Fredensborg Kommune. Fredensborg Skole. IT- og mediestrategi

Transkript

1 Fredensborg Kommune. Fredensborg Skole IT- og mediestrategi

2 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund, og det er en opgave for skolen at uddanne eleverne til at handle, navigere og lære i nutidens og fremtidens digitale verden. Alle skoler i Fredensborg Kommune har fokus på, at udnytte de digitale muligheder. Der investeres i computere, interaktive tavler, læringsplatforme og de digitale ressourcer integreres i undervisningen. På skoleområdet forventes følgende udvikling i brugen af informationsteknologi i den nærmeste fremtid: Øget brug af trådløse enheder (Smartphone, i-tavler,tablet pcére bærbare pcére ). Undervisningsprogrammerne vil flytte fra installation af applikationer til internetbaseret undervisningsmaterialer (eksempelvis: i - bøgerne, webprøver,..). Udviklingen går fra at computeren er netværk til netværket er computeren. Det traditionelle penalhus vil blive erstattet af det digitale penalhus. Eleverne vil i øget omfang indhente og producere informationer, der indeholder billeder, lyd og video. Eleverne vil kommunikere med omverden via videoteknologi. Eksterne ressourcer vil indgå som en naturligdel af undervisningen. Undervisningsministeriet har udgivet faghæftet IT- og mediekompetencer i folkeskolen (faghæfte 48). It er ligeledes skrevet ind i alle folkeskolens fags slutmål. Målet er klart: It skal inddrages, udnyttes og kvalificere undervisningen. Spørgsmålet er, hvordan it inddrages så det understøtter elevernes læring optimalt. Der vil derfor være behov for, at fokus rettes mod udviklingen af de digitale læremidler, de digitale læreformer, den digitale kommunikation, videndeling og kompetenceudvikling. Nedenstående IT- og mediestrategi skal understøtte denne udvikling og fastholde de konkrete initiativer, der tages på de enkelte skoler. Det er herudover intentionen, at planerne skal danne grundlag for videndeling på tværs af skolerne. Nedenstående skabelon tager udgangspunkt i de fire temaer, der er skitseret i faghæfte 48. Herudover er der temaer som belyser centrale initiativer i Fredensborg Kommune. 1

3 Fredensborg Skoles IT- og mediestrategi bygger på den vision, at IT indgår i undervisningen i alle fag og sammenhænge med det formål at fremme elevernes læring og deres personlige og sociale udvikling. Digital dannelse handler om at kunne fungere og handle i det 21. århundredes netværkssamfund. Den bygger desuden på den forudsætning, at de gældende trin- og slutmål, der drejer sig om elevernes IT-kompetencer, allerede indgår som en naturlig del af undervisningen. Eleverne skal gøres til bevidste og kompetente bruge af IT i alle sammenhænge, og de skal kunne navigere i et bredt felt af muligheder, der giver den enkelte kompetence til at kunne udfolde sig. De skal kunne begå sig på internettet og i de sociale medier med omtanke, kritisk refleksion og ansvarlighed. IT- og mediestrategien suppleres løbende med ideer og aktiviteter, der muliggøres af nye teknologier. Strategien er således tænkt som et fleksibelt og dynamisk dokument, der kan imødekomme nye tiltag fra såvel lokalt som centralt hold. IT- og mediestrategien bygger på regeringens nationale strategi for IT i folkeskolen samt Fredensborg kommunes pædagogiske digitaliseringsstrategi. Frem mod 2014 vil regeringen gennemføre syv initiativer, der skal give bedre IT i folkeskolen. Heraf er flere lokalt forankret: Støtte til indkøb af digitale læremidler Fredensborg Skole har igennem de seneste år flyttet en betragtelig del af indkøb til fagene fra bøger til digitale læremidler. Der er søgt midler via Ministeriets pulje til dette formål. Der er også i 2014 afsat penge i mange fag til fortsættelse af allerede indkøbte digitale læremidler samt investering i nye digitale læremidler efter Ministeriets retningslinjer. Trådløst netværk på skolerne frem mod 2014 Der er lavet et analyse af Fredensborg Skoles eventuelle mangler i forhold til at imødekomme forventningen om et driftssikkert netværk, der også kan leve op til fremtidige krav om dækning. Den nye skole på Vilhelmsro er fra starten udstyret med et fuldt dækkende trådløst netværk, som også kan håndtere, at eleverne medbringer mange forskellige devices, der kan gå på nettet. På Benediktevej-afdelingen er der i dette budgetår afsat midler til at få optimeret den trådløse dækning svarende til behovet for eleverne her. Adgang til computere for alle elever frem mod 2014 Fredensborg Skole har gennem de sidste år løbende udskiftet og suppleret skolens hardware. Indkøbsstrategien afstemmes med regeringens forventning om adgang for alle elever. 2

4 I denne sammenhæng skal det analyseres, hvordan vi håndterer forventningen om, at eleverne selv medbringer udstyr, samt overvejelser over, hvordan skolen kan understøtte dette mhp opbevaring og teknisk håndtering. Fredensborg Skole har i høj grad valgt at satse på ipads. ipads er det primære arbejdsredskab i udskolingen. På nuværende tidspunkt har alle elever i 7., 8. og 9. klasse fået udleveret en ipad, og i kommende skoleår udleveres til kommende 7. klasse, så denne strategi er fuldt implementeret. Ved starten af skoleåret 2014/15 vil vi iværksætte en plan for kurser i vigtige funktioner og apps på ipad for de nye 7.-klasser. Hvis det bliver økonomisk muligt vil vi gerne lade denne strategi omfattet 6.- klasserne. Til eleverne i indskolingen er der 3½ klassesæt af ipads til rådighed, ligesom der i 2013 er afsat midler til et sæt til mellemtrinnets elever. Til specialundervisningen er der indkøbet et mindre antal ipads, så mulighederne også her kan afprøves. Alle lærere har desuden fået udleveret ipads, og der er afsat timer og midler til kursusvirksomhed. Tema: Informationssøgning og - indsamling Eleverne kan både i skole og fritid søge og anvende informationer, der er hentet via elektroniske medier. Brugen af internettet og digitale teknologier stiller derfor krav om, at eleverne lære at søge informationer målrettet, at sortere og udvælge informationer samt at forholde sig kritisk vurderende til de informationer, de finder. Det er derfor vigtigt, at eleverne får kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde og fortolke informationer. Eleverne skal lære at: identificere behovet for Informationssøgning og indsamling foregår hele tiden i alle fag og på alle Følges op af alle lærere i alle fag, når der foregår undervisning, hvor information klassetrin, og elevens rolle informationssøgning og er at være researcher. bearbejdning foregår. finde frem til Det er derfor alle læreres hjælpemidler til forpligtelse at indtænke informationssøgning såvel strategier for søgning samt kritisk vurdering hver gang, det bruges. benytte målrettede Skolebiblioteket tilbyder strategier til søgning og kurser i søgestrategi samt søge systematisk kildekritik. undersøge og vurdere Det drejer sig først om kurser i informationssøgning i databaser, som er informationer kildekritisk tilgængelige for eleverne 3

5 sortere, vælge og redigere informationer til et bestemt formål citere og referere korrekt fra forskellige kilder. (bibliotekssystem, Skolernes Database-service osv.), dvs. didaktiserede webbaserede søgesteder. Der vil være en progression i kurserne, da eleverne gradvist vil benytte søgning på ikke-didaktiserede sider, hvor kritisk vurdering af formål, udbyder osv. er af stor betydning. Tema: Produktion og formidling De digitale teknologier og produktionsværktøjer (fx PowerPoint, MovieMaker, PhotoStory, m.fl.) åbner en lang række muligheder for at præsentere og formidle information og viden. Det er vigtigt, at eleverne opnår kompetencer i at afpasse deres vidensproduktion og virkemidler efter budskab og modtagerkreds. Eleverne skal lære at: identificere Brugen af ipads understøtter i høj grad produktion og formidling pga. den lette Det er vigtigt, at produktion og formidling ligesom det faglige målgruppen ud fra tilgængelighed til at arbejde indhold vurderes, når budskab og formål med med dette. elever får produktionen. I indskolingen afholder ipadansvarlig lærer kurser for respons på opgaver, tilbagemelding i form af vælge og begrunde klasserne. samtaler, elevplaner I udskolingen kan ipad-ansvarlig osv. præsentationsform lærer også afholde kurser, Dvs. at (tekst, grafisk ligesom at lærerne klædes bedst vurderingskriterier skal præsentation, muligt på til at bruge produktion omfatte såvel faglige film/video osv.) og formidling via ipad i deres som formmæssige undervisning. områder. vælge deres kanal Eleverne skal præsenteres for (sms, blog, wiki, forskellige præsentations- og hjemmeside osv.) ud formidlingsformer, og der skal fra budskab og ske en gradvis progression. modtager. Eleven bliver producent og afsender frem for udelukkende vælge et eventuelt relevant community og herunder overveje, om modtager, og de skal også være i stand til at vurdere egne og andre elevers produkter på det 4

6 de ønsker at blive identificeret med det pågældende. De teknologiske muligheder og konsekvenser ved at kunne sprede materialer globalt. overveje sikkerhedsspørgsmål, når internettet anvendes til at publicere, distribuere og lagre information mht. anonymitet, autenticitet og risiko for misbrug. formmæssige område. Elevernes arbejde med projekter og digital egenproduktion betyder, at de i højere grad selv skal være med til at sætte mål, planlægge og tilrettelægge deres læreproces med lærerne som dem, der sætter den didaktiske ramme for arbejdet. Netetik se tema om Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. Tema: Analyse Eleverne møder mange typer af digitale medieprodukter i form af opslagsværker, biblioteksdatabaser, statistisk materiale, hjemmesider, blogs, wikis, spil, faglige læringsressourcer, netværk, communities mv. Dermed er skolen og lærerne langt fra de eneste, der udvælger de tekster, eleverne anvender som undervisningsmateriale. Mangfoldigheden i tekstudbuddet er uanet stor, og det skærper kravene til elevernes og lærernes evne til at analysere tekster mht. lødighed og kommunikationsformål. Eleverne skal lære at analysere: Æstetiske virkemidler. Form, retorik. særlige vinkler og synspunkter. Implicitte værdier eller ideologier. Der skal arbejdes med kompetencen til at analysere den mangfoldighed af tekster og billeder/film, som eleverne møder i alle undervisningsmaterialer. Den øgede tilgængelighed af informationer gør det kun mere aktuelt. Analysen af virkemidler, synspunkter og værdier mm. skal indgå i Når nye materialer indkøbes, tages dette perspektiv med i vurderingen af fagudvalg og bibliotek. Det er væsentligt, at alle lærere er opmærksomme på dette område og inddrager det i deres undervsning, samt evaluering af 5

7 Afsenders intention, samt evnen til at skelne mellem typer af afsendere. Virkemidler og den måde, mediet henvender sig til brugeren på. Interesser bag den givne anvendelse af medier og virkemidler. Kilder. (Original eller kopi) Kontrol ved brug af andre (angivne) kilder. alle faglige sammenhænge, hvor det vil kvalificere brugen og udbyttet af materialerne. Elevernes rolle er i denne sammenhæng at være modtagere, og de skal være i stand til at vurdere afsender, lødighed og kommunikationsformål og de skal gøres bevidste om sammenblandingen af reklame og information på mange web-sider. Det kræver en særlig opmærksomhed på afsenderen og dennes formål med siden. Der skal være en progression i fokus på dette i takt med, at eleverne i højere grad benytter sig af informationer, der ikke er didaktisereret. Alle lærere skal have dette perspektiv med i deres undervisning, således at kildernes validitet og formål debatteres. undervisning/opgaver sammen med eleverne. Tema: Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Alle elever er i dag indfødte mediebrugere. De udveksler informationer, erfaringer, tanker, holdninger og følelser. De er altid på, enten på internettet via forskellige platforme som Facebook, Live Messenger etc. eller via stadigt mere avancerede mobiltelefoner og andre mobile enheder. Kommunikation, videndeling og samarbejde foregår således i stigende grad ved brug af web 2.0, fx: Blogs, wikis, forskellige sociale digitale fællesskaber samt i online undervisnings- og læringsplatforme. Det er derfor vigtigt, at kompetencer til at anvende relevante it-ressourcer og platforme understøttes systematisk i undervisningen og ikke mindst inddrages som undervisningsmiddel. Eleverne skal lære at: anvende elevintra (fra 3.kl) som fælles ElevIntra bruges aktivt i information til eleverne fra 3. klasse, hvor de 6

8 informations- og kommunikationsplatform. kende og beherske internettet og web 2.0 i forhold til både afsenderog modtagerpositioner. kunne begå sig i et virtuelt univers. blive fortrolige med de samarbejdsformer, samarbejdsmuligheder og den dynamik, der åbner sig ved anvendelse af it og web 2.0 i gruppearbejde, projektarbejde mv. kunne vurdere konsekvensen af at eksponere forskellige former for ytringer i det globale offentlige rum, som internettet udgør. introduceres til brugen af itvejlederne. Der lægges opgaver ud til eleverne vi Intra. Fra 7. klasse bruges forskellige ipad-relaterede delingsmuligheder. Vi har under overvejelse at etablere forskellige fora, hvor elever bliver medspillere i formidling til andre elever: Digital læringspatrulje: elever fra 5. klasse undervises af IT-vejleder og bibliotekar og formidler til mindre klasser I udskolingen uddannes fra hver klasse et antal superbrugere som kan vejlede og hjælpe elever i egen klasse Netetik er et vigtigt område helt fra 3. klasse. Eleverne skal have forståelse for at navigere i sociale medier som fx Facebook, da mange elever på trods af de fastsatte aldersgrænser benytter sig af de sociale medier på et meget tidligt tidspunkt. Dette er i høj grad forældrenes ansvar, men da det har stor indflydelse på det sociale liv i en klasse, må skolen også gå ind i dette og tale med eleverne om god netetik. Læringen foregår i alle fag og på alle klassetrin i høj grad i netværk, hvor aktører og relationer spiller en afgørende rolle. Dette arbejde sker ofte i samarbejde med skolens AKT-lærere, som har stor fokus på dette område. Emnet tages op på forældremøder. kan bruges til inspiration. I 7. og 8. klasse vil AKTlærer gennemføre forløb med brug af Det digitale spejl 7

9 Tema: Smartboard Smartboard kan berige undervisningen for både lærere og elever og skaber grundlaget for en ny form for pædagogik. Det gælder uanset hvilket klassetrin, det drejer sig om, og uanset om tavlerne er et undervisningsmiddel i almindelige klasser eller specialklasser. Bruges tavlerne rigtigt, skaber de øget motivation og opmærksomhed omkring tilegnelsen af ny viden. Tavlerne kan understøtte: Bedre dialog i klassen. Nye muligheder for at inddrage eleverne og deres produkter. Eleverne får mulighed for at være "fysiske". De kan være kropslige og verbale og på en helt anden måde, end hvis de bruger en almindelig computer. Nye måder at tænke undervisning på. Eleverne skal lære at: Ved præsentation og gennemgang af nyt stof benytter lærerne tavlebøger, dvs. en tavleudgave af den fysiske bog. Producere og præsentere egne materialer af såvel fagfaglige som kreative produktioner. anvende tavlerne på tværs af fagene. anvende de elektroniske produktioner som dokumentation (portfolio mv.) Desuden muliggør den store skærm samarbejde eleverne imellem omkring løsning af forskellige opgaver. Tavlen anvendes også af eleverne ved fremlæggelser for klassen. I indskolingen kan tavlen desuden være et værksted, når undervisningen er tilrettelagt på denne måde. Tema: It i specialundervisningen It og medier har åbnet nye muligheder for undervisning af elever med særlige behov. It og medier skal inddrages systematisk i vurderingen af løsningsmuligheder for disse elever. Nye digitale værktøjer giver mulighed for ekstra støtte til eleverne, der hermed kan fokusere på andre områder. De læsesvage elevers brug af digitale 8

10 værktøjer såsom syntetisk oplæsning og stavekontrol, giver dem overskud til at fokusere mere på indholdet i deres tekster end blot på stavningen. De digitale værktøjer støtter eleverne i at arbejde mere selvstændigt og deltage i den almindelige undervisning. Skriftlighed på computeren letter overblikket for mange elever og medfører, at eleverne under lektiearbejdet kan koncentrere sig mere om indholdet i en opgave end om dens form. It skal inddrages og understøtte elever med særlige behov igennem hele deres skoleforløb. It skal understøtte målsætningen om, at specialundervisningen så vidt muligt skal foregå i elevens normale klassemiljø. Anvendelse af IT i specialundervisningen skal i høj grad bruges, hvor det kan være med til at øge motivation og selvværd for eleverne. Elever med særlige behov skal introduceres til og gøres fortrolige med brugen af digitale hjælpeprogrammer som CDord/Into Words, så det bliver naturligt for dem at bruge. De skal lære at scanne mm. Der skal sørges for, at elever med behov, får adgang til Materialebasen samt Nota. Lærere, der varetager specialundervisningen, skal hele tiden holde sig orienteret om nye muligheder og vurdere, hvad der er bedst for den enkelte elevs faglige udvikling. Tema: Lærernes it kompetenceudvikling De elever, der er født siden midten af 1980 erne, erobrer med stor nysgerrighed og selvfølgelighed nye digitale teknologier og sociale medier. Deres brug af nettet er intuitiv og ofte uforbeholden. I undervisningssituationen kan elevernes superbruger -adfærd støde sammen med lærernes tilgang. Dette skaber nye udfordring i forhold til planlægning og gennemførsel af undervisningen. Lærerens rolle kan derfor ændre sig når it inddrages i undervisningen. Udfordring i denne sammenhæng er, at finde en organisationsform, hvor 9

11 lærerne kan omsætte deres viden og elevernes kompetencer i en ny måde at planlægge og gennemføre undervisningen på. lærernes teknologiforståelse øges fortsat så de kan koble teknologien til de mål, de opstiller for deres undervisning. Der gennemføres pilotprojekter, hvor lærere og elever i samarbejder integrere it i undervisningen. I forbindelse med indkøb af ipads har alle lærere været på et grundlæggende kursus i brugen af ipads. I skoleåret 2012/13 deltog alle lærere i 2 fagrelaterede ipad-kurser. I dette skoleår er ipadkurser prioriteret højt i kursusmidlerne. Vi har desuden stor fokus på videndeling, og det er et fast punkt på alle fagudvalgsmøder. Adgangen til medier og uanede informationsmængder betyder, at mange elever har udviklet stærke itkompetencer. Denne viden og interesse er det oplagt at gøre brug af i undervisningen. Lærerne byder ind med deres faglige og didaktiske viden og trækker på de stærke elevers kompetencer indenfor it-området. Digitaliseringen medfører, at eleven i høj grad bliver producent med læreren som konsulent for elevens læreproces. Se desuden punkt om Kommunikation etc. om superbrugere. For udskolingens lærere har vi iværksat brug af Meebook, hvor lærerne vil planlægge undervisningsforløb, som efterfølgende kan deles og bruges af alle. 10

12 Hardware strategi I forbindelse med regeringens nationale strategi for IT i folkeskolen En digital folkeskole gennemføres syv initiativer frem mod Af de syv initiativer omhandler to infrastruktur og hardware på de enkelte skoler. De to områder er: 1. Trådløst netværk 2. Adgang til computere (stationære pc, bærbare pc, tablet eller lignende) for alle elever Med hensyn til skolernes trådløse netværk etableres dette i samarbejde med IT-centret i Fredensborg Kommune frem mod I forhold til målsætningen om Adgang til computere for alle elever beskrives skolens strategi i nedenstående skabelon. I skolernes strategi indgår forventningen om, hvor mange elever der forventes at medbringe eget bærbart udstyr. År/ Forventet elevtal Skolens ny - erhvervelser af: PCére, bærbare, tablet, 2013/ 4 stk. bærbare pc 130 ipads 2014/ 20 stk. bærbare pc 99 ipads Skolens afvikling af: Pcére, bærbare, Tablet, 9. klasses køb af 70 ipads Gamle bærbare kasseres Stationære overgår til lærerarb. pladser Hardware I alt: (Inkl. tidssvarende udstyr, der er anskaffet før 2013, og som skolen stiller til rådighed) 40 bærbare pc er 52 stationære 375 ipads 40 bærbare 30 stationære 400 ipads Forventet antal bærbare enheder som eleverne medbringer 250 1:3 Dæknings - grad?? 1:1 2015/?? 1:1 Hardwarestrategi for 2015 afhænger af budget. 11

13 12