Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Problemstilling Projektets hensigt Problemformulering Definitioner Afgrænsning Projektets disposition Videnskabsteoretiske overvejelser Metode Redegørelse for de danske fagforeningers udvikling De traditionelle fagforeningers udvikling De alternative fagforeningers udvikling Udviklingen i fagforeningernes medlemstal De unge lønmodtagere Fagforeningsinstitutionen og solidaritet Delkonklusion Teori Teorier om fagforeningsmedlemsskab Sociologi og solidaritet Ulrich Beck & Elisabeth Gernsheim-Beck Jodi Dean Søren Juul Tage Bild m.fl Delkonklusion Analyse Solidaritetsformer Tage Bild m.fl. og Søren Juuls forståelse af solidaritet Delkonklusion Solidaritet og alder Organisationsgraden Solidaritetsopfattelser Delkonklusion... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1

2 7.3 Solidaritet og organisering Fagforeningernes solidaritetsopfattelse De traditionelle fagforeninger Den alternative fagbevægelse De uorganiserede Delkonklusion Konklusion Litteraturliste

3 1. Problemstilling I Danmark er arbejdsmarkedet reguleret med udgangspunkt den danske model, som er med til at fastsætte forhold for arbejdsgivere og lønmodtagere. Den danske model bygger på forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, og i særlige tilfælde også af trepartsforhandlinger, hvor staten inddrager arbejdsgivere og lønmodtagere i et forsøg på at skabe holdbare løsninger på det arbejdsmarkedspolitiske område. På det danske arbejdsmarked kan lønmodtagerne opdeles efter deres tilknytning til en hovedorganisation, der tæller LO, FTF samt AC, derudover organiseres nogle ledere igennem LH. De alternative fagforeninger er uden for hovedorganisationerne, og er i dag er af en betydelig størrelse. 1 I dag bør Kristelig Fagbevægelse tælles blandt de væsentlige organisationer, da denne type af organisering er blevet mere udbredt, især fra 80 erne, og frem, og en større andel af lønmodtagerne har valgt at medlem. Kristelig Fagbevægelse er ikke en hovedorganisation, og den Kristelige Fagbevægelse er ikke en del af de centrale overenskomstforhandlinger, men har dog skrevet overenskomster med arbejdsgivere, som f.eks. de arbejdsgivere, der er organiseret igennem søsterorganisationen Kristelig Arbejdsgiverforening. Den største lønmodtagerorganisation, LO, har siden 1994 tabt medlemmer i stort tal, hvorimod de øvrige organisationers medlemslister i mindre grad har oplevet en tilbagegang. 2 I denne periode er den Kristelige Fagbevægelse også vokset, fra at have omkring medlemmer, i 1970, til over medlemmer, i dag, en stigning, der dog ikke helt svarer til LO fagbevægelsens medlemstab. 3 I undersøgelsen Hvem organiserer sig forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser fra 2011, viser det sig, at de lønmodtagere der tjener mindst og med den laveste uddannelse, begynder at fravælge medlemsskabet til LO-forbundene. 4 Igennem de sidste tyve år er der dermed ikke blot sket en forandring i lønmodtagernes valg af faglig organisation, men også i forhold til, om den enkelte lønmodtager vælger den kollektive repræsentation fra. Når medlemstallet i LO bevægelsen er faldet konstant de sidste tyve år, i modsætning til de hundrede år, der gik forud, er det interessant at se på årsagerne hertil, ligesom det er interessant at undersøge de ændringer, som tilbagegangen har ført til i medlemssammensætningen. Den medlemstilbagegang fagforeningerne oplever, kan have baggrund i vidt forskellige udviklinger. Der kan være sket en forandring af lønmodtagernes opfattelse af, hvad fagforeninger kan bidrage med, i forhold til deres arbejdsliv, og dermed kan der være opstået en anden lønmodtagerkultur, hvor fagforeninger ikke ses som nødvendige i sikringen af løn- og arbejdsforhold. 5 Samtidig er der, især igennem nullernes VK 1 Navrbjerg (2011) s Bild (2007) s Scheuer (1999) s Ibsen (2013) s. 8 5 Bild (2007) s

4 regeringer, foretaget politiske indgreb i de rammer, der i stor udtrækning før styrkede LO, såsom fjernelsen af det fulde skattefradrag af fagforeningskontingenter. 6 Ved dette indgreb steg udgiften for at være medlem af en fagforening markant. Det politiske indgreb betyder, at det kun er muligt at trække fagforeningskontingenter fra på op til 3000 kr. årligt, hvilket er indre end tidligere. På denne måde formåede VK regeringen at skabe et større incitament til at skift fagforening, da man kunne spare penge, og dette har været med til at udfordre den danske model. Dertil kommer, at det tætte bånd mellem fagforening og a-kasse er blevet brudt, med det frie valg af a-kasse, hvilket betyder, at medlemskaber af fagforeninger og a-kasse ikke nødvendigvis følges af. De politiske indgreb i nullerne har altså svækket incitamentet for at være medlem af en fagforening. 7 Ændringer af jobsammensætningen på arbejdsmarkedet, kan også være en del af forklaringen til, hvorfor LO er hårdere ramt end de andre hovedorganisationer, da en stadig større del af lønmodtagerne bliver ansat i job, udenfor LOs område, og en større del af arbejdsstyrken får længere uddannelser, og kan komme til at høre under andre hovedorganisationer. Ud over, at der er sket ændringer på det politiske niveau for fagforeningerne, og at arbejdsmarkedet har forandret sig, er der også sket ændringer på det demografiske niveau. Som tidligere nævnt er en stadig større del af arbejdskraften bedre uddannet, men arbejdsstyrken bliver også ældre. 8 Mindre årgange træder ind på arbejdsmarkedet, samtidig med store, ældre årgange er i gang med deres tilbagetrækning fra arbejdslivet. 9 Dette kunne betyde, at fagforeningerne blot oplevede en tilbagegang, fordi færre unge medlemmer skal fylde medlemslisterne i stedet for de mange ældre, men de unge lønmodtagere er generel i mindre grad organiserede, også hvis de andre hovedorganisationer regnes med. 10 Tage Bild m.fl. påpeger i undersøgelsen, lavet af CARMA 11, at det var problemer for LO i forhold til de unge, og at fornyelse, hos fagforeningerne, var en nødvendighed, for at holde på de unge medlemmer. 12 De unge lønmodtageres fravælgelse af fagforeningerne forekommer dermed i højere grad, end hvad der kan forklares med, at deres arbejde hører under en anden af de eksisterende hovedorganisationer. Det er denne tendens, at unge ikke i samme grad vælger at organisere sig igennem de traditionelt overenskomstbærende fagforeninger, som er den umiddelbare undren, der ligger til grund for projektet. 6 Hansen (2012) s Hansen (2012) s Ibsen (2012) s Hansen (2012) s Bild (2007) s Center for arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet 12 Bild (2007) s. 14 4

5 Lønmodtagerne har fået bedre job, hvilket også betyder, at deres krav til arbejdspladsen er blevet større. Det at have et job, er ikke det eneste, som har betydning, nu skal det i højere grad også være et godt job, med gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø samt en arbejdsplads, hvor kollegaerne har respekt for hinanden. Lønmodtagerne ønsker, at der skal være retfærdighed på arbejdspladsen, så løsningerne på konflikter bliver retfærdige for medarbejderne. Fagforeningernes rolle er at tilgodese medlemmernes interesser, men der kan opstå tvivl fra medlemmernes side, om fagforeningerne forhandler løsninger hjem, der omhandler politiske særinteresser, eller om det er retfærdige løsninger, som tilgodeser fagforeningens medlemmer. 13 Dette gør, at der bliver stillet modstridende krav til arbejdspladsen. Arbejdspladsen skal kunne rumme alle, samt være et godt sted at være, men samtidig ønsker flere, at løn forhandles individuelt for, at lønmodtagerne kan maksimere deres egen indkomst. 14 Dette kan indikere, at folk er blevet mere individuelle, og har sig selv nærmest frem for fællesskabet. 1.2 Projektets hensigt Til at belyse projektets problemstilling har vi udvalgt en række teorier, som vi mener, kan være med til at belyse, hvorfor unges organisationsgrad adskiller sig fra de ældre lønmodtagers. Vi vil inddrage både strukturelle og sociologiske teorier, samt tidligere undersøgelser, til at besvare vores problemformulering. Den strukturelle teori fokuserer på den danske models sårbarhed overfor freerider problemet, der udhuler incitamentet for at organisere sig, samt strukturforandringer, mod et højere uddannelsesniveau og demografiske ændringer. Denne del vil altså forklare problemstillingen ud fra på de strukturelle udfordringer, og forandringer LO står overfor. De sociologiske forklaringer vil fokusere på individualisering og solidaritetsbegrebet. Vi antager, at den øgede individualisering har en forklaringskraft, idet den har forandret individets værdier og normer fra at være kollektivitetsorienteret til at være individorienteret, hvilket arbejdsmarkedet, ifølge Ulrich Beck og Elisabeth Gernsheim-Beck, er et eksempel på. 15 Vi vil også benytte os af Jodi Deans solidaritetsteori. Dean mener, at solidariteten er under forandring, og at vi bevæger os hen imod, hvad hun kalder en refleksiv solidaritet, der udfordrer den konventionelle solidaritet. 16 Den ene af de to benyttede undersøgelser i projektet er udarbejdet af en gruppe forskere fra CARMA, imens den anden undersøgelse, skrevet af Søren Juul. Begge undersøgelser, suppleret med en afhandling, skrevet af Juul, baserer sig på omfattende empirisk materiale, men adskiller sig til dels i deres undersøgelsesfelt. CARMA s undersøgelse har et bredt undersøgelsesfelt, der har til hensigt til at karakteriserer lønmodtagernes interesser og værdier, imens Juuls undersøger den offentlige diskurs om solidaritet. 13 Bild (2007) s Ibsen (2012) s Beck (2002) s. XX-XXV og s Dean (1996) s. 21 og

6 Vi vil benytte os af de to undersøgelser til, at placere vores problemstilling i forhold til den eksisterende forskning. I forhold til den faldende organisationsgrad, vil vi i projektet fokusere på de unges fravalg af fagforeningerne, set i forhold til den ældre gruppe af lønmodtagere. Da der kan eksistere forskellige årsager til forskellen mellem unge og ældres organisationsgrad, er det nødvendigt, at fokusere vores arbejde, og dermed udvælge en faktor, som vi mener, kan have betydning. Derfor arbejder vi med begrebet solidaritet som årsag til forskellen mellem unge og ældre lønmodtagere, og det er belysning af dette begreb, vi har som mål i projektet. 1.3 Problemformulering Vi vil forsøge at belyse ovenstående problemstillingen igennem følgende problemformulering; Hvorfor adskiller unges organisationsgrad sig fra ældre lønmodtageres, og hvilken forskel er der på de to gruppers solidaritetsopfattelse? For at besvarer problemformuleringen, vil projektet tage udgangspunkt i nedenstående arbejdstese, der tydeliggør hvilken antagelse, projektet vil tage udgangspunkt i. Projektets arbejdstese Unge fravælger i højere grad faglig organisering end ældre grundet en ændret solidaritetsopfattelse. I projektet ses solidaritet dermed som et begreb, hvis definition og grad af betydning er forbundet med den enkelte lønmodtagers alder. Unge lønmodtagere oplever en anden solidaritet i forhold til fagbevægelsen, som institution og organisation, end deres ældre kollegaer, og vi arbejder med den eksisterende forsknings behandling af unge lønmodtagere set i dette lys. I projektet antager vi derudover, at begrebet har skiftet karakter over tid, sådan den solidaritet, der eksistere blandt lønmodtagere i dag, ikke nødvendigvis er den samme, som solidariteten der eksisterede ved arbejderbevægelsens begyndelse. De anvendte teoretikere Beck & Gernsheim-Beck, samt Deans begreber, vil blive anvendt til at anskue det anvendte data. Beck og Gernsheim-Beck samt Dean opererer på et mere overordnet teoretiskplan, imens Bild m.fl. og Juul arbejder mere empirisk nært. 6

7 1.4 Definitioner Det kommende afsnit vil være en gennemgang af centrale begreber der anvendes i projektet. Afsnittet vil klargøre hvordan begreberne anvendes i projektet Organiseret eller uorganiseret I dette projekt anvendes begreberne organiseret og uorganiseret i forhold til fagforeninger, og derfor er det nødvendigt, at sikre forståelsen og brugen af disse. Når der tales om at være organiseret, menes der deltagelse i både et traditionelt fagligt baseret fællesskab, men også medlemskab af andre fællesskaber omkring lønmodtagerrollen, også selvom et sådan medlemskab ikke nødvendigvis er baseret på den enkeltes varetagelse af et bestemt hverv, eller besiddelsen af nogen særlige kvalifikationer. Fagforeninger, såsom de, der opererer under hovedorganisationen LO tilhører blandt andre den første kategori, mens fagforeninger såsom den kristelige ikke er baseret på en bestemt faglighed eller funktion. Lønmodtagerne kan vælge mellem forskellige former for fagforeninger, det kan være de mere traditionelle, så som LO, eller de alternativ fagforeninger, så som Kristelig fagforening, lønmodtagerne kan derved være organiseret i forskellige fagforeninger. De alternative fagforeninger er ikke overenskomstbærende, og påvirker derfor ikke løn og arbejdsvilkår, som de traditionelle fagforeninger gør. Vi sonderer i projektet mellem to former for organisation; medlemskab i de traditionelle fagforeninger eller i de alternative fagforeninger, derudover inddrages de uorganiseret i analysen af solidaritetsbegrebet. I projektet beskæftiger vi os med fagforeninger på grundlæggende to niveauer, organisationsniveau og institutionsniveau. Her er det vigtigt, at skelne mellem disse to, da de ikke umildbart kan sidestilles. Når der tales om organisationsniveau, er det, hvordan selve fagforeningen er bygget op, og generelt alt hvad den indeholder, som man kan røre ved. Dette er den del, som medlemmerne er en med i. På institutionsniveau er det på højere niveau. Her taler man i mere abstrakt form og mere generaliserende. Her kigger man på fagforeningen som en del af løn forhandlingerne, og hvordan de påvirke dem. Her er fagforeningen ikke en forening, der har medlemmer, men en aktør, der fungere som en part i en forhandlingssituation Solidaritet Solidaritet er et begreb, der er centralt for projektet. Når solidaritet antages, at have en rolle i forhold til forskellen i organisationsgraden, der opleves mellem unge og ældre lønmodtagere, er det dog besværligt at låse projektet til en enkel, præcis definition af solidaritet. Projektet benytter sig af en analyseform, der bygger på en diskussion af den allerede eksisterende forskning, og dennes forskellige 7

8 solidaritetsbegreber. Deraf følger, at vi benytter en varierende og kontekstafhængig solidaritetsforståelse, sådan at solidaritetens betydning bliver diskuteret i forhold til den specifikke sammenhæng, som det indgår i. Teoriafsnittet vil indgående afdække de mange forskellige former for solidaritet, der er anvendt i forskningen, og som derfor også anvendes til besvarelsen af vores problemformulering. Forskningens forskelligartede anvendelse af begrebet er baggrunden for vores analyse, da vi er af den opfattelse, at hvis solidaritet skal kunne forklare, hvorfor unge ikke organiseres i samme grad som ældre, så er det væsentligt at finde ind til det, eller de, definitioner, som de to grupper af lønmodtagere oplever og anvender. 1.5 Afgrænsning Det kommende afsnit er en afgrænsning af, hvilke aspekter og metoder, som ellers kunne have været relevante at inddrage, men som af forskellige årsager ikke bliver behandlet i dette projekt. I problemformuleringen, og arbejdstesen, fokuseres der på projektets arbejdsområde, omhandlende den faldende organiseringsgrad, i forhold til de unges fravalg af fagligorganisering. Derudover er solidaritetsbegrebet omdrejningspunktet i projekts analyse, og den forklarende årsag, med hvilken vi vil se på unges faglige organisering. Afgrænsningen vil være med til at tydeliggøre, til og fravalg i forhold til, besvarelse af projektets problemformulering. Projektet arbejder med unge lønmodtagere og deres faglige organisering, hvilket indebærer, at der er fokus på de andre lønmodtagere, og de særlige udfordringer, der påvirker deres organisering. De ældre lønmodtagere vil blive anvendt i det komparative studie, hvor de holdes op mod de unges data, men hovedfokus vil være på de unge. Når lønmodtager betegnes unge lønmodtagere er det lønmodtager under 30 år, og dermed afgrænses projektet fra, at have det centrale fokus på andre grupper af lønmodtager. Det er nødvendigt, at anerkende, at unge i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet, og at de kan have en lavere organisationsgrad, da deres faglige interesser varetages af andre organisationer end fagforeninger, såsom elev- eller studenterorganisationer. Projektet afgrænser sig fra, at lave en opdeling af lønmodtagerne i forhold til, om de er ansat i det private eller i det offentlige. Projektet beskæftiger sig med danske forhold, og unge lønmodtageres organisationsgrad i andre lande, er dermed ikke inddraget, som en del af analysen. I projektet laves der ikke en opdeling af, hvilken uddannelse de unge har, eller hvordan deres civile situation er, dermed afgrænses der, i denne undersøgelse, fra disse forklaringsgrunde, til organisationsgraden, hos de unge. Projektet tager udgangspunkt i de unges organisationsgrad, med den mulige ændring af solidaritetsbegrebet, som begrundelse, og afgrænser sig dermed fra de samfundsmæssige ændringer, som kan have påvirket lønmodtagerne til en lavere organiseringsgrad. Dermed afgrænser projektet sig 8

9 fra, at se på de politiske lovindgreb, og hvilken indflydelse de kan have på, at medlemstallene har ændret sig, hos fagforeningerne. Projektet afgrænser sig også fra at se på, hvordan organisationsgraden kan påvirkes af økonomiske og demografiske ændringer, da det ikke menes, at have relevans for besvarelse af projektets problemformulering og arbejdstese, i forhold vinkelen på de unges organisationsgrad. Derimod ses der på de udfordringer, og påvirkninger, der er særligt gældende overfor unge lønmodtagere, der vil være interessant i forhold til vores problemformulering, så som den formodet ændret solidaritetsopfattelses påvirkning af den faglige organisering i fagforeningerne. Projektet afgrænser sig dermed fra at se på det enkelte individ, i forhold til lønmodtagerne, projektet vil tage udgangspunkt lønmodtagerne som en samlet enhed. Projektet afgrænses fra, at se på fagforeningernes, og deres organisationsgrads, historiske udvikling, og hvordan denne kan have indflydelse på organisationsgraden hos de unge, da det ikke vil have relevans for besvarelsen af problemformulering, grundet projektet tager udgangspunkt i et komparativt studie, af en række undersøgelser, som holdes op mod de valgte teorier. For at få en forståelse af de særlige udfordringer, der er med unge lønmodtagere, så er det nødvendigt at have et overblik over denne historie, ligesom et overblik over de ændringer, der er sket i forhold til fagforeningerne, og deres muligheder er nødvendigt. Det betyder, at selvom vi afgrænser os fra en indgående behandling af den brede udvikling, anerkender vi betydning af denne. For at kunne arbejde i dybden med solidaritetsbegrebet, anser vi det som en del af det indledende arbejde, at redegøre for den brede udvikling for, at kunne inddrage de begreber, og den udvikling, der i øvrigt har indflydelse på de unge lønmodtagere, som en del af analysen. Metodisk har vi valgt, at beskæftige os primært med allerede producerede undersøgelser, der beskæftiger sig med lønmodtagere og deres faglige organisering. Selvom disse ikke hovedsageligt behandler unge lønmodtagere og deres solidaritet, eller deres opfattelse af solidaritetsbegrebet, er unge inkluderede, som en del af den producerede data. Vi har derfor fravalgt, at påbegynde en selvstændig dataindsamling, selvom en sådan kunne målrettes til vores problemfelt, ville det være uden for projektrammerne at opnå den mængde og kvalitet, som vi mener, kunne retfærdiggøre en sådan ny dataindsamling. Som følge af de begrænsninger, der eksisterer i den eksisterende data, er det også nødvendigt at påpege projektets tidsmæssige afgræsning, da det ikke er muligt at foretage en longitudinal undersøgelse, men i stedet må vi forholde os til empirien som værende selvstændige tværsnitsundersøgelser. Vi vil benytte os af den eksisterende empiri som baggrund for en sekundær analyse, af de konklusioner og forklaringer af empirien, der findes både i de anvendte undersøgelser, men også med inddragelse af en bredere teoretisk behandling af solidaritetsbegrebet. Vores analysearbejde vil derfor ikke basere sig på en overordnet teoretisk tilgang, men i stedet være en 9

10 sammenligning og diskussion af den eksisterende forsknings behandling af solidaritetsbegrebet, i forhold til de, i mindre grad, belyste forhold, der er særligt gældende for unge lønmodtagere. I projektet er der valgt, at tage udgangspunkt i en række teoretikere, som skal være med til at belyse solidaritetsbegrebet, og anvendes som argumentation i forhold til de inddragede afhandlinger. De anvendte teoretikere anvendes for at se på, hvordan, eller om, der er sket forandringer med solidaritetsbegrebet, og hvilke ændringer, der er sket hos de unge lønmodtagere. Vha. disse teorier bliver projektets problemstilling bearbejdet, og samtidig er der sket et naturligt fravalg af andre teorier og teoretikere inden for sammen emne. Der er på denne måde også sket et fravalg af de nyttemaksimerende teorier, som forklaringsårsag til organisationsgraden. I projektet er der valgt, at anvende generelt nyttemaksimerende teorier, selvom der kan argumenteres for, at vores problemstilling kan have en nyttemaksimerende forklaring, eller i hvert fald aspekter af det, men freeriding anvendes som en teori, da det kan sættes overfor et moralsk solidaritetsbegreb. Målet for analysen er ikke, at denne kan benyttes til at udtale sig generelt om den faglige udvikling, og betydning for en bredere samfundskontekst. Det betyder ikke, at den faglige organisering ikke ses som værende betydningsfuld, eller at de unge ikke har en rolle at spille i denne betydning. Fokus for projektet er afgrænset til de unge lønmodtageres følelse af solidaritet og opfattelsen af, hvad dette begreb indebærer, og denne solidaritets indflydelse på til eller fravalg af faglig organisering, indenfor de valgte parametre. 10

11 2. Projektets disposition Ud fra projektets indholdsfortegnelse ses det, at projektet opdeles i fire større afsnit, der i rækkefølge fortæller, hvordan projektet er tænkt, og opstiller den nødvendige viden om problemfeltet, heriblandt en gennemgang af de anvendte forskere og teoretiker, hvorefter dette diskuteres og sættes i forhold til opgavens specifikke problemformulering. I dette afsnit vil vi redegøre, for projektets disposition, og hvilke tanker der ligger bag. Dette vil ikke indbefatte en opremsning af alle projektets bestanddele, men kun omfatte de nævnte større afsnit, og hvordan de står i relation til hinanden. Det kommende afsnit er dermed en kronologisk gennemgang af projektet. Den første del af projektet, dækker det indledende arbejde, og ridser rammerne op for, hvordan projektet skal forstås. Dette betyder, at vi i denne del vil gøre det klart, hvad projektets problemfelt består af, samt hvad vi har valgt at afgrænse os fra i projektet. I denne del gennemgår vi nogle begreber, hvis definitioner er centrale for projektet, ligesom vi også vil se nærmere på de metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. Dermed er denne del af projektet en samlet vejledning i, hvilke tanker og begrundelser der ligger bag problemformuleringen og det samlede projektarbejde. Problemfeltet kan være meget bredt, og en opsamling af viden, om situationen indenfor fagbevægelsen er et væsentligt redskab, i det videre arbejde, ligesom en forståelse for den historiske udvikling fagbevægelsen har gennemgået, både som foreninger og organisationer, men også i forhold til deres institutionelle rolle. I redegørelsen vil vi redegøre for medlemssituationen, og fagbevægelsens udvikling frem til nu, ligesom vi har udvalgt data, der er med til at belyse vores problemfelt, med særlig henblik på at komme nærmere en indsigt i de unge lønmodtageres forhold til fagbevægelsen, sammenholdt med de ældres. Fagbevægelsen er et område, som en del forskere har beskæftiget sig med, og med inddragelsen af solidaritet som begreb, der kan være med til at forklare den situation, som fagbevægelsen står i, og derfor finder vi det interessant, at se nærmere på disse forskere og teoretikeres behandling af området. I teoriafsnittet vil det derfor være den hidtidige forskning, inden for problemfeltet, der er i fokus, samt de anvendte teoretikere. Målet med denne forskningsoversigt er, at skabe baggrunden for en mere snæver diskussion af vores problemformulering. Den sidste del af projektet består af analyseafsnittet, der er opbygget som en diskussion af problemformuleringens fokusområder. Det betyder, at vi har fundet det formålstjenstligt at opdele vores analyse, sådan vi isoleret set kan arbejde med dele af problemfeltet, før vi konkluderer noget om helheden. Dermed vil vi have et afsnit, hvor begrebet solidaritet diskuteres alene, sådan vi opnår en større indsigt i dette begrebs anvendelsesmuligheder, og dets betydning. Denne betydning vil så blive taget med videre til en diskussion af alder og solidaritet, hvor disse to variabler sættes op over for 11

12 hinanden, med det formål, at kunne sige noget om en sammenhæng mellem disse. På samme vis er den sidste del af analyseafsnittet tænkt, hvor solidaritet i stedet sættes op overfor de forskellige typer af organisering, som lønmodtagerne kan vælge imellem. Med den viden, der er opnået fra disse diskussioner, der bygger på projektets forudgående afsnit, er målet en besvarelse af problemformuleringen, i form af en konklusion med de centrale pointer fra projektet. 12

13 3. Videnskabsteoretiske overvejelser I dette afsnit vil vi redegøre for det videnskabsteoretiske grundlag, som vores arbejde med problemstillingen bygger på. Vores valg af arbejdsmetode er tæt forbundet med dette afsnits overvejelser, ligesom videnskabsteorien kan hjælpe med at begrunde til- og fravalg. Den underliggende antagelse, at unge har et andet forhold til solidaritet end ældre lønmodtagere, kan håndteres mere rationelt, og det er lettere at opstille en anvisning til at falsificere denne del af projektet. Selvom vi er nødt til at underbygge antagelsen om, at unge har en anden solidaritetsopfattelse end ældre, og at unge i lavere grad vælger at organisere sig, så er det ikke en empirisk undersøgelse, hvor disse antagelser kan belyses igennem statistisk materiale, vi har sat som mål i dette projekt. Derimod er formålet at komme nærmere en forståelse af unge lønmodtageres solidaritetsopfattelse, og hvordan denne solidaritetsopfattelse påvirker deres organisationsgrad. Vi ønsker ikke at arbejde positivistisk med projektets problemformulering, og anser det heller ikke som værende i nærheden af praktisk muligt, at føre endegyldigt bevis, for en sammenhæng mellem solidaritet og organisationsgrad, såsom det må kræves i en logisk positivistisk videns opfattelse. 17 For at kunne analysere og diskuterer solidaritetsbegreb, er det nødvendigt at efterprøve projektets antagelser, hvilket også er en naturlig del af grundarbejdet. Dermed bliver en falsifikationsproces, som beskrevet af Popper, 18 et led i vores arbejde, dvs. vi må påvise, et empirisk grundlag for problemstilling, men også forholde os til, at de sammenhæng vi antager, er til stede, kan hænde ikke at findes. Vores problemstilling bygger på den antagelse, at unge har en lavere organisationsgrad end ældre lønmodtagere, samt at denne forskel hænger sammen med, at de to grupper har forskellige solidaritetsopfattelser. Dermed er det vigtigt, for vores projekt, at vise en lavere organisationsgrad, blandt unge lønmodtagere, ligesom det er væsentligt, at de unge giver udtryk for en anden solidaritet end ældre. Selvom dette skulle være sandt, kan sammenhængen mellem organisation og solidaritet stadig vise sig at være svag, eller være et tilfælde, hvis den ene variabel skulle ændre sig uafhængigt af den anden. I dette projekt vil vi dog, i høj grad, arbejde med en konstruktivistisk virkeliglighedsopfattelse, da kernen i vores projekt, solidaritetsbegrebet. Solidaritet kan være svært at definere, og det er relevant at diskutere, hvorvidt solidaritet eksisterer uafhængigt af vores erkendelse. I et konstruktivistisk perspektiv konstitueres virkeligheden igennem erfaringen, og det er i erfaringsprocessen, at det giver mening at tale om en struktureret virkelighed. 19 Dermed afhænger definitionen af solidaritetsbegrebet af, hvilken teoretiker der definerer begrebet, hvilket skaber grundlaget for forskellige typer af 17 Jacobsen (1999) s Jacobsen (1999) s Jacobsen (1999) s

14 solidaritet, hvis indhold er foranderligt over tid og sted. Et foranderligt, flertydigt og subjekt afhængigt solidaritetsbegreb er svært at forene med positivistiske idealer, ligesom enhver falsifikation af begrebets betydning bliver afhængigt af den undersøgendes egen erkendelse af begrebet. Vi antager i projektet; ontologien, at videnskaben indeholder empirisk givende og observerbare ting, og dermed er videnskaberne mulige at sammenligne. 20 Projektets problemformulering lægger op til at forklare unge lønmodtageres organisationsgrad igennem deres solidaritet, hvilket ikke er den eneste eller den vigtigste årsag til fravalg af fagbevægelsen. Derimod er projektets udgangspunkt hermeneutisk, da vi anser solidaritet som en del, af et større billede, af forskellen på unge og ældre lønmodtagere. Med den hermeneutiske cirkel, der foreskriver at fortolkningen af et fænomen må være en vekselvirkning mellem dele og helheden, kan solidaritet ses om en del af forklaringen på unges organisationsgrad. 21 Solidaritetsbegrebet opfattes derfor kun som en del af forklaringen på unge lønmodtageres relativt større fravalg af organisering. Vi har som en del af den kommende redegørelse, for problemfeltet, berørt andre årsagsforklaringer, som dog ikke er genstand for nærmere undersøgelse i projektet, og vi mener ikke, at målet med dette projekt er en vægtning af solidaritetsopfattelsens betydning, men snarere at belyse, hvordan solidaritet opfattes, og hvordan det påvirker organiseringen. Vi er derfor opmærksomme på, at kausale forhold er komplekse, og kan anskues fra andre vinkler. Vi prøver ikke at opstille en universel lov, idet det kan være særdeles vanskeligt, at gøre når det drejer sig om menneskelige handlinger. For at kunne besvare om, at unges faglige organisering adskiller sig fra de ældres skyldes en ændret solidaritetsopfattelse, har vi opstillet en tese, hvor vi antager, at individualiseringen og overgangen til en refleksiv solidaritetsopfattelse har betydning for de unges solidaritetsopfattelse. Vores tese prøver altså at forklare individernes handlinger med motiver, som ligger til grund for de unges adfærd. 22 For at besvare vores tese anvender vi teorier, der forsøger skildre virkeligheden og vi vil i den også henseende undersøge teoriernes mangfoldighed i forhold til vores empiri. 23 Hermeneutikken åbner også op for vores praktiske fremgangsmåde, hvor vi benytter os af en sekundær komparativ analyse, dvs. vi ønsker at belyse denne del af problemfeltet igennem en dialog med allerede eksisterende forklaringsforsøg. I en hermeneutisk opfattelse udspringer sandheden af dialogen, og dermed kan sandheden om en sag tilnærmes igennem en vekselvirkning mellem en diskussion af fortolkninger af både dele og helheden af et fænomen Pedersen (2009) s Jacobsen (1999) s Birkler ( 2009) s Birkler (2009) s Jacobsen (1999) s

15 4. Metode Det kommende afsnit vil være en beskrivelse af, hvilken metode vi anvender til at besvare projektets problemformulering. Projektet vil inddrage resultater og data fra andre undersøgelser og afhandlinger, hvilket vil anvendes til videre brug i redegørelsen og analysen. For at besvarer projektets problemformulering, og danne baggrund for undersøgelsen, har vi valgt at lave et komparativt studie, som indeholder en dokumentanalyse, forstået som en analyse på baggrund af den eksisterende forskning. Afsnittet indeholder en forklaring af projektets komparative studie, samt en beskrivelse af dokumentanalysen. Derudover vil der være en forklaring af, hvilken betydning det valgte design har for projektet, og hvordan den valgte teori og empiri vil spille ind i undersøgelsen. Afsnittet vil være en redegørelse for de metodiske overvejelser, der lægger til grund for projektets arbejde med ungelønmodtageres større fravalg af fagforeningsmedlemskab end ældre lønmodtageres. Ud fra projektets problemstilling er der valgt en række teorier og undersøgelser, som vil anvendes til at se projektets problemstilling fra forskellige vinkler. Ulrich Beck og Elisabeth Gernsheim-Beck er, valgt ud fra vores tese, om en øget individualisering er del af forklaringen, og at deres teori opererer med ideen om, at institutioner, herunder arbejdsmarkedet, påvirker individer henimod en individualistisk tankegang. 25 Jodi Dean er valgt ud fra en antagelse, i vores tese, om at unge orienterer sig refleksivt i forhold til solidaritet. Dean kritiserer den konventionelle solidaritetsform, og beskriver hvilke potentialer en refleksiv solidaritetsform har i et senmoderne samfund. 26 Udover de to teoretikere, er to undersøgelser inkluderet. Søren Juuls undersøgelse Solidaritet, velfærd og modernitet indeholder, en række kvalitativ og kvantitativ data, som er interessant i forhold til lønmodtagers forhold til fagforeningen og solidaritet, som bliver fortolket ud fra, hvad der kan karakteriseres som et moralsk solidaritetsbegreb. 27 Undersøgelsen Arbejdsliv og politik, lavet af CARMA, er inddraget, som en del af projektets analyse, da det er en undersøgelse, der indeholder en række data, hvor de unge også inddrages, samt en fortolkning af disse, der inkluderer et flertydigt solidaritetsbegreb. 28 Når projektets problemformulering omhandler forskellen mellem to grupper, af lønmodtagere, finder vi det oplagt, at arbejde komparativt mellem de to valgte grupper. Det komparative studie vil dermed se nærmere på, hvordan de to grupper forholder sig til solidaritetsbegrebet, samt hvordan det kan påvirke organisationsgraden. Organisationsgraden vil blive belyst ud fra medlemsskabet til fagforeningerne, hvor der ikke vil være fokus direkte på de enkelte fagforeninger som organisation, men fagforeningerne vil blive set ud fra organisationsgraden, som en samlet institution. Grupperne af lønmodtager vil blive sammenligt ud fra de anvendte 25 Beck (2002) s. XX-XXV 26 Dean (1996) s Juul (2002) s Bild (2007) s

16 undersøgelser, som behandler solidaritetsbegrebet ud fra forskellige teoretiske synsvinkler, som vil blive anvendt i analysen, for at nå frem til en besvarelse af problemformuleringen. Lønmodtagernes organisering står som et centralt omdrejningspunkt for projektet, og det vil derfor være nødvendigt at præcisere, hvordan begrebet bliver anvendt i praksis. Udgangspunktet kan virke ligetil, da lønmodtagerne enten er medlem af en fagforening eller ikke, men en sådan opdeling kan overse relevante aspekter i forhold til projektets problemstilling. Som vi skriver i vores definitionsafsnit, anser vi det som formålstjenstligt at dele lønmodtagerne yderligere op, sådan vi får én gruppe, der er organiseret i de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger, én gruppe, der er organiseret i de alternative fagforeninger, der også omtales som gule 29 og den sidste gruppe, der har fravalgt enhver form for faglig organisation fra. En sådan opdeling betyder, at vi får en større adskillelse af de unge lønmodtagere, og deraf, forhåbentlig, en synliggørelse af solidaritetens betydning for valg af organisation, i stedet for blot om organisering vælges. Denne opdeling kan også være med til at vise, om der er forskel på solidaritetsbegrebet alt efter, hvilken organisation lønmodtagerne vælger, og om der er forskel på, hvordan eller om lønmodtagerne støtter op omkring fagforeningerne som institution. Det valgte problemfelt har ikke givet os anledning til indsamling af ny empiri, da der allerede eksisterer en stor mængde data indenfor problemfeltet, Selvom en dataindsamling kunne målrettes mere til vores problemfelt, ville det være uden for projektrammerne at opnå den mængde og kvalitet, som vi mener, kunne retfærdiggøre en ny dataindsamling, projektet vil dermed være en sekundær analyse. I projektet tages der udgangspunkt i et komparativt studie, af empiri fra undersøgelser lavet af forskergruppen fra CARMA og Søren Juul, som er synkrone analyser. Undersøgelserne er synkrone analyser, da de er udarbejdet indenfor den sammen tidsperiode. Undersøgelserne vil anvendes i forhold til deres indsamlede data, samt definitionerne af solidaritetsbegrebet. Projektet er derfor baseret på empiri, igennem undersøgelser og afhandlinger, som gruppen har haft adgang til. Der arbejdes komparativt med data og konklusioner, baseret på data fra de anvendte undersøgelser, i forhold til de to grupper af lønmodtager. Arbejdet med projektets problemfelt vil være dokumentanalytisk, da besvarelsen af problemformuleringen baseres på en analyse, af allerede eksisterende data og konklusioner 30. Dokumentanalysen anvendes, da vi beskæftiger os med en mere snæver analyse af især unge lønmodtageres forhold til fagbevægelse og solidaritetsbegrebet, hvor en del af vores kildemateriale har et bredere sigte. En stor del af arbejdet med de anvendte data, og især med andre forskeres resultater og besvarelser, bliver derfor en kvalitativ dokumentanalyse, hvor 29 Ibsen (2011) s Duedahl (2010) s

17 fokus er på indhold og betydning i de valgte kilder og teorier. 31 Projektets metode vil være en komparativ dokumentanalyse af de anvendte undersøgelsers konklusioner og data, som vil anvendes som projektets analyse, der muligvis vil være med til at frembringe en ny vinkel på solidaritetsbegrebet, og organisationsgraden, hos de anvendte grupper af lønmodtager. De valgte teorier, af Dean og Beck & Gernsheim-Beck, vil holdes op mod den anvendte data, og det vil være denne sammenholdning, der er med til at skabe sammenhæng mellem undersøgelserne og teorierne. Det er karakteristisk for dokumentanalyse, at den anvendte data eksisterer forud for skrivning, og dermed er det en udfordring at få ny viden ud af det eksisterende data, der er konstrueret til en anden kontekst. Det er centralt for analysen, at vi har opnået et kendskab til forskningen på området, og de tanker, der allerede eksisterer inden for problemfeltet, da det er ud fra en diskussion af disse, at vi kan komme nærmere en besvarelse af problemformuleringen. Før analyseafsnittet er det derfor nødvendigt, at have dannet et overblik over fagforeningernes udvikling, og redegjort for empirien, der lægger til grund for de anvendte forskeres konklusioner, og dermed også er grundlag for besvarelsen af projektets problemformulering. De anvendte undersøgelser arbejder både direkte med empirien, og forsøger at udvikle teorier om lønmodtagerne på baggrund af denne. Med den opnåede viden om tidligere forskning, sammenholdt med forskellige teorier om solidaritet, vil projektets problemstilling blive diskuteret på baggrund af den allerede eksisterende empiri. Ved denne form for undersøgelse er det derfor nødvendigt, at forholde sig til, på hvilken baggrund, den anvendte empiri blev produceret under, da det kan påvirke indholdet af empirien. Samtidig skal man, i en sekundær analyse, være opmærksom på, hvem afsender og modtager er. Dette for at fastslå, hvorfor empiren er dannet, og ydermere kan afsender og modtager påvirke indholdet i en retning der, for dem, er fordelagtig. Empiri, der er fremstillet ud fra en anden problemstilling, er selvfølgelig fremstillet til andet formål end vores, hvilket den derfor bærer præg af. Tekstens troværdighed vurderes ud fra ovenstående elementer. 32 Når et dokument anvendes i projektet, skal det også vurderes, hvor repræsentativt og validt det er. Her er der fokus på, hvem det er, der taler i det givne dokument. Her er det udsagnets kraft, man er interesseret i, for at kunne bestemme dokumentets værdi i forhold til, hvor stor betydning man skal tillægge ordnerene i dokumentet. Dette er især vigtigt, når der fortages en komparativ analyse, for her holdes de forskellige kilder op mod hinanden. 33 I forhold til projektet er det vigtigt, at se hvordan de forskellige forskere definerer deres solidaritetsbegreb, men også hvordan de beskriver 31 Duedahl (2010) s Antoft (2013) s Antoft (2012) s

18 solidaritetsopfattelsen, hos de unge og de ældre lønmodtagere. Det er i den henseende vigtigt, at se på de undersøgelser forskerne har brugt til at konkluderer ud fra, og undersøge deres validitet i forhold til dette projekt. Eksempelvis anvender Juul både kvantitativ og kvalitativ metode, imens, forskergruppen fra, CARMA s undersøgelse er baseret på kvantitative data. Den valgte fremgangsmåde, hvor diskussion af sekundærlitteraturens behandling af solidaritet sættes i forhold til unge lønmodtageres organisering, har betydet, at vi har fundet det praktisk at opdele vores analyse. Her vil vi først se nærmere på solidaritet som begreb, og hvordan det er blevet anvendt generelt, hvorefter vi vil tage resultaterne herfra med til en undersøgelse af dette projekts problemfelt, unge og organisering. Disse to områder skal sættes i forbindelse med solidaritetsbegrebet, med den forventning, at vi opnår en viden om, hvordan alder kan have indflydelse på solidaritetsopfattelsen, og videre hvordan solidaritetsopfattelsen spiller ind på lønmodtagerens organisering. Opdelingen er ment som en støtte til synliggørelsen af den sammenhæng, som vi antager, kan eksistere mellem solidaritet, alder og organisering. Det ovenstående afsnit vil danne baggrund for metoden for projektet, og det kommende afsnit vil være en redegørelse af, hvilke parametre der vil blive inddraget, som et teoriafsnit der danner det teoretiske grundlag for projektet. Dermed vil afsnittende lede over til en analyse, som vil ende ud i en samlet konklusion, over hvilket resultater projektet kommer frem til. 18

19 5. Redegørelse for de danske fagforeningers udvikling Det kommende afsnit vil være en redegørelse af, hvilke aspekter projektet vil inddrage i forhold til problemstillingen. Afsnittet vil indeholde en redegørelse af den danske model, samt hvordan fagforeningerne har udviklet sig, op gennem tiden. Dette inkluderer en gennemgang af medlemsudviklingen, igennem tiden, ligesom der, med baggrund i allerede eksisterende empiri vil blive set på, hvordan de unge lønmodtagere vælger at organisere sig. Som afslutning vil der blive set nærmere på lønmodtagernes holdning til fagforeningsinstitutionen, ligesom udvalgte tal, omhandlende lønmodtagernes begrundelser for medlemskabet, vil blive gennemgået. Begrundelser for medlemskab må anses som centrale, når vi arbejder med en sammenhæng mellem alder, solidaritet og organisering. Derfor er der inddraget tal, der både beskæftiger sig med det generelle forhold til fagforeningsinstitutionen, og holdningerne blandt de, der har valgt medlemskabet til. 5.1 De traditionelle fagforeningers udvikling De grundlæggende funktioner, i den danske model, blev til ved septemberforliget i 1899, arbejdsgivere (Dansk arbejdsgiverforening, DA) og arbejdstagere (DsF, det senere LO) anerkendte hinanden. Arbejdstagerne anerkender arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes ret til kollektive forhandlinger. Med denne grundlæggende forståelse, af hinandens positioner, blev reguleringen på arbejdsmarkedet gennemført ved centrale forhandlinger, og med lille eller ingen indblanding fra lovgivningen. 34 Før septemberforliget blev indgået, var konflikter en del af arbejdsmarkedet, da de enkelte fagforeninger forsøgte at opnå aftaler med enkelte arbejdsgivere, som svarede igen med lockout og afskedigelser. De mange konflikter var til stor gene for landets økonomi, og uroen på arbejdsmarkedet førte til nødvendigheden af, at indføre lovgivning på området. I 1875 blev der nedsat en kommission, som havde til opgave, at komme med løsningsforslag, i forhold til konflikterne. Dette lykkedes imidlertid ikke, men derimod steg organisationsgraden frem til 1890, hvilket endte med, at de lokale fagforeninger slog sig sammen til de samvirkende fagforbund DsF, der senere skulle blive til Landsorganisationen LO. Efter en langvarig lockout indvilligede arbejdsgiverne, og arbejdstagerne, i at mødes til forhandling, og indgik det omtalte septemberforlig. 35 Med septemberforliget var de grundlæggende spilleregler for arbejdsmarkedet aftalt mellem de to store parter, og som Jens Kristiansen skriver, udviste begge sider en kompromisvillighed, og der kan siges at være indført en industriel parlamentarisme. 36 Generelt kan det betyde, at staten i begrænset omfang blander sig via lovgivning i arbejdsmarkedsforhold, såsom løn og arbejdstid, hvor der i stedet indgås aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Den danske industriinfrastruktur, med mange små og 34 Jensen (1996) s Kristiansen (2004) s Kristiansen (2004) s. 5 19

20 mellemstore virksomheder, har gjort det til en fordel at føre centrale, frem for lokale virksomhedsspecifikke, forhandlinger. 37 Med tiden er andre hovedorganisationer opstået, men forhandlingerne mellem disse to gamle organisationer har været toneangivende for de fleste andre forhandlinger, og har som sådan en betydning for de fleste lønmodtagere og arbejdsgivere. Dette betyder heller ikke, at vigtigheden af lokale forhandlinger skal overses, men grundlæggende har den danske model været centraliseret, dog præget af skiftende kombinationer af centrale og decentrale elementer. 38 Dermed forhandles overenskomsterne på to niveauer, hvor DA og LO har normalt forhandlet hovedaftalen, hvorefter de egentlige fagforeninger har forhandlet aftalerne indenfor de enkelte brancher og sektorer. 39 Selvom den danske model, som udgangspunkt, kan tænkes som en arbejdsmarkedsmodel, styret af arbejdsmarkedets parter, er det værd at huske den rolle staten har spillet igennem tiden, og til stadighed udlever. Med indførelsen af arbejdsretten, i 1910, blev staten officielt en del af modellen, da konflikter nu skulle løses igennem retten, og staten kom dermed til, igennem dommerne, at fungere i en forligssøgende og fortolkende funktion i forhold til arbejdsmarkedets parter. I tiden efter september forligets indgåelse er der også indført lovgivning på mange andre områder, der ellers kunne dækkes af overenskomster, som f.eks. ferieloven, der sikre alle lønmodtagere ret til ferie, og en kompensation under denne, ligesom der blev indført regler for arbejdstid med arbejdstidsdirektivet i Ved begge disse eksempler blev detaljerne dog fastlagt i et samarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. På trods af det har det danske arbejdsmarked en relativt fredelige tilgang til forhandlinger og uenigheder, så har der været flere tilfælde, hvor parterne var så langt fra hinanden, at det førte til konflikt. I disse tilfælde har staten adskillige gange blandet sig i arbejdsmarkedsforholdende, og har ophøjet forlig til lov, sådan roen kunne genskabes. Disse indgreb kan dog også ses som liggende i forlængelse af overenskomstsystemet, og lovgivning har typisk været på baggrund af parternes egne forhandlinger, med forligsmandens mellemkomst. Den danske model består dermed af en balance mellem arbejdsmarkedets parters egne forhandlinger, forligsinstitutionen og det politiske systems direkte og indirekte indblanding. 40 Derimod eksisterer der ikke en permanent institution til at samle og koordinere disse forskellige deles synspunkter og interesser, men igennem modellens historie har der været adskillige trepartsforhandlinger, hvor regering, arbejdsgivere og lønmodtagere sammen har forhandlet om løsninger på specifikke problemstillinger Jensen (1996) s Jensen (1999) s Jensen (1999) s Jensen (1999) s Jensen (1999) s

21 5.1.2 Gent-effekten Medlemskabet hos a-kasserne adskiller sig fra medlemskabet til en fagforening, da det på flere måder er et individuelt gode, i modsætning til medlemskabet til en fagforening. Medlemskabet hos a-kassen er med til at sikre det enkelte medlem i forhold til tab af penge ved arbejdsløshed. A-kasserne styres ofte af fagforeningerne, hvilket gør, at medlemmerne ofte vil være under den samme fagforening, som a-kasse, og dermed har tilmelding hos a-kasserne også indflydelse på medlemskabet til fagforeningerne. Den tætte forbindelse mellem a-kasse og fagforening, ofte opkrævet samtidig som en del af et samlet tilbud medfører, at lønmodtagerne for at forsikre sig mod arbejdsløshed melder sig ind i fagforeninger. Det er først i de senere år, at det dobbelte medlemskab ikke ses som en selvfølge for medlemmerne, selvom adskillelsen af de to områder har været en del af lovgivningen i mange år. Koblingen mellem fagforeningerne og a-kasserne betegnes som Gent-effekt, hvilket også gør, at hvis der er høj arbejdsløshed, vil fagforeningerne også opleve et forhøjet medlemsantal. Danmark er et land, hvor organisationsgraden er høj, grundet vores system, som Gent-effekten er en del af, Danmark er dermed et land, hvor det dobbelte medlemskab påvirker organisationsgraden De alternative fagforeningers udvikling De alternative fagforeninger, her forstået specielt som den Kristelige Fagbevægelse, er opstået på baggrund af foreninger, der blev dannet af arbejdsgiverne. Disse foreninger skulle være med til at få medarbejderne i arbejde igen, hvis der var opstået strejke på arbejdspladsen. Fagforeningerne formål var, at fungere som konfliktløser mellem medarbejderne og arbejdsgiveren, uden at gøre brug af strejkevåbnet eller lockout. Den Kristelige Fagbevægelse (Krifa) er en af de største uafhængige fagforeninger, som blev stiftet i år 1899 (Kristeligt Dansk Fællesforbund). 43 Nogle af mærkesagerne hos Krifa er forskelsbehandling, men dette menes at individerne er forskellige, og dermed ikke bare kan kommes ned i kasser, men de har individuelle behov og værdier. 44 Det kan dermed antages, at Krifa for eksempel kæmper for at den danske model skal moderniseres, da de ikke mener at den er demokratisk. I en undersøgelse, lavet af Ibsen, Madsen og Due, viser det sig, at der er mange af de unge, som melder sig ind i de alternative fagforeninger, frem for at vælge de mere traditionelle fagforeninger. Dette kan, evt. skyldes det økonomiske incitament for at være medlem af de alternative fagforeninger, da deres kontingent er billigere end hos de traditionelle fagforeninger Ibsen (2011) s Krifa (u.å) 44 Krifa (2014) s Ibsen (2013) s. 8 21

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Vigtige datoer i den kommende tid:

Vigtige datoer i den kommende tid: Vigtige datoer i den kommende tid: 26. September Generalforsamling 2. Oktober Socialpædagogernes Dag 28. November - ½-årsmøde TR, AMR, Leder 1. December - Juletræsfest Andre muligheder i den kommende tid:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet

Besøget på Arbejdermuseet Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen?

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Fra 1. maj til mig, mig, mig? Arbejdslivskonference 2016 Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk Konventum, tirsdag

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge...

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge... Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 Indledning - den generelle medlemsudvikling i LO... 3 1.1.1 Unge og fagbevægelsen... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Uddybning af begreber i problemformuleringen...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Konfliktguide - hvad betyder det i praksis?

Konfliktguide - hvad betyder det i praksis? Konfliktguide - hvad betyder det i praksis? I dette notat finder du svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt. Hvis du har spørgsmål så kontakt GKF, din FTR eller

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Noter til arbejdsret 2018/2019

Noter til arbejdsret 2018/2019 Noter til arbejdsret 2018/2019 Retslig Procesform:... 42 Ansættelse ved landbrug... 42 Ansættelse som sømand... 42 Erhvervsuddannelsesloven... 42 Retlig procesform... 42 Flexicurity... 43 Sociale sikkerhedsnet...

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA)

DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) BUPL NORDSJÆLLAND 19. MARTS, PHARMAKON, HILLERØD Agenda Den danske models historie

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV.

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. Sønderjysk Landboforening, Vojens 7. marts 2016 Jacob Langvad Nielsen, advokat (L) Økonomi og virksomhedsledelse SEGES P/S OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. INDHOLD 1. Overenskomstsystemet Den danske model 2. Konfliktret

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2 Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet

Læs mere

Fagbevægelsens demokrati med fokus på arbejdspladsen og de tillidsvalgtes rolle

Fagbevægelsens demokrati med fokus på arbejdspladsen og de tillidsvalgtes rolle Fagbevægelsens demokrati med fokus på arbejdspladsen og de tillidsvalgtes rolle Jonas Toubøl Sociologisk Institut Dias 1 Præsentation Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet Forsker i sociale bevægelser

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Italesætte social kapital med et filmklip

Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere