Dansk Økonomi Forår 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Forår 2005"

Transkript

1 Dansk Økonomi Forår 2005 Konjunkturvurdering Indkomstoverførsler og velfærdsstaten Danish Economy Spring 2005 English summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T

2 Pris 140 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås i abonnement Det Økonomiske Råd Sekretariatet Amaliegade København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Oplag 2200 Tryk: Salogruppen Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

3 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering 21 Indledning 21 International baggrund 31 Indenlandsk efterspørgsel 50 Udenrigshandel og betalingsbalance 59 Beskæftigelse, løn og priser 71 De offentlige finanser 76 Aktuel økonomisk politik 79 Bilagstabeller 85 Kapitel II Indkomstoverførsler 95 Indkomstoverførsler til den erhvervsaktive aldersgruppe 95 Velfærdsstaten og indkomstoverførsler 98 Udviklingen i indkomstoverførsler 103 Indkomstoverførslernes fordelingsvirkning 116 Afslutning 126 Kapitel III Aktiv socialpolitik og førtidspension 131 Indledning 131 Sygedagpenge 133 Revalidering 149 Fleksjob og ledighedsydelse 154 Førtidspension 160 Sammenfatning og anbefalinger 177 Kapitel IV Efterløn 187 Indledning 187 Historisk overblik og aktuelle regler 191 Karakteristik af efterlønsmodtagerne 202 Samspillet mellem efterløn, overgangsydelse og førtidspension 213 Effekter af efterlønsreformen 225 Mulige ændringer af efterlønsordningen 236 Anbefalinger 243

4 Kapitel V Forsikringer, dagpenge og kontanthjælp 251 Indledning 251 Private og offentlige forsikringer 252 Private tillægsforsikringer 259 Samspillet mellem dagpenge- og kontanthjælpssystemet 263 Omlægning af dagpenge- og kontanthjælpssystemet 273 Sammenfatning og politikanbefalinger 280 Kapitel VI Medborgerkonti 285 Indledning 285 Beskrivelse af medborgerkonti 287 Overførsler i medborgerkontoen 293 Beregnede virkninger af medborgerkonti uden adfærdsændringer 297 Adfærdsvirkninger af medborgerkonti 302 Særlige problemstillinger 309 Sammenfatning og politikanbefalinger 311 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 319 English Summary 355

5 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Konjunkturvurdering - Aktuel økonomisk politik - Indkomstoverførsler og velfærdsstaten, kapitel II-VI Konjunkturvurdering Opsvinget fortsætter og drives primært af den indenlandske efterspørgsel Globale ubalancer Det igangværende opsving i dansk økonomi vurderes at fortsætte de næste par år, om end med aftagende styrke. Væksten i 2005 ventes således at blive ca. 2¼ pct., hvilket er lidt mindre end sidste år, men noget mere end under en normal konjunktursituation. Ledigheden vurderes på denne baggrund at falde til godt personer i år. I 2006 skønnes væksten at blive knap 2 pct., og i 2007 forventes aktivitetsstigningen at aftage yderligere til omkring trendvækst. Ledigheden ventes at flade ud omkring personer i Som det var tilfældet i 2004, forventes opsvinget i de kommende år primært at blive drevet af den indenlandske efterspørgsel. Eksporttrækket vil derimod blive beskedent som følge af den relativt lave vækst i nogle af Danmarks aftagerlande, især Tyskland, og et forventet fald i dollarens værdi. Der er en række usikkerhedsmomenter i den internationale økonomi, der bl.a. vedrører oliepriserne, renteudviklingen og problemerne med at skabe tilstrækkelig vækst i Europa og Japan. En særlig risiko for udviklingen i den internationale økonomi knytter sig til de globale ubalancer, der er opstået i kølvandet på det internationale opsving, og som tydeligst fremtræder i form af store underskud på den amerikanske betalingsbalance og det offentlige budget. Disse ubalancer skal ses i lyset af den ekspansive finans- og pengepolitik, der har været ført i USA i de senere år, og som bl.a. har bidraget til en kraftig vækst i forbruget. Kina har Resumeet er færdigredigeret den 17. maj

6 fastholdt en lav valutakurs over for dollar, hvilket har forværret den amerikanske handelsbalance, men samtidig har den kinesiske centralbanks opkøb af dollar bidraget til at finansiere det amerikanske betalingsbalanceunderskud. Risiko for pludselig opbremsning Huspriser årsag til usikkerhed om udvikling i indenlandsk økonomi Privat forbrug og investeringer bidrager til væksten Mindre overskud på betalingsbalancen En genopretning af de amerikanske ubalancer vil med stor sandsynlighed indebære lavere vækst i USA eller et større fald i dollarens værdi. Hvorvidt dette vil ske gradvist eller mere abrupt, er imidlertid vanskeligt at vurdere. Et markant økonomisk tilbageslag i USA eller et hurtigt fald i dollarens værdi vil uden tvivl påvirke den økonomiske udvikling i resten af verden negativt. Foruden de internationale forhold hersker der en vis usikkerhed omkring udviklingen i de danske huspriser, der er steget kraftigt de seneste ca. 10 år. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere udviklingen i huspriserne. Et fald i kontantpriserne, f.eks. forårsaget af en markant rentestigning, vil påvirke det private forbrug og dermed den indenlandske efterspørgsel negativt. Det er i denne sammenhæng af betydning, at boligmarkedet de senere år er blevet mere følsomt over for ændringer i renten, idet de mange udestående lån med variabel rente indebærer større ydelser for et stort antal boligejere, hvis renten stiger. De nye muligheder for lån med renteloft begrænser dog følsomheden ved store rentestigninger. Det private forbrug i Danmark skønnes at stige med ca. 4 pct. i 2005 og bliver således en væsentlig drivkraft bag væksten i den indenlandske efterspørgsel. Den kraftige forbrugsvækst skyldes højere indkomster såvel som en større forbrugskvote, der er et resultat af en lavere ledighed og stigende huspriser. Foruden væksten i det private forbrug bidrager erhvervsinvesteringerne og boliginvesteringerne til den store indenlandske efterspørgsel i år. Den markante vækst i den indenlandske efterspørgsel i 2005 forventes at give anledning til en stor stigning i importen. På denne baggrund, og idet eksporten stiger relativt lidt, skønnes overskuddet på betalingsbalancen at falde fra 35 mia. kr. i 2004 til godt 25 mia. kr. i år. I skønnes et betalingsbalanceoverskud på mia. kr. 2

7 Beskæftigelsesstigning i vente Og fald i ledigheden Relativt lille inflation de kommende år Skønt BNP-væksten blev på knap 2½ pct. sidste år, steg beskæftigelsen kun lidt. Beskæftigelsen ventes på baggrund af den pæne vækst sidste år og i år at stige betragteligt i Beskæftigelsen ventes også at stige i 2006, men skønnes at blive nogenlunde uændret i Arbejdsstyrken antages at være stort set uændret i prognoseperioden, hvilket indebærer, at den stigende beskæftigelse afspejles i en aftagende ledighed i Ledigheden ventes at falde med ca personer i år til et niveau omkring ved udgangen af 2005, hvorefter ledighedsfaldet bliver mindre. Antallet af arbejdsløse forventes at være ca personer i Forbrugerpriserne ventes at stige med ca. 1¾ pct. i år. En antagelse om et fald i olieprisen og en styrkelse af kronen medfører en svag stigning i importpriserne, som kanaliseres over i forbrugerpriserne. Inflationen bliver dermed relativt lille trods forventninger om lønstigninger på ca. 3½ pct. Også i medfører små stigninger i importpriserne, at inflationen bliver relativt lav, skønt økonomien kommer tæt på kapacitetsgrænsen. Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) 0,7 2,4 2,2 1,8 1,7 Offentlig saldo (mia. kr.) Betalingsbalance (mia. kr.) Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 4,2 3,0 3,6 3,7 3,6 Inflation (pct.) 1,8 1,1 1,7 1,6 1,4 Anm.: Inflationen er opgjort som væksten i deflatoren for det private forbrug. 3

8 Aktuel økonomisk politik Godt tidspunkt for reformer Fokus på de langsigtede udfordringer Ny 2015-plan De kommende år er et gunstigt tidspunkt for at gennemføre reformer, da dansk økonomi befinder sig i en opgangskonjunktur. Reformer, der sigter mod at øge arbejdsudbuddet, f.eks. gennem bedre integration af indvandrere og senere tilbagetrækning, vil nemmere kunne gennemføres, når ledigheden er lav. Tyskland er et eksempel på, hvor svært det er at implementere større reformer i en situation med høj arbejdsløshed. Den demografiske udvikling indebærer i de kommende årtier en øget belastning af de offentlige finanser, og dette bør der allerede i disse år tages hensyn til i den økonomiske politik. Denne erkendelse ligger bl.a. bag regeringens plan, der opstiller mål for den økonomiske udvikling på mellemlang sigt. Det er positivt, at regeringsgrundlaget indeholder nogle anvisninger på instrumenter, der skal bruges til at øge beskæftigelsen og nå beskæftigelsesmålet i planen, og at regeringen har fremlagt en konkret plan for at forbedre integrationen og for at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde. Med mindre, der tages yderligere konkrete initiativer, er det dog ikke sandsynligt, at den tilsigtede varige stigning i beskæftigelsen på personer i forhold til 2003 kan nås. Der er derfor behov for at overveje yderligere tiltag, der kan øge beskæftigelsen. Det vil ikke være realistisk eller hensigtsmæssigt at sikre finanspolitisk holdbarhed alene gennem en såkaldt opsparingsstrategi baseret på store offentlige overskud. Samtidig med overvejelser af nye tiltag vil det være naturligt at se længere frem og opstille nye mellemfristede mål, der rækker frem til f.eks Med en længere tidshorisont vil det være muligt at medtage effekterne af reformer, som det vil tage nogen tid at indføre (både at annoncere og iværksætte), f.eks. vedrørende tilbagetrækning. Analyserne i kapitlerne II-VI i denne rapport peger på nye modeller for indretningen af velfærdsstaten. Der er behov for sådanne reformer, da den nuværende udgave af den danske model vil komme under stigende pres. 4

9 Forslag til reformer i vente Ingen konflikt mellem det korte og lange sigt SP bør afskaffes Andre overvejelser kan også indgå i udarbejdelsen af en ny økonomisk plan, ikke mindst Velfærdskommissionens anbefalinger, når de foreligger sidst på året. Inspiration til, hvordan presset på arbejdsmarkedet bedst imødegås, kan også komme fra øvrige udredninger, herunder fra tænketanken Fremtidens Vækst og Globaliseringsrådet. Problemet med udflytning af arbejdspladser er forholdsvis begrænset i forhold til det store antal job, der hvert år oprettes og nedlægges, men globaliseringens konsekvenser bør naturligvis have opmærksomhed. Især er det relevant at se på forskydninger i efterspørgslen efter arbejdskraft, uanset om ændringerne skyldes globalisering eller andre forhold, såsom den teknologiske udvikling. I den forbindelse vil det bl.a. være nærliggende at se på de konklusioner, som kommissionsarbejdet om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet når frem til. Opsvinget i dansk økonomi betyder, at der ikke er en aktuel konflikt mellem de kortsigtede og langsigtede hensyn i finanspolitikken. I en situation, hvor dansk økonomi er nær kapacitetsgrænsen, bør finanspolitikken ikke bidrage til øget aktivitet, og der er god grund til at være opmærksom på stramhedsgraden i finanspolitikken. De store overskud på det offentlige budget bør fastholdes med henblik på nedbringelse af den offentlige gæld. Historisk har det været svært helt at leve op til de ambitiøse mål for begrænset vækst i det offentlige forbrug, og de offentlige budgetter er blevet overskredet. Udfordringerne bliver ikke mindre, når kommuner med forskelligt skatte- og udgiftsniveau lægges sammen i 2007, da der er en risiko for, at kommuner med et højt udgiftsniveau bliver retningsgivende i de nye sammenlagte kommuner. De automatiske ændringer i det offentlige budget vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelige til at afdæmpe konjunkturudsving, og det vurderes også at være tilfældet i den aktuelle konjunktursituation. På den baggrund er det ikke relevant at genindføre den særlige pensionsordning (SP), der oprindeligt blev indført for at dæmpe forbruget, og som i forbindelse med forårspakken blev suspenderet i med det formål at stimulere forbruget. Suspension og genintroduktion af SP er et meget usikkert konjunkturpolitisk 5

10 instrument. Virkningen beror på, at tvungen opsparing ikke eller kun vanskeligt kan modsvares af mindre opsparing i øvrigt og rammer dermed primært personer, der er kreditrationerede. Hertil kommer de sædvanlige argumenter imod forsøg på at finjustere udviklingen i efterspørgslen. Disse forhold taler for at afskaffe SP, medmindre der er særlige argumenter for, at der er brug for en ordning, der skal styrke opsparingen. Det er vanskeligt at se, hvilken rolle SP i den forbindelse kan spille som supplement til de øvrige eksisterende pensionsordninger. Offentlige investeringer et bedre instrument til at regulere konjunkturerne Høj oliepris bør ikke føre til afgiftsnedsættelser Skulle der på et tidspunkt vise sig et behov for et finanspolitisk indgreb af hensyn til konjunkturudviklingen, vil fremrykning eller udskydelse af offentlige investeringer være det mest oplagte instrument at bruge til at påvirke konjunkturudviklingen, ikke mindst i en situation hvor skattestoppet begrænser instrumenterne på indtægtssiden. Aktivitetsvirkningen af ændringer i de offentlige investeringer er også mere umiddelbar, da de direkte påvirker efterspørgslen. Det er dog ikke uproblematisk at bruge de offentlige investeringer som konjunkturregulator, da investeringerne også skal tilgodese strukturpolitiske hensyn. Det vil være hensigtsmæssigt at have en detaljeret offentlig investeringsplan, der giver en oversigt over, hvilke offentlige investeringer der i særlig grad egner sig til at blive fremrykket eller udskudt, når konjunkturpolitiske hensyn tilsiger det. Den aktuelt høje oliepris er blevet nævnt som en faktor, der kan true opsvinget, idet høje energipriser forringer forbrugernes købekraft og øger produktionsomkostningerne. De høje energipriser bør dog ikke give anledning til at sætte energiafgifterne ned. Energiafgifterne afspejler bl.a. de miljømæssige skadevirkninger, som typisk ikke bliver mindre af højere energipriser. I det omfang de høje energipriser er varige, bør der tages hensyn til dette forhold i produktionen, således at der anvendes relativt mindre energi. Nedsættes energiafgifterne generelt på verdensplan, vil OPEC-landene i øvrigt have en tilskyndelse til at holde prisen på olie på et højt niveau, da de ved, at det kun har en lille efterspørgselsvirkning. 6

11 Målretning af forskningsmidler Risiko for selektiv erhvervsstøtte Der er en stigende fokus på forskning som kilde til produktivitetsforbedringer og dermed som middel til at sikre et højt velstandsniveau. Den særlige interesse for anvendt forskning, der kan fremme innovationer og forskningens anvendelighed i produktionen, har vist sig ved en reorganisering af det danske forskningsrådssystem med oprettelse af Det Strategiske Forskningsråd og med vedtagelsen af Lov om Højteknologifonden. Begge organers formål er at styrke vækst og beskæftigelse gennem forskning og innovation ved et styrket samarbejde mellem danske virksomheder og offentlige danske forskningsinstitutioner. En målretning af offentlige forskningsmidler, der i større eller mindre omfang gives som støtte til enkelte virksomheder, grupper af virksomheder eller bestemte sektorer, bør imidlertid ske med forsigtighed og afvejes mod fordelene ved at anvende offentlige forskningsmidler til grundlagsskabende forskning. Det er således forbundet med risici at forøge den mere snævre erhvervsrettede forskning på bekostning af universiteternes grundforskning. Hertil kommer, at det er meget vigtigt at koordinere Det Strategiske Forskningsråds og Højteknologifondens aktiviteter, hvis det vælges at opretholde dem begge som selvstændige indgange for offentlig medfinansiering af erhvervsrettet forskning. For at sikre, at offentlig medfinansiering af anvendelsesorienteret strategisk forskning og udviklingsarbejde giver et højt samfundsøkonomisk afkast og ikke i stort omfang fortrænger privat forskning og udviklingsarbejde, er det vigtigt, at der er en høj grad af privat medfinansiering. Hvis dette ikke sker, er der risiko for selektiv erhvervsstøtte. Den private medfinansiering skal være større, jo mindre forskningen må formodes at blive tilgængelig for andre potentielle brugere. Dvs. jo hurtigere spredning og jo større virkninger forskningsresultaterne kan forventes at få for andre virksomheders vidensopbygning og produktivitet, jo større offentlig medfinansiering kan begrundes. 7

12 Problematisk at udvælge indsatsområder Retningslinjer for offentlig medfinansiering En anden central udfordring i forbindelse med anvendelse af offentlige forskningsmidler som medfinansiering til anvendelsesorienteret og kommercialliserbar forskning er udvælgelse af perspektivrige indsatsområder med et stort erhvervsmæssigt potentiale. Der findes ingen sikre metoder til fra centralt hold at udpege de rigtige indsatsområder. Derfor er det nødvendigt med et aktivt samspil mellem offentlige forskningsinstitutioner og aftagerne af den offentlige strategiske forskning, dvs. erhvervslivet. Det er vigtigt, at udvælgelsen af indsatsområder sker ved, at erhvervslivets prioriteringer viser sig ved stor interesse for at medfinansiere forskningen inden for indsatsområderne for at sikre, at de offentlige forskningsmidler bidrager til en reel forøgelse af den samlede forskningsindsats med stor og hurtig spredningseffekt på områder med erhvervsmæssigt potentiale. Dette tilsiger også, at de prioriterede indsatsområder er brede, og at resultaterne gøres tilgængelige for en bred kreds, samtidig med at det sikres, at forskningens kvalitet lever op til internationale standarder. Hvis disse retningslinjer ikke følges, bør offentlige forskningsmidler ikke anvendes. Værdien af den offentligt finansierede forskningsindsats skal måles ved produktivitetsstigninger generelt i samfundet, som afspejler spredningseffekten, og ikke snævert ved en enkelt virksomheds eller sektors succes i form af eksempelvis beskæftigelse eller eksport. Indkomstoverførsler og velfærdsstaten Demografien og globaliseringen er en udfordring Flere får overførsler Den danske velfærdsstat er under pres. Udfordringerne kommer både fra den demografiske udvikling og globaliseringen. Den demografiske udvikling indebærer en stigning i de offentlige udgifter frem mod 2040, fordi der bliver flere modtagere af indkomstoverførsler og færre i arbejdsstyrken. Samtidig lægger den stigende globalisering pres på skattekilderne og øger dermed omkostningerne ved det høje skattetryk. Der er sket en betydelig stigning i udgifterne til indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder i de sidste 40 år, hvilket både skyldes flere personer i aldersgruppen, og at en større andel modtager indkomsterstattende ydelser. Ikke mindst efterlønsordningen har medvirket til stigningen 8

13 i antallet af overførselsmodtagere. Arbejdsmarkedspolitikken har bidraget til faldet i ledigheden igennem 1990 erne og har reduceret de strukturelle problemer på arbejdsmarkedet. Faldet i ledigheden er også kommet de langtidsledige til gode. Derimod er det ikke lykkedes at få nedbragt den gruppe, der er længst væk fra arbejdsmarkedet; det vil sige personer på revalidering, langvarige sygedagpenge og langvarig kontanthjælp. Betydelig omfordeling via indkomstoverførsler Omfordeling i forhold til livsindkomster Et væsentligt formål med indkomstoverførslerne er at omfordele indkomst mellem rige og fattige. Overførslerne bidrager da også til, at vi har en betydeligt mere lige fordeling af årlige disponible indkomster end af markedsindkomsterne. Beregningerne i kapitel II viser imidlertid, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte ydelser bidrager til omfordelingen. Førtidspension er eksempelvis meget omfordelende, mens efterlønnen ikke bidrager nævneværdigt til omfordelingen af indkomsterne. Den omfordelende virkning af indkomstoverførslerne er væsentligt mindre, når der ses på omfordelingen mellem fattige og rige i et livsperspektiv. Det skyldes, at en del af indkomstoverførslerne udbetales til personer, der midlertidigt har lave årsindkomster, men ellers relativt høje livsindkomster. Hvis beskatningen og indkomstoverførslerne til den enkelte kunne tage udgangspunkt i livsindkomsten i stedet for årsindkomsten, ville det muliggøre en sænkning af skatterne. Rapporten indeholder i kapitel VI en diskussion af mulighederne for i højere grad at basere fordelingspolitikken på livsindkomster frem for årsindkomster. En af mulighederne for at sikre en holdbar udvikling for den danske velfærdsstat er at øge antallet af personer i beskæftigelse. En sådan beskæftigelsesstigning kan komme fra en reduktion i antallet af modtagere af indkomstoverførsler, og der er derfor god grund til at analysere de enkelte ordninger og samspillet mellem dem nærmere. 9

14 Aktiv socialpolitik og førtidspension Få forbedringer blandt gruppen med svag tilknytning til arbejdsmarkedet Langvarigt sygefravær øger risiko for førtidspension Flere forklaringer på de stigende udgifter til sygedagpenge Kraftig stigning i fleksjob med risiko for fortrængning af ustøttet beskæftigelse Antallet af personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet er steget kraftigt de seneste 30 år, og gruppen er ikke reduceret i takt med de forbedrede konjunkturer i sidste halvdel af 1990 erne. Det er uheldigt, da svag tilknytning til arbejdsmarkedet øger risikoen for førtidig pensionering. I kapitel III analyseres førtidspensionsordningen og de ordninger, som ofte er en vej ind i førtidspension. Sygefravær er ikke i sig selv udtryk for en svag placering på arbejdsmarkedet, men langvarigt sygefravær øger risikoen for førtidspensionering. Det samlede sygefravær skønnes at udgøre omkring 5 pct. af arbejdsstyrken og er dermed på niveau med den generelle arbejdsløshed. Internationalt har Danmark et højt kort sygefravær. Det kan bl.a. hænge sammen med adgangen til løn under sygdom. De senere år er udgifterne til sygedagpenge steget betydeligt. En del af stigningen skyldes imidlertid, at offentlige arbejdsgivere har fået adgang til dagpengerefusion efter samme regler som private arbejdsgivere. På baggrund af en analyse af sammenhængen mellem antallet af sygedagpengemodtagere og ændringer i regler og konjunkturer vurderes det, at omkring halvdelen af stigningen de senere år kan henføres til dette forhold. Der er endvidere tendens til, at sygefraværet stiger i opgangskonjunkturer. Antallet af fleksjob er steget kraftigt de senere år. Det er til dels en tilsigtet konsekvens af ændringer i forbindelse med flere omlægninger af førtidspensionen. Antallet af fleksjob er imidlertid steget noget mere end reduktionen i tilgangen til førtidspension. En stigning på kort sigt i det samlede antal personer med fleksjob og førtidspension kan være hensigtsmæssig i det omfang, fleksjobordningen mindsker tilgangen til førtidspension på lidt længere sigt. Analyserne i kapitlet peger imidlertid på, at det i et vist omfang er andre grupper end dem med stor risiko for førtidspension, der ansættes i fleksjob. Endvidere indebærer ordningen, som andre løntilskudsordninger, risiko for fortrængning af ustøttet beskæftigelse. 10

15 Førtidspension bevilges i dag, når andre muligheder er udtømte Vejen ind i førtidspension Vanskeligt at påvirke fraværet med økonomiske incitamenter Bedre sammenhæng mellem ydelser Efter førtidspensionsreformen i midten af 1980 erne steg antallet af førtidspensionister, men i de senere år er antallet faldet lidt. Det kan blandt andet henføres til en skærpelse af tilgangskriterierne i forbindelse med flere omlægninger de senere år. I kapitlet analyseres bl.a. virkningen af ændringerne som led i socialreformen i Analysen viser, at tilgangen til førtidspension er faldet med op mod personer om året. Det er derimod endnu for tidligt at give en detaljeret vurdering af førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2003, da der ikke foreligger tilgængelige registerdata. Tilgangen til ordningen synes dog at være på nogenlunde samme niveau som før reformen. I kapitlet beskrives endvidere de typiske veje ind i førtidspension. Omkring tre fjerdedele af nye førtidspensionister har modtaget kontanthjælp eller sygedagpenge inden overgangen til førtidspension, mens omkring 10 procent overgår direkte fra beskæftigelse eller anden selvforsørgelse. Som følge af løn under sygdom er det vanskeligt via lovgivningen at påvirke sygefraværet ved hjælp af økonomiske incitamenter. I stedet kan sygefraværet søges påvirket gennem administrative regler, herunder krav til kommunernes opfølgningsindsats og krav om dokumentation af sygdom med lægeerklæringer. Regeringen har fremsat et lovforslag, der bl.a. indeholder nye krav til udformning af lægeerklæringer og den kommunale opfølgningsindsats. Forslaget indebærer imidlertid, at kommunens pligt til at kræve dokumentation af sygdom med lægeerklæringer efter 8 uger afskaffes, hvilket i lyset af bl.a. svenske erfaringer kan være problematisk. Reformen vil formentlig have begrænset effekt på sygefraværet. Revalideringsydelsen svarer til maksimale dagpenge. Det indebærer, at nogle opnår en indkomstfremgang ved overgang til revalidering. En højere ydelse kan i nogle tilfælde være med til at motivere den enkelte til at gennemføre et revalideringsforløb, f.eks. i forbindelse med omskoling. Det er dog generelt ikke hensigtsmæssigt, at man kan opnå en højere ydelse ved overgang til revalidering, og det bør derfor overvejes at reducere revalideringsydelsen i de tilfælde, 11

16 hvor andre hensyn ikke taler for, at ydelsen skal være lidt højere, end den ydelse man fik før overgang til revalidering. Arbejdsgivere dækker ikke alle samfundsøkonomiske omkostninger Øgede økonomiske incitamenter til arbejdsgiverne Arbejdsmarkedspolitiske hensyn Arbejdsulykker og generel nedslidning af medarbejdere er væsentlige faktorer bag førtidspensionering af lønmodtagere. Arbejdsgivere har økonomiske omkostninger i relation til arbejdsulykker og nedslidning af medarbejdere. Omkostninger vedrører produktionstab, merudgifter til vikarer mv. samt forpligtelsen til at betale sygedagpenge de første to uger og til at tegne lovpligtige arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsgiverne dækker derimod ikke udgifter til f.eks. behandling i det offentlige sundhedssystem, sygedagpenge efter udløbet af arbejdsgiverperioden og førtidspension. Arbejdsgivernes marginale omkostninger ved arbejdsskader er derfor mindre end de samfundsøkonomiske, og der er dermed en risiko for, at arbejdsgiverne ikke udøver tilstrækkelig påpasselighed i planlægningen af arbejdet. Det er relevant at overveje at øge arbejdsgivernes økonomiske incitament til at begrænse arbejdsskader og nedslidning mere generelt. Det kan gøres på flere måder. En mulighed er at omlægge præmierne i de eksisterende forsikringsordninger, så præmierne i højere grad end i dag afspejler erstatningerne, som udbetales til den enkelte arbejdsgivers medarbejdere. En anden mulighed kan være, at arbejdsgiverne pålægges større medfinansiering af de øvrige samfundsøkonomiske udgifter i forbindelse med arbejdsskader, herunder udgifter til sygedagpenge og førtidspension. Endelig kan en tredje mulighed være at øge bøderne ved overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. Der er imidlertid en række hensyn, som gør, at arbejdsgiverne ikke bør pålægges de fulde samfundsøkonomiske omkostninger, og at aktuarmæssigt korrekt beregnede præmier kan være problematiske. Det skyldes, at arbejdsgiverne kan blive tilbageholdende med at ansætte personer, der har højere sandsynlighed for arbejdsskade, og de kan få et incitament til at afskedige ældre medarbejdere med højere risiko for nedslidning, hvis forsikringspræmierne fastsættes, så der sker en direkte kobling mellem præmien og udgifterne til den enkelte arbejdsgivers medarbejdere. Endvidere kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at afgøre, om det er den 12

17 nuværende arbejdsgiver, der primært har forårsaget arbejdsskaden, ligesom lønmodtageren kan have et medansvar for hændelsen. Denne type problemer må afvejes over for ønsket om et bedre arbejdsmiljø. Efterløn Mange på efterløn trods reformer Efterlønsmodtagere ligner den samlede befolkning Erfaringer med overgangsydelsen Efterlønsreformen fra 1999 har haft en effekt Der er omkring personer i alderen år på efterløn. Ordningen blev indført i 1979 for at omfordele arbejdet fra ældre arbejdere til yngre ledige og for at give nedslidte mulighed for tidlig tilbagetrækning. Efterlønnen bevirker blandt andet, at erhvervsfrekvensen falder kraftigt ved 60 år. Derudover er der tegn på, at ordningen også er med til at øge ledigheden for alderstrinene lige under 60 år. Der har været flere tiltag for at bremse væksten i antallet af efterlønsmodtagere, hvor det sidste og mest vidtgående havde virkning fra Kapitel IV indeholder en oversigt over efterlønnens historie, herunder en gennemgang af regelgrundlaget med de ændringer, der blev indført ved reformen i En sammenligning viser, at efterlønsmodtagerne ligner den samlede befolkning med hensyn til uddannelsesniveau og har et helbred, der i højere grad er sammenligneligt med de erhvervsaktive end med førtidspensionister i samme aldersgruppe. Sammenligningen viser også, at ledige har en højere sandsynlighed for at overgå til efterløn end beskæftigede, men de fleste kommer fortsat fra beskæftigelse. Overgangsydelsen, der blev indført og afskaffet i 1990 erne, var en efterlønslignende ordning, der gav langtidsledige mellem 50 og 59 år mulighed for tidlig tilbagetrækning. Siden tilgangen til ordningen blev lukket, er der sket en kraftig stigning i beskæftigelsen blandt årige. Disse erfaringer tyder på, at en afskaffelse af efterlønnen ikke vil resultere i øget ledighed, men i øget beskæftigelse. Ændringerne i efterlønsordningen i 1990 erne har bidraget til at reducere tilgangen til efterlønnen. Den umiddelbare effekt af ændringerne i reformen fra 1999 er analyseret på individdata, og det skønnes på denne baggrund, at reformen har bidraget til at øge tilbagetrækningsalderen med ca. 2 13

18 Men langt over efterlønnere frem mod 2030 Vidtgående tiltag nødvendige Ordningen bruges af mange andre end de nedslidte Afskaf efterlønnen Annoncering måneder. Samtidig har efterlønsreformen formentlig bidraget til et fald i andelen af årige, der betaler efterlønsbidrag. Dermed vil effekten af reformen på længere sigt blive større. Trods disse mere langsigtede effekter ventes det, at der vil være betydeligt over personer på efterløn i Dette skøn er naturligvis underlagt væsentlige usikkerhedsmomenter, men det er vurderingen, at det snarere er undervurderet end overvurderet, bl.a. fordi det ikke indregner den historiske stigning i efterlønsfrekvenserne. I kapitlet undersøges de potentielle effekter af forskellige yderligere reformer af efterlønnen. Effekterne er naturligvis usikre, men der tegner sig et billede af, at der skal vidtgående ændringer i ordningen til, for at det vil have en mærkbar betydning for arbejdsstyrken og de offentlige finanser. Målgruppen for efterlønsordningen var oprindeligt nedslidte arbejdere, og det er fortsat hensynet til de nedslidte, der ofte bliver brugt som argument for at beholde efterlønnen. De nedslidte har imidlertid følgeskab af mange andre på vejen ind i efterlønnen. Analyserne tyder på, at kun pct. af dem, der går på efterløn, alternativt kunne opnå førtidspension efter de gældende regler, og at efterlønsmodtagere kun har lidt dårligere helbred end erhvervsaktive årige. Dertil kommer, at reduktion af arbejdsstyrken via tidlig tilbagetrækning ikke på lang sigt kan bruges som middel til at nedbringe ledigheden. Det må derfor konstateres, at efterlønsordningen ikke længere tjener sine oprindelige formål. Der er flere grunde til at anbefale en afskaffelse af efterlønsordningen. Et sådant tiltag vil ikke bare øge arbejdsstyrken blandt de årige og forbedre holdbarheden af de offentlige finanser, men vil efter al sandsynlighed også have positiv betydning for dem lige under 60 år i form af forbedrede vilkår på arbejdsmarkedet. Derudover har efterlønnen karakter af en generel velfærdsordning og ikke en social ordning målrettet mod de svage i samfundet. Argumenterne for offentlig subsidiering af tidlig tilbagetrækning for velfungerende personer er vanskelige at få øje på. En afskaffelse af efterlønsordningen vil have størst effekt på de offentlige finanser, hvis den sker hurtigt. På den anden 14

19 side er der gode argumenter for at annoncere et stop for tilgangen til ordningen en vis periode i forvejen, så de berørte har mulighed for at tilpasse sig de ændrede forhold. Førtidspension Ensartede dagpengeregler for ældre og yngre En afskaffelse af efterlønnen vil betyde, at nogle i stedet søger førtidspension, fordi de er nedslidte. Hvorvidt de gældende tildelingskriterier for førtidspension vil sikre, at alle nedslidte opnår mulighed for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er usikkert. På nuværende tidspunkt er det dog ikke til at forudsige, hvordan andelen af nedslidte vil udvikle sig i de kommende år, og om karakteren af nedslidning vil ændre sig som følge af den teknologiske udvikling. Derfor anbefales det at vente og se, om der er behov for en tilpasning af tildelingsprocedurerne for førtidspension i takt med de nævnte ændringer, eller om der generelt er behov for ændringer, når efterlønnen afskaffes. En afskaffelse af efterlønsordningen bør følges af regelændringer i dagpengesystemet, herunder en afskaffelse af den forlængede dagpengeperiode for ældre over 55 år. En harmonisering af dagpengereglerne vil blandt andet bidrage til, at de ældre ledige får bedre tilbud om aktivering og opkvalificering end nu, således at deres beskæftigelsesmuligheder forbedres. Forsikring, dagpenge og kontanthjælp Mere vægt på private forsikringer? Fordele ved private forsikringer, men også ulemper De offentlige indkomstoverførsler kan betragtes som offentlige forsikringsordninger, der omfordeler fra de heldige til de uheldige. Det diskuteres undertiden, om det er hensigtsmæssigt at lægge mere vægt på private forsikringer, hvilket i givet fald vil indebære lavere offentlige udgifter til indkomstoverførsler. Kapitel V indeholder en diskussion af fordele og ulemper ved forskellige typer af forsikringer. Endvidere undersøges sammenhængen mellem dagpengeog kontanthjælpssystemet, og et tidligere fremsat forslag til skabelse af et enstrenget system for indkomsterstatning ved ledighed diskuteres. Fordelen ved at omlægge fra offentlige til private forsikringsordninger er, at private forsikringer tager hensyn til, at der er forskel i personers ønsker om og behov for forsik- 15

20 ringsdækning. Til gengæld vil en del personer sandsynligvis ikke kunne opnå den ønskede dækning i et rent privat system. Det vil derfor næppe være hensigtsmæssigt eller fordelingsmæssigt acceptabelt udelukkende at basere sig på private forsikringer eller offentlige forsikringsordninger, hvor præmierne fuldt ud søges fastlagt ud fra aktuarmæssige principper. Offentlig basisforsikring suppleret med tillægsforsikring Dagpenge og kontanthjælp: Samspilsproblemer og manglende gennemsigtighed Grundydelse og tillægsforsikring Fordele ved systemet Et system for indkomsterstatning ved ledighed bør sikre den enkelte en acceptabel indkomst samtidig med, at der tages hensyn til forskelle i borgernes behov for og ønsker om forsikring. Disse målsætninger kan forenes ved at kombinere en tvungen basisforsikring for alle med en frivillig tillægsforsikring, der kan tegnes, hvis der ønskes en højere dækning. Dagpengesystemet er en forsikringsordning, da udbetalinger af erstatning alene er betinget af, at forsikringsbegivenheden ledighed indtræffer. Kontanthjælpen afhænger derimod også af den enkeltes og en eventuel ægtefælles indkomst og formue. Det indebærer, at det er vanskeligt at gennemskue gevinsten, der kan opnås i dagpengesystemet i forhold til kontanthjælpen. Samtidig indebærer ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet samspilsproblemer, som kan begrænse incitamentet til at arbejde. I kapitlet beskrives et forslag til en omlægning af dagpengeog kontanthjælpssystemet til et system med en fast grundydelse, som alle med arbejdsmarkedstilknytning er dækket af, og en frivillig tillægsforsikring for alle med arbejdsmarkedstilknytning. En sådan reform blev i begyndelsen af 1990 erne foreslået af Socialkommissionen. Indførelsen af systemet vil have en række betydelige fordele. For det første vil det blive mere gennemskueligt, hvilken dækning man er berettiget til i tilfælde af ledighed uanset forsikringsforhold. For det andet vil samspilsproblemerne i det nuværende system blive reduceret, hvilket vil have gavnlige effekter for arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Endelig vil alle med arbejdsmarkedstilknytning være sikret indkomsterstatning i tilfælde af ledighed. 16

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING Dansk Økonomi forår 2007 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Væksten har toppet Væksten vil følge produktiviteten i 2008 og 2009 Væksten i BNP i Danmark var over 3 pct. i 2005 og 2006, jf. figur

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd onsdag den 7. oktober 2015

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd onsdag den 7. oktober 2015 Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Økonomiske Råd onsdag den 7. oktober 2015 Klausuleret indtil onsdag den 7. oktober 2015 kl. 12.00 Konjunkturvurdering Offentlige

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR. II.1 Oversigt

KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR. II.1 Oversigt KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR II.1 Oversigt Fuld fart frem mod det ny årtusind Risici større end før De sidste fem år har været gode for dansk økonomi, og den positive

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

RESUME (Dansk økonomi efterår 1997)

RESUME (Dansk økonomi efterår 1997) RESUME (Dansk økonomi efterår 1997) Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Den internationale konjunktursituation - Dansk konjunkturvurdering - Aktuel økonomisk politik - Løn, skat og fordeling - Elsektoren

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere