1. manifest. En åbning i hegnet. mrk: Uden fantasi og vovemod ingen magi eller bygningskunst.

Transkript

1 1. manifest En åbning i hegnet Byggeriet har i stigende grad mistet sine humane og kunstneriske mål. Der bliver kortere mellem de storskrydende og profitfokuserede løsninger i det danske landskab og længere mellem de eventyrlige pointer og intelligente svar på samfundets udfordringer. Udkantsdanmark ligger nærmest øde hen. Tidligere muntre og virksomme provinsbyer er på få år omdannet til spøgelsesbyer med masonitplader for vinduerne. Folk søger mod de større byer, hvor tusinder af studerende igen i år står uden bolig inden studiestart. De fægter mellem stopfyldte kollegieværelser, dyre lejeboliger og uopnåelige ejerboliger. Svaret er ny mobilitet. Nye boligformer. Men politikerne har ingen løsninger. Byggebranchen vånder sig og arkitekterne ser stille til. Vi må starte et sted og vælger at tage et opgør med den voksende bekymringsindustri, der helt ufestligt bombarderer os med, at ingenting ka la sig gøre. Vi nægter at tro, at det kan være rigtigt, og tilføjer straks: Uden fantasi og vovemod ingen magi eller bygningskunst. Som landet ligger, bliver vi nødt til at anskue vores bolig, som andet og mere end et investeringsobjekt. Vi breder tæppet ud og forestiller os en boligform, som vi tror, vil blive taget til hjertet af folk, som de er flest. Manifestet svarer ikke på alle de rejste spørgsmål, men antyder en åbning i hegnet. Vi kan umuligt tegne et helt nyt land. Men vi kan skitsere en model, der skaber nye arkitektoniske rammer, tro på fremtiden, bæredygtig vækst og nye fællesskaber. Vi forestiller os intet mindre end en ny boligbevægelse omkring en anderledes boligform og en anden form for byvækst. Et skelsættende kulturpolitisk gennembrud. En nærliggende og farbar smutvej at følge i Danmark. Det falder os ikke svært, at være aktuelle og henvender os - i første omgang - til unge under uddannelse. Vi kalder den nye boligform for den midlertidige bolig: Som ringe i vandet omkring de største byer, i fjordene omkring landets studiebyer, på hjul, på brakmarken eller på kanten af grusgraven. En helt ny byggeskik og ny lovgivning skal give unge under uddannelse muligheden for attraktive, midlertidige boliger, som er til at betale, som er energineutrale, efterlader et negativt CO2 aftryk og som opfordrer til selv- og medbyg. Konceptet kan bruges til pop-up-byer, dér hvor væksten er. Eller måtte komme. Dér hvor idéerne opstår. Dér hvor uddannelserne er lokaliseret og arbejdspladserne opstår. Vores samfund er under forandring. Hvorfor er det nu, at vores opfattelse af det at bo og bygge, står i stampe? Vores forslag tager fat om roden på de mest centrale bygningsmæssige og boligpolitiske paradigmer og introducerer en boligform, der umuliggør ejendomsspekulationen, er billigere, sjovere og mere energivenlig, end den, der er flest af i ejendomsmæglernes vinduer. For tiden. Vi flytter tættere sammen i enklaver af mobile boenheder. Vi kerer os især om det, der giver meing: Adgangssystemerne, forsyningsnettet, dagslyset, energiregnskabet, affaldshåndteringen og de grønne mellemrum. Vi har kun jorden til låns.

2 Det ligger lige for: Den midlertidige bolig må øve sig i at nøjes med mindre, end den stationære. Det tror vi såmænd, kun gavner herlighedsværdien. Det er før set, at skrabede budgetter fører til arkitektonisk præcision. Bevægelsen griber om sig. Politikerne på Christiansborg leverer lovgrundlaget for den midlertidige bolig. Der bevilliges et antal statssubsidierede eksperimentkvoter til forsøgsbyggeri med høje energimæssigeog tydelige humane mål. Uddannelsesbyerne Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense og København får tildelt særlige kvoter. Men også andre kystnære byer får kvoter. Danmarkskortet bliver genopdaget og landets købstæder ligger igen der, hvor det gir mening. Eksperimentbyggerierne bliver vækstgeneratorer for effektive teknologiske, energireduktive konstruktioner og udstyr. Udviklingen af lette, håndterbare byggesystemer, skaber glæde i provinsen, eftersom de præfabrikerede byggesystemer kan fremstilles af mindre, decentrale fremstillingsvirksomheder. Den demonterbare byggeskik, de krævende samlingsdetaljer, løfter barren for byggeriets logistik og den håndværksmæssige kunnen. De skrappe isoleringskrav, de genanvendelige/kompostérbare byggematerialer og deres kombinatorik fører til intelligente byggetekniske løsninger, og vitaliserer arkitekturen som kunstart. Designationen Danmark viser sig fra sin bedste side. Eksperimenterne får en gunstig indflydelse på det traditionelle byggeri. Den midlertidige bolig legitimerer samtidig en ny forvaltningspraksis: Kommunerne tilbydes attraktiv finansiering af boligeksperimenterne med en forpligtigelse til at sikre eksperimentets gennemførelse og stille det til rådighed for unge under uddannelse. Den midlertidige boligform tillader (tidsbegrænset) helårsbosætning på vandet og på centernære kommunalt ejede ejendomme. Strandbeskyttelseslinier respekteres, men spejlvendes i tilsvarende kystbeskyttelseslinier. Den mobile bolig, fører os tættere på naturen. Vi hilser igen pænt på skovbrynene og de levende hegn vejleder bebyggelsesplanerne. Vandspejlet præciserer overgangen fra det bebyggede til det ubebebyggede. De bygningsregulerende bestemmelser gentænkes og genskrives. Den midlertidige boligform frisætter en række afstandskrav og arealkrav. Men energirammen, produktionsbetingelserne og reglerne for affaldshåndteringen skærpes. Og der stilles skrappe krav til demontering, oprydning og det samlede energiforbrug. Affalds- og spildevandshåndteringen sker efter de mest avancerede metoder. Danmark får en særlig anledning til at vise, hvad der menes med innovativ byggeteknologi. Initiativet breder sig som ringe i vandet og skaber fortjent opmærksomhed verden over. Det alment gyldige viser sig at være alt muligt andet end det almindelige. Som det fremgår, har vi hæftet os ved Johannes Pedersens og Morten Gregersens indlæg Den (u)holdbare samfundsarkitektur. Vi er bestemt taknemmelige for vores bygningskulturarv, men essayet gør, kærkomment, opmærksom på, at de langtidsholdbare løsninger langt fra altid er det samme som de langsigtede. Bidraget kovender den alment gældende forestilling om det bebyggede (arkitekturen), som det permanente, blivende i en verden i konstant forandring.

3 Uanset arkitekturens iboende anstrengelser for at fremstå som innovativ, fornyende og moderne, har nybyggeriets ressourcekrævende omstændigheder og de forvaltningsmæssige rutiner indviklet sig sådan, at de næsten pr. definition er hjemmehørende i en ufrugtbar forsinkelse, i forhold til den samfundsforandring, der ikke kan vente på byggeriets bæredygtige miljøtiltag. Vores besvarelse løser langt fra alle byggeriets udfordringer, men forslaget er både langtidsholdbart og langsigtet, selvom det, sjovt nok, hedder den midlertidige bolig. Vi mener det alvorligt: Kun ved at frisætte eksperimentbyggerier med høje energimæssige ambitioner og tydelige humane mål, kan vi indsamle og frigive den viden, der kan ruste os til at forvalte det, der vil komme. Der findes altid en åbning i hegnet. Filmen fortæller det på sin egen måde. 2. synopsis En åbning i hegnet... præmis Et tilfældigt møde i et tog mellem en boligsøgende ung studerende og en ung idemager udvikler sig til en fælles rejse ud i fremtiden, der viser sig at ligge lige om hjørnet. karakterer og viljer LIV(22) kommer fra udkandtsdanmark, er netop blevet optaget på Handelshøjskolen Syd, Kolding. Nu mangler hun bare et sted at bo. Frihed har hun fået ind med modermælken, utålmodighed er måske hendes største fjende. BO(23) er manifestets budbringer, lidt henkastet klædt, dog ikke uden stil. Konstruktive, alternative løsninger er hans styrke. fortælling Toget har sat sig i bevægelse. Livs forældre vinker ivrigt, småløbende på perronen udenfor. Liv maser larmende sin baggage op i nettet, viser ikke hensyn til Bo, der sidder overfor og ser meditativt frem for sig. Liv til togkontrolløren: Er på vej til Kolding, skal bare finde et sted at bo, men det kan vel ikke være så svært. Liv scroller på en side med fristende tilbud fra ejendomsmæglere. Hendes mac fryser. Liv fnyser irriteret og tæver i tastaturet. Bo betragter hende roligt. Liv glor demonstrativt tilbage. Har Bo et problem? Det har du, kan jeg se. Bo rækker sin hånd frem mod computeren. Liv er skeptisk, men giver sig. Bo lader med lynets hast sine slanke fingre spille på tastaturet. Liv er atter online. Det er for dyrt det der, for én på SU og med forældre uden formue. Liv er målløs, Hvor ved du det fra? Pling! Det første udsagn popper op på Liv s computer (som grafitti):

4 Liv flytter forskrækket hænderne fra tastaturet. Bo løfter afværgende sine. Det er ikke farligt, så længe du har et åbent sind, og det har du, kan jeg se! Hvor kan du se det? Du er altså underlig. Mere pling: Vi har kun jorden til låns og straks derefter: der findes altid åbninger i hegnet denne gang på togvinduet, der, sammen med det forbifarende efterårslandskab og den åbne laptop på formicabordet, kommer i spil, som filmfortællingens pulserende, synkope billedramme(r). Og nu går det stærkt. De ser eksempler på selvbyggerhuse med alternative energikilder. Der er add one, slow house, stabelbare containere, mobile midlertidige boliger, der kan flyttes derhen, hvor der er brug for dem etc. Liv gider ikke bo i en container. Er det ikke pisse ulovligt!. Alt er i bevægelse, Liv! Hun stiller løbende spørgsmål, mens toget raser videre gennem landskaberne, forbi byerne, over broerne. De ser et Danmarkskort med kystlinier og dybe fjorde omkring de større byer tone frem på togvinduet. Flydende bosystemer ses i cirkelslag som ringe i vandet ud for flere købstæder. Så lyder det i højtaleren: Næste station Kolding valporettoen afgår hver halve time. Den tætte boenklave i Kolding Fjord ligger betagende smukt og duver i horisonten. Vi ser hængende sivhaver, i snævre, karakterfulde passager. Vi ser fortøjninger, dæk, drivhuse og overraskende rumligheder. Her demonstreres de æstetiske/arkitektoniske lovmæssigheder, der hører søen til: Præcision, nødtørftighed og funktionalitet. Dansk Design i højeste potens. Kameraet kraner op og viser boenklavens let forståelige figuration i den dybgrønne fjord. Den batteridrevne valporetto trækker kølvandsstriber gennem Kolding Fjord. Bo og Liv venter forventningsfulde ved kajen. Hendes hånd finder hans. De er klar til at gå ombord. Optageformat/teknik Moderne letvægtsudstyr (Canon) i HD kvalitet. Helikopteroptagelser af landskaber, tog og skinner (Hvis muligt inden for budget). Redigering i AVID afsluttes med relevant VFX arbejde. Der komponeres originalmusik.

5 mrk: storyboard En åbning i hegnet...

6