Frankrig Markedsprofil 2018

Transkript

1 Frankrig Markedsprofil 2018 VisitDenmark

2 Introduktion VisitDenmarks markedsprofiler præsenterer centrale nøgletal for de vigtigste markeder i dansk turisme. Formålet er at give turismeaktører og andre interessenter indblik i en række markeders betydning for dansk turisme. Se alle markedsprofiler her: Indhold 03 Nøgletal og målgrupper 06 Den digitale turist 11 Danmarksomtale og synlighed Udgivet af VisitDenmark August 2018 Kontaktperson: Analysechef Helle Damkjær 14 Kendskab, inspiration og bookingadfærd 16 Overnatninger, omsætning og sæson 22 Markedsforventninger - prognose, ferieplaner, feriekalender 26 Turister i Danmark 2

3 Nøgletal og målgrupper

4 Nøgletal overnatninger i flere overnatninger end i ,6% flere overnatninger ift mio. kr. i turismeomsætning i 2016 Kyst- og naturturisme Overnatninger* Storbyturisme Overnatninger* 1,6 personer Rejsegruppe 3,4 nætter Opholdslængde kr. Døgnforbrug** Kilde: Danmark Statistik, VisitDenmarks Turistundersøgelse 2017, Turismens økonomiske betydning i Danmark * Både ferie- og erhvervsturisme. ** Tallene er baseret på data fra turistundersøgelsen

5 De franske og italienske målgrupper Unge: år Storbyferie Venner / veninder Vennepar Bopæl Paris Milano Rom Funktionelle behov Weekendtur eller forlænget weekend til en storby Direkte fly Ukompliceret ferieplanlægning Har været på andre storbyferier og vil prøve noget nyt Overnatninger i Danmark Franske : Italienske: % 3% 6% 76% 6% 80% Par: år Par: år m. børn: 0 12 år Storbyferie Par Venner Vennepar Storbyferie Familie Husstandsindkomst Høj Lav Uddannelsesniveau Høj Lav Emotionelle behov Det gør Danmark unik Kvalitetstid med nære og kære Både afslapning og oplevelser Social anerkendelse ift. at vælge et nyt feriemål Personlige anbefalinger Trygt rejsemål Destination med autentiske oplevelser Royale oplevelser, danske madspecialiteter, autenticitet og arkitektur Nordisk livstil og kultur, tryg cykelby, grønne oaser og havnebade Venlig lokalbefolkning 11% 3% 9% 2% Frankrig Italien Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Franske og italienske storbyturister i København 56 år+ 9% år 32% år 59% Ankommer med fly Overnatninger pr. måned* Kilde: VisitDenmark og Danmarks Statistik. Ikoner er fra flaticon.com 5

6 Den digitale turist

7 Digital adfærd Andel med adgang til internettet Andel, der benytter internettet dagligt Internetbrug fordelt på enheder 78% 78% 75% 74% 62% 64% 77% 71% 81% 87% 83% 80% 77% 75% 73% % 72% 66% 60% 60% 60% % 38% 42% 41% 37% 32% 23% 14% 7% Smartphone Pc Tablet Gennemsnitligt antal forbundne enheder pr. person ,8 2,3 2,2 2,5 2,8 3,0 Andel, der går på internettet mindst lige så ofte via smartphone som pc % 27% 37% 47% 50% 61% Kilde: 7

8 Overordnede destinationssøgninger Antal søgninger efter Danmark og de fire største byer Gennemsnitlige månedlige antal søgninger Søgninger efter Danmark, København og Aarhus er steget fra 2016 til 2017 Danemark +22% I 2017 var der flere søgninger efter information generelt om Danmark og København end efter Aalborg, Aarhus og Odense. Danmark, København og Aarhus har som søgeord oplevet en stigning i antallet af søgninger fra 2016 til Odense som søgeord havde i 2017 samme søgevolumen som i Information om Aalborg blev i 2017 søgt i mindre grad end i Copenhague Aarhus +22% % Det fremgår ikke af data, hvorvidt søgningerne er ferierelaterede, men data indikerer en stor interesse for Danmark og især København blandt franskmænd. Aalborg % Odense % Kilde: adwords.google.com, tilgået d. 25. juli Filtre: Land: Frankrig, Sprog: Fransk, Periode: Jan.-Dec

9 Ferierelaterede søgninger Udvalgte ferierelaterede søgninger* i relation til Danmark Gennemsnitlige månedlige antal søgninger Franskmænd viser en interesse for hygge og det danske vejr I 2017 var Meteo Copenhague (vejr København) og relaterede søgetermer* meget benyttede, når franskmænd søgte information om Danmark. Søgevolumen af vejrrelaterede termer var på i alt knap i gennemsnit per måned, som svarer til godt søgninger i 2017 som helhed. Vejr Hygge Dansk valuta Fly 23% 159% 5% 22% Overordnet set er volumen af udvalgte søgetermer steget i 2017 i forhold til Den største stigning har fundet sted inden for Hygge som søgeord på (+159 pct.). Den eneste tilbagegang for de udvalgte termer ses ift. franskmændenes interesse for kort. Tilbagegangen er dog marginal. * Søgetermerne dækker også forskellige variationer i ordsammensætningen af søgninger, som fx copenhague meteo, température copenhague, meteo danemark, meteo copenhague avril mm. Yderligere er samtlige søgninger sat i relation til Danmark eksempelvis hôtels à denamark Hotel Kort Besøg Attraktioner Tog Camping 33% % % % % % Kilde: adwords.google.com, tilgået d. 26. juli Filtre: Land: Frankrig, Sprog: Fransk, Periode: Jan Dec

10 Regionale forskelle i udvalgte søgeord Udvalgte ferierelaterede søgetermer vidner om interesse i særlig Alsace, Rhône-Alpes og Bretagne Popularitet af søgetermer på tværs af franske regioner i 2017 Meteo Copenhague Hotel Copenhague Kortet indikerer det udvalgte søgeterms udbredelse i de forskellige franske regioner*. Søgeterm Meteo Copenaghen (Vejr København) er meget populær i Alsace Hotel Copenaghen er meget populær i Rhône-Alpes og Îlede-France. Danemarl carte (Danmark kort) er populær i Bretagne Hygge som søgeord er meget populær i Alsace. Danemark carte Hygge *Popularitet af en søgeterm er beregnet på en skala fra 0 til 100, hvor 100 indikerer regionen med den højeste andel af søgetermens volumen blandt alle søgninger. Populariteten af søgetermen i de resterende regioner er beregnet som procentdelen af populariteten i den region, hvor søgetermen var mest populær. Der er altså ikke tale om absolut antal søgninger. Kilde: trends.google.com, tilgået d. 26. juli Filtre: Land: Frankrig. Periode:

11 Danmarksomtale og synlighed i medierne

12 Dansk livsstil City break Kunst/kultur Gastronomi Design/ arkitektur Overnatning Transport Kyst/strand Turisme generelt Miljø/ bæredygtighed Aktivitet/sport Danmark i de franske medier VisitDenmark genererer omtale bredt i medielandskabet I 2017 genererede VisitDenmark omtale i 178 artikler i Frankrig og nåede ud til godt 130 mio. læsere. Hvad skriver de franske medier om Danmark? Instagram genererer det højeste antal posts. Antal artikler fordelt på temaer, Dækning fordelt på medietyper SoMe % Broadcast Web 103, 30% Print 71, 20% (tv/radio) 4, 1% N=178 Kilde: Retriever

13 Pressemeddelel se/ nyhedsbrev Presseture Presseevents Teknisk assistance Danmarksomtale på sociale medier Synlighed på sociale medier I 2017 genererede VisitDenmarks presseaktiviteter 159 posts på sociale medier og opnåede et engagement på ift. comments, shares & likes. Trends og tendenser i medielandskabet Ghita Scharling Sørensen, Markedschef Antal artikler fordelt på presseaktiviteter, 2017 De mest anvendte sociale medier er Facebook, YouTube og Snapchat. Der ses i gennemsnit 3 timer og 42 minutter tv om dagen og 1 time og 28 minutter bruges online. Disse tal er omvendte for de yngre generationer. 11 millioner franskmænd hører webradio, og den digitale version af aviser har for længst overgået de trykte. Alt sammen vigtig information for at pitche de rette medier og dermed henvende sig mest præcist til den relevante målgruppe for de givne budskaber Potentialet for synlighed for Danmark i Frankrig er stort og medielandskabet er artikuleret. De traditionelle medier, der betragtes som de mest autoritative, har alle en stærk social komponent og kommunikationen udvides ofte på flere kanaler. Nyheder og historier, hvor der kan findes et link til Frankrig, øger endnu mere sandsynligheden for at få dækning. Kilde: Retriever Forespørgsler om presseture er hyppige og rettet mod at opnå store og dybdegående artikler. Kommunikation er stærk ikonografisk med især videoer, som har et godt greb på offentligheden. Relevante og frekvente pressemeddelelser er vigtige for at forblive top-of-mind hos de franske journalister. 13

14 Kendskab, inspiration og bookingadfærd

15 Franskmænd på storbyferie Bylivet er afgørende Byliv er vigtigst for franskmændene, når de vælger at rejse til Danmark. Også dansk kultur, lokal atmosfære og renhed og miljøvenlighed spiller en stor rolle. Har følgende inspirationskilder haft indflydelse på din beslutning om at holde ferie i Danmark? Top 10 Flere svar mulige Franskmænd bliver i høj grad inspireret til at holde ferie i Danmark gennem personlige anbefalinger og online bookingportaler. Personlige anbefalinger 39% Online bookingprotaler 37% Hjemmesider med brugeranmeldelser 32% I hvilken grad er dette årsager til, at du har valgt at holde ferie i Danmark? Top 10 Andel, der har svaret i mindre grad til i afgørende grad Kort/rutekort Hjemmesider for destinaitoner 31% 31% 83% 76% 75% 75% 72% 69% 69% 69% 68% 66% Hjemmeside for overnatningssted 26% VisitDenmarks hjemmeside 24% Sociale medier 22% Tv-programmer, -serier og film 22% Tidligere erfaringer 17% Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2017, N=87 15

16 Overnatninger, omsætning og sæson

17 * Udvikling i overnatninger Franske overnatninger i Danmark Antal og udvikling ift. året før 280 Gns. årlig vækst 7,8% ( ) 8,6% 1-3% 20% ,6% 15% ,9% 3,7% 0,3% 5,8% -3,5% 10% 5% 0% ,9% -5% ,4% 12,1% -10% -15% % % Kilde: Danmarks Statistik * Prognose for antal overnatninger i

18 Indeks: 2008=100 Overnatningsformer Franske overnatninger i Danmark 2017 Udvikling i franske overnatninger i Danmark 1% Hoteller; % Lystbådehavne; 180 Camping; 153 Feriecentre; % 67% Vandrerhjem*; 116 1% Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem* Lystbådehavne Kilde: Danmarks Statistik.* Grundet ny population fra 2014 i kategorien vandrerhjem forekommer der databrud. Der kan ikke sammenlignes med tal fra før

19 I alt Kystdanmark Sæsonudvikling i Danmark Franskmænd foretager lidt færre overnatninger i højsæsonen Franskmændene er glade for Danmark i skuldersæsonen. I alt blev 46% af franskmændenes overnatninger i Danmark i 2017 foretaget i skuldersæsonen. I 2008 lå den tilsvarende andel på 45% Franske overnatninger i Danmark fordelt på måneder Overnatningsmønsteret har ændret sig blandt franskmænd i Danmark. Dette bekræftes af Gini-koefficienten, som viser, at de franske overnatninger er mere spredt over året i 2017 end tilfældet var i Franskmændenes overnatninger i de fire danske storbyer er mindre sæsonbetonede end franskmændenes overnatninger i Kystdanmark De fire storbyer 0 0 Gini-koefficient er et mål for graden af ulighed i en fordeling og kan bruges til at vurdere sæsonafhængighed. Gini- koefficienten er nul, hvis alle måneder har en lige andel af overnatninger. Omvendt er Ginikoefficienten 1, hvis alle overnatninger foretages i en måned. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nob. Dec : Kyst* 2017: Storby Des lavere Gini-koefficient des mindre sæsonafhængighed. 0 Ingen sæson 0,19 0,24 Danmark Danmark (2017) (2008) 0,13 De fire storbyer 0,44 Kystdanmark 1 Total sæson Sæson Høj 34% 30% Skulder 45% 46% Vinter 21% 23% Kilde: Danmarks Statistik. Tallene inkluderer både ferie- og erhvervsovernatninger. I de fire storbyer indgår storbyturisme og erhvervsturisme. I kystdanmark indgår kyst- og naturturisme og erhvervsturisme. * Alle feriehusovernatninger i Danmark er medtaget under Kystdanmark. Højsæson: juli-august, skuldersæson: marts-juni og september oktober, lavsæson: januar februar og november - december. 19

20 Overnatninger i Europa Franske overnatninger 2017 (1.000) Andel af europæiske overnatninger Udvikling Fra 2016 til 2017 Frankrig % Europa % Øvrige udland % I alt % Spanien % 4% Storbritannien % 2% Italien % +5% Irland % +6% Portugal % 0% Grækenland % +5% Tyskland % +2% Belgien % +5% Kroatien % +5% Østrig % +2% Holland % +4% Malta % +26% Schweiz % 0% Tyrkiet % 0% Tjekkiet 748 1% +6% Polen 486 1% +2% Ungarn 452 0% +7% Armenien 383 0% +35% Norge 371 0% 0% Kilder: Tourism Economics og de nordiske statistikbureauer. 20

21 Turismeomsætning Marked Turismeomsætning 2016 (mio. kr.) Udvikling I alt ,6% Danmark ,6% Udland ,6% Andel af udenlandsk turismeomsætning 2016 Tyskland ,9% 29% Sverige ,8% 16% Norge ,0% 15% Storbritannien ,1% 6% USA ,3% 5% Holland ,3% 3% Italien ,9% 2% Frankrig ,0% 2% Spanien ,3% 2% Schweiz ,5% 1% Belgien og Luxembourg ,8% 1% Kina ,1% 1% Polen ,1% 1% Finland ,8% 1% Indien 253-1% Canada 240 0,1% 0,4% Østrig ,3% 0,4% Australien ,7% 0,4% Japan ,7% 0,3% Rusland 126 4,1% 0,2% Portugal 93 22,0% 0,2% Irland ,3% 0,2% Brasilien 67 7,9% 0,1% Grækenland ,3% 0,1% Øvrige lande ,6% 12% Frankrig Kommercielle overnatningsformer Omsætning 2016 (mio. kr.) Udvikling Andel Hotel ferie ,4% 43% Hotel forretning ,8% 33% Feriecenter 4 +34,9% 1% Camping ,5% 16% Vandrerhjem ,6% 5% Lejet feriehus Lystbåd 1 +25,3% 0% Andre* ,5% 2% I alt ,9% 54% Ikke-kommercielle overnatningsformer I alt ,9% 46% Note: Ikke-kommercielle overnatningsformer indeholder ferie med overnatning i eget eller lånt sommerhus eller hos familie/venner. Desuden indgår endagsturisme. * Indeholder festival, krydstogt og bondegård 0 angiver værdier <0,05 mio. kr. - angiver værdien 0. Kilde: Danmarks Statistik og Turismens Økonomiske betydning i Danmark

22 Markedsforventninger

23 Prognose 2018 VisitDenmark forventer vækst i franske turisters overnatninger i 2018 på 1-3 procent De økonomiske rammebetingelser i Frankrig ser positive ud for 2018, og forudsætningerne for flere franske turister er gode. Med den meget høje vækst i de franske overnatninger i Danmark i det seneste par år på hhv. 15,6 pct. og 8,4 pct. i 2016 og 2017, har udviklingen i Danmark været markant bedre end i resten af Europa. Danmark har altså vundet markedsandele på det franske marked i forhold til vores konkurrenter i Europa i de senere år. Den udvikling ventes ikke at fortsætte i lige så høj grad i Forventninger til 2018: Overnatninger +1-3% BNP +1,8% Privatforbrug +1,9% Ledighed 8,8% VisitDenmark forventer, at væksten fortsætter i 2018, men i et mere afdæmpet tempo på 1-3 pct. Ghita Scharling Sørensen, Markedschef: Høj økonomisk vækst, flere rejser uden for landets egne grænser samt et ekstremt positivt Danmarksbrand tegner lyse udsigter for fortsat flere franske turister i Danmark. En styrket markedsføring af Danmark i Frankrig gennem de sidste 5 år og en gennemsnitlig årlig vækst på over 5 pct. i overnatningerne taler for, at vi også kan forvente stigning i Kilde: VisitDenmark, Tourism Economics og Danmarks Statistik 23

24 Franske overnatninger i det nordeuropæiske konkurrentfelt Franske overnatningstal 2017 (udvikling ) Irland (-5%) Dublin (+45%) Danmark (+97%) København (+131%) Norge (+29%) Oslo (+58%) Finland (+23%) Stor vækst i franske overnatninger København er den nordiske hovedstad, som har suverænt flest franske overnatninger. København står med for i alt 42% af de franske overnatninger i Norden. Storbritannien (+5%) London (+63%) Holland (+45%) Amsterdam (+80%) Tyskland (+45%) Berlin (+98%) Sverige (+17%) Stockholm (+9%) Helsinki (+5%) Danmark har færre franske overnatninger end de andre nordiske lande, men har med en vækst på 97% fra 2008 til 2017 halet godt ind på de nordiske konkurrenter. Som det også kan ses ud fra de konkurrerende landes vækst i franske overnatninger, er potentialet på det franske marked stort. Kilde: Oxford Economics og Danmarks Statistik. Antallet af overnatninger er afrundet. Overnatninger dækker både ophold med ferie og forretning som formål. København dækker København by og omegn. 24

25 Franske overnatninger i de nordeuropæiske hovedstæder Franskmændene bruger primært Danmark til storbyferier Hovedstædernes andel af franske overnatninger i landet i 2017 Syv ud af 10 (69%) af de franske overnatninger i Danmark foregår i København. I de øvrige nordiske lande er det ikke hovedstæderne, som står for flertallet af de franske overnatninger. I Norge står Oslo kun for 17% af det totale antal overnatninger. København (DK) Amsterdam (NL) Dublin (IE) Stockholm (SE) 46% 45% 45% 69% Den høje andel af franske turister i København i forhold til konkurrerende destinationer som f.eks. Holland, Sverige og Irland bekræfter, at der er et uudnyttet potentiale i kyst- og naturferie i Danmark for de franske turister. London (UK) Helsinki (FI) Berlin (DE) Oslo (NO) 27% 22% 19% 17% 69% af de franske turister i Danmark overnatter i København Kilde: Oxford Economics og Danmarks Statistik. København dækker København by og omegn. 25

26 Turister i Danmark

27 Indeks: 2008=100 Udvikling i turisternes overnatninger i Danmark Udvikling i franske overnatninger på forretningsområder Franske overnatninger på forretningsområder De fire storbyer** 221 Kystdanmark* Udv. Kystdanmark* ,3% De fire storbyer** ,4% Kilde: Danmarks Statistik. Overnatningstal er afrundede. * Omfatter kyst-og naturturisme og erhvervsturisme. ** Omfatter storbyturisme og erhvervsturisme. 27

28 Indeks: 2008=100 Kystdanmark Overnatninger i Kystdanmark* Udvikling i franske overnatninger i Kystdanmark Overnatninger Andel af totalen Andel af udenlandske overnatninger 180 Lystbådehavne; 169 Danmark % Udlandet % Tyskland % 72% 160 Hotel; 160 Norge % 9% Sverige % 6% 140 Camping; 139 Holland % 5% Storbritannien % 1% Kina % 0% USA % 0% 120 Feriecenter; 116 Frankrig % 0% 100 Italien % 0% Indien % 0% Udlandet i øvrigt % 6% I alt % 100% 80 Vandrerhjem; Kilde: Danmarks Statistik.* Omfatter kyst- og naturturisme og erhvervsturisme. Overnatningstal er afrundede. ** Grundet ny population fra 2014 i kategorien vandrerhjem forekommer der databrud. Der kan ikke sammenlignes med tal fra før Indeks er her: 2014=

29 Indeks: 2008=100 De fire storbyer Overnatninger i de fire storbyer* Overnatninger Andel af total Danmark % Andel af udenlandske overnatninger Udlandet % 100% Tyskland % 12% Storbritannien % 11% Sverige % 10% Norge % 10% USA % 10% Italien % 4% Holland % 3% Frankrig % 3% Kina % 2% Indien % 1% Udlandet i øvrigt % 33% I alt % 100% København Aarhus Aalborg Odense Danmark Udlandet Storbritannien Norge Tyskland Sverige USA Italien Holland Frankrig Kina Indien ,7 0,2 Udlandet i øvrigt I alt Udvikling i franske overnatninger København; 226 Aarhus; 224 Odense; 121 Aalborg; Kilde: Danmarks Statistik.* Omfatter storbyturisme og erhvervsturisme. Overnatningstal er afrundede. 29

30 Vidensbank om turismen i Danmark www. visitdenmark.dk/analyse Følg os på VisitDenmark Viden & Analyse