KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Engdalskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Engdalskolen 822 Elever 72,9% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 21,3% Af skolens elever har dansk som andetsprog Engdalskolen Hovedgaden Brabrand Tlf.: Skoleleder: Mari-Ann Togsverd mat@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Engdalskolen - alletiders folkeskole. Vi er en anerkendende skole, der udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabets rammer. er beliggende i den gamle del af Brabrand og er fra august 2008 blevet udvidet med Lottesvej og Bentesvej har p.t. 822 elever, fordelt på 0.-9.årgang med tre spor fra 5. klassetrin og 4 spor på og 4. klassetrin. På 1. klassetrin er der 5 spor. Af skolens elever har ca. 150 elever dansk som andetsprog, svarende til ca. 21 % af det samlede elevtal. Nogle af disse elever bor i skolens eget distrikt, mens andre elever med dansk som andetsprog primært kommer fra Tovshøjskolens og Sødalskolens distrikter. Fra 2005 er der forekommet en større elevtilvækst fra bebyggelsen Helenelyst. Elevtalsprognosen udtrykker en stadig vækst i elevtallet frem til 2022 / 2023, hvor skolen kan forvente at have knapt 1000 elever. samarbejder med og har lokalefællesskab med Ungdommens Uddannelsesvejledning, Århus, UngiAarhus Silkeborgvej samt diverse foreninger i området. Traditioner og fællesarrangementer: Den sidste dag før efterårsferien afholdes en aktivitetsdag for hele skolen, hvor aktiviteterne tager udgangspunkt i et eller flere fag samtidig med, at der lægges vægt på sociale aktiviteter, som medvirker til, at alle oplever en dag præget af begreber som lyst, glæde, fascination, spænding og udfordring. Skolepædagogerne deltager i denne aktivitetsdag. Op mod sommerferien afholdes en idrætsdag med aktiviteter, der skal afspejle den idrætsundervisning, der foregår i udesæsonen, og dagen skal indeholde såvel konkurrencemomenter som aktiviteter af mere social art. Skolepædagogerne deltager i denne idrætsdag. Flere elevårgange deltager desuden i andre sportsarrangementer. Elever og medarbejdere deltager i juleafslutning for alle klasser i Brabrand Kirke. Elever og medarbejdere deltager i fællessamlinger, hvor der synges, spilles, fortælles m.m. Skolefest for alle skolens elever gennemføres som udgangspunkt hver år. 5. og 9. årgangs elever og lærere gennemfører lejrskoleophold I september gennemfører SFO dels en markedsdag med salg, underholdning, gøgl og udeuge. I december gennemfører SFO konfektaftner for børn og forældre. I februar gennemfører SFO Casino-uge og en verdensuge med fokus på de forskellige kulturer repræsenteret ved SFO ens børnegruppe. I marts gennemfører 6. årgang hvert år en musicalforestilling med bidrag fra fagene musik, drama, håndarbejde og billedkunst. I april gennemføres et samlet arrangement omfattende forårsudstilling og forårskoncert med bidrag fra skolens obligatoriske musikundervisning samt P-fags- og valgfagsordningen I maj gennemfører SFO projektet Friby et minisamfund, der afspejler det omgivende samfund. I juni gennemfører SFO en sommerfest. 9. klassernes sidste skoledag i juni festligholdes for alle skolens elever og ansatte. deltager i diverse kulturelle undervisningsaktiviteter, således Musik-i-tide-ordningen under Levende Musik i, hvor skolen henter ca. fem koncerter hjem til skolen pr. år, ligesom der fast abonneres på teaterforestillinger til skolen. 4 KVALITETSRAPPORT Engdalskolens personale deltager i den årlige DHL-stafet sammen med kolleger i Børn og Unge.

5 Engdalskolens personale deltager i den årlige DHL-stafet sammen med kolleger i Børn og Unge. OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Lærer/pædagog samarbejde (arbejdet er beskrevet i en samarbejdsaftale). Udfordring af den fagligt stærkeste fjerdedel af eleverne. Forældretilfredshed: Forældrene er mindre positive over for skolen end eleverne. SFO forældretilfredshed. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Lærer-pædagog-samarbejdet. - Det samlede personale har deltaget i inklusionsprojektet Folkeskolens Fællesskaber med henblik på at styrke det fælles sprog lærere og pædagoger imellem. - Det pædagogiske personale til kommende 1. klassetrin har sammen deltaget i udviklingsforløb om indskolingspædagogik og -didaktik med henblik på at styrke samarbejdet i undervsiningsaktiviteterne på 1. klassetrin - Det pædagogikse personale mødes hver anden uge til fælles tilrettelæggelse og efterbehandling af undervisningen på indskolingsårgangene - Andelsen af lektioner, hvor sfo-personale og undervisningspersonale er tilstede samtidigt i undervisningen er udvidet i 2. Udfordring af den fagligt stærkeste fjerdedel af eleverne under indsatsen med titlen Udfordringer for alle. Det pædagogiske personale har i årsplaner for undervisningen forholdt sig til og beskrevet indsatsen for at skabe udfordringer for alle med undervisningsdifferentiering som et bærende princip, både for de særligt talentfulde elever, de elever, som præsterer alderssvarende og de elever, som har brug for ekstra støtte til deres læring og udvikling. s pædagogiske leder følger op på indsatsen via løbende samtaler med lærerteamene. 3. Forældretilfredshed. Vi har siden arbejdet målrettet med formulering af en overordnet kommunikationsstrategi for skolen. Forældre, elever, repræsentanter fra Børn og Unge og medarbejderne ved Engdalskolen har været involveret i innovative processer på vej mod den endelige formulering, som forventes at foreligge i løbet af foråret SFO forældretilfredshed - Indskolingsfløjen har i - været under udvidelse og modernisering bl.a. med etablering af fælles læringsmiljøer for SFO og undervisning som et indsatsområde. Herudover har vi etableret et udviklende udeområde Udkanten til udeliv, leg og bevægelse. - Vi arbejder med nedbringelse af sygefraværet blandt SFO-personalet dels gennem systematisk sygefraværsopfølgning og dels gennem personalemøder med sygefravær som tema. 5 KVALITETSRAPPORT RESULTAT - forbedret karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøver

6 Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: FORÆLDRESAMARBEJDE - forbedret karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøver - 100% af en ungdomsårgang er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter endt grundskoleforløb. - forbedrede testresultater i henholdsvis talfærdighed 3. klassetrin, læsefærdighed 3. klassetrin og 8. klassetrin. Om forældresamarbejdet - en orange bygningsfacade har Aarhus Byråd til Engdalskolens besluttet følgende moderniserede effektmål: og udvidede indskolingsfløj. Ligeledes er et nyt udeområde Udkanten taget i brug. Forældre - gunstig og institutioner udvikling i indgår sygefravær i et gensidigt blandt sfo-personalet forpligtende og fra vedkommende til. samarbejde, Desværre har der været hvor hver tale part om tager en negativ ansvar udvikling for børn fra og unges -, trivsel, ligesom læring der og udvikling. har været det blandt undervisningspersonalet i dette skoleår Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... - Relationsarbejde og tillidsskabende aktiviteter - f.eks. via hjemmebesøg ved overgangen mellem 0. klassetrin og 1. klassetrin, samt ved overgangen mellem 5. klassetrin og 6. klassetrin. F.eks. via etablering af spisegrupper for børn i klassekammeraters hjem. - God kommunikation og information om elevens skolegang (fagligt og personligt) i det personlige møde og via de elektroniske platforme på Forældre- og ElevIntra. - Klasserådenes arbejde med planlægning af sociale arrangementer og input til klasseforældremøder til styrkelse af klasseidentitet for både elever og forældre. - Samarbejde mellem SFO-forældreråd og skolebestyrelsen til styrkelse af opfattelsen af skolen som et samlet tilbud for lokaldistriktets børn. - Fastholdelse af traditioner på skoleniveau til styrkelse af fællesskabet omkring skolen. - Involvering i skolens drift og udvikling via skolebestyrelsens interne strategimøder samt skolens dialogmøder med skolens øvrige forældre -samarbejde med forældreforeningen Engdalskolens venner til gavn for skolens børn og unge Som resultat ser vi, at... 81,5 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen. En høj andel sammenlignet med resultatet ved seneste opgørelse i. 79% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set. 73% af forældrene i lokaldistriktet har valgt Engdalskolen som deres distriktsskole. 80,3 % af skolens forældre er tilfredse eller meget med skole-hjem-samarbejdet alt i alt, en forbedring siden og væsentligt højere end kommunegennemsnittet. 77,5 % af skolens forældre er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet. En væsentlig forbedring siden 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 72,7% 78,9% 80,3% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 56,9% 61,3% 77,5% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 52,7% 53,6% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 66,7% 81,5% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 82,8% 78,9% 79,0% 79,7%...SFO samlet set 65,9% 70,7% 63,6% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... - at understøtte og udfordre eleverne passende i forhold til deres individuelle behov og forudsætninger. Dette gælder for såvel de særligt talentfulde elever, de elever, der præsterer alderssvarende, som for de elever, som har særlig behov for støtte til deres læring og udvikling. Undervisningspersonalet har en særlig opgave i at beskrive, hvordan dette differentieringsarbejde skal foregå - at undervisningspersonalet forholder sig bevidst til begreberne klasserumsledelse, relationskompetence og didaktisk kompetence. Som inspiration anvendes Butterflymetoden, ligesom der er gennemført ledelsesiagttagelse af undervisningen med efterfølgende reflekterende samtale med den enkelte lærer - særlig sprogstimiulering af børn med dansk som andetsprog på 0. klassetrin - elevernes læseudvikling bl.a. ved gennemførelse af læsebånd i hele skoleforløbet samt ved systematisk arbejde med faglig læsning på udvalgte årgange - samarbejde med den enkelte elev om læringsmål og resultater via elevsamtaler - tilbud om periodisk forebyggende faglig støtte fra skolens faglige støttecenter og sprogværksted - pædagogisk-didaktisk opmærksomhed på indretning af udviklende læringsmiljøer, særligt i skolens indskolingsafdeling, der tager højde for, at børn og unge lærer på mange måder - anvendelse af lokalområdet og byrummet i det daglige pædagogiske arbejde - kultur- og dannelsesoplevelser integreret i undervisningen med gæstebidrag udefra - bevægelse integreret i skolens undervisnings- og fritidsaktiviteter - tilbud om lektiecafé for elever på klassetrin - et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, FU-Ung i Aarhus, Langkær Gymnasium, HF og IB- School og Tech-10. Samarbejdet fungerer såvel på lærerniveau, som på elevniveau. Hensigten er at understøtte et mere målrettet uddannelsesvalg blandt de unge - elevtrivselsfremmende arbejde ved hjælp af tilbuddet åben rådgivning for elever på klassetrin samt ved klassehjælp fra skolens AKT-team, støttebåndsteam og SFO-tilbuddet Engen. De forskellige hjælpeforanstaltninger ydes til hele klasser, til grupper af børn og unge samt til den enkelte - systematisk opfølgning på elevfravær ud fra en betragtning om, at skolefravær er en stærk markør for, om 9 barnet den unge vil klare sig godt KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Som resultat ser vi, at... - resultat af afgangsprøverne på 9. klassetrin er svagt forbedret gennem de senere år - resultatet for den højestscorende fjerdedel af eleverne til afgangsprøven i viser en svag stigning i forhold til tidligere årdelmål: - resultaterne af Børn kommunale og unge og udnytter nationale egne tests evner generelt og potentialer har en fortløbende med henblik positiv på udvikling at opnå et højt fagligt - 100% af en ungdomsårgang niveau. er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter endt grundskoleforløb - forældretilfredsheden med skolens arbejde for at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse er forbedret markant i forhold til seneste undersøgelse i - På otte ud af skolens ti klassetrin lever skolen op til Århus Kommunes effektmål om, at 90% af eleverne ikke Målsætningen eller kun sommetider for aarhusianske keder sig skoler (Elevtrivselsundersøgelse er, at karaktergennemsnittet ) for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 6,1 6,9 6,8 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 6,7 7,4 6,8 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,6 5,9 6,7 6,6 Dansk skriftlig orden 6,5 5,9 - Dansk mundtlig 6,4 7,5 7,8 7,9 Matematik færdigheder 7,1 8,3 8,0 7,4 Matematik problemløsning 6,7 7,1 6,4 6,5 Engelsk mundtlig 7,2 8,3 7,9 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,8 6,8 7,0 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 7,3 <3-7,7 Tysk mundtlig 9,4 6,8 5,4 6,2 Fransk mundtlig 8,5 6,2 6,2 7,3 Historie mundtlig - - <3 7,5 Samfundsfag mundtlig 6,9 7,6 6,7 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 8,1 8,2 7,8 Biologi skriftlig 7,5 8,0 7,8 7,2 Geografi skriftlig 7,0 5,4 8,6 7,5 Mundtlig matematik - 7,8 7,2 Tysk skriftlig <3-8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 6,7 7,2 7,2 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 5,2 5,7 4,0 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,3 4,0 3,0 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,2 10,0 10,5 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 56,3% 52,6% 55,1% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 96,8% 98,2% 95,7% 92,5% 1. klassetrin 96,6% 92,6% 89,1% 91,1% 2. klassetrin 93,3% 95,3% 90,9% 93,0% 3. klassetrin 95,7% 95,3% 95,0% 94,5% 4. klassetrin 93,0% 94,2% 90,2% 92,7% 5. klassetrin 94,4% 90,0% 95,7% 91,9% 6. klassetrin 88,4% 95,6% 92,1% 90,8% 7. klassetrin 84,5% 96,7% 95,5% 88,4% 8. klassetrin 95,3% 94,5% 95,0% 87,5% 9. klassetrin 93,3% 91,1% 87,5% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 46,4% 41,5% 57,6% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 50,0% 55,4% 39,0% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 94,0% 98,2% 98,4% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 57,0% 56,3% 69,3% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... - at skabe et godt indhold i elevpauserne - bevægelse og udeliv som led i undervisningen - at etablere gode relationer mellem såvel skole og hjem, elever og personale samt eleverne indbyrdes på tværs af klasser og klassetrin. Dette sker blandt andet gennem personalets hjemmebesøg, gennem etablering af spisegrupper, hvor eleverne går til middag hos hinanden, gennem etablering af legegrupper i indskolingsfasen, gennem legepatruljens arbejde i elevpauserne - elevtrivselsfremmende arbejde ved hjælp af tilbuddet Åben rådgivning for elever på klassetrin samt ved klassehjælp fra skolens Adfærd Kontakt- og Trivsels-team, støttebåndsteam og SFO-tilbuddet Engen. De forskellige hjælpeforanstaltninger ydes til hele klasser, til grupper af børn og unge samt til den enkelte - løbende opfølgning på den samlede klassetrivsel blandt andet ved hjælp af Sore Trivselsdag samt ved hjælp af Klassetrivsel.dk - Kommunikation af klare forventninger skole og hjem imellem bl.a. gennem et overordnet værdiregelsæt for elevtrivsel. Værdiregelsættet er under udarbejdelse i dette skoleår Som resultat ser vi, at... - antallet af overvægtige børn og unge er faldet markant i forhold til seneste opgørelse - elevtrivslen på Engdalskolen generelt er god - forældrenes tilfredshed med elevtrivselen på skolen er forholdsvist god set i relation til tilfredsheden på kommuneniveau - særligt atmosfæren blandt skolens udskolingselever er præget af harmoni 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 84,8% 84,5% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 97,9% 98,2% 96,8% 97,1% 1. klassetrin 98,9% 95,1% 97,3% 96,6% 2. klassetrin 97,8% 97,6% 97,7% 97,5% 3. klassetrin 97,1% 97,7% 98,8% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 97,7% 100,0% 98,9% 98,1% 5. klassetrin 97,1% 100,0% 98,6% 98,3% 6. klassetrin 98,6% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 98,3% 100,0% 98,5% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 98,3% 98,3% 9. klassetrin 98,3% 100,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 88,4% 97,1% 93,5% 94,0% 5. klassetrin 98,6% 93,3% 97,1% 92,9% 6. klassetrin 94,2% 97,1% 92,1% 93,8% 7. klassetrin 94,8% 90,2% 98,5% 93,1% 8. klassetrin 96,9% 94,5% 90,0% 91,4% 9. klassetrin 93,3% 94,6% 89,3% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 90,7% 97,1% 94,6% 93,6% 5. klassetrin 97,2% 95,0% 100,0% 93,3% 6. klassetrin 98,6% 98,5% 93,7% 94,2% 7. klassetrin 93,1% 95,1% 86,2% 92,8% 8. klassetrin 89,1% 89,1% 96,7% 93,9% 9. klassetrin 95,0% 91,1% 91,1% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,2 3,4 3,3 3,3 0,7 1,1 1,3 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,6 6,2 6,5 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,6 10,7 11,2 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,8% 5,4% 5,6% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 39% 28% 37% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 18,9% 18,0% 19,9% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 78,1% 87,5% 90,5% 82,2% 1. klassetrin 73,9% 81,3% 72,7% 80,8% 2. klassetrin 76,1% 80,0% 80,7% 85,7% 3. klassetrin 82,9% 88,4% 89,9% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 86,0% 43,5% 50,0% 40,2% 5. klassetrin 91,4% 33,9% 50,0% 46,6% 6. klassetrin 97,1% 49,3% 60,3% 57,4% 7. klassetrin 96,6% 63,9% 49,3% 54,7% 8. klassetrin 93,7% 54,5% 61,7% 53,9% 9. klassetrin 93,2% 50,0% 53,6% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 13,1 10,9 7,8 11,7 6. klassetrin 22,1 18,1 14,9 17,2 9. klassetrin 15,5 21,1 17,6 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 1,5% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 1,8% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 5,1% 3,6% 5,4% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 1,6% 0,0% 1,7% 1,6% 9. klassetrin 10,2% 10,7% 17,9% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 53,3% 50,6% 50,0% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 7,8% 8,3% 9,1% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Udvikling af færdigheder inden for klasserumsledelse og relationskompetence hos det pædagogiske personale At skabe differentierede læringsrum, der imødekommer det enkelte barns behov og potentialer inden for fællesskabets rammer Udviklingsforløb for personalet - herunder med inspiration i Butterflymetoden samt inspiration i Plan B-samtaler. s Adfærd-Kontakt-og Trivsels-team gennemgår p.t. et udviklingsforløb i samarbejde med Aarhus Universitet om Plan B-samtaler Periodevise støtteindsatser for børn og unge i vanskeligheder, såvel i klassefællesskabet, som uden for klassefællesskabet Faste venskabsklasseordninger på tværs af årgange. Venskabsklasserne mødes regelmæssigt til aktiviteter af faglig, kulturel og social karakter Legepatruljen arrangerer frikvartersaktiviteter for yngre elever i gymnastiksalene. Legepatruljen påtager sig også opgaven med at guide de børn, som ikke af sig selv finder ind i fællesskaberne Etablering af spisegrupper, hvor børnegrupper går til middag hos hinanden i hjemmet - særligt for børn i indskolingsfasen Sociale arrangementer på klasseniveau arrangeret af klasseråd blandt forældrene Socialiserende aktiviteter som indhold i undervisningen - bl.a. ved hjælp af klassehjælpsteamet (AKT) Åben rådgivning for unge med ondt i livet. Et tilbud, som benyttes af elever fra klassetrin. Tilbuddet har bl.a. tændt en idé om fra næste skoleår at gennemføre kurser i mindfulnes for elever i hele skoleforløbet i et samarbejde mellem SFO og undervisningsdelen Kommunikation af klare forventninger skole og hjem imellem bl.a. gennem et overordnet værdiregelsæt for elevtrivsel. Værdiregelsættet er under udarbejdelse i dette skoleår Som resultat ser vi, at... En forholdvis høj andel af elever, der føler, at de har en ven. Resultatet indfrier godt og vel kommunens målsætning om, at mindst 95% af kommunens børn og unge skal have følelsen af at have en ven. Vi registrerer dog, at der er enkelte klasser, hvor der bør arbejdes for et bedre resultat En forholdvis høj andel af forældre, der oplever, at deres barn indgår i fællesskaber med andre 27 KVALITETSRAPPORT En stigning i andelsen af forældre, som er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning. Vi har dog fortsat et udviklingspotentiale i forhold til resten af kommunen inden for dette felt

28 mobning. Vi har dog fortsat et udviklingspotentiale i forhold til resten af kommunen inden for dette felt FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 97,9% 100,0% 97,9% 97,7% 1. klassetrin 100,0% 98,8% 96,4% 97,7% 2. klassetrin 98,9% 97,6% 97,7% 98,4% 3. klassetrin 98,6% 100,0% 98,8% 98,8% 4. klassetrin 97,6% 100,0% 97,8% 98,3% 5. klassetrin 98,6% 100,0% 97,1% 98,5% 6. klassetrin 98,6% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 98,4% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 98,2% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 76,3% 77,9% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 53,4% 52,4% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 65,1% 82,6% 79,3% 73,1% 5. klassetrin 77,1% 78,3% 88,6% 70,9% 6. klassetrin 78,3% 86,6% 77,8% 71,2% 7. klassetrin 75,9% 73,8% 71,6% 69,3% 8. klassetrin 84,1% 80,0% 65,0% 71,9% 9. klassetrin 73,3% 91,1% 81,5% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 95,8% 99,1% 100,0% 96,5% 1. klassetrin 96,6% 95,1% 96,4% 95,0% 2. klassetrin 98,9% 96,5% 97,7% 96,4% 3. klassetrin 97,1% 97,7% 93,6% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 85,7% 92,8% 85,9% 88,1% 5. klassetrin 95,8% 86,7% 97,1% 91,2% 6. klassetrin 94,2% 94,1% 95,2% 94,8% 7. klassetrin 96,6% 96,7% 98,5% 95,7% 8. klassetrin 98,4% 96,4% 100,0% 96,6% 9. klassetrin 98,3% 98,2% 94,6% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 57,4% 59,8% 61,6% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 8,9% 8,1% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har drøftet kvalitetsrapporten for Engdalskolen ved et bestyrelsesmøde den 4. marts Ved mødet udpegede bestyrelsen glædespunkter og udviklingspotentiale, og med dette tager bestyrelsen kvalitetsrapporten til efterretning. Skolebestyrelsen ser frem til at drøfte rapporten yderligere ved kvalitetssamtale med områdechefen den 10. april På vegne af skolebestyrelsen ved Engdalskolen Charlotte Jacobsen, skolebestyrelsesformand 32 KVALITETSRAPPORT