Beredskabsplan/handleguide. for børn og unge der er udsat for overgreb

Transkript

1 Beredskabsplan/handleguide for børn og unge der er udsat for overgreb 1. oktober 2013, revideret 4. januar 2018

2 INDLEDNING... 3 Definitioner... 5 Tidlig opsporing mulige tegn og reaktioner... 8 Underretningspligten SISO Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Medarbejder bekymring Medarbejder Mistanke Medarbejder konkret viden Leder bekymring Leder mistanke Leder konkret viden - selv set Leder konkret viden egen oplevelse Leder konkret viden barnet begår overgreb på inst Mistanke og konkret viden mod en ansat Socialrådgiver bekymring Socialrådgiver mistanke Socialrådgiver konkret viden Behandlingstilbud til børn, unge og deres familier- Børnehus Tiden efter afsendt underretning/overgrebet

3 INDLEDNING Nordfyns Kommunes beredskabsplan henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, pædagogisk psykologisk rådgivning, behandlingstilbud til børn og unge og deres familier, den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge under 18 år. Serviceloven 19 stk. 4: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. Beredskabsplanen benyttes, hvis man i sin arbejdsdag kommer i berøring med børn og unge, som kan være udsat for voldelige, psykiske eller seksuelle overgreb. Nogle børn og unge bliver desværre udsat for vold og seksuelle overgreb, hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser de børn og unge, det går ud over. I Danmark er der gennemført flere undersøgelser, som belyser omfanget af vold i hjemmet ud fra børnenes egne erfaringer. Blandt andet gennemførte SFI i 2010 en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 8.klasse. Eleverne blev spurgt, om de havde været udsat for fysisk vold: 20 % svarede, at de har været udsat for vold af deres forældre inden for de sidste 12 mdr. 12% af disse har været udsat for forældrenes vold flere gange inden for de sidste 12 mdr. 80 % af dem, der har været udsat for forældrenes vold inden for de sidste 12 mdr., var også udsat for vold, da de gik i 5. klasse. Hvert 5. barn oplever altså, at deres forældre udøver vold mod dem, og en del af disse børn lever med voldelige overgreb over en lang periode. Fædre og mødre udøver lige ofte den form for vold, som benævnes mindre grov, mens fædre i højere grad end mødre udøver grov vold, som fører til domfældelse 3. Hertil kommer de børn, som udsættes for andre former for overgreb af deres forældre eller andre personer. Opfølgning på om Nordfyns Kommunes Skole- og dagtilbudsafdeling fortsat er bekendt med beredskabsplanen, er sket via deltagelse af teamleder for Børn og Familie i distriktsteammøder, hvor ny lovgivning omkring underretninger, tavshedspligt samt 49amøder tillige er gennemgået. Den reviderede beredskabsplan af august 2013 vil tillige blive udbredt via distriktsteammøder samt offentliggjort på kommunens intra- og internet. Ideen bag udarbejdelse af en beredskabsplan vedrørende overgreb på børn og unge er, at der er valgt en form, hvor medarbejdere opfordres til at skærpe opmærksomheden yderligere på de børn, der er i mistrivsel. Det er målsætningen, at der ved at skærpe opmærksomheden på denne gruppe børn vil kunne ydes en tidligere, mere helhedsorienteret og koordineret indsats 3

4 til børnene og deres familier. Det er hensigten, at medarbejderne og ledelsen i Nordfyns Kommune på denne måde tør tænke psykiske, voldelige og seksuelle overgreb ind som en mulig årsag til den mistrivsel, de allerede ser og observerer hos de berørte børn. Vi ønsker således at henlede opmærksomheden på de overgreb, som alt for mange børn udsættes for, og som i deres karakter er smertefulde og skadelige for et barns udvikling. Denne beredskabsplan er inddelt således, at du kan finde en præcis guide til, hvad du som henholdsvis medarbejder, leder og socialrådgiver skal foretage dig, hvis du er bekymret, har en mistanke eller har en konkret viden om, at et barn udsættes for psykiske, voldelige eller seksuelle overgreb. Vi håber, beredskabsplanen er hjælpsom for dig, som skal anvende den som redskab, og at vi dermed sammen kan hjælpe endnu flere udsatte børn i det nordfynske område. Institutionerne får automatisk materialet, ligesom mapperne kan ajourføres efterhånden som der kommer ny viden og udarbejdes nye procedurer. Beredskabsplanen vil blive revideret hvert 4. år. HVORDAN ANVENDES BEREDSKABSPLANEN: Beredskabsplanen i Nordfyns Kommune er opdelt efter to faktorer: 1) Dit ansættelsesforhold. Der er udarbejdet forskellige procedurer for, hvad du skal gøre, hvis du er henholdsvis MEDARBEJDER eller LEDER. Endelig er der udarbejdet særlige procedurer til brug, hvis du er ansat som SOCIALRÅDGIVER. 2) Om du har henholdsvis en BEKYMRING for om et barn er udsat for psykiske, voldelige eller seksuelle overgreb, en MISTANKE eller en KONKRET VIDEN om, at et barn udsættes for overgreb. Beredskabsplanen anvendes som følgende: at du først slår op under dit ansættelsesforhold og dernæst under bekymring, mistanke eller konkret viden. 4

5 Definitioner Bekymring faglig observation. En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget med et barn eller dets familie. Her er ikke tale om, at man har en konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet/den unge. Disse sager bør man drøfte med sin leder samt med det tværfaglige distriktsteam. Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler f. eks. om, at barnet/den unge har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller fra et andet barn/en ung. Mistanken kan formuleres f. eks. på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller oplysninger, man har fået på anden vis. Som medarbejder skal man drøfte sin mistanke med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Der kan søges råd og vejledning hos PPR eller Børn- og Ungeafdelingen. Konkret viden Konkret viden om, at et konkret barn eller en ung har været udsat for en konkret handling, her et overgreb, fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet/den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner. Det skal bemærkes, at børns udtalelser betragtes som indicier i politiets efterforskning og efterfølgende retssag. Børns udtalelser vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag om overgreb. Som medarbejder skal man drøfte sin viden med sin leder og der skal udarbejdes en underretning. Definition af overgreb på børn og unge Overgreb på børn og unge kan finde sted mellem voksen og barn og imellem børn/unge. Fælles for alle former af overgreb er, at individuelle grænser hos den/de krænkede overskrides. Definitionerne tager afsæt i de definitioner, som henholdsvis WHO, SISO 1 og Socialstyrelsen anvender for seksuelle overgreb og for overgreb omhandlende fysisk og psykisk vold. Der kan være tale om tre typer overgreb: Fysiske overgreb i form af slag, spark, rusk, kvælningsforsøg, fastholdelse og lignende. Psykiske overgreb kan beskrives som ignorering følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt og trusler om straf, indespærring, isolation, verbale angreb og nedværdigende behandling. Eksempelvis når et barn udstilles på en negativ måde foran de øvrige børn og voksne. Psykisk overgreb kan også forekomme, når barnet nægtes adgang til eget hjem, - når barnet kommer uregelmæssigt i dagpleje, vuggestue, børnehave og gentagne gange udebliver fra den kommunale tandpleje. Seksuelle overgreb ved fysisk kontakt, psykisk eller verbal krænkelse. 1 SISO er det nationale videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. SISO er organisatorisk forankret i Socialstyrelsen 5

6 Definition - vold Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare 2 Strafferetslige bestemmelser vold Når et barn udsættes for fysisk eller psykisk vold, er der tale om, at barnets ufrivilligt udsættes for en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som kan bringe barnets sundhed, udvikling og trivsel i fare. Strafferetligt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger med beskrivelse af strafferammer, jf. følgende paragraffer i straffeloven: 244. Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. 245, stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år. 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Forældreansvarslovens 2 stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling Definition - seksuelle overgreb Socialstyrelsen anvender nedenstående definition af seksuelle overgreb mod børn og unge: Den voksne udnytter et barns tillid Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral 3 Strafferetslige bestemmelser seksuelle overgreb Denne forholdsvis brede definition kan suppleres med bestemmelserne fra den danske 2 Socialstyrelsen Socialstyrelsen

7 straffelov. Ifølge straffeloven er det strafbart at have et seksuelt forhold til personer under 15 år. Den strafferetlige definition af seksuelle overgreb findes i straffelovens kapitel 23 og 24, som omhandler forbrydelser mod kønssædeligheden. Følgende kategorier af handlinger er strafbare: 210. Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år. Adoptionsforhold sidestilles med biologisk slægtskab. Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje Voldtægt. 222 og 223. Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/ opdragelse Køb af seksuelle ydelser fra personer under 18 år. 232, 235. Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år. Hvad er et seksuelt overgreb? Et seksuelt overgreb mod et barn er alle handlinger eller situationer, hvor en voksen eller en person over 15 år udnytter en mindreårig ved at inddrage det i seksuelle handlinger for at tilgodese egne seksuelle behov. Det defineres ved, at barnet/den unge er involveret i en seksuel aktivitet, som hun/han på grund af sin alder og udviklingsniveau ikke kan forstå og overskue konsekvenserne af og derfor ikke er i stand til at give samtykke til. Et seksuelt overgreb er en seksuel aktivitet, som barnet ikke ønsker eller bliver presset til at deltage i. Et seksuelt overgreb kan eksempelvis finde sted hvis: Barnet ikke er i stand til verbalt at sige nej, men tilkendegiver fysisk, at hun eller han ikke ønsker den seksuelle kontakt. Barnet tvinges til at deltage i den seksuelle aktivitet med fysisk eller psykisk magt. Den voksne/krænkende part udnytter barnets afhængighed eller egen magtposition Den seksuelle kontakt er baseret på den voksnes/krænkende parts behov Barnet ikke forstår betydningen af den seksuelle kontakt, selv om barnet ikke siger nej. Et seksuelt overgreb kan være med eller uden fysisk kontakt. Et seksuelt overgreb med fysisk kontakt kan eksempelvis være: Når krænkeren kysser eller berører barnets krop eller kønsdele, har samleje (vaginalt eller analt) med barnet, eller tvinger ham eller hende til at berøre krænkerens kønsdele. Et seksuelt overgreb uden fysisk kontakt kan eksempelvis være: Når krænkeren blotter sig for barnet, tvinger barnet til at se pornografiske billeder eller film, eller til at klæde sig af. Børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd Børn under 15 år, der har en seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor andre børn og unge under 15 år. Der kan fx være tale om seksuelle handlinger, hvor det krænkede barn føler ulyst eller føler sig kuet, mobbet eller truet i de seksuelle handlinger/aktiviteter, der foregår mellem børnene. 7

8 Tidlig opsporing mulige tegn og reaktioner Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel kan vise sig ved en række belastende oplevelser i barnets tilværelse som f.eks. skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov. Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn og dets familie. Hvor gammelt er barnet? Hvor modent er barnet? Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk? Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for? I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb og vold. Hvor det er relevant, sondres ligeledes mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere særligt kan udvise. Mulige tegn og reaktioner seksuelle overgreb Sociale og adfærdsmæssige tegn småbørn, Socialstyrelsen 2016 Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Følelse af frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Tavshed 8

9 Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller billeder Sociale og adfærdsmæssige tegn mellemstore børn, Socialstyrelsen 2016 Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier Mobning Begyndende selvmordstanker Sociale og adfærdsmæssige tegn teenager, Socialstyrelsen 2016 Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker og -forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart Mulige tegn og reaktioner vold I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på vold. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Fysiske tegn, Socialstyrelsen 2016 Mærker efter slag Brandmærker Mærker efter kvælningsforsøg 9

10 Brud på arme og ben, kraveben eller andre knoglebrud Symptomer på shaken baby syndrome Hyppige skadestuebesøg Psykosomatiske klager Søvnvanskeligheder Tidligere pubertet Overreaktion på pludselige bevægelser og lyde Psykiske tegn, Socialstyrelsen 2016 Tristhed Indadvendthed Isolation Utryg tilknytning Mistillid til voksne Dissociation Lav selvfølelse Hjælpeløshed, magtesløshed Depression Angst Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt Sociale og adfærdsmæssige tegn, Socialstyrelsen 2016 Koncentrationsvanskeligheder Indadreagerende, trækker sig fra sociale relationer Påklædning skjuler blå mærker Små voksne Indlæringsvanskeligheder Tab af kompetencer Udadreagerende, aggressiv adfærd Hyperaktivitet, hypersensitivitet Selvdestruktiv og selvskadende adfærd 10

11 Overtilpassethed Adfærdsændringer Børn og seksualitet Udover at være opmærksom på de mulige tegn og reaktioner på overgreb, som børn kan udvise er det væsentligt at se på, hvad det er, der gør børn særligt sårbare i relation til overgreb. Børn er afhængige af og har tillid til de voksne, som drager omsorg for barnet i hverdagen. Dette kan betyde, at børn, i og med at de er børn, kan være i særlig risiko for at blive udsatte for overgreb, da de som udgangspunkt har tillid til at voksne vil dem det bedste. I relation til seksuelle overgreb er det væsentligt at se på børns udvikling af seksualiteten. Udviklingen af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse. Barnet udvikler sin seksualitet i relation til sine nærmeste omsorgspersoner og kender ikke på forhånd til seksualitetens betydning, hverken hos sig selv eller hos den voksne. De(n) voksne, som tager sig af barnet, er derfor med til at give barnets seksualitet betydning i takt med, at barnets interesse for og udforskning af seksualiteten udvikler sig. Som en del af sin udvikling og i samspillet med sine relationer lærer barnet at forstå betydningen af de kropslige oplevelser og fornemmelser. Et lille barn kender ikke på forhånd til eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet. Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive bevidst om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af en relation til voksne. Børn skal lære at skelne mellem omsorg og overgreb, og det er voksne, der skal lære dem det. 4 Børn og unge med handicap SISO s undersøgelse 5 fra 2007 peger på, at børn og unge med handicap kan være særligt udsatte i forhold til seksuelle overgreb. Barnets handicap kan udgøre en særlig faglig udfordring, når det gælder opsporing af seksuelle overgreb. Måske har barnet vanskeligt ved at kommunikere med omverdenen, og som fagperson kan man have vanskeligt ved at tolke adfærd, tegn og reaktioner. Man kan være i tvivl om, hvorvidt en bekymrende adfærd skal tilskrives barnets handicap eller det faktum, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb. Det har stor betydning, at man som fagperson kender barnets handicap og dermed barnets mulighed for at kommunikere. Som udgangspunkt skal man som fagperson være opmærksom på de samme tegn og reaktioner hos børn og unge med handicap, som hos børn og unge generelt. Børn og unge anbragt uden for hjemmet Flere undersøgelser peger på en mulig sammenhæng mellem børns vanskelige opvækstvilkår og risikoen for, at de bliver udsat for seksuelle overgreb. AKF og SISO s undersøgelser viser, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet er i 2 til 3 gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. 6 4 Zeuten, Katrine (2009), Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. Akademisk Forlag 5 SISO, Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn og SUS, Socialt Udviklingscenter (2007a): Seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af omfang og karakter af seksuelle overgreb. 11

12 Manglende stabilitet og omsorg fra forældrenes side under opvæksten betyder, at de anbragte børn kan have særlige behov for omsorg og opmærksomhed. I sig selv kan dette øge deres sårbarhed og risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, der måske begynder som eller forveksles med interesse, varme og omsorg. Desuden har en del af børnene i opvæksten oplevet grænseoverskridende adfærd fra voksnes side, hvilket kan medføre, at de ikke kender deres egne grænser særlig godt og generelt har svært ved at sætte grænser i forhold til andre. 6 Mehlbye, J. (2006) Seksuelle overgreb på børn og unge på døgninstitution omfang og indsats. AKF forlaget SISO, Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn (2007b): Seksuelle overgreb mod børn og unge anbragt uden for hjemmet eller i aflastning. En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af omfang og karakter af seksuelle overgreb. 12

13 Underretningspligten Alle underretninger angående børn og unge med bopæl i Nordfyns Kommune, sendes til BU@nordfynskommune.dk eller med post til Nordfyns Kommune, att. Børn og Familie, Østergade 23, 5400 Bogense. Almindelig underretningspligt Enhver person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling, seksuelle overgreb, omskæring af piger m.v., har efter servicelovens 154 en pligt til at underrette kommunen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, at barnet eller den unge udsættes for vold, mishandling eller seksuelle overgreb. Lov om Social Service 154, stk. 1: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Skærpet underretningspligt Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv har skærpet underretningspligt, hvis man under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Underretningspligten er personlig. Underretningen sendes til Børn- og Ungeafdelingen, se ovenfor. Lov om Social Service 153, stk. 1:»Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.«13

14 Hvad skal underretningen indeholde? Indholdet i en underretning bør være så konkret og objektivt beskrivende, som det er muligt. Underretningen bør: Angive ajourførte data på både børn og forældre, herunder hvem der har forældremyndigheden Angive konkrete datoer for episoder og beskrive dine observationer konkret: Hvad er observeret hvornår og under hvilke omstændigheder? Undlade tolkninger og vurderinger Beskrive barnets fysiske, psykiske og sociale forhold Beskrive barnets ressourcer Beskrive barnets vanskeligheder Anføre om forældrene er orienteret om underretningen, og hvis de ikke er, så skriv begrundelsen herfor Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre, orienteres de ikke om underretningen. Underretningen sendes direkte til kommunen. Kommunen koordinerer med politiet, hvornår forældrene orienteres om underretningen. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man på trods af evt. uenighed med sin leder, om hvorvidt der skal udarbejdes en underretning, har pligt til at underrette, hvis man har mistanke eller viden om, at et barn udsættes for overgreb. Ønsker man at benytte formaliseret underretningsskema, kan denne hentes på intranettet ved at søge på underretninger i søgefeltet eller på Nordfyns Kommunes hjemmeside, Borger, Familie og børn, Socialt udsatte børn og unge, Underret om børn og unge. Er du i tvivl om, hvordan underretningen skal udfyldes, kan socialrådgiverne i Børn- og Familie kontaktes via sekretariatet på tlf

15 SISO SISO er videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn. Formålet med SISO er at indsamle, bearbejde og formidle viden om sociale indsatser mod seksuelle overgreb og fysisk vold mod børn, herunder at deltage i relevante nationale og internationale netværk indenfor det tematiske område. SISO tilbyder konsulentbistand både til kommuner via Indsatsteam Overgreb og til anbringelsessteder. Begge indsatser har til formål at styrke forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Læs mere på: Telefonrådgivning om overgreb Borger eller fagperson: Det er kommunen, der har handleforpligtigelse, hvis der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung. Det er derfor en fordel at kontakte Børn og Familie i Nordfyns Kommune via tlf , hvis man som fagperson eller borger er bekymret for, at et barn bliver udsat for overgreb. Hos kommunen kan du få rådgivning om, hvad du skal gøre, hvis du er bekymret for et barn. Du kan også få oplyst, hvordan du sender en underretning til kommunen. Socialrådgiver: Børnehusene tilbyder konsultativ bistand til kommunale myndighedsrådgivere i konkrete sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb på et barn eller ung. Konsultationen foregår via telefonisk henvendelse til det børnehus, som kommunen er tilknyttet. Nordfyns Kommune er tilknyttet Børnehus Syd tlf

16 Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Den primære forebyggelse af vold og seksuelle overgreb omhandler alle de indsatser, der kan forhindre, at overgrebene finder sted såvel i som uden for de kommunale institutioner. Undervisning, konferencer og temadage og dermed viden om vold og seksuelle overgreb er her en væsentlig forudsætning for at forebygge overgreb og for god praksis ved mistanke om overgreb mod børn og unge. Denne faglige viden ajourføres løbende i Nordfyns Kommunes dagtilbud og skoler, idet dagtilbuds- og skolelederne sikrer, at den faglige viden og procedurer, der understøtter det tværfaglige samarbejde, og kommunens børne- og ungepolitik, implementeres i organisationerne. I Nordfyns Kommunes dagtilbud og skoler arbejdes der med fokus på den primære forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på det organisatoriske, det faglige og det personlige område. I praksis spiller de tre fokusområder tæt sammen, hvorfor det er vigtigt, at der arbejdes på alle tre områder med forebyggelsen. Forebyggelse på det organisatoriske område En række organisatoriske forhold danner rammen om det pædagogiske arbejde og det hverdagsliv, som udspiller sig i kommunens dagtilbud og skoler. De organisatoriske rammer ses som et styreredskab for personalet, der understøtter de pædagogiske metoder og bidrager til, at børnene og de unge oplever tryghed og ro til at lære og udvikle sig. Det gode forebyggelsesarbejde baserer sig på og afspejles i at: skoler og dagtilbud har et værdigrundlag, som støtter op om det forebyggende arbejde skoler og dagtilbud har procedurer, retningslinjer og en politik, der understøtter det forebyggende arbejde der gives rum og tid for grundige fælles drøftelser blandt medarbejdere om, hvordan man skaber trygge lærings- og udviklingsmiljøer, der understøtter, at børn og unge ikke udsættes for vold og seksuelle overgreb Målet er, at børn og unge: tilegner sig indsigt i, viden om og forståelse for værdier, normer og vilkår, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv opbygger holdninger og normer, der styrker deres handlekompetence og giver konkrete adfærdsregler for seksuelle relationer Det anbefales at: der løbende laves opfølgning for personalet vedr. vold og overgreb mindst en gang årligt ved personalemøder værdigrundlag og målsætninger bruges i forbindelse med ansættelse af nyt personale som udgangspunkt for en drøftelse, hvor organisationens værdigrundlag afspejler sig i hverdagens praksis også i forhold til forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb der udarbejdes en politik, der tydeliggør rammerne for samvær mellem voksne og børn/unge samt børnene og de unge imellem, for samværs- eller omgangsformer, en særskilt seksualpolitik eller en politik for brugen af sociale medier benytte CLT-distriktsteampsykologers tilbud om vejledning og rådgivning benytte SISO s og VISO s tilbud om specialrådgivning 16

17 Forebyggelse på det faglige område At arbejde med forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på det faglige område handler i høj grad om, at leder og medarbejder besidder faglig viden om: tegn og reaktioner hos børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb børns seksualitet og grænsedragning mellem legitim seksuel adfærd og bekymrende seksuel adfærd forståelsen af tolkningen af børn og unges tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb mulige skadevirkninger for børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb grooming og den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for, at et overgreb finder sted det skriftlige kommunale beredskab og kendskab til de forskellige handleprocedurer i sager med overgreb mod børn og unge at tale med børn generelt og specifikt i relation til temaerne vold og seksuelle overgreb at kunne handle på trods af, at man er i tvivl og på trods af, at man ikke har sikkerhed for, hvad der er sket, og om barnet har været udsat for overgreb Udover faglig viden er det vigtigt, at der er en åbenhed og dialog på arbejdspladserne i forhold til at italesætte en bekymring eller mistanke om, at et barn udsættes for overgreb. Det er også vigtigt, at leder og medarbejder er i stand til at gå i dialog med børn og unge og deres forældre. Forebyggelse på det personlige plan Fagpersoner kan blive følelsesmæssigt påvirkede, når de møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og ikke mindst vold og seksuelle overgreb i deres opvækst. I den forebyggende indsats er det derfor vigtigt, at fagpersoner er i stand til at registrere og rumme de personlige følelser og reaktioner, der opstår. Fagpersoners kendskab til egne personlige grænser og barrierer er afgørende for en professionel og fagligt kvalificeret indsats og støtte til børn og unge. Det anbefales: at supervision fra CLT benyttes som et anvendeligt redskab til fagligt at håndtere de dilemmaer og udfordringer, fagpersoner møder i arbejdet med børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb Supervisionen giver fagpersoner mulighed for at italesætte tanker og oplevelser i arbejdet med børn og unge, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. Supervisionen er med til at styrke fagpersoners faglige viden og skabe overblik over mulige handleveje i en professionel håndtering ved hjælp af faglige drøftelser og refleksioner. 17

18 Medarbejder bekymring Skærpet observation Nedskriv dine bekymringer Drøftelse og sparring med din leder Aftale om videre forløb Læs videre 18

19 Medarbejder - bekymring For medarbejdere der har en oplevelse af, at et barn/en ung ikke trives og noget er galt, vil fremgangsmåde være: 1. Skærpet observation af barnet/den unge i en tidsbestemt periode 2. Nedskriv observationen med tid, sted og klokkeslæt 3. Del bekymring/ny viden med kollega og leder 4. Beslut det videre forløb Evt. flere observationer, hvis man stadigvæk er usikker Søg sparring i distriktsteam Lederen påtager sig at gå videre med bekymringen 5. Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) 6. Aftal med lederen hvordan forældrene inddrages og/eller informeres. Vær dog opmærksom på, at såfremt bekymringen er rettet mod, at forældrene evt. skulle stå bag overgreb, må forældrene ikke informeres af hensyn til en evt. kommende efterforskning hos politiet. 19

20 Medarbejder Mistanke Nedskriv mistanken Henvend dig til lederen Aftal videre forløb Underretning til Børnog Familie Læs videre 20

21 Medarbejder mistanke For medarbejdere der har en mistanke om, at et barn/en ung kan have været udsat for grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og/eller psykisk karakter fra en voksne eller andet barn/en ung, vil fremgangsmåde være: 1. Nedskriv/formuler mistanken med dine egne ord: Hvor var barnet, hvor var du? Hvilken situation så du faktisk? Hvad skete der videre?( f.eks. reaktioner på at barnet så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde.og hvad sagde du faktisk?). Hvilke signaler viser barnet? 2. Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var du der, hvor du var? Så har du din første nedskrivning af situationen. Den kan du få brug for, hvis situationen udvikler sig eller hvis der opstår andre episoder senere. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne 3. Henvend dig øjeblikkeligt til nærmeste leder, og aftal dér videre procedure. 4. Husk at hvis mistanken retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres om mistanken/underretningen. 21

22 Medarbejder konkret viden Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til lederen Aftal videre procedure eksternt Underretning? Anmeldelse? Aftal videre procedure internt i huset Læs videre 22

23 Medarbejder konkret viden For medarbejdere der har konkret viden om at et barn/en ung er udsat for konkrete grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og psykisk karakter fra en voksne eller andet barn/en ung, vil fremgangsmåden være: 1. Nedskriv den konkrete situation med dine egne ord: Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var du der, hvor du var? Hvilken situation så/hørte du faktisk? Beskriv hvilken situation det var fx hvem var til stede? Skriv ordret ned hvad barnet/den unge siger Hvor var barnet, hvor var du? Hvad skete der videre?(fx reaktioner på at barnet så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde.og hvad sagde du faktisk?). Hvilke signaler viser barnet? Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Du skal også skrive ned, hvilke spørgsmål, du har stillet til barnet ordret. Så har du din første nedskrivning af situationen. Den kan du få brug for, hvis situationen udvikler sig eller hvis der opstår andre episoder senere. 2. Henvend dig straks til din leder og aftal nærmere Aftal hvem der underretter de sociale myndigheder, som i Nordfyns kommune er Børn og Familieafdelingen tlf.: Aftal om der umiddelbart er grundlag for en politianmeldelse, og hvem der anmelder. 3. Aftal den videre procedure internt i huset. Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen. Husk at hvis den konkrete viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres. Aftal om hvem der taler med barnet/den unge, hvis barnet/den unge kommer hos jer i morgen. 23

24 Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er invol- veret i sagen. Hvis det ikke er muligt at træffe en relevant leder, så kontakt politiet. For Nordfyns Kommune er det via politiet man kommer i kontakt med den sociale døgnvagt, uden for kommunens åbningstid. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde en sag til politiet, kan du kontakte politiet for en drøftelse på tlf.: 114 eller Du får herved fat i omstillingen, hvor du skal bede om kontakt til Personligfarlig Kriminalitet. Ved underretning til Børn og Familie eller anmeldelse til politiet: I forhold til den politimæssige efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Børns udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til Børn og Familie fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af mærker på børnene, der kan stamme fra overgrebet. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! 24

25 Leder bekymring Indhent egne observationer Skærpet observation Beslut det videre forløb Flere observationer? Drøft din bekymring som anonym sag med distriktsteam Skærpet omsorgsfokus på barnet Aftal procedure internt i huset Læs videre 25

26 Leder - bekymring For ledere der har en oplevelse af, at et barn/en ung ikke trives og noget er galt, vil fremgangsmåde være: (Dette gælder henvendelse fra både medarbejder, forældre o.a.) 1. Indhent information fra medarbejdere eller nedskriv egne observationer. 2. Skærpet observation af barnet/den unge i en tidsbestemt periode, herunder nedskrivning af observation med tid, sted og klokkeslæt. 3. Beslut det videre forløb, f.eks. Flere observationer, hvis du stadigvæk er usikker Søg sparring i distriktsteam/konsultativ bistand hos CLT Er du blevet afklaret om der er tale om en egentlig mistanke? I givet fald gå videre til Leder mistanke her i mappen. 4. Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) 5. Aftal med personalet, hvordan forældrene inddrages og/eller informeres. Vær dog opmærksom på, at såfremt bekymringen er rettet mod, at forældrene evt. skulle stå bag overgreb, må forældrene ikke informeres af hensyn til en evt. kommende efterforskning hos politiet. 26

27 Leder mistanke Nedskriv mistanken Ved tvivl søg sparring B & U CLT - psyk Beslut det videre forløb internt i huset Kontakt evt. ledelsen Underretning til Børn og Familie Skærpet omsorgsfokus på barnet Læs videre 27

28 Leder mistanke For ledere der har en mistanke om, at et barn/en ung kan have været udsat for grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og/eller psykisk karakter fra en voksne eller andet barn/en ung, vil fremgangsmåde være: 1. Nedskriv/formuler mistanken på baggrund af konkrete observationer(signaler), barnets eget udsagn eller oplysninger man har fået på anden vis med tid, sted og klokkeslæt. 2. Ved tvivl om det du ser og behov for refleksion kontakt: Børn og Familie tlf.: Psykologerne ved CLT tlf.: Hvis din mistanke bliver bestyrket, så Overvej hvordan du vil inddrage personalegruppen med hensyn til information og behov for at vende situationen Overvej hvordan forældrene inddrages og/eller informeres 4. Husk, at hvis mistanken retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres om mistanken/underretningen. 5. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette kommunen. Som underrettende leder og medarbejder kan du/i blive bedt om, at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen. Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken, herunder ansvarlig for at sende underretning til Børn og Familie. Udarbejdelse af underretning til Børn og Families sagsbehandler og send til BU@nordfynskommune.dk eller ring på tlf Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. 6. I særligt alvorlige tilfælde kontaktes fagchefen på området og drøft/informer om situationen: Skole-og dagtilbudschef Gitte Høj Nielsen tlf.: Aftal med personalet hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus med hensyn til hvem gør hvad, hvornår) Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. 28

29 Leder konkret viden - selv set Du har selv som leder set overgrebet/barnet har selv fortalt det: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole- og dagtilbudschef: Gitte Høj Nielsen tlf Aftal med ledelsen Hvem underretter? Anmeldelse? Aftal den videre procedure internt i huset Information til forældre med mindre den konkrete viden er rettet mod forældrene! Information til og plan med medarbejdere Information til andre fx PPR Skærpet omsorgsfokus på barnet Læs videre 29

30 Leder konkret viden For ledere der har konkret viden om, at et barn/en ung er udsat for konkrete grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og psykisk karakter fra et andet barn/en ung, vil fremgangsmåden være afhængig af, hvor den konkrete viden kommer fra: Du har selv som leder set overgrebet /barnet har selv fortalt det: 1. Nedskriv den konkrete situation med dine egne ord: Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var du der, hvor du var? Hvilken situation så/hørte du faktisk? Beskriv hvilken situation det var f.eks. hvem var til stede? Skriv ordret ned hvad barnet/den unge siger Hvor var barnet, hvor var du? Hvad skete der videre?( f.eks. reaktioner på at barnet så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde.og hvad sagde du faktisk?). Hvilke signaler viser barnet? Du skal også skrive ned helt ordret, hvilke spørgsmål, du har stillet barnet af hensyn til politiets efterforskning. Så har du din første nedskrivning af situationen. Den kan du få brug for, hvis situationen udvikler sig eller hvis der opstår andre episoder senere. 2. Henvend dig straks til Skole- og dagtilbudschef Gitte Høj Nielsen tlf.: Aftal hvem der underretter de sociale myndigheder, som i Nordfyns Kommune er Børn og Familie tlf.: eller mail BU@nordfynskommune.dk Som underrettende leder og medarbejder kan du/i blive bedt om, at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen. Aftal om der umiddelbart er grundlag for en politianmeldelse, og hvem der anmelder. Ved anmeldelse til politiet skal Børn og Familie i Nordfyns Kommune orienteres på tlf.: Aftal den videre procedure internt i huset: Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen Husk at hvis den konkrete viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres. Aftal hvem der taler med barnet/den unge, hvis barnet/den unge kommer hos jer i morgen. Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, den går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. 30

31 Hvis det ikke er muligt at træffe en relevant leder, så kontakt politiet For Nordfyns kommune er det via politiet, man kommer i kontakt med den sociale døgnvagt, udenfor kommunens åbningstid. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde en sag til politiet, kan du kontakte politiet for en drøftelse på tlf.: 114 eller Du får herved fat i omstillingen, hvor du skal bede om kontakt til Personligfarlig Kriminalitet. Ved underretning til Børn og Familie eller anmeldelse til politiet: I forhold til den politimæssige efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Børns udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til Børn og Familie fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af mærker på børnene, der kan stamme fra overgrebet. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! 31

32 Leder konkret viden egen oplevelse En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen Henvend dig til ledelsen Skole- og dagtilbudschef Gitte Høj Nielsen tlf Aftal med ledelsen Hvem underretter? Anmeldelse? Aftal den videre procedure internt i huset Information til og plan med medarbejdere Information til forældre med mindre den konkrete viden er rettet mod forældrene! Skærpet omsorgsfokus på barnet Information til andre fx CLT Læs videre 32

33 Leder konkret viden For ledere der har konkret viden om at et barn/en ung er udsat for konkrete grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og psykisk karakter fra en voksne eller andet barn/en ung, vil fremgangsmåden være afhængig af, hvor den konkrete viden kommer fra: En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. 1 a) Bed medarbejderen om med egne ord at nedskrive sin egen oplevelse: Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var du der, hvor du var? Hvilken situation så/hørte du faktisk? Beskriv hvilken situation det var f.eks. hvem var til stede? Skriv ordret ned hvad barnet/den unge siger Hvor var barnet, hvor var du? Hvad skete der videre?( f.eks. reaktioner på at barnet så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde og hvad sagde du faktisk?). Hvilke signaler viser barnet? Du skal også bede medarbejderen skrive ordret ned, hvilke spørgsmål, man har stillet til barnet af hensyn til politiets efterforskning. eller 1 b) Bed medarbejderen om med egne ord, at nedskrive den information vedkommende har fået fra andre: Tid Sted klokkeslæt, hvem har henvendt sig? Skriv ordret ned hvad der bliver sagt uden at tolke på beskrivelserne. Hjælp medarbejderen ved at spørge ind til den bestemte episode, hvor informationen gives og til indholdet (facts!) Forhold dig til om du evt. skal spørge andre medarbejders oplevelser/tanker i forhold til den konkrete viden (dvs. indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen). Husk at hvis den konkrete viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres. Husk at hvis den ene forælder anklager den anden for vold eller overgreb mod barnet/den unge, så vær opmærksom på at I ikke kommer til at tage parti i en skilsmisse osv. Henvend dig straks til Skole- og dagtilbudschef Gitte Høj Nielsen tlf.: Aftal hvem der underretter de sociale myndigheder, som i Nordfyns Kommune er Børn og Familie tlf.: eller mail BU@nordfynskommune.dk Som underrettende leder og medarbejder kan du/i blive bedt om, at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen. Aftal om der umiddelbart er grundlag for en politi-anmeldelse, og hvem der anmelder. Ved anmeldelse til politiet skal Børn og Familie i Nordfyns Kommune orienteres på tlf.:

34 Aftal den videre procedure internt i huset Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen Husk at hvis den konkrete viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres. Aftal hvem der taler med barnet/den unge, hvis barnet/den unge kommer hos jer i morgen. Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, den går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. Hvis det ikke er muligt at træffe en relevant leder, så kontakt politiet: For Nordfyns Kommune er det via politiet man kommer i kontakt med den sociale døgnvagt, udenfor kommunens åbningstid. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde en sag til politiet, kan du kontakte politiet for en drøftelse på tlf.: 114 eller Du får herved fat i omstillingen, hvor du skal bede om kontakt til Personligfarlig Kriminalitet. Ved underretning til Børn og Familie eller anmeldelse til politiet: I forhold til den politimæssige efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Børns udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til Børn og Familie fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af mærker på børnene, der kan stamme fra overgrebet. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! 34

35 Leder konkret viden barnet begår overgreb på inst. Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole- og dagtilbudschef Gitte Høj Nielsen tlf Behov for den sociale døgnvagt? Aftal med ledelsen Hvem underretter? Anmeldelse? Husk den kriminelle lavalder. Information til forældre Aftal den videre procedure internt i huset Information til og plan med medarbejdere Information til andre fx PPR Information til øvrige forældre/forældremøde Som har begået Skærpet omsorgsfokus på barnet Som har været udsat for overgreb Søg sparring og supervision Tænk her og nu samt fremover Læs videre 35

36 Leder konkret viden For ledere der har konkret viden om at et barn/en ung er udsat for konkrete grænseoverskridende handlinger af seksuelt, fysisk og psykisk karakter fra et andet barn/en ung, er der særlige fremgangsmåder, hvis overgrebet begås af et barn/en ung på din institution: 1. Registrering af faktisk viden: Overrasker du børnene i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad de laver/leger og hvor de evt. har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at afhøre dem. Nedskriv ordret den konkrete situation med dine egne ord: Har du selv set det? Har en medarbejder hørt/set det? Har et barn set det? Er det barnet selv som fortæller osv. Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var du der, hvor du var? Hvilken situation så/hørte du faktisk? Beskriv hvilken situation det var f.eks. hvem var til stede? Skriv ordret ned hvad barnet/den unge siger Hvor var barnet, hvor var du? Hvad skete der videre?( f.eks. reaktioner på at barnet så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde og hvad sagde du faktisk?). Hvis det er en anden end dig selv, der har informationerne, så ta selv notater undervejs. Undersøg om der tidligere har været bekymringer i forhold til seksuelt og voldelig krænkende adfærd. Hvilke signaler udviser barnet/den unge aktuelt Du skal også skrive ordret ned, hvilke spørgsmål, du har stillet til barnet af hensyn til politiets efterforskning. 2. Henvend dig straks til Skole- og dagtilbudschef Gitte Høj Nielsen tlf.: Dit distriktsteam kan inddrages til at koordinere og planlægge indsats i institutionen, i de situationer, hvor der fx er to eller flere børn involveret. I disse situationer er der behov for at sikre deltagelse af, CLT- psykolog, myndighedsrådgiver og Familiehuset, for sammen at tilrettelægge støtte til de enkelte børn, børnegruppen og personalet. Lederen underretter de sociale myndigheder, som i Nordfyns kommune er Børn og Familie tlf.: eller mail BU@nordfynskommune.dk Som underrettende leder og medarbejder kan du/i blive bedt om, at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen. Hvis den, der begår overgrebet er over 15 år aftales med ledelsen om der umiddelbart er grundlag for en politianmeldelse, og hvem der anmelder.hvis du 36

37 er i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde en sag til politiet, kan du kontakte politiet for en drøftelse på tlf.: 114 eller Du får herved fat i omstillingen, hvor du skal bede om kontakt til Personligfarlig Kriminalitet. Kontakten til Den sociale døgnvagt: For Nordfyns Kommune er det via politiet, man kommer i kontakt med den sociale døgnvagt, udenfor kommunens åbningstid. 3. Aftal den videre procedure internt i huset i forhold til det barn/den unge som har begået overgreb: Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen. Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du, eventuelt sammen med medarbejderen, allerede samme dag indkalde og/eller orientere begge børns forældre om hændelsen. Ved samtalen med forældrene skal du orientere om, at der skal indsendes en underretning til kommunen på hvert af børnene, så de kan få den relevante hjælp og støtte. Aftal hvem der taler med barnet/den unge, hvis barnet/den unge kommer hos jer i morgen. Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Aftal med dagtilbudsafdelingen og Børn og Familie for drøftelse af, hvilke tilbud der skal gives. Informer distriktsteampsykologen inddrag denne efter behov. Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et af børnene har været udsat for seksuelt overgreb fra forældre eller andre voksne i forældrenes sted, underrettes kommunen med en særskilt underretning, uden at forældrene orienteres. Herefter anvendes proceduren vedrørende viden eller mistanke rettet mod forældre eller andre voksne i forældres sted. 4. Aftal den videre procedure internt i huset i forhold til det barn/den unge som har været udsat for overgreb: Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen Aftal hvem der taler med barnet/den unge, hvis barnet/den unge kommer hos jer i morgen. Aftal hvordan barnet/den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Aftal med dagtilbudsafdelingen og Børn og Familie for drøftelse af hvilke tilbud der skal gives. Informer distriktsteampsykologen inddrag denne efter behov. 5. Aftal information til de involverede børns forældre: Hvis der er flere episoder i institutionen, skal der afholdes møde med de 37

38 involverede børns forældre. Afklar med ledelsen hvor stor en forældregruppe som skal inviteres. Aftal desuden: om ledelsen/distriktsteampsykologen o.a. skal deltage i mødet hvilken generel viden, der skal gøres tilgængelig på mødet hvem gør hvad på mødet fordeling af roller hvordan reaktioner fra forældre kan tackles hvordan dagligdagen kan se ud dagen efter mødet, herunder hvordan I taler om børnene/de unge om situationen. Hvis ledelsen ikke deltager på mødet, så informeres denne næste dag om mødets forløb, ligesom de videre tiltag besluttes. 6. Har du eller medarbejderen behov for at tale med nogen om den aktuelle situation, så kan du: Benytte jeres sædvanlige supervisor Vær opmærksom på, at overgreb mod børn/unge kan være vanskeligt at forholde sig til, også for uddannede voksne. Tal med nogen! 7. Hvis du tænker som leder, at der er behov for at ændre i institutionens pædagogiske praksis som følge af situationen, så kan du inddrage distriktsteampsykologen og/eller egen ledelse. Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. Ved underretning til Børn og Familie eller anmeldelse til politiet: I forhold til den politimæssige efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Børns udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til Børn og Familie fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af mærker på børnene, der kan stamme fra overgrebet. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! Anmeldelse/ej anmeldelse til politiet Som udgangspunkt involverer sager, hvor et barn under 15 år har udsat et andet barn for seksuelt grænseoverskridende adfærd, ikke anmeldelse til politiet, da barnet er under den kriminelle lavalder. Men der kan forekomme tilfælde, hvor der kan være overvejelser om at rejse et erstatningsansvar, hvor politiet kan inddrages. Det vil altid være muligt for en familie - ved en politianmeldelse at få beskikket en bistandsadvokat (dette afgøres af retten). Bistandsadvokaten kan være behjælpelig med at søge om erstatning fra staten til ofre for disse forbrydelser, også i tilfælde, hvor gerningsmanden er under den kriminelle lavalder. Pressehåndtering Ved enhver henvendelse fra pressen, henvises der til kommunens presseansvarlige, hvilket afklares med chefen for Skole- og dagtilbud Gitte Høj Nielsen. I sager med overgreb, hvor der er stor bevågenhed fra pressen side kan det være vigtigt, at der ikke går for lang tid, inden man udtaler sig til pressen. Vær til rådighed, vær godt forberedt og udvis empati for barnet, forældre, 38

39 institutionen med mere. Udtal dig ikke om mere, end hensynet til tavshedspligten giver mulighed for. Det er vigtigt at beskytte de involverede personer. Erkend jeres ansvar og mulighed for eventuelle fejl i sagen, uden at gå ind i en bekræftelse af dem. Det er endvidere vigtigt at signalere, at kommunen vil forholde sig undersøgende, og tage ansvar for eventuelle handlinger, hvis der er behov for det. 39

40 Mistanke og konkret viden mod en ansat Mistanken er rettet mod en ansat Nærmeste leder f Kontakt til Skole- og dagtilbudschef Gitte Høj Nielsen Tlf Kontakt til Børn og Familie Politi Læs videre 40

41 Mistanke og konkret viden mod en ansat Skulle der opstå mistanke eller konkret viden om, at en ansat har udsat et barn i dag- eller skoletilbud for overgreb, gøres følgende: Noter hændelser og de videre handlinger i forhold til mistanke. Er det forældre, som kommer til dig med en bekymring eller en mistanke om et seksuelt overgreb mod deres barn, kan du bede forældrene om at skrive deres samtaler med barnet ned. Kontakt din leder og kun din leder hvis du har viden om et seksuelt overgreb begået af en anden ansat. Din leder har ansvar for at gå videre med sagen Hvis din viden er rettet mod din leder, skal du kontakte din leders overordnede leder/fagchef/direktør i kommunens forvaltning. Forvaltningsdirektøren (din leders overordnede) har ansvar for at gå videre med sagen og underrette direktøren for kommunens HR afdeling/personaleforvaltning. Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet. Lederen af skole/dagtilbud refererer sagen (gerne telefonisk) til chefen for den pågældende afdeling og i dennes fravær til souschefen. Sagen drøftes, og det afklares: hvordan hændelsen kan karakteriseres, hvilke handlinger, der bør foretages, hvem, der gør hvad og hvornår. hvem underretter Børn og Familie. Der kan f.eks. være tale om: Den mistænkte fritages fra sin stilling (foranlediges via den respektive afdeling/juridisk kontor) Information af få eller alle ansatte Afholdelse af forældremøde Afholde møde med Børn og Familiechefen. At beslutte en iagttagelsesperiode med aftale om dato for ny kontrakt Orientering af skole-/institutionsbestyrelsen v. bestyrelsens formand Pressehåndtering Det besluttes sammen med chefen, hvordan det videre forløb skal forvaltes. I disse sager skal du huske, at der er flere hensyn at tage: Hensynet til barnet og dets forældre Hensynet til de øvrige ansatte, børn og forældre Hensynet til den ansatte, som viden eller mistanke er rettet mod Hvis der er tale om begrundet mistanke eller konkret viden om overgreb, har Børn og Familie pligt til at anmelde overgrebet til politiet. Forældre kan også anmelde til politiet. Ved underretning til Børn og Familie eller anmeldelse til politiet: I forhold til den politimæssige 41

42 efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Børns udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til Børn og Familie fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af eventuelle mærker på børnene, der kan stamme fra overgrebet. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! 42

43 Socialrådgiver bekymring Bekymring for overgreb på et barn Drøft på gruppemøde Drøft med teamleder eller B&Fchef om forældrene skal orienteres Iværksæt observation af barnet i dagtilbud Ny viden - drøft på gruppemøde Er bekymringen blevet til mistanke? Se under afsnittet Mistanke Læs videre 43

44 Når man som medarbejder I Børn og Familie star med en bekymring for et barn er det vigtigt, at man ikke negligerer denne bekymring. Bekymringen skal tages alvorlig og af- eller bekræftes via yderligere observation / drøftelse. Drøft dine observationer med dine kollegaer og leder på gruppemøde. Drøft evt. dine bekymringer med forældrene. Orientering/ej orientering af forældrene: Børn og Familiechefen/teamlederen afvejer, hvorvidt forældrene skal orienteres om bekymringen. Servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge opfordrer til, allerede ved en undersøgelses start, at orientere familien om undersøgelsens formål. På dette tidspunkt, hvor en mistanke skal af- eller bekræftes, skal man være opmærksom på, at der kan være tale om strafbart forhold, hvorfor man kan anvende værdispringreglen Offentlighedslovens 33 Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til: 1) Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. samt Lov om social service 50 c - som med henvisning til beskyttelsen af barnet giver mulighed for at videregive oplysninger uden forældrenes samtykke på tværs af forvaltningerne. Værdispringreglen benyttes, når der er bekymring for, at én eller begge forældre til barnet har begået overgreb. Analysér på din nye viden. Giver analysen dig stadig grund til bekymring, så iværksæt yderligere observationpå barnet/den unge - sæt tidsfrist på observationen. Observationen kan udføres af barnets daginstitution. Saml op på dine nye observationer, drøft med kolleger og leder på gruppemøde. Er der nu mistanke om overgreb se under Mistanke. 44

45 Socialrådgiver mistanke Underretning om overgreb modtages Drøft med teamleder eller B&Fchef om forældrene skal orienteres Kontakt Politi og Børnehuset afkræftes Mistanken fastholdes bekræftes Behandle sagen som alm. underretning Konfrontere familien ang. barnets mistrivsel og evt. hjælpeforanst. Med mindre den konkrete viden er rettet mod forældrene! Gå til Konkret viden Læs videre 45