Miljøkonsekvensrapport

Transkript

1 Miljøkonsekvensrapport Vedagergård Ansøgning om 16 a godkendelse for svineproduktion på Jarlebjerggyden 22, 5560 Aarup ved Jacob Serup Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Husdyrbrugets beliggenhed, udformning og planmæssige forhold... 2 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v Placering i landskabet... 3 Landskabet og planforhold... 3 Husdyrhold og staldanlæg... 4 Forventede væsentlige indvirkninger på miljøet... 6 Ammoniak og natur... 6 Kumulative indvirkninger... 8 Lugt... 8 Fluer og skadedyr Transport Støv Støj Lys Foranstaltninger truffet for at begrænse forventede skadelige indvirkninger på miljøet Ikke teknisk resume... 12

3 Side 1 Indledning Jacob Serup Pedersen ønsker at ansøge om en 16 a miljøgodkendelse for Vedagergaard, Jarlebjerggyden 22, 5560 Aarup. Oprindelig 12 miljøgodkendelse for ejendommen er givet i henhold til daværende Lov om husdyr den 31. august 2015 til en produktion på 275 stk. malkekøer af tung race, 233 stk. kvier og 67 stk. kalve, svarende til 495,7 DE efter nugældende normer for dyreenheder (DE). Grundet ændringen af husdyrlovens godkendelses- og tilladelsesordning fra 1. august 2017 er dyreenhedsbegrebet udgået af reguleringen, og udbringningsarealerne er ikke længere omfattet af godkendelsespligt. Grundlaget for den enkelte godkendelse eller tilladelse er nu produktionsarealet og ikke antallet af dyr m.v., og gødningsproduktionen og -anvendelsen er reguleret generelt, hvorfor øget produktion af gødning som følge af øget produktion af husdyr m.v. ikke længere skal reguleres af husdyrbrugets godkendelse eller tilladelse. I den konkrete sag ønsker ansøger at konvertere den eksisterende 12 miljøgodkendelse til en godkendelse efter 16 a, hvorved der opnås større fleksibilitet for ejendommen. I forbindelse med ansøgningen sker der ændringer på ejendommen. Der tilføres nye kalvehytter og en ny beholder, og den lille beholder sløjfes. I henhold til lovgivningen skal kommunen vurdere på alle ændringer, som er foretaget indenfor en 8-årig periode, jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Der er forskel mellem 8-års drift, nudrift og ansøgt drift. Ved 8-års drift indgår den eksisterende stald som produktionsområde, den eksisterende gylletank og den tidligere beholder, hvor der tidligere har været godkendt 200 stk. malkekøer og 48 kalvesvarende til dengang 245,1 DE (efter nu gældende normer 279,6 DE). Godkendelsen er meldt den 6. juni Ved nudrift indgår den eksisterende stald, eksisterende kalvehytter, sengestald, dybstrøelsesstald, den eksisterende gylletank, dybstrøelse og den tidligere beholder, der er godkendt til en produktion på 275 stk. malkekøer af tung race, 233 stk. kvier og 67 stk. kalve, svarende til 495,7 DE efter de nugældende normer for dyreenheder (DE). Ved ansøgt drift indgår yderligere nye kalvehytter og en ny beholder på m 3. En af de eksisterende beholdere er sløjfet i ansøgt drift. Der er i forbindelse med ovenstående ansøgning indsendt skema via husdyrgodkendelse.dk med skema nr

4 Side 2 Husdyrbrugets beliggenhed, udformning og planmæssige forhold Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektet set i forhold til naboer, natur, landskab, beskyttelseslinjer, vandforsyning, offentlig vej m.m. Ydermere beskrives husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger og placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v. Krav Afstand Beskrivelse Byzone 300 m Ca. 2,7 km Favrskov By, Kerte Samlet bebyggelse 300 m Ca. 750 m Kertevej 37 Nabo beboelse 50 m Ca. 230 Jarlebjerggyden 25 Kirke Ca. 800 m Kerte Kirke Zonestatus Fredninger Ca. 800 m Kerte Kirke Beskyttede naturtyper jf m Ca. 1,5 km 7 beskyttet overdrev/hede NV 3-områder Ca. 300 m Overdrev S Ammoniakfølsom skov Ca. 900 m Nord for ejendommen, ved Kertedalen Natura 2000 Ca. 5,4 km Vest for ejendommen Søer 15 m Ca. 400 m Sø SØ Offentlig vej 15 m Ca. 70 m Beboelse på samme ejendom 15 m 25 m Naboskel 30 m 16 m Kirkebyggelinje 300 m Ca. 500 m Sø- og åbeskyttelseslinje 150 m Ca m Anden ejer af matrikel nr. 4k, men denne er registreret som landbrugsejendom. Åbeskyttelseslinje, nord for ejendommen, Brændeå Skovbyggelinje 300 m Ca. 500 m Nord for ejendommen Strandbeskyttelseslinje 300 m Ca. 3 km Fortidsminder Ca. 2,2 km Sydvest for ejendommen mod Stubberup Sydvest for ejendommen, mod Barløseborg skov Som det ses i ovenstående, er alle de generelle afstandskrav overholdt, dog er der en undtagelse i forhold til afstandskrav til naboskel, der ikke er overholdt. Men eftersom der i ansøgt drift ikke sker udvidelse af staldanlæg eller nybyg, vurderes denne afstand ikke at have betydning for projektet. Matriklen nord for ejendommen, 4K, er udlagt som landbrugsjord.

5 Side 3 Placering i landskabet Staldanlægget ligger udenfor landskabelige beskyttelsesområder. Produktionen forbliver på samme niveau som den nuværende produktion. Der tilføjes en ny beholder og nye kalvehytter. Yderligere sløjfes den lille beholder. (se oversigts kort tidligere beholder ). Den nye beholdere er placeret syd for allerede eksisterende bygninger ved siden af, til venstre for den eksisterende beholder. Staldanlæg og beholder er placeret i område, der er vedtaget som værende særlig værdifuldt landbrugsområde. De omkringliggende byer i forhold til staldanlægget er: - Kerte Nord for ejendommen ca. 800 meter - Skydebjerg Nordøst for ejendommen ca. 3,6 km - Kaslund Sydøst for ejendommen ca. 2,1 km - Barløse Sydvest for ejendommen ca. 2,4 km - Stubberup Vest for ejendommen ca. 3,1 km Landskabet og planforhold I takt med at produktionen på ejendommen er i udvikling, er det erhvervsmæssigt nødvendigt for husdyrbruget at udvidede med flere beholdere og kalvehytter. Alle de lovpligtige afstandskrav i reglerne om bygge- og beskyttelseslinjer er overholdt med det ansøgte byggeri. Derudover er byggeriet ikke i strid med Kommuneplanen for Assens Kommune. Planforhold Ejendommen er placeret i landzone i nærheden af Aarup by. Området er i kommuneplanen udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde. De områder, der i kommuneplanen er udpeget som "særligt værdifulde landbrugsområder", er områder, hvor der ikke forudses væsentlige konflikter mellem landbrugsdriften og de omgivende arealanvendelser. Figur 1: Særlig værdifuldt landbrugsområde

6 Side 4 Husdyrhold og staldanlæg Der ansøges om en ændring og udvidelse af beholderkapacitet og nye kalvehytter på ejendommen. Ansøgningen sker for at skabe støre fleksibilitet i sammensætningen af dyr, da en ny godkendelse efter 16 a sker på produktionsareal og ikke antallet af dyr. Den eneste ændring i staldanlægget, fra den tidligere godkendelse efter 12, stk. 2 tilbage i august 2015, er de nye kalvehytter, der placeres i forlængelse af en bygning på ejendommen mod nordvest og en ny beholder med en volumen på m 3. Figur 2: Oversigt over staldene

7 Side 5 I nedenstående ses det samlede produktionsareal for staldene. Produktionsarealet for den nye sengestald er beregnet på baggrund af staldtegninger. Den eksisterende stald er beregnet på baggrund af oversigtskort. Her er det vurderet, at ca. 95 % af staldens bruttoareal er produktionsareal. Det samlede produktionsareal udgør m 2. Figur 3: Oversigt over produktionsareal og indretningsformer

8 Side 6 Produktionsarealet vurderes at være passende i forhold til den produktion, der er på ejendommen og den omkringliggende natur. Forventede væsentlige indvirkninger på miljøet Ammoniak og natur I forbindelse med ansøgningen er det et krav, at der beregnes merdeposition og totaldeposition af ammoniak til natur. Beskyttelsesniveauet i bekendtgørelsen for ammoniakdeposition til forskellige ammoniakfølsomme naturtyper afhænger af, hvilken naturtype der er tale om, idet beskyttelsesniveauet er differentieret, efter om der er tale om kategori 1-, 2- eller 3-natur. Kategori 1-natur er de nærmere opregnede ammoniakfølsomme naturtyper, der fremgår af oplistningen i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. D, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område, uanset størrelse. Det er endvidere en betingelse, at de er omfattet af udpegningsgrundlaget, og at de er kortlagt. Ligeledes er heder og overdrev i øvrigt omfattet, såfremt de er beliggende inden for et Natura 2000-område og omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Ved Kategori 1-natur er der krav om en maksimal totaldeposition på enten 0,2, 0,4 eller 0,7 kg N pr. ha pr. år. Kravet afhænger af antal husdyrbrug i nærheden. Kategori 2-natur er ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder i form af højmoser, lobeliesøer, heder, der i sig selv er større end 10 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kategori 3-natur er ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder i form af heder, moser og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove, som ikke er omfattet af kategori 1- eller 2-natur. I nedenstående ses de udpegede naturpunkter og den beregnede ammoniakdeposition. Figur 4: Kort med placering af nærliggende natur

9 Side 7 Natura 2000-område Nærmeste Natura-2000 område, kategori 1 natur, er placeret ca. 5 km vest fra staldanlægget. Området er et fuglebeskyttelses- og habitatområde. Beregningen viser, at mer- og totaldepositionen er 0 kg N/år. Natur omfattet af 7 Nærmeste beskyttede kategori 2 natur. Beregningen viser, at mer- og totaldepositionen er 0 kg N/år, for 7 beskyttet overdrev/hede NØ. De to 7 beskyttede overdrev/hede, der ligger øst og nordvest for staldanlægget, har en merdeposition på 0 kg N/år, men en totaldeposition på 0,1 kg N/år. Kategori 3 natur Beregninger til kategori 3 natur ses af nedenstående skema. Natur, hvor der er regnet ammoniakdeposition til: Nr. Beskrivelse Totaldeposition kg N/år Merdeposition kg N/år Ruhed opland Ruhed natur 1 Eng NV 0,1 0,1 Landbrug Blandet natur med lav 2 Mose NØ 0,6 0,4 Landbrug Blandet natur med middel 3 Mose Ø 0,9 0,6 Landbrug Blandet natur med middel 4 Mose NV 0,2 0,1 Landbrug Blandet natur med lav 5 Mose Ø II 0,3 0,2 Landbrug Blandet natur med lav 6 Eng Ø 0,1 0,1 Landbrug Blandet natur med lav 7 Eng S 0,1 0,1 Landbrug Blandet natur med lav 8 Overdrev S 1,1 0,6 Ringe vegetation Blandet natur med middel 9 Eng SV 0,1 0,0 Landbrug Blandet natur med lav 10 Mose SV 0,1 0,1 Landbrug Blandet natur med middel 11 Mose/overdrev SV 0,1 0,0 Landbrug Vand 12 Sø SØ 1,3 08 Landbrug Skov

10 Side 8 Totaldeposition for kategori 1- og 2-natur er overholdt. Merdepositionen til kategori 3-natur er overholdt, da der ikke er en merdeposition på over 1,0 kg N/år til de forskellige områder. Det vurderes derfor, at konverteringen af den eksisterende 12 miljøgodkendelse til en ny 16 a miljøgodkendelse samt den nye beholder og de ekstra kalvehytter ikke vil have nogen negativ indvirkning på de omkringliggende naturarealer. Kumulative indvirkninger Ud fra nedenstående figur kan det ses, at der ikke er nogen kumulativ påvirkning på de nærliggende naturområder fra andre landbrug. Figur 5: Kumulativ påvirkning af naturen Lugt Afstandskrav til de forskellige beboelsestyper er beregnet ved hjælp lugtberegning FMK + ny vejledning og husdyrgodkendelse.dk, jf. nedenstående tabel. Af tabellen ses også de målte afstande fra centrum af staldanlægget til nærmeste enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. I lugtberegningerne medtages hyppighed af rengøring samt udpumpning af husdyrgødning ikke. Det har dog en gavnlig effekt på lugtafgivelsen, når der renholdes hyppigt. Husdyrgødningen er dermed ikke længere nok i stalden, til at der bliver dannet svovlbrinte, hvilket betyder en mindre lugtafgivelse fra staldene.

11 Side 9 Geneafstand minimumskrav Afstand til område Byzone/sommerhusområde 300 m m Samlet bebyggelse 300 m 750 m Enkelt bolig 100 m 230 m Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Lugtens udbredelse i nærområde afhænger bl.a. af antal, typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår øvrige husdyrbrug indenfor 300 m af byzone og samlet bebyggelse samt 100 m fra enkeltbolig uden landbrugspligt. Figur 6: Oversigt over naboer, samlet bebyggelse og byzone/sommerhusområde, der er beregnet lugt til Figur 7: Resultat af lugtberegninger Det fremgår af beregningen på husdyrgodkendelse.dk, at det ønskede produktionsareal overholder lugtgenekravet til de omkringliggende naboer, samlet bebyggelse og byzoner/sommerhusområde. Lugtgenekravene vurderes ved udvidelsen af produktion ikke at have nogen negativ virkning på de omkringliggende naboer, samlet bebyggelse og byzone. Dertil er afstanden mere end 250 m til nærmeste enkeltbeboelse.

12 Side 10 Fluer og skadedyr Generelt vil ansøger være opmærksom på bekæmpelse af skadedyr. Der sørges for at opretholde god hygiejne i staldbygninger m.v. på ejendommen for at minimere fluegenerne. Driftsbygningerne holdes løbende rene og pæne. Alle udendørsarealer samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddelige og renholdt. Ved problemer med skadedyr bekæmpes generelt i henhold til gældende retningslinjer på området (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet). Transport Art Antal transporter/år Tidspunkt Mælke afhentning Døde dyr Diverse (fragtmand, brændstof m.v.) Råvarer til foder 210 Primært 07-17, men levering af korn kan forekomme hele døgnet i høst Afhentning af husdyrgødning Halm 100 Hele døgnet Antal transporter i alt pr. år. Antal pr. uge Antal pr. dag Jarlebjerggyden vil være ejendommens transportvej. Da der ikke sker nogen generel udvidelse af dyreholdet på ejendommen, vurderes det ikke, at antallet af transporter vil stige i forhold til nudriften. Støv Det ansøgte staldanlæg forventes kun i meget begrænset omfang at give anledning til støvgener. På grund af den store afstand til omboende forventes ingen naboer at blive berørt af støvgener. Al foderblanding sker i lukket foderlade, hvilket minimerer gener. Støvgener fra ejendommen kan forekomme ved snitning af halm, aflæsning af råvarer og transporter på grus- og jordveje. Det er udelukkende transporter på grus- og jordveje, der kan give støvgener for omboende, da alt andet forgår indendørs. Især ved tørre somre vil der være støv ved kørsel på jordvejene. Det vurderes, at ingen naboer vil blive berørt af støvgener fra ejendommen. Støj Beskrivelse af støjkilder, driftsperioder og tiltag.

13 Side 11 Type Mælkeanlæg Foderanlæg Driftsperiode Dagligt Fordelt over alle dage i hele døgnet Tiltag til begrænsning af støj Kan ikke høres uden for bygningen Fodervogn Placering Staldbygning Foderlade Aflæsning af foder Dagligt Tagflader Ejendommens støjkilder kommer hovedsageligt fra transporter til og fra ejendommen og ved foderblanding. Foderblanderen benyttes dagligt i tidsrummet 04 20, og for at begrænse støjen forgår det i et lukket rum. Kompressor og pumper benyttes ligeledes i lukkede rum. Transporter til og fra ejendommen foregår hovedsageligt i dagtimerne, hvilket minimerer generne for naboer. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er/forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller lignende, idet de nærmeste naboer ligger relativt langt fra bedriften, hvorfor det vurderes, at der ikke vil opstå væsentlige gener. Produktionsarealet vurderes ikke at støje mere end, hvad de omkringliggende naboer i landbrugsområder må tåle. Lys I forbindelse med staldanlægget vil der udelukkende blive placeret arbejdslys ved ind- og udlevering. Lyset vil blive etableret i en vinkel, som er orienteret mod jorden, således lysskæret ikke vil kunne skabe gener for omboende. Foruden arbejdslys vil der blive opsat almindeligt arbejdslys ved personaleindgangen. Om natten er der vågelys i staldene af hensyn til sikker ko-trafik. Nærmeste nabo er Jarlebjerggyden 25, der ligger syd for ejendommen og dermed ikke vil blive generet af lys fra staldene eller trafikken på ejendommen. Det vurderes, at de nærmeste naboer ikke vil opleve gener ift. lys fra staldanlægget.

14 Side 12 Foranstaltninger truffet for at begrænse forventede skadelige indvirkninger på miljøet Den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak for produktionen Figur 8: BAT-beregning Af ovenstående ses det, at kravet til det vejledende BAT-krav er overholdt. Det vurderes derfor, at det ansøgte produktionsareal overholder kravet til BAT ift. ammoniakemission. Ikke teknisk resume Jacob Serup Pedersen ønsker at ansøge om en 16 a miljøgodkendelse for Vedagergaard, Jarlebjerggyden 22, 5560 Aarup. Oprindelig 12 miljøgodkendelse for ejendommen er givet i henhold til daværende Lov om husdyr den 31. august 2015 til en produktion på 275 stk. malkekøer af tung race, 233 stk. kvier og 67 stk. kalve, svarende til 495,7 DE efter nugældende normer for dyreenheder (DE). Grundet ændringen af husdyrlovens godkendelses- og tilladelsesordning fra 1. august 2017 er dyreenhedsbegrebet udgået af reguleringen, og udbringningsarealerne er ikke længere omfattet af godkendelsespligt. Grundlaget for den enkelte godkendelse eller tilladelse er nu produktionsarealet og ikke antallet af dyr m.v., og gødningsproduktionen og -anvendelsen er reguleret generelt, hvorfor øget produktion af gødning som følge af øget produktion af husdyr m.v. ikke længere skal reguleres af husdyrbrugets godkendelse eller tilladelse. I den konkrete sag ønsker ansøger at konvertere den eksisterende 12 miljøgodkendelse til en godkendelse efter 16 a, hvorved der opnås større fleksibilitet for ejendommen. I forbindelse med ansøgningen sker der ændringer på ejendommen. Der tilføres nye kalvehytter vest for den eksisterende maskinhal og en ny beholder på m 3, og den lille beholder sløjfes. I henhold til lovgivningen skal kommunen vurdere på alle ændringer, som er foretaget indenfor en 8-årig periode, jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Der er forskel mellem 8-års drift, nudrift og ansøgt drift. Ved 8-års drift indgår den eksisterende stald som produktionsområde, den eksisterende gylletank og den tidligere beholder, hvor der tidligere har været godkendt 200 stk. malkekøer og 48 kalve svarende til dengang 245,1 DE (efter nu gældende normer 279,6 DE). Godkendelsen er meldt den 6. juni Ved nudrift indgår den eksisterende stald, eksisterende kalvehytter, sengestald, dybstrøelsesstald, den eksisterende gylletank, dybstrøelse og den tidligere beholder, der er godkendt til en produktion

15 Side 13 på 275 stk. malkekøer af tung race, 233 stk. kvier og 67 stk. kalve, svarende til 495,7 DE efter de nugældende normer for dyreenheder (DE). Ved ansøgt drift indgår yderligere nye kalvehytter og en ny beholder. Den ene beholder er sløjfet i ansøgt drift. Det vurderes, at den ansøgte produktion og konverteringen af den eksisterende 12 miljøgodkendelse ikke vil have negativ indvirkning på det omkringliggende miljø, både hvad angår menneskers sundhed og naturen. Krav til lugt er overholdt, og det samme er gældende for mer- og totaldepositionen til naturområderne. Ammoniakemission fra produktionen har samme niveau som i nudrift og derved vurderes det, at det ansøgte ikke vil have negativ betydning for omgivelserne.