Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
|
|
- Stine Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018
2 Har vi en udfordring med faget matematik? 2
3 Analysens hovedkonklusioner 16 procent eller mere end hver sjette 9. klasseelev opnåede ikke at få mindst 2 i både dansk og matematik ved afgangsprøverne i procent af dem, der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik, mangler at aflægge prøver i fagene. De resterende 40 procent har fået under 2 i gennemsnit i det ene eller begge fag. Blandt unge med indvandrerbaggrund er det omkring 40 procent, der ikke består dansk og matematik, mens det er procent blandt efterkommere. Blandt etnisk danske unge er det til sammenligning procent, der ikke består dansk og matematik. Flere drenge end piger opnår ikke mindst 2 i både dansk og matematik. I gennemsnit er det 14 procent af pigerne, der ikke får mindst 2 i både dansk og matematik, mens det er 17 procent af drengene. For unge med udenlandsk baggrund er der større forskel mellem kønnene end blandt danske unge. Analysen viser også, at en tredjedel af 9. klasseeleverne ikke fik mindst 4 ved prøverne i dansk og matematik samlet set. Næsten to-tredjedele opnåede ikke mindst 7 i begge fag. Blandt drengene er det under 30 procent, der får mindst 7 i begge fag. 3
4 Manglende matematikkompetencer har konsekvenser for de unges videreuddannelse 4
5 5
6 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 6
7 Matematik på mellemtrinnet 7
8 Lærebogen er meget styrende for matematik Lærebogen spiller generelt en meget stor rolle når lærerne planlægger undervisningen, viser evalueringen. Mange steder er skolens matematikbogsystem afgørende for lærernes valg af indhold i undervisningen. De temaer bøgerne er bygget op efter, og den rækkefølge og struktur temaerne falder i, går igen i matematiktimerne. Lærerne peger på at der er flere fordele ved at følge et lærebogssystem. Mange har en opfattelse af at det sikrer progressionen og sammenhængen i undervisningen. Desuden finder mange lærervejledningerne inspirerende og udførlige. Og endelig siger flere lærere at de ved at bruge en bestemt matematikbog automatisk sikrer at undervisningen lever op til Fælles Mål. Det er bare langt fra altid tilfældet. Det er derfor nødvendigt at lade sig inspirere af materiale uden for et bestemt lærebogssystem. Evalueringen anbefaler at matematiklærerne og skoleledelsen i fællesskab vurderer skolens faciliteter og materialer for at styrke mulighederne for en mere varieret matematikundervisning. 8
9 Samspillet med andre fag Samspillet og samarbejdet mellem matematik og de andre fag er ifølge evalueringen ikke tilstrækkeligt udbygget, og det betyder at faget lever sit eget liv. Evalueringen peger på at det er vigtigt at både matematiklærerne og lærerne i de andre fag derfor bliver bedre til at se matematikken i de andre fag så mulighederne for samarbejde udnyttes bedre. Nogle af de deltagende skoler nævner at de har gode erfaringer med at indføre vidensdelingscaféer og faste lærer til lærer-punkter på møder i pædagogiske råd. 9
10 Læringssyn fagsyn Når matematiklærere i EVA s evaluering skal sætte ord på det særlige ved deres fag, nævner de flere ting. For det første fremhæver de at børnene er glade for faget. For det andet beskriver de faget som et konkret fag med en klar struktur. De understreger fx at det i matematik er særligt tydeligt for børnene hvad de skal lære, og hvornår de så har lært det. For det tredje nævner flere matematiklærere at undervisningen i matematik i højere grad end i andre fag er forankret i et lærebogssystem 10
11 Læringssyn - fagsyn Til gengæld er der meget få lærere der i EVA s undersøgelse giver udtryk for et mere overordnet fagsyn og læringssyn det vil sige en samlet opfattelse af faget og de udfordringer det rummer, og af hvordan børnene tilegner sig matematikkompetencer. Det betyder ikke at lærerne ikke er engagerede i deres fag, eller at de ikke har et læringssyn eller fagsyn det er bare ikke udtalt eller fælles. Og det er derfor heller ikke noget matematiklærerne drøfter med hinanden eller andre på skolen. Og det er en svaghed, mener evalueringen, som derfor anbefaler at matematiklærerne gennemtænker og sætter ord på deres fagsyn. Det vil give bedre mulighed for faglige diskussioner mellem matematiklærerne, og det vil også lette dialogen med de andre lærere og ledelsen på skolen plus lette dialogen med forældrene. 11
12 Anbefalinger om matematikundervisning på mellemtrinnet fra EVA Centrale anbefalinger Evalueringen af matematik giver en lang række konkrete anbefalinger til de forskellige aktører fx lærere, ledelse og skolebestyrelser. Her er et par af de centrale: Matematiklærerne skal i deres planlægning tage udgangspunkt i faghæftet og konkretisere trinmålene i faghæftet så de bliver et praktisk grundlag for planlægningen af undervisningen. Lærerne skal i højere grad tage udgangspunkt i et arbejde med målfastsættelse. Og skoleledelsen skal opstille kriterier for indholdet af årsplaner så de ud over emne- og aktivitetsoversigter også indeholder mål og evalueringsplaner for matematikundervisningen. 12
13 Anbefalinger om matematikundervisning på mellemtrinnet fra EVA Lærerne skal fremme og systematisere den interne vidensdeling og samarbejde. Det kan fx ske ved i fællesskab at opstille kendetegn på den gode matematiklærer. Ledelsen skal sikre rammerne for fagsamarbejdet og etablere en funktion på skolen som matematikvejleder/fagkoordinator som skal bidrage til udviklingen af matematikundervisningen på skolen. Samspillet mellem matematik og de andre fag skal styrkes. Det kræver dels at matematiklærerne bliver bedre til at se deres fag i anvendelse, og at andre lærere bliver bedre til at se matematikken i deres eget fag. 13
14 Tal med din sidemand i 5 minutter: Er matematikundervisningen blevet for teoretisk for en gruppe af folkeskolens elever? Hvad er grunden til, at nogle af eleverne ikke kan bestå prøven i matematik? Hvad kan du gøre i din matematikundervisning for at afhjælpe problemstillingen? 14
15 De 4 forståelser af innovationsundervisning 15
16 Didaktiske innovationsmodeller 16
17 Didaktiske innovationsmodeller 17
18 Sammenfald med innovationsundervisning mellem matematik og Håndværk og design at lære matematik i praktisk anvendelse Matematik Innovation og entreprenørskab Håndværk og design 18
19 Vi skal have en ny læringstilgang i matematik! Fejl i den matematiske læring er nødvendigvis ikke noget vi hele tiden skal undgå! Fejl i matematiske beregninger og geometriske konstruktioner kan give eleven nye veje til at lære matematikken bedre At arbejde med matematikken i praksis kan give eleven en ny og bedre forståelse af matematikken 19
20 Det skal være tilladt at lave fejl vi skal have en ny læringskultur i faget matematik! Fejl kan føre til ny matematisk læring! 20
21 Læseplan for matematik: Innovation og entreprenørskab Faget matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed og dermed innovation og entreprenørskab. Eleverne skal opbygge erfaringer med innovation og entreprenørskab bl.a. gennem projekter, både rent faglige, tværfaglige og anvendelsesorienterede. Fagets opdeling i matematiske kompetencer kombineret med matematiske stofområder rummer centrale tænkemåder og redskaber til innovation og entreprenørskab, hvilket især kommer til udtryk i kompetenceområdet Matematiske kompetencer. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. 21
22 Læseplanen for faget matematik: Innovation og entreprenørskab Faget matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed og dermed innovation og entreprenørskab. Eleverne skal opbygge erfaringer med innovation og entreprenørskab bl.a. gennem projekter, både rent faglige, tværfaglige og anvendelsesorienterede. Fagets opdeling i matematiske kompetencer kombineret med matematiske stofområder rummer centrale tænkemåder og redskaber til innovation og entreprenørskab, hvilket især kommer til udtryk i kompetenceområdet Matematiske kompetencer. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. 22
23 Læseplanen for faget matematik: Innovation og entreprenørskab I det matematiske arbejde skal eleverne kunne vise handling, som især skal udvikles gennem modellering fx i forbindelse med økonomi. Elevernes kreativitet udvikles bl.a. ved undersøgende arbejde, som er en central arbejdsmåde i læring af matematik, samt i forbindelse med åbne problemstillinger indenfor modellering. Undervisningen skal have fokus på at udvikle elevernes kreative kompetencer bl.a. igennem arbejdet med ræsonnementer, hvor eleverne skal udvikle og efterprøve hypoteser. Eleverne skal kunne vise sin personlige indstilling og omverdensforståelse. Eleverne skal kunne relatere matematikkens anvendelse til den nære og den fjerne omverden. Elevernes personlig indstilling er centralt for læring af matematik, herunder er vedholdenhed i løsning af matematiske problemer bl.a. gennem at prøve sig frem og turde fejle vigtigt. Deter således vigtigt, at undervisningen understøtter, at eleverne tør at eksperimentere og afprøve nye idéer. 23
24 Vejledning for håndværk og design: Innovation og entreprenørskab Håndværk og design er præget af en innovativ tankegang. En given designopgave skal løses og gennem idefasen bringes mange forskellige løsningsmuligheder frem. Eleverne skal i starten guides til at tænke i ikke-traditionelle løsningsmuligheder. Disse løsningsforslag afprøves på forskellig vis, inden den endelige løsning vælges, og produktet realiseres. Hvis der arbejdes med drømmefangere, kan udgangspunktet være indianske drømmefangere. Herefter skal eleverne prøve at definere en drømmefanger, som ikke ligner de indianske forbilleder. De kan lægge forskellige symboler ind i deres drømmefanger. Gennem arbejdet er det vigtigt, at eleverne inspirerer hinanden, da de ofte kan bygge videre på hinandens ideer. Denne proces giver også styrket selvværd, idet den enkelte elev oplever, at deres bidrag kan bruges af andre elever. Efterhånden vil eleverne, gennem succesoplevelser fra tidligere forløb i faget, få et blik for at tænke innovativt. For at fremme en entreprenant tilgang skal der arbejdes med designopgaver, som defineres tydeligt m.h.t., hvem brugeren af det færdige produkt er. Det kan f.eks. være klassen, klassegangen, skolen, en institution, en virksomhed eller et sommermarked. Denne brugers ønsker og behov skal lægges ned over designarbejdet, så det færdige produkt tilgodeser de beskrevne ønsker og behov. I visse tilfælde vil det være naturligt, at eleverne samarbejder med brugeren. Fx ønsker det lokale plejecenter nogle mobiler/uroer med forskellige 24
25 Vejledning for håndværk og design: Innovation og entreprenørskab Det kan f.eks. være klassen, klassegangen, skolen, en institution, en virksomhed eller et sommermarked. Denne brugers ønsker og behov skal lægges ned over designarbejdet, så det færdige produkt tilgodeser de beskrevne ønsker og behov. I visse tilfælde vil det være naturligt, at eleverne samarbejder med brugeren. Fx ønsker det lokale plejecenter nogle mobiler/uroer med forskellige stemningsudtryk til forskellige af plejecentrets lokaler. For at løse denne opgave må eleverne i dialog med plejecentret for at afdække forskellige spørgsmål, som skal indgå i overvejelserne. Fx størrelse, materiale, placering m.m. 25
26 Traditionel læringsforståelse 26
27 Ny læringsforståelse med innovation 27
28 CFU - Centre for Undervisningsmidler i Danmark CFU er resurse- og udviklingscentre for grundskoler og andre uddannelsesinstitutioner. CFU udlåner læremidler, vejleder om brugen af dem og udbyder faglige og pædagogiske kurser og temadage. Spredt ud over landet ligger CFU erne under samme lov med fælles kerneydelser. Centrene er forankret i regionernes professionshøjskoler og har afdelinger landet over. Kerneydelser CFU ernes omdrejningspunkter er læremidler, vejledning og kurser med følgende tilbud til undervisere: Udlån af læremidler til egen inspiration og information Udlån af læremidler til brug i undervisningen med eleverne Formidling af viden om læremidler Faglig, didaktisk vejledning med pædagogiske fagkonsulenter Fagfaglige og pædagogiske kurser og temadage. 28
29 CFU - Centre for Undervisningsmidler i Danmark 29
30 Inspiration til undervisningsforløb 30
31 Kan også anvendes i matematik! 31
32 Problemstillingen er kick-starter 32
33 Rasmus Klump s mindmap 33
34 Nye redesteder til fugle (4. klasse) 34
35 Designeren og Entreprenøren 35
36 En køreplan til innovations 36
37 Mere inspiration fra ideide.dk 37
38 Eksempler fra ideide.dk 38
39 Tværfaglig undervisning i Matematik og Håndværk og design 39
40 Matematik i håndværket er ikke hinandens modsætninger, men kan tilsammen styrke læringen i fagene matematik og håndværk og design 40
Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereIt i folkeskolens matematikundervisning
It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereDet er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt?
Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt? Udånder vi mon lige så meget ekstra CO 2, når vi cykler, som en bil
Læs mereLæseplan for matematik. 10. klasse
Læseplan for matematik 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Matematiske kompetencer 4 Tal og algebra 6 Geometri og måling 7 Statistik og måling 8 Tværgående emner Sproglig udvikling
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereSådan underviser du i designprocesser, kreativitet og innovation i valgfaget håndværk og design
Sådan underviser du i designprocesser, kreativitet og innovation i valgfaget håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, pædagogisk konsulent og underviser på læreruddannelsen Læreruddannelse med linjefag i
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereMatematik og målfastsættelse
Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereINDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereLiv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg
Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig
Læs mereOpdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab
Opdateret Maj 2018 Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Virksomhed og arbejdsmarked 5 Job og karriere 5 Indledning Faget arbejdskendskab som
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereSTRATEGI FOR FAGET MATEMATIK
AT SPØRGE OG SVARE I, MED, OM MATEMATIK TANKEGANGS- KOMPETENCE HJÆLPEMIDDEL- PROBLEMBEHANDLINGS- KOMPETENCE MODELLERINGS- KOMPETENCE RÆSONNEMENTS- KOMPETENCE REPRÆSENTATIONS- KOMPETENCE AT OMGÅS SPROG
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereVirksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger
Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.
Læs mereFRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Læs mereAktuelt fra Undervisningsministeriet. Matematiklærerens dag 11. april 2018
Aktuelt fra Undervisningsministeriet Matematiklærerens dag 11. april 2018 Rikke.Kjaerup@stukuvm.dk Fælles Mål, fra bindende til vejledende mål https://uvm.dk/ministeriet/ministeren/frihed Forligskredsen
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereHÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ?
HÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ? OG HVORFOR SÅ DET? FAGENE SKAL TILSAMMEN OPFYLDE FOLKESKOLEN FORMÅL: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereFONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK
FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereÅrsplan 0. kl
Årsplan 0. kl. 2016-17 Periode Emne Mål Midler mm Evaluering Uge 32-35 Skabe god klassekultur. Møde skolevenner. Tage godt imod Eva. Det man si r er man selv. Uge 36-39 Dialogisk læsning Ud fra bøgerne:
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen
Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mere2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?
1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereMatematika rsplan for 6. kl
Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereSamarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.
Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereARBEJDET MED AT UDVIKLE ELEVERNES MATEMATIKKOMPETENCER PÅ FOLKESKOLENS MELLEMTRIN
RAPPORT ARBEJDET MED AT UDVIKLE ELEVERNES MATEMATIKKOMPETENCER PÅ FOLKESKOLENS MELLEMTRIN Projektperiode: Rapporteringsmåned: November 2005 - marts 2006 Marts 2006 Projektnr.: Kunde: 52942 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs merevedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret
Børge Koch Teglgårdsvej 23 6100 Haderslev Tlf.: 72665250 E-mail: bfko@ucsyd.dk Haderslev, den 23. maj 2017 Tilsynserklæring vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereFagteamsamarbejde i matematikundervisningen MaTeam
www.navimat.dk Fagteamsamarbejde i matematikundervisningen MaTeam I foråret 2007 etablerede vi et samarbejde mellem Læreruddannelsen i Silkeborg og fire skoler i Silkeborg Kommune om et tre-årigt forsknings-
Læs mere