Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.

Transkript

1 Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet og få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. I perioden er andelen af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse faldet fra 29,1% til 18,4%. For at styrke indsatsen og udmønte dele af den regionale vækst og udviklingsstrategi besluttede i november 2016 at få skabt et huskepapir med handlemuligheder i forhold til øget kendskab samt at få kortlagt de initiativer, der allerede findes i kommunerne. Side 1 af 5 Indledningsvist beskriver huskepapiret initiativerne og giver efterfølgende eksempler på handlemuligheder. Papiret er baseret på en rundspørge hos kommunerne i foråret 2016 og en opfølgning i november Overblikket er meget forskelligt, idet det afspejler de vilkår (sociale, demografiske, geografiske og økonomiske) og muligheder kommunerne har lokalt. Initiativer i kommunerne for at øge kendskabet Kommunerne har mange erfaringer med indsatser i grundskolen målrettet uddannelsesparathed, særligt disse indsatsområder træder frem: EUD klasse center Undervisningsforløb Koordineret vejledning Campus samarbejde Øvrige tiltag EUD 10 EUD10 er et erhvervsrettet 10 kl. forløb for elever, der vil starte på en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder karakterkravet på 02 i dansk og matematik. Ligeledes er EUD10 med til af give afklaring på om en erhvervsuddannelse er det rigtige valg. Der er generelt god erfaring med EUD10. Nogle steder er den kommunale 10 kl. udliciteret til erhvervsskolen, hvilket styrker koblingen til erhvervsdelen. Lærersamarbejde mellem erhvervsskole og 10 kl. styrker yderligere. Motivation og fastholdelse er primært og derfor er det vigtigt at EUD10 er målrettet. Der opleves manglende fleksibilitet i EUD10, hvilket har en negativ betydning for motivation og fastholdelse. Det opleves blandt andet ved at de unge skal igennem flere retninger på trods af at de har valgt linje. Dette kan påvirke de unges motivation og lyst til at fortsætte.

2 10 klasse center Her samles 10 kl. tilbud ét sted i kommunen ofte i tilknytning til en eller flere ungdomsuddannelser. De unge har mulighed for at udvikle og styrke faglige og personlige kompetencer og blive mere parat til at starte en ungdomsuddannelse. Samtidig giver tilknytning til andre ungdomsuddannelser et studiemiljø der motiverer og fastholder. Koordinering og samarbejde er nøgleord. Undervisningsforløb Folkeskolereformen rummer flere muligheder for at planlægge undervisningsforløb, der øger elevernes interesse for en erhvervsuddannelse: Side 2 af 5 Den åbne skole Her åbner skolerne sig for omverdenen. I forhold til erhvervsområdet anvendes blandt andet virksomheds- og gæstelærerbesøg. Introduktionskurser og brobygningsforløb skærper interessen for erhvervsuddannelse. Arbejder med at styrke lærernes kendskab til uddannelsesmulighederne. Virksomhederne tænkes ind i undervisningen. Nogle har fastsat mål for samarbejde mellem virksomheder og skoler. Faget Uddannelse og job Faget inddrager ungdommens uddannelsesvejledningen UU nogle steder varetages faget af UU. Der afholdes koordinerede møder mellem UU vejlederne og udskolingslederne. Der arbejdes generelt med fokus på indhold og muligheder i forhold til erhvervsuddannelse. Faget er med til tidligt i uddannelsesforløbet at skabe opmærksomhed på de muligheder en erhvervsuddannelse giver. Ung-til-ung vejledning styrker opmærksomheden omkring uddannelsesvalg. Uddannelsestonede valgfag/linjer Etablering af erhvervsfaglige linjer, hvor der er skift mellem erhvervsskole og grundskole og dermed praksisnær undervisning i kobling med almene fag. God erfaring opleves, hvor UU varetager forløb. Erhvervslinje for 10 kl. i et samarbejde mellem private og offentlige virksomheder. Koordineret vejledning Koordineret vejledning fastholder et højt vejledningsniveau. God erfaring med tæt kobling til uddannelsesinstitutioner og erhvervsområdet, samt med kobling af vejledere i bofællesskab, hvorved vejledningen styrkes. Kollektiv og individuel vejledning med afsæt i konkrete behov. Elever får hjælp til at blive afklaret. Fælles årshjul for vejledningsinitiativer mellem grundskole, Uddannelsesvejledningen og ungdomsuddannelserne styrker indsatsen overfor den unge. En kommune har en garantiordning, hvor den enkelte ungdomsuddannelse ikke må slippe den unge før en anden tager over. Campus samarbejde

3 Mange kommuner har gode erfaringer med campus samarbejder, hvor eksempelvis 10 klasse, gymnasium, HF, erhvervsskole, social- og sundhedsskole og landbrugsskole indgår et campus samarbejde. Styrker de unge i valg og fastholdelse og skaber ligeledes et tættere studiemiljø samt gør overgangen fra et undervisningsforløb til et andet lettere for den unge. Den unge foretager i højere grad omvalg frem for frafald. Fordel, hvor skolerne er placeret samme sted og hvor 10 kl. også deltager i samarbejdet. Som et alternativ til campussamarbejder er der eksempler på tæt samarbejde og fælles ledelse. Dette giver mulighed for at have mangfoldige ungemiljøer rundt i kommunen og dermed styrke de resterende tilbud til unge. Side 3 af 5 Øvrige initiativer Åbent hus arrangementer på såvel virksomheder som skoler. Ligeledes afholdes uddannelsesmesser, informationsmøder (for både forældre og elever). Tæt samarbejde med de lokale erhvervsudviklingskontorer. Der afholdes kursusforløb for lærere i udskolingen, for at styrke viden om ungdomsuddannelser. Deltagelse i DM i Skills, hvor håndværksfag bliver synlige. Skoleelever får mulighed for at teste deres faglige kunnen og snakke med vejledere og unge på erhvervsuddannelserne. Erhvervspraktik primært målrettet erhvervsuddannelser. Eleverne en direkte og praktisk viden, som styrker forudsætningerne for uddannelsesvalg. Netværkssamarbejde i form af eksempelvis uddannelsesråd med formålet at drøfte sammenhænge og fælles indsatser på uddannelsesområdet. Funktion som uddannelseskoordinator er også med til at styrke sammenhænge. Erhvervsfaglige linjer og mobile læringsforløb i grundskolen (7.-9. kl.) med fokus på praksisnær undervisning. Målrettede erhvervshold skabt i et samarbejde mellem grundskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder. I Varde Kommune bygger en erhvervsplaymaker bro mellem folkeskolen og virksomheder. Via besøg hos virksomhederne bliver børn/unge opmærksomme på det muligheder der er via en erhvervsuddannelse. Handlemuligheder Som det fremgår har kommunerne sat mange initiativer i værk. Det betyder naturligvis ikke at listen af initiativer er udtømt eller at initiativerne ikke kan videreudvikles. Samtidig er der potentiale i at styrke en række handlemuligheder (bedre koordinering, øget kendskab samt lovjustering/forenkling), som ikke alene er et kommunalt ansvar men også et ansvar hos stat og erhverv: Uddannelsesvejledningen i grundskolen kan med fordel styrkes. I forbindelse med erhvervsskolereformen i 2014 blev der skåret i vejledningsbudgettet, hvorved færre elever kan få individuel vejledning.

4 Individuel vejledning er en væsentlig del i viften af muligheder for at give grundskoleleverne en grundig viden om de mange uddannelsesmuligheder der findes. Undervisning og lærerne i udskolingsklasserne spiller en væsentlig rolle i forhold til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg. Derfor er det vigtigt at Åben skole og faget Uddannelse og Job fungerer efter hensigten. En mere praksisrettet undervisning samt en opdateret viden hos lærerne vil styrke de unges afsæt for valg af uddannelse. For at styrke lærernes viden er det vigtigt at tage fat allerede i lærernes studietid. Tættere samarbejde med virksomheder, mange virksomheder stiller sig gerne til rådighed ved informationsmøder og lignende. Side 4 af 5 Trepartsaftalen rummer flere praktikpladser, og vil mindske usikkerheden omkring praktikpladser ikke skygger for uddannelsesvalg. Der er dog fortsat behov for øget fokus på at tilbyde det nødvendige antal praktikpladser. Samtidig er der brug ofr at få set nærmere på området for at få be- eller afkræftet de mange myter der findes her. Mentorordninger kan via den tætte relation mellem mentor og elev, styrke elevens forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Indsatsen kan dog ikke stå alene, og kræver en koordinering med uddannelsesstedets øvrige indsatser. Som et eksempel fra en anden region kan nævnes at Hedensted Kommune har formuleret en masterplan for faget Uddannelse og Job. Masterplanen er et led i opfyldelse af en visionær uddannelses-, erhvervs- og vækstpolitik, og omfatter klare rammer og krav for undervisning i faget Uddannelse og Job. Sigtet er blandt andet at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Fynbus har etableret målrettede uddannelsesruter, hvor afgangstiderne er tilpasset møde- og sluttider på en række uddannelsesinstitutioner. Der er dog fortsat i en række kommuner udfordringer med lange afstande til erhvervsskoler. Det betyder ofte at de unge vælger gymnasiet (STX) fordi der ligger tættere på bopælen. Syddansk Erhvervsskole tilbyder (særlige krav skal opfyldes) elever i Odense og Vejle ophold på kollegium, skolehotel eller kostskoleafdeling. Det betyder at afstand til skolen eller dårlig transportforbindelse ikke behøver være en hindring for at tage en uddannelse der. Udsyn i Udskolingen, samarbejdsprojekt mellem KL, Danmarks Lærerforening og 17 folkeskoler har med fokus på et bedre samarbejde mellem folkeskolen, UU-vejlederne, erhvervsskoler og erhvervsliv arbejdet med blandt andet virksomhedsbesøg og praktiske øvelser, som giver eleverne mulighed for at se sig selv i andre situationer end i klasselokalet. Mål på uddannelsesområdet Der findes såvel nationale, regionale og lokale mål for uddannelsesområdet. Kommunerne løfter et stort uddannelsesansvar og arbejder på forskellige måde for at indfri de fastsatte måltal. Der er fokus på redskaber som blandt andet uddannelses- og ungepolitikker og partnerskabsaftaler.

5 De syddanske kommuner arbejder via den syddanske uddannelsesaftale med fælles regionale mål. Syddansk Uddannelsesaftale er et partnerskab mellem skoler, kommuner og virksomheder i Syd. Aftalen har fastlagte mål nemlig at: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 20% flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse i forhold til % af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse 25% skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Side 5 af 5 Aftalen bygger på konkrete initiativer, som bidrager til at realisere målene på uddannelsesområdet. Mere 40 projekter (med bred kommunal deltagelse) er sat i værk for at øge målrealiseringen. KL initiativer KL er på vej med et uddannelsespolitiske udspil, som blandt andet adresserer udfordringerne med at få unge videre i en ordinær erhvervsuddannelse. KL er her opmærksom på at gøre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse lettere (bedre introduktion af erhvervsuddannelserne i grundskoleregi) og styrke 10 kl. forløb i form at en forenkling og en målretning. Der er også opmærksomhed på de ikkeuddannelses parate unge, således de understøttes til at kunne tage en uddannelse. KL har ligeledes via styrings- og effektiviseringsprogrammet fokus på flere unge i ungdomsuddannelse og i job. Her har man blandt andet set på, hvilken effekt forskellige forberedende tilbud har (blandt andet produktionsskoler, TAMU, EGU, 10 kl., STU og lokale tilbud). Kun få af de forberedende tilbud har dokumenteret effekt på beskæftigelse og videre uddannelse. Der er delvis dokumentation for en positiv effekt hos produktionsskolerne, hvilket også er tilfældet for nogle af de lokale tilbud. Der er lavet opgørelser over, hvor mange unge på en række øvrige tilbud, der efterfølgende kommer i job eller uddannelse. Opgørelserne kan imidlertid ikke vise en direkte effekt mellem job/uddannelse og forløb på tilbuddet.