Efterretningsmæssig Risikovurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterretningsmæssig Risikovurdering"

Transkript

1 Efterretningsmæssig Risikovurdering Bidrag til Forsvarskommissionen af

2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Definitioner 5 Varslingshorisonten 5 Sandsynligheder 5 Hovedkonklusion 6 Globale tendenser 9 Økonomisk vækst 9 Energi og råstoffer 10 Fremmed efterretningsvirksomhed 11 Terrorisme 11 Militærteknologiske udviklingstræk 16 Hackerangreb mod computersystemer 17 Forsvarsudgifter og våbenhandel 18 Pirateri 19 Stormagterne og de internationale organisationer 20 USA s ledende rolle 20 Kina s styrkede stormagtsposition 21 Indien som stormagt 22 Ruslands nye stormagtsrolle 23 Rusland og dets naboer 34 Våbenkontrolaftalerne 26 EU 27 NATO 28 FN 29 Europa 30 Terrorisme i Europa 30 Udviklingen på Balkan 31 Det arktiske område 38 Energi- og øvrige naturressourcer 39 Søtransportruter 39 Militær tilstedeværelse i det arktiske område 40 Øvrige aktører i det arktiske område 41 Konfliktpotentialet 42 Mellemøsten 44 Libanon og Syrien 46 Irak 48 Iran 50 Ægypten 51 2

3 Saudi-Arabien 52 Afghanistan 53 Pakistan 56 Asien 58 Taiwan 59 Den Koreanske Halvø 59 Japan 60 Afrika 62 Nordafrika 62 Afrika syd for Sahara 63 3

4 Forord Forsvarets Efterretningstjeneste har som bidrag til Forsvarskommissionens arbejde med forsvarets udvikling efter 2009 udarbejdet en Efterretningsmæssig risikovurdering. Risikovurderingen indeholder en efterretningsmæssig vurdering af globale og regionale sikkerhedspolitiske udviklingstendenser samt perspektivering af udviklingen af trusler og konflikter, der har betydning for forsvarets deltagelse i internationale operationer og Danmarks sikkerhed. Konklusioner og perspektiver vurderes holdbare med en varslingshorisont på op til ti år, hvilket FE definerer som langt sigt. Kun i få tilfælde vurderes udviklingen på meget langt sigt, dvs. ud over ti år, på grund af usikkerheden knyttet hertil. Risikovurderingen kan blive påvirket af efterfølgende begivenheder og efterretninger. Redaktionen er som helhed afsluttet den 28. juli 2008, idet afsnittene Ruslands nye stormagtsrolle og Rusland og dets naboer samt afsnittet herom i hovedkonklusionen er opdateret pr. 15. december i lyset af Rusland-Georgien-konflikten. F. HANSEN Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste 4

5 Varslingshorisonten Definitioner 0-2 år: 2-5 år: 5-10 år: kort sigt mellemlangt sigt langt sigt Længere end ti år (meget langt sigt) giver så stor usikkerhed, at FE kun i få tilfælde anlægger dette tidsperspektiv. Sandsynligheder Det er usandsynligt at : FE forventer ikke en given udvikling. Det er (næsten) ikke en mulighed. Det er ikke sandsynligt at : Der er mere sandsynligt, at det ikke sker end det modsatte. Sandsynlighed omkring 25 %. Det er i nogen grad sandsynligt at : Det er en sandsynlig mulighed, men FE har ikke grundlag for at vurdere, om det er mere eller mindre sandsynligt. Sandsynlighed omkring 50 %. Det er sandsynligt at : Det er mere sandsynligt, at det sker end det modsatte. Sandsynlighed omkring 75 %. Der er meget sandsynligt at : FE forventer en given udvikling. Det er (næsten) bekræftet. 5

6 Hovedkonklusion Globaliseringen fremmer et interessefællesskab mellem udviklede stater, primært af økonomisk karakter, og det mindsker i betydelig grad risikoen for krige mellem disse stater. Selv på langt sigt er det usandsynligt, at der opstår en konventionel militær trussel mod NATO s territorium, og at der opstår krig mellem lande omfattet af den europæiske integrationsproces. Forhold i den islamiske verden rummer påtrængende sikkerhedspolitiske problemer for Vesten. Dette kommer bl.a. til udtryk i terrorisme og spredning af våben og våbenteknologi, herunder masseødelæggelsesvåben samt politisk ustabilitet i en række stater i et bælte, der strækker sig fra Fjernøsten over det sydlige Asien og Mellemøsten til Nordafrika. Vestens politiske idealer i form af demokrati og frihedsrettigheder møder fra flere sider modstand. Endelig er der usikkerhed som følge af energipriser og energiforsyning samt udvandring til Europa. Det er sandsynligt, at militante sunniekstremister fortsat vil planlægge angreb i Europa. Myndighederne i mange lande har skærpet indsatsen mod terror, og det er derfor sandsynligt, at langt de fleste angreb vil kunne forhindres. Det er imidlertid også sandsynligt, at enkelte simple angreb eller angreb af en vis kompleksitet vil blive gennemført. Dertil kommer, at al-qaida er blevet styrket som organisation i løbet af de seneste par år. Det medvirker til, at det er sandsynligt, at den globale trussel fra militante sunniekstremister vil stige noget på kort og mellemlangt sigt. De forskellige kontrolregimer til forhindring af spredning af masseødelæggelsesvåben er under pres. En række lande har kapacitet til at udvikle masseødelæggelsesvåben, ligesom flere har programmer for udvikling af ballistiske missiler. Det er derfor sandsynligt, at masseødelæggelsesvåben bliver mere udbredte. Det er i nogen grad sandsynligt, at der opstår en nuklear trussel mod NATO s territorium på langt sigt. Militante sunniekstremister har forsøgt at udvikle kemiske og biologiske terrorvåben, men med meget ringe succes. Det er ikke sandsynligt, heller ikke på langt sigt, at militante sunniekstremister vil kunne gennemføre angreb med sådanne våben med meget store tab af menneskeliv til følge. Islamismen får næring af og bidrager i den radikale form til mange konflikter, herunder den israelsk-palæstinensiske konflikt og konflikterne i Irak, Afghanistan, Libanon og ved Afrikas Horn. USA s og Europas muligheder for at bidrage til løsningen af konflikterne kompliceres af, at islamister fremstiller Vestens politiske og militære adfærd som et forsøg på at dominere den islamiske verden. I den islamiske verden er der stigende følsomhed over for handlinger, som opfattes som en krænkelse af islam, f.eks. tegningerne af profeten Muhammed. Sagen har været med til at påvirke en række islamiske landes forhold til Danmark. Forholdet mellem landene i den muslimske verden og især Europa er blevet mere kompliceret. Et element i den forbindelse er et øget fokus på vilkårene for den voksende muslimske befolkningsgruppe i Europa. 6

7 Befolkningen i Mellemøsten og Nordafrika vil blive fordoblet i løbet af de næste tre årtier. Samtidig har hovedparten af regionens lande ikke formået at udvikle moderne økonomier, som kan give uddannelse og beskæftigelse til det voksende antal unge. Det er sandsynligt, at den høje befolkningstilvækst og manglende økonomiske dynamik vil forstærke strømmen af udvandrere, der søger mod Europa, og give de yderliggående kræfter bedre mulighed for rekruttering. Der er fortsat mange konflikter i Afrika, hovedsageligt interne. Konflikterne har elementer, der rækker ind over nabostaternes grænser. Det er ikke sandsynligt, at de på mellemlangt sigt vil inddrage stormagterne. Det er sandsynligt, at konflikternes antal og mønstre vil fortsætte selv på langt sigt. Ud over fortsat at kunne udkæmpe konventionelle krige skal vestlige militære styrker i stigende grad kunne udkæmpe langvarige asymmetriske krige, som det er tilfældet i Afghanistan. Oprørere vil også i fremtiden søge at svække vestligt engagement i internationale operationer ved hjælp af asymmetrisk oprørskamp. Cyberspace er blevet en ny kampplads. Hackerangreb er velegnede som led i asymmetrisk krigsførelse. De kan udføres af stater, internationale kriminelle organisationer, terrororganisationer og i visse tilfælde af enkeltpersoner. Hackervåbnet er attraktivt, fordi den skadevoldende effekt er stor sammenholdt med omkostningerne ved at iværksætte dem. Pirateri er et sikkerhedsproblem for den civile, langsomtgående skibsfart, og det samlede antal piratoverfald er vokset i Truslen er størst ud for Afrikas Horn og Vestafrika, mens antallet af overfald er aftagende i Sydøstasien. Det er meget sandsynligt, at der selv på langt sigt vil være en trussel fra pirateri. Globaliseringen forskubber gradvis det økonomiske tyngdepunkt fra Nordamerika og Europa i retning af Asien, især Kina og Indien. Det vil skabe nye magtcentre, der på meget langt sigt vil udfordre den vestlige verdens dominerende rolle. USA vil bevare sin ledende rolle, men vil blive udfordret af især Kina og til dels Rusland. Det kinesiske kommunistparti har reelt forkastet sin ideologi, og landet bruger sin størrelse og økonomiske vækst til at sikre sig status som stormagt. Også Indiens økonomiske vækst har ført til stormagtsambitioner. Rusland har fået større selvtillid og moderniserer dele af sine væbnede styrker. Det vil forblive en selvhævdende og egenrådig aktør i mange internationale spørgsmål. Landet har dog ikke ressourcer til en generel oprustning og udgør trods sine stormagtsambitioner ingen militær trussel mod Vesten selv på langt sigt. Med Ruslands intervention i Georgien har Rusland tydeliggjort, at det betragter SNGområdet som russisk interessesfære. Det er imidlertid sandsynligt, at det vil foretrække ikke-militære midler til at udøve pres og indflydelse på sine naboer. Den globale økonomiske vækst øger presset på energi- og råstofforsyningerne og behovet for forsyningssikkerhed, men samtidig er det sandsynligt, at klimaændringerne vil gøre det muligt at udvinde formodede naturressourcer i det arktiske område og benytte kortere søtransportveje. Den forøgede interesse for det arktiske område vil føre til større militær aktivitet primært med henblik på overvågning, tilstedeværelse 7

8 og suverænitetshævdelse. Skønt risikoen for mindre sammenstød og diplomatiske kriser vil vokse, er det usandsynligt, at det vil føre til militære konflikter. 8

9 Globale tendenser Forhold i den islamiske verden rummer påtrængende sikkerhedspolitiske problemer for Vesten. Globaliseringen vil gradvis forskubbe det økonomiske tyngdepunkt fra Nordamerika og Europa i retning af Asien. Udvekslingen af mennesker, varer, kapital, teknologi og information skaber et mere sammenhængende, verdensomspændende økonomisk system. Den udvikling sammenfattes ofte under betegnelsen globaliseringen. Samtidig befinder verden sig i en brydningstid, som er præget af sikkerhedspolitiske problemer. Forhold i den islamiske verden rummer påtrængende sikkerhedspolitiske problemer for Vesten. Dette kommer bl.a. til udtryk af terrorisme og spredning af våben og våbenteknologi, herunder masseødelæggelsesvåben samt politisk ustabilitet i en række stater i et bælte, der strækker sig fra Fjernøsten over det sydlige Asien og Mellemøsten til Nordafrika. Vestens politiske idealer i form af demokrati og frihedsrettigheder møder fra flere sider modstand. Endelig er der usikkerhed som følge af energipriser og energiforsyning samt udvandring til Europa. Globaliseringen spreder den vestlige verdens kultur og teknologi, men der er opstået bevægelser, der er stærkt kritiske over for Vestens politiske og kulturelle værdier. I mange ikke-vestlige samfund er svaret på ringe økonomisk udvikling og forværrede sociale forhold at vende tilbage til egne traditionelle kulturelle værdier. Den reaktion ses tydeligst i dele af den islamiske verden, hvor de kræfter, der ønsker at indrette samfundene efter islamiske forskrifter, er i fremgang. Specielt i den arabiske verden øger de økonomiske og sociale forhold befolkningernes utilfredshed. En stor befolkningstilvækst med flere og flere unge giver de yderliggående kræfter bedre muligheder for rekruttering. Mange muslimer opfatter Vestens politiske og militære adfærd som forsøg på at dominere den islamiske verden. Den mest ekstreme reaktion på dette kommer fra de islamistiske terrorbevægelser med udspring i Mellemøsten, Nordafrika, det sydlige Asien og blandt muslimer i Europa. Globaliseringen fremmer et interessefællesskab mellem udviklede stater, primært af økonomisk karakter, og det mindsker i betydelig grad risikoen for krige mellem disse. Globaliseringen vil gradvis forskubbe det økonomiske tyngdepunkt fra Nordamerika og Europa i retning af Asien, især Kina og Indien. Det vil skabe nye magtcentre, der på meget langt sigt vil udfordre den vestlige verdens dominerende rolle. Økonomisk vækst Globaliseringen fremmer den økonomiske vækst. Det er sandsynligt, at Asiens andel af den samlede verdensøkonomi vil stige fra ca. 30 % til op mod 40 % om 20 år. Globaliseringen medfører store stigninger i verdenshandelen og i internationale investeringer. Det betyder, at verdensøkonomien vokser mere og mere sammen, og at 9

10 globaliseringen i stigende grad udgør grundlaget for den økonomiske vækst. Den økonomiske vækst foregår dog ikke jævnt. I de næste 20 år er det sandsynligt, at Asien får den kraftigste vækst, men også Mellemøsten, Latinamerika og størstedelen af Afrika ligger over den gennemsnitlige økonomiske vækst. De højtudviklede lande vil sammen med resten af verden ligge under dette gennemsnit. Denne udvikling skal ses på baggrund af lavere udgangspunkter i Asien, Mellemøsten, Latinamerika og størstedelen af Afrika. Kina og Indien vil fortsat være de væsentligste drivkræfter i Asien, og det er sandsynligt, at denne verdensdels andel af den samlede verdensøkonomi vil stige fra knap en tredjedel i dag til op mod 40 % om 20 år. Det er sandsynligt, at Nordamerika i kraft af sin økonomiske fremdrift fortsat vil stå for godt en femtedel af verdensøkonomien, mens de europæiske økonomier fortsætter deres vækst i det nuværende forholdsvis moderate tempo. Store dele af den islamiske og dele af den afrikanske verden har haft høje vækstrater de senere år. Det er særligt stigende eksportindtægter, som har skabt den økonomiske vækst. I størstedelen af landene er de øgede indtægter brugt til at øge velstanden i eliten. Langt de fleste lande har lavet udviklingsplaner, men virkningen er endnu ikke slået igennem for store dele af befolkningen. Energi og råstoffer Den globale økonomiske vækst øger presset på energiforsyningerne. Energisikkerhed og kontrol med forsyninger og transportveje er blevet vigtigere i international politik. Verdens energiforbrug vil blive ved med at stige. Især Asiens økonomiske vækst vil føre til øget forbrug og efterspørgsel efter olie, men også den økonomiske vækst i USA og Europa vil bidrage til det. Stigningen i olieforbruget og ustabilitet i mange af de regioner, der producerer olien, er med til at presse olieprisen op. Golfstaterne dominerer verdenshandelen med olie gennem organisationen af olieeksporterende lande, OPEC. Det er sandsynligt, at organisationens markedsandel vil stige fra det nuværende niveau på 42 % til over 50 % i 2030, selv om Rusland og andre lande uden for OPEC har opnået en central rolle i den globale energiforsyning. Mens OPEC fortsat vil kunne bruge olien som politisk våben på kort sigt, vil der være grænser for organisationens mulighed for at regulere olieprisen på langt sigt. OPEClandene er bevidste om, at prisen på olie skal holdes på et niveau, der ikke gør det alt for attraktivt for omverdenen at finde holdbare alternativer til olieimport fra OPEC. Alle lande forsøger at begrænse deres afhængighed af Golflandenes olie. USA og flere europæiske lande søger at forbedre deres adgang til de russiske og kaspiske energireserver. Asien, hvor økonomierne er meget afhængige af importeret olie, dækker hovedsagelig det øgede behov for olie med import fra Golfen, men øger på energiområdet også samarbejdet med Rusland og en række centralasiatiske og afrikanske lande. Golflandene vil dog forblive Asiens største energileverandør. 10

11 Afrika spiller en voksende rolle som olieproducerende region. Kina har foretaget store investeringer i Sudans olieindustri, og USA importerer en betydelig del af sin olie fra den afrikanske vestkyst, især fra Nigeria. Dette har ført til en skarp konkurrence mellem de interesserede købere, ikke bare af energi, men også af andre råstoffer. Den øgede efterspørgsel efter energi betyder, at både køber- og sælgerlande har store interesser i at placere deres energiselskaber mest fordelagtigt i projekter, der drejer sig om at udvinde olie og gas eller etablere olie- og gasrørledninger. Energisikkerhed og kontrol med forsyninger og transportveje er derfor blevet vigtigere i international politik. Fremmed efterretningsvirksomhed På lang sigt vurderes fremmede efterretningstjenester fortsat at have interesse for dansk forsvar, forsvarets internationale engagement samt NATO og det europæiske forsvarssamarbejde. Ud over de traditionelle indhentningsmetoder vurderes det, at der vil blive lagt større vægt på indhentning af informationer via åbne kilder og i særdeleshed via internettet. Også forsvarets udsendte styrker vil være mål for en efterretningsindsats. Efterretningsvirksomheden i udsendte styrkers operationsområder er ikke alene knyttet til indhentning foretaget af stater. Den udøves i særdeleshed af terror- og oprørsgrupper, der ønsker at skaffe sig information, bl.a. med henblik på at kunne skade de udsendte styrker, samt af kriminelle organisationer, hvis primære mål er at beskytte egne forretninger for eventuel indblanding. Terrorisme Al-Qaida er styrket, og det er sandsynligt, at terrortruslen vil stige noget på kort og mellemlangt sigt. Den intensiverede indsats mod terrorisme betyder dog fortsat, at det er sandsynligt, at langt de fleste planer om angreb vil blive afværget. Den globale terrortrussel stammer i dag hovedsageligt fra al-qaida og personer og netværk, som i forskellige grader er tilknyttet eller sympatiserer med al-qaidas antivestlige ideologi. Der findes militante sunniekstremistiske netværk i store dele af verden og især i Mellemøsten, Afghanistan, Pakistan, Centralasien, Nordafrika, Østafrika og dele af Vestafrika samt på Den Arabiske Halvø. Sydøstasien har fortsat problemer med militante sunniekstremister, men efter en succesfuld indsats fra ikke mindst fra den indonesiske regering, vurderes truslen der at være nedadgående. Også i Europa er der netværk af militante sunniekstremister. Det er sandsynligt, at den globale trussel fra militante sunniekstremister vil stige noget på kort og mellemlangt sigt. De civile tab vil dog medvirke til at begrænse terrornetværkenes tiltrækningskraft. Det er sandsynligt, at personer i al-qaidas topledelse fortsat vil være involveret i angrebsplanlægning, også mod mål i Europa. Efter i perioden at have været svækket af den internationale terrorbekæmpelse er al-qaida i dag en styrket organisation. Fredsaftalerne mellem Pakistans regering og stammelederne i visse områder ved grænsen til Afghanistan har givet al- 11

12 Qaidas øverste ledelse bedre muligheder for at operere i fristeder. Fristederne har stor betydning for al-qaidas mulighed for at udvikle nye operationsmetoder og videregive dem til folk fra andre dele af verden. Den pakistanske del af grænseområdet fungerer samtidig som fristed for en lang række personer og grupperinger, som yder støtte til al-qaidas aktiviteter regionalt og i nogle tilfælde også i fjernere dele af verden. Al-Qaidas fornyede styrke er også et resultat af en forbedret kommunikations- og propagandastrategi, som ikke bare retter sig mod sunniekstremistiske inderkredse, men også mod bredere muslimske kredse og mod den interne debat i de vestlige lande. Der er udsigt til, at militante sunniekstremister vil få mere opbakning og bedre muligheder for at rekruttere, bl.a. fordi mange muslimer føler, at deres tro og traditioner er under pres, og at Vestens politik f.eks. i Israel-Palæstina-konflikten og Irakkonflikten er uretfærdig. Opbakningen og rekrutteringsmulighederne bliver dog begrænset af, at langt de fleste muslimer tager afstand fra angreb mod civile, og at kun de mest ekstreme blandt terroristerne kan acceptere de mange drab på civile muslimer. Endvidere er al-qaidas fornyede styrke et resultat af samarbejde og fusioner med andre militante sunniekstremistiske grupper rundt omkring i verden, f.eks. i Irak og Nordafrika. De grupper kalder sig i dag al-qaida i Irak og al-qaida i De Islamiske Maghreb-lande. Det betyder, at organisationen har fået bedre muligheder for selv eller gennem samarbejdspartnere at ramme vestlige mål mange steder i verden. Ud over stammeområderne i Pakistan vil der fortsat være en lang række steder i verden, hvor militante sunniekstremister kan operere i en vis frihed, fordi regeringerne ikke har fuld kontrol over deres territorier. Det gælder på kort og mellemlangt sigt særligt visse områder i Mali og Somalia. I nogle tilfælde anvender militante sunniekstremister den slags fristeder til udvikling af nye operationsmåder som f.eks. sprængstoffer og anordninger til antændelse af hjemmelavede bomber. Det er sandsynligt, at hjemmelavede bomber også på langt sigt vil være det terrorvåben, som udgør den største trussel. Angreb foretaget med relativt lettilgængelige materialer, som f.eks. kemikalier til husholdningsbrug og nitratholdige gødninger, kan forårsage ganske alvorlig skade - det sås f.eks. ved angrebet i London i juli Vejledninger i bl.a. bombefremstilling, der kan findes på internettet, kan i den sammenhæng få afgørende betydning. Om det lykkes at fremstille sprængstoffer ved hjælp af manualerne afhænger dog i nogen grad af, hvor kyndige gerningsmændene er. Ophold i træningslejre kan være med til at øge mulige terroristers vidensniveau. Militante sunniekstremister har forsøgt at udvikle kemiske og biologiske terrorvåben, men med meget ringe succes. Det er ikke sandsynligt, heller ikke på langt sigt, at militante sunniekstremister vil kunne gennemføre angreb med sådanne våben med meget store tab af menneskeliv til følge. Generelt har myndighederne i mange lande intensiveret deres indsats mod militante sunniekstremistiske netværk og har afværget langt de fleste planlagte angreb. Det er sandsynligt, at det også vil være tilfældet på kort, mellemlangt og langt sigt. Desuden er det er ikke sandsynligt, at det vil lykkes for terrorister på kort og mellemlangt sigt at gennemføre et meget komplekst terrorangreb i stil med angrebet den 11. september 12

13 2001. Spredning af masseødelæggelsesvåben De forskellige regimer til forhindring af spredning af masseødelæggelsesvåben er under pres. En række lande har kapacitet til at udvikle masseødelæggelsesvåben, ligesom flere har programmer for udvikling af ballistiske missiler. Det er derfor sandsynligt, at masseødelæggelsesvåben bliver mere udbredte. Det er i nogen grad sandsynligt, at der opstår en nuklear trussel mod NATO s territorium på langt sigt. Masseødelæggelsesvåben er en fælles betegnelse for kernevåben, biologiske våben og kemiske vå-ben. Af de tre typer har nukleare våben langt det største ødelæggelsespotentiale. Biologiske og især kemiske våben er relativ lettere at fremstille. Udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben er en tendens, der også vil fortsætte på langt sigt. Relevante fremføringsmidler - især ballistiske missiler - ses ofte udviklet parallelt med masseødelæggelsesvåben. Kapacitet til at fremstille masseødelæggelsesvåben kræver en omfattende teknologisk og videnbaseret infrastruktur, hvor der både skal rådes over visse rå-stoffer, komponenter og fremstillingsudstyr samt den nødvendige viden og en generel industriel kapacitet. De forskellige regimer til forhindring af spredning af masseødelæggelsesvåben er under pres. Dette skyldes, dels at stater, der ønsker at opbygge kapacitet til fremstilling af masseødelæggelsesvåben, sjældent pålægger sig selv ressourcemæssige eller politiske begrænsninger, dels den almindelige teknologiske udvikling i verden. Kapløbet mellem stater, der ønsker at udvikle masseødelæggelsesvåben, og de stater, der forsøger at forhindre denne udvikling, vil således fortsætte. Globaliseringen har bidraget til at øge den teknologiske udvikling og samhandlen i verden. Det har medført, at den teknologi og de produkter, som er nødvendige for at udvikle masseødelæggelsesvåben, i stigende grad er tilgængelige for stater, der har de nødvendige finansielle og organisatoriske ressourcer. Denne tendens vil fortsætte, og det er tillige sandsynligt, at den vil accelerere. Flere og flere stater vil derfor råde over de nødvendige midler til at fremstille masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler. Stater, der ønsker at fremstille masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler, har ofte behov for at anskaffe råstoffer og komponenter i andre lande, herunder i den vestlige verden. Der anvendes sindrige indkøbsbestræbelser med bl.a. anvendelse af dækfirmaer og forsøg på at hemmeligholde transporter og betalinger for at skaffe råstoffer og komponenter uden om gældende eksportkontrol. Tilsvarende forsøges en sådan intern kapacitetsopbygning som regel gennemført i det skjulte og gerne i en eksisterende industriel infrastruktur. Der er ofte tale om civil teknologi og produkter, der har dobbelt anvendelse - såkaldt dual use - hvilket bidrager til vanskelighederne ved at dæmme op for udviklingen. En række lande har kapacitet til at udvikle masseødelæggelsesvåben. Et program til 13

14 udvikling og fremstilling af masseødelæ-ggelsesvåben er så krævende, at det forudsætter en politisk beslutning. Udadtil kan indikatorer på eksistensen af programmer til udvikling af masseødelæggelsesvåben være opbygning af en kapacitet, der eksempelvis synes unødig stor i forhold til et forventet behov eller ulogisk i forhold til eksisterende muligheder. Det kunne være etablering af kernekraft i et olierigt land, der ikke råder over nævneværdige uranressourcer, men som ønsker at producere sit eget reaktorbrændsel. Det er især kapaciteten til at fremstille kernevåben, der har givet og stadig giver anledning til bekymring. Der er også fokus på kemiske våbenprogrammer og stigende fokus på biologiske våbenprogrammer, da biologiske våben kan lægge hele samfund øde. Det er meget vanskeligt at påvise kapacitetsopbygning på det biologiske område, da et biologisk våbenprogram meget nemt kan skjules i almindeligt forekommende biotek-industri. På det nukleare område har Nordkoreas kernesprængning i oktober 2006 vakt bekymring. Det samme har Irans nukleare program. Ligeledes gav seks arabiske landes henvendelse i 2006 til Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om hjælp til etablering af kernekraft anledning til bekymring om en forestående nuklear kapacitetsopbygning i Mellemøsten. Endelig har der fra Pakistan tidligere været spredt teknologi og knowhow relateret til kernevåben. Dette sås bl.a. ved oprulningen af Khannetværket i , der leverede følsom nuklear teknologi til en række lande. I april 2008 fremlagde amerikanske efterretningstjenester materiale for den amerikanske kongres, om at Syrien med assistance fra Nordkorea skulle have været i færd med at bygge en reaktor, som ville være ideel til fremstilling af plutonium i våbenkvalitet. Området, hvor reaktoren skulle ligge, blev bombet i september Flere af de ovenfor nævnte lande har programmer til udvikling af ballistiske missiler. Ballistiske missiler er en af de foretrukne måder til fremføring af staters masseødelæggelsesvåben. Det skyldes bl.a., at det er yderst vanskeligt ved nedskydning at forsvare sig mod et indkommende ballistisk missil. Udvikling og fremstilling af ballistiske missiler er meget ressourcekrævende. Opbygning af en kapacitet til udvikling og fremstilling af ballistiske missiler over en vis størrelse er vanskelig at skjule. Et ballistisk missil skal som regel gennemgå flere prøveaffyringer, før det kan erklæres operativt. Denne kapacitetsopbygning kan foregå skjult i rumfartsprogrammer, da der er store ligheder mellem udvikling af ballistiske missiler og flertrinsraketter anvendt i rumfartsprogrammer. Lande, der besidder ballistiske missiler med flydende drivmiddel kan være interesserede i at udvikle ballistiske missiler med fast drivmiddel. Missiler med fast drivmiddel er lettere at håndtere, både mens de opbevares, og når de skal affyres. Teknologien til fremstilling af ballistiske missiler med fast drivmiddel er imidlertid mere avanceret. Det er i nogen grad sandsynligt, at der opstår en nuklear trussel mod NATO s territorium på langt sigt. 14

15 Militære konflikttyper og indsatsområder Ud over fortsat at kunne udkæmpe konventionelle krige, skal vestlige militære styrker i stigende grad kunne udkæmpe langvarige asymmetriske krige. Oprørere vil også i fremtiden søge at svække vestligt engagement i internationale operationer ved hjælp af asymmetrisk oprørskamp. Blandt de seneste års militærstrategiske udviklingstræk springer især to forhold i øjnene. For det første overgiver de sandsynlige militære modstandere sig kun sjældent, når de er besejrede i traditionel forstand. For det andet er asymmetrisk krig ved at blive den vigtigste overordnede form for kamp, som vestlige militære styrker vil blive udsat for, selv om de også fortsat skal kunne føre en konventionel krig, der i reglen vil være kortvarig og højintensiv. De to udviklingstræk, der også vil gøre sig gældende på langt sigt, er delvis sammenhængende. Da det teknologisk overlegne vestlige militærapparat ikke længere kan forvente fuldstændig ophør af fjendtlige handlinger ved at nedkæmpe sin modstander militært, vil en konventionel krig ofte blive efterfulgt af en konflikt, hvor Vesten bliver mødt med asymmetrisk krigsførelse. Også i stabiliserings- og genopbygningsoperationer vil de vestlige militære styrker ofte stå over for oprørsgrupper, der benytter asymmetrisk krigsførelse. Denne type konflikter vil ofte være langvarige. En interventionsstyrke, der er indsat i længere tid, risikerer i den forbindelse at bevæge sig fra at blive opfattet som en befrielseshær til at blive set som en besættelsesstyrke. Enhver krigsførelse må i sin natur være asymmetrisk i den meget brede forstand, at en militær leder altid vil stræbe efter at udligne eller reducere sin modstanders styrke for at optimere sine egne muligheder for succes. Når der her tales om asymmetrisk krigsførelse menes, at de stridende parter kæmper på en grundlæggende forskellig måde. Det gælder styrkesammensætning, kampdoktrin, kampmidler og ofte også militærteknologisk kapacitet samt efterlevelse af internationale konventioner. Når vestlige militære styrker i så vid udstrækning vil blive mødt med asymmetrisk krigsførelse, skyldes det især, at den vestlige militærteknologiske overlegenhed er så markant, at ingen tænkelig modstander kan udfordre den på konventionelle betingelser. Det gælder både statslige og ikke-statslige modstandere. Samtidig demonstrerer især udviklingen i Irak over for fremtidige modstandere, hvordan de med fordel kan kæmpe mod vestlige styrker, herunder hvordan den vestlige kampmoral kan søges svækket. Asymmetrisk krig udkæmpes i reglen af irregulære styrker. Men også statslige aktører vil kunne operere med militære midler og metoder, der adskiller sig fra de konventionelle, som vestlige styrker traditionelt benytter sig af. Vestlige militære styrker vil således også kunne møde asymmetrisk krigsførelse under den konventionelle fase af sin egen krigsførelse. Det vil sige på et tidspunkt, hvor den vestlige styrke (endnu) ikke har kontrol over modstanderens territorium. De vestlige styrker vil dog primært møde asymmetrisk modstand i forbindelse med bekæmpelse af oprør. Oprørere vil blande moderne teknologi med asymmetrisk krigsførelse. Tendensen vil 15

16 fortsat være angreb med forholdsvis enkle midler, f.eks. vejsidebomber, selvmordsangreb og gidseltagninger. De tiltrækker sig massemediernes interesse og bliver udnyttet til at påvirke vestlige regeringer og befolkninger. Oprørere forstår til fulde, at psykologisk påvirkning er lige så vigtig som væbnet kamp. De udnytter dette meget bevidst for at skabe utryghed og modvilje mod, at styrkerne er indsat, eksempelvis med billeder fra henrettelser af gidsler eller selvmordsaktioner og rapporter om påståede civile tab. Påvirkningen er også rettet mod oprørsbevægelsernes egne medlemmer og den øvrige lokale befolkning, som oprørerne ofte, men ikke altid, er en del af. Formålet med påvirkningen er at forhindre samarbejde med vestlige modstandere og den lokale regering samt at få størst mulig opbakning til oprørsbevægelserne. Oprørerne er i deres valg af midler og metoder ikke forpligtet af internationale konventioner, som vestlige militære styrker er underlagt. Der vil bl.a. af den grund ofte opstå en ulighed i brugen af midler og metoder, hvilket kan begrænse de vestlige styrkers militære overlegenhed. En afgørende forudsætning for en succesfuld oprørskamp vil også i fremtiden være lokalbefolkningens støtte eller i hvert fald passivitet, så oprørerne kan bevæge sig frit og skjule sig i den øvrige befolkning. Påvirkning af lokalbefolkningen sker gennem trusler og løfter. For at fremkalde en politisk omvæltning vil oprørsbevægelser forsøge at svække statsmagtens evne til at sikre borgernes liv, ejendom og almindelige dagligdag. De nedbryder imidlertid kun sikkerheden i de områder, de ikke kontrollerer, mens de overtager statsmagtens rolle i de områder, de kontrollerer. Oprørsbevægelserne vil i første række angribe modstanderens vilje snarere end at forsøge at tilintetgøre hans styrker. Det kan f.eks. ske ved selvmordsangreb og beskydning af lejre og andre opholdssteder blot for at skabe utryghed. Oprørere vil også angribe organisationer, der udfører genopbygning og forsøger at forbedre befolkningens levevilkår. Hvis disse organisationer tvinges til at trække sig ud af området, og hvis levevilkårene ikke forbedres, vil befolkningen ikke se nogen fordel i, at en international styrke er til stede. Oprørsbevægelserne vil ofte have en interesse i at trække konflikten i langdrag, fordi det mindsker den folkelige støtte i Vesten til at udsende styrker. Oprørskampens natur er foranderlig. Det stiller store krav til vestlige militære styrkers evne til at tilpasse sig. Ofte vil oprørere bevidst ændre oprørskampen for dermed at rokke ved de forudsætninger, den indsatte styrkes mandat bygger på. Ad den vej søger de at påvirke den vestlige opinion til at kræve tilbagetrækning af de indsatte styrker. Militærteknologiske udviklingstræk Den konstante rivalisering mellem stater og udviklingen inden for kommercielle it-systemer vil sammen med taktiske behov fra igangværende konflikter præge den militærteknologiske udvikling. Den teknologiske udvikling kan grundlæggende opdeles i to sideløbende våbentek- 16

17 nologiske udviklingsforløb. Det ene angår de aktuelle militære dispositioner, der knytter sig til igangværende konflikter, herunder de langvarige engagementer i Irak og Afghanistan. Det andet forløb knytter sig til en mulig konventionel krig mellem stormagter. Det drejer sig her om udviklingen af kapaciteter, der skal sikre, at man har tilstrækkeligt overlegne kampmidler, hvis afskrækkelsen slår fejl. Den teknologiske udfordring i forbindelse med de aktuelle militære dispositioner består især i, at eksisterende teknologi tilpasses og introduceres med en meget kort udviklingsfase løbende fra, hvornår behovet på kamppladsen erkendes, til udstyret kan indsættes. Der er en række eksempler på dette i forbindelse med operationerne i Irak og Afghanistan, herunder køretøjers anvendelse af elektronisk beskyttelsesudstyr mod vejsidebomber. Modstanderen anvender forholdsvis enkle teknologiske midler, f.eks. vejsidebomber, selvmordsangreb og raketangreb. Risikoen for tab blandt egne civile og militære har derfor betydet et stort teknologisk fokus på beskyttelse. Disse teknologiske fremskridt vedrører især materiel, som yder den enkelte soldat bedre beskyttelse og øger hans taktiske overlegenhed, herunder evnen til at undgå civile tab i forbindelse med bekæmpelse af f.eks. oprørskamp. Det langsigtede globale højteknologiske udviklingsforløb kommer primært til udtryk i russisk, europæisk og kinesisk våbenindustris forsøg på at indhente eller mindske den amerikanske våbenindustris teknologiske forspring. Andre større lande som Indien kan på langt sigt komme til at indgå i denne konkurrence. Det er dog også på langt sigt meget sandsynligt, at den amerikanske våbenindustri vil bevare sit forspring. Det højteknologiske udviklingsforløb omfatter primært udvikling af skibe, ubåde, flyog missilsystemer mm., der vil have en relativ lang levetid på 20 til 40 år på grund af en mere fleksibel opbygning, der skaber mulighed for løbende opgraderinger. Den lange operative levetid for våbensystemer tilsiger en mere modulær opbygning af fremtidens materiel. Systemerne vil endvidere også være fundamentet for de enheder, der også i fremtiden indsættes i mindre konflikter, hvor bl.a. præcisionsvåben vægtes højt. Det højteknologiske udviklingsforløb omfatter også projekter som f.eks. rumbaserede våben og missilforsvar. Udviklingen inden for kommercielle it-systemer har generelt overhalet udviklingen af specifikt militære it-systemer, og udviklingen af militære kommunikations-, kommando- kontrol- og informationssystemer vil i langt højere grad være baseret på anvendelse af kommercielt udviklet teknologi. Det er sandsynligt, at det også vil gælde opbygningen af systemerne til netværksbaserede operationer (NBO). Ud over at NBO vil kunne forbedre valg af våben og ammunition, således at man opnår den ønskede effekt i målet, rummer NBO også mulighed for en større grad af central kontrol af operationerne. NBO vil dermed også spille en stor rolle i forhold til styrkernes sammensætning. Kommercielle it-systemer er i højere og højere grad også anvendelige i en egentlig våbenproduktion, der blandt andet vil betyde, at flere og flere lande samt ikke-statslige aktører vil kunne udvikle relativt avancerede våben. Hackerangreb mod computersystemer Cyberspace er blevet en ny kampplads. Hackerangreb er velegnet som led i asymmetrisk krigsførelse. 17

18 Estland blev i foråret 2007 udsat for et massivt hackerangreb. Estlands vitale it- og kommunikationsinfrastruktur blev ramt, hvorved blandt andet banktransaktioner, livsvigtig kommunikation (sundhedssektoren) og anden kommunikation blev sat ud af spillet. Det er ikke klart, hvem der udførte angrebet, hvilket illustrerer, at sporbarhed af den type angreb er vanskelig. NATO s egen it- og kommunikationsinfrastruktur er tidligere blevet generet af lignende angreb i forbindelse med Balkan-operationer. Ved disse angreb blev NATOnetværk med forbindelse til internettet udsat for denial of service attacks, således at den informationsudveksling, NATO har på disse netværk, enten blev umuliggjort eller forsinket i betydelig grad, indtil NATO fik iværksat modforanstaltninger. Kina er i færd med at opbygge en kapacitet på området Computer Network Operations (CNO) blandt andet med det formål at kunne opnå electromagnetical dominance i en konfliktsituation samt med virusangreb at ødelægge modstanderens computernetværk. Cyberspace er blevet en ny kampplads. Dette gælder både i relation til Danmarks vitale samfundsfunktioner og i relation til forsvarets egne opgaver. Hackerangreb er velegnet som led i asymmetrisk krigsførelse. Modstanderen befinder sig i cyberspace, hvor ubestemthed af geografisk sted og internationale love og konventioner medvirker til at skaber usikkerhed for rules of engagement. Hackerangreb er en trussel, som kan effektueres af stater, internationale kriminelle organisationer, terrororganisationer og i visse tilfælde af enkeltpersoner. Den skadevoldende effekt ved hackerangreb målt i forhold til omkostningerne ved at iværksætte disse sammenholdt med risikoen for at blive opdaget og udsat for modangreb gør hackervåbnet attraktivt. Forsvarsudgifter og våbenhandel De globale forsvarsudgifter og efterspørgslen efter våben stiger. Forsvarsudgifterne stiger i verden som helhed, og det vil fortsætte i de kommende år. Stigningen i USA s forsvarsudgifter har bidraget væsentligt til denne udvikling, fordi de udgør over 45 % af verdens forsvarsudgifter. Også i Kina, Rusland og Indien vil forsvarsudgifterne stige, men ingen af de tre lande har økonomisk mulighed for at nå USA s niveau, selv på meget langt sigt. I Kina stiger forsvarsudgifterne kraftigst. Det er i nogen grad sandsynligt, at denne udvikling vil fortsætte, og at Kina dermed på langt sigt vil blive den dominerende militærmagt i den vestlige del af Stillehavet. På meget langt sigt vil det blive muligt for Kina at optræde som global militærmagt. I Rusland og Indien vil stigninger i forsvarsudgifterne blive brugt til fortsat modernisering af deres forsvar i moderat tempo. I Europa og Canada er forsvarsudgifterne begyndt at stige igen efter en periode med fald. Det skyldes, at mange lande er i gang med at omstille deres militære styrker til internationale operationer, hvilket er dyrt. I Mellemøsten og Sydøstasien skyder forsvarsudgifterne fortsat i vejret med stor fart. Samtidig bruger de mange militser i Mellemøsten og Afrika samt den hurtigt voksende private sikkerhedsindustri flere penge på våben end for ti år siden. Disse udgifter 18

19 indgår ikke i de officielle forsvarsudgifter. Den største eksportør af våben er USA, dernæst følger på lavere niveauer Rusland, Frankrig, Storbritannien og Tyskland. Generelt betyder de stigende forsvarsudgifter, at det er sandsynligt, at væksten i våbeneksporten vil fortsætte i de kommende år. De våbeneksporterende lande henvender sig traditionelt til forskellige markeder. USA sælger ikke kun våben til vestlige lande, men også til en lang række andre lande, f.eks. Ægypten, Saudi-Arabien og Kuwait. Ruslands vigtigste markeder er Kina og Indien. Lande i Mellemøsten og Nordafrika er traditionelt også aftagere af russiske våben, og eksporten er inde i en stigning. Det hænger bl.a. sammen med, at Rusland har eftergivet Syrien og Algeriet store gældsposter i forbindelse med nye våbenkøb. Kina har længe haft Pakistan som en stor kunde, men har gennem de seneste år også solgt våben i stor målestok til afrikanske lande, bl.a. Sudan. Pirateri Pirateri er et sikkerhedsproblem for den langsomtgående civile skibsfart, og det er meget sandsynligt, at der på kort, mellemlangt og langt sigt vil være en trussel fra pirateri. Globalt steg antallet af piratoverfald med 10 % fra 2006 til 2007, hvor der blev registreret 263 piratoverfald. Det er første gang siden 2003, at det samlede antal piratoverfald er forøget. Truslen er størst ud for Afrikas Horn og Vestafrika, mens antallet af overfald er aftagende i Sydøstasien. Faldet i Sydøstasien er sket, efter at Indonesien, Malaysia og Singapore har iværksat koordineret sø- og luftovervågning af Malacca-strædet. Mens der i 2004 var 38 piratoverfald, var der kun syv i Stigningen i pirateri ved Afrikas Horn og det vestlige Afrika skyldes, at et antal stater ikke har kapacitet til at kontrollere deres kyststrækninger. Alene ved Somalia og Nigeria var der i overfald. Piratoverfald har en mangeartet karakter. Ud for eksempelvis Somalia har de været kendetegnet ved, at et mindre antal små både nærmer sig langsomtgående handelsskibe og forsøger at få dem til at stoppe. Efterfølgende bordes skibet, og piraterne overtager kontrollen. Det kaprede skib og besætning sejles derefter hurtigst muligt ind i somalisk territorialfarvand, hvor der forlanges løsepenge for at frigive besætning, last og skib. Antallet af piratangreb berører kun et meget lille antal skibe på verdensplan, men er visse steder et stort problem. Bekæmpelsen af pirateri tvinger den internationale skibsfart til at opretholde og løbende forbedre sine forholdsregler over for pirateri. Det er meget sandsynligt, at der på kort, mellemlangt eller langt sigt vil være en trussel fra pirateri. 19

20 Stormagterne og de internationale organisationer Magtforholdene i verden er under langsom forandring, men vil ikke blive væsentligt ændret inden for de næste ti år. Kina og Rusland står i stigende grad fast på deres egne politiske værdier og interesser. Det vil skabe vanskeligheder i forholdet mellem stormagterne fremover. Magtforholdene i verden er under langsom forandring, men vil ikke blive væsentligt ændret inden for de næste ti år. Men allerede nu er USA s dominans ved at blive udfordret. Det er i første række Kina, der i kraft af sin økonomiske vækst har et potentiale til at kunne manifestere sig som stormagt. Også Indien er langsomt ved at opbygge en stormagtsstatus. Den rolle kan blive stimuleret af, at Indien som regional konkurrent til Kina er en attraktiv samarbejdspartner for USA, EU og Rusland. Også Rusland søger i stigende grad at markere egne interesser, ikke mindst ved at udnytte USA s langvarige og omkostningsfulde militære engagement i Irak. Samtidig med at Kina og Rusland har fået et tilstrækkeligt økonomisk rygstød til at udfordre Vesten politisk, lægger de stadig mere afstand til vestlige normer for politisk adfærd og står fast på egne værdier, traditioner og interesser. Den tendens vil blive forstærket og vil inspirere andre lande. Selv om EU på mellemlangt til langt sigt næppe for alvor vil kunne manifestere sig som en slagkraftig udenrigspolitisk aktør, vil unionen i stigende grad indtage en vigtig storpolitisk rolle, ikke mindst på grund af sin økonomiske status. Den langsomme bevægelse i retning af svækket amerikansk dominans vil skabe nye internationale samarbejdsmønstre, men vil ikke nødvendigvis føre til storpolitiske konflikter. Forskellene i politisk kultur vil dog blive tydeligere, og det vil bidrage til, at uenigheder mellem stormagterne bliver større. USA s ledende rolle USA vil bevare sin ledende rolle, men vil i stigende grad blive udfordret af især Kina og til dels Rusland. USA har verdens største økonomi og er i dag den eneste militærmagt, der vil og kan sætte sine militære styrker ind over hele kloden. USA har militær evne til at fjerne regeringer og ændre regionale magtforhold, selv om denne evne, som Irakkrigen viser, har sine begrænsninger, når beslutsomme væbnede grupper, der falder i med befolkningen, skal bekæmpes. USA s status som supermagt vil ikke blive grundlæggende ændret inden for de næste ti år, hvor USA på grund af sin økonomiske og militære styrke samt politiske tiltrækningskraft vil bevare sin supermagtsstatus og ledende rolle i international politik. USA s dominans bliver imidlertid allerede nu i stigende grad udfordret af lande, der søger at manifestere sig som økonomiske og til dels militære stormagter. Det gælder især Kina og til dels Rusland. Kina er den eneste reelle supermagtskandidat og den 20

21 nærmeste økonomiske konkurrent. Årtiers strategisk konkurrence i Asien ligger forude. Mens USA s dominans på meget langt sigt vil blive gradvis svækket, er det endnu uklart, om det på meget langt sigt vil føre til en situation med to konkurrerende supermagter, USA og Kina, eller om der vil være en række stormagter med USA som den første blandt ligemænd. Kinas styrkede stormagtsposition I Kina har kommunistpartiet reelt forkastet den kommunistiske ideologi. Landet bruger sin størrelse og økonomiske vækst til at sikre sig status som stormagt. Kina har delvis omstillet sin økonomi efter markedsøkonomiske principper. Kinas Kommunistiske Parti har reelt forkastet den kommunistiske ideologi, men har bevaret sit magtmonopol. Partiet vil kun meget langsomt og forsigtigt kunne gennemføre politiske reformer, da dets fløje endnu ikke står samlet om et fælles politisk projekt. Gradvise politiske reformer vil blive forsøgt baseret på traditionelle kinesiske principper som harmoni, enighed og autoritet. Den kinesiske ledelse har erkendt, at det kinesiske forsvar er forældet, og at Kina vil være USA teknologisk underlegen selv på meget langt sigt. Det har resulteret i en betydelig indsats for at modernisere udvalgte dele af de væbnede styrker, især flådeog flystyrkerne. Kina vil dog ikke kun bygge sin stormagtsposition på militær magt, men snarere på den tiltrækningskraft, som landets størrelse og voksende økonomi fører med sig. Det er Kinas hensigt at udnytte sin økonomiske styrke til at samle Østasiens lande om sig, og deres økonomier påvirkes nu i stigende grad af deres relationer med Kina. I Nordøstasien stiger investeringerne og samhandelen mellem Kina, Japan og Sydkorea således kraftigt, også selv om de politiske forbindelser mellem Kina og Japan er kølige. Kinas store overskud på handelen med USA betyder, at de to lande er blevet afhængige af hinanden. Allerede nu ser Kina USA som den største hindring for at udfolde sin indflydelse i Asien. Taiwan rummer en væsentlig mulighed for konflikt. Kina har forpligtet sig til at genforene ø-republikken med moderlandet, om nødvendigt med magt, mens USA har forpligtet sig til at forsvare den mod et kinesisk angreb. Sekspartsforhandlingerne viser, at USA anerkender, at Kina er den eneste magt, der kan fremtvinge en fredelig afvikling af Nordkoreas kernevåbenprogram. Kina har en fælles interesse med Rusland i at dæmme op for USA s globale rolle. De vigtigste elementer i det kinesisk-russiske forhold er russiske leverancer af våben, våbenteknologi og energi, herunder atomkraftværker, til Kina. Kinas økonomiske vækst betyder, at det bliver stadig mere afhængigt af olie og andre råstoffer fra udlandet. Kina søger at sikre sin olieforsyning fra Mellemøsten ved at pleje tætte kontakter til Iran, men søger i øvrigt at stå på god fod med alle landene omkring Golfen. I Afrika søger Kina økonomisk indflydelse og adgang til energi ved at sprede sine investeringer til flere lande og ved at udbygge sit forhold til f.eks. Sudan, 21

22 Angola og Zimbabwe. Kina vil fortsat afvise politisk indblanding i egne og andre landes indre forhold. Det gør Kina attraktiv som samarbejdspartner for en lang række lande, og kinesiske investeringer er et tillokkende alternativ til vestlige investeringer, der ofte ledsages af krav til landenes politiske adfærd, f.eks. med hensyn til menneskerettigheder. Indien som stormagt Indiens økonomiske vækst har ført til stormagtsambitioner. Landet kan blive brobygger i international politik, men plages af store interne problemer. Indiens økonomi er gennem de sidste to årtier vokset med omkring 6 % om året, og det har ført til øget levestandard for en del af landets hastigt voksende befolkning. Indiens regering håber, at den økonomiske vækst kan føre landet frem mod en væsentlig rolle i verdenssamfundet. Samtidig har Indien en velfunderet demokratisk tradition og kan således placere sig som en naturlig storpolitisk partner for Vesten. Med sin alliancefri tradition kan Indien være brobygger til ikke-vestlige stormagter og udviklingslande. Indiens økonomiske vækst trues dog af mangler inden for transport og kommunikation samt statsstyring af økonomien. Indiens demokratiske system gør det svært at gennemføre økonomiske reformer, fordi størstedelen af den fattige befolkning stemmer på partier, som vil opretholde den statsstyrede økonomi. Den indiske regering skal lægge store kræfter i at håndtere landets mange konflikter, fra Kashmir i nordvest til de maoistiske og etniske oprør i øst. De religiøse, politiske og etniske konflikter og den meget ujævne økonomiske og sociale udvikling i Indiens delstater bidrager til, at den fremvoksende stormagt på visse områder vil bevare sin karakter af en såkaldt svag stat. Det er Indiens strategiske mål at hæve sig op på niveau med Kina som asiatisk stormagt. Det er derfor et vigtigt mål for Indien at få en permanent plads i FN s Sikkerhedsråd. Indien har styrket sit forhold til USA, der har anerkendt dets status som atommagt. USA ser en fordel i at have Indien som strategisk partner for at have en modvægt til Kina i Asien og på langt sigt også til at løfte strategiske opgaver i Mellemøsten. Set med amerikanske øjne er Indien en stor, venligtsindet, demokratisk magt, som man kan samarbejde med og dermed en potentiel allieret. Indien vil dog ikke alliere sig med USA, men vil manøvrere mellem Kina, Rusland og USA. Det er desuden et vigtigt mål for Indien at skabe stabilitet i sit nærområde, der er plaget af en lang række konflikter, hvoraf flere har direkte indflydelse på landets indre sikkerhed. Indien har mange ressourcer bundet i det problematiske forhold til Pakistan, og den uløste konflikt om Kashmir forsinker Indiens ambitioner om en regional stormagtsrolle. Den igangværende fredsproces har forbedret klimaet mellem Indien og Pakistan, men det er ikke sandsynligt, at den står foran et gennembrud. Indien prioriterer sit forsvar højt og råder allerede over et konventionelt stormagtsfor- 22

23 svar med en afbalanceret sammensætning. Det er kun på det militære område, at Indien har stormagtsstatus, men det er sandsynligt, at landet på langt sigt vil styrke sin udenrigspolitiske indflydelse. Ruslands nye stormagtsrolle Økonomisk vækst har givet Rusland større selvtillid. Landet søger en ny stormagtsrolle, bl.a. ved at udfordre Vesten. Rusland moderniserer dele af de væbnede styrker, men har ikke ressourcer til en generel oprustning. Rusland vil forblive en selvhævdende og egenrådig aktør i mange internationale spørgsmål. Rusland vil dog ikke udgøre en militær trussel mod USA, NATO eller Kina selv på langt sigt. Rusland er kommet så meget til kræfter, politisk, økonomisk og til dels militært, at dets ledelse nu kan forme landets videre udvikling og fremtidige politiske system. Det betyder, at det delvis vil afvise vestlige demokratiers parlamentariske og retlige normer. Det politiske system er præget af en centraliseret og stadig mere autoritær statsmagt, der ser Ruslands egen historiske og kulturelle tradition som et forbillede for sin magtudøvelse. Dette accepteres bredt i den politiske elite og i befolkningen. Rusland har oplevet en række år med stærk økonomisk fremgang, men også Ruslands økonomi vil blive hårdt ramt af den globale økonomiske krise. Det skyldes især, at den russiske økonomi stadig er meget afhængig af eksport af råvarer, selv om Rusland også udvikler andre økonomiske sektorer. De faldende råvarepriser sætter de offentlige finanser under pres som følge af kraftigt faldende skatteindtægter fra råvareeksporten. På kort sigt er det i nogen grad sandsynligt, at Ruslands økonomiske vækst vil falde fra ca. 7 % til 2-3 %, men på mellemlangt til langt sigt er det i nogen grad sandsynligt, at Rusland i kraft af sit potentiale formentlig vil kunne opnå vækstrater på omkring 5 %. Rusland har indledt en konfrontatorisk udenrigspolitik. Det afspejler en opfattelse i landets ledelse af, at Ruslands magt er voksende, og at den skal bruges til at stå fast på egne politiske værdier og til at genskabe Rusland som en magt, der i international politik handler ud fra egne interesser. Det afspejler også, at russisk udenrigs- og sikkerhedspolitisk tænkning domineres af begreber som magt og interessesfærer. Det fører undertiden til militære trusler over for udlandet. Rusland demonstrerede med sin militære intervention i Georgien i august 2008 vilje og evne til at bruge militær magt mod en underlegen og strategisk udsat modstander, der er nært forbundet med USA og NATO. Endelig skal den skærpede linje over for Vesten ses i lyset af, at Rusland føler sig trængt i en række vigtige, omstridte spørgsmål. Det gælder f.eks. Kosovos selvstændighed, Serbiens begyndende orientering mod EU, Georgiens og Ukraines ambitioner om medlemskab af NATO og Tjekkiets og Polens aftaler med USA om opstilling af missil- forsvarsinstallationer i de to lande. Rusland definerer sin rolle som stormagt i forhold til de gamle modstandere fra Den 23

24 Kolde Krig, USA og NATO. Det sker uden skelen til, om USA og NATO er den reelle trussel mod Ruslands position i verden. Forholdet mellem Rusland og USA/NATO har været præget af sammenstød om politiske værdier og en række sikkerhedspolitiske spørgsmål, bl.a. USA s missilskjold, NATO-udvidelse, fremtiden for traktaten om begrænsninger af konventionelle våben i Europa, Conventional Armed Forces in Europe Treaty (CFE-traktaten), og det russiske angreb på Georgien. Præsident Dmitriy Medvedev oplyste i november 2008, at Rusland vil opstille de nye taktiske jord til jord-missiler, Iskander, i Kaliningrad Oblast, hvis USA begynder at bygge de planlagte missilforsvarsinstallationer i Polen og Tjekkiet. Iskandermissilerne kan nå installationen i Polen, men ikke i Tjekkiet. Hvis Rusland opstiller Iskander-missiler i Kaliningrad Oblast, er det sandsynligt, at der kun vil blive tale om et beskedent antal, som mest vil have symbolsk karakter. Truslen om opstillingen af missilerne må primært ses som led i en politisk skræmmekampagne mod USA s allierede i Europa og Ruslands forsøg på at manifestere sig som ny stormagt. Ruslands økonomiske genrejsning har muliggjort øgede forsvarsudgifter. Presset på de offentlige finanser vil imidlertid på udvalgte områder føre til en opbremsning i Ruslands militære modernisering og i det russiske forsvars aktivitetsniveau. Rusland har ikke ressourcer til en generel oprustning, og det er sandsynligt, at planlagte materielanskaffelser vil blive udskudt. Rusland prioriterer evnen til at demonstrere militær magt over lange afstande med fly- og flådestyrker. Rusland har således siden efteråret 2007 gennemført flere aktiviteter med strategiske bombefly og flådestyrker til områder langt fra landets grænser. De hidtil mest markante aktiviteter var den kortvarige deployering af to bombefly i Venezuela i september 2008 og to orlogsfartøjers deltagelse i en flådeøvelse ved Venezuela i november 2008, der dog kun vurderes at have politisk betydning. I september og oktober 2008 gennemførte Rusland en række omfattende øvelser under fællesnavnet Stabilnost Øvelserne dækkede hele spektret fra lokale og regionale konflikter til indsats af de strategiske bombefly og affyring af interkontinentale missiler. Med Stabilnost demonstrerede Rusland, at det evner at bruge hele spektret af magtmidler, der kan understøtte en konfrontatorisk udenrigspolitik. Det nuværende høje aktivitetsniveau med deployeringer af de strategiske bombefly og flåden slider på de reelt ganske få operative enheder. Det skyldes ikke mindst, at den underliggende uddannelses- og vedligeholdelsesstruktur fortsat er svag efter at have været forsømt i mange år. Rusland har netop indledt en omfattende forsvarsreform. Reformen sigter på at nedlægge et stort antal enheder med lavt beredskab og fjerne omkring officersstillinger. Målet er, at Rusland inden 2012 kun skal have få stående styrker, som til gengæld skal bestå at enheder i såkaldt permanent beredskab. Det betyder, at enhederne enten er fuldt eller næsten fuldt bemandet og klar til indsats med kort varsel. Enheder i permanent beredskab vil efterhånden alle blive bemandet med professionelt personel. På trods af reformplanerne synes Rusland dog ikke villig til at give afkald på sit mobiliseringsforsvar, der er baseret på almindelig, nu etårig, værnepligt. Rusland har imidlertid allerede tilstrækkeligt med styrker i permanent beredskab til 24

25 at kunne gennemføre to samtidige operationer af omtrent samme omfang som operationen mod Georgien i sine nærområder, dvs. primært SNG-området. De russiske militære operationer i Østersøen har i en lang årrække været kendetegnet ved mindre maritime øvelser og test af maritimt eksportmateriel. Den russiske Østersøflåde gennemfører således øvelsesaktivitet og afprøvning af nye enheder, våbensystemer og sensorer i den østlige del af Østersøen. Det russiske luftvåben anvender fortsat baser, værksteds- og vedligeholdelsesfaciliteter i Kaliningrad Oblast, men egentlig militær flyaktivitet i Østersøen er meget begrænset. Det er sandsynligt, at det nuværende militære aktivitetsniveau i Østersøen vil forblive uændret på kort til mellemlangt sigt. Kun en mindre del af Ruslands våbenindustri har overlevet 1990 erne. Der er hidtil næsten udelukkende blevet produceret moderniserede udgaver af sovjetisk materiel til eksport. Kvaliteten af de producerede våben er ikke altid i top. Samtidig medfører stærkt stigende priser, at Ruslands væbnede styrker ikke kan anskaffe materiel i den forventede kvalitet og mængde. Rusland kan ikke på langt sigt opretholde sine strategiske kernevåbenstyrker på det nuværende niveau. Nye strategiske missiler opstilles kun i et meget langsomt tempo, og det nyeste ubådsbaserede missil er blevet stærkt forsinket, fordi hovedparten af prøveaffyringerne indtil nu har været mislykkede. Landstyrkerne er i en kritisk overgangsfase. Samtidig med at værnepligtstiden er skåret ned til ét år, er der problemer med at rekruttere og især fastholde kontraktansat personel af tilstrækkelig kvalitet. Flåden opererer igen på oceanerne, men antallet af oceangående skibe er meget begrænset. Rusland satser stærkt på demonstrative flyvninger med de strategiske bombefly, men de er få og alle af ældre dato. Ingen nye typer er på vej, og nedslidningen er uafvendelig. En lille produktion af moderne kampfly er indledt, men det samlede antal fly vil på langt sigt falde drastisk. Uanset om Rusland stationerer Iskander-missiler i Kaliningrad Oblast, viser det ikke tegn på at ville opbygge sin konventionelle militære kapacitet i retning mod Europa. Med renationaliseringer af betydelige dele af energisektoren har Kreml øget sin kontrol med både produktion og transport af energi. Det har styrket statens muligheder for mere direkte at bruge energieksporten og adgangen til eksportnettet i udenrigspolitikken. Kreml bruger dette instrument til at vinde politisk og økonomisk indflydelse. Det gælder især i SNG-området, hvor Rusland er opsat på at styrke sin position som den enerådende regionale leder, men også de baltiske lande har været udsat for energipolitisk afpresning. Det har fremkaldt mistillid i EU til Ruslands energipolitik, og den russiske stats kontrol med landets energisektor har ført til uoverensstemmelser med EU om det fremtidige samarbejde, bl.a. vedrørende energi. EU vil blive mere afhængig af naturgas fra Rusland, men Rusland er også afhængig af at sælge sin gas til EU. Der er tale om en meget betydelig indtægtskilde for Rusland, og Rusland råder ikke over gasrørledninger, der gør det muligt at sælge gassen til andre kunder. Det ville i høj grad ramme Rusland selv, hvis det brugte energivåbnet over for EU. Det er derfor ikke sandsynligt, at politiske og økonomiske modsætninger mellem Rusland og EU-landene vil føre til et stop for gaseksporten til EU i større omfang. Det er dog sandsynligt, at korterevarende og delvise afbrud af gaseksporten vil forekomme som følge af politiske eller økonomiske uoverensstemmel- 25

26 ser mellem Rusland og lande i SNG-området eller EU. Betydelige politiske, økonomiske, sociale, befolkningsmæssige og militære problemer forhindrer, at Rusland kan få magt til at kunne udgøre en militær trussel mod USA, NATO eller Kina selv på langt sigt. Rusland vil derfor søge at samarbejde med andre stormagter og regionale magter som f.eks. Kina, Indien og Iran. Der vil ikke være tale om egentlige alliancer, men om samarbejdsmønstre, hvor interessesammenfald og styrken af samarbejdet vil variere meget. For EU og USA betyder det, at Rusland vil forblive en selvhævdende og egenrådig aktør i mange internationale spørgsmål. Våbenkontrolaftalerne Rusland er på vej ud af våbenkontrolaftaler. Landet anser aftalerne for enten forældede eller er ikke i stand til at udfylde deres rammer. I slutningen af 2007 suspenderede Rusland sin deltagelse i CFE-traktaten fra Rusland begrunder det med, at NATO-landene, modsat Rusland og enkelte lande i SNG-området, ikke har ratificeret den tilpassede CFE-traktat fra NATOlandene vil imidlertid ikke ratificere den tilpassende CFE-traktat, så længe Rusland ikke overholder sluterklæringen fra OSCE-topmødet i Istanbul i 1999, hvori det kræves, at Rusland trækker sine tropper tilbage fra Georgien og Transdnestr. I 2007 fuldførte Rusland tilbagetrækningen fra Georgien, men har fortsat en mindre styrke i Transdnestr. Rusland hævder, at der ikke er en juridisk sammenhæng mellem den tilpassede CFE-traktat og sluterklæringen fra Istanbul-mødet. CFE-traktaten har været hovedhjørnestenen i den konventionelle nedrustning i Europa. Ruslands udtræden af traktaten vil skabe mindre gennemsigtighed på det konventionelle militære område. Det er dog usandsynligt, at Rusland vil benytte sin udtræden af traktaten til en konventionel oprustning over for Europa (NATO). Derimod er en mindre forøgelse af de russiske styrker i Nordkaukasus-området sandsynlig. Rusland har antydet, at det også vil udtræde af Intermediate Range Nuclear Forces Treaty (INF-traktaten) fra Den forbyder USA og Rusland at besidde ballistiske missiler med rækkevidder på mellem 500 og km, men ingen andre lande er bundet af INF-traktaten. Adskillige stater, ikke mindst på det asiatiske subkontinent, råder i dag over missiler med en rækkevidde, som USA og Rusland har forbudt hinanden at råde over. Det er sandsynligt, at Rusland vil opsige INF-traktaten. Herefter vil Rusland kunne øge rækkevidden af sine nye taktisk-operative missiler (SS-26) til over 500 km og vil på langt sigt kunne genoptage produktionen af den type missiler, som blev skrottet som følge af INF-traktaten (SS-20), og som havde en rækkevidde på omkring km. Til forskel fra Europa vil USA ikke være specielt bekymret over INF-aftalens mulige bortfald. Ruslands væsentligste interesse i at kunne generhverve missiler på mellem 500 og km rækkevidde ligger dog ikke i at kunne rette disse mod Europa, men mod potentielle trusler fra Ruslands sydflanke. Rusland kan ikke på mellemlangt til langt sigt udfylde rammerne i den strategiske 26

27 våbenkontrolaftale, som blev indgået med USA i Moskva i 2002, kendt som Strategic Offensive Reduction Treaty (SORT). Det er sandsynligt, at Rusland vil benytte udløbet af Strategic Arms Reduction Treaty 1 (START-1- aftalen) i december 2009 til at få USA med til en samlet revision af de to traktater om strategiske våben (START-1 og SORT). Rusland vil bruge forskellige former for pression, herunder modstanden mod det amerikanske missilforsvarsprojekt, for at få USA til at indgå en ny traktat på et langt lavere niveau. Ud over at opnå muligheden for - efter at udstyre nye missiler med flere sprænghoveder (Multiple Independently Targetable Reentry Vehicle (MIRV)), hvilket START-1-traktaten forbyder, er det ikke sandsynligt, at Rusland vil få USA s opbakning til den ønskede traktatrevision. Det er usandsynligt, at USA fremover vil lade våbenkontrolaftaler med Rusland definere rammerne for sin strategiske kapacitet. Der er sandsynligt, at Rusland på mellemlangt til langt sigt højst vil kunne opretholde et styrkemål på omkring sprænghoveder. EU EU s økonomiske tyngde og politiske tiltrækningskraft vil i stigende grad gøre det muligt for EU at spille en storpolitisk, herunder sikkerhedspolitisk, rolle. Det vil bl.a. ske med udgangspunkt i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, ESDP. EU s udvidelser har efterhånden gjort det traditionelt fransk-tyske samarbejde mindre toneangivende. Der er opstået mere diffuse samarbejdsmønstre, og det vil i mange tilfælde gøre det vanskeligt at etablere en entydig udenrigspolitisk profil. Hvis EU s tre stormagter, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, kan etablere en fælles linje som f.eks. i Iran-spørgsmålet, vil de formentlig kunne trække på det øvrige EU s opbakning og dermed de facto tegne unionens udenrigspolitik. Hertil kommer, at EU s økonomiske tyngde og politiske tiltrækningskraft i stigende grad vil gøre det muligt for EU at spille en vigtig storpolitisk, herunder sikkerhedspolitisk, rolle. EU s øgede økonomiske indflydelse og betydning ses bl.a. af, at det er EU s handelsstandarder, der er blevet de globale normer i stedet for de amerikanske. Med udgangspunkt i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, ESDP, vil EU få en stigende evne til at spille en sikkerhedspolitisk rolle. Indsættelsen af en European Force (EUFOR) i Bosnien-Hercegovina i 2004 var EU s første skridt mod at løfte mere af ansvaret for den militære sikkerhed i EU s eget nærområde. EU s overtagelse af FN s mission i Kosovo (UNMIK), som siden 1999 har haft til opgave at støtte udviklingen af Kosovos civile administration og dermed iværksættelsen af politi- og sikkerhedsmissionen EULEX i Kosovo, betegner endnu et væsentligt skridt i den retning. Uden for Europa tyder udviklingen på, at EU især vil kunne få en militær rolle i inddæmning og stabilisering af konflikter i Afrika. EU har således i perioden 2006 til 2007 haft en EUFOR-styrke til støtte for FN s mission i Congo, og EU er ved at iværksætte deployeringen af en EUFOR-styrke i Tchad. EU s opbygning af en forsvarskapacitet vil fortsætte til trods for uenighed mellem fortrinsvis Storbritannien og Frankrig om ønskeligheden af en selvstændig militær EUkommandostruktur uden for NATO. EU vil først og fremmest satse på at samordne nationale kapaciteter, herunder føringskapaciteter. Det vil ske inden for rammerne af 27

28 et antal kampgrupper, der indgår i et rotationssystem. Et fuldt udbygget EU-forsvar vil imidlertid ikke selv kunne håndtere større og komplekse operationer uden for Europa, men vil i sådanne tilfælde have behov for at støtte sig på USA s evne til at gennemføre globale strategiske operationer. NATO Også NATO har fortsat stor tiltrækningskraft, men alliancen er i en vanskelig omstillingsproces. NATO befinder sig i en vanskelig omstillingsproces, efter at der er opnået enighed om at ændre organisationens opgaver fra sikkerheden i Europa til bredere opgaver uden geografiske begrænsninger. Siden 2002 har alliancen søgt at demonstrere sit nye globale sigte i Afghanistan. NATO s evne og vilje til at løse Afghanistan-missionen vil få stor betydning for alliancens fremtid. Det gælder også USA s interesse for NATO, som i en årrække har været vigende. Den tendens vil blive forstærket, hvis alliancen ikke er i stand til at nå sine mål i Afghanistan, da USA anskuer alliancens værdi ud fra dens evne og vilje til engagere sig militært langt fra det nordatlantiske område. NATO vil fortsat tjene til at styrke forudsætningerne for samordning af enheder på det militære plan, herunder især fælles kommunikationsstandarder og procedurer, der muliggør indsættelse af især fly- og flådestyrker i taktisk samarbejde. Dette på trods af at USA på grund af især sin teknologiske overlegenhed har problemer med at operere med europæiske enheder og derfor ofte har haft tendens til at operere i egne afgrænsede områder. Det har været tydeligt i Afghanistan og navnlig i Irak. Operationerne i Irak har vist, at afstanden mellem amerikansk og europæisk militær kapacitet og måde at operere på er voksende. I den offensive fase kan europæiske hærstyrker reelt ikke længere deltage i fælles operationer med det højteknologiske amerikanske forsvar. Under de efterfølgende stabiliseringsoperationer betyder den teknologiske afstand mindre. I Irak og Afghanistan er disse teknologiske og doktrinære forskelle, især under den offensive fase, men også under stabiliseringsfasen, blevet håndteret ved at adskille de amerikanske operationszoner fra de europæiske. Med NATO s seneste udvidelse, som ud over de baltiske lande rummede Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Slovenien, har alliancen udvidet sig kraftigt mod sydøst. Den seneste invitation til Kroatien og Albanien i 2008 følger op herpå. Også de øvrige Balkan-lande nærmer sig i varierende grad NATO-medlemskab. Det gælder i nogen grad også for Serbien, der er blevet omfattet af Partnership for Peace (PfPsamarbejdet) med NATO. Som i EU s tilfælde rækker ønskerne om NATOmedlemskab også endnu længere mod øst, hvor Ukraine og Georgien indtil videre forgæves har stilet efter hurtig optagelse i alliancen. Der er i NATO samtidig overvejelser om at etablere formelle samarbejdsrelationer til lande, der ikke har geografisk tilknytning til alliancens geografiske kerneområde, men som på andre områder deler alliancens strategiske interesser og demokratiske værdigrundlag, i første omgang Japan og Australien. 28

29 Frankrigs mulige genindtræden i den fælles kommandostruktur vil kunne bidrage til at revitalisere NATO. Det er formentlig Frankrigs hensigt med sit forstærkede engagement i alliancen at bruge det som en vej til også at skabe mere dynamik i udviklingen af det europæiske forsvarssamarbejde. Frankrig sigter givetvis her især på at få Storbritannien til at gå med i en selvstændig EU-kommandostruktur. Det vil samtidig muliggøre et tættere samarbejde mellem NATO og EU. FN FN s Sikkerhedsråd vil fortsat have en legitimerende rolle for internationale operationer. Det er ikke sandsynligt, at Sikkerhedsrådets sammensætning ændres. Trods stor uenighed i Sikkerhedsrådet i forbindelse med Irakkrigen har Sikkerhedsrådet givet mandat til den multinationale styrke i Irak. NATO s indsats i Afghanistan og Kosovo samt EU s styrker i Bosnien-Hercegovina er andre eksempler på internationale operationer, der har mandat fra Sikkerhedsrådet, men som ikke ledes af FN. Det mønster vil fortsætte i de kommende år. FN s Sikkerhedsråd vil fortsat være den primære mandatgiver for internationalt engagement i en række konflikter Verden over, herunder ikke mindst i Afrika. Blandt FN s 192 medlemslande er der fortsat en bred erkendelse af, at antallet af faste medlemmer i Sikkerhedsrådet bør udvides, så det ikke længere afspejler magtbalancen efter 2. verdenskrig. Alligevel grundstødte det seneste forsøg på at gennemføre en udvidelse af Sikkerhedsrådet ved FN-topmødet i Det skyldes bl.a. uenighed om, hvorvidt de nye permanente medlemmer skal have vetoret. Desuden er der hverken i Afrika eller Asien enighed om, hvilke lande der er de retmæssige repræsentanter for de to kontinenter. Det er ikke sandsynligt, at der på kort sigt bliver enighed om at give flere lande permanente pladser og vetoret i Sikkerhedsrådet. 29

30 Europa Væbnede konflikter mellem lande omfattet af den europæiske integrationsproces er i dag usandsynlige. Det er især EU s udvikling, der driver den europæiske integration. Udviklingen i Europa vil fortsat gå mod stadig større samarbejde og integration, og væbnede konflikter mellem lande omfattet af den europæiske integrationsproces er i dag usandsynlige. Det er især EU s udvikling, der driver den europæiske integrationsproces. Efter den seneste udvidelsesrunde med Rumænien og Bulgarien i 2007 omfatter EU næsten hele det europæiske kontinent og nærmer sig 500 millioner indbyggere, dvs. mere end en tredjedel flere end USA. EU s økonomiske og politiske tyngde har stor tiltrækningskraft på alle de lande i det sydøstlige Europa, der endnu ikke er medlemmer af unionen. Kroatien, Makedonien og Tyrkiet har status som kandidatlande. De øvrige Balkanlande, herunder Serbien, har forhandlet stabilitets- og associeringsaftaler med EU. Desuden har EU en betydelig tiltrækning på de resterende lande i Østeuropa, først og fremmest Ukraine. Det bliver en særlig udfordring for EU at håndtere forholdet til de lande, hvis ambitioner om medlemskab af unionen ikke kan indfries med den hast, som de forventer. Det gælder i særdeleshed for Tyrkiet og Ukraine. EU vil også på langt sigt skulle håndtere et kompliceret forhold til Rusland, der vil være en meget væsentlig energileverandør, men som vil have et politisk system, der afviger fra de fremherskende normer i EU s medlemskreds. Det kraftigt stigende befolkningstal i Mellemøsten og Afrika fører til et øget pres på Europas grænser. Det vil medføre interne problemer i de europæiske lande og kan blive et stridspunkt mellem de europæiske stater. De muslimske befolkningsgruppers opfattelse af deres vilkår i de europæiske samfund har væsentlig betydning for, om islamistisk ideologi vil have tiltrækningskraft og dermed danne grundlag for rekruttering af fremtidige terrorister. Som helhed står Europa således over for betydelige politiske og økonomiske udfordringer på grund af den befolkningsmæssige udvikling, både i og uden for kontinentet. Terrorisme i Europa Det er sandsynligt, at militante sunniekstremister fortsat vil planlægge angreb i Europa. Myndighederne i mange lande har skærpet indsatsen mod terror, og det er derfor sandsynligt, at langt de fleste angreb vil kunne forhindres. Det er dog også sandsynligt, at enkelte simple angreb eller angreb af en vis kompleksitet vil blive gennemført. Den primære terrortrussel mod Europa på kort, mellemlangt og langt sigt kommer fra militante sunniekstremister, der har været i træningslejre i Pakistans stammeområder. Der er både tale om, at personer radikaliseres i disse lejre, og at allerede radikaliserede undervises i bl.a. fremstilling af bomber. Det er lettest for personer med pakistansk baggrund at gennemføre sådanne træningsophold uden at vække myndighedernes opmærksomhed. 30

31 Samtidig udgør lokale europæiske celler af militante sunniekstremister, der er inspireret af al-qaidas ideologi, en terrortrussel, hvis de på egen hånd formår at tilegne sig den fornødne erfaring og kapacitet. Disse celler kan bestå af personer af forskellig etnisk baggrund, og de er ofte i stand til at operere uopdaget, fordi de ikke har forbindelse til kendte terrornetværk. Til gengæld vil sådanne celler normalt have begrænset kapacitet til at gennemføre terrorangreb. Desuden udgør militante sunniekstremister med nordafrikansk baggrund en terrortrussel mod mål i Europa. Denne trussel kan blive øget, idet nordafrikanske ekstremister i Europa, der hidtil har beskæftiget sig med at støtte ligesindedes kamp i Nordafrika og f.eks. Irak, på kort til mellemlangt sigt vil kunne opbygge en operativ kapacitet, specielt i Sydeuropa. På grund af det forøgede sikkerhedsniveau i det meste af verden efter 11. september 2001 har terrorister i Europa fået sværere ved at ramme højt profilerede mål. Det betyder, at de typisk vælger såkaldte bløde mål, hvor de kan dræbe så mange mennesker som muligt, fordi de er svære at beskytte. Angrebene i morgentogene i Madrid i 2004 og i en bus og undergrundsbanen i London i 2005 er eksempler på denne type mål. Endvidere viser f.eks. mordet på den nederlandske filminstruktør Theo Van Gogh i 2004, at enkeltpersoner, som militante sunniekstremister opfatter som provokerende, opfattes som mulige mål. Den omfattende terrorbekæmpelsesindsats, der udføres i mange lande, herunder i Danmark, har betydet, at langt de fleste planlagte terrorangreb er blevet afværget. Siden angrebet i London i 2005 er det ikke lykkedes militante sunniekstremister i Europa at gennemføre andet end et begrænset og stort set mislykket angreb mod lufthavnen i Glasgow i 2007, mens et antal angreb enten er blevet afværget eller er mislykkedes for gerningsmændene. Det er sandsynligt, at militante sunniekstremister fortsat på kort, mellemlangt og langt sigt vil planlægge angreb i Europa, men også at myndighederne fortsat vil være i stand til at forhindre langt de fleste af dem. Det er imidlertid også sandsynligt, at enkelte angreb vil blive gennemført enten som angreb af en vis kompleksitet som angrebene i Madrid og London eller som simple angreb, herunder angreb på fremtrædende enkeltpersoner. Udviklingen på Balkan Situationen på Balkan er under stabilisering, men Kosovo vil have store interne problemer og vil være et problem for det internationale samfund på kort og mellemlangt sigt. På Balkan går det fremad med politiske og økonomiske reformer, men i et langsomt tempo. Regionen er blandt de fattigste i Europa med en levestandard, der i gennemsnit ligger langt under niveauet i både Vesteuropa og Rusland. Den udbredte organiserede kriminalitet og almindelige kriminalitet udgør en væsentlig dimension af den sikkerhedspolitiske udvikling på det vestlige Balkan. Området fungerer som transitregion for smugling af narkotika, illegale indvandrere og prostituerede til Vesteuropa. Problemet er mest fremtrædende i de albansk domine- 31

32 rede områder. Der er en generel tendens til, at kampen mod organiseret kriminalitet styrkes, men en effektiv kontrol med den organiserede kriminalitets aktiviteter er ikke sandsynlig på mellemlangt til langt sigt. De militære styrker på Balkan er blevet orienteret mod intern sikkerhed og nationalt forsvar. I Bosnien-Hercegovina dominerer etnisk funderede partier stadig de to dele (den bosnisk-kroatiske føderation og den serbiske republik Republika Srpska (RS)). Selv om der er opnået visse fremskridt i retning af centralisering, har det indtil videre gjort det umuligt at ændre Bosnien-Hercegovinas forfatning, så centralregeringen kan styrkes på bekostning af entiteterne. Det internationale samfund har endnu ikke kunnet realisere sin hensigt om at nedlægge Den Høje Repræsentants (Office of the High Representative (OHR)) mission i Bosnien-Hercegovina. De ledende politikere, både i den bosnisk-kroatiske føderation og i RS, arbejder dog for at få OHR nedlagt hurtigst muligt. Truslerne fra ledende RS-politikere om løsrivelse fra Bosnien-Hercegovina efter Kosovos selvstændighed er overvejende en del af de bosnisk-serbiske politikeres taktiske spil med deres bosnisk-kroatiske modparter og OHR. Det er ikke sandsynligt, at RS vil gøre alvor af truslerne om løsrivelse. Generelt er sikkerhedssituationen i Bosnien-Hercegovina stabil, og en ny væbnet konflikt er ikke sandsynlig. Kosovo vil på kort og mellemlangt sigt have store interne problemer og forblive det fattigste land i Europa, og det vil være præget af intern politisk ustabilitet og organiseret kriminalitet. Der vil fortsat være spændinger mellem de kosovoalbanske og de kosovoserbiske befolkningsgrupper, og det er sandsynligt, at de kosovoserbisk befolkede områder i det nordlige Kosovo på kort til mellemlangt sigt de facto vil blive kontrolleret fra Beograd. Kosovo vil derfor fortsat lægge beslag på det internationale samfunds, og i særdeleshed EU s, opmærksomhed i form af politisk- og sikkerhedsmæssig stabilisering og økonomisk støtte. En række lande, primært Serbien og Rusland, vil fortsat ikke anerkende Kosovos selvstændighed. Det vil hindre Kosovos optagelse i f.eks. FN, og Kosovo vil kunne blive udsat for chikane i internationale samarbejdsorganisationer. Kosovos selvstændighed vil dominere den politiske dagsorden i Serbien, hvor befolkningen er dybt splittet mellem tilbageskuende nationalister og pragmatiske tilhængere af tilnærmelse til EU. Det er sandsynligt, at den politiske elite gradvist vil erkende, at Kosovo er tabt for Serbien, men på grund af Kosovos store symbolværdi i serbisk national identitet vil Kosovo blive brugt taktisk i det indenrigspolitiske magtspil. Den nye serbiske regering, der blev dannet i sommeren 2008 uden deltagelse af de radikale nationalistiske kræfter, viste med arrestationen og udleveringen af den krigsforbrydereftersøgte Radovan Karadzic til FN s krigsforbrydertribunal i Haag en stærk politisk vilje til at nærme sig EU på trods af de store uoverensstemmelser med de fleste EU-lande om Kosovo-spørgsmålet. Den serbiske regering vil følge dette skridt op med en kommende ratifikation af Samarbejds- og Associeringsaftalen med EU, der blev underskrevet i maj De radikale nationalistiske kræfter vil fortsat modarbejde tilnærmelsen til EU, og landets politiske situation kan blive domineret af et opgør mellem nationalister og pragmatiske EU-tilhængere. 32

33 Rusland vil forsøge at knytte Serbien tættere til sig. Således har Rusland allerede investeret massivt i Serbiens energisektor, og Serbien er udset til at få en central placering i det russiske netværk af naturgasledninger på Balkan. Der er dog tegn på, at den nye serbiske regering ser med nogen skepsis på de indgåede energiaftaler med Rusland, og på mellemlangt sigt vil Rusland ikke kunne fremstå som et egentligt alternativ til EU s økonomiske og politiske tiltrækningskraft. De sydlige Balkan-landes udenrigspolitiske orientering vil ikke være et entydigt valg mellem Rusland og EU. På grund af Serbiens, Bulgariens, Montenegros og Makedoniens sydslavisk-ortodokse fællesskab og på grund af Ruslands og Grækenlands ortodokse fællesskab vil Rusland have mulighed for at pleje særlige relationer til disse lande. Der er grobund for militant sunniekstremisme i Bosnien Hercegovina, Kosovo og i mindre grad i den sydlige Sandzak-region i Serbien. De radikale islamiske grupperinger, der er til stede på Balkan, primært med tilknytning til den bosniske islamiske ungdomsorganisation Aktivna Islamska Omladina udgør på kort, mellemlangt og langt sigt en vis terrortrussel mod mål i Europa. Det er dog sandsynligt, at international tilstedeværelse på langt sigt vil være med til at forhindre, at disse grupperinger får mulighed for at udvikle sig og etablere fristeder, hvor de kan opbygge en kapacitet til at udføre terrorangreb. Det østlige Europa Der er stadig mange bånd mellem staterne i det tidligere Sovjetunionen, men der er en klar tendens til, at landene i det østlige Europa modsætter sig Ruslands dominans. I det østlige Europa er uviljen mod russisk dominans større end nogen sinde, og de reformorienterede kræfter er i stigende grad tiltrukket af EU og NATO. Det gælder Ukraine, men også Moldova og længere mod øst Georgien. Også Ruslands forhold til Belarus er køligt, skønt Belarus politisk, økonomisk og militært er nært knyttet til Rusland. Infrastrukturen, herunder energiforsyningen, og de økonomiske bånd binder stadig landenes økonomier sammen i et net af gensidig afhængighed. Det betyder, at Ruslands økonomiske vækst også driver den økonomiske vækst i det østlige Europa. For at styrke sin position i forhold til EU forsøger Rusland at inddrage Ukraine og Belarus (samt Kasakhstan) i frihandelsområdet Single Economic Space (SES), der i russisk optik på langt sigt skal ligne EU. Ukraine er stærkt skeptisk over for SES, men har en klar interesse i øget frihandel med Rusland. Det militære samarbejde mellem landene i dette område er ikke videre veludbygget. Collective Security Treaty Organisation (CSTO), der i det europæiske område omfatter Rusland, Belarus og Armenien (og længere væk fire centralasiatiske stater) er det primære koordinerende organ. Der er også et luftforsvarssamarbejde mellem Rusland og Belarus og i mindre grad med Kasakhstan. Det militære samarbejde mellem Rusland og Ukraine begrænser sig til et sporadisk militær-teknisk samarbejde. 33

34 Rusland og dets naboer Med sin intervention i Georgien har Rusland tydeliggjort, at det betragter SNGområdet som russisk interessesfære. Det er imidlertid sandsynligt, at det foretrækker ikke-militære midler, især energivåbnet, til at udøve pres og indflydelse på sine naboer, primært inden for SNG-området. På trods af Ruslands fokus på at forhindre Ukraines og Georgiens medlemskab af NATO er den russiske militære opbygning overvejende koncentreret om landets sydlige og østlige periferi. I den europæiske retning opfatter Rusland sig i en kamp om interessesfærer med velkendte og til dels forudsigelige modstandere: USA, NATO og i nogen grad EU. Det er Ruslands mål at fastholde den indflydelse, som det har, og at undgå at tabe mere til de aktører, som det opfatter som modstandere. Men Rusland er samtidig økonomisk afhængig af samarbejdet med den vestlige verden og desuden stillet over for sikkerhedspolitiske trusler i sydlig og østlig retning. Derfor hverken kan eller vil Rusland føre spillet med USA, NATO og EU så vidt, at det udvikler sig til en væbnet konfrontation. Det billede forklarer også delvis hovedtendenserne i sammensætningen af Ruslands militære styrker i vestlig retning: Forholdsvis begrænsede militære midler på strategisk niveau, der kan demonstrere militær magt over for USA og NATO, og interventionsstyrker, der kan indsættes målrettet i forholdsvis begrænsede operationer i SNGområdet. Med sin intervention i Georgien har Rusland tydeliggjort, at det betragter SNG-området som russisk interessesfære. Det er imidlertid sandsynligt, at Rusland vil foretrække ikke-militære midler, især energivåbnet, til at udøve pres og indflydelse på sine naboer, primært inden for SNG-området. Rusland vil i kortere perioder acceptere den skade, som brug af energivåbnet over for SNG-landene også vil påføre europæiske kunder og dermed relationerne til EU. På grund af de russisktalende minoriteter i Estland og Letland rummer Ruslands forhold til de to lande fortsat et politisk konfliktpotentiale, og Rusland kan udnytte energivåbnet over for alle tre baltiske lande. Dog vil brug af energivåbnet over for Litauen uvægerligt også ramme Kaliningrad Oblast. På grund af de baltiske landes medlemskab af NATO er en direkte russisk militær aggression usandsynlig. På grund af Polens medlemskab af NATO og Polens omfattende militære kapacitet er en russisk militær aggression mod Polen også usandsynlig. Ud over en mulig udstationering i Kaliningrad Oblast af et begrænset antal Iskander-missiler, der vil kunne nå mål langt inde i Polen (og Bornholm), er det ikke sandsynligt, at der vil ske en militær opbygning i oblasten. Den belarussiske regering forsøger at undgå fuldstændig russisk dominans, f.eks. ved at komplicere salg af belarussiske virksomheder og infrastruktur til russiske statsvirksomheder. Det er sandsynligt, at Rusland vil bruge energivåbnet over for Belarus for at fremtvinge sådanne salg. Det er sandsynligt, at den russiske ledelse ønsker et ledelsesskifte i Belarus. Men så længe Rusland ikke er i stand til at finde et alternativ til det nuværende styre, vil det 34

35 kunne regne med Ruslands accept. Det er meget sandsynligt, at en ny ledelse, der kommer til magten i Belarus på Ruslands præmisser, fortsat vil knytte landet tæt til Rusland. Det er dog i nogen grad sandsynligt, at et ledelsesskifte, især hvis det sker uden Ruslands direkte styring, kan fremkalde en dynamik i det belarussiske samfund med krav om tilnærmelse til Europa. Da den nationale identitet i Belarus er svag, og da landets elite i vid udstrækning identificerer sig med russiske interesser, er det sandsynligt, at Belarus på mellemlangt til langt sigt vil bevare sin prorussiske sikkerhedspolitiske orientering. Det militære samarbejde mellem Rusland og Belarus er veludbygget, især på luftforsvarsområdet. En russisk militær intervention mod Belarus er ikke sandsynlig. Af hensyn til de vigtige europæiske aftagere vil Rusland kun afbryde eller reducere gasforsyningerne til Ukraine i kortere perioder for at opnå indrømmelser i prisspørgsmål og i stridigheder om ejerskab af ukrainsk energi-infrastruktur. Rusland vil kunne bruge energivåbnet kortvarigt i forbindelse med alvorlige politiske stridsspørgsmål som f.eks. ukrainske regeringsdannelser, politiske kriser om NATOspørgsmålet m.v. Spørgsmålet om NATO-medlemskab vil fortsat splitte Ukraines elite og vælgerbefolkning og vil bidrage til den næsten permanente lammelse af landets politiske beslutningsproces. NATO-spørgsmålet har også potentiale til yderligere at uddybe de politiske og kulturelle skel mellem Ukraines vestlige, europæiskorienterede dele og de østlige og sydlige russiskorienterede dele. Ruslands militære intervention i Georgien er en klar militær advarsel til også Ukraine om, at Rusland med al magt vil modarbejde Ukraines medlemskab af NATO. Et direkte russisk militært angreb på Ukraine er dog ikke sandsynligt. De politiske og militære omkostninger vil være alt for store for Rusland. Ukraine har imidlertid svage punkter, hvor Rusland kan påvirke stabiliteten i landet. Især situationen på Krim, hvor spørgsmålet om den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse efter 2017 er uafklaret, gør Ukraine sårbart over for russisk pres og indblanding. På Krim udgør det russiske befolkningselement tre fjerdedele af halvøens befolkning. Det har vist sig som et nyttigt redskab for Moskva ved konfrontationer med ukrainske myndigheder. Rusland er ikke indstillet på at trække sine militære styrker ud af Transdnestr i Moldova trods russiske løfter herom på OSCE-topmødet i Istanbul i 1999 (gentaget i Porto i 2002). Da russiske selskaber ejer dele af infrastrukturen i Moldova, er det ukompliceret og uden de store omkostninger for Rusland at anvende energieksport til Moldova som pression eller afstraffelse. På grund af Moldovas geografiske beliggenhed har Rusland ikke mulighed for at forstærke sit troppekontingent i Transdnestr over land, men det er sandsynligt, at en begrænset forstærkning kan gennemføres ad luften i forbindelse med de regelmæssige udskiftninger af styrken. En stor del af den russiske styrke er dog lokalt rekrutteret blandt det slaviske befolkningselement i Transdnestr. Det er i nogen grad sandsynligt, at Rusland officielt vil anerkende Transdnestrs uaf- 35

36 hængighed, hvis Rusland skønner, at det kan bruge en anerkendelse i det politiske spil mod USA/NATO. En sådan situation kunne opstå i forbindelse med russiske forsøg på at opbygge en krise på Krim. Efter en formel russisk anerkendelse af Transdnestr-styret vil det russiske troppekontingent fortsat fungere som styrets sikkerhedsgarant. Også mod syd og øst, dvs. fra Transkaukasus over Centralasien til grænsen mod Kina, opfatter Rusland sig som engageret i en kamp om interessesfærer. Ruslands strategiske udfordringer er dog her langt mere omfattende og komplicerede, og det samlede strategiske billede er præget af mange aktører og delvis vanskeligt forudsigelige aktører. I de strategiske udfordringer indgår kontrol med energiressourcer, spredning af islamisk fundamentalisme i Kaukasus og Centralasien, herunder terrortruslen, naboskab til potentielle konfliktområder i Mellemøsten, krigen i Afghanistan og voksende strategisk konkurrence med USA og Kina. Trods Ruslands aktuelle vilje til politisk at konfrontere NATO og USA og dets fokus på at forhindre Ukraines og Georgiens medlemskab af NATO er den russiske militære opbygning overvejende koncentreret om landets sydlige og østlige periferi. Ruslands militære dispositioner viser således, at landet reelt anser de strategiske udfordringer fra syd og øst som de væsentligste. Rusland har derfor betydelige styrker til rådighed for interventioner i Transkaukasus og Centralasien. Rusland er blevet opmærksom på sin egen svaghed i forhold til Kina og vil formentlig udstationere nye kampfly og de nye taktiske Iskander-missiler øst for Ural og i Fjernøsten. Det er ikke sandsynligt, at Rusland trækker sine styrker ud af Abkhasien og Sydossetien selv på langt sigt, medmindre Georgien ændrer sin udenrigs- og sikkerhedspolitik, dvs. opgiver ønsket om NATO-medlemskab. Det er sandsynligt, at Rusland vil lade Sydossetien optage i Nordossetien og dermed blive en del af Rusland. Abkhasiens fremtidige status er mere usikker, men en genforening med Georgien er ikke sandsynlig. Rusland vil kun i begrænset omfang lade sin adfærd i Georgien påvirke af vestlige krav. Armenien er Ruslands eneste nære allierede i Kaukasus. Den uløste konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagornyy Karabakh-enklaven i Aserbajdsjan gør det fortsat muligt for Rusland at påvirke begge lande. For Armenien er Ruslands politiske og militære opbakning tvingende nødvendig for at fastholde besættelsen af Nagornyy Karabakh. Aserbajdsjan har reelt erkendt, at det ikke har militær mulighed for at generobre Nagornoyy Karabakh. Hvis konflikten skulle eskalere militært, vil Rusland kunne tilføre yderligere styrker til Armenien ad luftvejen. Rusland ser ikke umiddelbart sine strategiske interesser i Centralasien som alvorligt truede, bl.a. fordi ingen af de centralasiatiske lande har udtrykt interesse for NATOmedlemskab. Rusland må imidlertid forholde sig til et omfattende konfliktpotentiale i regionen og til stigende kinesisk, amerikansk og i mindre grad indisk interesse for regionen. De centralasiatiske landes manøvrerum i forhold til Rusland er begrænset. Rusland kontrollerer landenes energieksport til de vigtige eksportmarkeder i Europa via olieog naturgasrørledningerne over russisk territorium. Rusland har en væsentlig interesse i stabilitet i regionen, og det er derfor meget sandsynligt, at det vil indsætte sik- 36

37 kerhedsstyrker og militære rådgivere og enheder, f.eks. luftbårne, i krisesituationer. 37

38 Det arktiske område Klimaændringerne vil på langt sigt gøre det muligt at udvinde formodede naturressourcer i det arktiske område og benytte kortere søtransportveje. Klimaændringerne har sammen med den stigende efterspørgsel efter olie og gas på verdensplan medført en markant øget interesse for Arktis fra Rusland, USA (Alaska), Canada, Danmark (Grønland) og Norge (inkl. Svalbard), der alle grænser op til Polarhavet. Klimaændringerne vil medføre forbedrede muligheder for handelsskibes besejling af Nordvestpassagen, nord om det nordamerikanske kontinent, og Den Nordlige Søvej, tidligere benævnt Nordøstpassagen, nord om det euroasiatiske kontinent. Dette vil medføre en væsentlig reduktion af sejltiden og dermed omkostningerne ved søtransport mellem Asien og Europa. Klimaændringerne betyder, at kyststaterne har øget deres bestræbelser på at sikre sig rettigheder i Polarhavet. Med de formodede naturressourcer, der muligvis kan udnyttes i Polarhavet i fremtiden, vil der uundgåeligt være modstridende interesser mellem kyststaterne. Det vil øge kravene til FN s Kontinentalsokkelkommission som forum for eventuel konfliktløsning. I henhold til FN s Havretskonvention fra 1982 har kyststaten den fulde suverænitet over ressourceudnyttelsen i den såkaldte eksklusive økonomiske zone, der har en maksimal udstrækning på 200 sømil fra kysten. Derudover har kyststaten den fulde suverænitet over ressourceudnyttelsen på kontinentalsoklen. Fastlæggelsen af kontinentalsoklen følger nogle komplicerede regler, men Havretskonventionen gør det muligt, at tilstedeværelsen af en undersøisk højderyg, Lomonosov-højderyggen i Polarhavet, kan føre til, at kyststatens kontinentalsokkel kan udvides ud over de 200 sømil. I medfør af Havretskonventionen kan de kontraherende lande fremsætte krav på udvidelse af kontinentalsoklen i op til ti år efter ratificering, hvorefter FN s Kontinentalsokkelkommission tager stilling til kravene. Der er således indbygget en form for konfliktløsningsmodel i Havretskonventionen, som de kontraherende parter er forpligtet til at følge. Rusland har længe hævdet, at Lomonosov-højderyggen er en naturlig forlængelse af den nordsibiriske kontinentalsokkel. I sommeren 2007 foretog Rusland geologiske boringer for at søge at fastslå, om højderyggen er af samme geologiske beskaffenhed som dens tilsyneladende udspring ved De Nysibiriske Øer for dermed at kunne hævde, at væsentlige dele af Polarhavet er russisk. Det forventes, at Rusland efter denne og flere efterfølgende maringeologiske undersøgelser over for FN s Kontinentalsokkelkommission inden for det nærmeste par år vil præsentere et krav om en udvidelse af den russiske kontinentalsokkel i størrelsesordenen 1,2 mio. km². Nye amerikanske undersøgelser viser, at den nordamerikanske kontinentalsokkel (fra Alaska) strækker sig mere end 100 sømil længere i retning af Nordpolen, end man hidtil har troet. Resultatet peger i retning af, at også USA vil fremsætte krav om ret til 38

39 dele af Polarhavet. USA har ikke ratificeret Havretskonventionen og er derfor ikke forpligtet til at deltage i den beskrevne konfliktløsningsmodel. Det er uklart, i hvilken udstrækning USA s eventuelle krav vil kollidere med russiske krav. Senest har også Canada iværksat undersøgelser af forbindelsen mellem den canadiske del af det nordamerikanske kontinent og ikke blot Lomonosov-højderyggen, men også den parallelle Alpha-højderyg. Den vil Rusland, der kalder den Mendelejev-ryggen, formentlig også gøre krav på. Uanset hvordan kyststaternes kontinentalsokkel vil blive fastlagt, vil den del af Grønlands territorialfarvand og eksklusive økonomiske zone, der kan besejles, blive markant udvidet. Energi- og øvrige naturressourcer Udvindingen af de formodede naturressourcer er meget kostbar, men de stigende energipriser vil gøre det attraktivt i fremtiden. Langt størstedelen af undergrunden i Arktis er endnu uudforsket. Men der er påvist forekomster af bl.a. olie, naturgas, tin, mangan, guld, nikkel, bly, platin og diamanter. På grund af den sparsomme udforskning findes der imidlertid kun få og løse skøn over størrelsen og udbredelsen af disse forekomster. De nævnte metaller er således kun påvist på landjorden. Udforskning af områdets naturressourcer har indtil videre været koncentreret omkring energiforekomster inden for de fem kyststaters respektive eksklusive økonomiske zoner. Udforskning har påvist betragtelige forekomster af olie og/eller naturgas i alle landes zoner, bortset fra Danmarks, hvis mest lovende område endnu ikke er undersøgt. De mest optimistiske skøn peger på, at Arktis kan indeholde op imod 25 % af verdens uopdagede olie- og naturgasressourcer. En stor del af dem findes imidlertid formentlig inden for landenes eksklusive økonomiske zoner, dvs. inden for deres 200 sømilegrænser. Dermed er ejerskabet allerede afgjort. F.eks. peger et skøn på, at over halvdelen af energiressourcerne i Arktis findes inden for Ruslands eksklusive økonomiske zone. Der er derfor næppe tale om, at det omstridte område, som ligger uden for landenes 200 sømilegrænser, indeholder de nævnte 25 % af verdens uopdagede olie- og naturgasressourcer, men formentlig kun en væsentlig mindre andel af de skønnede forekomster. Erfaringer med efterforskning og udvinding offshore i Arktis er forholdsvis sparsomme og tyder på, at begge dele er meget kostbare. Men jo højere energipriser og jo mere tilgængelige de arktiske egne bliver, des mere attraktivt vil også udvinding af områdets energireserver blive. Søtransportruter De kommende muligheder for at besejle Nordvestpassagen og Den Nordlige Søvej vil reducere søvejen mellem Fjernøsten og Europa med op til 40 %. 39

40 Hvis de nuværende klimaændringer fortsætter, er der udsigt til, at der i en større del af året vil være mulighed for at besejle såvel Nordvestpassagen som Den Nordlige Søvej, også med skibe, der ikke er særligt forstærkede med henblik på sejlads i is. Benyttelsen af de to søtransportruter vil kunne betyde en reduktion af søvejen mellem Fjernøsten og Europa på mellem 20 og 40 %. Krydstogtindustriens vækst sammen med en stigende efterspørgsel efter alternative, eksotiske rejsemål, øko- og adventureturisme m.m. vil sammen med de forbedrede besejlingsmuligheder af det arktiske område meget sandsynligt medføre en kraftig vækst i turismen i det arktiske område til søs, både i form af krydstogtskibe og fritidssejlere. Den Nordlige Søvej er i princippet åben for international sejlads. I praksis er den imidlertid en rent national, russisk transportvej, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet. Dens længde er cirka kilometer. Rusland forventer, at der i de nærmeste år vil ske en betydelig stigning i godstransporten ad Den Nordlige Søvej. Søvejen serviceres af russiske isbrydere, men er i store dele af året kun betinget sejlbar. Russiske forskere vurderer imidlertid, at Den Nordlige Søvej kan være helt isfri i , hvis isen i de arktiske områder fortsætter med at smelte i det nuværende tempo. Canada bruger mange ressourcer på at fastholde, at Nordvestpassagen er canadisk territorialfarvand. Heroverfor finder USA, at passagen er internationalt farvand og som sådant vil kunne besejles af alle. Derfor har USA gentagne gange sendt flådefartøjer gennem passagen for at demonstrere, at det er internationalt farvand. Det er sandsynligt, at USA s interesse i Nordvestpassagens juridiske status i højere grad er et principspørgsmål end et praktisk økonomisk eller militærstrategisk anliggende. Fri besejling af verdenshavene er en principiel sag for USA. Ud over den kommercielle skibstrafik kan USA muligvis se en militær fordel i at anvende Nordvestpassagen som transitrute, når flådeenheder skal flyttes fra Atlanterhavskysten til Stillehavet. Da de fleste flådeenheder imidlertid vil kunne gå gennem Panama-kanalen, hvor afstanden mellem USA s øst- og vestkyst er kortere end gennem Nordvestpassagen, er fordelen begrænset. Militær tilstedeværelse i det arktiske område Det er sandsynligt, at den forøgede interesse for det arktiske område vil føre til større militær aktivitet i området, primært med henblik på overvågning, tilstedeværelse og suverænitetshævdelse. Når de arktiske farvande bliver lettere at besejle, er det sandsynligt, at det vil føre til en betydelig forøgelse af de maritime, herunder sømilitære, aktiviteter i det arktiske område USA s kystvagt har udvidet sine aktiviteter til også at gælde det arktiske område. Der er i første omgang tale om at overvåge området for at få et overblik over, hvor meget ekstra kapacitet, der skal til for at gennemføre udvidede arktiske aktiviteter. USA har ikke oprettet egentlige nye baser i området, men har planlagt at etablere to fremskudte støttepunkter i Alaska. Samtidig overvejer USA at indkøbe flere isbrydere til sup- 40

41 plement og eventuel delvis erstatning for den eksisterende flåde på tre isbrydere, hvoraf de to er ved at være udtjente. Rusland har igennem de seneste år udvist et markant stigende aktivitetsniveau, der vidner om stor beslutsomhed med henblik på at udnytte det arktiske område. Eksempelvis begyndte Rusland i 2006 at udvide sine grænsekontrolfaciliteter på øerne Franz Josef Land. Derudover har Rusland planer om at øge kulproduktionen på Svalbard, hvor Rusland har ret til minedrift, selv om Svalbard tilhører Norge. Rusland har i forvejen stor erfaring med hensyn til sejlads i arktiske farvande og ved Nordflåden, der har sin hovedbase ved Murmansk, findes verdens kraftigste isbrydere. Nye og til dels endnu større atomdrevne isbrydere er planlagt, og den første forventes at tilgå efter Ruslands Nordflåde er landets største og vigtigste. Den omfatter de fleste og nyeste atomubåde, herunder strategiske missilubåde og de største og kraftigst armerede overfladeskibe, landets eneste hangarskib og et stort antal hjælpeskibe. Canada har den mest udtalte relative forøgelse af den militære tilstedeværelse. Tidligere har Canada varslet, at det ville udbygge isbrydningskapaciten, men har i stedet iværksat anskaffelse af en række isforstærkede patruljeskibe til kystvagten. Samtidig planlægger Canada at anlægge et træningscenter for arktisk krigsførelse og en fremskudt flådebase to steder langs Nordvestpassagen for på den måde at kunne håndhæve sine interesser i Arktis. Forøgelsen af de arktiske nationers kapacitet i regionen skal primært ses i lyset af diplomatiske stridigheder om territorial kontrol med søvejen og adkomst til udvinding af naturressourcer. Begge dele styrker de arktiske nationers incitament til at markere deres overhøjhed i regionen. Ved at markere evne og vilje til tilstedeværelse i dét arktiske område, som kyststaterne gør juridisk krav på, søger de at øge sandsynligheden for, at retten til området tilfalder dem. Den øgede trafik i det arktiske område og beskyttelse de arktiske søtransportruter medfører et behov for øget kapacitet primært til overvågning, tilstedeværelse og suverænitetshævdelse. Ikke mindst USA ser en central strategisk interesse i at beskytte søtransportruter. Øvrige aktører i det arktiske område Kina er også interesseret i det arktiske område, primært i energi og de nye søtransportveje. Ud over de fem kyststater, der grænser op til Polarhavet, har en række andre nationer vist forskellige former for interesse for det arktiske område. Blandt disse er større europæiske lande som Italien, Frankrig, Spanien og Storbritannien samt Kina og i nogen grad Indien. Kina har udtrykt villighed til at investere kraftigt i det arktiske område, foreløbig på det miljømæssige område. Der er dog næppe tvivl om, at Kinas interesser primært angår søtransportveje og energi. Blandt Kinas partnere i denne sag er primært Norge, men 41

42 også Island er i Kinas søgelys. Kinas interesse i det arktiske område skal også ses i Kinas ønske om observatørstatus i Arktisk Råd, hvis medlemmer er Danmark, Norge, Finland, Sverige, Island, USA, Canada og Rusland. Rådet omfatter desuden en række organisationer, som repræsenterer de indfødte befolkningsgrupper i det arktiske område. Også andre lande er interesserede i observatørstatus. Konfliktpotentialet Den øgede aktivitet i det arktiske område vil på mellemlangt til langt sigt betyde, at der er risiko for mindre sammenstød og diplomatiske kriser. Det er dog usandsynligt, at det vil føre til militære konflikter. Der er øget aktivitet i det arktiske område. Ruslands tydelige interesse for udvidelser af sit arktiske område, kombineret med en lige så tydeligt demonstreret vilje og evne til at projicere militær magt, kan blive et problem. Rusland er i stigende grad fokuseret på adgangen til sine rige forekomster af olie og gas i den arktiske del af Rusland og Barentshavet, eftersom energi er landets vigtigste eksportartikel. Når Rusland, trods egne meget betydelige energiressourcer uden for det arktiske område, antagelig vil gå langt for at sikre sig retten til de omstridte områder i Arktis, har det to vigtige årsager: Ønsket om at sikre sig adgang til mulige yderligere ressourcer i Polarhavet og et strategisk betinget ønske om at udvide det russiske overhøjhedsområde for derved at kunne kontrollere andre aktørers adgang til Ruslands nordlige periferi. Selv om Rusland besidder det største militære potentiel i Arktis, primært i kraft af sin veludbyggede flådebase ved Murmansk og flybaser langs Den Nordlige Søvej, opfatter Rusland i militærstrategisk henseende sin lange kyst mod Polarhavet som særdeles sårbar. Norge er af rent geografiske årsager den nation, der er mest udsat for pression fra russisk side. Norges overhøjhed over Svalbard, hvor Rusland har udvindingsrettigheder, kan på langt sigt give anledning til problemer på grund af modstridende interesser og fortolkninger af Svalbard-traktaten. Svalbard er ifølge denne traktat delvis afmilitariseret. Selv om flere kyststater har indledt en styrkelse af deres polarrelaterede militære kapaciteter, er det usandsynligt, at det vil føre til militære konflikter. På mellemlangt til langt sigt er der dog en risiko for mindre sammenstød og diplomatiske kriser mellem kyststaterne i det arktiske område, fordi væsentlige strategiske og ikke mindst energipolitiske interesser kan støde sammen. Konfrontationerne vil f.eks. kunne bestå i militær chikane af andre staters militære styrker eller deres civile udnyttelse af naturressourcerne i de omstridte områder. 42

43 Beringshavet Alaska (USA) Canada Rusland Baffin Bugten Grønland Barentshavet 200-sømilegrænsen Nordvestpasagen Den Nordlige Søvej Iskappens forventede udstrækning september Iskappens forventede udstrækning september Iskappens forventede udstrækning september Polarcirklen Nordpolen Kilde til iskappens forventede udbredelse: NOAA/New York Times km oan106/nordpolen_iskappe/feb08.cdr 43

Efterretningsmæssig risikovurdering 2007

Efterretningsmæssig risikovurdering 2007 Efterretningsmæssig risikovurdering 2007 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-01441 Dato: 12. oktober 2007 (Bedes anført

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2008

Efterretningsmæssig risikovurdering 2008 Efterretningsmæssig risikovurdering 2008 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-01125 Dato: 21. august 2008 (Bedes anført

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2006

Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2007

Efterretningsmæssig risikovurdering 2007 Efterretningsmæssig risikovurdering 2007 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-01441 Dato: 12. oktober 2007 (Bedes anført

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2005

Efterretningsmæssig risikovurdering 2005 Efterretningsmæssig risikovurdering 2005 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02146 Dato: 13. december 2005 (Bedes anført

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Sommermonsunens kraftige vinde gør det næsten umuligt at gennemføre

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2009

Efterretningsmæssig risikovurdering 2009 Efterretningsmæssig risikovurdering 2009 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 2009-002157 Dato: 28. august 2009 (Bedes anført

Læs mere

5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C

5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5369/15 COTER 9 COMEM 8 COMAG 10 COPS 9 POLMIL 3 IRAQ 1 CONUN 7 COHOM 3 COSI 7 ENFOPOL 16 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

01 Nov - 07 Nov Poll results

01 Nov - 07 Nov Poll results Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2011

Efterretningsmæssig risikovurdering 2011 Efterretningsmæssig risikovurdering 2011 Forsvarets Efterretningstjeneste Kastellet 30, 2100 København Ø Telefon: 33 32 55 66 Telefax: 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Indhold Forord 5

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet april/maj 2012

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet april/maj 2012 30. april 2012 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet april/maj 2012 Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at det er sandsynligt, at tilstedeværelsen af de internationale

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen 29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet september 2012

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet september 2012 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet september 2012 Sydvestmonsunen forhindrer fortsat piraterne i at operere med mindre fartøjer i Det Arabiske Hav, Somalibassinet og

Læs mere

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirateriet ved Østafrika er faldet til det laveste aktivitetsniveau

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2006

Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?

Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2010

Efterretningsmæssig risikovurdering 2010 Efterretningsmæssig risikovurdering 2010 Forsvarets Efterretningstjeneste Kastellet 30, 2100 København Ø Telefon: 33 32 55 66 Telefax: 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk 2 Indhold Forord

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Handel med forfalskede og piratkopierede varer:

Handel med forfalskede og piratkopierede varer: Handel med forfalskede og piratkopierede varer: KORTLÆGNING AF DE ØKONOMISKE VIRKNINGER April 2016 SAMMENFATNING Denne undersøgelse giver en opdateret analyse af den virkning, som varemærkeforfalskede

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2004

Efterretningsmæssig risikovurdering 2004 FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 E-mail fe @ fe-mail.dk Nr.: 350.460-02653 Dato: 8. december 2004 (Bedes anført ved henvendelse) Efterretningsmæssig

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030

Trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030 1 Trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030 - FE s bidrag til udredningen af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer TIL TJENESTEBRUG 2 Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Iran som vedtaget af Rådet den 4. februar 2019.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Iran som vedtaget af Rådet den 4. februar 2019. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2019 (OR. en) 5744/19 MOG 7 CFSP/PESC 57 CONOP 9 IRAN 2 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.:

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet

Læs mere

Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010.

Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. Dato: 06-01-2010 Jour. Nr. 2010-03-60 Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. 1. Indledning En 28-årig

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Afrika er blevet stormagtsinteressant

Afrika er blevet stormagtsinteressant En artikel fra KRITISK DEBAT Afrika er blevet stormagtsinteressant Skrevet af: Knud Vilby Offentliggjort: 03. maj 2008 Afrika er blevet interessant også for andre end afrikanere og turister på jagt efter

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

TERROR TERRORIS TERRORISM

TERROR TERRORIS TERRORISM DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet maj 2013

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet maj 2013 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet maj 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i området er blevet mindre gunstige for piratoperationer pga. sydvestmonsunens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere