Lige i natten. - En pjece om et fair natteliv uden diskrimination

Transkript

1 Lige i natten - En pjece om et fair natteliv uden diskrimination

2 Lige i natten - En pjece om et fair natteliv uden diskrimination Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2018 Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Redaktør: Morten Spies Tekst: Kathrine Sørensen Layout: Jacob Bruun, Trykkeriet Foto: Cololurbox Tryk: Trykkeriet EAN: KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade København 2

3 Introduktion Charter for et fair natteliv uden diskrimination Hvad er diskrimination? Centrale begreber om diskrimination Lovgivning på området Afgørelser i Ligebehandlingsnævnet Køn medhold til klager Etnicitet ej medhold til klager Etnicitet medhold til klager Håndtering af anklager om diskrimination Bortvisning Afvisning

4 Introduktion Formålet med denne håndbog er at give det københavnske natteliv en introduktion til, hvordan diskrimination i nattelivet kan forebygges. Til gavn for gæsterne og branchen. Håndbogen er udarbejdet som en del af København Kommunes indsats for et trygt natteliv. Indsatsen har til formål at modvirke diskrimination på baggrund af køn, race, etnicitet, religion, handicap, alder, seksuel orientering, national oprindelse, politisk overbevisning og social baggrund. Indsatsen bygger på et samarbejde mellem Københavns Kommune, Horesta, DRC og en række natklubber og barer, der i 2017 har underskrevet Københavns Charter for et fair natteliv uden diskrimination. 4

5 Det skal være trygt at gå i byen i København. Derfor er der mange steder, som har regelsæt for god opførsel. Mange steder har også en dresscode med kriterier for gæsters påklædning. Det er der ikke noget galt i. Problemet opstår, når regelsættet eller dresscoden bliver uigennemskuelig for gæsterne, eller hvis det bliver brugt som et alibi for at forskelsbehandle af usaglige grunde. Parterne i trygt natteliv -samarbejdet er enige om, at diskrimination i nattelivet er uacceptabelt. Samtidig viser tal fra Københavns Kommunes undersøgelse om medborgerskab, at nattelivet er det sted, hvor unge københavnere hyppigst oplever diskrimination: Blandt de unge, der har oplevet diskrimination, har 50 % oplevet det i nattelivet. Nattelivet rummer konflikter. Selv afvisninger, som sker på et gennemsigtigt og sagligt grundlag, kan opleves som uretfærdige. Afviste gæster kan sagtens føle sig diskrimineret, uden at der rent faktisk er tale om diskrimination. Det kan være legitime hensyn til sikkerhed og dresscode, der gør sig gældende, når gæster bliver afvist eller bedt om at forlade et sted. Men det er vigtigt, at saglige hensyn formidles til gæsten, så vedkommende ikke fejlfortolker hændelsen. Samtidigt er det helt afgørende, at medarbejdere i nattelivet ikke handler baseret på fordomme om bestemte personer eller grupper. Fortsat oplysning til gæster og personale i nattelivet er nødvendigt god læselyst! 5

6 1. Charter for et fair natteliv uden diskrimination 1. Fair indgang: Ligebehandling af gæster Restauratørerne lever af at skabe en særlig stemning og atmosfære. Dér spiller gæsterne, deres påklædning og adfærd en central rolle, og restauratørerne har også lovmæssig hjemmel til selv at bestemme, hvem der får adgang til deres restauration, men hverken restauratører eller klubber må udøve ulovlig forskelsbehandling. Underskriverne forpligter sig på ikke at udøve uretmæssig forskelsbehandling og sortering af potentielle gæster på baggrund af køn, race, etnicitet, religion, handicap, alder, seksuel orientering, national oprindelse, politisk overbevisning eller social baggrund. 2. Fair regler: Tydelig information om regler for indgang Restauratører kan lave særlige retningslinjer for eksempelvis påklædning, hvis de ønsker at skabe en særlig stemning. Såfremt man som underskriver har regler eller retningslinjer for, hvem der kan få adgang til restaurationen, forpligter underskriverne sig til at gøre disse let tilgængelige. Det kan eksempelvis ske ved opsætning af skilt/plakat med retningslinjerne foran selve restaurationen, eller det kan fremgå tydeligt af restaurationens hjemmeside og profil på sociale medier. 6

7 3. Fair arbejde - Instruktion af sikkerhedspersonale: Sikkerhedspersonalet er afgørende for, at København kan have et trygt og velfungerende natteliv for både restauratører og gæster. Underskriverne forpligter sig derfor til at sikre sig, at sikkerhedspersonalet, de engagerer, forstår charteret og at manglende efterlevelse kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. Endvidere forpligter underskriverne sig til at gøre en skærpet indsats over for grænseoverskridende adfærd gæsterne imellem. 4. Fair dialog - Tilmelding til dialog-app: En afvisning kan være ubehagelig, især hvis man oplever, at den sker på et urimeligt grundlag. I mange tilfælde vil en grundigere forklaring på afvisningen gøre en stor positiv forskel, men det er ikke altid noget, som sikkerhedspersonalet har tid og mulighed for i den konkrete situation. Underskriverne forpligter sig til at tilbyde afviste mv. muligheden for efterfølgende at komme i dialog med restaurationen gennem Dialogappen (Stemplet). Dette er ikke en substitut for en politianmeldelse, som fortsat er den korrekte kanal i tilfælde af, at man mener, at man er udsat for en overtrædelse af lovgivningen. 7

8 2. Hvad er diskrimination? Diskrimination kan defineres som usaglig forskelsbehandling, som medfører, at en person får en ringere behandling end andre. Forskelsbehandling som udelukker eller begrænser personers deltagelse på grund af vedkommendes køn, race, etnicitet, religion, handicap, alder, seksuel orientering, national oprindelse, politisk overbevisning eller social baggrund er således ikke sagligt i medfør af Københavns Charter for et fair og trygt natteliv. Saglige formål kan derimod være transparente krav om en særlig påklædning. 8

9 2.1 Centrale begreber om diskrimination Direkte diskrimination Når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation pga. vedkommendes handicap, køn, etnicitet, seksuelle orientering mv. Det betyder, at man overtræder loven, hvis man behandler en person ringere på baggrund af en eller flere af disse grunde. Eksempel: En blind person person afvises i køen til en bar, imens en person med samme påklædning, attitude, alder mv. bliver lukket ind Indirekte diskrimination Når en tilsyneladende neutral betingelse stiller personer med handicap, køn, anden seksuel overbevisning, etnicitet mv. ringere end andre. I princippet er det betingelser, som gælder alle, men som i realiteten kun rammer bestemte grupper af mennesker Eksempel: Stilet-rabat på natklub (en betingelse som gælder alle, men som hovedsageligt udelukker mænd fra at opnå rabat) Oplevet diskrimination Kan være situationer, som henhører under diskriminationslovgivningen, men det kan også være situationer, som ligger udenfor de juridiske definitioner af diskrimination. Oplevet diskrimination kan derfor være lovstridig, men er det ikke nødvendigvis. Eksempel: En person med anden etnicitet end dansk afvises i køen til et diskotek pga. påklædning som strider mod natklubbens reglement; alle gæster, som ikke overholder en bestemt dresscode, afvises konsekvent, men den afviste oplever, at afvisningen skyldes etnicitet. 9

10 3. Lovgivning på området Uden for arbejdsmarkedet gælder der et generelt forbud mod forskelsbehandling på enkelte kriterier, herunder handicap, køn, race og etnisk oprindelse. Inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed gælder endvidere et strafpålagt forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, national oprindelse, tro og seksuel orientering i forbindelse med betjening og adgang til steder, der er åbne for almenheden. De centrale love er Lov om etnisk ligebehandling, Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., Lov om ligestilling af mænd og kvinder samt Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. I medfør af Hotel- og Restaurationsloven har værten, herunder dørmænd mv., samtidig pligt til at sikre, at regler om alder, adfærd, karantæne mv. bliver overholdt. 10

11 11

12 4. Afgørelser i Ligebehandlingsnævnet Det kan være vanskeligt at opstille en liste over, hvornår hensyn er saglige eller usaglige. Vurderingen afhænger af den konkrete sag. På de følgende sider fremhæves nogle eksempler fra Ligebehandlingsnævnet, hvor klagere har fået behandlet sager om afvisninger i nattelivet. 12

13 4.1 Eksempel 1: Adgangsbegrænsning Køn Afgørelse: Medhold År for udstedelse: 2017 Klager, som er en mand, forsøgte at komme ind på Bar X sammen med fire mandlige venner, men blev afvist ved døren. Senere samme dag skrev klager følgende besked til Bar X på facebook: Jeg blev, sammen med fire venner, i går afvist i døren med ordene find nogle piger så kan I komme ind. Det er en fuldstændig uacceptabel måde at behandle gæster på! Mvh, [klager] Klager modtog følgende svar fra Bar X s barchef: Hej [klager]. Det er klart det er uacceptabelt, og jeg skal selvfølgelig nok tage en snak om episoden med mine dørmænd, så det ikke sker igen. Håber i havde en god aften alligevel. Mvh [Barchef] På baggrund af Facebook- korrespondancen med barchefen, der understøttede mandens forklaring, var der påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn. Baren kunne med sin senere begrundelse og mere generelle oplysninger om sin politik ikke løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. 13

14 4.2 Eksempel 2 : Adgangsbegrænsning etnicitet Afgørelse: Ej Medhold År for udstedelse: 2016 Klager, der er af anden etnisk herkomst end dansk, blev afvist ved indgangen til en natklub. Klager oplevede, at fire andre gæster bag ham i køen blev lukket ind, fordi de kendte en fra natklubben, og følte derfor, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Med henvisning til natklubbens overordnede retningslinjer forklarede indklager, at sikkerhedspersonalet skal vurdere deres kunder efter forhold som postnummer, adfærd og påklædning. Klager blev ifølge indklager afvist, fordi pågældende kom fra et postnummer, som ikke er den by, hvori natklubben ligger, og at der ikke var tale om diskrimination. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han var blevet afvist ved indgangen til natklubben på grund af sin etniske oprindelse. 14

15 4.3 Eksempel 3: Adgangsbegrænsning - etnicitet Afgørelse: Medhold År for udstedelse: 2016 En lettisk statsborger blev afvist i døren til en natklub. Klager kommunikerede på engelsk i køen og foreviste på forlangende sit lettiske identitetskort, der imidlertid blev afvist som gyldig identifikation. Klager havde oplyst, at dørmanden direkte adspurgt sagde, at klubben ikke tillod folk fra udlandet at komme ind. Klager blev som den eneste i selskabet bedt om at vise sit gule sygesikringsbevis, der udstedes til alle med bopæl i Danmark, for at opnå adgang til stedet. Klager havde på den baggrund påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. 15

16 5. Håndtering af anklager om diskrimination På de følgende sider gives nogle eksempler på, hvordan sikkerhedskontrollen kan håndtere konflikter i nattelivet på en hensigtsmæssig måde 16

17 5.1 Eksempel 1: Håndtering af anklager om diskrimination ved afvisning af gæster i forbindelse med adgangskontrol Situationen kan være, at du i forbindelse med en afvisning af en gæst i døren bliver anklaget for at diskriminere vedkommende. Det følgende eksempel tager udgangspunkt i, at gæsten er rolig og faktuelt ikke opfylder objektive kriterier for adgang til natklubben såsom påklædning (eks. ingen kondisko eller joggingbukser) Forklar den afviste, hvorfor denne ikke kan få adgang til jeres restauration. Vær præcis, respektfuld og troværdig. Gæsten accepterer og anerkender reglement. Gæsten accepterer ikke din forklaring og kræver yderligere info. Forklar gæsten, at denne er velkommen en anden gang/tidspunkt* Fasthold din begrundelse, forklar adgangskriterier på en respektfuld måde. Såfremt gæsten ikke vil anerkende din forklaring henvises til Stemplet-app mv. *Det er vigtigt, at du kun inviterer gæsten til en anden gang, såfremt dette er et reelt scenarie. Noter tidspunkt og gem evt. videoklip til senere dokumentation. Orientér leder og vagtchef om anklagen og før en kort log om episoden. 17

18 5.2 Eksempel 2: Håndtering af anklager om diskrimination ved bortvisning af en gæst fra natklub Situationen kan være, at du i forbindelse med en bortvisning af en gæst inde på en natklub bliver anklaget for at diskriminere vedkommende. Det følgende eksempel tager udgangspunkt i, at gæsten objektivt set har optrådt på en måde, som ikke er i overensstemmelse med god opførsel i nattelivet (f.eks. slåskamp eller anden negativ adfærd herunder ikke at have fulgt personalets anvisninger). Forklar gæsten, hvorfor denne ikke må være på stedet længere. Vær præcis og kortfattet* Gæsten accepterer og anerkender reglement. Gæsten accepterer ikke din forklaring og kræver yderligere info. Gør gæsten opmærksom på, at denne kan kontakte restaurationen eller bruge Stemplet-app Fasthold din begrundelse, også hvis gæsten bliver vred. Vær høflig, også hvis gæsten er negativ. Undlad at tilkalde bestyrer eller andre. Forsøg at lave en isolering. Noter tidspunkt for bortvisning og årsag. *Foretag bortvisningen så diskret som muligt. Forklar gerne gæsten, at det er Tak for i aften. Lad evt. gæsten drikke ud og giv gerne gæsten tid til at samle sig, såfremt denne er rolig. 18

19

20 Hvis du vil vide mere om København Kommunes indsats for et trygt natteliv: Hvis du vil vide mere om diskrimination: Institut for Menneskerettigheder, 2017, Diskrimination [hjemmeside], Institut for Menneskerettigheder, 2011, Begrebskatalog [pdf], udskoling/drop_diskrimination/begrebskatalog.pdf Moos-Bjerre & Lange Aps, november 2016, Survey om medborgerskab blandt unge i Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen [pdf]. medborgerskabssurvey_2016.pdf KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen