Netværk for Bæredygtig. Erhvervsudvikling. NordDanmark

Transkript

1 Netværk for Bæredygtig NBE NordDanmark Erhvervsudvikling NordDanmark GUIDE MANUAL

2 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark Manual 2012 Billeder er fra colourbox.dk NBE - kort fortalt Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE NordDanmark) er et samarbejde mellem, Hjørring Kommune, kommunernes erhvervscentre, Aalborg Universitet, Energi Nord og en række nordjyske virksomheder, som igennem deres medlemskab af netværket fremmer og sikrer arbejdet med bæredygtig udvikling. Alle typer af virksomheder i Aalborg og Hjørring Kommune kan deltage gratis i netværket og få inspiration til, hvordan de med økonomiske, sociale og miljømæssige fordele kan arbejde med bæredygtighed. I NBE arbejdes der med at dele koncepter og værktøjer indenfor bæredygtig erhvervsudvikling på tværs af brancher og organisatoriske instanser. Der er mulighed for at udpege de områder, hvor den enkelte virksomhed kan arbejde hen imod bæredygtige produkter og produktion, som ligeledes kan betyde minimering af ressourceanvendelse og øget produktivitet hos virksomheden. Der er således fokus på energibesparelser og omkostreduktioner hos de deltagende virksomheder. -2-

3 På baggrund af et pilotprojekt omkring Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE), er der bevilliget økonomiske midler til at løfte projektet videre de næste 2 år. Håbet er, at det på længere sigt konsoliderer sig som et levedygtigt netværk i Norddanmark. Målet med netværket er, at det skal bidrage til øget effektivisering og grøn omstilling i virksomhederne, men har også fokus på vækst og innovation ved at bæredygtighed i bred forstand indgår i virksomhedernes forretnings- og udviklingsplanlægning. I Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark vil vi gerne have de produktionsvirksomheder med, som mener, det er eller kunne være interessant at beskæftige sig med bæredygtighed fx i en forretningsvinkel. Det kræver, at miljøsagsbehandlerne kan spotte disse virksomheder og efterfølgende bidrage til at få dem til at deltage og blive i netværket. sagsbehandlerne spiller en afgørende rolle i forhold til netværket, idet de har detailkendskabet til virksomhederne og har den løbende dialog om miljøforhold og bæredygtighed. Herudover er det en styrke ved netværket, at andre vigtige aktører fx erhvervskonsulenter og forskere også bidrager med deres kompetencer. I samarbejde med virksomhederne er det med til at løfte det forebyggende miljøarbejde i retning af bæredygtig virksomhedsproduktion og -udvikling. Netværket udfordrer den måde, vi tænker virksomhedsmiljø og miljøregulering på i kommunerne. Der er behov for at se miljøindsatsen i et mere helhedsorienteret perspektiv, hvor fx virksomheders klimaindsats, ressourceoptimering samt CSR-arbejde skal ses som muligheder for at opnå yderligere miljøforbedringer - som ligger ud over det, der kan opnås via den traditionelle miljøregulering. Det betyder, at myndighedsrollen kan være anderledes på disse virksomheder, og der kan være behov for at stille spørgsmål, som retter sig imod fx massebalancer, cradle to cradle og livscyklus, ledelsessystemer m.v. Rundt i landet er mange initiativer i gang fx Key to Green, Carbon 20, Grønne Erhverv m.v. og det vidner om, at det er relevant for virksomhederne at indgå i disse samarbejder, og at en styrket miljøprofil for mange virksomheder også betyder en styrket markedsposition. Netværket for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark er tænkt som det nordjyske svar på disse tiltag. Manualen Denne manual er tænkt som et støtteredskab til sagsbehandleren, hvor de forskellige roller og ansvarsfordelinger i NBE er defineret. Der er dog forskellige rollefordelinger i Aalborg og Hjørring kommune i Disse forskelle fremgår også af denne manual. -3-

4 Indhold Værktøjer i NBE NordDanmark...5 Spottingfolder...5 Produktblad...5 Spørgeskema til spotting...5 Velkomstbrev til virksomhederne...7 Velkomst til observatører...7 Ark til det forberedende møde...8 Aftaleark...9 Projektbeskrivelse...9 Tidsregistreringsskema...10 Diverse kommunikationsværktøjer...10 Roller i netværket...11 Projektlederens rolle...11 Lokal projektleders rolle...11 Sagsbehandlerens rolle...12 Virksomhedens rolle...12 Universitetets rolle...13 Erhvervscentrenes rolle...13 Energi Nords rolle...13 Processen i netværket...14 Netværksmøder...15 Morgenmøder...15 Bæredygtighedsspotting...15 Bæredygtighedsscreening...16 Udarbejdelse af aftaleark...16 Udarbejdelse af projektbeskrivelse...17 Udarbejdelse af Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling...17 NBE s organisationsstruktur...18 Politisk Styregruppe...19 Styregruppe...19 Projektgruppe...19 Arbejdsgruppe...19 Ordliste...20 Bæredygtighed...20 Corporate Social Responsibility (CSR)...20 NBE Bæredygtighed og CSR...21 Cradle to cradle...21 Life Cycle Assessment (LCA)...22 Carbon Footprint...22 Kontaktliste...23 Citater fra virksomheder

5 Værktøjer i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark I det efterfølgende beskrives de forskellige værktøjer, der er udviklet til NBE NordDanmark. Spottingfolder Når en virksomhed anses som værende en mulig deltager i netværket, kan man uddele spottingfolderen, som kort beskriver netværket, dets indhold, fordele og forpligtelser. Denne folder er således ment som en kommunikations/ informationskilde, der kan give interesserede virksomheder et indblik i netværket. Her henvises der bl.a. også til hjemmesiden, og kontaktoplysninger på de lokale projektledere er oplyst. Herved kan virksomheden kontakte de lokale projektledere, hvis de ønsker et større kendskab til netværket, inden de kommitter sig. Sagsbehandlerens rolle vil derfor være at forklare kort om netværket og uddele spottingfolderen. Få en trykt spottingfolder hos den lokale projektleder. Spottingfolderen kan desuden findes i KTC som pdf. Produktblad Spottingfolderne kan understøttes af produktbladet, som er mere faktuelt. Her er de konkrete fordele ved netværket oplyst samt mere praktiske oplysninger omkring processen. Denne kan uddeles, når det er relevant. Få et trykt produktbladet ved den lokale projektleder. Produktbladet kan desuden findes i KTC. Spørgeskema til spotting Spørgeskemaet til spotting anvendes af sagsbehandleren, den lokale projektleder eller projektlederen i forbindelse med tilsyn / et spottingmøde. Skemaet printes ud og udfyldes hos virksomheden. Herefter udfyldes det på computeren. I Aalborg. Spørgeskemaet ligger som en skabelon i GeoEnviron. Der skal oprettes en sag for hver bæredygtighedsspotting. Sagstypen er P27. Navnet på sagen skal være Bæredygtighedsspotting (virksomhedens navn), (adressen), (postnr. og by). Se evt. et eksempel på et udfyldt spørgeskema hos Nytech, Industrivej 1, 9310 Vodskov. I Hjørring. Der oprettes et delforløb i SBsys på den pågældende virksomheds tilsynssag. Hvis man senere finder en bedre løsning, så tilrettes det. Se spørgeskemaet på næste side. -5-

6 Spørgeskema til spotting Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark Bæredygtighedsspotting Virksomhed: Sagsbehandler: Type: Dato: Nr. Spørgsmål Svar Strategisk niveau JA NEJ 1. Oplever virksomheden et kundekrav om at være miljørigtige (bæredygtige) - eller tror de, at de vil blive stillet overfor sådanne krav i fremtiden? F.eks. forespørgsel om krav om: - ledelse - ISO14001, EMAS - mærkede produkter - Svanemærke eller Blomsten - Carbon Footprint 2. Stiller virksomheden miljøkrav til deres leverandører? 3. Anser virksomheden miljø- og bæredygtighedsområdet som en mulighed for strategisk forretningsudvikling? Har virksomheden tænkt på, om de ville kunne få en fordel over konkurrenterne ved at være mere miljøbevidste og mere bæredygtige end dem? 4. Har virksomheden en nedskrevet miljøpolitik, klimapolitik, CSR-politik (Corporate Social Responsibility)? 5. Bruger virksomheden i dag miljø i sin markedsføring? 6. Er virksomheden interesseret i at kunne markedsføre sine produkter miljømæssigt? 7. Hvor stor er virksomhedens eksport-andel? % 8. Hvilke markeder går virksomhedens eksport til (lande)? - De nordiske lande % Øvrig Europa % - Storbritannien % USA % - Tyskland % Asien % - Andre % 9. Er virksomheden klar over, at det offentlige skal stille miljøkrav ved indkøb? Ressourceforbrug - Energi, råvarer, hjælpestoffer JA NEJ 10. Håndterer virksomheden store mængder kemikalier eller et (eller flere) særligt problematiske stof(fer)? 11. Har virksomheden et samlet overblik over dens forbrug af kemikalier - og dermed et overblik over problematiske stoffer i deres produktion og/eller produkt (KemiGuiden)? 12. Har Arbejdstilsynet haft bemærkninger til virksomhedens håndtering af kemikalier? 13. Har virksomheden kendskab til deres totale energiforbrug - f.eks. på årsbasis (el, varme, brændsel)? 14. Har virksomheden kendskab til energiforbrug pr. produceret enhed? 15. Kender virksomheden deres produkts CO 2 -belastning? 16. Har virksomheden en energirådgiver tilknyttet? Hvis JA - Hvilken? 17. Kender virksomheden de væsentligste miljøbelastninger for deres produkter? Hvis JA Ved virksomheden fra hvilke delprocesser i produktionen de opstår? Hvorfra? 18. Har virksomheden overblik over forbrug af råvarer, energi, vand, elektricitet og over udledningen af spildevand og luft samt produktionen af affald? 19. Har virksomheden et overblik over spildprocenterne på virksomhedens primære råvarer og hjælpestoffer? 20. Vurderer virksomheden at der er muligheder for minimering af affaldsmængderne? KONKLUSION JA NEJ 21. Er virksomheden interesseret i at deltage i netværket? 22. Vil virksomheden være relevant for Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling? Hvis NEJ - Hvorfor ikke? -6-

7 Velkomstbrev til virksomhederne Velkomstbrevet sendes til virksomheden af projektlederen, når denne efter spotting har sagt JA til at deltage i NBE NordDanmark. Sagsbehandleren kontakter derfor projektlederen om den nye virksomhed. Velkomstbrevet sendes på vegne af enten Aalborg eller Hjørring Kommune. Der er derfor to udgaver af velkomstbrevet. Nedenstående eksempel er velkomstbrevet, som sendes fra Aalborg Kommune. Modtager Velkommen til Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark I arbejder vi for at nedsætte de menneskeskabte påvirkninger af klimaet og miljøet. Vi arbejder aktivt for at fremme en bæredygtig udvikling. Et af tiltagene er Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. s miljømedarbejdere har igennem de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel efter vejledning om miljøforbedringer og bæredygtig produktion i forbindelse med miljøtilsyn. XXXXX 2012 Init.: HLJ EAN nr.: Send så vidt muligt elektronisk post til Jeg er derfor glad for, på Byrådets vegne, at byde velkommen til Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, hvor vi i fællesskab arbejder for at fremme en grøn vækst til gavn for virksomhederne i og miljøet. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling kan kun blive en succes, hvis I som virksomhed deltager aktivt i netværket. I netværket modtager vi gerne forslag og idéer til aktiviteter og emner, der er relevante for jer, så vi kan skabe de bedste rammer for jeres arbejde med bæredygtighed. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark vil være med til at fremme, sikre og synliggøre jeres arbejde med bæredygtighed samt bidrage til en bæredygtig kommune. Der er store konkurrencefordele ved energieffektive og miljøvenlige produkter. Vi forventer derfor, at et mere systematisk arbejde med bæredygtighed kan åbne op for nye muligheder for samarbejde med virksomheder på verdensmarkedet, der i samme grad har fokus på miljø, klima og bæredygtighed. Vi ser frem til det fremtidige samarbejde. Venlig hilsen Mariann Nørgaard Rådmand, Velkomst til observatører Virksomhedsafdeling, Boks Hvis en virksomhed vælger at starte som observatør af netværket, dvs. endnu ikke har sagt JA til et medlemskab og er på forsøgsbasis i et år, sendes ovenstående velkomstbrev også. Sagsbehandleren sender desuden et velkomstbrev for observatører til virksomheden sammen med NBE folderen og produkbladet. Find disse værktøjer på KTC. Kopier velkomstbrevet direkte ind mailen og vedhæft folderen og produktbladet. -7-

8 Ark til det forberedende møde Til det forberedende møde (inden en bæredygtighedsscreening) udfyldes et ark, som beskriver de udfordringer, som de pågældende virksomheder står overfor og derfor kan være relevant at fokusere på. Projektlederen har ansvaret for udfyldelse af dette ark. Find skabelonen til arket på KTC. Et eksempel på et ark til det forberende møde Forberedelsesmøde til Bæredygtighedsscreening af Aalborg Industries, Gabriel, Barsmark og Portland Aalborg Industries A/S Shotblastanlæg Affald herfra?? Malerhal Kemikaliestyring Indførelse af certificérbar miljøledelse Green Lean Laver kedler, scrubberanlæg og balastvandsanlæg til søfartsindustrien Scrubberanlæg = miljøteknologi, stort potentiale Produktudvikling sker med baggrund i de meget skærpede miljøkrav til skibstransporten, der kommer i effekt over de næste 4 år. Konklusion => deklaration på scrubberanlæg og indførelse af miljøledelsessystem (Green Lean) Gabriel A/S Kommende krav fra flyindustrien => fokus på vægt af deres materialer Differentieret produkt afhængig af aftager fly, bus, tog mv. (vægt fokus) Produktudvikling på vævningen? Carbon Footprint? Barsmark A/S Aftager affald fra andre virksomheder Lever af at deres leverandører er underlagt krav om dokumentation af forsvarlig affaldsbortskaffelse Konverterer affald til et nyt produkt med en positiv værdi Produktionen foregår i Tyskland Udvikle nye byggematerialer bjælker, spær, plader, søjler mv.? Carbon Footprint Hvor langt er de nået? Er deres produkter UV-bestandige? Nye muligheder? Konklusion => Kunne Barsmark være med til at lukke nogle kredsløb Symbiose => Hvilke produkter erstatter Barsmark s produkter? Og er Barsmark s produkter bedre? => Mere og bedre/anderledes miljøkommunikation Der findes ikke et værktøj til selve screeningen, da det er meget forskelligt, hvad der er relevant ift. screeningen fra virksomhed til virksomhed. Her medbringes ovenstående ark fra det forberedende møde. -8-

9 Aftaleark Efter bæredygtighedsscreeningen på virksomheden udarbejdes et aftaleark, der beskriver konklusionerne på screeningen og de aftaler, der er indgået med virksomheden om, hvilke projekter der opstartes hvornår. Aftalearket kan efterfølgende findes frem, hvis virksomheden får ressourcer til at tage flere projekter op. Aftalearket skal udfyldes af sagsbehandleren i samarbejde med virksomheden senest 14 dage efter screeningen og sendes herefter til projektleder og virksomheden. Find skabelonen til aftalearket på KTC. Et eksempel på et aftaleark Aalborg Havn A/S Langerak Aalborg Ø. Adm. Direktør Claus Holstein Aftale om samarbejde Prioriterede projekter : Indikatorer (hvad kan Aalborg Havn måles på?) Carbon Footprint vedr. aktiviteter ved godstransport - Værktøj til Carbon Footprint ledelse - inkl. energi og vand Ansvarlig AAU Aalborg Havn Yderligere projekter: Ansvarlig Præsentation af Aalborg Havn - Formidlingsprojekt AAU Bæredygtige transportformer Aalborg Havn Vandet v. Limfjorden - Forum vedr. vandinteresser. Etablering af en projektorganisation + tovholder Projektbeskrivelse De projekter, som man aftaler at gennemføre jf. aftalearket, skal efterfølgende beskrives hurtigst muligt. Dette sker ved, at Netværk der for hvert af for disse Bæredygtig projekter udfyldes Erhvervsudvikling en skabelon for projektbeskrivelser. Sagsbehandleren har ansvaret for at udfylde projektbeskrivelsen evt. i samarbejde med den lokale projektleder. Projektbeskrivelse Find skabelonen til probeskrivelsen på KTC. Overskrift på projektet - Virksomhed A/S Overskrift på projektet - Virksomhed A/S Aktivitet Nærmere beskrivelse Deltagende parter/personer Ansvarlig Milepæl / tidsfrist -9-

10 Tidsregistreringsskema Tidsregistreringsskemaet skal anvendes af alle parter i netværket (undtagen virksomhederne). Her registreres det, hvor meget tid, der er anvendt på hvilke aktiviteter. Tidsregistreringsskemaet skal udfyldes og afleveres til projektlederen en gang om måneden. Der er udviklet en guide til udfyldelse af dette skema. Kontakt den lokale projektleder, hvis du ikke har et tidsregistreringsskema eller guide. Find både skema og guide på KTC. Diverse kommunikationsværktøjer Hjemmeside NBE NordDanmark har en hjemmeside: hvor stort set alle aspekter af netværket er forklaret. På hjemmesiden lægges dagsordenen for netværksmøderne ud sammen med nyheder i netværket og bæredygtighed generelt. Sagsbehandleren kan således også anvende hjemmesiden som informationskilde og er desuden meget velkommen til at komme med input til hjemmesiden. Dette sendes til kommunikationsmedarbejderen eller de lokale projektledere. Nyhedsbreve Ca. 3-4 gange årligt udsendes et nyhedsbrev til virksomhederne i netværket for at minde dem om netværket og give udtryk for, at der konstant er aktivitet i netværket. Nyhedsbrevene udsendes ligeledes til netværkets andre parter herunder sagsbehandlerne, så alle får et indblik i nyheder og er klar over, hvilke informationer virksomhederne får. Sagsbehandleren må derfor gerne komme med input til nyhedsbrevene til kommunikationsmedarbejderen eller projektlederen. Det kan fx være nyheder inden for den virksomhed, man er sagsbehandler for, nyheder inden for bæredygtighedsområdet, nye bæredygtige produkter/ produktionsmetoder osv. KTC er forum for deling af filer osv. i NBE. Opret et login på KTC og send en mail til kommunikationsmedarbejderen om, at du ønsker at blive inviteret til gruppen. Alle offentlige parter er velkomne i gruppen. Virksomheder er ikke en del af gruppen. Dagsordenen for netværksmøder Dagsordenen bliver via mail sendt ud til alle virksomheder ca. to uger før et netværksmøde. Dagsordenen bliver ligeledes lagt ud på netværkets hjemmeside. Bliv medlem af NBEgrupperne på LinkedIn!! For alle: Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark Referater fra netværksmøder Referater bliver via mail sendt ud til alle virksomheder senest to uger efter et netværksmøde. Referatet bliver ligeledes lagt ud på netværkets hjemmeside. For offentlige parter: NBE - offentlige parter (lukket gruppe) -10-

11 Roller i Netværket I dette afsnit beskrives den rolle herunder det ansvar, som de forskellige aktører har i NBE NordDanmark. Projektlederens rolle Projektlederen har det overordnede ansvar for den daglige drift af NBE NordDanmark. Projektlederen er Lene Mariane Nielsen. Lene har kontor i,. Projektlederens ansvar: Den samlende ledelse/styring af projektet Har ansvaret for den daglige drift af projektet Har ansvaret for, at resultater og succeskriterier realiseres Opbygger en projektplan med indsatsområder, milepæle, faser, beslutningspunkter og ansvarsfordeling Sikrer involvering af interessenter og foretager løbende forventningsafstemning hos interessenter Styrer kommunikationsindsatsen Sikrer kommunikation på langs i organisationen - dvs. at ønsker fra Bestyrelse og Styre-/Netværksgruppe når projektog netværksledelsen samt sagsbehandlere og omvendt Sikrer accept, forankring og ejerskab af projektet/netværket - opad (Styre- /Netværksgruppe/Bestyrelse), udad (interes senter og virksomheder (=brugere)) og nedad (lokale projektledere og sagsbehandlere) i systemet Afholder info-møder for sagsbehandlere i begge kommuner Lokal projektleders rolle Den lokale projektleder indgår i projektledelsen sammen med projektlederen. Hvor projektlederen har det overordnede ansvar for projektet, fungerer de lokale projektledere som bindeleddet mellem projektlederen og sagsbehandleren. Det er således den lokale projektleder, sagsbehandleren først og fremmest skal søge assistance hos. Den lokale projektleder i Aalborg er Mette Bøgh. Den lokale projektleder i Hjørring er Camilla Simonsen. Den lokale projektleders ansvar Medvirkende til at udføre projektet i praksis Skal være koordinerende/opsamlende på resultater fra de gennemførte screeninger Sikrer at tiltag videreformidles til sagsbehandlerne Sikrer, at ønsker og forslag til forbedringer mv. fra sagsbehandlerne når projektledelsen/projektlederen Sikrer, at værktøjer er tilgængelige og opdaterede Afholder lokale info-møder i selskab med projektlederen Skal skabe overblik over behov, der berører en række virksomheder, således at projektlederen kan iværksætte en fælles indsats for at efterkomme disse behov Deltager i screeningsgruppe, gruppen for forretningsplaner, netværksgruppe osv. I Hjørring kan det være tilfældet, at den lokale projektleder har den direkte kontakt med virksomheden. (uddybet under sagsbehandlerens rolle på næste side) -11-

12 Sagsbehandlerens rolle Sagsbehandleren spiller en central rolle i netværket, idet sagsbehandleren er netværkets ansigt udadtil i forbindelse med tilsyn. Det er herefter sagsbehandlerens rolle og ansvar at følge virksomheden gennem hele processen og have kontakten til virksomheden. Der er forskel i rollefordelingen imellem sagsbehandleren og den lokale projektleder i henholdsvis Hjørring og Aalborg kommune. I Aalborg er det til enhver tid sagsbehandleren for den deltagende virksomhed, der har den direkte kontakt med virksomheden og således ansvaret, som er beskrevet i dette afsnit. I Hjørring aftales det med hver enkelt virksomhed, hvem der har den direkte kontakt med virksomheden - om det er sagsbehandleren eller den lokale projektleder. Der vil således være forskel på, hvem der i hvert enkelt tilfælde rent faktisk har det ansvar, der er beskrevet i dette afsnit enten er det sagsbehandleren, eller også er det den lokale projektleder. I Hjørring Kommune tilstræbes det, at hver enkelt sagsbehandler hver har 1 virksomhed, hvor de er ansvarlige. Derudover er ansvaret den lokale projektleders. Tid Tid er ligeledes lokalt bestemt, - dvs. hvor meget tid, sagsbehandleren har til hver enkelt virksomhed. 2012: I Aalborg har hver sagsbehandler 40 timer til den enkelte virksomhed. 2012: I Hjørring er det ikke fastlagt. Det afhænger af behov. Sagsbehandleren ansvar Medvirkende helt overordnet til at udføre arbejdet i projektet NBE-virksomhedens indgang til NBE er ALTID via sagsbehandleren (i Hjørring evt. den lokale projektleder) Skal hele tiden holde processen i gang og på sporet - Har den løbende kontakt med virksomheden Overveje hvilke virksomheder, der kan være relevante at opsøge ift. NBE Udpege virksomheder til spotting, give spottingfolderen til virksomheden i forbindelse med et tilsyn og evt. aftale et efterfølgende spottingmøde med virksomheden Sende velkomstbrev/ folder / produktblad til observatør-virksomheder Give projektleder besked om nye virksomheder, som siger JA tak til medlemskab Udarbejde Aftaleark på de udvalgte indsatsområder/tiltag i samarbejde med den lokale projektleder Sikre at virksomheden udarbejder projektbeskrivelser på de tiltag, der fremgår af Aftalearket (støtter virksomheden) Skal være opsøgende og vedholdende overfor virksomheden, så det sikres, at gennemførelse af aftalte projekter sker, samt at Plan for bæredygtig forretningsudvikling bliver udarbejdet i løbet af de første 2 år, virksomheden deltager i NBE. Dagsordenssættende Igangsætter/Motivator / Indpisker Sparringspartner/ Støttepædagog Til tider skribent for virksomheden Virksomhedens rolle Virksomheder, som deltager i NBE NordDanmark, har alle en aktiv rolle i netværket. Eksempelvis sidder repræsentanter for erhvervslivets interesseorganisationer i Bestyrelsen og Projektgruppen. Virksomhedernes ansvar Virksomhederne bidrager med repræsentanter for erhvervslivets interesseorganisationer til Bestyrelsen og Projektgruppen Etablerer arbejdsgruppe og kontaktperson på virksomheden Afsætter realistiske personaleressourcer til samarbejdet Sikrer ledelsens opbakning Opstiller forpligtigende mål for bæredygtighedsarbejdet Offentliggør og vedligeholder Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling Gennemfører projekter, der er beskrevet på projektarket Deltager i og afholder netværksmøder -12-

13 Universitetets rolle Aalborg Universitet (AAU) bidrager i netværket med ekspertviden inden for miljø og innovation. Forskere deltager i bæredygtigheds- screeningen af de deltagende virksomheder og koordinerer projektforløb og praktikpladser for studerende, så virksomhederne kan få tilknyttet studerende med kompetence i at inddrage bæredygtighedsaspekter i erhvervsstrategier. Universitetets forskere leverer vejledning i disse forløb. Desuden tilbydes skræddersyede undervisningsforløb for virksomheder. Universitetets ansvar Deltager i Bestyrelsen og Projektgruppen (ikke nødvendigvis den samme person) Deltager altid i bæredygtighedsscreeningen og mål-/indsatsafklaringen Deltager i udviklingssamarbejdet i forhold til produkt, produktion og organisation Bidrager med viden og netværk Bidrager med konkret arbejdskraft til løsning af konkrete problemstillinger - studerende, ph.d. studerende, forskere mv. Studerende tilkobles et projekt Det er muligt for virksomhederne at få studerende koblet på et projekt. Det kan være både en gruppe eller solostuderende fra forskellige semestre eller fx en specialestuderende. Det er vigtigt, at være opmærksom på: at der på baggrund af screeningen laves en projektbeskrivelse/ projektforslag, inden AAU kontaktes at der er nogle tidsfrister, som skal overholdes i forhold til forårs- og efterårssemestret Studerende i forårssemestret Tidsfristen for formulering af et projekt er 1. november Projektforslag til specialestuderende. Afklares med virksomheden i efteråret. Mulige emner fx: miljøledelse etc. Projektforslag for grupper (danske 6. semester studerende) afklares med virksomheden i efteråret. Mulige emner fx: værktøjsrettede / tekniske projektforlag, LCA, risikovurdering, EU produktreguleringer etc. Studerende i efterårssemestret Tidsfristen for formulering af et projekt er: 1. april Praktikforløb for solostuderende i 3. mdr. (sept., okt. nov.) Afklares med virksomheden i foråret. 1. juli Projektforslag for grupper (internationale studerende) afklares med virksomheden inden sommerferien. Mulige emner fx: miljøledelse og kommunikation etc. Erhvervscentrenes rolle Erhvervscentrene tilbyder dialog, sparring og vejledning til virksomheder vedrørende virksomheders vækst- og udviklingsmuligheder og kan samtidig bistå med at knytte kontakter til relevante aktører og samarbejdspartnere. Erhvervsafdelingens rolle i projektet er at være virksomhederne behjælpelig med at få en bæredygtighedsstrategi implementeret i den samlede forretningsplan gennem vejledning og viden om støtte- og udviklingsmuligheder. Erhvervscentrenes ansvar Deltager i Bestyrelsen og Projektgruppen (ikke nødvendigvis den samme person) Deltager altid i bæredygtighedsscreeningen og mål-/indsatsafklaringen Deltager i udviklingssamarbejdet i forhold til produkt, produktion og organisation Bidrager med viden og netværk Energi Nords rolle Energi Nord har mange års erfaring med energioptimering hos erhvervsvirksomhederne. Energi Nords rådgivning omfatter alle energiarter - el, gas, fjernvarme og olie. Som partner i projektet hjælper Energi Nord med at afdække, hvilke muligheder virksomhederne har for at reducere og omlægge deres energiforbrug. Energi Nord foretager energianalyser, kommer med løsningsforslag og udregner økonomien i projekterne, så virksomhederne har et godt beslutningsgrundlag for at foretage en investering. Energi Nords konsulenter har også fokus på de her og nu besparelser, som ofte kan opnås ved indregulering af deres energianlæg. Energi Nords ansvar Deltager i Bestyrelsen og Projektgruppen (ikke nødvendigvis den samme person) Deltager altid i bæredygtighedsscreeningen og mål-/indsatsafklaringen Deltager i udviklingssamarbejdet i forhold til produkt, produktion og organisation Bidrager med viden og netværk -13-

14 Processen i netværket I det følgende vil der være en kort beskrivelse af processen i netværket. Nedenfor ses en figur, der illustrerer forløbet. Under aktiviteterne står de involverede personer. De personer, som står i kursiv, er ansvarlige for aktiviteten. På tilsyn Sagsbehandler Virksomhed Bæredygtighedsspotting Til et eventuelt efterfølgende spottingmøde Sagsbehandler Erhvervsafdelingen Virksomhed Projektleder/Lokal projektleder Virksomheden ønsker at deltage Løbende netværks- og temamøder Energi Nord Virksomheder AAU chef Projektleder Sagsbehandler Lokal projektleder Forberedende møde (bæredygtighedsscreening) Projektleder/Lokal projektleder Sagsbehandler chef Projektleder/Lokal projektleder Sagsbehandler chef AAU Energi Nord Erhvervsafdeling Bæredygtighedsscreening AAU Energi Nord Erhvervsafdeling Aftale om prioriterede projekter - mål-/indsatsafklaring (aftaleark) Sagsbehandler Evt. inddragelse af Projekleder/Lokal projektleder Konkret beskrivelse af projekterne (projektbeskrivelse) Sagsbehandler Evt. inddragelse af andre aktører afhængig af projektet Gennemførelse af projekterne Afhængig af projektet Sagsbehandleren er motivator Virksomhed Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling Virksomheden Med eventuel støtte fra sagsbehandler og projektleder -14-

15 Netværksmøder Netværksmøder afholdes løbende gennem hele projektet. Hver virksomhed skal inviteres til 3-4 netværksmøder om året. På grund af mængden af virksomheder bliver der muligvis afholdt flere, så antallet af mødedeltagere reduceres. Et netværksmøde har et overordnet tema, fx baseret på ønsker fra virksomhederne eller på basis af konstaterede erhvervsmæssige eller bæredygtighedsmæssige udfordringer og muligheder, der rører sig i samfundet. Deltagere Til et møde vil der være deltagere fra virksomhederne i netværket. Virksomhederne kan deltage med det antal og den sammensætning af folk, som de måtte ønske til hvert enkelt møde. Dertil kommer virksomheders sagsbehandlere. Tilstede vil også være projektlederen og de lokale projektledere, evt. en eller begge miljøchefer i kommunen (afhængig af temaet for mødet), en energirådgiver samt medarbejdere fra Universitetet. Der kan også være særligt inviterede - igen afhængig af temaet for mødet, fx udefra kommende rådgivere, konsulenter, inspiratorer og lignende. Forum Netværksmøderne afholdes på skift hos de deltagende virksomheder, som afslutningsvist viser rundt på deres virksomhed og fortæller om deres produktion, produkt og bæredygtighedsarbejde. I dette uformelle forum sker der vidensdeling på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse. Dette forum fastholder ligeledes virksomhederne i et forpligtende fællesskab med andre ligesindede virksomheder med henblik på en større grad af bæredygtighed på den enkelte virksomhed. Morgenmøder Morgenmøder er et mindre netværksmøde, hvor færre virksomheder mødes for at diskutere et konkret emne. Det afhænger af interessen for emnet, hvorvidt det tages op på et netværksmøde eller et morgenmøde. Morgenmødet vil komme til at foregå fra omkring kl hos en af de deltagende virksomheder. Her vil være et kort oplæg omkring emnet af en vidensperson eller en af virksomhederne. Herefter vil diskussioner være det bærende element på mødet. Sagsbehandleren skal som udgangspunkt ikke være med til disse møder. Bæredygtighedsspotting Aalborg og Hjørring Kommune er årligt i direkte kontakt med ca. 370 virksomheder vedrørende deres miljøforhold. Af disse 370 virksomheder vil en mindre del være aktuelle for deltagelse i NBE Norddanmark. I et tæt samarbejde med kommunens erhvervsafdeling udvælges de virksomheder, hvor det vil være meningsfyldt at gennemføre en bæredygtighedsspotting. Denne udvælgelse sker på baggrund af viden om fx produkttype, marked og grundlæggende holdning til miljø- og bæredygtighedsproblematikker. Processen starter således med kontakt i form af spotting og/eller en interesse fra virksomhedens side. Alle virksomheder er, som før nævnt, velkomne til at deltage i netværket. Så alle virksomheder, som har en interesse i at arbejde med bæredygtighed kan være en del af NBE det er interessen, der driver værket. Deltage i netværket uden forpligtigelser Virksomheden har mulighed for at deltage i netværket i et år uden forpligtigelser. De vil hermed have adgang til netværksmøderne for at få mulighed for et indblik i netværkets mange facetter. De vil dog ikke have mulighed for anden støtte, inden de kommitter sig til netværket. Der kan dog være virksomheder, der kan deltage i netværket uden at gennemføre hele forløbet. Et eksempel kan være Novo Nordisk, der virkelig er på forkant inden for bæredygtighed. De vil gerne være med, men vil ikke gennemføre en screening mv., da de i forvejen er meget langt fremme. De kan i stedet være inspirator i projektet og byde ind med gode og nyttige forslag til tiltag. Spottingen 1. del Den første del af spottingen udføres af den enkelte sagsbehandler i hver af de to kommuner på et tilsyn i Hjørring kan det være den lokale projektleder. Her uddeles spottingfolderen, som ganske kort beskriver netværket, dets indhold, fordele og forpligtelser. Herudover kan produktbladet uddeles, som er mere konkret og faktuel, hvis virksomheden er interesseret i at vide mere. Spotting 2. del Hvis virksomheden viser interesse på tilsynet, skal sagsbehandleren tilbyde et efterfølgende spottingmøde, hvor sagsbehandleren, den lokale projektleder og en repræsentant fra erhvervsafdelingen/ erhvervscenteret møder op på virksomheden for at snakke om NBE. På den måde adskilles spottingprocessen fra det almindelige miljøtilsyn. -15-

16 Bæredygtighedsscreening Når en virksomhed kommitter sig til netværket, er første skridt at gennemføre en bæredygtighedsscreening. Screeningen giver et overblik over mulighederne for energioptimering, optimering af materialeanvendelse og ressourceforbrug, affaldsoptimering samt udvikling af mere energieffektive og miljøvenlige produkter. Forberedende møde Før selve screeningen opsamler Aalborg/Hjørring Kommune (projektleder, den lokale projektleder og sagsbehandleren) Erhvervsafdelingen, Universitetet samt energirådgiveren al deres viden omkring den enkelte virksomhed, hvorefter disse mødes til et forberedende møde. Her deles viden om virksomheden, og på den baggrund kan der kortlægges en formodning om virksomhedens udfordringer og trusler. Som regel udpeges mellem 3 til 5 forhold på disse forberedende møder, som det formodes vil give mening for virksomheden og miljøet at arbejde videre med. Typisk indeholder et sådant forberedende møde screening af 3 til 5 virksomheder. I projektets pilotfase har tendensen været, at disse forberedende møder har været utrolig givende, idet man møder velforberedt op hos virksomheden og har vendt mange emner og set virksomheden fra mange perspektiver. Desuden har mange formodninger vist sig at ramme plet, når virksomheden selv skal sætte ord på deres muligheder og trusler. Disse forberedende møder er derfor essentielle. Projektlederen har ansvaret for at indkalde parterne til dette møde og få sat sagsbehandleren i gang med at finde relevante oplysninger om de aktuelle virksomheder. Der findes et ark til at udfylde disse formodninger omkring virksomhedernes udfordringer og trusler, som kan bruges på det forberedende møde. (se dette under værktøjer i NBE Ark til det forberedende møde ) Selve screeningen Efter det forberedende møde gennemføres selve bæredygtighedsscreeningen hos den enkelte virksomhed, hvor der vil være repræsentanter fra Kommunen (projektlederen, den lokale projektleder, sagsbehandleren og en konsulent fra erhvervscenteret), Universitetet og energirådgiver, mens virksomheden kan være repræsenteret af direktør, ejer, produktionschef, kvalitets- og miljøchef, værkfører, sikkerhedsrepræsentant alt afhængig af virksomhedens størrelse. Screeningsmødet afholdes som en dialog mellem virksomheden og de tidligere nævnte parter. Det afprøves, hvorvidt den indledende formodning om virksomhedens udfordringer og muligheder holder stik - i en tæt og åben dialog med virksomheden. Den lokale projektleder optræder som referent på mødet. Udarbejdelse af aftaleark Bæredygtighedsscreeningen danner grundlag for udarbejdelsen af et aftaleark, der beskriver konklusionerne på screeningen og de aftaler, der er indgået med virksomheden. Dette er således en plan for de aktiviteter, der kan igangsættes umiddelbart efter screeningen. Sagsbehandleren har ansvaret (evt. i samarbejde med den lokale projektleder) for at udforme et aftaleark i samarbejde med virksomheden, der beskriver de projekter, der skal igangsættes over de næste 2 ½ år samt en liste over alle øvrige udfordringer og muligheder, der er blevet blotlagt i forbindelse med screeningen. Det færdige aftaleark sendes til projektlederen og til den pågældende virksomhed. Aftalearket skal gerne være udarbejdet 14 dage efter screeningen har fundet sted. Det er i forbindelse med aftalearket naturligvis tilstræbelsesværdigt at sætte realistiske mål i stedet for optimistiske mål. (se Aftaleark under de forskellige værktøjer i NBE) -16-

17 Udarbejdelse af projektbeskrivelse Efter at aftalearket er udarbejdet og godkendt af både sagsbehandler, lokal projektleder, projektleder og virksomhed udvælges de projekter, der ønskes påbegyndt med det samme. Hertil udarbejdes projektbeskrivelser. Der skelnes mellem 2 slags projekter i NBE: Forbedringsprojekter Innovationsprojekter Forbedringsprojekter er de projekter, der kan ske her og nu uden de store ændringer eller den store indgriben. Det kan fx være med hjælp fra Energi Nord. Innovationsprojekter er derimod de projekter, som kræver eksperthjælp. Det kan fx være specialister eller studerende. Sagsbehandleren har ansvaret for at virksomheden udarbejder projektbeskrivelser på de tiltag, der fremgår af aftalearket (evt. i samarbejde med den lokale projektleder). Nolge virksomheder har mere behov for støtte fra sagsbehandleren end andre. Det vuderes fra gang til gang. Projektbeskrivelsen sendes herefter til den lokale projektleder. Hvis situationen kræver involvering fra eksempelvis studerende, formidles dette ligeledes til den lokale projektleder, som derefter har ansvaret for at knytte de rette personer til projektet. I forhold til tilknytning af studerende skal projektbeskrivelsen være udformet, så den passer med Universitetets årshjul. Se mere under Universitetets rolle på side 13. (se Projektbeskrivelse under værktøjer i NBE) Udarbejdelse af Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling Virksomhedens arbejde med bæredygtighed fører til udarbejdelsen af en Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling. Planen er et samarbejdsdokument mellem kommunen og den enkelte virksomhed. Den beskriver på et strategisk niveau de beskrevne aftaler mellem virksomheden og de øvrige partnere. Planen skal fungere som et strategisk ledelsesværktøj for virksomhedens indsats på bæredygtighedsområdet. Planen beskriver dels de mål og indsatser, der er vedtaget i den enkelte kommunes bæredygtighedsstrategi og dels de mål og indsatser, som virksomheden har fastsat for bæredygtighedsarbejdet i forbindelse med bæredygtighedsscreeningen. Den indeholder ligeledes en oversigt over, hvordan og hvornår aftaler og mål realiseres. Planen er således en ledelsesstrategi helt på lige fod med virksomheden øvrige ledelsesstrategier. Ambitionen er, at planen skal være udarbejdet inden 2 år efter virksomheden har kommittet sig til projektet og skal herefter tages op til revision hvert 2. år. Planen kan se meget forskellig ud afhængig af virksomheden. Planen kan sagtens indgå som et delelement i virksomhedens egne strategier eller være et separat dokument. Det er således ikke meningen, at NBE skal diktere det præcise indhold, men der er en række minimumskrav, som skal fremgå. Planen skal indeholde: 1. En kortlægning af virksomhedens produktion og produkter Her tænkes på en udpegning af de mål og indsatser, som er relevante at iværksætte på den enkelte virksomhed. 2. En udpegning af mål Der udarbejdes et budget for virksomhedens bæredygtighedsarbejde i den kommende to års periode og en identifikation af de nødvendige indsatser på virksomheden til at sikre målopfyldelsen. 3. En handlingsplan for implementering af de identificerede indsatser Denne handlingsplan skal indeholde en tidsplan og en oversigt over de ansvarlige for indsatserne samt de nødvendige samarbejdspartnere. 4. En redegørelse (et regnskab) Redegørelsen handler om virksomhedens mål, indsatser og opnåede resultater til offentliggørelse. Denne skal være kort fattet og let læselig. -17-

18 NBE s Organisationsstruktur Politisk styregruppe - 2 møder pr. år Private parter 1 fra Hjørring Erhvervscenter (erhvervssiden) 1 fra Aalborg Erhvervsråd (erhvervssiden) 2 virksomhedsledere fra Hjørring 2 virksomhedsledere fra Aalborg 6 personer Offentlige parter 2 fra Byrådet (1 fra hver kommune, gerne fra TMU) chef Hjørring/Aalborg (skiftende) Erhvervschef Hjørring og Aalborg 1 fra AAU (dekan/institutleder) I fra EnergiNord (direktør) 7 personer Projektleder er referent Styregruppe - 4 møder pr. år Projektets partnere Projektleder chefer fra Hjørring og Aalborg kommuner Erhvervschef Hjørring og Aalborg 1 fra AAU (Arne Remmen) 1 fra EnergiNord (Lone Vad) 7 personer Projektleder er mødeleder Lokal projektleder er på skift referent Projektgruppe - 8 møder pr. år Projektets partnere Projektleder Lokale projektledere (Mette og Camilla) Erhvervskonsulent fra Hjørring og Aalborg (Kjeld og Henrik) 1 fra AAU (Martin Lehmann) 1 konsulent fra EnergiNord (Steen Lund Sømod) 7 personer Projektleder er mødeleder Lokal projektleder er på skift referent Projektleder Lokale projektledere Evt. ad-hoc personer Arbejdsgruppe -18-

19 Politisk Styregruppe Den politiske styregruppe er netværkets øverste, styrende organ i de 2 ½ år, projektet forløber. Den politiske styregruppes rolle Den politiske styregruppe har en rådgivende funktion overfor styregruppen. Det er den politiske styregruppes rolle at komme med ønsker og input fra såvel de offentlige som de private partnere til styregruppen og dermed netværket. Styregruppe Styregruppen er ansvarlig for projektet og dets gennemførelse herunder de økonomiske forhold. Styregruppen er projektlederens primære sparringspartner. Her omsættes den politiske styregruppes råd og input til konkrete beslutninger, som projektlederen har til opgave at føre ud i livet. Her afklares og afstemmes projektplaner og succeskriterier. Ved projektets afslutning nedlægges styregruppen og erstattes af en projektgruppe. Styregruppens rolle Allokerer ressourcer (økonomisk/mandskabsmæssigt) overordnet. Udstikker rammer for anvendelse af midler og timer indenfor det af Vækstforum Nordjylland godkendte budgetforslag. Træffer de overordnede beslutninger Sikrer, at projektet skaber værdi for samtlige deltagere Sikrer accept, forankring og ejerskab af projektet i egne organisationer Er sparringspartner for projektlederen undervejs i projektet Bidrager med koordinering og forankring på tværs af organisationen Følger op på fremdriften i projektet Sikrer i samspil med Bestyrelsen politisk forankring i hhv. Aalborg og Hjørring Kommune Projektgruppe Projektgruppen er ansvarlig for planlægning og gennemførelse af netværksmøderne. Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen, som består af projektlederen og de lokale projektledere, mødes jævnligt for at planlægge og udarbejde de praktiske aspekter af netværket. Arbejdsgruppen er ansvarligt for den daglige drift af netværket og for at udføre arbejdet i praksis. Arbejdsgruppes rolle Medvirkende til at udføre arbejdet i projektet i praksis Sikrer den lokale forankring af projektet Sikrer at kendskabet til netværket udbredes Styrer, planlægger og sikrer gennemførelse af de beskrevne aktiviteter og opnåelse af de beskrevne milepæle -19-

20 Ordliste I det efterfølgende gives en kort forklaring på nogle af de ord, som er aktuelle i NBE-regi. Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. - En af mange definitioner på bæredygtighed/ en bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling er et relativt nyt begreb, som kun har været i brug i de seneste 20 år. Alligevel findes der adskillige definitioner og fortolkninger af begrebet. Overordnet kan bæredygtig udvikling siges at være en vision om fremtiden - om hvordan vi forvalter fremtiden her og nu. Det handler om at tage ansvaret for resultaterne af det, vi gør nu og her, men som har konsekvenser for andre til en anden tid og/eller et andet sted. På en række områder kan der iagttages faresignaler, der indikerer, at den nuværende udvikling i vores samfund indebærer trusler imod mulighederne for, at fremtidige generationer vil kunne realisere deres ønsker om at leve et godt og rigt liv. Disse er klimaforandringer, udtømmelse af naturressourcer, forurening, tab af natur og biodiversitet, international ustabilitet og terror. På den anden side indebærer den teknologiske udvikling, at der er blevet åbnet op for mange nye muligheder for at forbedre produktionsog levemulighederne for fremtidige generationer. Bæredygtig udvikling handler også om mere end hensynet til vore fremtidige generationer. For mange ligger det også i deres menneskesyn, at der skal tages hensyn til, at alle mennesker i hele verden skal have mulighed for at leve et rigt og godt liv. Vores handlinger i dag vil uundgåeligt ramme andre på et andet tidspunkt eller et andet sted, og dermed have indflydelse på andre menneskers levemuligheder. At agere bæredygtigt er at finde en balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort og fremtidige generationers livsgrundlag. Et eksempel Den kollektive trafik i Danmark skal fordobles frem til 2030 (transportministerens debatoplæg) Det lægger op til en bæredygtig udvikling, som bl.a. DSB skal være med til at føre ud i livet. Corporate Social Responsibility (CSR) Corporate Social Responsibility på dansk: virksomheders sociale ansvar. CSR indebærer, at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt fx gennem et hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima osv. CSR kan således ses som måden, hvorpå virksomheder integrerer sociale og miljømæssige anliggender (bæredygtighed) i driften af virksomheden og i samspil med interessenter. CSR er dermed tænkt ind i virksomhedens forretningsstrategi med henblik på også at skabe værdi for virksomheden. CSR er et koncept, som egentligt betragtes som et frivilligt tiltag fra virksomheden, men som pga. efterspørgsel fra omverdenen stort set er en nødvendighed for alle større virksomheder i dag. Det betragtes som en selvfølge, at disse virksomheder har en CSR strategi. I stedet for at sige, at det kan betale sig at tænke i CSR-baner, så kan det for de fleste virksomheder ikke betale sig at lade være. De fleste større virksomheder har i dag et site på deres hjemmeside, som beskriver deres værdier og CSR-tiltag, men også hos mellemstore og mindre virksomheder begynder CSR så småt at fylde en større del af virksomhedernes strategier. CSR er derfor et moderne begreb, som højst sandsynligt er kommet for at blive. Eksempler McDonald s opfører Ronald McDonald huset (social orienteret ansvarlighed) IKEA fokuserer på mangfoldighed blandt deres medarbejdere (social orienteret ansvarlighed) IKEA er bl.a. partnere med Unicef, Red Barnet og Verdensnaturfonden. (social og miljø orienteret ansvarlighed) Grundfos målsætning er ikke at udlede mere CO 2 fremover, end de gjorde i (miljø og økonomisk orienteret ansvarlighed) Nykredit har opnået deres mål om 10 % reduktion af deres CO 2 -udledning i perioden 2008 til 2011 (miljø og økonomisk orienteret ansvarlighed) -20-

21 NBE Bæredygtighed og CSR Ingen virksomhed fokuserer på CSR og bæredygtighed for deres blå øjnes skyld. Der skal naturligvis være økonomi i at tænke socialt og miljømæssigt ansvarligt og bæredygtigt. Derfor snakker man også om den 3-dobbelte bundlinje i forbindelse med CSR, hvor der skal være sammenhæng mellem social samhørighed, et godt miljø og økonomisk vækst. Det er derfor vigtigt, at virksomheder kan se en økonomisk fordel i arbejdet med bæredygtighed og CSR. I NBE, hvor der fokuseres mest på miljø og klima (i forhold til social samhørighed) kan virksomhederne opnå økonomisk gevinst ved at få spottet de indsatsområder, hvor der kunne spares penge samtidig med, at produktionen og produkterne bliver (mere) miljøvenlige. Der kan derfor spares penge på energibesparelser, ressourceminimeringer osv. En anden side - ud over den økonomiske gevinst, er branding. Markedsføring koncentrerer sig i dag om noget ud over produktet dvs. en merværdi pga. det store udbud af produkter. Man køber derfor ikke bare et produkt, men et brand. Brandet kan skabes i forbindelse med CSR. I forbindelse med NBE er det her en god mulighed for at give virksomhederne håndgribelige redskaber til at reklamere for deres CSR-tiltag både at de er en del af NBE og også vha. Plan for bæredygtig Forretningsudvikling. De kan desuden opnå økonomisk gevinst gennem energibesparelser, minimering af ressourcer, grøn branding osv. Bl.a. derfor skal virksomhederne vælge NBE NordDanmark! Cradle to cradle Cradle to Cradle - på dansk: Vugge til Vugge har fokus på, at hver enkelt bestanddel i forbindelse med et produkt enten skal kunne genanvendes eller naturligt nedbrydes. Kort fortalt handler Cradle to Cradle om at designe vores måde at leve på og de moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. I stedet for at fremstille produkter, der ved slutningen af sin brugsperiode bliver til affald, der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuseres der på at designe med hele livscyklussen for øje. Cradle to Cradle handler ikke om at producere ting, der gør mindre skade, eller at gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, endda hele byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et bæredygtigt produktionsgrundlag og sunde levende systemer. Cradle to Cradle er derfor tanken om at produkter og produktioner kommer til at fungere i et lukket system/ en lukket cirkel. Et eksempel Shaw, som er USA s største gulvtæppefabrik, har etableret et landsdækkende tilbagetagnings-system for deres gulvtæpper samt udviklet et nyt højkvalitetsprodukt lavet af nylon 6.0. Det har den evne, at det kan oparbejdes igen og igen. Så efter endt brug bliver tæpperne indsamlet og omsmeltet til nylon 6 igen. Altså et lukket kredsløb. -21-