesøg benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante, for eksempel audit eller fysisk kontrol. Ekstra kontrolbesøg kan normalt ikke erstatte ordinære kontrolbesøg. 3.2 Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger Der gennemføres som udgangspunkt et opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger ved kontrollen i en virksomhed. Anmærkninger omfatter indskærpelser, påbud, forbud, bøder og politianmeldelser. Det opfølgende kontrolbesøg gennemføres inden for rimelig tid, efter at anmærkningen er givet, eller en eventuel frist er udløbet, og i rimelig tid inden det næste ordinære kontrolbesøg. Der skal dog tages hensyn til bl.a. overtrædelsens karakter og virksomhedens kontrolfrekvens. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 7 af 16

8 Som udgangspunkt skal der følges op på anmærkningen senest to måneder efter det kontrolbesøg, der gav anledning til anmærkningen. Der kan dog være forhold i en sag, der medfører, at besøget først meningsfyldt kan gennemføres senere, for eksempel frister eller andre praktiske foranstaltninger. Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger har samme kontrolomfang og -metode som ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder, jævnfør afsnit IV om kontrolplanlægning. I virksomheder med mere end 12 årlige kontrolbesøg er retningslinjerne for opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger beskrevet i bilag 5, kontrolplanlægning i kødvirksomheder i afsnittet om planlægning af opfølgende kontrolbesøg i den enkelte virksomhed. Disse retningslinjer gælder for opfølgning på anmærkninger ved ordinære kontrolbesøg. Opfølgning på anmærkninger ved anden kontrol kan foretages i forbindelse med anden kontrol. Det opfølgende kontrolbesøg kan i enkelte tilfælde undlades, hvis kontrollen kan gennemføres mere hensigtsmæssigt på anden vis for eksempel ved administrativ kontrol (skrivebordskontrol) af indsendt dokumentation. Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger kan normalt ikke erstatte ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvenserne, da opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger blandt andet har til formål at øge kontrolaktiviteten i virksomheden. Det gælder også for engrosvirksomheder i risikogruppe særlig høj, som har standardfrekvens 5. Opfølgning på anmærkninger kan undtagelsesvist foretages på et ordinært kontrolbesøg i følgende tilfælde: Opfølgning på anmærkninger, hvortil der er knyttet en frist (typisk påbud), som betyder, at tidspunktet for fristens udløb er nogenlunde sammenfaldende med et planlagt ordinært kontrolbesøg. Opfølgning på anmærkninger, der gives på et opfølgende kontrolbesøg, hvis der er planlagt et ordinært kontrolbesøg inden for 2 måneder. 3.3 Skærpet kontrol Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at ét opfølgende kontrolbesøg ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at virksomheden får rettet varigt op på de ulovlige forhold, kan det være nødvendigt med skærpet kontrol i en periode. Det vil sige flere ekstra kontrolbesøg inden for et givet tidsrum, jævnfør kontrolvejledningens afsnit 5.2, Kontroltyper og eksempler nævnt i kontrolvejledningens bilag 6. Ved skærpet kontrol i en periode skal kontrolomfang og -metode ved det første af de ekstra kontrolbesøg svare til kontrolomfang og -metode ved ordinære kontrolbesøg. Ved de øvrige ekstra kontrolbesøg kan kontrollen målrettes det eller de aktuelle problemer i virksomheden. 3.4 Opfølgende kontrolbesøg i øvrigt Kontrol i forbindelse med for eksempel tilbagetrækningssager, smitteopsporing ved udbrud af eller mistanke om fødevarebårne sygdomme eller forbrugerklager i andre virksomheder end lavrisiko virksomheder kan udføres som opfølgende kontrolbesøg i de tilfælde, hvor der ikke er planlagt et ordinært kontrolbesøg inden for rimelig tid. I disse tilfælde kan den ekstra kontrol udføres som en målrettet kontrol, hvor der kun kontrolleres de lovgivningsområder, der er relevante i forbindelse med opfølgningen, og der benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 8 af 16

9 3.5 Bestilte kontrolbesøg I følgende situationer kan virksomheder bestille et kontrolbesøg, der skal udføres inden for 2 måneder: Efter anmærkninger på den seneste kontrolrapport, hvor tilsynsmyndigheden ikke foretager opfølgende kontrolbesøg, jævnfør kapitel 3.2. Efter ejerskifte. Dette er dog ikke tilfældet, hvis en virksomhed ansøger om fornyet autorisation i forbindelse med ejerskifte, da virksomheden i så fald skal have et autorisationsbesøg. Efter at virksomheden er blevet registreret som certificeret med henblik på at få tildelt elitestatus. Ved bestilte kontrolbesøg skal kontrolomfang og -metode svare til kontrolomfang og -metode ved ordinære kontrolbesøg. 3.6 Ekstra kontrol ved forbrugerklager i ultralav- og lavrisiko virksomheder I ultralav- og lavrisiko virksomheder skal der i forbindelse med relevante forbrugerklager udføres ekstra kontrolbesøg. For lavrisiko virksomheder er det et supplement til den ordinære kontrol efter standardfrekvensen. Ved ekstra kontrolbesøg i lavrisiko virksomheder skal kontrolomfang og -metode svare til kontrolomfang og -metode ved ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder, jævnfør afsnit IV, Kontrolplanlægning. I ultralavrisiko virksomheder er det tilstrækkeligt at kontrollere de områder, som er relevante i forhold til forbrugerklagen. Ved relevante forbrugerklager i øvrige virksomheder henvises til kapitel 3.4. Kapitel Anden kontrol De fleste kontrolopgaver kan udføres i forbindelse med ordinære eller ekstra kontrolbesøg. I de tilfælde, hvor kontrolopgaverne ikke bliver udført i forbindelse med ordinære eller ekstra kontrolbesøg, gennemføres kontrolbesøget som anden kontrol. Eksempler på kontrolopgaver, som skal udføres som anden kontrol, fordi kontrolområderne kontrolleres hyppigere end den fastsatte kontrolfrekvens: Kontrol før og efter slagtning på slagterier. Kontrol i forbindelse med eksport af kød og kødprodukter til USA og Kina, jævnfør Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande. Kontrol med specificeret risikomateriale. Kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, jævnfør bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner (Restriktionsbekendtgørelsen). Eventuelle særlige krav til hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres i forbindelse med disse besøg, fremgår de relevante regler og vejledninger på området. Eksempler på kontrolopgaver, som kan udføres som anden kontrol, fordi virksomhedens kompleksitet, størrelse eller aktiviteter gør, at det ikke altid kan nås inden for den fastsatte kontrolfrekvens: Kontrol med økologiregler. Kontrol med eksportaktiviteter ud over kontrol i forbindelse med eksport af animalske fødevarer til USA og Kina. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 9 af 16

10 Kontrol med importaktiviteter ud over kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, f.eks. kontrol med import af kosttilskud. Kontrol med handelsnormer. Anden kontrol kan normalt ikke erstatte ordinære kontrolbesøg. Afsnit III Fastsættelse af frekvenser for ordinære kontrolbesøg I bilag 2 placeres brancher af detail- og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed i risikogrupper ud fra en risikovurdering på baggrund af 7 risikofaktorer og i nogle tilfælde ved brug af en korrektionsfaktor. Ud fra den samlede risikovurdering er der fastsat standardfrekvenser og eventuel elitefrekvenser for hver risikogruppe. Disse frekvenser findes i bilag 1. I branchegrupperne Fødevarevirksomheder med primærproduktion, Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, Øvrige, Fødevarekontaktmaterialer (FKM) og Bibrancher der benyttes til registrering af særlige aktiviteter er risikogrupper og kontrolfrekvenser fastsat ud fra andre kriterier. Kapitel Individuel fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i den enkelte virksomhed Tilsynsmyndigheden skal fastlægge antallet af ordinære kontrolbesøg for hver enkelt fødevarevirksomhed i myndighedens område ud fra standard- og elitefrekvenserne for branchen. Hvis virksomheden er tildelt flere brancher, skal kontrolfrekvensen for ordinære kontrolbesøg normalt fastsættes ud fra den branche, der er placeret i den højeste risikogruppe, og som derfor giver flest ordinære kontrolbesøg. I kapitel 6.1 findes dog undtagelser for dette dels for engrosvirksomheder med behandling, der oplagrer egne fødevarer produceret i virksomheden og dels i visse tilfælde for virksomheder i branche I, Kødvirksomheder, mindre, der tildeles bibrancher til beskrivelse af virksomhedens aktiviteter. Er virksomheden tildelt flere brancher, skal de aktiviteter, der er knyttet til den enkelte branche, normalt kontrolleres med den kontrolfrekvens, der svarer til den aktuelle branche. Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen skal der tages hensyn til, om virksomheden har elitestatus. Hvis virksomheden har haft elitestatus i 12 måneder, skal kontrolfrekvensen reduceres yderligere for virksomheder i risikogruppe Særlig høj, jævnfør bilag 1. Virksomheder skal have mindst ét ordinært kontrolbesøg hvert år. Virksomheder med en kontrolfrekvens under 1 skal dog have ordinære kontrolbesøg svarende til den tildelte frekvens. Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen i den enkelte virksomhed tages som udgangspunkt ikke hensyn til virksomhedens størrelse, produktionens omfang eller alsidighed. Disse faktorer vil derimod have indflydelse på varigheden af det enkelte kontrolbesøg. På engrosområdet skal der dog foretages en supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet, jf. kapitel 5.4 og bilag 3, som medfører, at virksomheder i visse risikogrupper med en varemængde og aktivitet, der er væsentlig mindre end det, der som standard karakteriserer branchen, får en reduceret standardfrekvens. I løbet af året kan det være nødvendigt, at tilsynsmyndigheden ændrer det fastlagte antal ordinære kontrolbesøg for den enkelte virksomhed, hvis virksomheden ændrer branche, aktivitet eller opnår eller mister elitestatus. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 10 af 16

11 Det planlagte antal ordinære kontrolbesøg i kontrolobjektregistret (KOR) skal løbende opdateres, så KOR hele tiden afspejler den planlagte ordinære kontrol efter standard- eller elitefrekvensen for virksomheden i det aktuelle kalenderår. Kontrolfrekvensen kan eventuelt reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, virksomheden har eksisteret (nyetablerede virksomheder) eller har haft åbent (sæsonvirksomheder), jævnfør kapitel 5.2 og 5.3 samt bilag Fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i sæsonvirksomheder Der findes to selvstændige brancher for virksomheder med sæsonåbent. Det drejer sig om: Restauranter mv. i branche A, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche C. Chokolade- og konfektureforretninger, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche B. Øvrige sæsonvirksomheder skal placeres i de brancher, der svarer til virksomhedens aktiviteter. Kontrolfrekvensen for sæsonvirksomheder, der bliver indplaceret i en helårsbranche, kan i nogle tilfælde reduceres, så den står i rimelig forhold til virksomhedens åbningsperiode. Ved åbningsperioden forstås den samlede periode, virksomheden har åbent i løbet af året. Hvis for eksempel en virksomhed har åbent fra april til september (seks måneder), 1 uge i efterårsferien og tre uger i december, vil åbningsperioden svare til ca. 7 måneder. For sæsonvirksomheder, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 1 eller mindre, kan frekvensen dog ikke nedsættes. For sæsonvirksomheder, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 2 eller mere, kan frekvensen ikke reduceres til mindre end 1. Eventuel reduktion af kontrolfrekvensen i sæsonvirksomheder skal foretages efter retningslinjerne i bilag Fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i virksomheder, der bliver etableret eller ændrer status i løbet af året Standardfrekvensen for virksomheder, der bliver etableret i løbet af året, kan eventuelt reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, virksomheden har eksisteret. Virksomheder, der opnår eller mister elitestatus i løbet af året, eller elitevirksomheder, der har haft elitestatus i 12 måneder, og som har mulighed for yderligere reduktion af frekvensen, tildeles ny kontrolfrekvens. Denne nye kontrolfrekvens kan eventuelt reduceres, så den står i rimelig forhold til den resterende del af året. Eventuel reduktion af standardfrekvensen i nyetablerede virksomheder eller i virksomheder med ændret elitestatus skal foretages efter retningslinjerne i bilag Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i virksomheder på engrosområdet Standardfrekvensen for virksomheder på engrosområdet kan evt. reduceres på baggrund af en vurdering af andre faktorer end den generelle risiko- og behovsvurdering. Baggrunden for denne særlige individuelle vurdering af kontrolbehovet i engrosvirksomheder er, at engrosvirksomheder i samme branche kan være meget forskellige med hensyn til aktivitet og vareudvalg. Retningslinier for supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i virksomheder på engrosområdet er beskrevet i bilag 3. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 11 af 16

12 Kapitel Brancher Hver virksomhed skal tildeles en hovedbranche og evt. en eller flere bibrancher. Hovedbranchen vælges ud fra den aktivitet, der bedst karakteriserer virksomheden. Virksomhedens evt. øvrige aktiviteter karakteriseres ved bibrancher. I detail, bortset fra detail med engrosvirksomhed, er der dog kun to mulige bibrancher, som beskrives sidst i dette afsnit. I engrosvirksomheder og i detail med engrosvirksomhed kan det være nødvendigt at tildele en virksomhed bibrancher som i følgende eksempler: En virksomhed, der har en eller flere aktiviteter, der adskiller sig væsentligt fra den aktivitet, der karakteriseres af hovedbranchen, for eksempel et mejeri, der producerer juice eller en kontorvirksomhed, der også er transportør. En virksomhed, der er autoriseret efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer, og hvor aktiviteterne skal offentliggøres på særlige lister i forhold til EU, for eksempel fremstilling af hakket kød, opskæring, tarmvirksomhed og frostlager mv. I disse tilfælde skal virksomheden tildeles en eller flere bibrancher, medmindre aktiviteten fremgår af virksomhedens hovedbranche. Dette gælder også for virksomheder i gruppen detail med engrosvirksomhed, der ikke som udgangspunkt er autoriseret efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer som fx engrossupermarkeder, der omfatter en tilvirkningsafdeling med hakning af kød. Virksomheder, der opbevarer animalske frost- eller kølevarer, skal tildeles bibrancher for disse aktiviteter, uanset om det er virksomhedens egne varer eller andre virksomheders varer, der opbevares. Dette er dog ikke tilfældet ved oplagring af fødevarer, der udelukkende indgår i virksomhedens egen produktion. I disse tilfælde er aktiviteten en integreret del af de aktiviteter, der er omfattet af hovedbranchen. Hvis en virksomhed har selvstændige afdelinger med og uden behandling, bør hovedbranchen som udgangspunkt vælges i gruppen af brancher af virksomheder med behandling, medmindre behandlingsaktiviteten er så begrænset, at det ville være misvisende, hvis denne aktivitet blev afgørende for valg af hovedbranchen. Eksempelvis vil en mindre afdeling med hakning af kød i et engrossupermarked skulle tildeles en bibranche, selvom det er en engros med behandling aktivitet. Hvis en virksomhed har flere brancher, der er lige karakteriserende, bør det tilstræbes, at hovedbranchen vælges blandt de brancher, der har den højeste frekvens (og evt. kan opnå elitestatus), jf. dog undtagelsen nævnt i bilag 1 i branche A, Engrossupermarkeder. Virksomhedens kontrolfrekvens fastsættes normalt ud fra den hoved- eller bibranche, som har den højeste kontrolfrekvens, jævnfør kapitel 5.1. Der er dog følgende undtagelser: For engrosvirksomheder med behandling, der tildeles bibrancher som følge af oplagring af egne fødevarer produceret i virksomheden, og hvor frekvensen for bibranchen er højere end for hovedbranchen, fastlægges kontrolfrekvensen dog ud fra virksomhedens hovedbranche. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om frostlagring af varer, som ikke anvendes i egen produktion her skal altid foretages kontrol med frostlageret efter frekvensen for frostlageret. For engrosvirksomheder i branche I, Kødvirksomheder mindre, der tildeles bibrancher til beskrivelse af virksomhedens aktiviteter, og hvor frekvensen for bibranchen er højere end for hovedbranchen skal kontrolfrekvensen fastsættes som beskrevet: Hvis aktiviteterne kun omfatter opskæring af kød, fremstilling af hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter, eller oplagring af egne varer på køl eller frost, inkl. indfrysning, fastlægges kontrolfrekvensen ud fra virksomhedens hovedbranche.. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 12 af 16

13 Hvis aktiviteterne omfatter fx slagtning eller slagtemæssig behandling af nedlagt vildt, eller oplagring af varer for andre på køl eller frost, inkl. indfrysning, skal disse aktiviteter kontrolleres med den kontrolfrekvens, som gælder for de pågældende aktiviteter. Hvis virksomheden ønsker at eksportere til tredjelande, som stiller krav om specifikke kontrolfrekvenser, som det fx gælder for USA, skal disse krav opfyldes. Anvendelse af bibrancher i detailvirksomheder er begrænset til virksomheder, som også har produktion af mad ud af huset (diner transportable), for eksempel slagtere eller osteforretninger, og virksomheder der leverer bi- og restprodukter til foderbrug. Der findes en særlig branchegruppe med bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter. Branchegruppen omfatter to brancher: Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug og Hakket kød, hjemmemarked. Afsnit IV Kontrolplanlægning Kapitel 7 Alle relevante lovgivningsområder 1 skal kontrolleres over en periode. Kontrollen af lovgivningsområderne udføres som stikprøvekontrol. 7.1 Planlægning af ordinær kontrol i detailvirksomheder med standardfrekvens På detailområdet, skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år. Det sker i praksis ved, at virksomheder med og uden elitestatus indgår i en samlet gruppe, hvor kontrollen skal planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år. Ved ordinære kontrolbesøg i detailvirksomheder kontrolleres som minimum, og når det er relevant: Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder inden for hygiejne. - Ophængning af kontrolrapport. - Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle centrale eller regionale kontrolkampagner eller efter en konkret vurdering af behovet i den pågældende virksomhed. Hvert år: - Alle lovgivningsområder vedrørende hygiejne, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5. - Alle kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5. Hvert tredje år: - Virksomhedens risikovurdering og HACCP-plan i virksomheder, hvor der er krav om skriftlig egenkontrol. Ved betinget og endelig autorisation: 1 Reglerne på fødevareområdet er inddelt i 12 lovgivningsområder, jf. bilag 3 til kontrolvejledningen. Lovgivningsområdet hygiejne er på kontrolrapporten opdelt i 3. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 13 af 16

14 - Virksomhedens risikovurdering og HACCP-plan i relevant omfang ved kontrolbesøg. Planlægning af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger er beskrevet i kapitel Planlægning af ordinær kontrol i engrosvirksomheder med standardfrekvens I engrosvirksomheder skal kontrollen i virksomheder med standardfrekvens planlægges, så alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret i hver enkelt virksomhed inden for ét år. Dog skal alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for to år i virksomheder med frekvens 0,5. Ved ordinære kontrolbesøg i engros virksomheder kontrolleres som minimum, og når det er relevant: Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne. Hvert år: - Virksomhedens risikovurdering og HACCP-plan, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5. - Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5. Ved betinget og endelig autorisation: - Virksomhedens risikovurdering og HACCP-plan i relevant omfang ved kontrolbesøg. På udvalgte lovgivningsområder kan kontrolfrekvensen sættes ned til én gang hvert andet år, hvis lovgivningsområdet er under særlig god styring, og virksomheden eventuelt lever op til højere krav fx som følge af en 3. partscertificering. Dette gælder dog ikke lovgivningsområderne vedr. hygiejne. I vurderingen af muligheden for nedsat frekvens skal der lægges vægt på virksomhedens kontrolhistorik på det pågældende lovgivningsområde og på omfanget af risici for fødevaresikkerheden. Planlægning af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger er beskrevet i kapitel Planlægning af ordinær kontrol i detail med engrosvirksomhed I detail med engrosvirksomhed uden behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.1 om kontrolplanlægning i detailvirksomheder. I de tilfælde, hvor en detail med engrosvirksomhed uden behandling har afdelinger med behandling, som er registreret med bibrancher, skal kontrollen med disse afdelinger dog planlægges som beskrevet i kapitel 7.2 om kontrolplanlægning i engrosvirksomheder. I detail med engrosvirksomhed med behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.2 om kontrolplanlægning i engrosvirksomheder. Planlægning af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger er beskrevet i kapitel Planlægning af ordinær kontrol i virksomheder med elitestatus I engrosvirksomheder med elitestatus skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for to år. På detailområdet indgår virksomheder med elitestatus sammen med virksomhederne uden elitestatus i en samlet gruppe, hvor kontrollen skal planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år. Ved ordinære kontrolbesøg i virksomheder med elitestatus kontrolleres som minimum, når det er relevant: Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 14 af 16

15 Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne. I detailvirksomheder kontrolleres endvidere hver gang: - Ophængning af kontrolrapport. - Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle centrale eller regionale kontrolprojekter eller efter en konkret vurdering af behovet i den pågældende virksomhed. Hvert år: - Lovgivningsområdet hygiejne behandling af fødevarer. I virksomheder med frekvens 0,5 dog mindst én gang hvert andet år. - I detailvirksomheder desuden: Alle kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5. - I engrosvirksomheder desuden: Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5. Hvert andet år i engrosvirksomheder: - Virksomhedens risikovurdering og HACCP-plan. Hvert tredje år i detailvirksomheder: - Virksomhedens risikovurdering og HACCP-plan. Ved første kontrolbesøg efter overført kontrolhistorik i både detail- og engrosvirksomheder: - Virksomhedens risikovurdering og HACCP-plan. 7.5 Særlig kontrolplanlægning i kødvirksomheder Der findes supplerende retningslinjer for planlægning af kontrollen i slagterier og en gros kødvirksomheder med behandling samt USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød. Det er beskrevet i bilag 5. Ved kontrolplanlægning for branche I, Kødvirksomheder mindre, henvises til beskrivelsen i bilag 5, kapitel 2, Kontrolplanlægning. Slagtebusser er ikke omfattet af de supplerende retningslinjer i bilag 5. Kontrolplanlægning i slagtebusser skal i stedet foretages efter retningslinjerne i kapitel 7.2 og Kontrolplanlægning i virksomheder, der er registeret som 3. partscertificerede Kontrollen i 3. partscertificerede virksomheder planlægges som i øvrige virksomheder i samme branche. Ved ordinær kontrol i 3. partscertificerede virksomheder skal rapporter fra den eksterne kontrol indgå i kontrollen, jævnfør Vejledning om audit, som er indsat som bilag i Kontrolvejledningen. Rapporteringen fra den eksterne kontrol kan give anledning til kontrol af lovgivningsområder, der ellers ikke var planlagt kontrolleret ved det aktuelle kontrolbesøg. 7.7 Planlægning af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger Ved opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger skal der følges op på det eller de lovgivningsområder, der har givet anledning til bemærkninger. Derudover kontrolleres andre relevante lovgivningsområder, så det opfølgende kontrolbesøg svarer til et ordinært kontrolbesøg, jf. kapitel 7.1, 7.2 og 7.3. Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 15 af 16

16 7.8 Tidsforbrug på kontrolbesøg Den tid, der anvendes på de enkelte kontrolbesøg, fastlægges med udgangspunkt i en konkret faglig vurdering og en ressourcemæssig prioritering. I den konkrete faglige vurdering indgår bl.a. en vurdering af virksomhedens aktiviteter, egenkontrol og kontrolhistorik samt virksomhedens størrelse og hvilke relevante lovgivningsområder, der skal kontrolleres. Som udgangspunkt gennemføres kontrolbesøg af én tilsynsførende. Kontrolbesøg kan efter en konkret vurdering gennemføres af flere tilsynsførende, hvis det er fagligt begrundet eller af andre årsager skønnes hensigtsmæssigt. Eksempler på begrundelser er: Det er nødvendigt for at sikre, at alle relevante lovgivningsområder kontrolleres efter de fastsatte retningslinier i kapitel 7.1, 7.2, 7.3, 7.4 og 7.5. Krævende kontrolopgaver i for eksempel store og komplekse virksomheder, i virksomheder med særlige aktiviteter eller særlige problemstillinger, og hvor der eventuelt er behov for konkret vejledning, eller hvor særlige kompetencer hos de tilsynsførende er nødvendige for at gennemføre kontrollen. Virksomheder, der mangler vilje til at overholde lovgivningen, og hvor der som følge deraf kan opstå vanskelige eller truende situationer. Gennemførelse af kontrolbesøg med flere tilsynsførende skal generelt ske på en måde, der ikke unødigt belaster virksomheden økonomisk. Der kan ikke opkræves gebyr for tilsynsførende, der medvirker ved kontrolbesøg i forbindelse med kompetenceudvikling eller oplæring. Afsnit V Ikrafttræden Vejledningen træder i kraft den 1. januar 2011 Kontrolfrekvensvejledning erstatter kontrolfrekvensvejledning 2010 af 19. juli Fødevarestyrelsen den 5. november 2010 Vibeke Højbjerg Kontrolfrekvensvejledning 2011, side 16 af 16

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2015

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2015 Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2015 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) 1 Indledning... 2 1.1 Formål og anvendelse... 2 1.2 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen

Læs mere

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016 Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) 1 Indledning... 2 1.1 Formål og anvendelse... 2 1.2 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen

Læs mere

Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet

Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet Bilag 5 Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet - 2016 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning...

Læs mere

Kontrolfrekvensvejledning for foderområdet

Kontrolfrekvensvejledning for foderområdet Kontrolfrekvensvejledning for foderområdet - 2017 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på foderområdet) 1 Indledning... 1 1.1 1.2 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen på

Læs mere

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011 Bilag 5 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning...

Læs mere

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder Bilag 4 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning... 3 Særlige

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler

Læs mere

Fastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engrosvirksomhed med behandling

Fastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engrosvirksomhed med behandling Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 255 Offentligt 1 Fastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engros med behandling 2007 Bilag 2 1. Indledning Regionerne skal foretage

Læs mere

Om elite-smiley og offentliggørelse

Om elite-smiley og offentliggørelse Om elite-smiley og offentliggørelse Hvem kan blive elite-virksomhed og hvordan? Folderen svarer på de vigtigste spørgsmål om dette og om hvor kontrolrapporterne skal hænges op i detail- og engrosvirksomheder

Læs mere

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf. 33 95 60 00 fax 33 95 60 01 Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Hvis du

Læs mere

Bekendtgørelse om foderstofkontrol og certificerede kvalitetsstyringssystemer

Bekendtgørelse om foderstofkontrol og certificerede kvalitetsstyringssystemer BEK nr 1527 af 09/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-34-31-00268 Senere

Læs mere

Økologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.

Økologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger. Fødevarestyrelsen 30. juli 2015 J.nr.: 2015-29-712-09675 Økologikontrollen i år 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af økologikontrollen udført i Danmark i 2014 i henhold til EU s økologiforordning

Læs mere

Vejledning om dokumentation af kontrol på fødevareengrosvirksomheder

Vejledning om dokumentation af kontrol på fødevareengrosvirksomheder Vejledning om dokumentation af kontrol på fødevareengrosvirksomheder 1. Indledning... 3 1.1 Omkring bilag 11 b og begrebet dokumentation... 3 2. Offentliggørelsesdato, opgavetype og dokumentationsform...

Læs mere

Væsentlige ændringer i denne version: Detail med engrosvirksomhed er at betragte som engrosvirksomheder side 2

Væsentlige ændringer i denne version: Detail med engrosvirksomhed er at betragte som engrosvirksomheder side 2 1 Bilag 11b Den 3. februar 2010 J.nr: 2010-20-2301-00349 Vejledning om engrosrapporten og offentliggørelse Væsentlige ændringer i denne version: Detail med engrosvirksomhed er at betragte som engrosvirksomheder

Læs mere

Vejledning om dokumentation af kontrol på fødevaredetailvirksomheder. 1. Indledning... 3

Vejledning om dokumentation af kontrol på fødevaredetailvirksomheder. 1. Indledning... 3 Vejledning om dokumentation af kontrol på fødevaredetailvirksomheder Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Om bilag 11 a og begrebet dokumentation 3 2. Offentliggørelsesdato, opgavetype og dokumentationsform...

Læs mere

Økologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.

Økologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger. Fødevarestyrelsen 4. juli 2016 J.nr.: 2016-29-102-00013 Økologikontrollen i år 2015 Denne rapport beskriver resultaterne af økologikontrollen udført i Danmark i 2015 i henhold til EU s økologiforordning

Læs mere

Danske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste.

Danske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 298 Offentligt Danske Slagtermestres Landsforening Poppelvej 83 Postbox 709 5230 Odense M. MINISTEREN J.nr.: 354 Den Kære Lars

Læs mere

Vejledning om detailrapporten og offentliggørelse

Vejledning om detailrapporten og offentliggørelse Bilag 11a J.nr.: 2010-20-2301-00349 Vejledning om detailrapporten og offentliggørelse NK=====fåÇäÉÇåáåÖKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKP

Læs mere

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. juni 2010 Fødevareforlig 2.0. Regeringen indgik den 31. maj 2007 et treårigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

Politisk aftale om Fødevareforlig 3 (2015-2018) Den 16. april 2015

Politisk aftale om Fødevareforlig 3 (2015-2018) Den 16. april 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Politisk aftale om Fødevareforlig 3 (2015-2018) Den 16. april 2015 Den tidligere VK-regering indgik den 28. juni 2010 et fireårigt fødevareforlig for 2011-2014

Læs mere

Kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder 2007

Kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 255 Offentligt Kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder 2007 Formål med kontrolplanlægning 1 Bilag 3 For autoriserede kødvirksomheder

Læs mere

Slutrapport for kampagnen

Slutrapport for kampagnen J. nr.: 2015-24-60-00140 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Import og samhandel af ikke-animalske fødevarer 2016 INDLEDNING En stor andel af de ikke-animalske (vegetabilske) fødevarer, som findes på

Læs mere

Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød

Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød J. nr.: 2014-25-60-00039 27-11-2015 Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød INDLEDNING Hvorfor er PAH i fødevarer interessant? Fødevarer kan blive forurenet med PAH under røgning,

Læs mere

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse ELITE FØDEVARE KONTROL Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrel Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn Træder i kraft d. 17. maj 2013 17. maj 2013 J.nr.: 2009-20-35-00138/HELG Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn 1. Indledning Dette notat vedrører

Læs mere

Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012

Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012 Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012 Charlotte Kølln MSc Chem Eng Sektionsleder i Fødevarestyrelsen siden 1. juni 2010 3 Fødevareafdeling Rødovre: Største fødevareafdeling

Læs mere

Tilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005

Tilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - O Tilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005 Vejledning om tilsynsfrekvenser i fødevarevirksomheder m.v. (2003) (til fødevareregionerne)

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener J. nr.: 2015-21-60-00135 29-11-2017 Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener INDLEDNING Temaet for kampagnen er fødevaresikkerhed. Kampagnens fokus er indholdet af allergene ingredienser. Utilsigtet

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14): Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket

Læs mere

Vejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder.

Vejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder. J.nr.: 2010-20-2301-00486 Vejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder. 1. Indledning... 1 2. Virksomhedens ophængning af kontrolrapport mv. på detailområdet.... 2 2.1 Generelt....

Læs mere

Notat om forenklinger på fødevareområdet

Notat om forenklinger på fødevareområdet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 19. november 2008 Notat om forenklinger på fødevareområdet 1. Indledning... 1 2. Kommende forenklingsinitiativer på fødevareområdet... 2 2.1. Virksomheder

Læs mere

Aktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017

Aktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017 Bilag 2 Aktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017 Risikobaseret kontrolfrekvens Et kontrolobjekts kontrolfrekvens fastlægges ud fra risikopoint, som tildeles ved en individuel

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Slutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder

Slutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder J. nr.: 2014-14-60-00048 15. juni 2016 Slutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder INDLEDNING Der er risiko for, at smitsomme

Læs mere

Forlig om fødevarekontrollen

Forlig om fødevarekontrollen Den 31. maj 2007 Forlig om fødevarekontrollen Som opfølgning på den uafhængige ekspertundersøgelse af fødevarekontrollen blev der i januar 2007 nedsat en ministeriel arbejdsgruppe, der skulle komme med

Læs mere

Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 14/10-2008 J. nr. 2008-20-214-00324 HEE/MSC Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 1. Indledning 3 2. Offentlig kontrol - opfyldelse af mål og strategier

Læs mere

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14): Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket

Læs mere

Beretning til statsrevisorerne om. fødevarekontrollen. December 2006 RB A402/06. Rigsrevisionen

Beretning til statsrevisorerne om. fødevarekontrollen. December 2006 RB A402/06. Rigsrevisionen Beretning til statsrevisorerne om fødevarekontrollen December 2006 RB A402/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 14 A. Baggrund... 14 B. Undersøgelsens

Læs mere

Fødevarekontrol. Hvad tjekkes

Fødevarekontrol. Hvad tjekkes Fødevarekontrol Virksomhederne har ansvar for maden. *Fødevareregionerne har ansvar for at kontrollere, at virksomhederne lever op til ansvaret. Landet er inddelt i to fødevareregioner. Fødevareregionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Lovgivning... 4 1.1 Lov... 4 1.2 Lovbekendtgørelse... 4 1.3 Bekendtgørelse... 4 1.4 Forordning, direktiv og beslutning... 4 1.5 Cirkulærer og vejledninger...

Læs mere

Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 20-02-2012 HEE/FCL Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 2 1. Indledning 8 2. Analyse af kontrollen 9 2.1 Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kontrolværdier for fødevarekontrollen

Kontrolværdier for fødevarekontrollen Kontrolværdier for fødevarekontrollen Marts 2009 Fødevarestyrelsen har 10 kontrolværdier for fødevarekontrollen formuleret som korte udsagn om, hvad den tilsynsførende skal stræbe mod i sit kontrolarbejde.

Læs mere

Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder

Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Indledning...2 1. Forberedelse af audit...3 1.2 Virksomhedens historik... 4 1.3 Spørgsmål

Læs mere

Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt

Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt Bilag 1: Vejledning om audit - God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Bilag 2: Fødevareregionernes kontrol i forbindelse

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt

Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt Bilag 1: Vejledning om audit - God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Bilag 2: Vejledning om kontrol i forbindelse med

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1 I bekendtgørelse nr. 1356 af 27. november 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige tilsyn Bilag 7 Fødevarestyrelsen Træder i kraft d. 15. august 2008 KONTOR FOR KONTROLSTYRING 28.7.2008 J.nr.: 2008-20-21-01369/LMBN/ZADI Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige

Læs mere

Vejledning om dokumentation af kontrol på fodervirksomheder

Vejledning om dokumentation af kontrol på fodervirksomheder Vejledning om dokumentation af kontrol på fodervirksomheder 1. Indledning... 3 1.1 Omkring bilag 11 d og begrebet dokumentation... 3 2. Opgavetype og dokumentationsform... 3 2.2 Opgavetype... 3 2.2.1 Kontrolbesøg...

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN Nabotjek af fødevarelovgivningen

FØDEVARESTYRELSEN Nabotjek af fødevarelovgivningen FØDEVARESTYRELSEN Nabotjek af fødevarelovgivningen 8. april 2014 PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax: +45 39 25 51 00 www.paconsulting.com LEDELSESRESUMÉ Regeringen

Læs mere

Revision af Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer i 2004 af Revisionsenheden

Revision af Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer i 2004 af Revisionsenheden Revision af Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer i 2004 af Revisionsenheden Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer i 2004 - årlig revision af fødevarekontrollen Hovedformålene med fødevarelovgivningen

Læs mere

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation:

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: BILAG Bilag 1 Oversigt over regler på hygiejneområdet National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Engros og Detail med engros RG: RP i alt: ST EF E2F RG: RP i alt: ST EF Særlig høj (SH)

Engros og Detail med engros RG: RP i alt: ST EF E2F RG: RP i alt: ST EF Særlig høj (SH) Bilag 2 Risikovurdering for brancher, fødevareområdet - 2015 Standardfrekvenser for ordinær kontrol i brancher i branchegrupperne: Engros med og uden behandling, detail med engros og detail er fastsat

Læs mere

Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning

Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning Indholdsfortegnelse: 1. Lovgivning... 4 1.1 Lov... 4 1.2 Lovbekendtgørelse... 4 1.3 Bekendtgørelse... 4 1.4 Forordning, direktiv og beslutning... 4 1.5 Cirkulærer

Læs mere

Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 5. marts 2013 HEE/JSH Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 3 1. Indledning 10 2. Analyse af kontrollen - Fødevarestyrelsen fødevarer, foder, dyrevelfærd

Læs mere

HORESTA Møde med Folketingets Fødevareudvalg 27. august 2014

HORESTA Møde med Folketingets Fødevareudvalg 27. august 2014 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 341 Offentligt HORESTA Møde med Folketingets Fødevareudvalg 27. august 2014 Input til Fødevareforlig 3 HORESTA repræsenterer godt 2000

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Bilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284

Bilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Fødevarestyrelsen 24.05.2012 J.nr.: 2012-34-261-02008/IDTH/KENL/TIFA Dep: Dok.nr.: 391552/JLMA

Læs mere

Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier

Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier J.nr. 14-3410-000002 Instruksen træder i kraft marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Årsrapport 2009 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2009 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 6. oktober 2010/ 20. december 2010 indsat afsnit om plantesundhed HEE/FCL Årsrapport 2009 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 1. Indledning 2 2. Analyse af kontrollen 3 2.1 Generelle

Læs mere

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6 Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (herefter DANAK),

Læs mere

Fødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Fødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Bilag 2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE INSTRUKS 21.12.2007 J.nr.: 2007-20-23-02286/ Erstatter

Læs mere

Bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier 1)

Bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier 1) BEK nr 1261 af 16/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00688 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1007 af 19/09/2014 Gældende (Autorisationsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 20-09-2014 Fødevareministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 467 af 15/05/2014 Ændrer i/ophæver BEK nr

Læs mere

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af

Læs mere

LOVGIVNINGS-NYT 21. årgang nr september 2014

LOVGIVNINGS-NYT 21. årgang nr september 2014 21. årgang nr. 5 30. september 2014 Holdbarhedsangivelse bedst før... Fødevarestyrelsen har tilkendegivet, at det er tilladt at anvende udtrykket bedst før... i stedet for den hidtidige betegnelse mindst

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Vejledning om den veterinære kontrolrapport

Vejledning om den veterinære kontrolrapport Bilag 11c Senest opdateret januar 2011 Vejledning om den veterinære kontrolrapport 1. Indledning...2 2. Udfyldelse af kontrolrapport...3 2.1 Hvornår udfyldes en kontrolrapport...3 2.1.1 Samlesteder...3

Læs mere

DI Transport har sammen med International Transport Danmark (ITD) følgende bemærkninger til det foreliggende lovforslag;

DI Transport har sammen med International Transport Danmark (ITD) følgende bemærkninger til det foreliggende lovforslag; 26. september 2008 Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2850 Søborg Sendt pr. e-mail til hoering@fvst.dk Høring over forslag til lov om ændring af lov om fødevarer DI Transport har modtaget Fødevarestyrelsens

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002). Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i )

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i ) Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i 2006 1) I medfør af 1, stk. 3, nr. 11, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000, som ændret ved lov nr. 376 af 28. maj 2003

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) I medfør af 28-30, 31, stk. 1, 34, stk. 2, 35, 36, stk. 2, 37, stk. 3, 48-49, 59 a - 59 b og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,

Læs mere

Slagtehusnyt December 2016

Slagtehusnyt December 2016 Slagtehusmøder januar 2017 Datoerne for slagtehusmøder i januar 2017 er fundet, så reservér dagen allerede nu! Møderne kommer til at ligge på følgende datoer: Roskilde tirsdag d. 17. januar Kolding onsdag

Læs mere

Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015

Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015 2 - og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015 Bilag 1 I oversigterne nedenfor er angivet standard- og eventuelt elitefrekvenser for ordinær kontrol for brancher for kontrolobjekter på

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Årsrapport 2013 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2013 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Den 3. august 2015 FVST/Kontrolstyring Årsrapport 2013 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 3 1. Indledning 8 2. Generelle forhold 9 2.1. Strategiske mål 9 2.1.1 Audit

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter

Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter Dansk Insektnetværk 13. december 2017 Carl-Aage Morgen Foder- og Fødevaresikkerhed Foder- og fødevarevirksomheders ansvar (primærproducenter

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Svar på Spørgsmål 487 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Svar på Spørgsmål 487 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 487 Offentligt Fødevarestyrelsen FØDEVAREREGION ØST FØDEVAREAFDELING RINGSTED 29.9.2009 J.nr.: 2009-Ø1-712-14536/JESO/HKNU

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1)

Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1) BEK nr 69 af 22/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2010-20-2301-00356 Senere ændringer til

Læs mere

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks.

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks. Fordeling af elite-smiley på branche Elite-statistik Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov Detail virks. Elite % Elite * Apoteker, materialister, helsekostforretninger

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Bilag 1 Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Kontrolfrekvenser I oversigten nedenfor er angivet standard- og eventuelt reducerede frekvenser for basiskontrol på foderområdet.

Læs mere

1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2

1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2 Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-28-33-00024 7. juli 2014 Notat om kontrol med boder m.v. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Område... 2 2 Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne... 2 2.1 Registrerede virksomheder... 2

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere