Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i

Transkript

1 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanfysiologi med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2013 (Rev. 2014) Indhold 1 Titel og tilknytning... 2 Stk. 1 Titel... 2 Stk. 2 Tilknytning... 2 Stk. 3 Censorkorps Faglig profil... 2 Stk. 1 Formål... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil Målbeskrivelse og specialiseringer... 2 Stk. 1 Målbeskrivelse... 2 Stk. 2 Erhvervssigte Adgangskrav... 3 Stk. 1 Ansøgere med en bachelorgrad i idræt... 3 Stk. 2 Øvrige ansøgere... 4 Stk. 3 Sprogkrav Prioritering af ansøgerne Uddannelsens opbygning... 4 Stk. 1 Generel profil... 4 Stk. 2 Kandidatspecialet... 6 Stk. 3 Valgfri fagelementer... 6 Stk. 4 Kontrol af kravene om ekstern censur og karakter Dispensation Ikrafttrædelse m.v Stk. 1 Gyldighed... 7 Stk. 2 Overførsel... 7 Stk. 3 Ændringer... 7 Bilag 1 Målbeskrivelse for specialet... 8 Side 1 af 8

2 1 Titel og tilknytning Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles studieordning som er gældende for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Titel Kandidatuddannelsen i Humanfysiologi med sidefag leder frem til en kandidatgrad i Humanfysiologi med betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i Humanfysiologi med sidefag i [sidefagets navn]. På engelsk Master of Science (MSc) in Human Physiology with a minor subject in [sidefagets navn]. På eksamensbeviset vil det fremgå, at uddannelsen er bestået som et tofagsstudie og at der, såfremt kravene i fagenes gymnasiefagpakke er opfyldt, er opnået faglig kompetence til undervisning i gymasieskolen i de to fag. Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for fødevarer, human ernæring og idræt, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Stk. 3 Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på uddannelsens obligatoriske dele: Censorkorps for idræt. 2 Faglig profil Stk. 1 Formål Uddannelsens mål er at give den studerende kompetencer i relation til forskning og videnskabeligt arbejde. Kandidaten skal kunne perspektivere og udvikle praksis på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder. Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens centrale fagområde er humanfysiologi. 3 Målbeskrivelse og specialiseringer I løbet af kandidatuddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie kurser og andre studieaktiviteter. Kandidatuddannelsen i humanfysiologi med sidefag giver mulighed for følgende profil: Generel profil i humanfysiologi med sidefag. Stk. 1 Målbeskrivelse En kandidat i Humanfysiologi med sidefag har efter endt uddannelse tilegnet sig følgende: Viden: En bred viden om menneskets fysiologi, især relateret til fysisk aktivitet Teoretisk og metodisk viden indenfor sit specialeområde på højt videnskabeligt, internationalt niveau. Færdigheder: Kan udføre og vurdere arbejdsfysiologiske tests Side 2 af 8

3 Kan anvende metoder relateret til specialeområdet, herunder betjene relevant forskningsudstyr Afhængigt af specialets art kan udføre videnskabeligt arbejde, herunder videnskabelige eksperimenter, i laboratoriet eller i felten Kan frembringe og bearbejde komplekse videnskabelige datasæt Udvise selvstændighed. Overskue og kombinere store mængder viden. Foretage selvstændig problemløsning. Kommunikere og diskutere om faglige problemer til fagfolk og almenkyndige. Kompetencer: Faglig specialisering inden for et humanfysiologisk område. I forhold til bacheloruddannelsen skal kandidaten have udbygget sin faglige viden og faglige færdigheder At kunne vurdere fysiologiske målemetoder og relevante biokemiske og molekylærbiologiske analyser At kunne demonstrere forståelse for forskningsarbejde og indgå i forskningssammenhæng. Effektivt og systematisk tilegne sig ny viden og sætte sig ind i humanfysiologiske fagområder på højt videnskabelige niveau Tænke og arbejde systematisk og analytisk Overskue og analysere store datamængder og komplekse fysiologiske sammenhænge Vurdere og analysere fysiologiske/biologiske problemstillinger på et højt fagligt niveau Analysere og vurdere egne og andres resultater i en videnskabelig sammenhæng samt anvende resultaterne i relevante erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge Foretage selvstændig kritisk analyse af videnskabelige problemstillinger Perspektivere resultater inden for specialeområdet og tilgrænsende fagområder Formulere, strukturere og udføre forskningsprojekter Arbejde selvstændigt men også igangsætte og bidrage konstruktivt til tværfagligt samarbejde At kunne omsætte den erhvervede viden til handling/anvendelse Stk. 2 Erhvervssigte Kandidatuddannelsen i humanfysiologi med sidefag kvalificerer et videre ph.d.- uddannelsesforløb, men afhængig af den faglige specialisering kan den også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller -områder: Undervisningssammenhænge. Industrien. Forskning. 4 Adgangskrav Der optages studerende på kandidatuddannelsen i Humanfysiologi med sidefag en gang årligt med studiestart 1. september. Bachelorer i idræt fra Københavns Universitet som afslutter deres bacheloruddannelse i blok 1 eller 2 kan der ud over optages på kandidatuddannelsen i idræt med studiestart 1. februar i det pågældende studieår. Stk. 1 Ansøgere med en bachelorgrad i idræt Side 3 af 8

4 Ansøgere med en bachelorgrad i idræt fra Københavns, Aarhus eller Aalborg Universitet samt studerende med en bachelorgrad i idræt og sundhed fra Syddansk Universitet kan optages på kandidatuddannelsen i humanfysiologi med sidefag, såfremt følgende betingelser er opfyldt: Mindst 105 ECTS-point af gymnasiefagpakken i kandidatuddannelsens fag indgår i bacheloruddannelsen. Et tilvalg på mindst 45 ECTS-point af gymnasiefagpakken i sidefaget indgår i bacheloruddannelsen. o Hvis sidefaget ligger inden for Det Natur- og Biovidenskabelige fagområde må videnskabsteori ikke indgå i de 45 ECTS-point, da videnskabsteori skal dækkes af det centrale fag. Stk. 2 Øvrige ansøgere Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en konkret faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med kravene i stk. 1. Stk. 3 Sprogkrav Stk.3.1 Nordiske ansøgere Ansøgere med en nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum gymnasialt B-niveau. Stk.3.2 Ikke nordiske ansøgere Ansøgere med en ikke-nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til IELTS test, score minimum 6.5 eller TOEFL test, scores minimum 213 (computerbaseret) eller 560 (papirbaseret) eller 83 (internetbaseret). 5 Prioritering af ansøgerne Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres der således mellem ansøgerne på følgende måde: 1) Bachelorer i idræt fra Københavns Universitet som søger optagelse i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse. 2) Andre bachelorer i idræt. 3) Øvrige ansøgere. Såfremt der i hver kategori er flere ansøgere end pladser prioriteres ansøgerne i de respektive kategorier ud fra følgende kriterier: Ansøgeres samlede antal ECTS point indenfor områderne human arbejds- og træningsfysiologi, motorisk kontrol, Biomekanik og anatomi eller tilsvarende Ansøgeres karakter indenfor de pågældende områder. 6 Uddannelsens opbygning Kandidatuddannelsen er normeret til 120 eller 150 ECTS-point afhængigt af, om sidefaget er indenfor eller udenfor Science. Stk. 1 Generel profil Obligatoriske kurser, 30 ECTS-point Begrænset valgfrie kurser indenfor hovedfaget 15 ECTS-point Begrænset valgfrie kurser indenfor sidefaget 45 eller 75 ECTS-point Kandidatspeciale, 30 ECTS-point Side 4 af 8

5 De obligatoriske kurser, begrænset valgfrie kurser samt specialet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (Uddannelsesbekendtgørelsen 21). Regler for udbud af konstituerende fagelementer på kandidatuddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet er beskrevet i Den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningerne. Stk.1.1 Obligatoriske kurser 30 ECTS-point skal dækkes af kurser fra nedenstående liste: NIDA05008 Humanfysiologi 1 15 ECTS-point NIDK12003 Humanfysiologi kredsløb og respiration 15 ECTS-point Stk. 1.2 Begrænset valgfrie kurser indenfor hovedfaget 15 ECTS-point skal dækkes af kurser fra nedenstående lister: Op til 15 ECTS-point kan dækkes af bachelorkurser fra den følgende liste (fagelementer der er bestået på bacheloruddannelsen kan ikke gentages): NIDB11010 Humanistisk-samfundsvidenskabelige metoder for idræt T-Metode 7,5 ECTS-point NNDA07002 Naturvidenskabelig kommunikation og NatKomm 7,5 ECTS-point formidling NIDB10008 Statistik og forsøgsdesign i T-StatI 7,5 ECTS-point naturvidenskabelig forskning - Virksomhedsprojekt i idræt VirkprojIdr 15 ECTS-point Ovenstående mulighed skal benyttes af studerende, der mangler at bestå et eller to af disse fagelementer, for at opnå faglig kompetence til undervisning i idræt. De resterende ECTS-point (op til 15 ECTS-point), skal dækkes af følgende kurser: NIDA06016 Aerob træning Kredsløb og ilttransport 7,5 ECTS-point NIDA05015 Human neurobiologi 7,5 ECTS-point NIDK10009 Idræt og ernæring 2 7,5 ECTS-point NIDA06003 Neuroplasticitet 7,5 ECTS-point NIDA04047 Metabolisme og aerob træning 7,5 ECTS-point NIDA04048 Anaerob træning 7,5 ECTS-point - Videregående biomekanik 7,5 ECTS-point NIDA05042 Arbejdsliv og sundhed 7,5 ECTS-point NNEK14008 Fysisk aktivitet og sundhed 7,5 ECTS-point NIDA05041 menneskets præstationsevne og træthedsudvikling 7,5 ECTS-point Vær opmærksom på, at disse kurser ikke nødvendigvis udbydes i alle studieår. De vil fremgå i kursusdatabasen, når de udbydes. Stk. 1.3 Begrænset valgfrie kurser indenfor sidefaget 45 eller 75 ECTS-point skal dækkes af kurser fra nedenstående liste: 45 ECTS-point hvis sidefaget er indenfor SCIENCE. 75 ECTS-point hvis sidefaget er udenfor SCIENCE. Hvis den studerende mangler mindre end 45 eller 75 ECTS-point, når kandidatuddannelsen påbegyndes, skal differencen dækkes af valgfrie fagelementer (se stk. 3 nedenfor). Side 5 af 8

6 Stk. 2 Kandidatspecialet Kandidatuddannelsen i Humanfysiologi med sidefag indeholder et speciale på 30 ECTSpoint, efter reglerne i bilag 2 i den fælles studieordning. Der er uddannelsesspecifikke regler, der specificerer dele af den fælles studieordning. De uddannelsesspecifikke regler for kandidatuddannelsen i Humanfysiologi er følgende: Specialet kan være af eksperimentel karakter og omfatter i så fald arbejde relateret til forsøg eller observationer ved enten udførelse, planlægning, modellering, databehandling eller opstilling af en metodik eller teori herfor. Stk. 3 Valgfri fagelementer Uddannelsens valgfrihed dækkes som udgangspunkt af de fagelementer, der følges på sidefaget. Der kan dog frigives ekstra plads til valgfrie fagelementer, såfremt de faglige mindstekrav for sidefaget er opfyldt. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en eller begge af de to nedenstående forhold gør sig gældende: Et kursus optræder i gymnasiefagpakken for både hovedfaget og sidefaget. Kurset skal kun bestås én gang og de ECTS-point, der bliver tilovers kan benyttes på valgfri fagelementer på det centrale fag eller sidefaget. Hvis den studerende på sin bacheloruddannelse har bestået mere end de påkrævede 45 ECTS-point af sidefagskurserne. Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan bachelorkurser indgå i valgfriheden med op til 15 ECTS-point. Stk.3.1 Projekter uden for kursusregi Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan projekter uden for kursusregi indgå i uddannelsens valgfrie og begrænset valgfrie del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Stk. 3.2 Virksomhedsprojekter Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan virksomhedsprojekter indgå i uddannelsens valgfrie del. Reglerne er beskrevet i bilag 4 i den fælles del af studieordningen. Stk. 4 Kontrol af kravene om ekstern censur og karakter Det er et krav, at uddannelsen skal bestå af kurser der sikrer, at samlet minimum 1/3 af uddannelsens ECTS point skal være med ekstern censur og at minimum 2/3 af uddannelsens ECTS point skal være med karakterer jf. den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningen 6, stk. 8 og 6, stk. 9. Det er den studerendes eget ansvar at sørge for, at disse krav er opfyldt. Såfremt den studerende ikke følger ovennævnte konstituerende fagelementer, påhviler ansvaret for at opfylde disse krav den studerende selv. Meritoverførte ECTS point fratrækkes i udregningen af kravet om censur og karakterer. 7 Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Side 6 af 8

7 8 Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1 Gyldighed Denne uddannelsesspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen ved begyndelsen af studieåret 2013/2014. Stk. 2 Overførsel For studerende på tidligere studieordninger kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af studienævnet. Stk. 3 Ændringer Studieordningen kan ændres en gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen. Ændringer der skærper adgangskravene for uddannelsen vil blive varslet på 1 år før de træder i kraft. Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin kandidatuddannelse efter den ændrede studieordning. Side 7 af 8

8 Bilag 1 Målbeskrivelse for specialet En studerende, som har afsluttet specialet, har opnået følgende kompetencer: Viden, så den studerende kan: Identificere videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens fagområder. Sammenfatte et passende sæt af metoder/teorier, der er baseret på international forskning, til brug for behandling af problemformuleringen. Diskutere teorier/modeller ud fra et organiseret værdisystem og med en høj grad af selvstændighed. Færdigheder, så den studerende kan: Anvende og kritisk bedømme teorier/metoder, herunder deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Vurdere, i hvilket omfang frembringelsen og fortolkningen af resultater/materiale er afhængig af den valgte teori/metode og den valgte afgrænsning. Diskutere videnskabelige problemstillinger, der opstår af specialet. Konkludere entydigt og på videnskabelig vis i relation til problemformulering og mere generelt i forhold til problemstillingen og fagområdet. Diskutere og formidle specialets videnskabelige og eventuelt samfundsmæssige betydning ud fra etiske principper. Ved et speciale med eksperimentelt indhold/egenproduktion af data kan den studerende endvidere: Begrunde ideen med at udføre eksperimentelt arbejde/producere egne data i forhold til det formål, som er beskrevet i problemformuleringen. Bearbejde data ved valg af videnskabelige analysemetoder og præsentere resultater objektivt og koncist. Vurdere egne resultaters troværdighed baseret på relevant behandling af data. Kompetencer, så den studerende kan: Igangsætte og gennemføre videnskabeligt arbejde i forskningsmæssige sammenhænge. Løse komplekse problemstillinger og udviklingsopgaver i arbejdssammenhænge. Side 8 af 8