Sensorisk kvalitetskontrol i mejeriindustrien
|
|
- Flemming Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sensorisk kvalitetskontrol i mejeriindustrien Birthe Madvig Sørensen, teamleder sensorisk afdeling
2 Hvad er sensorisk analyse? Det er en analysemetode der anvender de menneskelige sanser som måleredskab. Det er de menneskelige sanser der måler forskellen mellem to produkter, intensiteten af en egenskab eller graden af præference for et produkt.
3 Som videnskabelig disciplin er sensorik tværfaglig og beskæftiger sig med menneskets evne til at bedømme produkters egenskaber med de 5 sanser og må derfor kombinere kemisk, statistisk, fysiologisk og psykologisk viden
4 Sensoriske analyser er underlagt samme krav som andre typer af analyser og udføres i henhold til internationale standarder som f.eks. ISO standarder Ved kvalitetskontrol er der tale om kvantitative og objektive analyseresultater med høj reliabilitet og validitet Resultaterne kan reproduceres og analysen udføres under kontrollerede forhold De sensoriske data behandles statistisk og kan suppleres af kemiske og mikrobiologiske analyser
5 Hvorfor bruger vi sensoriske analyser? En kemisk analyse kan eksempelvis måle sukkerindholdet i et produkt, men en sensorisk analyse måler graden af sødhed Derfor giver sensoriske analyser nogle informationer som vi ikke kan opnå ved andre analyser Desuden er de menneskelige sanser utrolig følsomme
6 Ulemper: - mennesket er et meget kompliceret analyseinstrument - vanskeligt af få mennesker til at analysere nøjagtig og præcis - det kan give anledning til varierende og/eller subjektive resultater
7 Fordele: - stor relevans produkterne skal konsumeres af mennesker - lave detektionsgrænser for en del stoffer - god evne til at filtrere uvæsentlig information - stor informationsværdi hurtig og billig som screening - kan være vanskelig at erstatte med en instrumentel metode
8 Syn, lugt og smag
9 Syn Der er milliarder gange forskel på det svageste lys, vi kan skelne (lyset en mørk nat fra meget fjerne stjerner) og det stærkeste lys, vi kan måle. Vi kan skelne en ændring i lysstyrke på blot 1%.
10 Lugt Parfumeeksperter kan skelne og navngive mellem og dufte Kvinder kan ikke skelne flere dufte end mænd, dog er de bedre til at navngive dufte Lugtfølsomheden aftager med alderen og ved 60 års alderen er tærsklerne op til 5 gange højere Sygdom svækker også lugtsansen og giver forhøjede tæskelværdier Lugteceller har en levetid på ca. 30 dage
11 Lugtesanseceller sidder højt oppe i næsen og derfor er det nødvendigt at sniffe godt ind for at opnå maksimal lugtfølsomhed Mennesker har sanseceller i lugtepitelet; til sammenligning har hunde Lugte epitelet sidder tæt på det limbiske system i hjernen som styrer vores følelser Lugte taler derfor ikke til fornuften, men direkte til følelserne
12 Smag I daglig tale bruges ordet smag om det samlede sanseindtryk som maden giver, dvs. både syn, lugt, konsistens, temperatur osv. I denne sammenhæng anvendes ordet smag kun om det, der sanses med smagsløgene på tungen
13 Det er kun muligt at smage stoffer der er opløst i vand Hvis man lægger en sukkerknald på tungen efter at have tørret tungen rigtig godt af med køkkenrulle, smager det overhovedet ikke sødt, før der er kommet spyt nok til at opløse sukkeret
14 Sansecellerne i smagsløgene har en levetid på ca. 10 dage og disse udskiftes løbende Det vil sige efter en kraftig influenza, som kan ødelægge smagscellerne, varer det cirka 10 dage før den fulde smagssans er tilbage
15 Smag deles op i fire grundsmage; Surt, sødt, salt og bittert. I mælk stammer den søde smag fra laktose, den salte fra mineraler og den sure fra organiske syrer som mælkesyre og citronsyre. Følsomheden er fordelt på tungen således at spidsen er mest følsom for sødt, siderne for salt, siderne længere tilbage for surt og roden for bittert Grænserne er ikke skarpe, og man kan smage alle fire dele overalt på tungen undtagen i midten, hvor følsomheden er meget lav.
16
17 Den tid der går fra smagsløgene kommer i kontakt med et smagsstof og til det registreres af smageren er ca. 0,25 sekund for salt, - 0,5 sekund sødt og surt og 1 sekund for bitter De fire grundsmage kan ikke lugtes; hvis du for eksempel putter sukker i et glas vand, så kan det ikke lugtes
18 Tærskelværdier Detektionstærsklen Den stimulering vi lige akkurat kan opfatte, eksempelvis lyset fra en fjern stjerne Genkendelsestærsklen Den stimulering der skal til før vi kan genkende og navngive en smag Differenstærsklen Den ændring i styrke der skal til før vi kan opfatte en ændring i stimuleringen (25-30% for smag og lugt)
19 Tilsætningsstoffer som eksempelvis konserveringsmidler skal være under detektionsgrænsen hvorimod smagsstoffer som eksempelvis hindbærsmag i marmelade skal være over genkendelsestærskelen Der findes ingen faste tærskelværdier for hverken detektion eller genkendelse af de fire grundsmage, men tærsklerne stiger generelt i rækkefølgen bitter-surt-salt-sødt således at der skal højere koncentrationer til af sødt end af bitter før vi kan smage det
20 Vigtige regler ved smagning Hele tunge og gane skal være i kontakt med prøven Smagningen skal foregå så længe at alle smagsstoffer kommer i kontakt med smagscellerne Tilstrækkelig spytsekretion for at opløse smagskomponenter Efter stærkt smagende prøver eller prøver med grove smagsfejl bør munden skylles
21 Adaption Sansetærskelen for lugt og smag bliver højere når vi udsættes for en stimulering over længere tid Det er fordi der sker tilvænning i sansenerverne som derfor sender færre impulser af sted til hjernen
22 Adaption ses for eksempel hvis vi opholder os på steder med stærk lugt. En tilvænning vil efter et stykke tid resultere i, at vi opfatter lugten som mindre kraftig Det samme er tilfældet med en stærk smag i eksempelvis tyggegummi. Uanset hvor meget smagsstof der er i tyggegummiet, så vil det efter kort tid ikke længere smage af noget.
23 Restitutionen, dvs. den tid det tager før vi igen kan smage eller lugte ved samme lave koncentration som før, afhænger af hvor kraftig og hvor længe stimuleringen har varet Normalt vil en pause på 1 minut for smag og 2 minutter for lugt være nok for at genvinde sin følsomhed overfor stimuleringen
24 Temperatur har indflydelse på vores tærskelværdi for grundsmagene Tærskelen for salt og bittert stiger med temperaturen mens det modsatte er tilfældet for sødt Tærskelen for surt er nogenlunde stabil uanset temperatur Det betyder at ved sammensætninger af forskellige smage vil den dominerende smag afhænge af temperaturen Prøv at sammenligne smagen af en kold rødvin med en tempereret rødvin
25 Hvis en flødeis og en yoghurt indeholder lige meget sukker, så vil temperaturforskellen resultere i, at yoghurten bliver opfattet som mere sød
26 Grundsmagene påvirker hinanden Her er et par eksempler på, hvordan grundsmagene kan påvirke hinanden Bitter smag bliver mindre tydelig kombineret med sukker (kaffe med sukker smager mindre bittert end kaffe uden sukker) Salt dæmper bittert Salt smag kan virke dæmpende på den søde smag (f.eks. i saltlakrids) Sur smag forstærker bitterhed (f.eks. kan en sur grape virke meget skarp i smagen) Sød smag afdæmper den sure smag (typisk eddikesyltede frugter og grøntsager)
27 Anvendelsesområder for sensorisk analyse: Produktudvikling produktforbedring/-optimering kvalitetskontrol råvarekontrol proceskontrol færdigvarekontrol markedsføringsundersøgelse
28 Analytiske metoder: Forskelstest Rangordning Beskrivende test Pointmetoden Forbrugertest
29 Den sensoriske afdeling hos Eurofins Steins benytter sig af mange metoder; Kvalitetskontrol vha. 15 pointskala (Lurpak, BGB oste) (deskriptiv test) -Her anvendes eksterne og interne, trænede dommere Forbrugerundersøgelser (affektiv test) -Her anvendes eksternt rekrutterede forbrugere uden træning Forskelstest - vi er akkrediterede til triangeltest som anvendes til blandt andet test for afsmag fra emballage Kvalitetskontrol som accept af kvalitet - Her bruges en grovere pointskala hvor resultatet formidles som tilfredsstillende, acceptabel eller uacceptabel kvalitet af prøven
30 Faktorer af betydning ved sensorisk analyse
31 Bedømmelseslokalet Dommere udvælgelse, test, godkendelse og evaluering Prøve håndtering (opbevaring, forberedelse, kodning)
32 Bedømmelseslokalet farver lys temperatur luftfugtighed lugt støj adskilt fra prøveforberedelse placering af dommere i forhold til hverandre
33
34 Fra ISO 8589:2007
35 Et lille uddrag fra ISO 8589:2007 temperatur: o C, men er produktafhængigt farve i bokse: lys grå, gerne mellem farvenuancerne NCS S1002Y-S3002Y Lys: ensartet og skyggefrit, gerne med en farvetemperatur på mellem K (svarende til nordisk dagslys) og lysintensitet på mellem LUX
36 Dommerne Udvælgelse oplæring test godkendelse kontinuerlig test og bedømmelse
37 Faktorer som påvirker dommernes evne til bedømmelse Motivation koncentrationsevne tærskelværdi alder køn tid stress helbredstilstand grad af mæthed tidspunkt humør omgivelser
38 Instruks til dommere Undgå brug af stærk parfume deodorant m.m. Undgå at indtage et større måltid umiddelbart før bedømmelse Undgå stærkt smagende pastiller tyggegummi m.m. umiddelbart før bedømmelse Undgå rygning umiddelbart før bedømmelse Mød til bedømmelsen på aftalt tidspunkt Ved sygdom meld afbud til panelleder undgå kommentarer og unødig samtale under bedømmelsen
39 Bedømmelse af samme prøver flere gange Ved statistisk behandling af dobbeltbestemmelser kan vurderes i hvor høj grad en dommer kan reproducere egne resultater. En forsigtig dommer med en relativ lav standardafvigelse er ikke uden videre et sikkert mål for dygtighed. En dommer der kun bruger en mindre del af pointskalaen har større mulighed for at opnå en lille standardafvigelse en den dommer der bevæger sig over hele pointskalaen. Er en dommers resultater for prøver med forskellig kvalitetsniveau ret ens kan en lav standardafvigelse tyde på en god evne til at gentage bedømmelsesresultater men en ringe evne til at adskille prøve med forskellig kvalitetsniveau
40 Kontrol med dommere Beregning af den enkelte dommers gennemsnit i forhold til panelets gennemsnit. Ved statistisk behandling kan vurderes i hvor høj grad en dommer er i stand til at følge niveauet. En dommer bør efter et vist antal bedømmelse opnå gennemsnit der ligger både ligger over og under gennemsnit af panelets gennemsnit
41 Prøverne Udtagning Tilberedning (kodning m.m.) Servering (temperatur, rækkefølge m.m.) Antal
42 Pointmetoden
43 Pointmetoden Kræver en produktspecifikation Fejlnomenklatur der beskriver afvigelser Trænede dommere der kender produkterne som bedømmes Skala: Forskellige muligheder I Danmark anvendes normalt 15 skala ved bedømmelse af mejeriprodukter
44 Skala fra ISO :2009 Points Verbal description 5 no deviation from pre-established sensory specification 4 minimal deviation from pre-established sensory specification 3 noticeable deviation from pre-established sensory specification 2 considerable deviation from pre-established sensory specification 1 very considerable deviation from pre-established sensory specification
45 Skala eksempler ISO 4121:1987
46 Points værdierne Anvendt på egenskaberne Anvendt på hovedkarakteren Virkelig godt Fremragende Godt Virkelig god kvalitet Tilfredstillende God kvalitet 9 Fejlbemærkning skal anføres. Fejlen er af mild grad Acceptabel kvalitet Tydelig fejl,der kan skade produktets omdømme Grovere fejl, der vil skade produktet Underkendt som mærkevarekvalitet Stærk fejlbehæftet Meget grove fejl Uacceptabel kvalitet Uacceptable fejl Afvises
47 Eksempel på produktspecifikation fra ISO 4121 score attribute Color Odour Texture 9 strongly green, uniform completely characteristic, pure very tender, very juicy, uniform 8 strongly green, nearly uniform characteristic, pure tender, juicy, nearly uniform 7 green, still uniform still characteristic, pure still tender, still juicy, still uniform 6 slightly too light or slightly too dark green slightly flat, slightly pungent, tart somewhat soft, hard, midly dry, floury, watery, non-uniform 5 noticeably discoloured (olive green, yellowish, brownish, with spots), noticeable non-uniform flat, pungent, tart soft, hard, dry, floury, fibrous, stringy 4 markdly discoloured (olive green, yellow, brown, markdly soft, hard, dry, floury, fibrous, markdly pungent, tart with spots) stringy 3 strongly discoloured, with many spots strongly changed mashy, tough, fibrous, stringy 2 very strongly discoloured very strongly changed strongly mashy, tough, fibrous, stringy 1 completely changed completely changed completely changed
48 SMØR Udseende: Smørrets snitflade skal fremtræde som en tæt homogen flade med et let matblankt skær. Uanset eventuelle krav om specielle grænseværdier for farvetonen i smørtyperne, må farvetonen ikke påvirke karaktergivningen. Konsistens: Smør skal ved bedømmelsestemperaturen (13,0 C) være moderat fast, smidig og have en god skærefasthed, være sammenhængende og smørbar samt smelte let i munden uden at virke fedtet. Hårdhedstallet skal være mellem 62 og 72 enheder. Lugt og smag: Syrnet smør skal have en ren, aromatisk, syrlig lugt og smag. Usyrnet smørs lugt og smag skal være helt neutral, evt. med en svag antydning af kogt lugt. Smagen skal være en ren, mild flødesmag evt. med en svag kogt smag, som i eftersmagen aftager i styrke. Saltsmagen i saltet smør skal svare til den for typen karakteristiske. Saltsmagen skal altid aftage i styrke.
49 Beskrivelse af Danbo Ydre fast skorpe med kitlag. Osten kan også være coated. Farve hvidlig eller (elfenbensfarvet) til lys gullig. Bygning få til mange ensartet fordelte, jævnt runde huller af størrelse som ærter, for det mest op til 10 mm i diameter, evt. Med spalteformede åbninger. Hvis smagstilsætning er anvendt, vil der gennemgående være flere mindre huller af helt regelmæssig form. Konsistens en smidig og blød, men stadig skærbar konsistens. Lugt og smag mild, let syrlig, aromatisk og karakteristisk smag fra kitmodningen. Ved stigende alder bliver lugt og smag mere udpræget. Hvis kommen er tilsat, skal ostens lugt eller smag være karakteriseret af tilsætningen.
50 Eksempel på hvordan et sensorisk analyseresultat understøttes af andre analyser Sensorik: LØBENR. ANLÆGSNAVN PRODUKTTYPE PAKNING HOLD.DATO BATCH UDSEENDE KONSISTENS LUGT OG SMAG HOVEDKARAKTER Mejeri 3 syrnet saltet 250 g detailpak XXXX 12,3 9,5 hård 9,5 afsmag, fad 10, Mejeri 2 syrnet saltet 250 g detailpak XXXX 8,5 hullet 12,0 9,3 afsmag, gammel 10,0 Kemi: LØBENR. ANLÆGSNAVN PRODUKTTYPE PAKNING HOLD.DATO BATCH VAND SALT ph SYREGRAD HÅRDHED IODTAL COLI/G Mejeri 3 syrnet saltet 250 g detailpak XXXX 15,9 0,7 5,4 0, ,6 < Mejeri 2 syrnet saltet 250 g detailpak XXXX 16,0 1,0 5,3 0, ,0 < 10
51 Eksempel på hvordan et sensorisk analyseresultat understøttes af andre analyser
52 Sensorik som screening eller detektiv: Vandet kan skyldes forfalskning, kan måles vha. frysepunkt eller massefylde/densitet Sur kan skyldes for højt indhold af mælkesyre, måles vha. ph eller titrering Blåsur yoghurtagtig smag, skyldes citronsyreforgæring Kogt smag kan skyldes for kraftig varmebehandling, H 2 S (svovl) Harsk kan skyldes luftblanding, mekanisk behandling eller temperatur, optræder ved høj syregrad Fodersmag kan skyldes overgang af stoffer fra foderet til mælken, f.eks. kålroer Tællet- kan skyldes iltning og lys, kaldes også solsmag, kan måles ved peroxidtal Branket skyldes langvarig varmebehandling, maillards reaktion (karamelsmag) Kemikaliesmag (NaOH) kan skyldes utilstrækkelig skylning af anlæg efter rengøring Kemikaliesmag (Brintoverilte) kan skyldes utilstrækkelig skylning af anlæg efter rengøring
53 Fastsættelse af holdbarhed af fødevarer
54 Hvad er kvalitet? Kvalitet er en æstetisk standard for et produkt, normalt sat af erfarne forbrugere
55
56 Et kvalitetsprodukt er altså et produkt, der lever op til forbrugernes forventninger Desværre er det de færreste fødevarer, der bliver bedre med alderen og dermed falder den sensoriske kvalitet i takt med at produktet bliver ældre
57 Ændringer i den sensoriske kvalitet sker gradvist og kan inddeles i faser; Netop erkendbar ændring. Her vil produktet stadig være acceptabelt for langt de fleste forbrugere, især efter at det er blevet tilberedt Usælgeligt. Efterhånden som ændringerne skrider frem, vil færre og færre forbrugere kunne acceptere kvaliteten, og produktet bliver til sidst usælgeligt Uegnet til menneskeføde. Når størstedelen af forbrugerne finder produktets kvalitet uacceptabelt, så er det blevet uegnet til menneskeføde. Det samme gælder også hvis produktet er blevet sundhedsskadeligt.
58 Årsagen til sensoriske kvalitetsforringelser i fødevarer kan skyldes fysiske, kemiske eller mikrobielle forhold Hvilket af disse forhold der er hovedårsagen til kvalitetsforringelsen - og dermed fastsætter holdbarheden afhænger af fødevarens sammensætning. Det vil dog oftest være de mikrobielle forhold der gør sig gældende først
59 Ændringer i den sensoriske kvalitet sker gradvist og kan inddeles i faser;
60 men tænk på daggammelt, tørt brød med sej skorpe. Det er jo ikke fordi der er fordampet store mængder vand eller fordi der vokser store mængder bakterier på brødet. Kemisk og mikrobiologisk er produktet tilfredsstillende, men den sensoriske kvalitet er væsentlig forringet blev mælken udsat for sollys? Det ses ikke i fedtprocenten eller i de mikrobiologiske analyser Men det kan smages
61 Omvendt kan der også være ændringer i fødevaren, som ikke umiddelbart kan ses eller smages, men som kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren, hvorfor det er vigtigt at supplere sensoriske analyser med andre analyser
62 Hvor langt ned af point skalaen skal dit produkt bevæge sig før det har overskredet den fastsatte holdbarhed? score attribute Color Odour Texture 9 strongly green, uniform completely characteristic, pure very tender, very juicy, uniform 8 strongly green, nearly uniform characteristic, pure tender, juicy, nearly uniform 7 green, still uniform still characteristic, pure still tender, still juicy, still uniform 6 slightly too light or slightly too dark green slightly flat, slightly pungent, tart somewhat soft, hard, midly dry, floury, watery, non-uniform 5 noticeably discoloured (olive green, yellowish, brownish, with spots), noticeable non-uniform flat, pungent, tart soft, hard, dry, floury, fibrous, stringy 4 markdly discoloured (olive green, yellow, brown, markdly soft, hard, dry, floury, fibrous, markdly pungent, tart with spots) stringy 3 strongly discoloured, with many spots strongly changed mashy, tough, fibrous, stringy 2 very strongly discoloured very strongly changed strongly mashy, tough, fibrous, stringy 1 completely changed completely changed completely changed
63 Eksempel på holdbarhedskurve
64 Eksempel på holdbarhedskurve
65 Holdbarheden på dit kvalitetsprodukt må derfor udløbe inden den sensoriske, fysiske, kemiske og/eller mikrobielle kurve når det punkt, du (læs: forbrugeren) har sat som det laveste niveau, der kan accepteres
Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv
Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv Birthe Madvig Sørensen, teamleder sensorisk afdeling Udgangspunkt Udgangspunktet er kvalitetskontrol af Lurpak produkter - Sensorisk kontrol på 15 points
Læs mereKredsudstilling Dommervejledning og produktvejledninger for. Blandingsprodukter og blended ghee
Dommervejledning og produktvejledninger for Blandingsprodukter og blended ghee Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 2 Karakterskalaens definition... 3 Definition af karakterskala...
Læs mereKredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Dessertost
Dommervejledning for Dessertost Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 3 Karakterskalaens definition... 4 Definition af karakterskala... 4 Vægtningstabel... 4 Liste over fejlbemærkninger...
Læs mereFødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent
Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i
Læs mereInternational FOOD Contest Dommervejledning og produktbeskrivelser for. Smør og ghee
Dommervejledning og produktbeskrivelser for Smør og ghee Indholdsfortegnelse Forord... 2 Dommerbelæring... 3 Dommeren... 3 Holdlederen... 3 Karakterskalaens definition... 4 Definition af karakterskala...
Læs mereFORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING
ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er
Læs mereFriskost, flødeost, smelteost
Dommervejledning for Friskost, flødeost, smelteost Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 3 Karakterskalaens definition... 4 Definition af karakterskala... 4 Vægtningstabel...
Læs mereSensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Læs mereVarespecifikation for DANABLU
Varespecifikation for DANABLU BGB 1. Navn Danablu 50+ eller Danablu 60+ (afhængig af fedtindholdet) 2. Beskrivelse af DANABLU Skimmelost, fuldfed eller ekstra fuldfed, halvfast til blød, blåskimmelmodnet,
Læs mereDu udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse
124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og
Læs mere1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE
1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling Helene Hausner PhD, KU-LIFE Dagens program Lidt om mig selv 1. Session Sanserne, kort fortalt Udvikling af sanserne i fostertilstanden Hvad sanser det
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs merePræsentation v. det uformelle fødevarenetværksmøde 9. oktober i Slagelse/Jannie Vestergaard
Skræddersyede sensoriske løsninger til småskalaproducenter Jannie, phd Institut for Fødevarevidenskab Sensorisk Videnskab Tlf. 3533 3199 E-mail: jve@life.ku.dk ID-NORFOOD hjemmeside: www.id-norfood.life.ku.dk
Læs mereLæsemateriale. Spis med sanserne
BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,
Læs mereVarespecifikation for Danbo
Varespecifikation for Danbo 1. Navn Danbo 2. Beskrivelse af Danbo Modnet fast ost, tilvirket af mælk af bovin oprindelse. Mælk og mælkeprodukter af anden animalsk oprindelse er ikke tilladt. 2.1 Sammensætning
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereBlindsmagsprøvning af ufiltrerede æblejuicer/moster. Dommerpanel: 13 studerende fra Århus, i alderen 20-26 år Dato for smagning: 11.
20. april 2009 Blindsmagsprøvning af ufiltrerede æblejuicer/moster. Dommerpanel: 13 studerende fra Århus, i alderen 20-26 år Dato for smagning: 11. april 2009 Testede produkter: Cirli Æblemost Cox Æblemost
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereEt rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as
Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereInnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion
InnovaConsult Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Vinterraps Nordens olivenolie Kan man differentiere rapsolie via smagen? Hvordan opstår smagen af rapsolie?
Læs mereProcedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs mereIkke bare sukker. I Danmark bliver der særligt dyrket sukkerroer på Sydvestsjælland, Lolland og Faster. Side 1 af 11 Skoleskabet.
Ikke bare sukker Sukker er ikke bare sukker. Sukker er faktisk rigtig mange forskellige ting. Billedet ovenover er bare et lille udsnit af det sukker vi bruger mest i Danmark. Sukker er en fællesbetegnelse
Læs mereSanserne og sensorik
BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,
Læs mereKredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Konsummælksprodukter
Dommervejledning for Konsummælksprodukter Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 3 Dommeren... 3 Holdlederen... 4 Karakterskalaens definition... 5 Definition af karakterskala... 5 Liste over fejlbemærkninger...
Læs mereMad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links
Læs mereVores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed
Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage
Læs mereøkologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede
Opgave 7. Undersøg gulerodens holdbarhed Scan koden, eller læs på gocook.dk/leksikon, hvordan gulerødder, pastinak og rødbeder skal opbevares, og hvor lang tid de kan holde sig. Noter i skemaet: Rodfrugt
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs meremaden måltider med matematisk opmærksomhed
fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereFritureguiden. 10 gode råd til bedre friturestegning
Fritureguiden 10 gode råd til bedre friturestegning Mad og olie i forholdet 1:10 Ryst olien grundigt af Salt til sidst Så er der serveret Den optimale friturestegning Ved at følge nogle helt enkle råd
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh
Læs mereSensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet.
Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Produktoptimering ændringer af råvarer, processer osv. Produktudvikling. Markedsføring. Parametre der vurderes
Læs mereKredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Skimmelost
Dommervejledning for Skimmelost Rev. 1. juni 2015 Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 3 Fællesbedømmelse... 3 Karakterskalaens definition... 5 Definition af karakterskala...
Læs mereGul ost og specialost
Dommervejledning for Gul ost og specialost Indholdsfortegnelse Forord... 3 Dommerbelæring... 4 Dommeren... 4 Holdlederen... 5 Fællesbedømmelse... 5 Karakterskalaens definition... 7 Definition af karakterskala...
Læs mereIndhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12
smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs merePrivat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter
Privat Tæpper Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Vedligeholdelse Tæpper korrekt vedligeholdelse giver størst udbytte Tæpper har en lang række gode egenskaber, der bedst bliver bevaret, hvis
Læs mereØkonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris
Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereMål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.
rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig
Læs mereMælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder
Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Jannie S. Vestergaard, phd Sensorisk Videnskab Dias 1 Sensorik en sensitiv og præcis måleteknik Trænet panel med 8-10 dommere, som bliver specifikt og målrettet
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereVarespecifikation for Havarti
Varespecifikation for Havarti 1. Navn Havarti 2. Beskrivelse af Havarti Modnet fast ost, tilvirket af mælk af bovin oprindelse. Mælk og mælkeprodukter af anden animalsk oprindelse er ikke tilladt. 2.1
Læs mereTandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk
Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereKombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder
INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.
Læs mereVÆRD AT VIDE OM TÆNDER
VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13 18 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereTomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).
YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereØKO OSTE SORTIMENT. Hedeagergård Danbo u/kommen, ØKO 45+/26% Kølevare Vægt pr. stk. ca. 8 kg. (vare nr. 6599)
Hedeagergård Danbo u/kommen, ØKO Vægt pr. stk. ca. 8 kg. (vare nr. 6599) Blue Ocean, ØKO 60+/32% Vægt pr. stk. ca. 2 kg. (vare nr. 6598) Kornblomst Blå Thise ØKO 60+/32% Vægt pr. stk. ca. 3 kg. (vare nr.
Læs mereDesign dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af
Design dit måltid Smage Få energi Hygge Sanse Blive mæt Snakke Lade op Slappe af I skal bruge 1 Sanse- og smagskittet (fælles i klassen) Gruppens planche og klassens planche En hjerne til at tænke jer
Læs mereTemadag i kernefrugt den 2. februar 2011
Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING ( EF) Nr. 1854/96 af 26. september 1996
27. 9. 96 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 246/ 5 KOMMISSIONENS FORORDNING ( EF) Nr. 1854/96 af 26. september 1996 om opstilling af en liste over referencemetoder til analyse og kvalitetsvurdering
Læs mereEksempel på eksamenssæt. Fra eksamen, foråret 2015
Navn: Forbeholdt eksaminator Tilladte hjælpemidler: Nyeste stilartsdefinitioner (udleveres på dagen) Kuglepen Point teori : af 100 Point smagning : af 100 Det kræver min. 75 points ud af 100 for at bestå
Læs mereViden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor
om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereSalt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami
Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte
Læs mereKredsudstilling 2016. Dommervejledning og produktbeskrivelser for. Smør og ghee
Dommervejledning og produktbeskrivelser for Smør og ghee Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 2 Karakterskalaens definition... 3 Definition af karakterskala... 3 Liste over
Læs mereRapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig
Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereSmag for Kartoffel. Elevhæfte
Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,
Læs mereFordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.
Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare
Læs mereKvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen
Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Fra bogen: Konserveringsteknik, bind 1 Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen 2. udgave 2004, kapitel 1 1. e-bogskapitel 2013 Samfundslitteratur, 2004 Omslag og sats: SL
Læs mereSlutfedning af kødkvægstyrekalve
Slutfedning af kødkvægstyrekalve Lektor Margrethe Therkildsen, AU Specialkonsulent Per Spleth, SEGES Teknisk Konsulent Tanja Jaedeke, Teknologisk Institut KVÆGKONGRES 2018 Smagen af godt oksekød samarbejdsprojekt
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereSukkerets funktionelle egenskaber
Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller
Læs mereHvordan passer du din surdej?
Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt
Læs mereHvad betyder kodenummeret på emballagen?;
Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en
Læs mereRapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereSNEHOLT & NILSEN A/S
EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereTest af paneret og frossen fisk
Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereKulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1
Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1 SÅDAN GØR DU På de følgende sider bliver du guidet gennem 6 + 1 kulinariske succesfaktorer, som vil hjælpe dig til at foretage sensoriske vurderinger af mad og måltider.
Læs mereInnovaConsult. Der er penge i god smag - Whisky Januar 2015. Når innovation og smag er en passion
InnovaConsult Der er penge i god smag - Whisky Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Der er penge i god smag; Whisky Hvornår er der penge i god smag Hvad sker der med smag når man fermenterer
Læs mereSundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund
Sundhed og livsstil Fysioterapeut Janni Langelund Hvad er sundhed for jer? Generel Sundhed "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller
Læs mereHvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?
Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereTeknisk Gymnasium Silkeborg - Arla Produktion af mejeriprodukter. Smil(e) Workshop d. 17.april i NVH
Teknisk Gymnasium Silkeborg - Arla Produktion af mejeriprodukter Smil(e) Workshop d. 17.april i NVH Disposition Overordnet præsentation af projektets dele Præsentation af PLS-forløb og besøg på Arla, Rødkærsbro
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereagurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mere