Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16.11.2011. Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer"

Transkript

1 Dialogisk oplæg At bidrage til øget refleksion over læseundervisningen i danskfaget At skitsere en procesorienteret tilgang til læsning af tekster At præsentere førlæsningsaktiviteter At argumentere for vigtigheden af at tale dansk i forbindelse med læseundervisningen Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning. 1

2 Nødværge - sjálfsvörn For så vidt eins og Afværge bægja Overhængende yfirvofandi Uretmæssigt - illa settur Retsgode - laga gott Forsvarligt - tryggilega Oplæsning på klassen Forståelsesspørgsmål (Oversættelse) Fortolkningsspørgsmål Til næste gang: skriftlig opgave omskriv teksten så den bliver lettere at forstå. Brug jeres egne ord. Hvad har jeg gjort forkert? Hvad kunne jeg have gjort bedre? Elevernes læsetekniske standpunkt ikke for lette og ikke for svære tekster Elevernes interesser og baggrundsviden (relevans og motivation) En sammenhæng imellem valg af tekster og øvrig undervisning Genre Hvem har de bedste forudsætninger for at vælge tekster? 2

3 Ved at arbejde med læsning som en proces opdelt i faser, bruger man længere tid på den enkelte tekst Den ekstra tid vil dog som regel være godt givet ud fordi den sikrer en bedre læseforståelse Læsning er som bekendt ikke kun et spørgsmål om afkodning Førlæsning (forbereder eleverne på og fører dem hen imod teksten) Underlæsning (arbejde med selve teksten) Efterlæsning (forbinder teksten til omverdenen og elevens eget liv) Hvis man kombinerer proceslæsning med primært mundtlige aktiviteter vil man opnå en samtidig indsigt i elevernes læsetekniske niveau Dette vil muliggøre en ad hoc-tilpasning af den resterende læseproces Afkodning kan automatiseres, læseforståelse kan ikke Aktivering af baggrundsviden og erfaringer ( viden om verden ) Arbejde med overskrifter (forudsigelse, evt. meddigtning) Arbejde med genrebestemmelse ( viden om tekster, begrebskode for forståelse) Arbejde med ord- og begrebsforråd (fx ordkort, betydningskort m.m.) 3

4 Det er desuden vigtigt at gøre eleverne klar over: Hvad formålet med at læse teksten er Hvilken læsestrategi de skal anvende Læsning af Svend Åge Madsens roman Jagten på et menneske Hvordan kan vi arbejde med denne bog før vi har læst den? Vi kan spørge til elevernes forventninger til romanen på baggrund af titlen Hvis titlen er fængende og eleverne får mange idéer, kan vi opdigte en hel handling skriftligt (hver elev) eller mundtligt (hele klassen sammen) Hvilke tanker sætter forsideillustrationen i gang hos eleverne? Hvem er personerne mon? Hvilken situation befinder de sig i? Minder forsiden om noget andet de har set? 4

5 Billede af forfatteren Bagsidetekst Hvilket kendskab har eleverne til tekstgenren her romanen? Hvilke forventninger har de til genren? Tankekort eller Ordspind ud fra ordet jagt Brainstorm ud fra titlen eller ordet jagt Mindmap Andet arbejde med ordforråd Brudholm, Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan?. Alinea Hansen, Thomas Illum: Procesorienteret litteraturpædagogik. DLF Holm, Lars og Helle Pia Laursen: Andetsprogsdidaktik. DLF Tornberg, Ulrika: Sprogdidaktik. L&R Uddannelse

Magtanvendelse overfor børn og unge

Magtanvendelse overfor børn og unge Magtanvendelse overfor børn og unge Retningslinier vedrørende registrering og indberetning af magtanvendelser overfor børn og unge. Retningslinierne beskriver hvordan og hvornår magtanvendelse overfor

Læs mere

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven:

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Magtanvendelse Hvad må man? Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Kap. 3 Strafbarhedsbetingelser 13. Handlinger

Læs mere

Børn og Kultur Dagtilbud Sag 15/ Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet

Børn og Kultur Dagtilbud Sag 15/ Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet Børn og Kultur Sag 15/20159 Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet November 2015 Formål Formålet med disse retningslinjer er at sætte fokus på magtanvendelse inden for dagtilbudsområdet.

Læs mere

Særlige magtbeføjelser er alene tillagt politi, militær, fængsler, psykiatriske hospitaler, døgninstitutioner og opholdssteder.

Særlige magtbeføjelser er alene tillagt politi, militær, fængsler, psykiatriske hospitaler, døgninstitutioner og opholdssteder. Revideret Januar 2016 Magtanvendelser Procedurer og retningslinjer for dagtilbud og skoler mm. i Holbæk Generelt Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud,

Læs mere

Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune

Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Forord For at styrke arbejdsmiljøet er der truffet beslutning om at udarbejde en overordnet procedure og skemaer

Læs mere

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Magtanvendelser -Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud, skoler, SFO og klubtilbud, ligesom

Læs mere

Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune

Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Forord For at styrke arbejdsmiljøet er der truffet beslutning om at udarbejde en overordnet procedure og skemaer

Læs mere

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen De Psyko-Fysiske Konsulenter Volds- og Konflikthåndtering Arbejdsmiljøets udfordringer mht. vold og trusler Niels Knudsen & Henrik Pedersen WWW.KONFLIKTHAANDTERING.DK Struktur Vores indspark til arbejdspladsen,

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FYSISK MAGTANVENDELSE

RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FYSISK MAGTANVENDELSE RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FYSISK MAGTANVENDELSE Vedhæftet findes 3 skemaer, som anvendes, når en fysisk magtanvendelse har fundet sted: Skema 1: Skema 2: Skema 3: Registrering af indgreb med brug af fysisk

Læs mere

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 2 Eller... Bevæbnede vagter - juridiske udfordringer og snubletråde Bevæbnede

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Forord Disse retningslinjer om magtanvendelse er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget d. 20. august 2012. Med retningslinjerne har vi fået et værktøj for ledere og

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge.

Vejledning om magtanvendelse på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge. Vejledning om magtanvendelse på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge. Vejledningen gælder for børn og ungeområdets døgninstitutioner og opholdssteder, men omtaler også

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet. Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

Undervisernoter: Nødværge og nødret

Undervisernoter: Nødværge og nødret Undervisernoter: Nødværge og nødret Alle typer anbringelsessteder Undervisernoterne består af to dele. 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen Del

Læs mere

TEMA: AKADEMISK LÆSNING

TEMA: AKADEMISK LÆSNING TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK LÆSNING Udviklet af Stine Reinhold Heger og Helle Hvass, CUDiM AKADEMISK LÆSNING v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud.

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud. Vejledning om Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts 2010 i medfør at lov om folkeskolen, LBK. Nr. 593 af 24. juni 2009 52. Vejledningen gælder

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Arbejdsopgaver til Hjerte i vente Udarbejdet af Camilla Wandahl

Arbejdsopgaver til Hjerte i vente Udarbejdet af Camilla Wandahl Arbejdsopgaver til Hjerte i vente Udarbejdet af Camilla Wandahl Følgende opgaver er udarbejdet, så eleverne alene, to og to, i grupper og fælles i klassen får mulighed for at arbejde med romanen både før,

Læs mere

Introduktion til undervisningsforløbet

Introduktion til undervisningsforløbet Introduktion til undervisningsforløbet I dette afsnit præsenteres et undervisningsforløb i Gert Rindels roman Øretævens Vej fra 1981. Undervisningsforløbet har fokus på at give eleverne mulighed for på

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen Program Skab læselyst Struktur i læsebåndet Læseaktiviteter Læsning og PLC Bøger, der skaber læselyst Danske børn og unge læser for lidt for langsomt

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Læsning til mellemtrinnet

Læsning til mellemtrinnet Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Hønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez

Hønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Hønsetyven Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Indhold Hønsetyven er en billedfortælling (en historie uden ord). At læse Hønsetyven sammen med en gruppe børn vil derfor være anderledes

Læs mere

Skab læseglæde. Andreas Munk Scheller

Skab læseglæde. Andreas Munk Scheller Skab læseglæde Andreas Munk Scheller Udfordringen for frilæsningen Program Hvordan skal vi forstå frilæsning? Hvordan skaber vi struktur i læsebåndet? Hvilke aktiviteter kan vi bruge til at skabe læseglæde?

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier. Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen

Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier. Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen Undervisningsforløbets indhold Gert Rindel: Øretævens Vej, 1981 sprogforståelse

Læs mere

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet: Undervisningsforløb - Eventyr i en modtageklasse Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole

Vesthimmerlands Naturfriskole Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 5.-7. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Tankerne om undervisningen er delt op i 3 dele -før, under og efterlæsning.

Tankerne om undervisningen er delt op i 3 dele -før, under og efterlæsning. Af Søren Nordstrand og Pia Thaulov (2010) Målgruppe 0.- 2. klasse Hvad er en tyv? Det kunne være en med maske på og en stor sæk med tyvekoster i. Hovedpersonen Bertram er ikke en tyv. Han ved godt, at

Læs mere

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Ringsted Lilleskole Læsepolitik Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.

Læs mere

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011 INSPIRATION TIL MATERIALET Fælles Mål Prøven i læsning Læseprocessen Arbejdet med læsning i de ældste klasser Elevens overblik over genrer, læsemåder og læseteknikker

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse Mål Anbefalinger fra Silkeborgs Kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for 2014sat 0. KLASSE 1.Arbejd med forforståelse af indholdet, når et emne startes op. 2.Arbejd med centrale ord og

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Faglig relevans/kompetenceområder

Faglig relevans/kompetenceområder , Bjørn Ousland Fag: Dansk Målgruppe: 2.-4. klasse Billedbog:, Bjørn Ousland, Cappelen Damm AS, 2012 Faglig relevans/kompetenceområder Titlen kan opfylde mål inden for kompetenceområderne kommunikation,

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole Skoleår 2015/2016 Uge Emne Mål Arbejdsform/metode Materialer 33-38 Basisdansk -Lære hinanden at kende -At kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde og kunne

Læs mere

PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et danskforløb til 4. klasse, som er udviklet

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller

Læs mere

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. klasse.

Årsplan for dansk i 3. klasse. Årsplan for dansk i 3. klasse. Undervisningen tilrettelægges de trinmål, der er opstilles efter 3. klasse af Undervisningsministeriet. Trinmålene dækker fagets tre centrale kerneområder: Det talte sprog,

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne

Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne JØRN JENS EN Det er P alles far 1 Sky JØRN JENS EN nd d ig, P alle af Karin Erbo Jensen JØRN JENSEN Palle hjælper far JØRN JENSEN Palle passer kat ISBN 978-87-7369-540-1

Læs mere

LANDSORGANISATIONEN SELVFORSVARSMÆRKET INSTRUKTØRHÆFTE.

LANDSORGANISATIONEN SELVFORSVARSMÆRKET INSTRUKTØRHÆFTE. LANDSORGANISATIONEN SELVFORSVARSMÆRKET INSTRUKTØRHÆFTE. INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 1 SELVFORSVAR GENERELT SIDE 1-2 SELVFORSVARSMÆRKETS BESTEMMELSER SIDE 3-6 NØDVÆRGERETTEN SIDE 7-10 1 SELVFORSVAR GENERELT

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Læsekompetence STATUS Afkodning 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker Er meget sikker Er meget sikker

Læs mere

Kommenteret straffelov Almindelig del

Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret af Vagn Greve Poul Dahl Jensen Gorm Toftegaard Nielsen 10. omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kommenteret straffelov Almindelig del

Læs mere

Skjult magt! Socialtilsynet Susanne Bonde

Skjult magt! Socialtilsynet Susanne Bonde Skjult magt! Socialtilsynet 2016 Susanne Bonde 2016 1 Hvad er magt? At tage fat At føre væk At tvinge borger til en handling At manipolere At gå imod borgers vilje Ikke at imødekomme borgers ønske Indgreb

Læs mere

Dagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse

Dagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig

Læs mere