Programledelse skaber kvalitet. Årsmøde for donationsansvarlige Nøglepersoner 14. Januar Direktør Judith Mølgaard
|
|
|
- Peter Rudolf Jensen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Programledelse skaber kvalitet Årsmøde for donationsansvarlige Nøglepersoner 14. Januar Direktør Judith Mølgaard 1
2 Hvad vil jeg tale om? Organdonation i RSD Best practice for organdonation i DK Programledelse hvad er det? Eksempler på programledelser på OUH Programledelse for organdonation på OUH? Sammenfatning 2
3 Formålet med programledelserne på OUH Programledelserne på OUH skal sikre sammenhængende og optimale patientforløb og skabe kontinuerlige kvalitetsforbedringer. 3
4 Udviklingen af programledelseskonceptet På OUH anvendes programledelseskonceptet som en metode til at sikre den nødvendige ledelsesmæssige forankring af kliniske områder som kræver specielt fokus. Programledelseskonceptet blev som begreb/koncept udviklet og beskrevet til kræftpakkeforløbene. Konceptet blev herefter ligeledes benyttet til at sikre den nødvendige fokus på udviklingen af kvaliteten indenfor de daværende NIP (nu RKKP) sygdomsområder f.eks. apopleksi og diabetes. 4
5 Hvad er en programledelse og hvordan er den organiseret? (1/2) En programledelse er en samling af afdelingsledelser, som alle har det til fælles, at de har en andel i det kliniske forløb, som programledelsen skal dække. For alle programledelser gælder det, at der sidder et medlem af Direktionen for bordenden. Dette sikrer, at der kan træffes de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger. De enkelte afdelingsledelser kan vælge at være bistået af relevante kliniske medarbejdere, såfremt dagsordenspunkterne kræver specialistviden. 5
6 Hvad er en programledelse og hvordan er den organiseret? (2/2) Programledelsen er stabsmæssigt understøttet og det er stabsapparatet, som sikrer udarbejdelse af dagsordner, referater samt udarbejdelse af evt. handleplaner. Der afholdes 3-4 programledelsesmøder pr. år. 6
7 Programledelsens opgaver indenfor udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser Kontinuerlig overvågning af dataindberetning og indikatoropfyldelse Igangsætte, vurdere og evt. justere kvalitetsforbedrende tiltag, fx etablere aftaler mellem samarbejdsparter, udarbejde patientforløbsbeskrivelser i henhold til eksisterende referenceprogrammer, gennemføre kliniske case-audits Deltage i den årlige lokale audit på OUH med henblik på at identificere kvalitetsbrist, såvel i den diagnostiske og den behandlingsmæssige kvalitet som i manglende koordinering af patientforløbet og evt. registreringsproblemer. 7
8 Programledelsens opgaver indenfor kræftområdet (1/2) Der er på OUH nedsat programledelser for hvert af de enkelte pakkeforløb indenfor kræftområdet. De overordnede opgaver for de enkelte programledelser er: Vurdering af performance ud fra de løbende monitoreringer og aftale konkrete forbedringer Udmøntning af de nationalt fastsatte pakkeforløb i lokale forløbsprogrammer (logistikplaner) og aftale løbende ændringer og tilpasninger Vurdering af kapacitetsmæssige udfordringer 8
9 Programledelsens opgaver indenfor kræftområdet (2/2) Fortsat Vurdering og gensidig læring af patientklager og utilsigtede hændelser inden for det enkelte pakkeforløb Igangsætning af kvalitetsforbedrende tiltag Vurdere muligheder for etablering af udviklingsfunktioner med henblik på at styrke grundlaget for de højt specialiserede funktioner Sikre korrekt registrering og tidstro færdigregistrering af patientforløb Der er på samme måde etableret programledelse for hjerteområdet. 9
10 Hvor har vi på OUH haft succes med programledelserne? Specielt i forbindelse med kræftområdet har programledelserne indenfor de enkelte pakkeforløb vist sin styrke. Det har indenfor programledelserne været muligt at få drøftet og igangsat de tværgående initiativer, som er nødvendige for at leve op til tidskravene i forhold til kræftbehandlingen. Også indenfor de kliniske kvalitetsdatabaser har vi på OUH oplevet en fremgang i målopfyldelsen af de enkelte indikatorer, hvilket kan tilskrives det ledelsesfokus, som der sættes på området qua programledelsens sammensætning. 10
11 Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (1/4) Formålet er at sætte, fokus på organdonation samt sikre sammenhæng og koordinering mellem relevante personer og afdelinger. Formanden planlægger og indkalder til møde i programledelsen Der afholdes et møde årligt (ifm. offentliggørelsen af årsrapporten), med mulighed for ad hoc møder. Årshjul med mødeoversigt udsendes én gang årligt til programledelsen 11
12 Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (2/4) Sammensætning af programledelsen En repræsentant fra Direktionen (Formand) Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra VITA/ITA/BRITA/PITA Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra intensiv afdelingen i Svendborg. En neurointensiv sygeplejeske fra NIA (Neurokirurgisk Afdeling U) Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra Neurokirurgisk Afdeling U En neurokirurg overlæge fra Neurokirurgisk Afdeling U Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra Neurologisk Afdeling N Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T En transplantationskoordinator fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T En medarbejder fra Afdelingen for Økonomi og Planlægning Sekretariatsfunktionen varetages af Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV 12
13 Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (3/4) Opgaverne for programledelsen indenfor organdonation er: at sikre opmærksomheden på organdonation er til stedet i arbejdet på alle relevante sygehusafdelinger at igangsætte, vurdere og evt. justere kvalitetsforbedrende tiltag i forhold til håndteringen af organdonation, fx: etablere aftaler mellem samarbejdspartnere uddanne og undervise klinisk personale i håndtering af samtaler med patient og pårørende om organdonation implementering af et Action Card for donordetektion til brug ved kontakt til transplantationskoordinator. 13
14 Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (4/4) Forsættes at overvåge dataindberetning og indikatoropfyldelse i årsrapporten for Organdonationsdatabasen. at gennemføre eventuel case-audits på patienter der ikke opfylder indikatorerne i årsrapporten Organdonationsdatabasen. 14
15 Sammenfatning Programledelserne på OUH virker: fordi de områder, hvor der er etableret en programledelse sættes højt på de ledelsesmæssige dagsorden. fordi der sikres en bred opbakning fra alle de afdelinger, som har aktie i de patientforløb som hører under den enkelte programledelse. 15
Årsplan 2014. Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014.
Årsplan 2014 Indledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte i foråret 2013 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en handlingsplan for organdonation. Dels for at styrke den indsats,
Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.
Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret
Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION
Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 Organdonationskorpsets udrykningsfunktion Baggrund Formål Retningslinjer / opgaver Aktivitet i 2013 Forsøgsordningen i ØST bistand fra udrykningssygeplejerskerne
Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2014 for Dansk Center for Organdonation
Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2014 for Dansk Center for Organdonation DCO skal ifølge sit arbejdsgrundlag iværksætte initiativer, der kan: Styrke nøglepersonsfunktionen
Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2013 for Dansk Center for Organdonation
Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2013 for Dansk Center for Organdonation DCO Skal ifølge sit arbejdsgrundlag iværksætte initiativer, der kan: Styrke nøglepersonsfunktionen
Handleplan vedr. udredningsret i somatikken
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Handleplan vedr. udredningsret i somatikken Målsætning Det er Region Midtjyllands
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Referat fra møde i styregruppen for Dansk Center for Organdonation 26. november 2014
9. december 2014 Referat fra møde i styregruppen for Dansk Center for Organdonation 26. november 2014 Til stede: Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, Bjørn Ursin Knudsen, Sundhedsstyrelsen, Claus Thomsen,
Kvalitetsudvalg Akutafdelingen
Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Akut afdelingen 18-08-2009 Første skridt Kommissorium og medlemmer Nøglepersoner Akkreditering E-dok Første skridt 1. Oprette Kvalitetsudvalg (styregruppe): formand i kvalitetsrådet
IKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Dansk Center for. Organdonation. inspirationskatalog til donationsansvarlige nøglepersoner
Dansk Center for Organdonation inspirationskatalog til donationsansvarlige nøglepersoner 2014 2 dansk center for organdonation Indhold Indledning Inspiration til aktiviteter i afdelingerne Donordetektion
Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.
Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet
Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital
Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Formål Det lægelige videreuddannelsesråd arbejder for at fremme udvikling af kvalitet og effektivitet i lægelig videreuddannelse
Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv
Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God
Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense
Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed
Kræftstyregruppen, UVKL og NKU
Kræftstyregruppen, UVKL og NKU Dansk Selskab for Klinisk Onkologi 12. marts 2011 Ole Andersen, overlæge, dr.med. Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Kræftstyregruppen Nedsat i 1998 i regi af Sundhedsstyrelsen
Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet
Årsrapport 2011 Patientklager OUH Direktionssekretariatet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Database til registrering af klager.. 1 3. Nyt Patientklagesystem 2 4. Opgørelser 2 4.1 Klagetyper.
der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet
Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Velkommen til et nyt kvalitetsprogram Sundhedsdataprogrammet Fireårigt statsligt program 2015-2018 også under V-regering Ny national BI-sundhedsdataorganisation på
Rigshospitalets Kvalitetsråd
Rigshospitalets Kvalitetsråd Kommissorium, rammer, ansvar og opgaver Godkendt på centerledelsesmødet den 28. august 2013 * Indhold Rigshospitalets kvalitetsorganisation... 3 Kommissorium for Rigshospitalets
Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Årsplan 2015. DCO skal ifølge sit nuværende arbejdsgrundlag iværksætte initiativer, der kan:
Årsplan 2015 Indledning Årsplanen beskriver de områder, som Dansk Center for Organdonation (DCO) ud fra sit arbejdsgrundlag og Handlingsplan for Organdonation har planlagt at arbejde med i 2015. DCO skal
Uddannelsesregion Øst
Fælles Handlingsplan Lægelig Uddannelse Uddannelsesregion Øst Lars Juhl Petersen, Centerdirektør,, Rigshospitalet. Lars Juhl Petersen 1 Min baggrund for at stå her i dag Region Hovedstadens repræsentant
23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog. Orientering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET SAMMENFATNING Emne 23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 9. marts 2012 Sted Vejle 20. april 2012 j.nr. 4-1612-13/1/CIU
NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION
NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad
Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)
Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING
Fra strategi til virkelighed
Fra strategi til virkelighed Det Nationale Indikatorprojekt FORMÅL at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet på et dokumenteret grundlag at skabe et kvalificeret dialoggrundlag for faglig, politisk og ledelsesmæssig
Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Psykiatrien Region Sjælland. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer
Psykiatrien Region Sjælland Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 27-06-2014 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 21-08-2017 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen
Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,
- forudsætninger for sammenhæng med EPJ
Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven
OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 23-04-2015 OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 12-09-2014 Gyldig
Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret
Notat Status på kræftpakker
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Selvmord og selvmordsforsøg. Analyser af utilsigtede hændelser Læringsseminar 7 den 9. februar 2016/ AOH
Læringsseminar 7 den 9. februar 2016/ AOH Lokal læring: Ved alle selvmord og uventede dødsfald under indlæggelse foretages en dyberegående analyse. Ved selvmordsforsøg under indlæggelse tages der stilling
Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.
Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,
Dansk Center for. Organdonation. ORgandonationsdatabasen. årsrapport januar december national klinisk kvalitetsdatabase
Dansk Center for Organdonation ORgandonationsdatabasen årsrapport 2013 1. januar - 31. december 2013 national klinisk kvalitetsdatabase Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Hillerød Frederiksborg Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Hillerød Frederiksborg Apotek Standardsæt for Apotek Standardversion 2 Standardudgave 1 Gyldig fra 22-01-2015 Gyldig til 18-03-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
København Øresunds Apotek. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
København Øresunds Apotek Standardsæt for Apotek Standardversion 2 Standardudgave 1 Gyldig fra 25-11-2014 Akkrediteringsstatus Betinget akkreditering Gyldig til 19-01-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Årsplan DCO skal på den baggrund iværksætte initiativer, der kan:
Årsplan 2016 Indledning Årsplanen beskriver de områder, som Dansk Center for Organdonation (DCO) ud fra sit arbejdsgrundlag og Handlingsplan for Organdonation har planlagt at arbejde med i 2016. Dansk
Status Kræft- og hjertepakker
Status Kræft- og hjertepakker Region Syddanmark Sundhedsbrugerråd 17.09.09 Implementering af kræftpakker Kort om baggrund for udbredelse af kræftpakker i Region Syddanmark: Gode erfaringer med pakkeforløb,
SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller
Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet
Metoder til kvalitetsovervågning på SLB
Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk
Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.
NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev
Sygehus Vendsyssel Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Sygehus Vendsyssel Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 01-11-2013 Gyldig til: 26-12-2016 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 100,00% 100,00% 91,49%
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning
National Guideline for Organdonation
National Guideline for Organdonation Lone Bøgh, udviklingssygeplejerske DCO Baggrund Standardisere procedurer og retningslinjer Jf. Handlingsplanen Formål Skabe overblik over donationsforløbet Hurtigt
NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.
1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,
Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse
Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse
Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Forløbskoordination i kommunalt regi
21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken
Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den
Møde den 27.09.10 i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den 26.08.10 ved specialkonsulent Hanne Jensen, Kvalitetskontoret Det Nationale Indikatorprojekt NIP
Kvalitet i det vi gør og siger VERSION. Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: Dato: 11. oktober 2010 Udarbejdet af: Mads Haugaard E-mail: Mads.Christian.Haugaard@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631984
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010
Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.
Sygehus Lillebælt. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 07-11-2014 Gyldig til: 01-01-2018
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-06-2015 Sygehus Lillebælt Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 07-11-2014 Gyldig til: 01-01-2018 Akkrediteringsstatus:
Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg
Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring
Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Hvordan kan LUP anvendes som redskab til kvalitetsudvikling? - muligheder og udfordringer
Hvordan kan LUP anvendes som redskab til kvalitetsudvikling? - muligheder og udfordringer Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA in Business and Concept Innovation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen
Pakkeforløb for anorexi
Danske Regioner Juni 2014 Anoreksi (DF50.0, DF50.1) Børn & Unge Samlet tidsforbrug: 43 timer Pakkeforløb for anorexi Børn og unge Indledning Formålet med pakkeforløb i psykiatrien er, at tilbyde ensartede
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation
Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Odense Universitetshospital,
Bilag 1 - Rammestandarder i Den Danske Kvalitetsmodel
Bilag 1 - Rammestandarder i Den Danske Kvalitetsmodel Afdeling: Kvalitetsafdelingen Udarbejdet af: Peter Sigerseth Grøn Journal nr.: 2-16-0-00100-2005 E-mail: peter.groen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato:
Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Psykiatrien i Region Nordjylland Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Psykiatrien i Region Nordjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 29-11-2013 Gyldig til 23-01-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Andel af indikatorer
Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling
Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få
Vingesus og nærhed Strategi
Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk
Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser. Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne
Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne Det Koordinerende Sekretariat Juni 2004 Indholdfortegnelse 1.
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION
Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Kan kvalitet reduceres til ét tal?
Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til
Tværsektoriel e-kommunikation i relation til indlæggelsesforløb. V/Peter Qvist Overlæge, lektor, Center for Kvalitet Region Syddanmark
Tværsektoriel e-kommunikation i relation til indlæggelsesforløb V/Peter Qvist Overlæge, lektor, Center for Kvalitet Region Syddanmark Disposition 1. Udfordringen: Det (u)sammenhængende patientforløb 2.
Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner
Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Center for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 29-01-2014 Akkrediteringsstatus Akkreditering pågår Gyldig til 25-03-2017 Opfyldelse
Akkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation
Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Odense Universitetshospital,
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor
Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
