Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik 4. kvartal 29 NOTAT Dato 25. januar 21 Af: Morten Østergaard Christensen Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk. Statistikken omfatter data til og med december 29 og omfatter følgende forsørgelsesområder: A-dagpenge, kontanthjælp (inklusiv revalidering), sygedagpenge, løntilskud (fleksjob og ledighedsydelse) og førtidspension. For alle områder vil antallet af ydelsesmodtagere blive afrapporteret. For områderne a- dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge vil antalsudviklingen endvidere blive sammenlignet med udviklingen i sammenligningskommunerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens klynge af kommuner med samme rammevilkår 1. For disse tre områder vil mål for varigheden af ydelsesforløbene og aktiveringsgraden blive afrapporteret (aktiveringsgraden for sygedagpengemodtagere vil dog først blive afrapporteret fra 21). For området fleksjob og ledighedsydelse vil antalsudviklingen og den gennemsnitlige varighed for ledighedsydelsesforløbene blive afrapporteret. For førtidspensionsområdet vil kun antalsudviklingen blive afrapporteret. 1 Sammenligningsgrundlaget består af Arbejdsmarkedsstyrelsens klynge af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø,, Glostrup, Greve. Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. 1

2 Forsørgelsesydelser Forsørgelsesydelserne er opgjort efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse af kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser pr. borger i alderen år. I Figur 1 er udgifterne i opgjort i forhold til gennemsnittet af udgifterne i kommunerne i sammenliginggrundlaget vægtet efter befolkningsstørrelse. Gennemsnittet for sammenligningsgrundlaget udgøres af punktet. Den lodrette akse angiver udviklingen i udgifterne og ligger et forsørgelsesområde i den øvre halvdel af figuren betyder det, at væksten i udgifterne har været større eller faldet har været mindre i end i sammenligningskommunerne. Den vandrette akse angiver udgiftsniveauet pr. borger og ligger et forsørgelsesområde i den højre halvdel af figuren betyder det, at udgiftsniveauet er højere i end i sammenligningskommunerne. Figur 1: Forsørgelsesydelser klynge / indekseret Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension A-dagpenge Ydelser i alt Udviklingjan -dec 29, pct,25 Niveau jan - dec 29 akkumuleret,2,15,1,5, -,35 -,25 -,15 -,5 -,5,5,15,25,35 -,1 -,15 -,2 -,25 Som det fremgår af Figur 1 ligger forsørgelsesydelserne generelt under under gennemsnittet både hvad angår udgiftsniveauet og udviklingstendensen (-,15; -,2). Udgiftsniveauet ligger således 15 pct. under gennemsnittet, mens udviklingen er 2 pct. lavere end gennemsnittet. De to områder; A-dagpenge (-,22; -,4) og ledighedsydelse (-,2; -,14) ligger begge i figurens nederste venstre del, hvilket betyder, at udgiftsniveauet er lavere i end i sammenligningskommunerne, og at udviklingen i 29 også har været lavere end i sammenligningskommunerne. For områderne sygedagpenge (-,29;,) og førtidspension (-,1;,1) at niveauet for ydelserne er lavere i end i sammenligningskommunerne, og at udviklingen svarer til gennemsnittet af sammenligningskommunerne. For kontanthjælpsområdet (,5; -,1), der er placeret i figurens nederste højre del, gælder det, at niveauet ligger lidt over gennemsnittet i sammenligningskommunerne (5 pct.), men at udviklingen er 1 pct. lavere end gennemsnittet. 2

3 Tabel 1: Forsørgelsesydelser pr. borger i alderen år januar december 29 A-dagpenge Kontanthjælp incl. revalidering 1) Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Ydelser i alt ) Totaltallet for kontanthjælp indeholder udgifterne til revalidering, der ikke er inkluderet i tallene for henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Af Tabel 1 fremgår det, at årsagen til at forbruget på kontanthjælp ligger over gennemsnittet primært skyldes, at forbruget pr. indbygger for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er betydeligt højere i end i sammenligningskommunerne. 3

4 A-dagpenge Pr. 1. August 29 overtog kommunerne ansvaret for aktiveringen af de forsikrede ledige. Fra 21 overtager kommunerne en del af ansvaret for finansieringen af dagpengene til de forsikrede ledige. I 29 er alle udgifter til forsørgelsesydelser statslige udgifter. De her anførte udgifter omfatter således alle udgifter, hvor de fra 21 i stedet vil vise kommunens nettoudgifter (inklusiv statsrefusion). Efter kommunernes overtagelse af en del af finansieringen af dagpengene vil staten kompensere kommunerne fuldt ud for udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge i de første 4 uger efter hver indplacering i ny ledighedsperiode. I 21 finansieres de kommunale udgifter dog fuldt ud af staten de første 18 uger, i 211 de første 12 uger og i 212 de første 8 uger af ledighedsperioden. Efter udløb af den periode, hvor staten refunderer dagpengeudgifterne fuldt ud, kompenserer staten kommunerne med 75 pct. i de perioder, hvor den forsikrede ledige deltager i tilbud om aktivering eller er i løntilskud, og med 5 pct. i de passive perioder. Figur 2: A-dagpenge. Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen (bruttoledighed) Over 18 uger -18 uger Som det fremgår af Figur 2 er antallet af forsikrede ledige steget fra 42 personer i september 28, hvor den økonomiske lavkonjunktur satte ind, til 963 personer i december 29. Andelen af ledige, hvor staten refunderer dagpengeudgifterne fuldt ud udgør ca. 7 pct. af det samlede antal. 4

5 Figur 3: A-dagpenge. Antal ledige pr. 1. borgere år Af Figur 3 fremgår det at antallet af forsikrede ledige udgør en lavere andel af befolkningen i end i sammenligningskommunerne, hvilket er hovedårsagen til det lavere udgiftsniveau i. Det fremgår endvidere, at det fald i andelen, som er fundet sted i sammenligningskommunerne i juni og juli, ikke er fundet sted i, der derfor har en mere markant udviklingstendens. Figur 4: A-dagpenge aktiveringsgrad Aktiveringsgraden har betydning for, hvor stor en andel af forsørgelsesydelserne, der er berettiget til 75 pct. statsrefusion. Det fremgår af figur 4, at tendens i udviklingen i aktiveringsgraden er den samme for som for sammenligningskommunerne. Det fremgår desuden, at aktiveringsgraden i såvel som sammenligningskommunerne er steget siden september 29. 5

6 Figur 5: A-dagpenge: Gennemsnitlig varighed, uger 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Som det fremgår af Figur 5 er den gennemsnitlige varighed af dagpengeforløbene praktisk talt identisk med den gennemsnitlige varighed i sammenligningskommunerne. Figur 6: A-dagpenge: Antal fordelt på varighed, uger 6-8 uger 9-26 uger uger Over 52 uger feb.8 apr.8 jun.8 aug.8 okt.8 dec.8 feb.9 apr.9 jun.9 aug.9 okt.9 Som det fremgår af Figur 6 er især antallet af forsikrede ledige med forløb kortere end 26 uger steget siden midten af 28. 6

7 Kontanthjælp Området omfatter udgifter til forsørgelse til modtagere af kontanthjælp og revalidender. Kommune modtager 65 pct. statsrefusion af udgifterne til forsørgelse af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, mens der er 35 pct. statsrefusion af udgifterne til forsørgelse i passive perioder, dvs. i perioder hvor borgeren er ubeskæftiget, syg eller på barsel. Figur 7: Kontanthjælp. Antal fuldtidspersoner (bruttoledighed) 1.4 Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Som det fremgår af Figur 7 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget fra 934 personer i september 28 til personer i december 29. Stigningen er først og fundet sted i gruppen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I september 28 udgjorde gruppen af arbejdsmarkedsparate 35 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere, hvor de i november 29 udgjorde 45 pct. Figur 8: Kontanthjælp. Antal ledige pr. 1. borgere år

8 Det fremgår af Figur 8, at kontanthjælpsmodtagerne udgør en større andel af befolkningen i end i sammenligningskommunerne, hvilket er en af årsagerne til forsørgelsesområdets placering i Figur 1. Figur 9: Aktiveringsgrader kontanthjælp Aktiveringsgraden har betydning for, hvor en stor en andel af forsørgelsesydelserne, der berettiger til 65 pct. statsrefusion. Som det fremgår af Figur 9 er aktiveringsgaden i i fjerde kvartal næsten kommet på niveau med den gennemsnitlige aktiveringsgrad i sammenligningskommunerne. Den lavere aktiveringsgrad tidligere på året er - sammen med et højere antal en af årsagen til et højere udgiftsniveau end sammenligningskommunerne. Det bør understreges af den her angivne aktiveringsgrad er opgjort på grundlag af det samlede antal timer i aktivering, hvor i mod den aktiveringsgrad, som anvendes i Arbejdsmarkedsafdelingens resultatkrav er opgjort på grundlag af antallet af personer i aktivering. De to aktiveringsgrader er derfor ikke sammenlignelige. Figur 1: Kontanthjælp: Gennemsnitlig varighed, uger 5, 4,8 4,6 4,4 4,2 4, 3,8 3,6 3,4 3,2 3, Det fremgår af Figur 1, at den gennemsnitlige varighed af kontanthjælpsforløbene er ca. 2 dage mindre i end i sammenligningskommunerne. 8

9 Figur 11: Kontanthjælp: Antal fordelt på varighed, uger -8 uger 9-26 uger uger Over 52 uger Som det fremgår af Figur 11 er antallet af kontanthjælpsmodtagere med forløb længere end 26 uger steget siden midten af timers-reglen I 29 er 28 personer blevet varslet som følge af 45 timers-reglen og en person blevet frataget kontanthjælpen på grund af manglende medvirken. 9

10 Sygedagpenge For sygedagpengesager med en varighed på under 5 uger modtager Kommune fuld statsrefusion. For sygedagpengesager mellem 4 og 52 uger modtager kommunen 5 pct. statsrefusion. Når sygedagpengesagerne overstiger 52 uger, modtager kommunen ingen statsrefusion. Fra 21 vil perioden, hvor der ydes fuld statsrefusion, være på 8 uger. Fra 21 vil kommunen desuden modtage 65 pct. statsrefusion for sygedagpengesager på 5-52 uger, når den sygemeldte er aktiveret og 35 pct. i passive perioder. Figur 12: Sygedagpengemodtagere, antal og varighed Over 1 år 5-52 uger -4 uger Det fremgår af Figur 12, at antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 871 i januar 29 til 831 i december 29. Faldet har dog ikke været så markant som forventet og som forudsat i budgettet. Det fremgår desuden, at andelen af korte sager under 5 uger, hvor staten kompenser ydelsen fuld ud, er faldet fra 29 til 26 pct. af det samlede antal sager. Figur 13: Sygedagpenge. Antal pr. 1. borgere år

11 Det fremgår af Figur 13, at sygedagpengemodtagerne udgør en mindre del af befolkning i alderen år i end i sammenligningskommunerne. Forskellen mellem og sammenligningskommunerne varierer hen over året, men samlet set tilsvarer udviklingen i gennemsnittet i sammenligningskommunerne, hvilket forklarer områdets placering i Figur 1. Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob kan oprettes i private og offentlige virksomheder. Kommunen yder løntilskud til arbejdsgiveren med 1/2 eller 2/3 af fagets overenskomstmæssige begyndelsesløn. Staten refunderer kommunens udgifter til løntilskud med 65 pct. Ledighedsydelsen udbetales til personer, der er visiteret til, men som endnu ikke er kommet i fleksjob, eller er syge eller på barsel. Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse såfremt modtageren af ledighedsydelse ikke er aktiveret. Er modtageren aktiveret, refunderer staten 65 pct. af ydelsen. Figur 14: Antal personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse 6 Ledighedsydelse Fleksjob Af Figur 14 fremgår det, at antallet af personer i fleksjob samlet set er steget gennem hele året dog er antallet stagneret i sidste kvartal. Antallet af personer på ledighedsydelse har gennem hele året udgjort ca. 27 pct. af det samlede antal personer visiteret til fleksjob. Den økonomiske lavkonjunktur synes dermed ikke at have nævneværdig indflydelse på området og for de visiterede personers mulighed for at finde beskæftigelse. 11

12 Figur 15: Antal modtagere af ledighedsydelse pr. 1. borgere år Som det fremgår af figur 15 har andelen af modtagere af ledighedsydelse gennem det meste af året udgjort en lavere andel af befolkningen i end i sammenligningskommunerne, hvilket er en af årsagerne til områdets placering i Figur 1. Figur 16: Ledighedsydelse: Gennemsnitlig varighed, uger 4,8 4,6 4,4 4,2 4 3,8 3,6 3,4 3,2 3 Af Figur 16 fremgår det at den gennemsnitlige varighed som personer visiteret til fleksjob modtager ledighedsydelse før vedkommende finder beskæftigelse eller overgår til andet forsørgelsesgrundlag er lavere i end i sammenligningskommunerne, hvilket er en af årsagerne til at såvel udgiftsniveau som udvikling er lavere i end i sammenligningskommunerne. 12

13 Førtidspension Figur 17: Førtidspension: Antal førtidspensionister Det fremgår af Figur 17, at antallet af førtidspensionister er faldet med 57 personer fra januar til december 29. Figur 18: Antal førtidspensionister pr. 1. borgere år 7 Klynge Som det fremgår af Figur 18 ligger antallet af førtidspensionister i under niveauet i sammenligningskommunerne. 13