Progressionsplan for skriftlighed

Transkript

1 Progressionsplan for skriftlighed Indledning Det nye i Ny Skriftlighed er, at der i bekendtgørelsen anlægges et bredere og mere helheds- og procesorienteret syn på skriftlighed. Foruden læreplanernes fagvinkel, hvor fokus er på anvendelsen af skriftlighed som led i tilegnelsen af faglig viden og metode, anlægges der nu også i hovedbekendtgørelsen en elevvinkel, hvor fokus er på udviklingen af generelle (overfaglige) skrivekompetencer, som i bilag 4 til stx-bekendtgørelsen omtales som studieforberedende skrivekompetencer. I den forbindelse er det et krav, at skolen skal sikre progression i udviklingen af disse kompetencer (jf. stxbekendtgørelsen 96 og bilag 4). Den her foreliggende progressionsplan skal sikre en sådan målrettet træning af elevernes skrivekompetencer. Fagvinklen og elevvinkelen skal naturligvis arbejde sammen, da de studieforberedende skrivekompetencer i høj grad udvikles i fagene, men også, som det understreges, i samspillet mellem fagene (jf. 92, 96 & bilag 4). I den forstand kan man også tale om en tværfaglig vinkel på skriftlighed. Derfor spiller og de større tværfaglige opgaver også en central rolle i progressionsplanen, ligesom det bl.a. er i det lys, de nye tværfaglige opgaver skal ses. De studieforberedende skrivekompetencer beskrives nærmere i bilag 4 til stx-bekendtgørelsen. Her hedder det, at eleverne under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation skal kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: Genrebevidsthed Sproglig korrekthed Disposition Argumentation Anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. Præsentation Relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste Med Ny Skriftlighed er opfattelsen af skriftlighed dog også blevet udvidet i andre henseender end de ovenfornævnte. Ny Skriftlighed sætter således også fokus på nye skriftlige arbejdsformer. Fx regnes itpræsentationer og multimedieproduktioner også for skriftligt arbejde ( 90). Desuden skal skriftlighed ikke blot forstås som den skriveaktivitet, der resulterer i en færdig opgave (formidlingsskrivning). Skriftlighed opfattes også som en del af undervisningen som et redskab til at stimulere og generere tankeprocesser, til at fastholde viden og til at evaluere. I progressionsplanen omtales førstnævnte i overensstemmelse med moderne skrivepædagogik som tænkeskrivning (fx noter, hurtigskrivning, brainstorm, mindmap mm.). 1

2 Under de nye skriftlige arbejdsformer kan også nævnes øget fokus på at træne delkompetencer og på at stilladsere opgaver. Hertil kommer nye organisationsformer (fx afvikling af elevtid på skolen, opstarte opgaver i timen mm.) og nye evalueringsformer (fx kommentering af gruppebaserede opgaver, kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, genaflevering, samtaler med elever eller elevgrupper mm.) I forbindelse med Ny Skriftlighed er det desuden vigtigt at bemærke, at alle fag også dem uden en traditionel skriftlig dimension med tildelt elevtid er forpligtiget til at udvikle eleverne skrivekompetencer. Alle fag kan nemlig anvende en del af uddannelsestiden til skriftlighed, da ikke al skriftlighed skal rettes og kommenteres af læreren. Progressionsplanens opbygning - kort fortalt I bestræbelsen på at koble det nye i Ny Skriftlighed med den struktur, som pt. er mest hensigtsmæssigt for vores skole, er strukturen for SGs progressionsplanen således, at der er 4 kolonner og 6 rækker. De 6 rækker repræsenterer hvert et semester, mens kolonnerne angiver, hvilke kompetencer der er i fokus. For hvert semester er de større opgaver samt lagt ind i progressionsplanen. De er således omdrejningspunktet for de (overfaglige) studieberedende skrivekompetencer. Kort fortalt angiver første kolonne, hvilket semester der er tale om. Derudover er skrivefokus også skrevet ind i denne søjle for at tydeliggøre fokus. samt skriftlighedsforløbet i dansk tillægges væsentlig betydning i forhold til en progressionstankegang. Endvidere er der indbygget to tværfaglige opgaver (i henholdsvis i 2. samt 3. semester). Disse opgaver er ikke ekstraopgaver, idet tiden tages fra de indgående fags elevtid. Intentionen med dem er at styrke den tværfaglige skriftlighed og studieretningssamarbejdet og at træne eleverne i at arbejde med tværfaglige problemstillinger. Den sidste kolonne, kolonne 4, består af det øvrige arbejde med skrivekompetencerne. Her skal alle fag bidrage og have fokus på relevante kompetencer. Desuden kan fagene her se, hvad eleverne har arbejdet med og dermed skulle kunne videreudvikle. Der vil selvfølgelig være forskel på, hvad fag med elevtid tilknyttet samt fag uden elevtid kan bidrage med. Dette er også søgt udpenslet i denne kolonne. Endelig indeholder sidste kolonne også, hvad der skal aftales på klassemøderne. Det er vores håb, at progressionsplanen kan bidrage til at synliggøre skriftlighed og derved styrke skriftlighed i og på tværs af fagene. Synliggørelsen af skriftlighed skulle derudover gerne styrke fagene i sig selv (den faglige diskurs). Det er ligeledes vores håb, at eleverne med denne progressionsplan bliver dygtige formidlere, opnår en mere konstruktiv skriveproces samt opnår mere sikker viden om såvel fagene i sig selv samt det tværfaglige aspekt. I anden kolonne Opgaver og aktiviteter og tredje kolonne Mål og skrivekompetencer er fokus på de overfaglige skrivekompetencer, som er knyttet til de større projekter i gymnasieforløbet. De større projekter definereres her som, DHO, SRO og SRP, men også AP, NV Silkeborg, maj 2013 Ingrid Bleeg, Lars Dalum Granild & Brian Krog Christensen 2

3 1. semester: Genrebevidsthed Tænkeskrivningsværktøjer 2. semester: Genrer Disposition Argumentationsformer Formalia 3. semester: Argumentation Fremstillingsformer Sammenhæng Respons 4. semester: Sammenhæng Rejse problemstillinger Præsentation 5. semester: Opsamling på skrivekompetencer 6. semester: Konsolidering af skrivekompetencer Grundforløb 1.g (1. semester) 1. semesters fokus: Genrebevidsthed og tænkeskrivningsværktøjer Naturvidenskabeligt grundforløb Naturvidenskabelig rapport med fokus på genrebevidsthed og disposition. Der arbejdes med progression ved løbende at fokusere på forskellige dele af rapporten. Alle fag arbejder med tænkeskrivningsværktøjer (se evt. handybag fra FUSG) som støtte for idéfase, faglig læring og opsamling med egne ord. Skriftlighedsforløb i dansk Værktøjer til skriveprocessens forskellige faser og forskellen mellem tænkeskrivning og formidlingsskrivning. Alle skriftlige fag arbejder med introduktion til udvalgte skrivekompetencer 1. Disse kan f.eks. være knyttet til de genrer, der arbejdes med (vurderes af den enkelte faglærer). Matematik Fokus på den matematiske skriftelige fremstilling, hvor symboler og tekst formidler metoden (hvad og hvorfor). Facit i sig selv har mindre betydning. Stilladsering: Lærerne ekspliciterer forventninger til opgaverne - herunder genrenormer, struktur og opbygning. Elevbesvarelserne evalueres med udgangspunkt i de ekspliciterede forventninger. I forbindelse med feedback kan vises eksemplariske besvarelser. 1 Med skrivekompetencer menes der de studieforberedende skrivekompetencer, beskrevet i indledningen s. 1. 3

4 AP Bevidsthed om kommunikationssituationen (herunder genrebevidsthed, afsender/modtagerforhold m.m.), sproglig korrekthed, sproglig stil og variation. Lektielæsning Lektielæsningsstrategier. Alle fag arbejder med tænkeskrivningsteknikker i forbindelse med lektielæsning. Fokus på genre, skriveproces og stilladsering. 1.g studieretningsforløb (2. semester) 2. semesters fokus: Genrer, disposition, argumentationsformer og formalia Tværfaglig opgave 1 uge Som afslutning på overbliksforløbet i dansk og historie skrives en opgave med fokus på kobling af viden fra de to fag 2. Introduktion til synopsis-genren med fokus på problemformulering samt bevidsthed om de taksonomiske niveauer. Se årgangsteamets anvisninger 3. Alle fag arbejder med: - argumentation, og hvordan de enkelte fag argumenterer, herunder dokumenterer. Alle skriftlige fag arbejder med: - opgavens delelementer med fokus på disposition ( den røde tråd ). De naturvidenskabelige fag træner udarbejdelse af en naturvidenskabelig rapport. Derudover trænes anvendelse af figurer, illustrationer m.v. 2 Elevtiden hentes fra fagene og omfang samt form bestemmes af de involverede lærere (historie har 3 timers elevtid i 1.g og 2 i 2.g). 3 I forhold til henvises generelt til -bilagene fra de pågældende -årgangsteams. 4

5 Studieteknik Dansk/historieopgaven (DHO) Notatteknik Fokus på skriveproces, disposition og fagenes argumentationsformer Lærerne udformer i forlængelse af undervisningen emnepakker med tilhørende ressourcerum og udarbejder opgaveformuleringer. Fokus på formalia ved akademiske opgaver 4. Vejledningsskema (se DHO hjemmesiden) og evalueringsskema udarbejdes mhp. progression til SRO. En studietekniklektion i notatteknik lægges i studieretningsforløbet efter uge 44, og der følges op i fagene. På planlægningsmødet i slutningen af skoleåret aftales, hvem der tager den tværfaglige opgave 2 i efterår i 2.g. Dansk- og historielærer 4 Angående formalia ved akademiske opgaver: se DHO hjemmesiden 5

6 2.g efterår (3. semester) 3. semesters fokus: Argumentation, fremstillingsformer, sammenhæng og respons Udfoldet synopsis ( opgaven) 5. Fokus på genre og fagenes fremstillingsformer/skrivehandlinger. Metodetræning med fokus på argumentation. På klassemødet i starten af skoleåret aftaler lærerne, hvilke fælles fokuspunkter for evaluering, der kan tydeliggøre samarbejdet om skriftlighed på tværs af fag 6. Ligeledes aftales det, hvilke fag der arbejder med skriftlige præsentationsformer (avisforsider, medieproduktioner, PowerPoints m.m.) Bl.a. fokus på tekstrevision Alle skriftlige fag arbejder fokuseret med forskellige responsformer (herunder kammeratrespons) og feedback (se evt. handybag fra FUSG). Studieretningsfagene planlægger undervisningen, så SRO kan tage udgangspunkt i afholdte forløb. Tværfaglig opgave 2 Med inddragelse af mindst et studieretningsfag udarbejdes en tværfaglig opgave mhp. styrkelse af studieretningssamarbejde og elevernes evne til at arbejde med tværfaglige problemstillinger. 7 Fokus på at skrive sammenhængende som optakt til SRO. 5 Jf. bilag 4 i STX-bekendtgørelsen. 6 Skriftlighedsgruppen (FUSG) har forslag til fælles evalueringsark og udarbejder en liste med centrale skriftlige evalueringsbegreber. 7 Begge fag bidrager med elevtid, og de involverede lærere aftaler selv omfang og form. 6

7 2.g forår (4. semester) 4. semesters fokus: At skrive sammenhængende, rejse faglige og tværfaglige problemstillinger og præsentation SRO Eleven rejser problemstillinger inden for et af de af lærerne indkredsede faglige emner. Opgaveformuleringen bliver til i dialog mellem elev og lærere. I forbindelse med vejledning inddrages evalueringen af elevens DHO mhp. formalia. Fokus på at skrive sammenhængende (erfaringer fra tværfaglig opgave 2 anvendes). Fælles evalueringsskema mhp. progression til SRP. Engelsk arbejder med abstract i starten af dette semester mhp. SRO. Alle fag har fokus på de studieforberedende skrivekompetencer evt. fokuspunkter diskuteres/evalueres på klassemøder. På planlægningsmødet aftales det i hvilket fag, der skal skrives en refleksionsskrivning over elevens SRP-emnevalg. (se evt. handybag fra FUSG ang. refleksionsskrivning) Synopsistræning inkl. alle formelle krav (synopsis, talepapir). Klassens lærere vurderer fokus 3.g efterår (5. semester) 5. semesters fokus: Opsamling på skrivekompetencer i klassen 3.g forår (6. semester) 6. semesters fokus: Konsolidering af skrivekompetencer SRP Synopsis med alle formelle krav. Erfaringer med elevens skrivekompetencer fra SRO inddrages i vejledningen via vejledningsskemaet. Alle fag har fokus på de studieforberedende skrivekompetencer evt. fokuspunkter diskuteres/evalueres på klassemøder f.eks. med udgangspunkt i erfaringerne fra SRO jf. logbog for akademiske opgaver. eksamen Synopsis med alle formelle krav. 7