Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010"

Transkript

1 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

2 Indhold 1. Indledning Formålet med klasselæseprøverne Resultatopgørelse 1. klasse Resultatopgørelse 2. klasse Resultatopgørelse 3. klasse Resultatopgørelse 4. klasse Resultatopgørelse 8. klasse Førstehjælp Maries Rejse Hobbitterne Høje og lave placeringer Høje placeringer Lave placeringer Sammenfatning Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen Konklusion

3 1. Indledning Udviklingen på læseområdet i Kolding kommune er på 1. til 4. klassetrin løbende fulgt med årlige klasselæseprøver siden På 8. klassetrin er udviklingen fulgt siden Fra 2007 er prøveresultaterne for de tosprogede elever opgjort separat for også at kunne følge udviklingen og justere indsatsen på dette område. Prøverne for klasse er foretaget i maj I 1. klasse er eleverne prøvet med ordlæseprøven OS64. I 2. klasse med ordlæseprøven OS120. I 3. klasse med sætningslæseprøven SL60 og i 4. klasse med sætningslæseprøven SL40. I alt er 3651 elever klasse læseprøvet, heraf er 384 tosprogede. På 8. klassetrin er læseprøven TL3 foretaget i oktober Der er på 8. klassetrin i alt læseprøvet 797 elever, hvoraf 99 er tosprogede elever. 2. Formålet med klasselæseprøverne For at kunne følge den enkelte elevs læseudvikling og for at kunne opstille mål for den enkelte elev, for de enkelte klasser og for skolerne, er det en forudsætning at kende og kunne dokumentere det aktuelle læseniveau. På baggrund af dette kan man på klasse-, skole- og kommunalt niveau evaluere udviklingen, tilrettelægge indsatsen samt udarbejde en handleplan for læseområdet. Formålet med klasselæseprøverne er således: at indgå i evalueringen af elevernes udbytte af læseundervisningen, for at kunne tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes forudsætninger og potentialer at dokumentere elevernes udbytte i forhold til fastsatte mål for den enkelte elev at indgå i elevplaner at dokumentere elevernes udbytte i forhold til Fælles Mål at dokumentere og følge læseudviklingen i Kolding Kommune at kvalificere og målrette indsatsen på klasseniveau, på skoleniveau og på kommunalt niveau Klasselæseprøverne anvendes som supplement til lærernes daglige evaluering og iagttagelse af elevernes individuelle højtlæsning. For at kunne vejlede den enkelte elev, forældre og kollegaer kvalificeret er både kvantitative prøver og kvalitative vurderinger nødvendige. For at sikre den bedst mulige evaluering og opfølgning på klasselæseprøverne holdes der på de enkelte skoler interne klasselæsekonferencer med deltagelse af skoleleder, dansklærere, faglærere, koordinerende specialundervisningslærer og læsevejleder. 3

4 I 2008 indførtes skolelæsekonferencer med deltagelse af skoleleder, koordinerende specialundervisningslærer, læsevejleder og læsekonsulent. På disse møder vil skolens læseresultater, konklusioner fra klasselæsekonferencerne og den fremtidige indsats på læseområdet blive drøftet. På næsten alle skoler er der nu en uddannet læsevejleder. Det betyder en væsentlig opkvalificering af indsatsen på læseområdet i hele Kommunen. 3. Resultatopgørelse 1. klasse Figur 1: Kolding maj 2010: 914 elever i 47 klasser 1 Fra 2009 til 2010 er andelen af hurtige og sikre læsere på 1. klassetrin øget med næsten 6 procentpoint, og andelen af usikre elever er faldet fra 8,8% til 6,2%. 1 Landsopgørelse indsamlet af Bent Christiansen. 32 kommuner elever 4

5 Figur 2: Kolding maj tosprogede elever For de tosprogede elever ses en meget flot forøgelse af andelen af hurtige og sikre læsere på 6 procentpoint. Desværre er andelen af usikre læsere øget med 3,7 procentpoint fra 6,3% til 10%. Samlet set er resultaterne på 1. klassetrin i 2010 meget positive. 5

6 4. Resultatopgørelse 2. klasse Figur 3: Kolding maj 2010: 924 elever i 48 klasser 2 Resultaterne for 2. klasse er positive. For hele gruppen ses en forbedring for de hurtige og sikre læsere på næsten 4 procentpoint. Samtidig er andelen af usikre læsere faldet med 2,3 procentpoint. 2 Landsopgørelse 2010 indsamlet af Bent Christiansen. 25 kommuner, elever 6

7 Figur 4: 106 tosprogede elever Resultaterne for de 106 tosprogede elever er overvældende. Her er andelen af hurtige og sikre læsere øget fra 64,3% til 81,1%, en forøgelse på 16,8 procentpoint. Andelen af usikre tosprogede læsere er faldet fra 18,4% til 11,3%. En procentandel der ikke ligger langt fra hele gruppens andel af usikre læsere på 9,8%. Det er bemærkelsesværdigt, at de tosprogede elever på dette klassetrin har en højere andel af hurtige og sikre læsere end hele årgangen. På 2. klassetrin har udviklingen på alle punkter været særdeles positiv. 7

8 5. Resultatopgørelse 3. klasse Figur 5: Kolding maj 2010: 922 elever i 47 klasser 3 På 3. klassetrin er der i 2010 sket en flot fremgang for de hurtige og sikre læsere på 2,8 procentpoint. For gruppen af usikre læsere er der sket en beskeden fremgang på 0,5 procentpoint. 3 Landsopgørelse 2010 indsamlet af Bent Christiansen. 25 kommuner, elever 8

9 Figur 6: 94 tosprogede elever I gruppen af tosprogede læsere er der siden 2009 sket en markant tilbagegang for både de sikre og usikre læsere. Andelen af hurtige og sikre læsere er faldet med 4,1 procentpoint og andelen af de usikre læsere er øget med 2,6 procentpoint. Selvom der har været en negativ udvikling i resultaterne for de tosprogede elever på 3. klassetrin er 2010 året med de hidtidige bedste resultater for både 1., 2. og 3. årgang i Kolding Kommune. 9

10 6. Resultatopgørelse 4. klasse Figur7: Kolding maj 2010: 891 elever i 48 klasser 4 På 4. klassetrin ses for hele årgangen et lille udsving i negativ retning på henholdsvis 0,6 procentpoint for de hurtige og sikre læsere og 0,3 procentpoint for de usikre læsere. 4 Landsopgørelse 2010 indsamlet af Bent Christiansen. 16 kommuner, 7540 elever 10

11 Figur 8: 84 tosprogede elever For de 84 tosprogede elever er tilbagegangen mere markant. Andelen af de hurtige og sikre læsere er faldet med 3,2 procentpoint og andelen af de usikre læsere er øget med 3,6 procentpoint. Blandt de tosprogede er næsten ¼ usikre læsere, hvilket betyder, at disse elever ikke er i stand til at tilegne sig viden gennem tekster på 4. klasses niveau. 11

12 7. Resultatopgørelse 8. klasse Alle elever i 8. klasse i Kolding Kommunes folkeskoler er i oktober 2009 og oktober 2010 prøvet med TL3. TL3 indeholder tre forskellige tekster, der stiller krav om brug af forskellige læseformer. Førstehjælp en instruktiv tekst, der kræver punktlæsning med specifikt læseformål Maries Rejse (lix 41) en ældre tekst, der kræver intensiv læsning Om Hobbitterne (lix 47) en skønlitterær tekst fra et kendt univers, der kræver almindelig indholdslæsning Ved afslutningen af folkeskolen har alle elever brug for at besidde en funktionel læsekompetence, defineret som i Programe for International Student Assessment, PISA 5.. at læseren er i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet. At være en kompetent læser og besidde en funktionel læsefærdighed er en forudsætning for at kunne honorere kravene i det videre uddannelsessystem og for at kunne fungere i et informations- og skriftsprogligt samfund. Resultaterne af læseprøven TL3 i 8. klasse et væsentligt pejlemærke i forhold til at vurdere, om eleverne har opnået en tilstrækkelig funktionel læsekompetence. I TL3 indføres resultaterne fra hver af de tre prøver først i 9 K-kategorier og derefter i 5 G- grupper: G1 (K1+K2) Godt læsetempo og sikre resultater G3 (K4+K5+K7) Godt læsetempo og noget svingende læseresultater G5 (K9) Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater G2 (K3) Langsomt læsetempo og sikre læseresultater G4 (K6+K8) Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater 5 Annemarie Møller Andersen, Niels Egelund mf. Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning s. 55, AKF, DPU, SFI,

13 7.1 Førstehjælp Figur9: 759 elever i 35 klasser Der er i opgaven Førstehjælp, som kræver punktlæsning, sket en markant stigning på 5,3 procentpoint i antallet af sikre læsere (G1 og G2) og et fald i antallet af usikre læsere (G5) på 2 procentpoint. 13

14 Figur 10: 97 tosprogede elever De tosprogede elever præsterer en endnu større fremgang i antallet af sikre læsere fra 37,1% til 43,3%, en stigning på 6,2 procentpoint. Samtidig er andelen af tosprogede læsere med usikre resultater faldet med 6,6 procentpoint siden 2008 og med 0,9 procentpoint siden Flot! 14

15 7.2 Maries Rejse Figur 11: 759 elever i 35 klasser heraf 97 tosprogede elever Maries Rejse er den opgave, som kommunes skoler bruger som mål for læsning i 8. klasse i kvalitetsrapporterne. Maries Rejse afdækker en vigtig del af elevernes læsekompetence. Opgaven kræver, at eleverne kan anvende intensiv læsning med et bestemt formål. Eleverne skal kunne læse præcist med forståelse for svære ord og begreber og kunne udnytte deres baggrundsviden, deres viden om genrer, om grammatik og om tekster. Metakognition og monitorering er centrale begreber, når det drejer sig om læseforståelse og intensiv læsning. Det betyder, at eleverne skal være i stand til at overvåge egen læsning og være bevidste om eget udbytte af læsningen. Udviklingen i resultaterne for hele gruppen viser i 2009 et tydeligt fald i andelen af sikre læsere fra 44,1% til 41,7%. Det rettes nogenlunde op i 2010 med en fremgang på 2,1 procentpoint for de sikre læsere, så resultatet lander lidt under 2008 niveau på 43,8%. For gruppen af usikre læsere ses en positiv udvikling, idet antallet af usikre G5 læsere falder fra 4,7% i 2008 til 3,0% i

16 Figur 12: 97 tosprogede elever For de tosprogede elever viser resultaterne for de sikre læsere, at udviklingen for første gang siden 2007 er vendt i positiv retning. Der er fra 2009 til 2010 sket en fremgang på 4,6 procentpoint. Samtidig er andelen af usikre læsere faldet med 4,3 procentpoint siden Fra 2007 til 2009 er forskellen mellem andelen af sikre læsere i hele gruppen og andelen af sikre læsere i gruppen af tosprogede elever øget, forskellen i 2009 er på 28,8 procentpoint. Denne negative udvikling er i 2010 vendt, så forskellen nu er på 26,3 procentpoint For de usikre G5 læsere gælder, at afstanden mellem de tosprogede læsere og hele gruppen gradvist er blevet mindre siden 2007, så forskellen er fået fra i 2007 at være på 8 procentpoint til i 2010 at være på 4,2 procentpoint. 16

17 7.3 Hobbitterne Figur 13: 759 elever i 35 klasser Hobbitterne er en skønlitterær tekst, der kræver almindelig indholdslæsning. Det er en beskrivende beretning om hobbitternes liv, som indleder trilogien Ringenes Herre af Tolkien. Resultaterne viser en tilbagegang for hele gruppen af sikre læsere på 3,4 procentpoint, hvorimod niveauet for gruppen af usikre læsere stort set er uændret. 17

18 Figur 14: 97 tosprogede elever I 2009 skete der et markant fald i andelen af de tosprogede sikre læsere fra 40,1% til 26,3%. Denne tilbagegang er i 2010 vendt i positiv retning, dog kun med en stigning på 2,5 procentpoint. I 2010 er andelen af usikre tosprogede læsere faldet til 1,0 % efter en stigning i 2009, hvor andelen øgedes til 3,3%. Forskellen mellem hele gruppen af sikre læsere og tosprogede sikre læsere er på 12,1 procentpoint i 2010 og på 18 procentpoint i I 2008 var afstanden 5,2 procentpoint og i 2007 på 8 procentpoint. 18

19 7.4 Høje og lave placeringer Placeringer i høj og lav beskriver elevens relative placering målt alene ved antallet af rigtige besvarelser. En høj placering er udtryk for, at elevens antal rigtige er blandt de 20-25% bedste resultater. En lav placering betyder, at elevens antal rigtige er blandt de 20-25% svageste resultater. En sådan opstilling kan foretages for hver af de tre læseopgaver. En elev kan opnå 3, 2, 1 eller 0 høje, midt eller lave placeringer. I oversigten er kun de høje og lave resultatplaceringer medtaget Høje placeringer Figur 15: 797 elever i 33 klasser Udviklingen for hele gruppen i andelen af elever med 2 og 3 høje resultater, har været støt stigende siden 2007, men er i 2010 faldet en smule. 19

20 Figur 16: 99 tosprogede elever For de tosprogede elever ses en jævn negativ udvikling, bortset fra et lille positivt udsving i Lave placeringer Figur 17: 797 elever i 33 klasser 20

21 Figur 18: 99 tosprogede elever Procentandelen af elever med 0 lave placeringer har siden 2007 vist en lille stigning med små udsving og ligger nu på niveau med landsnormen fra Niveauet for procentandelen af elever med 3 lave placeringer har ikke ændret sig væsentligt siden 2008, hvor procentandelen blev mindsket med 1,9 procentpoint. Udviklingen i procentandelen af tosprogede elever med 0 og 3 lave placeringer er meget ujævn. I 2009 faldt andelen af elever med 0 lave placeringer markant med 13,5 procentpoint og andelen af elever med 3 lave placeringer øgedes med 2,1 procentpoint. I 2010 vendes udviklingen i positiv retning, da procentandelen af elever med 0 lave øges og procentandelen af elever med 3 lave placeringer mindskes. 21

22 8. Sammenfatning Resultaterne på og 3. klassetrin har for hele gruppen siden 2007 vist en konstant positiv udvikling. For de tosprogede ses en lignende positiv udvikling på 1. og 2. klassetrin. På 3. klassetrin er tendensen ligeledes positiv men med et mindre udsving i negativ retning i I indskolingen er forskellen mellem hele gruppen og de tosprogede elever ikke alarmerende. På 2. klassetrin klarer gruppen af tosprogede elever sig både i 2008 og 2010 endda bedre end hele gruppen. På 4. klassetrin er resultaterne for hele gruppen meget stabile i perioden 2007 til For de tosprogede elever er udsvingene større, men det centrale er, at andelen af usikre læsere ligger mellem 20% og 25%. For at sammenfatte resultaterne af læseprøven i 8. klasse er det nødvendigt at se på resultaterne fra 2009 og 2010 hver for sig. Resultaterne fra 2009 viser sammenfattende for hele årgangen, at der i opgaven Maries rejse og Hobbitterne er sket en negativ udvikling i andelen af sikre læsere, medens der i opgaven Førstehjælp er sket en positiv udvikling. For de usikre læsere har udviklingen generelt været positiv. For de tosprogede sikre læsere er den negative udvikling mere markant og for de tosprogede usikre læsere ses en tydelig fremgang i Maries rejse og Førstehjælp, medens udviklingen i resultatet for Hobbitterne er negativ. Resultaterne i 2010 viser sammenfattende for hele årgangen en tydelig fremgang i andelen af sikre læsere i opgaverne Førstehjælp og Maries Rejse, men desværre en markant tilbagegang i Hobbitterne. For de usikre læsere har udviklingen været positiv. For de tosprogede viser resultaterne generelt en positiv fremgang i Det gælder i alle tre opgaver for både de sikre og usikre læsere. Forskellen på resultaterne for hele gruppen og resultaterne for de tosprogede elever øges gradvist fra indskolingen over mellemtrinnet og er tydeligst i overbygningen. Resultaterne på 4. klassetrin kan ikke kun forklares ud fra den læseundervisning, der foregår i 4.klasse. Resultaterne må ses i sammenhæng med den undervisning, der har fundet sted siden børnehaveklassen. For at forbedre læseundervisningen og dermed læseresultaterne må indsatsen i både i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen justeres. Der må gøres en særlig indsats i forhold til tosprogede elevers læsefærdigheder med fokus på læseforståelse, ord- og begrebsundervisning, læsning i fagene og dansk som andetsprog. 22

23 Gennem hele skoleforløbet skal der grundlæggende og i alle fag arbejdes med elevernes ordbegrebs- sprog- og læseforståelse. Der skal arbejdes med deres skriftlige og ekspressive udtryksformer samt med i stigende grad at fremme elevernes refleksioner over egen læring og med elevernes læselyst. Elever i skriftsprogs-vanskeligheder skal i alle fag have let adgang til at anvende it som et kvalificerende værktøj, således at de ligeværdigt kan deltage i klassens faglige fællesskab. Det er vigtigt, at der skabes en sammenhængende progression i læseundervisningen i overgangen fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling Indskolingen I indskolingen er det vigtigt: at skolen anerkender den viden om det skrevne sprogs funktion og dets sammenhæng med det mundtlige sprog børnene bringer med sig ind i skolen at læseundervisningen i høj grad har fokus på sprogforståelse, læseforståelse, fonologisk bevidsthed og på at udvikle elevernes læseglæde og læselyst at læseundervisningen integrerer opdagende skrivning, opdagende stavning og fortællekompetence 6 at der gøres en særlig indsats i forhold til tosprogede elevers læsefærdigheder med fokus på læseforståelse og ord- og begrebsundervisning at den obligatoriske sprogvurdering bliver et værktøj, der giver børnehaveklasselederen mulighed for at yde en differentieret indsats i forhold til de forskellige tale- og skriftsproglige kompetencer børnene har med sig at der i samarbejde med læsevejleder, specialundervisningskoordinator og sprogstøttelærere etableres en kvalificeret opfølgning på sprogvurderingen at elevernes skriftsproglige udvikling løbende følges og evalueres 8.2 Mellemtrinnet På mellemtrinnet er det vigtigt: at undervisningen i sprog- begrebs- og læseforståelse intensiveres i alle fag at elevernes forståelse for og anvendelse af fagenes specifikke ord og begreber udvikles at eleverne lærer at arbejde med den produktive side af skriftsproget som en vej til læseforståelse og tilegnelse af fagsprog i skolens fag at eleverne i alle fag arbejder med at overvåge og reflektere over egen læsning og læring at der gøres en særlig indsats i forhold til tosprogede elevers læsefærdigheder med fokus på læseforståelse og ord- og begrebsundervisning i alle fag at elevernes viden og kompetencer i brugen af de digitale teknologier anerkendes og inddrages i undervisningen at der arbejdes med elevernes motivation og læselyst 6 Klara Korsgaard m.fl.: Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Dansklærerforeningens forlag,

24 8.3 Udskolingen I udskolingen er det vigtigt at at eleverne lærer at læse præcist med forståelse for svære ord og begreber eleverne lærer at udnytte deres baggrundsviden, udvikler deres genre- og tekstkompetence at eleverne lærer at arbejde med den produktive side af skriftsproget som en vej til læseforståelse og tilegnelse af fagsprog i skolens fag at eleverne i alle fag arbejder med at overvåge og reflektere over egen læsning og læring at der gøres en særlig indsats i forhold til tosprogede elevers læsefærdigheder med fokus på læseforståelse og ord- og begrebsundervisning i alle fag at elevernes viden og kompetencer i brugen af de digitale teknologier anerkendes og inddrages i undervisningen at eleverne i undervisningen arbejder med de forskellige muligheder inden for web 2.0 at der fortsat arbejdes med elevernes motivation og læselyst 9. Konklusion Resultaterne af klasselæseprøverne i skoleåret skal ses på baggrund af store forskelle imellem skolerne. Resultaterne på 1. til 3. årgang er betydelig bedre end på 4. og 8. årgang. Det er derfor nødvendigt til stadighed at kvalificere den indsats, der virker og ændre på den indsats, der ikke virker. Dette skal ske på alle niveauer, på elev- og forældreniveau, på lærer- og skoleniveau og på forvaltnings- og politisk niveau. Under sammenfatningen har vi beskrevet flere anbefalinger til skriftsprogsundervisningen i alle fag gennem hele skoleforløbet. Forudsætningen for at disse anbefalinger kan realiseres er at elever i læsevanskeligheder har det nødvendige it-udstyr og har funktionelle oplæsnings- og skrivestøttende programmer til rådighed at elever i læsevanskeligheder tilbydes kvalificeret specialundervisning med specialuddannede lærere at lærere, børnehaveklasseledere og SFO-personale tilbydes relevant efteruddannelse og kurser i o digital dannelse 7 og it kompetence o læsning i fagene, genrepædagogik, skrivepædagogik, læseforståelsesstrategier og inferensundervisning o sprogvurdering og literacybaseret skriftsprogsundervisning i børnehaveklassen o læselyst med særlig fokus på drenge o Cooperative Learning med fokus på elevernes refleksion over egen læring at læsevejlederne sikres tid og rum til den kollegiale vejledning 7 Faghæfte 48 24

25 at læsevejlederne sikres sparring med skolens ledelse, skolens øvrige ressourcepersoner og kommunens læsekonsulenter at læsevejlederne sikres mulighed for og tid til at udvikle og beskrive principper for skolens skriftsprogsundervisning. at skriftsprogsundervisningen er på dagsordenen på klassemøder, på årgangsmøder, fagudvalgsmøder, teammøder og i skolens læringscenter indsatsen skal være koordineret og forskningsbaseret Skriftsprogsudviklingen starter længe før barnet begynder i skolen, den fortsætter gennem hele grundskolesystemet, i ungdoms- og videreuddannelserne og videre i voksenlivet, arbejdslivet og det sociale og kulturelle liv. Der er mange aktører involveret i forhold til børnenes skriftsprogsudvikling. Derfor må skriftsprogsudviklingen være et fælles ansvar for hjem, dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser. 25

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen

1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Notat vedr. læseresultater for skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016

Notat vedr. læseresultater for skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282778 mbo30@helsingor.dk Dato 28.09.2016 Sagsbeh. Merete Bonke Notat vedr. læseresultater for skoleårene,

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Notat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015

Notat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Protokol. Mødedato: 10. januar 2011. Mødetidspunkt: 9:00. Sluttidspunkt: 11:00

Uddannelsesudvalget. Protokol. Mødedato: 10. januar 2011. Mødetidspunkt: 9:00. Sluttidspunkt: 11:00 Sidenr. 1 Protokol Mødedato: 10. januar 2011 Mødetidspunkt: 9:00 Sluttidspunkt: 11:00 Mødelokale: Børne- og Uddannelsesforvaltningen, mødelokale 2.1 Fraværende: Ingen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL DAGSORDENEN:

Læs mere

Læseundersøgelsen 2012

Læseundersøgelsen 2012 Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Læseprofil. 1. - 4. Årgang

Læseprofil. 1. - 4. Årgang Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Læsning som indsatsområde. 2. delrapport

Læsning som indsatsområde. 2. delrapport Læsning som indsatsområde 2. delrapport Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen November 6 Indhold Baggrund s. 3 Handleplanen for læsning status efterår 6... s. 4 Resultaterne sammenfatning s. 7

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Greve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune 2010-2011

Greve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune 2010-2011 Greve Kommune Læseundersøgelse Greve Kommune 2010-2011 September 2011 Indholdsfortegnelse En fælles indsats... 2 Introduktion til læseundersøgelsen... 3 Kommunale læsetiltag i skoleåret 2010-2011... 4

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...

INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE... 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE 2008 2009...4 SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER 4. 9. KLASSE...8 1.KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1)...9

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til

Læs mere

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læsepolitik og handleplan

Læsepolitik og handleplan Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011 KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011 Godkendt i Byrådet den 22. december 2011 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Rammebetingelser... 11 PPR VESTHIMMERLANDS

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere