Baggrundsnotat: Sæt fokus på rammerne for. Ledelse. i den offentlige sektor
|
|
- Jan Kjeldsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsnotat: Sæt fokus på rammerne for Ledelse i den offentlige sektor
2 Baggrundsnotat om spørgeskemaundersøgelse blandt akademiske ledere Om undersøgelsen...2 Undersøgelsen finder følgende resultater...2 Forandringer...4 Er der sammenhæng mellem graden af forandringer og nøgleindikatorerne trivsel, sygefravær, kvalitet og produktivitet?...7 Er der sammenhæng mellem graden af forandringer og graden af tillid mellem forskellige niveauer i organisationen?...8 Er der sammenhæng mellem graden af forandringer og, om der gennemføres tillidsbaseret ledelse?...9 Oplever lederne, at forandringer har betydning for kvaliteten af deres ledelse? (kun til ledere, der har oplevet forandringer) Tid anvendt på implementering af forandringer Sammenhæng mellem tid brugt på implementering af forandringer og nøgleindikatorer Sammenhæng mellem tillidsbaseret ledelse og nøgleindikatorer Bilag metode... 16
3 Om undersøgelsen Dette baggrundsnotat præsenterer de væsentligste resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om forandringsledelse blandt offentlige mellemledere. I undersøgelsen har vi spurgt de offentlige mellemledere, i hvilket omfang de oplever, at deres enhed/afdeling gennemgår forandringer og i så fald, hvordan de oplever, at disse forandringer spiller ind på deres ledelsesarbejde, implementering m.m. Undersøgelsens population er offentlige ledere med personaleansvar (eksklusiv topledere/direktion). Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse i november I undersøgelsen er der inviteret ledere fra AC s organisationer. Der indgår 628 svar i datamaterialet. Datamaterialet er vægtet efter organisation samt sektor (stat, region, kommune). Læs mere i metodebilaget. Undersøgelsen finder følgende resultater 88 procent af lederne svarer, at deres enhed har oplevet minimum en forandring inden for det seneste år. Cirka en ud af fem (21 procent) har oplevet tre eller fire forandringer. Forandringer dækker over ændringer i økonomi (færre midler), nye måltal for de resultater organisationen skal opnå, om enheden har fået ny organisatorisk placering og, om enheden har fået nye kerneopgaver. 41 procent oplever at få færre midler til deres enhed/afdeling, 63 procent, at der opstilles nye måltal, 47 procent, at enheden/afdelingen får nye kerneopgaver og 26 procent, at enheden/afdelingen har fået ny organisatorisk placering. Der er sammenhæng mellem forandringer og udviklingen i nøgleindikatorer som trivsel, sygefravær, kvalitet og produktivitet Der er dog variationer mellem typen af forandringer og den oplevede udvikling. Trivslen falder, hvis der er færre midler, nye måltal og ny organisatorisk placering. Der er ikke sammenhæng mellem ændring i kerneopgaver og trivsel. Hvis enheden/afdelingen får færre midler eller nye måltal, så er der en højere andel af lederne, som svarer, at sygefraværet er steget det seneste år. Derimod er der en lavere andel af lederne, som svarer, at sygefraværet er steget det seneste år, hvis enheden/afdelingen har fået nye kerneopgaver. Der er ingen sammenhæng mellem organisatorisk placering og vurderingen af udviklingen i sygefravær. Hvis enheden/afdelingen får færre midler eller ny organisatorisk placering, så er der en højere andel af lederne, som svarer, at kvaliteten er faldet det seneste år. Derimod er der en højere andel af lederne, som svarer, at kvaliteten er steget det seneste år, hvis enheden/afdelingen har fået nye 2
4 kerneopgaver. Der er ingen sammenhæng mellem nye måltal og vurderingen af udviklingen i kvaliteten. Hvis enheden/afdelingen får nye kerneopgaver eller nye måltal, så er der en højere andel af lederne, som svarer, at produktiviteten er steget det seneste år. Der er ingen sammenhæng mellem midler og vurderingen af udviklingen i produktivitet eller ny organisatorisk placering og udviklingen i produktivitet. Af de ledere, som har oplevet en eller flere forandringer det seneste år og, som vurderer, at kvaliteten af eget ledelsesarbejde er blevet dårligere det seneste år, er det mere end halvdelen (58 procent), som peger på, at ændringen i høj grad kan tilskrives de forandringer, enheden har gennemgået det seneste år. 34 procent svarer i nogen grad, mens kun 3 procent svarer slet ikke. Af de ledere, som har oplevet en eller flere forandringer det seneste år, er det 41 procent, som vurderer, at de har brugt mere end 30 procent på opgaver, der kan tilskrives de forandringer, enheden/afdelingen har gennemgået det seneste år. 12 procent svarer, at de har brugt mere end halvdelen af deres tid. 71 procent af lederne vurderer, at deres medarbejdere har anvendt mere end 10 procent af deres tid på opgaver, som kan tilskrives de forandringer, enheden/afdelingen har gennemført. 3
5 Forandringer Undersøgelsen afdækker i hvilket omfang de offentlige ledere oplever forandringer på arbejdspladsen, som har betydning for den afdeling eller enhed, de er ledere for. Under forandringer spørges der både til økonomi (færre midler), nye måltal for de resultater organisationen skal opnå, om enheden har fået ny organisatorisk placering og, om enheden har fået nye kerneopgaver. Ændringer i økonomi 28 procent af de offentlige ledere svarer, at deres enhed har fået lidt flere (21 procent) eller væsentligt flere (7 procent) midler. 41 procent har fået lidt færre (26 procent) eller væsentlig færre (15 procent) midler. Cirka 1/3 (31 procent) har hverken fået flere eller færre midler. Tabel 1: Har din enhed/afdeling fået flere eller færre midler inden for det seneste år? Antal Procent Min enhed har fået væsentlig flere midler 41 7% Min enhed har fået lidt flere midler % Min enhed har hverken fået flere eller færre midler % Min enhed har fået lidt færre midler % Min enhed har fået væsentlig færre midler 90 15% Ved ikke 8 1% Total % Det er mindre forskelle mellem stat og region/kommune, idet det særligt er i staten, at enheden har fået væsentligt færre midler, mens der er flere inden for kommuner og regioner, der angiver, at enheden har fået lidt færre midler. Tabel 2 :Har din enhed/afdeling fået flere eller færre midler inden for det seneste år? Stat Kommuner /regioner Min enhed har fået væsentlig flere midler 6% 7% Min enhed har fået lidt flere midler 19% 23% Min enhed har hverken fået flere eller færre midler 33% 28% Min enhed har fået lidt færre midler 20% 32% Min enhed har fået væsentlig færre midler 20% 9% Ved ikke 2% 0% 4
6 Ændring i måltal 63 procent af de offentlige ledere svarer, at der er opstillet nye måltal for de resultater, organisationen skal opnå (tabel 2). Heraf svarer 91 procent (tabel 3), at de nye måltal i høj grad (41 procent) eller i nogen grad (50 procent) har betydning for deres enhed. For lidt mere end hver tredje (35 procent) er der ikke opstillet nye måltal inden for det seneste år (tabel 1). Der er forskel på stat og kommuner/regioner, idet 67 procent af de statsansatte ledere har fået nye måltal, mens det kun er 57 procent af dem, der er ansat i kommuner/regioner dog oplever halvdelen af de ansatte i kommuner og regioner, at måltallene i høj grad har betydning for deres enhed, mens det kun er 41 procent af de statsansatte. Tabel 3: Er der inden for det seneste år opstillet nye måltal (fx produktionsmål, mål, resultatkrav) for hvilke resultater organisationen skal opnå? Antal Procent Ja % Nej % Ved ikke 13 2% Total % Tabel 4: I hvilken grad har de nye måltal betydning for din enhed? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 30 8% Slet ikke 2 1% Total % Samlet set er det 57 procent, der har oplevet, at der er opstillet nye måltal og, som samtidig oplever, at måltallene har haft nogen eller stor betydning for enheden, mens kun 6 procent har fået opstillet nye måltal uden, at det har haft betydning for enheden. 5
7 Tabel 5: Er der inden for det seneste år opstillet nye måltal (fx produktionsmål, mål, resultatkrav) for, hvilke resultater organisationen skal opnå, og i hvilken grad har de betydning for enheden: Antal Procent Ja, med høj grad eller nogen grad af betydning % Ja, med mindre eller ingen grad af betydning 32 6% Nej % Ved ikke 13 2% Total % Ændring i organisatorisk placering Cirka en ud af fire (26 procent) af de offentlige ledere svarer, at deres enhed har fået ny organisatorisk placering inden for det seneste år. Tabel 6: Har din enhed fået ny organisatorisk placering inden for det seneste år? Antal Procent Ja % Nej % Total % Der er ikke forskel på kommuner/regioner og staten. Nye kerneopgaver Næsten halvdelen af lederne svarer, at deres enhed i høj grad (11 procent) eller i nogen grad (36 procent) har fået nye kerneopgaver inden for det seneste år. Kun 12 procent svarer, at enheden slet ikke har fået nye kerneopgaver inden for det seneste år. Tabel 7: I hvilken grad har din enhed/afdeling fået nye kerneopgaver inden for det seneste år? Antal Procent I høj grad 63 11% I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke 71 12% Ved ikke 1 0% Total % Der er ikke forskel på kommuner/regioner og staten. Forandringer samlet set. 88 procent af lederne har oplevet minimum en forandring inden for det seneste år. Cirka en ud af fem (21 procent) har oplevet tre eller fire forandringer. 6
8 Tabel 8: Hvor mange forandringer har lederens enhed samlet set oplevet inden for det seneste år Antal Procent 0 forandringer 74 12% 1 forandring % 2 forandringer % 3 forandringer % 4 forandringer 21 3% Total % Note: Forandringer dækker økonomi (færre midler eller væsentlig færre midler), nye måltal, ny organisatorisk placering, nye kerneopgaver (i høj grad eller i nogen grad). Der er ikke forskel på det samlede antal forandringer i kommuner/regioner og stat. Er der sammenhæng mellem graden af forandringer og nøgleindikatorerne trivsel, sygefravær, kvalitet og produktivitet? I dette afsnit ser vi på sammenhænge mellem forandringer og nøgleindikatorerne trivsel, sygefravær, kvalitet og produktivitet. Vi opdeler desuden på typen af forandring Økonomi, måltal, organisatorisk placering og nye kerneopgaver. Trivsel (Er trivslen blandt medarbejderne i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år?) Der er signifikant sammenhæng mellem lederens oplevelse af forandringer og lederens vurdering af, hvordan trivslen har udviklet sig det seneste år. Således er der en større andel ledere, der vurderer, at trivslen er faldet, hvis enheden har oplevet en eller flere forandringer sammenlignet med de enheder, der ikke har oplevet forandringer. Tabel 9: Har enheden oplevet forandringer det seneste år fordelt på, om trivslen blandt medarbejderne i enheden/afdelingen er steget eller faldet det seneste år En eller flere forandringer Ingen forandringer Trivslen steget 41% 25% Trivslen uændret 55% 49% Trivslen faldet 5% 26% Total 100% 100% Opdeler man på de forskellige typer af forandringer, så viser analysen, at trivslen falder, hvis der er færre midler, nye måltal og ny organisatorisk placering. Der er ikke sammenhæng mellem ændring i kerneopgaver og trivsel. Der er forskel på effekten af forandringerne, når der opdeles på kommuner/regioner og stat. Blandt de statsansatte, der ikke har oplevet forandringer, angiver hele 55 procent, at trivslen er steget det seneste år, mens det er under hver tredje (31 procent) i kommuner og regioner. Blandt dem, der har oplevet forandringer, er det knap hver tredje i kommuner/regioner, der har oplevet stigende trivsel, mens det 7
9 kun er hver femte i staten. Det ser dermed ud til, at ro er vigtigere indenfor staten end indenfor kommuner/regioner. Tabel 10: Er trivslen blandt medarbejderne i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Ingen forandringer Stat Kommuner /regioner En eller flere forandringer Stat Kommuner /regioner Steget 55% 31% 20% 30% Uændret 37% 67% 48% 50% Faldet 8% 2% 32% 20% Sygefravær (Er sygefraværet blandt medarbejderne i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år?) Hvis enheden/afdelingen får færre midler eller nye måltal, så er der en højere andel af lederne, som svarer, at sygefraværet er steget det seneste år. Derimod er der en lavere andel af lederne, som svarer, at sygefraværet er steget det seneste år, hvis enheden/afdelingen har fået nye kerneopgaver. Der er ingen sammenhæng mellem organisatorisk placering og vurderingen af udviklingen i sygefravær. Kvalitet (Er kvaliteten af den service eller det produkt I leverer i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år?) Hvis enheden/afdelingen får færre midler eller ny organisatorisk placering, så er der en højere andel af lederne, som svarer, at kvaliteten er faldet det seneste år. Derimod er der en højere andel af lederne, som svarer, at kvaliteten er steget det seneste år, hvis enheden/afdelingen har fået nye kerneopgaver. Der er ingen sammenhæng mellem nye måltal og vurderingen af udviklingen i kvaliteten. Produktivitet (Er produktiviteten i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år?) Hvis enheden/afdelingen får nye kerneopgaver eller nye måltal, så er der en højere andel af lederne, som svarer, at produktiviteten er steget det seneste år. Der er ingen sammenhæng mellem midler og vurderingen af udviklingen i produktivitet eller ny organisatorisk placering og udviklingen i produktivitet. Er der sammenhæng mellem graden af forandringer og graden af tillid mellem forskellige niveauer i organisationen? Det er i tillidsgraden mellem lederen og dennes leder, at der sker et tillidstab i forbindelse med forandringer. Der, hvor der ikke har været forandringer, er tilliden på 8,2 (på en skala fra 1-10), mens den kun er 7,5, der hvor der er sket forandringer. 8
10 Tabel 11: Tillid mellem ledelse og medarbejdere Hvilken grad af tillid oplever du, at dine medarbejdere har til dig som leder? Hvilken grad af tillid har du generelt til dine medarbejdere? Ingen forandringer En eller flere forandringer 8,3 8,2 8,6 8,5 Hvilken grad af tillid har du til din leder? 8,2 7,5 Der er ikke forskel på stat og kommuner/regioner. Er der sammenhæng mellem graden af forandringer og, om der gennemføres tillidsbaseret ledelse? Der er ikke nogen sammenhæng mellem, hvorvidt der gennemføres tillidsbaseret ledelse og, om enheden/afdelingen har været udsat for forandringer inden for det seneste år. I undersøgelsen spørger vi til fire forskellige dimensioner af tillidsbaseret ledelse, nemlig: I hvilken grad kan dine medarbejdere selv tilrettelægge deres arbejdsopgaver? I hvilken grad er det medarbejderne selv, der har ansvaret for at sikre kvaliteten af deres arbejde? I hvilken grad inddrages medarbejderne (ikke kun TR) i beslutninger om ændringer på arbejdspladsen? I hvilken grad indgår social ansvarlighed på arbejdspladsen i ledelsesgrundlaget? Af de ledere, som oplever en eller flere forandringer det seneste år, er der ikke signifikant flere, der svarer, at medarbejderne i nogen eller i høj grad har fleksibilitet i planlægning af arbejdsopgaver, selv skal kvalitetssikre eget arbejde, har indflydelse på beslutninger om ændringer på arbejdspladsen eller, om social ansvarlighed indgår i ledelsesgrundlaget på arbejdspladsen, end ved de ledere, som ikke har oplevet nogle forandringer det seneste år. Der er heller ikke sammenhæng mellem forandringer og hvorvidt, der samlet set føres tillidsbaseret ledelse. (Se metodebilag for operationalisering af tillidsbaseret ledelse). 9
11 Tabel 12: Har enheden oplevet forandringer det seneste år fordelt på om lederen vurderer, at der føres tillidsbaseret ledelse Nul forandringer En eller flere forandringer Høj grad af tillidsbaseret ledelse 54% 47% Medium grad af tillidsbaseret ledelse 37% 37% Lav grad af tillidsbaseret ledelse 9% 16% Total 100% 100% Oplever lederne, at forandringer har betydning for kvaliteten af deres ledelse? (kun til ledere, der har oplevet forandringer) 52 procent af de ledere, der har oplevet en eller flere forandringer det seneste år, vurderer, at kvaliteten af deres ledelsesarbejde er blevet lidt eller meget bedre. Det samme gælder for 62 procent af de ledere, som ikke har oplevet forandringer det seneste år. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Der er ikke forskel på stat og kommuner/regioner. Tabel 13: Hvor mange forandringer har enheden samlet set oplevet inden for det seneste år fordelt på lederens vurdering af udviklingen i ledelsesarbejdet det seneste år: Nul forandringer En eller flere forandringer Kvaliteten af ledelsesarbejdet er blevet bedre det seneste år (lidt eller meget) 62% 52% Hverken bedre eller dårligere 24% 30% Kvaliteten af ledelsesarbejdet er blevet dårligere det seneste år (lidt eller meget) 14% 18% Total 100% 100% Af de ledere, som har oplevet en eller flere forandringer det seneste år og, som vurderer, at kvaliteten af eget ledelsesarbejde er blevet dårligere det seneste år, er det mere end halvdelen (58 procent), som peger på, at ændringen i høj grad kan tilskrives de forandringer, enheden har gennemgået det seneste år. 34 procent svarer i nogen grad, mens kun 3 procent svarer slet ikke. 10
12 Tabel 14: I hvilken grad kan ændringen af kvaliteten i dit ledelsesarbejde tilskrives de forandringer, din enhed/afdeling har gennemgået det seneste år (nye måltal, nye kerneopgaver, ny organisatorisk placering, politiske beslutninger osv.) Antal Procent I høj grad 59 58% I nogen grad 35 34% I mindre grad 5 5% Slet ikke 3 3% Ved ikke 0 0% Total % Note: Spørgsmålet er kun stillet til ledere, der har oplevet en eller flere forandringer af (færre midler eller væsentlig færre midler), nye måltal, ny organisatorisk placering, nye kerneopgaver (i høj grad eller i nogen grad). Tid anvendt på implementering af forandringer Af de ledere, som har oplevet en eller flere forandringer det seneste år, er det 41 procent, som vurderer, at de har brugt mere end 30 procent på opgaver, der kan tilskrives de forandringer, enheden/afdelingen har gennemgået det seneste år. 12 procent svarer, at de har brugt mere end halvdelen af deres tid. 71 procent af lederne (tabel 11) vurderer, at deres medarbejdere har anvendt mere end 10 procent af deres tid på opgaver, som kan tilskrives de forandringer, enheden/afdelingen har gennemført. Tabel 15: Ca. hvor stor en andel af din arbejdstid har du brugt på opgaver, som kan tilskrives de forandringer, din enhed/afdeling har gennemgået det seneste år (nye måltal, nye kerneopgaver, ny organisatorisk placering osv.) Antal Procent 0-10 % 59 11% 11-20% % % 98 19% % 85 16% % 67 13% Mere end 50 % 61 12% Ved ikke 9 2% Total % Note: Spørgsmålet er kun stillet til ledere, der har oplevet en eller flere forandringer af (færre midler eller væsentlig færre midler), nye måltal, ny organisatorisk placering, nye kerneopgaver (i høj grad eller i nogen grad). 11
13 Tabel 16: Ca. hvor stor en andel af medarbejdernes tid er blevet brugt på opgaver, der kan tilskrives de forandringer, din enhed/afdeling har gennemgået det seneste år (nye måltal, nye kerneopgaver, ny organisatorisk placering osv.) Antal Procent 0-10 % % 11-20% % % % % 37 7% % 30 6% Mere end 50 % 14 3% Ved ikke 9 2% Total % Note: Spørgsmålet er kun stillet til ledere, der har oplevet en eller flere forandringer af (færre midler eller væsentlig færre midler), nye måltal, ny organisatorisk placering, nye kerneopgaver (i høj grad eller i nogen grad). Der er ingen klare forskelle mellem stat og kommuner/regioner. Sammenhæng mellem tid brugt på implementering af forandringer og nøgleindikatorer Der ses en sammenhæng mellem, hvor lang tid den enkelte leder bruger på implementering af forandringer og de fleste nøgleindikatorer trivsel, sygefravær, medarbejderomsætning, kvalitet og produktivitet. Herudover ses på sammenhængen mellem et indeks for tillidsbaseret ledelse og den tid, lederen bruger på implementering af forandringer. For en nærmere beskrivelse af indekset, se metodebilag. Tabellen viser, at de fleste nøgleindikatorer er dårligere, hvis lederen bruger en stor del (over 40 procent) af sin tid på implementering af forandringer blandt de ledere, der bruger meget tid på forandringer, mener hele 37 procent, at trivslen er faldet mod 18 procent blandt de ledere, der bruger mindst tid på forandringer. Sammenhængen er dog ikke klar fx mener 40 procent af de ledere, der bruger mest tid på forandringer, at medarbejderomsætningen er steget overfor kun 26 procent blandt dem, som bruger mindst tid på forandringer. Men samtidig mener 11 procent af dem, der bruger mest tid på forandringer, at medarbejder-omsætningen er faldet over for 6 procent blandt dem, der bruger mindst tid. 12
14 Tabel 17. Sammenhæng mellem ledelsestid brugt på forandringer og nøgleindikatorer Ledelsestid brugt på forandringer, i procent Er trivslen blandt medarbejderne i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Er sygefraværet blandt medarbejderne i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Er medarbejderomsætningen i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Er kvaliteten af den service eller det produkt I leverer i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Er produktiviteten i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Indeks for tillidsbaseret ledelse (høj grad til lav grad) højst 20% 21 til 40% Over 40% Steget 22% 28% 25% Uændret 60% 44% 38% Faldet 18% 28% 37% Steget 14% 24% 15% Uændret 70% 61% 68% Faldet 16% 15% 17% Steget 26% 30% 40% Uændret 68% 61% 49% Faldet 6% 9% 11% Steget 37% 37% 40% Uændret 49% 53% 40% Faldet 14% 10% 20% Steget 45% 58% 51% Uændret 47% 37% 33% Faldet 8% 5% 15% Høj 53% 43% 42% Medium 36% 42% 33% Lav 11% 15% 25% Figuren nedenfor opsummerer sammenhængen. Figur 1. Sammenhæng mellem ledelsestid brugt på forandringer og nøgleindikatorer 13
15 Sammenhæng mellem tillidsbaseret ledelse og nøgleindikatorer Også mellem udøvelsen af tillidsbaseret ledelse og trivsel på nøgleindikatorer er der sammenhæng. Mere end hver tredje leder, der i høj grad udøver tillidsbaseret ledelse oplever, at trivslen er steget det seneste år, mens det kun er hver femte blandt de ledere, der kun i lav grad udøver tillidsbaseret ledelse. Ligeså er der langt flere af dem, der i lav grad udøver tillidsbaseret ledelse, der oplever et stigende sygefravær og en højere medarbejderomsætning end blandt dem, der i høj grad udøver tillidsbaseret ledelse. Også inden for kvalitet og produktivitet har den tillidsbaserede ledelse en stor betydning. Blandt dem, der i medium eller lav grad udøver tillidsbaseret ledelse mener ca. hver femte, at kvaliteten af det leverede arbejde er faldet det seneste år. Det er færre end blandt dem, der i høj grad udøver tillidsbaseret ledelse. Endelig oplever over halvdelen (58 procent) af dem, der i høj grad udøver tillidsbaseret ledelse, at produktiviteten er steget det seneste år, mens det kun er 41 procent blandt dem, der udøver tillidsbaseret ledelse i lav grad. Tabel 18. Sammenhæng mellem tillidsbaseret ledelse og trivsel Er trivslen blandt medarbejderne i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Er sygefraværet blandt medarbejderne i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Er medarbejderomsætningen i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Er kvaliteten af den service eller det produkt I leverer i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Er produktiviteten i din enhed/afdeling steget eller faldet det seneste år? Grad af tillidsbaseret ledelse Høj Medium Lav Steget 36% 17% 20% Uændret 46% 58% 39% Faldet 18% 25% 41% Steget 12% 18% 30% Uændret 72% 65% 60% Faldet 16% 17% 10% Steget 25% 31% 40% Uændret 68% 62% 48% Faldet 7% 7% 12% Steget 45% 35% 36% Uændret 49% 44% 45% Faldet 6% 21% 19% Steget 58% 46% 41% Uændret 36% 44% 48% Faldet 7% 10% 11% 14
16 Figuren opsummerer forskellene mellem høj og lav grad af tillidsbaseret ledelse. Figur 2. Tillidsbaseret ledelse, trivsel, produktivitet og kvalitet 15
17 Bilag metode Undersøgelsen er udsendt til AC s medlemsorganisationer, og der er i alt svar fra 628 offentlige ledere. Djøferne er overrepræsenterede i undersøgelsen, der derfor er vægtet i forhold til ansættelsesområde (kommuner, region og stat) og organisation (Djøf overfor alle andre). Data vægtet i forhold til et udtræk fra Danmarks Statistik, hvor der er talt årsværk for lange videregående uddannelser med discokode 1 (ledelsesarbejde), fordelt på uddannelsens hovedområde og ansættelsesområde. Dette rammer ikke populationen præcist, men er et rimeligt bud på en populationsramme. Operationalisering af indeks for tillidsbaseret ledelse: Vi har lavet et simpelt additivt indeks for tillidsbaseret ledelse. I hvilken grad kan dine medarbejdere selv tilrettelægge deres arbejdsopgaver? I hvilken grad er det medarbejderne selv, der har ansvaret for at sikre kvaliteten af deres arbejde? I hvilken grad inddrages medarbejderne (ikke kun TR) i beslutninger om ændringer på arbejdspladsen? I hvilken grad indgår social ansvarlighed på arbejdspladsen i ledelsesgrundlaget? I høj grad 1, i nogen grad 2, i mindre grad 3, slet ikke 4. Samlet høj grad af tillidsbaseret ledelse: 1-6 point Medium grad af tillidsbaseret ledelse: 7-8 point Lav grad af tillidsbaseret ledelse: 9-16 point 16
Sæt fokus på rammerne for ledelse i den offentlige sektor
Sæt fokus på rammerne for ledelse i den offentlige sektor Der er behov for at sætte fokus på rammerne for offentlig ledelse, da løbende forandringer er et grundvilkår i den offentlige sektor. Det er nødvendigt
Læs mereSæt fokus på rammerne for. Ledelse. i den offentlige sektor
Sæt fokus på rammerne for Ledelse i den offentlige sektor Ledelsesundersøgelse - Sæt fokus på rammer for ledelse i den offentlige sektor Dagligt arbejder ca. 800.000 ansatte i den offentlige sektor for
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereNotat om tillidsreformen i den offentlige sektor
15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereIndhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereOffentlige lederes arbejdsmiljø
Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereKonsekvenser af besparelser på skoleområdet
ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.
Læs mereTrivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereSygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem
Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereAntal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport
beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereVold og trusler i psykiatrien
14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglig udvikling
19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereNOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereUnderretninger om børn, der mistrives
13. februar 2018 Underretninger om børn, der mistrives Næsten ni ud af ti af de ansatte i dagtilbud føler sig klædt på til at opdage børn, der mistrives, og hele 93 procent svarer, at de ved, hvad de skal
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereMøder og mødekultur 2017
Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereIndholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...
1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...
Læs mereDistanceledelse Lederne September 2015
Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer
Læs mereSkift i lønudviklingen
10-0719 - poul - 202012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Skift i lønudviklingen Ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik belyses det skift i lønudviklingen, som er sket
Læs mereVold og trusler i psykiatrien
27. november 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med
Læs mereUndersøgelse af det faglige indgangsniveau
Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereKommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere
Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.
Læs mereUndersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.
Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK
Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereNOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker I samarbejde med Megafon udsendte DSR analyse i august 2017 en panelundersøgelse til i alt 4.186 medlemmer
Læs merearbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,
7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede
Læs mereForekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne
Læs mereTillidsreformen: Staten skal op i gear
05-12-2013 12/23/221 Tillidsreformen: Staten skal op i gear TNS Gallup lavede i oktober 2013 en undersøgelse for OAO blandt offentligt ansatte om tillidsreformen i den offentlige sektor 1. Undersøgelsen
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereEleverne trives på erhvervsuddannelserne
Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereSamarbejdet i ledergruppen
Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed
Læs mereArbejde i weekender og på helligdage
18. juni 2018 Arbejde i weekender og på helligdage 61 procent af FOAs medlemmer arbejder hver tredje weekend eller oftere. Blandt dem med weekendarbejde synes 7 ud af 10, at weekendarbejde går ud over
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid
FOA Kampagne og Analyse 16. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid Undersøgelsen er gennemført fra d. 30. marts til den 11. april 2012 via en spørgeskemaundersøgelse i FOAs elektroniske
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereNOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 4 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mere