Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning...

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning Indledning... 5 Inddragelsesproces... 7 Læsevejledning og oversigtsmodel... 9 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model Model 1 - ny tildelingsmodel i nuværende skoledistrikter Ledelsesrammer MED system Forældreindflydelse og styrelsesvedtægter Elevdemokrati Personaleforhold Socioøkonomiske forhold og inklusion Fysiske rammer Børne- og forældreperspektiv Ledelse- og administrationsrammer Model Model 2 ny tildelingsmodel i 6 nye skoledistrikter Ledelsesrammer MED system Forældreindflydelse og styrelsesvedtægter Elevdemokrati Personaleforhold Socioøkonomiske forhold og inklusion Fysiske rammer Børne- og forældreperspektiv Ledelse- og administrationsrammer Model Model 3 ny tildelingsmodel i børnedistrikter (dagtilbud og skole) Ledelsesrammer MED system Forældreindflydelse og styrelsesvedtægter Elevdemokrati Personaleforhold Socioøkonomiske forhold og inklusion

3 Fysiske rammer Børne- og forældreperspektiv Ledelse- og administrationsrammer Kapitel 3 - Implementeringsplan Høring ved ændringer af skoledistrikter Styrelsesvedtægt Ikrafttrædelse af en valgt model Personalejura IT tilpasninger Indskrivning Fælles kultur Sammensætning af ledelserne Pladsanvisningen klasse Specialtilbud Dagplejen Kapitel 4 - Baggrundsinformation Folkeskolereformen Styringsgrundlag i folkeskolen Bevillingsregler Fremtidens ledelseskompetencer Nuværende tildelingsmodel Inddragelse af eksperter og borgere i processen Bilag 1 Status på SFO

4 Kapitel 1 - Indledning 4

5 Kapitel 1 Indledning Indledning I forlængelse af folkeskolereformen, skal Fremtidens Skole i Faaborg-Midtfyn være med til at øge elevernes faglige niveau, elevernes trivsel og mindske forskellene af den sociale baggrund. En forudsætning for at kunne lykkes med denne opgave er, at man ledelsesmæssigt og fagligt udnytter de tildelte ressourcer optimalt. Kommunalbestyrelsen besluttede den 6. februar 2017 Kommissoriet for Fremtidens Skole. Oplægget skal dels understøtte og omsætte udviklingsstrategien, og dels sikre en optimal anvendelse af de samlede ressourcer på området. Det omfatter blandt andet en opmærksomhed på tildelingsmodel. Af kommissoriet fremgår det, at anbefalingerne skal tage udgangspunkt i et uændret antal undervisningssteder i Faaborg-Midtfyn Kommune, og der primært er fokus på anbefalinger, der vedrører økonomi og læringseffekter. I forbindelse med overvejelserne om revideret tildelingsmodel er der indgået samarbejde med Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig blandt andet med design af ledelses- og økonomistyringsmodeller i både private og offentlige virksomheder. Fremtidens Skole rummer nogle forslag til ny tildelingsmodel, som vil give nye rammer og stiller nye krav til vores ledere. Samtidig vil der også være et endnu mere skarpt blik for mål og effektmål. Det betyder, at vi skal hele tiden blive bedre til at anvende data og oplysninger fra folkeskolen, som afsæt den fortsatte faglige udvikling. Med udgangspunkt i professor Per Nikolaj Bukh, så kan en tildelingsmodel indrettes, så lederens økonomiske incitamenter understøtter den adfærd, der ønskes. I forlængelse heraf er der forslag om en tildelingsmodel, der tildeler efter en differentieret grundtakst, antal elever og socioøkonomisk demografi. Som en del af lederens incitament kan der indgå en elevtalsafhængig tildeling, som eksempelvis også omfatter økonomien til fri- og privatskoler. Dermed øges budgetansvaret desuden betydeligt på decentralt niveau. Tanken bag forslagene om ny tildelingsmodel er, at lederen med større ledelsesansvar og økonomisk budget i højere grad vil fokusere på alle elevers trivsel og læring. Blandt andet fordi en elevs skolegang andre steder end i eget skoledistrikt vil have en økonomisk konsekvens for skolens økonomi. En skoleleder har så både en stærk faglig og økonomisk tilskyndelse til at sikre, at alle distriktets børn går i en af distriktets kommunale skoler. Alternativt hertil er en model, som i højere grad vægter det faglige incitament i forhold til en ønsket adfærd. Temaanalysen i forbindelse med Budget 2017 pegede på årsagerne til, at Faaborg-Midtfyn Kommunes driftsudgifter på skoleområdet var højere end landsgennemsnittet. 1) Et stort antal skolematrikler, heraf flere mindre skole 2) Flere mindre klasser (lav klassekvotient) Det giver et højere udgiftsniveau at drive mindre skoler og mindre klasse, når man tildeler efter klasser og ikke elever. I forhold til fravær og inklusion ligger kommunen bedre end landsgennemsnittet, og karaktergennemsnittet er på samme niveau som landsgennemsnit. I forhold til trivsel ligger kommunen lidt under landsgennemsnittet. I henhold til Cepos-undersøgelse fra 2017 placeres Faaborg-Midtfyn Kommune på en fjerdeplads blandt alle landets kommuner, når det gælder undervisningseffekt. Det vil sige evnen til at løfte eleverne mere end det objektivt kunne forventes på baggrund af socioøkonomiske forhold. 5

6 Kapitel 1 Indledning Med budgetaftalen for 2017 har forligspartierne aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, et 17,4 udvalg, der med udgangspunkt i pointerne fra Temaanalysen, Budget 2017, og Børne- og Ungepolitik, skal udarbejde et oplæg til Fremtidens skole. Anbefalingerne skal dels understøtte udviklingsstrategien til konkrete initiativer, dels sikre en optimal anvendelse af de samlede ressourcer på området. Oplægget skal indeholde konkrete anbefalinger vedrørende: 1. En ny tildelingsmodel, der understøtter elevernes læring og trivsel, skolernes løfteevne samt arbejdet med inklusion 2. En gennemgang og en evt. justering af eksisterende mål og effektindikatorer 3. Forslag til model for indfrielse af mål og effektindikatorer, herunder muligheder for at indføre evidensbaseret praksis, som understøtter elevernes læring og trivsel (outcome) 4. Styrkelse af skolernes incitamenter og omkostningseffektivitet 5. Forslag til fremadrettet model for budgetopfølgning og monitorering af læringseffekterne 6. Opgørelse af brug af SFO2 med henblik på at vurdere tilbuddets fortsatte relevans og vurderingen af det fremadrettede behov for SFO2 efter indførelse af folkeskolereformen. Anbefalingerne tager udgangspunkt i et uændret antal undervisningssteder. 1. Model 1, 2 og 3 tager udgangspunkt i en ny tildelingsmodel, der tildeler med en grundtildeling, efter elevtal/børnetal samt inklusionsmidler som er socioøkonomisk korrigeret. Modellerne lægger et større budgetansvar ud til decentrale ledere, som i model 1 og 2 er skoleleder og i model er en børnedistriktsleder. Med udgangspunkt i Per Nikolaj Bukhs tilgang om, at økonomiske incitamenter vil skabe en adfærdsændring i retning af mere trivsel, mere læring, bedre løfteevne og styrket inklusionsindsats, vil man i tildelingsmodellen lægge komponenter ind, som skal minimere antallet af børn, der bruger andre end folkeskolens 0.-9.klasse, samt en økonomisk tilskyndelse til tidligere indsatser. 2. Der er sket en gennemgang af de fastsatte nationale, regionale og kommunale mål. Der er i tillæg til de kommunale mål lagt mål ind omkring arbejdet med Det 21. århundredes kompetencer. Det videre arbejde med mål og effektindikatorer sker i forbindelse med de kommende mål- og effektaftaler. Mål- og effektaftalerne har til formål at realisere de politiske målsætninger og visioner, hvorfor arbejdet med fx Det 21. århundredes kompetencer med fordel kan tænkes ind i aftalerne. På den måde skabes der en rød tråd fra de politiske mål til de lokale mål og effektindikatorer i kommunen. 3. Der er fremlagt retningslinjer for, hvordan man i kommunen kan bygge videre på de mål, som man allerede arbejder med i folkeskolen og på dagtilbudsområdet. Det handler bl.a. om at bruge datainformeret ledelse i institutioner og skoler. Et forstærket fokus på datainformeret ledelse vil eksempelvis kunne kobles med et tidligere fælleskommunalt indsat som LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). Det er et redskab, som kommunen har arbejdet med i flere år. Alternativt en tværgående indsats omkring faglige målog resultatopfølgning. Det nye, som datainformeret ledelse kan tilføje er: At lederne kan udøve ledelse i forhold til specifikke, målbare mål (læringsmålorienteret ledelse) At lederne kan udøve ledelse på baggrund af data om elevernes læring, trivsel og læringsudbytte samt skolens udvikling (datainformeret ledelse) At lederne kan basere skoleudvikling og indsatser på forskningsbaseret viden om, hvilke pædagogiske og ledelsesmæssige interventioner og initiativer, der virker bedst (forskningsinformeret ledelse) 4. Dette punkt indgår i den tildelingsmodel, der bevirker, at distrikterne betaler for de elever, som ikke benytter et tilbud uden om distriktsskolen. Et distrikt ville skulle aflevere penge for den elev, der enten tager 6

7 Kapitel 1 Indledning på en fri- eller privatskole, efterskole, 10. klasse eller skal på specialskole. Der vil også være en betaling for de elever, som benytter sig af en folkeskole, som ligger uden for ens eget distrikt. Den økonomiske logik er, at hvis der skal betales for forsvundne elever, så vil man i distriktet gøre sit absolut bedste for at beholde eleven i det kommunale skoletilbud og sikre, at eleven kan klare overgangen til en ungdomsuddannelse efter endt 9.klasse. 5. Der er etablerede budgetopfølgningsmodeller, som kan monitorere udgifterne på skole og dagtilbudsområdet. En sådan model ville skulle justeres til at overvåge udgiftsniveauet med en højere frekvens. Læringseffekterne bliver overvåget allerede, da man i kvalitetsrapporten og kvalitetssamtalerne med de decentrale ledere har et billede af udviklingspotentialer. 6. Der er udarbejdet et særskilt notat, med en opgørelse over antallet af bruger af SFO2 opgjort fra 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. (se Bilag 1 Status på SFO2) Inddragelsesproces Der har været afholdt Kick off møde den 7. marts samt workshops den 18. og 20. april 2017 med inddragelse af skoleledere, dagtilbudsledere, tillidsrepræsentanter og forældrerepræsentanter. Model 1 Man fortsætter med de nuværende 10 skoledistrikter og 15 matrikler, herunder er der to forslag til tildeling. 1) Skolerne får tildelt ressourcer ud fra en differentieret grundtakst, en elevtakst og en takst beregnet ud fra et socioøkonomisk indeks. 2) Fortsættelse med en tilpasning af nuværende klassetildeling på alle matrikler. Forældrene har frit skolevalg mellem distrikterne, ikke inden for distrikterne. SFO tildeles særskilt ressourcer, og budgettet er således adskilt fra skolens budget og styres centralt som i dag. Model 2 Tilpasning til seks skoledistrikter med en overbygningsskole inden for hvert distrikt. Forældrene har frit skolevalg mellem distrikterne, men ikke inden for distrikterne. Der skal i denne model ske en tilpasning af ledelsesorganiseringen med en overordnet distriktsleder og et ledelsesniveau med afdelingsledere på matriklerne. 1) skolerne får tildelt ressourcer ud fra en differentieret grundtakst, en elevtakst og en takst beregnet ud fra et socioøkonomisk indeks. Denne model kan i praksis også indfris med en tilpasning af nuværende klassetildeling. Forældrene har frit skolevalg mellem distrikterne, ikke inden for distrikterne. SFO tildeles særskilt ressourcer, og budgettet er således adskilt fra skolens budget og styres centralt som i dag. Modellen kræver også tilpasning til en skolebestyrelse, MED-organisering, elevrådsarbejde mv. 7

8 Kapitel 1 Indledning Model 3 Denne model rummer etableringen af seks børnedistrikter, hvor både dagtilbud og skoler er med i distriktet. Det vil sige at distriktet dækker børn fra 0-16 år, dog ikke dagplejen. Der er frit valg mellem distrikterne, men ikke inden for distrikterne for skolebørn. For de 0-6 årige børn gælder det i de nye distrikter, at forældrene har mulighed for at ønske mellem de vuggestuer og børnehaver, som ligger i distriktet. Forslag til tildeling er, at dagtilbuddene og skolerne får tildelt ressourcer ud fra en differentieret grundtakst, en børne-/elevtakst og en takst beregnet ud fra et socioøkonomisk indeks. Dagtilbud og SFO tildeles ressourcer ud som særskilte budgetter, da økonomien rent lovgivningsmæssigt mellem dagtilbud, SFO og skole skal være adskilt. Modellen kræver også tilpasning til en bestyrelse, MED-organisering, elevrådsarbejde mv. 8

9 Kapitel 1 Læsevejledning og oversigtsmodel Læsevejledning og oversigtsmodel Nedenstående model er en læsevejledning og en oversigt over ændringer som følge af valg af en tildelingsmodel inklusiv behov for eventuelle nye beslutninger eller justering af allerede gældende beslutninger. Økonomi Model 1 side 17 Model 2 side 29 Model 3 side 46 Model 1 (Nuværende distrikter) Ændring: Ændringer eller tilpasninger i budgettildelingsmodellen til skolerne. Model 2 (6-7 distrikter for 6-16 år) Ændring: Ny budgettildelingsmodel til skoleområdet Model 3 (6-7 distrikter for 0-16 år) (Ekskl. Dagplejen) Ændring: Ny budgettildelingsmodel til skoleområdet samt dagtilbudsområdet KB-beslutning KB-beslutning: KB-beslutning Ledelsesrammer Model 1 side 19 Model 2 side 31 Model 3 side 48 Ingen ændringer Ændring: Distriktsleder har ledelsesansvar for afdelingsskolerne. Det anbefales etableringen af et ledelsesniveau, så der er en afdelingsleder på hver matrikel. Ændring: Distriktsleder har ledelsesansvar for afdelingsskolerne. Det anbefales etableringen af et ledelsesniveau, så der er en afdelingsleder på hver matrikel. Tilpasning i styrelsesvedtægter vedrørende klassedannelse KB-beslutning eller KB kan uddelegere Tilpasning i styrelsesvedtægter vedrørende klassedannelse og ledelsesstrukturen, herunder opgavefordeling og ledelseskompetence KB-beslutning eller KB kan uddelegere 9

10 Kapitel 1 Læsevejledning og oversigtsmodel MED-system Model 1 side 20 Model 2 side 33 Model 3 side 49 Ingen ændringer Husk information til medarbejdere, forældre og fagforbund Ændring: Med-systemet skal reduceres til 6 decentrale MED-udvalg. Etablere trio-samarbejder på de enkelte matrikler i distriktet. Ændring: Med-systemet skal reduceres til 6 decentrale MED-udvalg. Etablere trio-samarbejder på de enkelte matrikler i distriktet. Husk information til medarbejdere, forældre, elever og fagforbund. Husk information til medarbejdere, forældre, elever og fagforbund. Hovedudvalget Hovedudvalget Skolebestyrelse (forældreindflydelse) og styrelsesvedtægt Model 1 side 20 Model 2 side 34 Model 3 side 50 Ingen ændringer Ændring: Etablering af ny skolebestyrelse for hele distriktet Eventuel etablering af lokaludvalg på matrikel Ændring i styrelsesvedtægten vedrørende hvor mange forældre-, elev- og medarbejderrepræsentanter er der fra hver afdeling samt hvordan landsbyordningen skal være repræsenteret Ændring: Der er ikke fundet eksempler i Danmark på hvordan sådan en forældrebestyrelse skal sammensættes, hvor både forældre fra dagtilbud, landsbyordninger og skoler er repræsenteret. Dette kræver en grundigere afklaring på området. KB-beslutning KB-beslutning Elevdemokrati Model 1 side 23 Model 2 side 38 Model 3 side 53 Ingen ændringer Ændring: Etablering af et nyt elevråd for distriktet. Det anbefales at der etableres afdelingsråd Ændring: Etablering af et nyt elevråd for distriktet. Det anbefales at der etableres afdelingsråd Uddybe beskrivelsen af afdelingsråd i vedtægterne for elevrådet Uddybe beskrivelsen af afdelingsråd i vedtægterne for elevrådet Lederansvar Lederansvar 10

11 Kapitel 1 Læsevejledning og oversigtsmodel Personaleforhold Model 1 side 23 Model 2 side 39 Model 3 side 54 Ingen ændringer Ændring: Mulighed for bedre dækning i undervisningstimerne af lærere med undervisningskompetencer i faget. Ændring: Mulighed for bedre dækning i undervisningstimerne af lærere med undervisningskompetencer i faget. Mulighed for at ansætte personale på flere matrikler. Har dog visse begrænsninger. Mulighed for at ansætte personale på flere matrikler. Har dog visse begrænsninger. Ingen opsigelser, som konsekvens af modellen. Ingen opsigelser, som konsekvens af modellen. Koncernchef/ Lederansvar Koncernchef/ Lederansvar Socioøkonomiske forhold Model 1 side 26 Model 2 side 41 Model 3 side 56 Ændring: Den socioøkonomiske fordelingsmodel genberegnes. De økonomiske konsekvenser af genberegningen forelægges politisk behandling. Ændring: Den socioøkonomiske fordelingsmodel genberegnes. De økonomiske konsekvenser af genberegningen forelægges politisk behandling. Ændring: Den socioøkonomiske fordelingsmodel genberegnes. De økonomiske konsekvenser af genberegningen forelægges politisk behandling. KB-beslutning KB-beslutning KB-beslutning Løn Tildelingsmodel og beregningsgrundlag Model 1 side 17 Model 2 side 30 Model 3 side 47 Ændring: Ændringer eller tilpasninger i budgettildelingsmodellen til skolerne. KB-beslutning Ændring: Ny budgettildelingsmodel til skoleområdet KB-beslutning: Ændring: Ny budgettildelingsmodel til skoleområdet samt dagtilbudsområdet KB-beslutning: Fysiske rammer Model 1 side 26 Model 2 side 42 Model 3 side 57 Ændring: Ingen Anlægsramme og -budget besluttes af Kommunalbestyrelsen Ændring: Der forventes ingen Anlægsramme og -budget besluttes af Kommunalbestyrelsen Ændring: Uafklaret Anlægsramme og -budget besluttes af Kommunalbestyrelsen 11

12 Kapitel 1 Læsevejledning og oversigtsmodel Børne- og forældreperspektiv Model 1 side 27 Model 2 side 42 Model 3 side 57 Ændring: Ingen Ændring: Fra 10 til 6 distrikter, ikke valgfrihed mellem distriktets skoler, men frit skolevalg uden for distriktet. Ændring: Fra 10 til 6 distrikter, ikke valgfrihed mellem distriktsskoler, men frit skolevalg uden for distriktet. Dagtilbud er inkluderet i børnedistriktet. Dagplejen er ikke en del af børnedistriktet. Distriktsleder Distriktsleder Ledelses- og administrationsrammer Model 1 side 27 Model 2 side 43 Model 3 side 59 Ændring: Indføring af fælles planlægningsog ressourcestyringsværktøj på alle skoleafdelinger Distriktsleder Ændring: Indføring af fælles planlægnings- og ressourcestyringsværktøj på alle skoleafdelinger Distriktsleder Ændring: Indføring af fælles planlægnings- og ressourcestyringsværktøj på alle skoleafdelinger og dagtilbud (ikke Dagplejen) Distriktsleder Emner der skal drøftes ved implementering Antallet af distrikter Fokus: Udgangspunkt er at fastholde de nuværende distrikter Fokus: Forslaget tager udgangspunkt i at nye distrikter tegnes efter hvor de nuværende overbygningsskoler er placeret. Selvom det er mindst indgriben, så kan der også tegnes helt nye streger til distrikterne. Fokus: Forslaget tager udgangspunkt i at nye distrikter tegnes efter hvor de nuværende overbygningsskoler er placeret. Selvom det er mindst indgriben, så kan der også tegnes helt nye streger til distrikterne. KB-beslutning KB-beslutning KB-beslutning Antallet af skolematrikler Fokus: Ingen ændringer Fokus: Ingen ændringer Fokus: Ingen ændringer KB-beslutning eller KB kan uddelegere til skolebestyrelsen KB-beslutning eller KB kan uddelegere til skolebestyrelsen KB-beslutning eller KB kan uddelegere til skolebestyrelsen 12

13 Kapitel 1 Læsevejledning og oversigtsmodel Frit skolevalg på tværs af distrikterne Fokus: Fortsat gældende styrelsesvedtægt om frit skolevalg Fokus: Revideret styrelsesvedtægt, som angiver rammerne for frit skolevalg Fokus: Revideret styrelsesvedtægt, som angiver rammerne for frit skolevalg KB-beslutning KB-beslutning KB-beslutning Frit skolevalg inden for skoledistriktet Fokus: Nuværende distriktsmodel har den praksis, at elever kan gå på den skole de bor tættest ved Fokus: Afklaring i forhold til rammerne for, at eleverne kan gå på en skole så tæt på hjemmet som muligt, når et skoledistrikt bliver meget stort. Dette sammenholdes med tildelingsmodellen optimeringsincitamenter Fokus: Afklaring i forhold til rammerne for, at eleverne kan gå på en skole så tæt på hjemmet som muligt, når et skoledistrikt bliver meget stort. Dette sammenholdes med tildelingsmodellen optimeringsincitamenter Tilbuddet fra dagtilbud vil blive mindre fleksibelt, da børnefamilier på nuværende tidspunkt frit kan vælge mellem alle institutioner i kommunen. KB-beslutning KB-beslutning e: KB-beslutning Specialundervisning og inklusion Fokus: Heldagsskolen er i nuværende model ikke inddelt i et distrikt. Fokus: Heldagsskolen er i model 2 ikke inddelt i et distrikt. Fokus: Heldagsskolen er i model 3 ikke inddelt i et distrikt. Der er specialklasser på disse nuværende skoler: Tingager, Brobyskolerne, Øhavsskolen og Ungdomsskolen afdeling Søagerskolen Skal specialklasserne fordeles anderledes eller være som de er på nuværende skoler: Tingager, Brobyskolerne, Øhavsskolen, Ungdomsskolen afdeling Søagerskolen Skal specialklasserne fordeles anderledes eller være som de er på nuværende skoler: Tingager, Brobyskolerne, Øhavsskolen, Ungdomsskolen afdeling Søagerskolen Specialpædagogiske tilbud (0-6 år) KB-beslutning KB-beslutning KB-beslutning 13

14 Kapitel 1 Læsevejledning og oversigtsmodel Modtageklasser Fokus: Modtageklasser på nuværende matrikler: Horne, Øhavsskolen, Carl Nielsen Skolen, Ungdomsskolens undervisning på Tingagerskolen og Øhavsskolen afdeling. Svanen Fokus: Modtageklasser på nuværende matrikler eller udlægges dette til distriktet? På nuværende tidspunkt er der undervisning på Horne, Øhavsskolen, Carl Nielsen Skolen, Ungdomsskolens undervisning på Tingagerskolen og Øhavsskolen afdeling Svanen Fokus: Modtageklasser på nuværende matrikler eller udlægges dette til distriktet? På nuværende tidspunkt er der undervisning på Horne, Øhavsskolen, Carl Nielsen Skolen, Ungdomsskolens undervisning på Tingagerskolen og Øhavsskolen afdeling Svanen KB-beslutning KB-beslutning KB-beslutning It-løsninger Fokus: Fælles skoleadministrative løsninger Fokus: Fælles skoleadministrative løsninger Fokus: Fælles skoleadministrative løsninger Koncernchef Koncernchef Koncernchef Placering af 10. klasse Fokus: I dag er der 10. klasse på Tinagerskolen og Øhavsskolen Fokus: I dag er der 10. klasse på Tinagerskolen og Øhavsskolen Fokus: I dag er der 10. klasse på Tinagerskolen og Øhavsskolen KB-beslutning KB-beslutning KB-beslutning Placering af EUD10 og 10. specialklasse Fokus: I dag er tilbuddet placeret på Tinagerskolen Fokus: I dag er tilbuddet placeret på Tinagerskolen Fokus: I dag er tilbuddet placeret på Tinagerskolen Koncernchef Koncernchef Koncernchef 14

15 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag 15

16 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Model 1 Model 1 er en fortsættelse af de nuværende 10 juridiske skoler og 15 matrikler. Distrikterne samles således, at eksempelvis Brahesminde Skole får et distrikt, mod tidligere Horne og Svanninge skoledistrikter. Inden for modellen er der 2 forslag til tildeling. 1. Skolerne får tildelt ressourcer ud fra en differentieret grundtakst, en elevtakst og en takst beregnet ud fra et socioøkonomisk indeks. 2. Fortsættelse af nuværende tildelingsmodel med en tilpasning af nuværende klassetildeling Forældrene har frit skolevalg mellem de 10 distrikterne, ikke inden for distrikterne. SFO tildeles særskilt ressourcer (adskilte budgetter) 10 distrikter for 0.-6.klasse. Heraf 6 skoledistrikter fra klasse ud fra nuværende overbygningsstruktur samt 2 skoledistrikter for 10. klasse. 16

17 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Model 1 - ny tildelingsmodel i nuværende skoledistrikter I henhold til Faaborg-Midtfyn Kommunes Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet bilag b.1. er der 10 skoledistrikter med 15 matrikler: Der er fem skoler, der har mere end en afdeling: Brahesminde Skole: Afdeling Horne og afdeling Svanninge Brobyskolerne: Afdeling Pontoppidan og afdeling Allested-Vejle Broskolen: Afdeling Bøgehøj og afdeling Rolfsted Tre Ege Skolen: Afdeling Kværndrup og afdeling Ryslinge Øhavsskolen: Afdeling Uglen og Afdeling Svanen Der er på nuværende tidspunkt praksis, at behandle disse skoler, som om hver afdeling har sit eget distrikt. Det vil sige, at man som forælder har kunnet regne med, at barnet kommer på Broskolen, afdeling Rolfsted, hvis familien bor i det tidligere distrikt for Rolfsted Skole. Ved valg af model 1 skal det afklares om dette fortsat skal være gældende, eller om det er op til skoleledelsen (bestyrelse og leder) at placere eleverne på matriklerne med henblik på bedre optimering. I nuværende ordning har det betydet, at der i praksis opleves 14 skoledistrikter for klasse: Overbygningen (7.-9. klasse) er samlet på 6 skoler. Det betyder, at der for 7.-9.klasse opleves 6 skoledistrikter: 17

18 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Nedenstående tabel viser antallet af folkeskolelever på de enkelte skoler og afdelinger, samt det forventede antal af 6-16-årige børn i hvert skoledistrikt frem til år Kolonne 3 viser nuværende antal folkeskoleelever i de enkelte skoler og afdelinger. Kolonne 4-9 viser samlet antal 6-16-årige i de enkelte skoledistrikter. I model 1 fastholdes den nuværende distriktsstruktur med 10 skoledistrikter og 15 matrikler. Den enkelte skole er økonomisk og pædagogisk ansvarlig for alle elever, som er indskrevet på skolen. 18

19 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Der anvises to muligheder i denne model. Den første mulighed er en mere elevtalsafhængig tildelingsmodel som foreslået i budgetmaterialet til Modellen beregner et differentieret grundbeløb til hhv. afdeling og skole, samt et beløb pr. elev i klasse og et beløb pr. elev i klasse. I denne model kræver det et elevtal på minimum elever for at sikre en bæredygtig skole. Fordelingen af ressourcerne til specialundervisning og inklusionsindsatser fastholdes, ud fra idéen om, at behovet for specialundervisning ikke er det samme i alle distrikter, og at der bør ske en omfordeling fra distrikter med et lavt forventet behov for specialundervisning til distrikter med et højt forventet behov for specialundervisning. Der sker en genberegning af den socioøkonomiske fordelingsmodel. Ved denne model vil der blive skabt en entydig sammenhæng mellem elevtal og tildeling. En elevtalsbaseret model vil umiddelbart være mindre kompliceret end den nuværende klassetildelingsmodel. I denne model vil de små skoler/afdelinger imidlertid afgive budget til de store skoler/afdelinger. En anden relevant mulighed i model 1 vil være at foretage en sanering/revidering af den nuværende tildelingsmodel som er klassebaseret, med henblik på at gøre den mere enkel og få gennemgået de knopskydninger der har været på modellen igennem dens levetid. Ledelsesrammer Skolelederen har et stort ansvar for at skabe de mest hensigtsmæssige rammer for at sikre elevernes trivsel og læring, det er derfor vigtigt, at ledelsesteamet besidder kompetencer inden for de 7 ledelsesfelter (jf. UVM, Ledelse af den nye folkeskole, 2015): 1. Ledelse af læringsmiljøer 2. Ledelse af strategi og forandringsprocesser 3. Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning 4. Ledelse af kompetence- og kapacitetsudvikling 5. Ledelse af fag- og tværprofessionelle samarbejde 6. Ledelse af motivation og engagement 7. Ledelse af den åbne skole Fælles for de syv ledelsesfelter er, at det er afgørende med en ledelse, som er til stede og synlig i hverdagen, samtidig skal ledelse sikre et engagement fra skolens personale. Den synlige ledelse og engagementet blandt personalet er med til at skabe så optimale rammer som muligt for elevernes læring og trivsel. Ud over ledelsesfelterne fylder den daglige faglige og administrative ledelse mere og mere. Dette gør sig i særdeleshed gældende på det økonomiske og personaleadministrative områder. Dette indebærer, at kravene, til skolelederen som administrator, er store. Skolelederen står i dag med det fulde ansvar for skolens økonomi og hovedparten af de personaleadministrative og personalejuridiske opgaver. Dette betyder, at skoleledelsen skal kunne håndtere en række administrative systemer i forhold til blandt andet planlægning og ressourcestyring. Desuden skal skoleledelsen have indsigt i forskellige personalegruppers overenskomster og tjenestetidsregler og lederen skal selvstændigt kunne tackle forhandlinger med de faglige organisationer. 19

20 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Ledelsesrammerne ved model 1 vil ikke ændres ved en ny tildelingsstruktur i og med distrikterne bevares og skolelederen vil have den daglige ledelse over den samme medarbejder- og elevgruppe. Klassedannelsen på skolerne vil også være uændret under denne model. Det er vigtig at skolelederen i tæt samarbejde med Center for Opvækst og Læring tager udgangspunkt i de 7 ledelsesfelter i den daglige ledelse på skolen. MED system MED-systemet sikrer medarbejderne i Faaborg-Midtfyn kommune medindflydelse og medbestemmelse (2015, MED-Håndbog, KL og Forhandlingsfællesskabet). MED-systemet består af 2 niveauer: Et hovedudvalg for hele kommunen En række MED-udvalg, som repræsenterer centre og stabe samt decentrale ledere i de nuværende distrikter. Jævnfør kommunens MED-aftale består MED-udvalget består af: X antal medlemmer, heraf Y ledelsesrepræsentanter og Z medarbejderrepræsentanter Formanden udpeger ledelsesrepræsentanterne. Antallet må ikke overstige antal af medarbejderrepræsentanter Der skal vælges minimum en arbejdsmiljørepræsentant En lederrepræsentant fra aftaleområdets arbejdsmiljøgruppe(r) Suppleanter for ledelses- og medarbejderrepræsentanter, som deltager i møder ved ordinære medlemmers fravær Der kan i særlige tilfældes indbydes ad hoc medlemmer Nyvalgte medlemmer indtræder i MED-udvalget fra første møde efter nyvalg/godkendelse Ved ny sammensætning i MED-udvalgene skal denne godkendes i hovedudvalget. Den nuværende MED-struktur vil ikke blive ændret ved denne model, idet de nuværende skoledistrikter ikke ændres. For at medarbejderne og de faglige organisationer er motiverede og involverede omkring implementering af en ny tildelingsmodel, kan det være af stor betydning at oplyse om de ændringer der kan opstå internt på skolerne. Forældreindflydelse og styrelsesvedtægter Forældreindflydelse på skolerne er besluttet ved Folkeskoleloven og nuværende styrelsesvedtægt for Faaborg-Midtfyn Kommune. Jævnfør 43 og 44 i folkeskoleloven skal alle skoler skal have en skolebestyrelse hvor forældre, elever og skolens personale samarbejder om udviklingen af skolen. Skolebestyrelsen skal bestå af, jf. folkeskoleloven: Repræsentanter for forældrene Forældrerepræsentanterne skal være valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over et eller flere børn som er indskrevet på skolen. Forældrerepræsentanterne skal være i flertal. Hvis skolen har flere matrikler, skal der vælges mindst én forældrerepræsentant for hver afdeling Hvis flere skoler har en fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én forældrerepræsentant fra hver af skolerne 20

21 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal der være mindst én forældrerepræsentant for specialklasserne Repræsentanter for eleverne Elevrepræsentanter skal være valgt af og blandt eleverne på skolen. Der skal være mindst to i skolebestyrelsen. Hvis skolen har undervisning på flere matrikler, skal der vælges mindst én elevrepræsentant for hver afdeling Hvis flere skoler har en fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én elevrepræsentant fra hver af skolerne Repræsentanter for det undervisende personale og øvrige medarbejdere på skolen. Medarbejderrepræsentanterne skal være valgt af og blandt medarbejdere på skolen, og der skal være mindst to i skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen, skal være repræsenteret af det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller til lokale foreninger. Formand og valgperiode for skolebestyrelsen Forældrerepræsentanterne udpeger formanden for skolebestyrelsen. Valgperioden for forældrerepræsentanterne er som udgangspunkt på fire år. Valgperioden for repræsentanter for elever og skolens personale er ét år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden skal være på to år for forældrerepræsentanter på skoler og afdelinger der har 7. klasse og højere klassetrin. Skolebestyrelsens opgaver Opgaver for skolebestyrelsen er at fastsætte principper for skolens virksomhed. Det vil sige: Undervisningens organisering, herunder fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, udbud af valgfag, holddannelse, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasserne og samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts-, og foreningsliv Samarbejdet mellem skole og hjem samt forældrenes ansvar i samarbejdet Underretning til hjemmet om hvordan eleven klarer sig i undervisningen Arbejdsfordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Lejrskoleture, udsendelse i praktik eller lignende Skolefritidsordningens virksomhed Godkende skolens budget og undervisningsmidler Fastsætte ordensregler og værdiregelsæt for skolen. Reglerne skal bidrage til elevernes trivsel og et godt undervisningsmiljø på skolen 21

22 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune Kommunalbestyrelsen har fastsat en styrelsesvedtægt for skolevæsenet (Se vedtægt for styrelsen af skolevæsenet, 2016) I styrelsesvedtægten står der blandt andet beskrevet om skolebestyrelsens sammensætning: Skolebestyrelsen ved hver skole består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. For landsbyordninger hvor der er skole med dagtilbud, gælder samme fordeling af repræsentanter, dog fordeles medlemmerne således: o 5 forældre til børn i folkeskolen o 2 forældre til børn i dagtilbud o 1 medarbejder ved folkeskolen o 1 medarbejder ved dagtilbud o 2 elever valgt af og blandt folkeskolens elever Valg af medlemmer til skolebestyrelsen er fastsat ud fra Undervisningsministeriet regler o Jævnfør skolebestyrelsesbekendtgørelsen, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal senest være afsluttet den 31. maj det år, valget afholdes. Personer med tjeneste på flere matrikler, vil kunne stemme hvert sted. Skolebestyrelsens beføjelser: Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, men delegerer via styrelsesvedtægten alle sine beføjelser efter Lov om folkeskolen til skolebestyrelserne, bortset fra: o o bevillings- og arbejdsgiverkompetencen fastsættelse af overordnede mål og rammer, herunder fastsættelse af skolestruktur og skoledistrikter, samt ansættelse af ledere Ved ansættelse af lærere, pædagoger, souschefer, afdelingsledere og viceinspektører nedsætter skolelederen i samråd med skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg. Ved ansættelse af afdelingsledere og viceinspektører tilbydes Opvækst og Læring at deltage i ansættelsesudvalget. Skolelederen skal godkende ansættelse af nye medarbejdere. Ved ansættelse af en skoleleder nedsætter Opvækst og Læring sammen med skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg med deltagelse fra Opvækst og Læring. Koncernchefen godkender ansættelsen. Fælles møder mellem skolebestyrelse og Opvækst og Læringsudvalget: Der afholdes årligt et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelsen, Opvækst og Læringsudvalget samt Opvækst og Læring. Overgangsordninger: Ved etablering af landsbyordninger, vil daginstitutioner blive sammenlagt med en skole. Hvis en landsbyordning etableres på et andet tidspunkt end fra et skoleårs begyndelse, vil den samlede bestyrelse i landsbyordningen bestå af: o Skolebestyrelsen (forældre, medarbejdere og elever) o Formand og næstformand for dagtilbuddet. Hvis disse ikke fortsætter over i landsbyordningen, udpeger dagtilbudsbestyrelsen 2 forældre fra bestyrelsen o Medarbejderrepræsentant fra dagtilbuddet. 22

23 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Denne udvidede bestyrelse fungerer til førstkommende 1. august, hvor den samlede bestyrelse sammensættes efter 1 styrelsesvedtægten, hvor sammensætningen af en bestyrelse for en landsbyordning står beskrevet. Valg af en bestyrelse til en endnu ikke opstartet landsbyordning, kan finde sted op til 5 måneder før landsbyordningen starter. Hvis der ikke er et ordinært valg af skoleforældrerepræsentanter forud for opstart i en landsbyordning, holdes der ekstraordinært valg. o For skoler uden forskudte valg holdes det for samtlige 7 skoleforældrerepræsentanter. Her skal der vælges 5 skoleforældrerepræsentanter til den nye bestyrelse for landsbyordningen o For skoler med forskudte valg, afholdes der valg for skoleforældrerepræsentanterne, som er på valg til førstkommende valg. Her skal der vælges 5 skoleforældrerepræsentanter til bestyrelsen for landsbyordningen. Besluttes denne model vil der ikke være nogle ændringer i forhold til organiseringen af forældreindflydelsen og styrelsesvedtægten. Elevdemokrati Elevdemokrati på skolerne er et sammensat elevråd, som skal varetage skolens elevers interesse. Elevrådet skal sikre, at skolens elevers holdninger og interesser bliver repræsenteret i skolebestyrelsen og over for skoleledelsen. Jævnfør 46 i folkeskoleloven skal elevrådet og skoleledelse varetage følgende opgaver: Elevrådet varetager gennem samarbejde med skoleledelse og skolens personale elevernes fælles interesse på skolen Skolelederen skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis ikke eleverne selv tager initiativ hertil Elevdemokratiet under denne model vil ikke ændres og vil kunne være organiseret og fungere som det gør på nuværende tidspunkt, idet skoledistrikterne ikke ændres. Personaleforhold Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 Med folkeskolereformen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Det fremgår således af den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen, at kompetenceudviklingsindsatsen skal løftes ved, at folkeskolens parter hver især påtager sig et større ansvar for indsatsen. Bl.a. gennem en mere målrettet og effektfuld tilrettelæggelse og anvendelse af eksisterende og nye ressourcer. I forbindelse hermed har regeringen indgået en aftale med KL om fuld kompetencedækning i Og det er aftalt, at alle kommuner skal udarbejde en lokal kompetenceplan. Denne har Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejdet. 23

24 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Andel af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Faaborg-Midtfyn Kommune Figuren viser andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Faaborg-Midtfyn Kommune i perioderne fra , og ,8 % af alle timer læses af undervisere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) inden for det fag, de underviser i. Tallet er faldet siden , hvor tallet var på 89,4 %. Det betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat har indfriet det nationale mål for 2016, som siger, at kompetencedækningen skal være 85 % i 2016, stigende til 90 procent i På landsplan varetages 83,2 procent af timerne i folkeskolen i skoleåret 2015/16 af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem fx efteruddannelse. Dette svarer til, at godt fem ud af seks timer varetages af en lærer med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Der er anvendt følgende definitioner: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 24

25 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Der er forskelle på kompetencedækningen i fagene: Figuren ovenfor viser andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag i Faaborg- Midtfyn Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet i skoleåret Ifølge ovenstående figur, som viser skoleåret har Brahesminde Skole, Faaborg Sundskole og Toftegårdsskolen (nu Øhavsskolen) den laveste andel af planlagte timer med kompetencedækning. Broskolen, Tre Ege Skolen og Carl Nielsen-Skolen har den højeste kompetencedækning. I model 1 kan det på sigt være et opmærksomhedspunkt for de mindre skoler at dække hovedparten af timer med lærere, som har undervisningskompetencer i de fag, de underviser i. Det skyldes typisk, at en lærer på et mindre sted skal dække en større fagrække, da der ikke er så mange lærere ansat på stedet. Dette kan dog i nogle tilfælde løses ved at en lærer er tilknyttet flere matrikler. 25

26 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Overenskomstmæssige regler ved ansættelse på flere matrikler Som udgangspunkt er alle medarbejdere ansat med hele kommunen som ansættelsessted, med et specifikt tjenestested. Det betyder, at det er muligt at flytte alle medarbejdere til det geografiske tjenestested, hvor der er behov for arbejdskraft. En flytning af en medarbejder vil som udgangspunkt skulle varsles med et rimeligt varsel. Et rimeligt varsel vurderes individuelt og tager højde for den enkeltes private forhold. Ofte vil et rimelig varsel være 30 dage. Der er en opmærksomhed i forhold til de tillidsvalgte, da de ikke kan flyttes ud af deres valgområde. En medarbejder på en skole kan godt have flere tjenestesteder. Medarbejderen kan have hele dage eller flere tjenestesteder på en dag. Ved flere tjenestesteder i løbet af samme dag vil den medgåede tid og udgift til transport blive betalt af arbejdsgiveren. Kommunens personalejuridiske afdeling anbefaler, at det så vidt muligt undgås af ansatte medarbejdere med delt tjenestested, der henvises til yderligere fortolkning af overenskomst og arbejdstidsaftaler på dette område for skolens personale. I model 1 vurderes der ikke behov for at ændre på ansættelsessteder og ansættelsesforhold for skolens personale. Socioøkonomiske forhold og inklusion Forældres indkomst, uddannelse og erhverv samlet kaldet elevernes socioøkonomiske baggrund er en vigtig faktor, når det gælder elevernes faglige præstationer i skolen. Generelt halter Danmark i flere år efter de andre nordiske lande i forhold til at løfte elever med svag social baggrund. Børn, der er udsatte, klarer sig markant dårligere end deres kammerater både målt ved de nationale tests i folkeskolen og ved afgangsprøve i 9. klasse. Folkeskolereformens intentioner med en længere og mere varieret skoledag sigter blandt andet på at mindske betydningen af social baggrund. En anden måde at styrke elever med svag social baggrund er ved, at klassen sammensættes med en pæn gruppe af elever med stærk social baggrund. Forskningsmæssigt viser det, at det løfter elever med socioøkonomiske udfordring uden at det går på bekostning af øvrige elever. I model 1 sker der ingen ændring af klasse- og skole sammensætninger i forhold til fordelingen af elever med svag social baggrund og elever med stærk social baggrund. Fysiske rammer Der er fastlagt og uddybende beskrevet en række politiske godkendte kriterier for anlæg på dagtilbuds- og skoleområdet. Kriterierne er følgende: 1. Understøttelse af udviklingsstrategien "Sammen om nødvendige forandringer" 2. Efterspørgsel og bæredygtighed, sikring af den nødvendige kapacitet i hele kommunen og institutioner, der er økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt bæredygtige 3. Moderne læringsmiljøer, der giver rum til leg, læring og udvikling 4. Sikring af klimaskærm, overholdelse af gældende lovgivning og udbedring af arbejdsmiljøproblemer. 26

27 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Hensigten med kriterierne, som er gældende for både dagtilbud og skoleområdet, er at de sammen med den efterfølgende proces skal gøre det muligt at foretage en konkret og realistisk økonomisk prioritering ud fra et helhedsblik af alle kendte samt kommende anlæg på skole- og dagtilbud. Kriterierne skal være relativt simple og gennemsigtige. Model 1 vurderes ikke at påvirke de allerede eksisterende kriterier og dermed processen i hvilken, man vurderer og fastlægger prioriteringen af anlægsopgaver. Børne- og forældreperspektiv Ændringer i skole- eller børnedistrikter og tilhørsforhold vil få betydning for børnenes vilkår i forhold til deres institutions- og skoleliv. Nedenstående afsnit har til hensigt at beskrive de væsentligste afledte konsekvenser fra et børne- og forældreperspektiv hvis model 1 vælges. Afsnittet skal ikke mindst kaste lys over forandringen i forhold til søskende, hvis ældre søskende er startet et sted og de yngre søskende skal starte et andet sted. Model 1 I forhold til denne model ændres eller saneres kun tildelingsprincipperne, mens det nuværende antal af skoler og distrikter fastholdes. Konsekvensen vurderes derfor som begrænset i model 1. Ledelse- og administrationsrammer Under forudsætning af, at der i kommunen indføres en fælles it-baseret planlægningsværktøj (Eksempelvis Tabulex Trio) på alle skoler, vil man i de nye, såvel som de eksisterende, distrikter, kunne samle overblikket over en række administrative opgaver. Planlægningsværktøjet vil forventeligt give et lokalt og et fælles kommunalt overblik med blandt andet: dannelse af løn holde styr på fravær og ferie overholdelse af lovkrav og overenskomster vikardækning med indbygget forslag, vil kunne effektivisere administrationens arbejde. Det skønnes, at det ikke nødvendigt med en ny faglighed i ledelserne for at kunne betjene og anvende planlægningsværktøjet. Det vurderes tilstrækkeligt med et fælles lederudviklingsforløb med fokus på ressourcestyring. Et sådan værktøj og overblik vil løbende kunne afdække de specifikke og særlige udfordringer et distrikt måtte have. Opvækst og Læringskonsulenter kan også medvirke til en kontinuerlig kvalificering af de indsatser og tiltag, som fx gøres på det forebyggende område. Budgetopfølgning og ledelsestilsyn er fortsat et væsentligt instrument i at tilgodese kommunens mål om sikker drift og effektiv økonomistyring. Budgetopfølgning og ledelsestilsyn er tæt forbundne, og det er derfor vigtigt, at decentrale ledere hver måned forholder sig til begge elementer. Det nuværende koncept, som er uddybet nedenunder, kan fortsætte uændret i model 1. 27

28 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 2 Ledelsestilsyn Ledelsestilsynet består dels af en beskrivelse, som udarbejdes i fællesskab mellem Økonomi og Løn og den enkelte decentrale leder, dels af en elektronisk dokumentation, som foregår i økonomisystemet Prisme. I beskrivelsen af ledelsestilsynet (som er udarbejdet af den enkelte decentrale leder) skal det fremgå, hvordan den enkelte budgetansvarlige udfører sit ledelsestilsyn, herunder økonomiske aktiviteter samt kompetenceforhold på aftaleområdet. Beskrivelsen ajourføres løbende, så tilsynet til hver en tid svarer til de faktiske forhold. Den elektroniske udførelse og dokumentation af ledelsestilsynet ligger i Prisme. Ledelsestilsynet skal udføres månedligt af den decentrale leder med særlig fokus på: Betaling af regninger løbende, så betalingsfristerne overholdes. Overholdelse af artskonteringsreglerne. Bogføring af alle indtægter løbende. Opkrævning af indtægter løbende. Løbende afstemning af eventuelle betalingskort, mellemregningskonti mv. Overordnet stillingtagen til det samlede forbrug i forhold til det afsatte budget. Den decentrale leders egenkontrol sker via elektronisk tjek af udvalgte bilag i Prisme samt via de tilgængelige økonomirapporter i Ledelsestilsynet. Ledelsestilsynet skal anvises af den budgetansvarlige en gang om måneden inden den 15. Den budgetansvarlige vil automatisk modtage en elektronisk rykker fra Prisme, såfremt der ikke anvises inden for tidsfristen. I forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning kan der dog være andre frister. Økonomistaben vil minimum en gang årligt kontrollere, at aftaleholdernes elektroniske ledelsestilsyn er gennemført som beskrevet, og at det lever op til gældende regler om god regnskabspraksis. I Kasse- og regnskabsregulativet er der et særskilt bilag budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn, som detaljeret beskriver formål, ansvar og udførelse af ledelsestilsynet. Budgetopfølgningen er en del af ledelsestilsynet i kommunen, og foregår fra 2013 også som en del af ledelsestilsynsfunktionen i Prisme. Hvert kvartal skal aftaleholderne indberette: Det forventede årlige forbrug for drift. Aftaleholdere med et forventet merforbrug på mere end 4 pct., hvor der skal udarbejdes en handleplan, skal dog indberette hver måned. Det forventede årsforbrug for alle anlægsprojekter brutto inden for aftaleområdet. Bemærkninger til resultatet for drift og anlæg, hvis der er afvigelser ud over 4 procent Desuden kan lederen som en del af bemærkningerne til resultatet og efter aftale med koncernchef og Økonomistab - søge om eventuelle tillægsbevillinger. Hvert år foretages tre kvartalsvise budgetopfølgninger, hhv. pr. 28. februar, 31. maj og 30. september De kvartalsvise budgetopfølgninger forelægges økonomiudvalget til orientering og beslutning vedrørende tillægsbevillinger. 28

29 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Model 2 Model 2 er en model med 6 skoledistrikter med overbygningsskole inden for hvert distrikt. Der er taget udgangspunkt i, at de nuværende overbygningsskoler lægges sammen med føde skolerne. Således dækker et distrikt fra klasse. I denne model vil der være væsentlige forskelle i antal elever. Særligt hvis elever på friskolerne inkluderes i modellen. Forældrene har frit skolevalg mellem distrikterne, ikke inden for distrikterne. I model 2 er behov for en tilpasning af ledelsesorganiseringen med en overordnet leder af distriktet samt afdelingsledere på matriklerne. Tildeling kan ske ved, at skolerne får tildelt ressourcer ud fra en differentieret grundtakst, en elevtakst og en takst beregnet ud fra et socioøkonomisk indeks. SFO tildeles særskilt ressourcer (adskilte budgetter). 29

30 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Model 2 ny tildelingsmodel i 6 nye skoledistrikter I model 2 fastholdes der 15 undervisningsmatrikler, men i 6 skoledistrikter, hvor der sikres minimum en overbygningsskole i hvert distrikt. Distriktsinddeling foreslås, at være den nuværende distriktsstruktur for overbygningen (7-9. klasse). Det vurderes at være den mindst indgribende. Her vil der være forholdsvis stor forskel på antallet af børn imellem det mindste og det største skoledistrikt. Ressourcetildelingen afgrænses til skoleområdet (6-16 år). I denne model kan skolerne gives et vidtgående budgetansvar for alle børn i distriktet samtidig med, at der kan indarbejdes en tilskyndelse til omkostningseffektivitet. I modellen arbejdes der med en differentieret grundtildeling til skoledistrikterne, der blandt andet tager hensyn til antallet af matrikler i distrikterne. Derudover modtager skolerne en fast takst pr. barn bosiddende i skoledistriktet. Modellen er kendetegnet ved, at skolerne får det fulde finansieringsansvar for alle børn bosiddende i distriktet og betaler/fratrækkes en fast takst, hvis ikke børnene undervises i distriktsskolen. Det betyder, at skoledistrikterne fremover skal betale en takst, hvis børnene fra distriktet går på friskole, efterskole, eller anvender et skoletilbud i et andet distrikt eller en anden kommune. Taksterne, der kan indgå i tildelingsmodellen, bestemmer styrken af incitamenterne. Der skal være overensstemmelse mellem taksterne og de økonomiske konsekvenser for kommunen, så der sikres et ledelsesmæssigt fokus på helhedens interesse. Fordelingen af ressourcerne til specialundervisning og inklusionsindsatser fastholdes som hidtil, men der foretages en genberegning af den socioøkonomiske fordelingsindeks. Distriktsstrukturen spiller en rolle for indretningen af budgetmodellen. Små distrikter gør det mere vanskeligt at decentralisere budgetansvaret for hele skoleområdet, da små distrikter vil være meget udsatte for udsving, da deres budgetter er forholdsvis små. Når finansieringsansvaret for en større andel af hele områdets budget decentraliseres, opstår der nye administrative og forvaltningsretlige opgaver på skolerne. Her må der forventes skærpede krav og forventninger til, at ledelserne klædes på til disse opgaver, og at kommunens forskellige centre/stabe støtter skolerne med henblik på, at reducerer de økonomiske risici ved væsentlige budgetandele forankret ved decentral budgetstyring. 30

31 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Ledelsesrammer Skolelederen har et stort ansvar for at skabe de mest hensigtsmæssige rammer for at sikre elevernes trivsel og læring, det er derfor vigtigt at ledelsesteamet besidder kompetencer inden for de 7 ledelsesfelter (jf. UVM, Ledelse af den nye folkeskole, 2015): 1. Ledelse af læringsmiljøer 2. Ledelse af strategi og forandringsprocesser 3. Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning 4. Ledelse af kompetence- og kapacitetsudvikling 5. Ledelse af fag- og tværprofessionelle samarbejde 6. Ledelse af motivation og engagement 7. Ledelse af den åbne skole Fælles for de syv ledelsesfelter er, at det er afgørende med en ledelse, som er til stede og synlig i hverdagen, samtidig skal ledelse sikre et engagement fra skolens personale. Den synlige ledelse og engagementet blandt personalet er med til at skabe så optimale rammer som muligt for elevernes læring og trivsel. Ud over ledelsesfelterne fylder den daglige faglige og administrative ledelse mere og mere. Dette gør sig i særdeleshed gældende på det økonomiske og personaleadministrative områder. Dette indebærer, at kravene, til skolelederen som administrator, er store. Skolelederen står i dag med det fulde ansvar for skolens økonomi og hovedparten af de personaleadministrative og personalejuridiske opgaver. Dette betyder, at skoleledelsen skal kunne håndtere en række administrative systemer i forhold til blandt andet planlægning og ressourcestyring. Desuden skal skoleledelsen have indsigt i forskellige personalegruppers overenskomster og tjenestetidsregler og lederen skal selvstændigt kunne tackle forhandlinger med de faglige organisationer. Ved model 2 vil der være en distriktsleder som har det ledelsesmæssige ansvar for afdelingsskolerne i distriktet. For at sikre en synlig og nærværende ledelse i dagligdagen anbefales det, at etablere et ledelseslag, hvor der er en afdelingsleder på hver matrikel i distriktet. Det er af stor betydning for elevernes læring og trivsel, at der er en nærværende faglig leder med beslutningskompetence. Derudover vil der være behov for et tæt samarbejde mellem afdelingsleder, distriktsleder og center for Opvækst og Læring. Det er distriktslederen, som sammen med skolebestyrelsen, der har ansvaret for klassedannelse på de forskellige matrikler. Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker indflydelse på klassedannelse og hvilke klassetrin, der skal være på hver afdeling i et distrikt, skal Kommunalbestyrelsen beskrive følgende emner i styrelsesvedtægterne for skolevæsenet: Hvor mange spor skal der, som minimum eller maksimum være på hver matrikel i distriktet Hvilke klassetrin skal der være på skolematriklerne, f.eks. 0. til og med 6. klassetrin på hver skole Sådanne præciseringer i Styrelsesvedtægten vil imidlertid begrænse de ledelsesmæssige optimeringsmuligheder ved en elevtalsbaseret tildelingsmodel. 31

32 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Det er af stor betydning at have fokus på ledelsesstrukturen, hvis denne model vælges. Det kan være udfordrende med det tværgående samarbejde, videndeling og kommunikation mellem distriktsleder og afdelingslederne på de enkelte undervisningssteder, da de ikke er sammen hele tiden. For at sikre klarhed omkring opgaver og hvilke beslutningskompetencer den enkelte distrikts- og afdelingsleder må besidde, vil det være hensigtsmæssig at drøfte følgende punkter i den administrative delegationsplan: tydeliggørelse af lederroller og ansvar mødestruktur og beslutningsgange eventuelt oprettelse af teamlederfunktion ved større undervisningssteder kommunikation mellem strategisk ledelse og lokal ledelse Nogle kommuner har løst udfordringen med tydeliggørelsen af lederroller og ansvar ved at lave følgende opdeling: Distriktsleders ansvar Vedkommende er fortrinsvis strategisk og økonomisk-administrativ ledelse "Skolens leder, i dette tilfælde distriktslederen, har den administrative og pædagogiske ledelse og er ansvarlig for skolens virke over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Det er skolens leder, der træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Skolens leder har pligt til at inddrage skolens elever, gennem elevrådet, hvis et sådant findes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed." (Folkeskoleloven) Distriktslederen har ansvaret for: Den strategisk, langsigtet udvikling. Kompetenceudvikling af daglige ledere og medarbejdere generelt. Faglig-pædagogisk udvikling i skolen. Udvikling og implementering af virksomhedsplan. Kommunikation af ledelsesinformation ind og ud af distriktet. Koordinering af ressourcepersoner. Videndeling og formidling af best practice. Ressourceallokering mellem lokaliteterne / husene, dvs. fordeling af elever i klasserne, budget og medarbejderressourcer. Ledelse af og sparring med/mellem de daglige ledere. Årlig og løbende budgetplanlægning og opfølgning. Udvikling af samarbejdsområder med dagtilbudsleder. Teamudviklingssamtaler (afhængig af afdelingernes størrelse) Indgåelse af og styring af aftaler og kontrakter om bygningsvedligeholdelse samt andre administrative funktioner. Deltagelse i kommunens ledergruppe. Sekretær for skolebestyrelsen. 32

33 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Afdelingsleder Afdelingslederen er fortrinsvis faglig ledelse og personaleleder og har ansvar for: Daglig personaleledelse af lærere og pædagogiske medarbejdere i SFO (i samarbejde med lederen af SFO-en). Arbejdsfordeling/skema/mødeplan. Afdelingens budget og hensigtsmæssig brug af ressourcer, fx ved samordning af undervisningen i klasser. Kommunikation med medarbejdere og forældre. Forældresamarbejde. Driftskoordinering med andre daglige ledere og skolelederen ift. behov og forbrug af medarbejderkompetencer, læremidler og andre lokale behov. Udvikling af den pædagogiske plan i samarbejde med medarbejdere. Faglig-pædagogisk udvikling i afdelingen. Udvikling af tværgående projekter og initiativer med andre daglige ledere. I model 2 vil hver af de 6 skoler have en distriktsleder, der har det strategiske, personalemæssige, faglige samt drifts- og økonomisk ansvar for hver enkelt skole. Den daglige leder af en afdeling/matrikel varetager den daglige faglige og personalemæssige ledelse. De enkelte afdelingers kontorer og administrative funktioner kan nedlægges og samles ét sted i distriktet. Ledelsesteam For at kunne løse den samlede komplekse ledelsesopgave og sikre helhed og sammenhæng i distriktet og i distriktets afdelinger, skal distriktslederen og afdelingsledere samarbejde i et ledelsesteam. De enkelte ledelsesteam fastsætter selv arbejdsfordeling og opgaveløsningen indenfor følgende rammer: Ledelsesteamet er ansvarlig for at planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere distriktets samlede virksomhed, herunder at der udfærdiges fælles mål og rammer for udvikling af pædagogisk praksis under hensyntagen til afdelingernes forskellighed. Sikring af dels en udvikling af helheden i området, dels muligheder for tværgående funktioner med de andre skoler. Den overordnede ressourcestyring i området varetages af skolelederen. Dette sker i samarbejde med de daglige ledere. Ledelsesteamet er ansvarlig for, at der etableres samarbejde mellem områdets afdelinger. Ledelsesteamet indgår i dialog og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. MED system MED-systemet sikrer medarbejderne i Faaborg-Midtfyn kommune medindflydelse og medbestemmelse (2015, MED-Håndbog, KL og Forhandlingsfællesskabet). MED-systemet består af 2 niveauer: Et hovedudvalg for hele kommunen En række MED-udvalg, som repræsenterer centre og stabe samt decentrale ledere i de nuværende distrikter. Jævnfør kommunens MED-aftale består MED-udvalget består af: X antal medlemmer, heraf Y ledelsesrepræsentanter og Z medarbejderrepræsentanter Formanden udpeger ledelsesrepræsentanterne. Antallet må ikke overstige antal af medarbejderrepræsentanter 33

34 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Der skal vælges minimum en arbejdsmiljørepræsentant En lederrepræsentant fra aftaleområdets arbejdsmiljøgruppe(r) Suppleanter for ledelses- og medarbejderrepræsentanter, som deltager i møder ved ordinære medlemmers fravær Der kan i særlige tilfældes indbydes ad hoc medlemmer Nyvalgte medlemmer indtræder i MED-udvalget fra første møde efter nyvalg/godkendelse Med-systemet vil i model 2 skulle reduceres til 6 til decentrale MED-udvalg. Dette betyder at: Nuværende MED-udvalg nedlægges og formænd og næstformænd fra disse er med til at etablere et nyt fælles MED-udvalg for det nye distrikt. Hovedudvalget skal godkende organiseringen og sammensætningen de nye lokale MED-udvalg i model 2. Der er ingen grænse for, hvor mange medlemmer der kan være i MED-udvalget. Det ses ofte, at der i et nyetableret udvalg, ved sammenlagte MED-udvalg, kan være mange repræsentanter. Dette kan med tiden reduceres, hvis det vurderes nødvendigt i MED-udvalget. Ved strukturændringer, som reducerer MED-udvalgene, har Faaborg-Midtfyn Kommune god erfaring med at etablere trio-samarbejder på de enkelte matrikler. Her samarbejder ledelse, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantfunktionen på matriklen tæt sammen (2015, Faaborg-Midtfyn Kommunes MED-aftale, Bilag 4). I model 2 vil MED-udvalget være repræsenteret for en større gruppe af medarbejdere end den nuværende distriktsmodel. Derfor kan trio-samarbejdet være en mulighed for at sikre højst mulig medbestemmelse og medindflydelse blandt medarbejderne i dagligdagen på de forskellige matrikler i distriktet 1. Model 2 vurderes at være en væsentligt organisatorisk ændring og vil derfor omfatte en inddragelse af MED systemet inden der træffes politisk beslutning. Forældreindflydelse og styrelsesvedtægter Forældreindflydelse på skolerne er besluttet ved Folkeskoleloven og nuværende styrelsesvedtægt for Faaborg-Midtfyn Kommune. Jævnfør 43 og 44 i folkeskoleloven skal alle skoler have en skolebestyrelse, hvor forældre, elever og skolens personale samarbejder om udviklingen af skolen. Skolebestyrelsen skal bestå af, jf. folkeskoleloven: Repræsentanter for forældrene: Forældrerepræsentanterne skal være valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over et eller flere børn som er indskrevet på skolen. Forældrerepræsentanterne skal være i flertal. Hvis skolen har flere matrikler, skal der vælges mindst én forældrerepræsentant for hver afdeling Hvis flere skoler har en fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én forældrerepræsentant fra hver af skolerne 1 Hvis model 2 besluttes midt i et skoleår, er det muligt at etablere et midlertidig MED-udvalg, som arbejder på at finde frem til hvordan den nye MED-struktur skal være til det kommende skoleår. 34

35 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal der være mindst én forældrerepræsentant for specialklasserne Repræsentanter for eleverne: Elevrepræsentanter skal være valgt af og blandt eleverne på skolen. Der skal være mindst to i skolebestyrelsen. Hvis skolen har undervisning på flere matrikler, skal der vælges mindst én elevrepræsentant for hver afdeling Hvis flere skoler har en fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én elevrepræsentant fra hver af skolerne Repræsentanter for det undervisende personale og øvrige medarbejdere på skolen Medarbejderrepræsentanterne skal være valgt af og blandt medarbejdere på skolen, og der skal være mindst to i skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen, skal være repræsenteret af det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller til lokale foreninger. Formand og valgperiode for skolebestyrelsen Forældrerepræsentanterne udpeger formanden for skolebestyrelsen. Valgperioden for forældrerepræsentanterne er som udgangspunkt på fire år. Valgperioden for repræsentanter for elever og skolens personale er ét år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden skal være på to år for forældrerepræsentanter på skoler og afdelinger der har 7. klasse og højere klassetrin. Skolebestyrelsens opgaver Opgaver for skolebestyrelsen er at fastsætte principper for skolens virksomhed. Det vil sige. Undervisningens organisering, herunder fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, udbud af valgfag, holddannelse, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasserne og samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts-, og foreningsliv Samarbejdet mellem skole og hjem samt forældrenes ansvar i samarbejdet Underretning til hjemmet om hvordan eleven klarer sig i undervisningen Arbejdsfordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Lejrskoleture, udsendelse i praktik eller lignende Skolefritidsordningens virksomhed Godkende skolens budget og undervisningsmidler Fastsætte ordensregler og værdiregelsæt for skolen. Reglerne skal bidrage til elevernes trivsel og et godt undervisningsmiljø på skolen 35

36 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune Kommunalbestyrelsen har fastsat en styrelsesvedtægt for skolevæsenet (Se vedtægt for styrelsen af skolevæsenet, 2016) I styrelsesvedtægten står der blandt andet beskrevet om skolebestyrelsens sammensætning: Skolebestyrelsen ved hver skole består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. For landsbyordninger hvor der er skole med dagtilbud, gælder samme fordeling af repræsentanter, dog fordeles medlemmerne således: o 5 forældre til børn i folkeskolen o 2 forældre til børn i dagtilbud o 1 medarbejder ved folkeskolen o 1 medarbejder ved dagtilbud o 2 elever valgt af og blandt folkeskolens elever valg af medlemmer til skolebestyrelsen er fastsat ud fra Undervisningsministeriet regler o Jævnfør skolebestyrelsesbekendtgørelsen, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal senest være afsluttet den 31. maj det år, valget afholdes. Personer med tjeneste på flere matrikler, vil kunne stemme hvert sted. Skolebestyrelsens beføjelser: Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, men delegere via styrelsesvedtægten alle sine beføjelser efter Lov om folkeskolen til skolebestyrelserne, bortset fra: o o bevillings- og arbejdsgiverkompetencen fastsættelse af overordnede mål og rammer, herunder fastsættelse af skolestruktur og skoledistrikter, samt ansættelse af ledere Ved ansættelse af lærere, pædagoger, souschefer, afdelingsledere og viceinspektører nedsætter skolelederen i samråd med skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg. Ved ansættelse af afdelingsledere og viceinspektører tilbydes Opvækst og Læring at deltage i ansættelsesudvalget. Skolelederen skal godkende ansættelse af nye medarbejdere. Ansættelse af skolelederstillinger nedsætter Opvækst og Læring sammen med skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg med deltagelse fra Opvækst og Læring. Koncernchefen godkender ansættelsen. Fælles møder mellem skolebestyrelse og Opvækst og Læringsudvalget: Der afholdes årligt et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelsen, Opvækst og Lærings udvalget samt Opvækst og Læring. Overgangsordninger: Ved etablering af landsbyordninger, vil daginstitutioner blive sammenlagt med en skole. Hvis en landsbyordning etableres på et andet tidspunkt end fra et skoleårs begyndelse, vil den samlede bestyrelse i landsbyordningen bestå af: o Skolebestyrelsen (forældre, medarbejdere og elever) o Formand og næstformand for dagtilbuddet. Hvis disse ikke fortsætter over i landsbyordningen, udpeger dagtilbudsbestyrelsen 2 forældre fra bestyrelsen o Medarbejderrepræsentant fra dagtilbuddet. Denne udvidede bestyrelse fungere til førstkommende 1. august, hvor den samlede bestyrelse sammensættes efter 1 styrelsesvedtægten hvor sammensætningen af en bestyrelse for en landsbyordning står beskrevet. 36

37 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Valg i en bestyrelse til en endnu ikke opstartet landsbyordning, kan finde sted op til 5 måneder før opstarten. Hvis der ikke er et ordinært valg af skoleforældrerepræsentanter forud for opstart i en landsbyordning, holdes der ekstraordinært valg. o For skoler uden forskudte valg holdes det for samtlige 7 skoleforældrerepræsentanter og her skal der vælges 5 skoleforældrerepræsentanter til den nye bestyrelse for landsbyordningen o For skoler med forskudte valg, afholdes der valg for skoleforældrerepræsentanterne, som er på valg til førstkommende valg. Her skal der vælges 5 skoleforældrerepræsentanter til bestyrelsen for landsbyordningen. I model 2 er der flere områder der skal være opmærksomhed omkring, idet etablering af de nye skolebestyrelser i de 6 distrikter vil være forskellige. Det vil være en fordel at kommunalbestyrelsen får beskrevet hvert enkelt skoledistrikt i styrelsesvedtægten. Her kunne følgende emner indgå: Hvilke matrikler er der i distriktet Hvilke klassetrin har hver matrikel Er der landsbyordninger i distriktet og hvilke Etablering af skolebestyrelsen, herunder hvor mange repræsentanter er der fra hver afdeling og/eller landsbyordningerne, hvor mange medarbejderrepræsentanter og hvor mange elevrepræsentanter Opmærksomhed og muligheder ved etablering af en ny skolebestyrelse Skolebestyrelsen kan etableres på forskellige måder. I nedenstående kommer der et par eksempler på, hvordan skolebestyrelsen kan etableres i de nye distrikter. Første eksempel på etablering af skolebestyrelsen Etablering af en ny skolebestyrelse kan gøres på følgende måde: Hver afdeling i skoledistrikterne etablere et lokaludvalg hvor forældre-, elev- og medarbejderrepræsentanter deltager Formanden for hvert lokaludvalg indtræder i skolebestyrelsen Medarbejderrepræsentant til skolebestyrelsen vælges blandt de medarbejderrepræsentanter der er i lokaludvalgene på afdelingerne. Hvis skolen har specialklasser på mindst 3 klassetrin, vælges der mindst én forældrerepræsentant Der skal søges dispensation ved undervisningsministeriet om, at formændene fra lokaludvalgene kan træde ind i skolebestyrelsen og dermed være forældrerepræsentant for en afdeling. Desuden skal der være opmærksomhed på, hvordan forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet i landsbyordningerne bliver repræsenteret i skolebestyrelsen. Et andet eksempel på etablering af skolebestyrelsen Etablering af en ny skolebestyrelse kan gøres på følgende måde: Hver matrikel i skoledistriktet vælger en forældrerepræsentant som indtræder i skolebestyrelsen Medarbejderrepræsentant(er) til skolebestyrelsen vælges blandt distriktets medarbejdere. 37

38 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Hvis distriktsskolen har specialklasser på mindst 3 klassetrin, vælges der mindst én forældrerepræsentant fra specialklasserne Landsbyordninger vælger en forældre- og medarbejderrepræsentant til skolebestyrelsen For at sikre så stor en forældreindflydelse som muligt, vil det være hensigtsmæssigt at etablere lokaludvalg på hver matrikel i distriktet. Den forældrerepræsentant som indgår i skolebestyrelsen skal også have en plads i lokaludvalget, så sikres det at informationer og tiltag besluttet af skolebestyrelsen får lokal forankring. Ved landsbyordninger vil det være hensigtsmæssigt at den forældre- og medarbejderrepræsentant som er valgt til skolebestyrelsen også indtræder i bestyrelsen for landsbyordningen. Generelt for begge eksempler Ved etablering af skolebestyrelser i de 6 distrikter mangler der en lovmæssig afklaring fra Undervisningsministeriet om hvordan en bestyrelse kan og må sammensættes når der er landsbyordninger i skoledistriktet. Alle 6 skoledistrikter har en eller to landsbyordninger. Der skal søges dispensation ved undervisningsministeriet når landsbyordninger for skoler med under 300 elever skal indgå i fællesbestyrelser på store skoler jævnfør folkeskoleloven 24. Elevdemokrati Elevdemokrati på skolerne er et sammensat elevråd, som skal varetage skolens elevers interesse. Elevrådet skal sikre, at skolens elevers holdninger og interesser bliver repræsenteret i skolebestyrelsen og over for skoleledelsen. Jævnfør 46 i folkeskoleloven skal elevrådet og skoleledelse varetage følgende opgaver: Elevrådet varetager gennem samarbejde med skoleledelse og skolens personale elevernes fælles interesse på skolen Skolelederen skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis ikke eleverne selv tager initiativ hertil Etablering af elevråd på skolen Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet. Der afholdes valg hvert år inden udgangen af oktober Elevrådet udpeger selv sin formand Elevrådets vedtægter skal som minimum indeholde en beskrivelse af: o Elevrådet størrelse o Valgperiodens længde o Hvornår og hvordan elevrådets medlemmer og suppleanter vælges o Hvordan skolens forskellige klassetrin er repræsenteret i elevrådet o Elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse o Fremgangsmåde ved vedtægtsændringer o Om der skal fastsættes forretningsorden o Årlig generalforsamling for elevrådet, hvor skolens elever har adgang med stemmeret. o Hvordan et eventuelt afdelings elevråd skal organiseres 38

39 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Skoleledelsen kan inden for kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger anvende en del af skolens samlede bevilling som et årligt tilskud til elevrådsarbejdet. Derudover skal skolelederen stille faciliteter til rådighed ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder. Der vil være et elevråd for hele skolen og hver skole vil skulle lave nye vedtægter for et samlet elevråd. Andre kommuner som har gjort sig erfaringer med flere afdelinger, anbefaler at der udover elevrådet også arbejdes med afdelingsråd. Dette skal således beskrives i vedtægterne for elevrådet, hvordan et eventuelt afdelingsråd skal organiseres. Det kan være hensigtsmæssigt at beskrive dette område mere fyldestgørende end tidligere i vedtægterne, eftersom der ved model 2 vil være flere afdelinger i et skoledistrikt. Personaleforhold Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 Med folkeskolereformen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Det fremgår således af den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen, at kompetenceudviklingsindsatsen skal løftes ved, at folkeskolens parter hver især påtager sig et større ansvar for indsatsen. Bl.a. gennem en mere målrettet og effektfuld tilrettelæggelse og anvendelse af eksisterende og nye ressourcer. I forbindelse hermed har regeringen indgået en aftale med KL om fuld kompetencedækning i Og det er aftalt, at alle kommuner skal udarbejde en lokal kompetenceplan. Denne har Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejdet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Faaborg-Midtfyn Figuren viser andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Faaborg-Midtfyn Kommune i perioderne fra , og ,8 % af alle timer læses af undervisere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) inden for det fag, de underviser i. Tallet er faldet fra , hvor tallet var på 89,4 %. Det betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat har indfriet det nationale mål for 2016, som siger, at kompetencedækningen skal være 85 % i 2016, stigende til 90 procent i På landsplan varetages 83,2 procent af timerne i folkeskolen i skoleåret 2015/16 af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem fx efteruddannelse. Dette svarer til, at godt fem ud af seks timer varetages af en lærer med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. 39

40 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Der er anvendt følgende definitioner: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Der er forskelle på kompetencedækningen i fagene: Figuren ovenfor viser andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag i Faaborg- Midtfyn Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet gældende for skoleåret Ifølge ovenstående figur, som viser skoleåret har Brahesminde Skole, Faaborg Sundskole (nu Øhavsskolen) og Toftegårdsskolen (nu Øhavsskolen) den laveste andel af planlagte timer med 40

41 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 kompetencedækning. Broskolen, Tre Ege Skolen og Carl Nielsen-Skolen har den højeste kompetencedækning. I model 2 vil der være bedre mulighed for, at få flest mulige undervisningstimer dækket af lærere med undervisningskompetencer i faget indenfor den store skole. Der er et større lærerkorps at tage af, og der er mulighed for at flytte lærerne rundt mellem afdelingerne, så timerne bliver varetaget af lærer med undervisningskompetencer i faget. Det vil gøre sig særligt gældende i de fag, som ikke har så mange timer, f.eks. tysk, håndværk og design, kristendom m.m. Til gengæld er der nogle punkter i forhold til ansættelser på flere matrikler, som der skal være opmærksomhed på. Overenskomstmæssige regler ved ansættelse på flere matrikler Som udgangspunkt er alle medarbejdere ansat med hele kommunen som ansættelsessted, med et specifikt tjenestested. Det betyder at det er muligt at flytte alle medarbejdere til det geografiske tjenestested, hvor der er behov for arbejdskraft. En flytning af en medarbejder vil som udgangspunkt skulle varsles med et rimeligt varsel. Et rimeligt varsel vurderes individuelt og tager højde for den enkeltes private forhold. Ofte vil et rimelig varsel være 30 dage. Der er en opmærksomhed i forhold til de tillidsvalgte, ikke kan flyttes ud af deres valgområde. En medarbejder på en skole kan godt have flere tjenestesteder. Medarbejderen kan have hele dage eller flere tjenestesteder på en dag. Ved flere tjenestesteder i løbet af samme dag vil den medgåede tid og udgift til transport blive betalt af arbejdsgiveren. Den personalejuridiske afdeling i Faaborg-Midtfyn kommune anbefaler at det så vidt muligt undgås af ansatte medarbejdere med delt tjenestested, der henvises til yderligere fortolkning af overenskomst og arbejdstidsaftaler på dette område for skolens personale Hvis det besluttes at benytte model 2, kan der opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt at ansætte medarbejdere, som har flere tjenestesteder. I sådan en situation skal der afklares en yderligere fortolkning af overenskomst og arbejdstidsaftaler for de berørte faggruppper. Der forventes ikke afskedigelser i forbindelse med strukturændringerne. I et større skoledistrikt med flere afdelingsskoler vil der stadig være en tillidsrepræsentant for faggrupperne på hver afdeling, som ved de nuværende distrikter. Ved etablering af 6 store distrikter vil det på ledelsesniveau betyde, at flere ledere vil få en ny lederrolle. Socioøkonomiske forhold og inklusion Forældres indkomst, uddannelse og erhverv samlet kaldet elevernes socioøkonomiske baggrund er en vigtig faktor, når det gælder elevernes faglige præstationer i skolen. Generelt halter Danmark i flere år efter de andre nordiske lande i forhold til at løfte elever med svag social baggrund. Børn, der er udsatte, klarer sig markant dårligere end deres kammerater både målt ved de nationale tests i folkeskolen og ved afgangsprøve i 9. klasse. Folkeskolereformens intentioner med en længere og mere varieret skoledag sigter blandt andet på at mindske betydningen af social baggrund. En anden måde at styrke elever med svag social baggrund er ved, at klassen sammensættes med en pæn gruppe af elever med stærk social baggrund. Forskningsmæssigt viser det, at det løfter elever med socioøkonomiske udfordring uden at det går på bekostning af øvrige elever. 41

42 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 I model 2 er der mulighed for at ændring på klasse- og afdelingssammensætninger i forhold til fordelingen af elever med svag social baggrund og elever med stærk social baggrund. Hvis Kommunalbestyrelsen ikke laver nogle principper for klassedannelse og hvilke årgange, der skal være på en afdeling, kan ledelsen frit flytte rundt med eleverne mellem de forskellige skoleafdelinger inden for distriktet, for at skabe den bedste den bedste balance mellem elever med svag social baggrund og elever med stærk social baggrund. Fysiske rammer Der er fastlagt, og uddybende beskrevet, en række politiske godkendte kriterier for anlæg på dagtilbuds- og skoleområdet. Kriterierne er følgende: 1. Understøttelse af udviklingsstrategien "Sammen om nødvendige forandringer" 2. Efterspørgsel og bæredygtighed, sikring af den nødvendige kapacitet i hele kommunen og institutioner, der er økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt bæredygtige 3. Moderne læringsmiljøer, der giver rum til leg, læring og udvikling 4. Sikring af klimaskærm, overholdelse af gældende lovgivning og udbedring af arbejdsmiljøproblemer. Hensigten med kriterierne, som er gældende for både dagtilbud og skoleområdet er at kriterierne, og den efterfølgende proces, skal gøre det muligt at foretage en konkret og realistisk økonomisk prioritering ud fra et helhedsblik af alle kendte samt kommende anlæg på skole- og dagtilbud. Kriterierne skal være relativt simple og gennemsigtige. En ny tildelingsmodel samt en omlægningen fra 10 til 6 distrikter vurderes ikke at påvirke de allerede eksisterende kriterier og dermed processen, i hvilken man vurderer og fastlægger prioriteringen af anlægsopgaver. I en sammenlægning af nuværende distrikter til større distrikter forventes ikke naturligt afledte anlægsønsker. Anlægsønsker gående på faglokaler kan i et distrikt få højere prioritet, hvis man i distriktet vil prioritere at samlæse enkelte fag (fx håndværk og design) og lokalerne på en af afdelingsskolerne egner sig bedre og kan rumme flere funktionaliteter i forhold til fagets kompetencemål. Børne- og forældreperspektiv Ændringer i skoledistrikter og tilhørsforhold vil få betydning for elevernes vilkår i forhold til deres institutions- og skoleliv. Nedenstående afsnit har til hensigt at beskrive de væsentligste afledte konsekvenser fra et børne- og forældreperspektiv ved model 2. Afsnittet skal ikke mindst kaste lys over forandringen i forhold til søskende, hvis ældre søskende er startet et sted og de yngre søskende skal starte et andet sted. Model 2 I model 2 foreslås en ændring af tildelingsprincipperne på skoleområdet (6-16 år) og antallet af skoledistrikter fra 14 til 6 distrikter. I en overgangsperiode, hvor man implementerer model 2, vil nye elever skulle indskrives efter ny distriktsstruktur. De elever, som allerede går på skolen, skal ikke flytte skole, selvom de efter nye regler skal gå på en anden matrikel. Inden for skoledistriktet gælder regler for frit skolevalg ikke. Hvis forældre og børn derfor ønsker at benytte et andet skoletilbud inden for distriktet, er det alene et anliggende for distriktslederen at behandle og vurdere ønsket og realiseringen. Det kan ske ud fra nogle 42

43 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 principper vedtaget i enten Kommunalbestyrelsen eller Skolebestyrelsen. Det betyder, efter en eventuel implementering af model 2, at søskende kan komme til at gå på hver deres skole, hvis de store søskende ved skolestart er startet på en anden skole end den, de efter ny struktur rent administrativt tilhører. Det er dog forventeligt, at en skoleleder tager hensyn til sådanne søskendeforhold og placerer samtlige søskende på samme skole. Også selvom det udfordrer optimeringsmulighederne i en årrække. Både af hensyn til børnene, men også af hensyn til det forældre-skolesamarbejde, som er væsentligt for en skoleleder at prioritere. Hvis en familie ikke ønsker, at barnet skal gå på den skole, som barnet hører til i forhold til distriktet, er det op til distriktslederen at afgøre, hvilken anden skole inden for distriktet, barnet skal gå på. Hvis familien ønsker at gå på en skole, der ligger uden for distriktet træder regler om frit skolevalg i kraft. Kommunalbestyrelsen har i Styrelsesvedtægten fastsat nedenstående retningslinjer om frit skolevalg for optagelse: Skolerne kan optage elever til og med elev nr. 24. Tallet udgør elevtalsgennemsnittet for klassetrinnet på skolen. Grænsen på 24 elever er sat af hensyn til, at der skal være plads til optagelse af elever, der flytter til distriktet i løbet af skoleåret. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, optages eleverne efter følgende kriterier for kapacitet og optagelse i denne prioritetsrækkefølge 1) Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune optages før elever fra andre kommuner 2) Elever med søskende på den ønskede skole optages før elever uden søskende på skolen. Hvis disse hensyn ikke fører til prioritetsorden, hvis der fx er to børn, som opfylder begge kriterier, foretages lodtrækning. Det er skoleledelsen på den ønskede skole, som tager stilling til familiens ansøgning med udgangspunkt i ovenstående kriterier. Vælger man som familie en anden skole uden for distriktet, afholder man selv udgifterne til befordring. Der er ikke fastlagt elevtalsminimum på klasseniveau, da det er en afgørelse, skolebestyrelsen sidder med. I en overgangsfase, hvor man går fra 10 til 6 distrikter, vil alle børn blive tilknyttet en bestemt skole. Hvis man på det grundlag ønsker en skole, der ligger uden for distriktet, er der stadig mulighed for frit skolevalg under samme kriterier som hidtil gældende (se ovenstående). Det vil blive distriktslederens opgave at minimere antallet af familier, som vælger en skole uden for eget skoledistrikt, da det vil forårsage en negativ økonomisk konsekvens for distriktet. Det er altså forventningen, at distriktsledelsen får en øget opmærksomhed hen imod at skabe et så rummeligt og fagligt skoletilbud, som alle distriktets børn og forældre kan se sig selv i. Ledelse- og administrationsrammer Under forudsætning af, at der i kommunen indføres en fælles it-baseret planlægningsværktøj (Tabulex Trio) på alle skoler, vil man i de nye såvel som de eksisterende distrikter, kunne samle overblikket over en række administrative opgaver. Planlægningsværktøjet vil forventeligt give et lokalt og et fælles kommunalt overblik med blandt andet: dannelse af løn holde styr på fravær og ferie overholdelse af lovkrav og overenskomster vikardækning med indbygget forslag, vil kunne effektivisere administrationens arbejde. 43

44 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Det skønnes, at det ikke nødvendigt med en ny faglighed i ledelserne for at kunne betjene og anvende planlægningsværktøjet. Det vurderes tilstrækkeligt med et fælles lederudviklingsforløb med fokus på ressourcestyring. Et sådan værktøj og overblik vil løbende kunne afdække de specifikke og særlige udfordringer et distrikt måtte have. Opvækst og Læringskonsulenter kan også medvirke til en kontinuerlig kvalificering af de indsatser og tiltag, som fx gøres på det forebyggende område. Budgetopfølgning og ledelsestilsyn er fortsat et væsentligt instrument i at tilgodese kommunens mål om sikker drift og effektiv økonomistyring. Budgetopfølgning og ledelsestilsyn er tæt forbundne, og det er derfor vigtigt, at decentrale ledere hver måned forholder sig til begge elementer. I model 2 får distriktslederne en væsentlig større budgetramme, som vil kræve en ændring af den nuværende koncept for budgetopfølgning og ledelsestilsyn med henblik på, at reducere de budgetmæssige risici for det samlede koncernområde. Det bliver nødvendigt med en tættere opfølgning fra Økonomi og Løn, således at den enkelte distriktsleder ikke oparbejder et for stort under- eller overskud. Nedenunder vil det nuværende koncept, som evt. skal revideres, blive beskrevet. Ledelsestilsyn Ledelsestilsynet består dels af en beskrivelse, som udarbejdes i fællesskab mellem Økonomi og Løn og den enkelte decentrale leder, dels af en elektronisk dokumentation, som foregår i økonomisystemet Prisme. I beskrivelsen af ledelsestilsynet (som er udarbejdet af den enkelte decentrale leder) skal det fremgå, hvordan den enkelte budgetansvarlige udfører sit ledelsestilsyn, herunder økonomiske aktiviteter samt kompetenceforhold på aftaleområdet. Beskrivelsen ajourføres løbende, så tilsynet til hver en tid svarer til de faktiske forhold. Den elektroniske udførelse og dokumentation af ledelsestilsynet ligger i Prisme. Ledelsestilsynet skal udføres månedligt af den decentrale leder med særlig fokus på: Betaling af regninger løbende, så betalingsfristerne overholdes. Overholdelse af artskonteringsreglerne. Bogføring af alle indtægter løbende. Opkrævning af indtægter løbende. Løbende afstemning af eventuelle betalingskort, mellemregningskonti mv. Overordnet stillingtagen til det samlede forbrug i forhold til det afsatte budget. Den decentrale leders egenkontrol sker via elektronisk tjek af udvalgte bilag i Prisme samt via de tilgængelige økonomirapporter i Ledelsestilsynet. Ledelsestilsynet skal anvises af den budgetansvarlige en gang om måneden inden den 15. Den budgetansvarlige vil automatisk modtage en elektronisk rykker fra Prisme, såfremt der ikke anvises inden for tidsfristen. I forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning kan der dog være andre frister. Økonomistaben vil minimum en gang årligt kontrollere, at aftaleholdernes elektroniske ledelsestilsyn er gennemført som beskrevet, og at det lever op til gældende regler om god regnskabspraksis. I Kasse- og regnskabsregulativet er der et særskilt bilag budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn, som detaljeret beskriver formål, ansvar og udførelse af ledelsestilsynet. 44

45 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Budgetopfølgningen er en del af ledelsestilsynet i kommunen, og foregår fra 2013 også som en del af ledelsestilsynsfunktionen i Prisme. Hvert kvartal skal aftaleholderne indberette: Det forventede årlige forbrug for drift. Aftaleholdere med et forventet merforbrug på mere end 4 pct., hvor der skal udarbejdes en handleplan, skal dog indberette hver måned. Det forventede årsforbrug for alle anlægsprojekter brutto inden for aftaleområdet. Bemærkninger til resultatet for drift og anlæg, hvis der er afvigelser ud over 4 procent Desuden kan lederen som en del af bemærkningerne til resultatet og efter aftale med koncernchef og Økonomistab - søge om eventuelle tillægsbevillinger. Hvert år foretages tre kvartalsvise budgetopfølgninger, hhv. pr. 28. februar, 31. maj og 30. september De kvartalsvise budgetopfølgninger forelægges økonomiudvalget til orientering og beslutning vedrørende tillægsbevillinger. Ledelsesteamet Det samlede ledelsesteam vil i en udvidet model 2, hvor de 6-16 årige er en del af distriktet, skulle kunne arbejde i og med udviklingsopgaver og konsolidering af den daglige pædagogiske praksis, som tager sit udgangspunkt i kommunens vedtagne Børne- og Ungepolitik. Der skal gives muligheder for, at lærere, pædagoger, forældre/elever og pædagogiske ledere er i et tæt samarbejde, hvorfor det prioriteres, at den pædagogiske ledelse arbejder helt tæt på praksis og har en tilgængelighed, for at skabe det bedste afsæt for en tidlig indsats samt udvikling af lærere og pædagogers praksis. 45

46 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Model 3 Model 3 er en model, hvor der etableres 6 børnedistrikter, hvor både dagtilbud og skoler er med i distriktet. Det vil sige at distriktet dækker børn fra 0-16 år minus børn i dagplejen. Der er taget udgangspunkt i, at de nuværende overbygningsskoler lægges sammen med føde skolerne. Således dækker et distrikt fra klasse samt dagtilbuddene inden det samme område. I denne model vil der være væsentlige forskelle i antal elever/børn. Særligt hvis elever/børnene på friskolerne inkluderes i modellen. Forældrene har frit skolevalg mellem distrikterne, men ikke inden for distrikterne. Forslaget til tildelingen sker ved, at skolerne får tildelt ressourcer ud fra en differentieret grundtakst, en elevtakst og en takst beregnet ud fra et socioøkonomisk indeks. Dagtilbud og SFO tildeles særskilt ressourcer (adskilte budgetter). 46

47 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Model 3 ny tildelingsmodel i børnedistrikter (dagtilbud og skole) Model 3 omfatter en vidtgående udvidelse af ledelses- og budgetansvaret for 6 distriktsledere, som dækker hele 0-16 års området uden dagplejen. Budgetterne på dagtilbudsområdet, SFO og undervisningsområdet skal kunne adskilles. Derfor skal tildelingen af budget til henholdsvis dagtilbudsområdet, SFO og undervisningsområdet også adskilles. Tildelingen på dagtilbudsområdet vil kunne fastsættes med et grundtilskud, der suppleres med en fast takst pr. 0-5 årige barn (uden dagplejen) bosat i distriktet. Hermed følger også det fulde finansieringsansvar for de 0-5 årige børn, såfremt barnet ikke passes i børnedistriktet. Beskrivelse af model 3 I model 3 fastholdes der 15 undervisningsmatrikler i 6 børnedistrikter (lovgivningsmæssigt skoledistrikter), hvor der sikres minimum én overbygningsskole i hvert distrikt. En mulig distriktsinddeling kan være den nuværende skoledistriktsstruktur for overbygningen (7.-9. klasse). Her vil der være forholdsvis stor forskel på antallet af børn imellem det mindste og det største skoledistrikt. Særligt hvis Særligt hvis børn på friskolerne samt frie og private dagtilbud inkluderes i modellen. Forældrene har frit skolevalg mellem distrikterne, ikke inden for distrikterne. I model 3 gives lederen af børnedistriktet et vidtgående budgetansvar for alle børn i distriktet. Børnedistriktet får det fulde finansieringsansvar for alle børn bosiddende i distriktet. For børn i børnedistriktet tildeles en fast takst. I modellen arbejdes der med en differentieret grundtildeling. Der tages blandt andet hensyn til antallet af matrikler i distrikterne. Derudover modtager distriktet en fast takst pr. barn bosiddende i distriktet. Fordelingen af ressourcerne til specialundervisning og inklusionsindsatser fastholdes som hidtil, men der foretages en genberegning af den socioøkonomiske fordelingsindeks. Børnedistrikterne får det fulde finansieringsansvar for alle distriktets børn. Det betyder, at distrikterne fremover skal betale en takst, hvis børnene fra distriktet går i private dagtilbud, friskoler, efterskoler, 10. klasse eller anvender et dagtilbud eller skoletilbud uden for distriktet. Taksterne, der kan indgå i tildelingsmodellen, bestemmer styrken af incitamenterne. Der skal være overensstemmelse mellem taksterne og de økonomiske konsekvenser for kommunen, så der sikres et ledelsesmæssigt fokus på helhedens interesse. Distriktsstrukturen spiller en rolle for indretningen af budgetmodellen. Små distrikter gør det mere vanskeligt at decentralisere budgetansvaret for hele skoleområdet, da små distrikter vil være meget udsatte for udsving, da deres budgetter er forholdsvis små. Når finansieringsansvaret for en større andel af hele områdets budget decentraliseres, opstår der nye administrative og forvaltningsretlige opgaver på skolerne. Her må der forventes skærpede krav og forventninger til, at ledelserne klædes på til disse opgaver, og at kommunens forskellige centre/stabe støtter skolerne med henblik på, at reducerer de økonomiske risici ved væsentlige budgetandele forankret ved decentral budgetstyring. 47

48 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Ledelsesrammer Distriktslederen har et stort ansvar for at skabe de mest hensigtsmæssige rammer for at sikre børnenes trivsel og læring, det er derfor vigtigt, at ledelsesteamet besidder kompetencer inden for de 7 ledelsesfelter (jf. UVM, Ledelse af den nye folkeskole, 2015): 1. Ledelse af læringsmiljøer 2. Ledelse af strategi og forandringsprocesser 3. Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning 4. Ledelse af kompetence- og kapacitetsudvikling 5. Ledelse af fag- og tværprofessionelle samarbejde 6. Ledelse af motivation og engagement 7. Ledelse af den åbne skole Fælles for de syv ledelsesfelter er, at det er afgørende med en ledelse, som er til stede og synlig i hverdagen, samtidig skal ledelse sikre et engagement fra skolens personale. Den synlige ledelse og engagementet blandt personalet er med til at skabe så optimale rammer som muligt for elevernes læring og trivsel. Ud over ledelsesfelterne fylder den daglige faglige og administrative ledelse mere og mere. Dette gør sig i særdeleshed gældende på det økonomiske og personaleadministrative områder. Dette indebærer, at kravene, til skolelederen som administrator, er store. Skolelederen står i dag med det fulde ansvar for skolens økonomi og hovedparten af de personaleadministrative og personalejuridiske opgaver. Dette betyder, at skoleledelsen skal kunne håndtere en række administrative systemer i forhold til blandt andet planlægning og ressourcestyring. Desuden skal skoleledelsen have indsigt i forskellige personalegruppers overenskomster og tjenestetidsregler og lederen skal selvstændigt kunne tackle forhandlinger med de faglige organisationer. Ledelse af daginstitutioner indeholder mange af de samme principper som de 7 ledelsesfelter som er udarbejdet til skoleledelsen. Daginstitutionslederen skal være (BUPL, pædagogfaglig ledelse i 0-6 års daginstitutioner, 2012): Synlig i dagligdagen blandt personale og børn Skabe engagement blandt institutionens personale Sikre tryghed, trivsel og kompetenceudvikling blandt personalet Sikre et optimalt formelt og uformelt samarbejde med forældrene Ved model 3 vil der være en distriktsleder, som har det ledelsesmæssige ansvar for afdelingsskolerne og daginstitutionerne i distriktet. For at sikre en synlig og nærværende ledelse i dagligdagen anbefales det, at etablere et ledelseslag, hvor der er en afdelingsleder på hver matrikel samt en daglig leder i daginstitutionerne i distriktet. Det er af stor betydning for elevernes læring og trivsel, at der er en nærværende faglig leder med beslutningskompetence. Derudover vil der være behov for et tæt samarbejde mellem afdelingsleder, distriktsleder og center for Opvækst og Læring. Det er distriktslederen sammen med bestyrelsen, der har ansvaret for klassedannelse på de forskellige matrikler. Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker indflydelse på klassedannelse og hvilke klassetrin, der skal være på hver afdeling i et distrikt, skal Kommunalbestyrelsen beskrive følgende emner i styrelsesvedtægterne for skolevæsenet: Hvor mange spor skal der, som minimum eller maksimum være på hver matrikel i distriktet Hvilke klassetrin skal der være på skolematriklerne, f.eks. 0. til og med 6. klassetrin på hver skole Sådanne præciseringer i Styrelsesvedtægten vil imidlertid begrænse de ledelsesmæssige optimeringsmuligheder ved en elevtalsbaseret tildelingsmodel. 48

49 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 I forbindelse med model 3, har erfaring fra andre kommuner, hvor der er store distrikter, vist, at det er af stor betydning at have fokus på ledelsesstrukturen. Det kan være udfordrende med det tværgående samarbejde, videndeling og kommunikation mellem distriktsleder, afdelingslederne og/eller daginstitutionslederne i distriktet. For at sikre klarhed omkring opgaver og hvilke beslutningskompetencer den enkelte leder må besidde, vil det være hensigtsmæssig at drøfte følgende punkter i administrative delegationsplan: tydeliggørelse af lederroller og ansvar mødestruktur og beslutningsgange eventuelt oprettelse af teamlederfunktion ved større undervisningssteder kommunikation mellem strategisk ledelse og lokal ledelse MED system MED-systemet sikre medarbejderne i Faaborg-Midtfyn kommune medindflydelse og medbestemmelse (2015, MED-Håndbog, KL og Forhandlingsfællesskabet). MED-systemet består af 2 niveauer: Et hovedudvalg for hele kommunen En række MED-udvalg, som repræsenterer centre og stabe samt decentrale ledere i de nuværende distrikter. Jævnfør kommunens MED-aftale består MED-udvalget består af: X antal medlemmer, heraf Y ledelsesrepræsentanter og Z medarbejderrepræsentanter Formanden udpeger ledelsesrepræsentanterne. Antallet må ikke overstige antal af medarbejderrepræsentanter Der skal vælges minimum en arbejdsmiljørepræsentant En lederrepræsentant fra aftaleområdets arbejdsmiljøgruppe(r) Suppleanter for ledelses- og medarbejderrepræsentanter, som deltager i møder ved ordinære medlemmers fravær Der kan i særlige tilfældes indbydes ad hoc medlemmer Nyvalgte medlemmer indtræder i MED-udvalget fra første møde efter nyvalg/godkendelse Med-systemet vil i denne model skulle reduceres til 6 decentrale MED-udvalg. Dette betyder at: Nuværende MED-udvalg nedlægges og formænd og næstformænd fra disse er med til at etablere et nyt fælles MED-udvalg for det nye distrikt. Hovedudvalget skal godkende organiseringen og sammensætningen de nye lokale MED-udvalg i model 3. Der er ingen grænse for, hvor mange medlemmer der kan være i MED-udvalget. Det ses ofte, at der i et nyetableret udvalg, ved sammenlagte MED-udvalg, kan være mange repræsentanter. Dette kan med tiden reduceres, hvis det vurderes nødvendigt i MED-udvalget. Ved strukturændringer, som reducerer MED-udvalgene, har Faaborg-Midtfyn Kommune god erfaring med at etablere trio-samarbejder på de enkelte matrikler. Her samarbejder ledelse, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantfunktionen på matriklen tæt sammen (2015, Faaborg-Midtfyn Kommunes MED-aftale, Bilag 4). I model 2 vil MED-udvalget være repræsenteret for en større gruppe af medarbejdere end den nuværende distriktsmodel. Derfor kan trio-samarbejdet være en mulighed for at sikre højst mulig 49

50 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 medbestemmelse og medindflydelse blandt medarbejderne i dagligdagen på de forskellige matrikler i distriktet 2. Model 2 vurderes at være en væsentligt organisatorisk ændring og vil derfor omfatte en inddragelse af MED systemet inden der træffes politisk beslutning. Forældreindflydelse og styrelsesvedtægter Forældreindflydelse på skolerne er besluttet ved Folkeskoleloven og nuværende styrelsesvedtægt for Faaborg-Midtfyn Kommune. Jævnfør 43 og 44 i Folkeskoleloven skal alle skoler have en skolebestyrelse hvor forældre, elever og skolens personale samarbejder om udviklingen af skolen. Skolebestyrelsen skal bestå af, jf. folkeskoleloven: Repræsentanter for forældrene Forældrerepræsentanterne skal være valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over et eller flere børn som er indskrevet på skolen. Forældrerepræsentanterne skal være i flertal. Hvis skolen har flere matrikler, skal der vælges mindst én forældrerepræsentant for hver afdeling Hvis flere skoler har en fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én forældrerepræsentant fra hver af skolerne Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal der være mindst én forældrerepræsentant for specialklasserne Repræsentanter for eleverne Elevrepræsentanter skal være valgt af og blandt eleverne på skolen. Der skal være mindst to i skolebestyrelsen. Hvis skolen har undervisning på flere matrikler, skal der vælges mindst én elevrepræsentant for hver afdeling Hvis flere skoler har en fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én elevrepræsentant fra hver af skolerne Repræsentanter for det undervisende personale og øvrige medarbejdere på skolen Medarbejderrepræsentanterne skal være valgt af og blandt medarbejdere på skolen, og der skal være mindst to i skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen, skal være repræsenteret af det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller til lokale foreninger. Formand og valgperiode for skolebestyrelsen Forældrerepræsentanterne udpeger formanden for skolebestyrelsen. Valgperioden for forældrerepræsentanterne er som udgangspunkt på fire år. Valgperioden for repræsentanter for elever og skolens personale er ét år. 2 Hvis model 2 besluttes midt i et skoleår, er det muligt at etablere et midlertidig MED-udvalg, som arbejder på at finde frem til hvordan den nye MED-struktur skal være til det kommende skoleår. 50

51 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden skal være på to år for forældrerepræsentanter på skoler og afdelinger der har 7. klasse og højere klassetrin. Skolebestyrelsens opgaver Opgaver for skolebestyrelsen er at fastsætte principper for skolens virksomhed. Det vil sige. Undervisningens organisering, herunder fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, udbud af valgfag, holddannelse, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasserne og samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts-, og foreningsliv Samarbejdet mellem skole og hjem samt forældrenes ansvar i samarbejdet Underretning til hjemmet om hvordan eleven klarer sig i undervisningen Arbejdsfordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Lejrskoleture, udsendelse i praktik eller lignende Skolefritidsordningens virksomhed Godkende skolens budget og undervisningsmidler Fastsætte ordensregler og værdiregelsæt for skolen. Reglerne skal bidrage til elevernes trivsel og et godt undervisningsmiljø på skolen Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune Kommunalbestyrelsen har fastsat en styrelsesvedtægt for skolevæsenet (Se vedtægt for styrelsen af skolevæsenet, 2016) I styrelsesvedtægten står der blandt andet beskrevet om skolebestyrelsens sammensætning: Skolebestyrelsen ved hver skole består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. For landsbyordninger hvor der er skole med dagtilbud, gælder samme fordeling af repræsentanter, dog fordeles medlemmerne således: o 5 forældre til børn i folkeskolen o 2 forældre til børn i dagtilbud o 1 medarbejder ved folkeskolen o 1 medarbejder ved dagtilbud o 2 elever valgt af og blandt folkeskolens elever Valg af medlemmer til skolebestyrelsen er fastsat ud fra Undervisningsministeriet regler o Jævnfør skolebestyrelsesbekendtgørelsen, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal senest være afsluttet den 31. maj det år, valget afholdes. Personer med tjeneste på flere matrikler, vil kunne stemme hvert sted. Skolebestyrelsens beføjelser: Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, men delegerer via styrelsesvedtægten alle sine beføjelser efter Lov om folkeskolen til skolebestyrelserne, bortset fra: o o bevillings- og arbejdsgiverkompetencen fastsættelse af overordnede mål og rammer, herunder fastsættelse af skolestruktur og skoledistrikter, samt ansættelse af ledere 51

52 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Ved ansættelse af lærere, pædagoger, souschefer, afdelingsledere og viceinspektører nedsætter skolelederen i samråd med skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg. Ved ansættelse af afdelingsledere og viceinspektører tilbydes repræsentanter for center for Opvækst og Læring at deltage i ansættelsesudvalget. Skolelederen skal godkende ansættelse af nye medarbejdere. Ansættelse af skolelederstillinger nedsætter koncernchefen for Opvækst og Læring sammen med skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg med deltagelse fra Opvækst og Læring. Koncernchefen godkender ansættelsen. Fælles møder mellem skolebestyrelse og Opvækst og Læringsudvalget: Der afholdes årligt dialogmøder mellem repræsentanter for skolebestyrelsen, Opvækst og Læringsudvalget samt center for Opvækst og Læring. Overgangsordninger: Ved etablering af landsbyordninger, vil daginstitutioner blive sammenlagt med en skole. Hvis en landsbyordning etableres på et andet tidspunkt end fra et skoleårs begyndelse, vil den samlede bestyrelse i landsbyordningen bestå af: o Skolebestyrelsen (forældre, medarbejdere og elever) o Formand og næstformand for dagtilbuddet. Hvis disse ikke fortsætter over i landsbyordningen, udpeger dagtilbudsbestyrelsen 2 forældre fra bestyrelsen o Medarbejderrepræsentant fra dagtilbuddet. Denne udvidede bestyrelse fungerer til førstkommende 1. august, hvor den samlede bestyrelse sammensættes efter 1 styrelsesvedtægten, hvor sammensætningen af en bestyrelse for en landsbyordning står beskrevet. Valg i en bestyrelse til en endnu ikke opstartet landsbyordning, kan finde sted op til 5 måneder før opstarten. Hvis der ikke er et ordinært valg af skoleforældrerepræsentanter forud for opstart i en landsbyordning, holdes der ekstraordinært valg. For skoler uden forskudte valg holdes valget for samtlige 7 skoleforældrerepræsentanter, og her skal der vælges 5 skoleforældrerepræsentanter til den nye bestyrelse for landsbyordningen For skoler med forskudte valg, afholdes der valg for skoleforældrerepræsentanterne, som er på valg til førstkommende valg. Her skal der vælges 5 skoleforældrerepræsentanter til bestyrelsen for landsbyordningen. Opmærksomhed ved etablering af en ny bestyrelse I forbindelse med model 3, er der flere områder, der skal være opmærksomhed omkring. Etableringen af de nye skolebestyrelser i distrikterne vil være forskellige fra distrikt til distrikt, og der skal tages højde for, at der skal laves en bestyrelse bestående af forældrebestyrelser fra dagtilbud, landsbyordninger og skoler. Center for Opvækst og Læring har ikke fundet eksempler på sådanne bestyrelsesmodeller i Danmark, derfor skal området afsøges mere grundigt inden Center for Opvækst og Læring kan komme med en anbefaling til model. Og man skal forvente, at der skal udarbejdes en dispensationsansøgning til Undervisningsministeriet, da Center for Opvækst og Læring vurderer, at den nye bestyrelsesmodel ikke kan etableres inden for nuværende lovgivning. 52

53 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Elevdemokrati Elevdemokrati på skolerne er et sammensat elevråd som skal varetage skolens elevers interesse. Elevrådet skal sikre at skolens elevers holdninger og interesser bliver repræsenteret i skolebestyrelsen og over for skoleledelsen. Jævnfør 46 i folkeskoleloven skal elevrådet og skoleledelse varetage følgende opgaver: Elevrådet varetager gennem samarbejde med skoleledelse og skolens personale elevernes fælles interesse på skolen Skolelederen skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis ikke eleverne selv tager initiativ hertil Etablering af elevråd på skolen Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet. Der afholdes valg hvert år inden udgangen af oktober Elevrådet udpeger selv sin formand Elevrådets vedtægter skal som minimum indeholde beskrivelse af: o Elevrådet størrelse o Valgperiodens længde o Hvornår og hvordan elevrådets medlemmer og suppleanter vælges o Hvordan skolens forskellige klassetrin er repræsenteret i elevrådet o Elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse o Fremgangsmåde ved vedtægtsændringer o Om der skal fastsættes forretningsorden o Årlig generalforsamling for elevrådet, hvor skolens elever har adgang med stemmeret. o Hvordan et eventuelt afdelings elevråd skal organiseres Skoleledelsen kan inden for kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger anvende en del af skolens samlede bevilling som et årligt tilskud til elevrådsarbejdet. Derudover skal skolelederen stille faciliteter til rådighed ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder. Der vil være et elevråd for hele skolen, hver skole vil skulle lave nye vedtægter for et samlet elevråd. Det har ingen formel betydning for sammensætningen af elevrådet, at distrikterne både omfatter dagtilbud og skoletilbud. Det anbefales, at børnestemmerne for de 0-6 årige tænkes ind. Andre kommuner som har gjort sig erfaringer med flere afdelinger, anbefaler at der udover elevrådet også arbejdes med afdelingsråd. Det skal således beskrives i vedtægterne for elevrådet, hvordan et eventuelt afdelingsråd skal organiseres. Det kan være hensigtsmæssigt at beskrive dette område mere fyldestgørende end i de nuværende vedtægter, eftersom der ved denne model vil være flere afdelinger i et skoledistrikt. 53

54 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Personaleforhold Kompetencedækning i folkeskolen,, 2015/2016 Med folkeskolereformen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Det fremgår således af den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen, at kompetenceudviklingsindsatsen skal løftes ved, at folkeskolens parter hver især påtager sig et større ansvar for indsatsen. Det skal blandt andet ske gennem en mere målrettet og effektfuld tilrettelæggelse og anvendelse af eksisterende og nye ressourcer. I forbindelse hermed har regeringen indgået en aftale med KL om fuld kompetencedækning i Og det er aftalt, at alle kommuner skal udarbejde en lokal kompetenceplan. Denne har Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejdet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Faaborg-Midtfyn Kommune Figuren viser andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Faaborg-Midtfyn Kommune i perioderne fra , og ,8 % af alle timer læses af undervisere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) inden for det fag, de underviser i. Tallet er faldet fra , hvor tallet var på 89,4 %. Det betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat har indfriet det nationale mål for 2016, som siger, at kompetencedækningen skal være 85 % i 2016, stigende til 90 procent i På landsplan varetages 83,2 procent af timerne i folkeskolen i skoleåret 2015/16 af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem fx efteruddannelse. Dette svarer til, at godt fem ud af seks timer varetages af en lærer med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Der er anvendt følgende definitioner: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 54

55 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Der er forskelle på kompetencedækningen i fagene: Figuren ovenfor viser andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag i Faaborg- Midtfyn Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet gældende for skoleåret Ifølge ovenstående figur, som viser skoleåret har Brahesminde Skole, Faaborg Sundskole (nu Øhavsskolen) og Toftegårdsskolen (nu Øhavsskolen) den laveste andel af planlagte timer med kompetencedækning. Broskolen, Tre Ege Skolen og Carl Nielsen-Skolen har den højeste kompetencedækning. I model 2 vil der være bedre mulighed for, at få flest mulige undervisningstimer dækket af lærere med undervisningskompetencer i faget indenfor den store skole. Der er et større lærerkorps at tage af, og der er mulighed for at flytte lærerne rundt mellem afdelingerne, så timerne bliver varetaget af lærer med 55

56 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 undervisningskompetencer i faget. Det vil gøre sig særligt gældende i de fag, som ikke har så mange timer, f.eks. tysk, håndværk og design, kristendom m.m. Til gengæld er der nogle punkter i forhold til ansættelser på flere matrikler, som der skal være opmærksomhed på. Overenskomstmæssige regler ved ansættelse på flere matrikler Som udgangspunkt er alle medarbejdere ansat med hele kommunen som ansættelsessted, med et specifikt tjenestested. Det betyder, at det er muligt at flytte alle medarbejdere til det geografiske tjenestested, hvor der er behov for arbejdskraft. En flytning af en medarbejder vil som udgangspunkt skulle varsles med et rimeligt varsel. Et rimeligt varsel vurderes individuelt og tager højde for den enkeltes private forhold. Ofte vil et rimelig varsel være 30 dage. Der er en opmærksomhed på, at de tillidsvalgte ikke kan flyttes ud af deres valgområde. En medarbejder på en skole kan godt have flere tjenestesteder. Medarbejderen kan have hele dage eller flere tjenestesteder på en dag. Ved flere tjenestesteder i løbet af samme dag vil den medgåede tid og udgift til transport blive betalt af arbejdsgiveren. Politik og Strategis, HR-afdelingen anbefaler, at det så vidt muligt undgås af ansatte medarbejdere med delt tjenestested. Hvis det besluttes at benytte model 3, kan der opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt at ansætte medarbejdere, som har flere tjenestesteder. I sådan en situation skal der afklares en yderligere fortolkning af overenskomst og arbejdstidsaftaler for de berørte faggrupper. Der forventes ikke afskedigelser i forbindelse med strukturændringerne. I et større distrikt med flere matrikler vil der være en tillidsrepræsentant for hver faggruppe, hvilket vil betyde en reduktion af tillidsvalgte i forhold til nuværende model. Ved etablering af 6 store distrikter vil det på ledelsesniveau betyde at flere ledere vil få en ny lederrolle, dette kan gælde både dagtilbud og skoler. Socioøkonomiske forhold og inklusion Forældres indkomst, uddannelse og erhverv samlet kaldet elevernes socioøkonomiske baggrund er en vigtig faktor, når det gælder elevernes faglige præstationer i skolen. Generelt halter Danmark i flere år efter de andre nordiske lande i forhold til at løfte elever med svag social baggrund. Børn, der er udsatte, klarer sig markant dårligere end deres kammerater både målt ved de nationale tests i folkeskolen og ved afgangsprøve i 9. klasse. Folkeskolereformens intentioner med en længere og mere varieret skoledag sigter blandt andet på at mindske betydningen af social baggrund. En anden måde at styrke elever med svag social baggrund er ved, at klassen sammensættes med en pæn gruppe af elever med stærk social baggrund. Forskningsmæssigt viser det, at det løfter elever med socioøkonomiske udfordring uden at det går på bekostning af øvrige elever. I model 2 er der mulighed for at ændring på klasse- og afdelingssammensætninger i forhold til fordelingen af elever med svag social baggrund og elever med stærk social baggrund. Hvis Kommunalbestyrelsen ikke laver nogle principper for klassedannelse og hvilke årgange, der skal være på en afdeling, kan ledelsen frit flytte rundt med eleverne mellem de forskellige skoleafdelinger inden for distriktet, for at skabe den bedste den bedste balance mellem elever med svag social baggrund og elever med stærk social baggrund. 56

57 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Fysiske rammer Der er fastlagt, og uddybende beskrevet, en række politiske godkendte kriterier for anlæg på dagtilbuds- og skoleområdet. Kriterierne er følgende: 5. Understøttelse af udviklingsstrategien "Sammen om nødvendige forandringer" 6. Efterspørgsel og bæredygtighed, sikring af den nødvendige kapacitet i hele kommunen og institutioner, der er økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt bæredygtige 7. Moderne læringsmiljøer, der giver rum til leg, læring og udvikling 8. Sikring af klimaskærm, overholdelse af gældende lovgivning og udbedring af arbejdsmiljøproblemer. Hensigten med kriterierne, som er gældende for både dagtilbud og skoleområdet er at kriterierne, og den efterfølgende proces, skal gøre det muligt at foretage en konkret og realistisk økonomisk prioritering ud fra et helhedsblik af alle kendte samt kommende anlæg på skole- og dagtilbud. Kriterierne skal være relativt simple og gennemsigtige. En ny tildelingsmodel samt en omlægningen fra 10 til 6 distrikter vurderes ikke nødvendigvis at påvirke de allerede eksisterende kriterier og dermed processen, i hvilken man vurderer og fastlægger prioriteringen af anlægsopgaver. I en sammenlægning af nuværende distrikter til større børnedistrikter behøves ikke afledte anlægsønsker. Dog kan der være reduceret optimeringsmuligheder indenfor ledelses- og budgetansvaret uden afledte anlægsinvesteringer. Anlægsønsker gående på faglokaler kan i et distrikt få højere prioritet, hvis man i distriktet vil prioritere at samlæse enkelte fag (fx håndværk og design) og lokalerne på en af afdelingsskolerne egner sig bedre og kan rumme flere funktionaliteter i forhold til fagets kompetencemål. Børne- og forældreperspektiv Ændringer i skole- eller børnedistrikter og tilhørsforhold vil få betydning for børnenes vilkår i forhold til deres institutions- og skoleliv. Nedenstående afsnit har til hensigt at beskrive de væsentligste afledte konsekvenser fra et børne- og forældreperspektiv, hvis model 3 vælges. Afsnittet skal ikke mindst kaste lys over forandringen i forhold til søskende, hvis ældre søskende er startet et sted og de yngre søskende skal starte et andet sted. Model 3 I model 3 etableres 6 børnedistrikter, som rummer 0-16 årige, men de økonomiske forhold for henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet er adskilte. I en overgangsperiode, hvor man implementerer model 3 som omfatter 0-16 årige (ekskl. dagplejen), vil nye børn/elever skulle indskrives efter nye regler. De børn/elever, som allerede går i børnehaven eller på skolen, skal ikke flytte børnehave eller skole, selvom de efter nye regler skal gå på en anden matrikel. Man vil forventeligt tage hensyn til søskendepar/grupper, hvilket dog vil medføre et større administrativt arbejde for at imødekomme alle familiers ønsker og behov. Det vil samtidig udfordrer optimeringsmulighederne i en årrække. 57

58 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Ved indskrivning af elever i skolen i det nye distrikt gælder regler om frit skolevalg ikke. Hvis forældre og børn hermed ønsker at benytte et andet skoletilbud inden for distriktet, er det alene et anliggende for distriktslederen at behandle og vurdere ønsket og realiseringen. Det kan ske ud fra nogle principper vedtaget i enten Kommunalbestyrelsen eller Skolebestyrelsen. Det betyder, efter implementeringen af model 3, at søskende kan komme til at gå på hver deres skole, hvis de store søskende ved skolestart er startet på en anden skole end den, de efter ny struktur rent administrativt tilhører. Hvis en familie ikke ønsker, at barnet skal gå på den skole, som barnet hører til i forhold til distriktet, er det op til distriktslederen at afgøre, hvilken anden skole inden for distriktet, barnet skal gå på. Der vil for 0-6 årige børn være frit valg mellem dagtilbud i og uden for distriktet, mens valgfriheden indskrænkes, når barnet skal starte i skole. Reglerne om frit skolevalg kommer i spil, hvis familien ønsker at gå på en skole, der ligger uden for distriktet. Kommunalbestyrelsen har fastsat nedenstående retningslinjer for optagelse: Skolerne kan optage elever til og med elev nr. 24. Tallet udgør elevtalsgennemsnittet for klassetrinnet på skolen. Grænsen på 24 elever er sat af hensyn til, at der skal være plads til optagelse af elever, der flytter til distriktet i løbet af skoleåret. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, optages eleverne efter følgende kriterier for kapacitet og optagelse i denne prioritetsrækkefølge 1) Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune optages før elever fra andre kommuner 2) Elever med søskende på den ønskede skole optages før elever uden søskende på skolen. Hvis disse hensyn ikke fører til prioritetsorden, hvis der fx er to børn, som opfylder begge kriterier, foretages lodtrækning. Det er skoleledelsen på den ønskede skole, som tager stilling til familiens ansøgning med udgangspunkt i ovenstående kriterier. Vælger man som familie en anden skole end en skole i distriktet, afholder man selv udgifterne til befordring. Der er ikke fastlagt elevtalsminimum på klasseniveau, da det er en afgørelse, skolebestyrelsen sidder med. I model 3 forventes det, at distriktslederen minimere antallet af familier, som vælger en skole uden for eget skoledistrikt, da det vil forårsage en negativ økonomisk konsekvens for distriktet. Det er altså forventningen, at distriktsledelsen får en øget opmærksomhed henimod at skabe et så rummeligt og fagligt skoletilbud, som alle distriktets børn og forældre kan se sig selv i. I en overgangsfase, hvor man går fra 10 til 6 distrikter og samtidig lægger dagtilbudsdistrikterne ind i de nye 6 distrikter, øges kravene til overgangsordninger herunder kriterier for skoleskift og naturlige overgange mellem dagtilbud og afdelingsskoler. For 0-6 årige børn og deres familier gælder det, at de har mulighed for at ønske mellem børnehaver og vuggestuer i det valgte distrikt. Det forventes, at distriktslederen samarbejder med pladsanvisningen og forældrene om at give barn og forældre en oplevelse af at dagtilbud og valg mellem dagtilbud er en åben og lettilgængelig proces. Konsekvensen kan ellers blive, at barn og forældre benytter et andet tilbud uden for distriktet eller et privat daginstitutions- eller skoletilbud. Ønskes et andet dagtilbud (enten indenfor eller udenfor distriktet) følges de vedtagne principper i Retningslinjer for optagelse i dagtilbud, som pladsanvisningen arbejder ud fra ved tildeling af dagtilbudspladser. 58

59 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 Ledelse- og administrationsrammer Under forudsætning af, at der i kommunen indføres en fælles it-baseret planlægningsværktøj (Tabulex Trio) på alle skoler, vil man i de nye såvel som de eksisterende distrikter, kunne samle overblikket over en række administrative opgaver. Planlægningsværktøjet vil forventeligt give et lokalt og et fælles kommunalt overblik med blandt andet: dannelse af løn holde styr på fravær og ferie overholdelse af lovkrav og overenskomster vikardækning med indbygget forslag, vil kunne effektivisere administrationens arbejde. Det skønnes, at det ikke nødvendigt med en ny faglighed i ledelserne for at kunne betjene og anvende planlægningsværktøjet. Det vurderes tilstrækkeligt med et fælles lederudviklingsforløb med fokus på ressourcestyring. Der vil også være mulighed for at centralisere administrationen på et sted, så den enkelte administrationsmedarbejder kan specialisere sig mere i forhold til de enkelte opgaver, såsom lønstyring, kontering af udgifter, indberetning til undervisningsministeriet, bookning af nationale test og afgangsprøver, m.m. Budgetopfølgning og ledelsestilsyn er fortsat et væsentligt instrument i at tilgodese kommunens mål om sikker drift og effektiv økonomistyring. Budgetopfølgning og ledelsestilsyn er tæt forbundne, og det er derfor vigtigt, at decentrale ledere hver måned forholder sig til begge elementer. I model 3 får distriktslederne en væsentlig større budgetramme, som vil kræve en ændring af den nuværende koncept for budgetopfølgning og ledelsestilsyn med henblik på, at reducere de budgetmæssige risici for det samlede koncernområde. Det bliver nødvendigt med en tættere opfølgning fra Økonomi og Løn, således at den enkelte distriktsleder ikke oparbejder et for stort under- eller overskud. Nedenunder vil det nuværende koncept, som evt. skal revidere, blive beskrevet. Ledelsestilsyn Ledelsestilsynet består dels af en beskrivelse, som udarbejdes i fællesskab mellem økonomi og den enkelte aftaleholder, dels af en elektronisk dokumentation, som foregår i økonomisystemet Prisme. I beskrivelsen af ledelsestilsynet (som er udarbejdet af den enkelte aftaleholder) skal det fremgå, hvordan den enkelte budgetansvarlige udfører sit ledelsestilsyn, herunder økonomiske aktiviteter samt kompetenceforhold på aftaleområdet. Beskrivelsen ajourføres løbende, så tilsynet til hver en tid svarer til de faktiske forhold. Den elektroniske udførelse og dokumentation af ledelsestilsynet ligger i Prisme. Ledelsestilsynet skal udføres månedligt af aftaleholderen med særlig fokus på kontrol af: Betaling af regninger løbende, så betalingsfristerne overholdes. Overholdelse af artskonteringsreglerne. Bogføring af alle indtægter løbende. Opkrævning af indtægter løbende. Løbende afstemning af eventuelle betalingskort, mellemregningskonti mv. Overordnet stillingtagen til det samlede forbrug i forhold til det afsatte budget. Den decentrale leders egenkontrol sker via elektronisk tjek af udvalgte bilag i Prisme samt via de tilgængelige økonomirapporter i Ledelsestilsynet. Ledelsestilsynet skal anvises af den budgetansvarlige en gang om 59

60 Kapitel 2 Beskrivelse af 3 modelforslag Model 3 måneden inden den 15. Den budgetansvarlige vil automatisk modtage en elektronisk rykker fra Prisme, såfremt der ikke anvises inden for tidsfristen. I forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning kan der dog være andre frister. Økonomistaben vil minimum en gang årligt kontrollere, at lederens elektroniske ledelsestilsyn er gennemført som beskrevet, og at det lever op til gældende regler om god regnskabspraksis. I Kasse- og regnskabsregulativet er der et særskilt bilag budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn, som detaljeret beskriver formål, ansvar og udførelse af ledelsestilsynet. Budgetopfølgning Budgetopfølgningen er en del af ledelsestilsynet i kommunen, og foregår fra 2013 også som en del af ledelsestilsynsfunktionen i Prisme. Hvert kvartal skal aftaleholderne indberette: Det forventede årlige forbrug for drift. Aftaleholdere med et forventet merforbrug på mere end 4 pct., hvor der skal udarbejdes en handleplan, skal dog indberette hver måned. Det forventede årsforbrug for alle anlægsprojekter brutto inden for aftaleområdet. Bemærkninger til resultatet for drift og anlæg, hvis der er afvigelser ud over 4 procent Desuden kan lederen som en del af bemærkningerne til resultatet og efter aftale med koncernchef og Økonomistab - søge om eventuelle tillægsbevillinger. Hvert år foretages tre kvartalsvise budgetopfølgninger, hhv. pr. 28. februar, 31. maj og 30. september De kvartalsvise budgetopfølgninger forelægges økonomiudvalget til orientering og beslutning vedrørende tillægsbevillinger. Ledelsesteamet Det samlede ledelsesteam vil i en udvidet model 3, hvor de 0-16 årige er en del af distriktet, skulle kunne arbejde i og med udviklingsopgaver og konsolidering af den daglige pædagogiske praksis, som tager sit udgangspunkt i kommunens vedtagne Børne- og Ungepolitik. Der skal gives muligheder for, at lærere, pædagoger, forældre/elever og pædagogiske ledere er i et tæt samarbejde, hvorfor det prioriteres, at den pædagogiske ledelse arbejder helt tæt på praksis og har en tilgængelighed, for at skabe det bedste afsæt for en tidlig indsats samt udvikling af lærere og pædagogers praksis. 60

61 Kapitel 3 - Implementeringsplan Kapitel 3 - Implementeringsplan 61

62 Kapitel 3 - Implementeringsplan Høring ved ændringer af skoledistrikter Såfremt man ønsker at nedlægge en skole for at oprette nogle nye skoler, da er der nogle formelle procedurer som skal følges. Sammenlægning af skoledistrikter er formelt lukning af en skole også selvom skolematriklen fortsat anvendes som afdelingsskole. Proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole I henhold til 24, stk. 4, 1. pkt., i Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, gælder bl.a. følgende når en skole nedlægges (en skolenedlæggelse er, når skolen ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt eller henlægges under en anden skoles ledelse): Forslag om en skolenedlæggelse offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse skal som minimum ske på kommunens og den pågældende skoles hjemmeside. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for offentliggørelsen på kommunens og den pågældende skoles hjemmeside. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen. Med henblik på indhentelse af udtalelse fra skolebestyrelsen ved de berørte skoler, sendes forslaget senest samtidig med offentliggørelsen. Efter udløbet af fristen og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler, kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af fristen efter. Den endelige beslutning skal være truffet senest 1. marts i det år, hvor skolen lukkes pr. 1. august Styrelsesvedtægt Jævnfør 41 i Folkeskoleloven fastsætter Kommunalbestyrelsen, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten supplerer folkeskoleloven, de tilhørende bekendtgørelser, Kommunalbestyrelsens politiske beslutninger og mål og rammer for kommunens skolevæsen. I vedtægten fastsætter Kommunalbestyrelsen de nærmere retningslinjer for styrelsen af kommunens skolevæsen og i et bilag optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet om for eksempel skolestruktur. Der er ingen tidsfrister i forbindelse med udarbejdelsen af en ny styrelsesvedtægt i forbindelse med model 2 og 3. Den skal bare være klar, når en af modellerne træder i kraft. Skoledistriktsgrænser skal dog være klar før indskrivningen af nye børn, så forældrene kan vælge, hvilken skole, de ønsker, deres barn skal gå på. Der skal afsættes god tid til udarbejdelsen af vedtægten, da det vil tage tid at udarbejde indholdet og få den vedtaget i det politiske system, samt komme i høring hos skolebestyrelserne. Først skal indholdet udarbejdes i et samarbejde mellem de decentrale enheder og Center for Opvækst og Læring. 62

63 Kapitel 3 - Implementeringsplan Herefter skal Opvækst og Læringsudvalget drøfte og indstille styrelsesvedtægten til godkendelse overfor Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen sender styrelsesvedtægten i høring hos skolebestyrelserne. Efter afslutningen af høringsperioden skal Opvækst og Læringsudvalget behandle de indkomne høringssvar og vurdere om der skal ændringer i vedtægten. Hvis der ingen ændringer er, kommer styrelsesvedtægten i kommunalbestyrelsen, som godkender den. I forbindelse med udarbejdelse af styrelsesvedtægter, har Undervisningsministeriet udarbejdet en Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen, som vil blive anvendt. Ikrafttrædelse af en valgt model Når der er besluttet en model, vil Center for Opvækst og Læring beskrive konkrete muligheder og eventuelt behov for faseopdelte implementering af de enkelte modeller. Personalejura De personalejuridiske beskrivelser er lavet ud fra et generelt og overordnet perspektiv, da der i flere sammenhænge kan være forskellige faktorer, som kan have indflydelse fra person til person, som bliver berørt ved en strukturændring. Derfor skal der yderligere fortolkning af de forskellige personalers overenskomster og arbejdstidsaftaler i de konkrete tilfælde, hvor en medarbejder bliver berørt. Fra administrativ side antages det, at der ikke sker afskedigelser som konsekvens af strukturændringerne Eventuelt nyt tjenestested Alle medarbejdere er ansat i kommunen som helhed og har et konkret tjenestested for øjeblikket. Det betyder, at det er muligt at flytte alle medarbejdere til det geografiske tjenestested, hvor der er behov for arbejdskraft. En flytning af en medarbejder vil som udgangspunkt skulle varsles med et rimeligt varsel. Et rimeligt varsel vurderes individuelt og tager højde for den enkeltes private forhold. Ofte vil et rimeligt varsel være 30 dage. Der er en opmærksomhed på, at de tillidsvalgte ikke kan flyttes ud af deres valgområde. Ansættelse på flere matrikler En medarbejder på en skole kan godt have flere tjenestesteder. Medarbejderen kan have hele dage eller flere tjenestesteder på en dag. Ved flere tjenestesteder i løbet af samme dag vil den medgåede tid og udgift til transport blive betalt af arbejdsgiveren. Den personalejuridiske afdeling i Faaborg-Midtfyn Kommune anbefaler, at det så vidt muligt undgås at ansætte medarbejdere med delt tjenestested. Politik og Strategi, afdelingen for HR henviser til yderligere fortolkning af overenskomst og arbejdstidsaftaler på dette område for skolens personale. Opsigelse og genansættelse En mulighed ved strukturændringer kan også være at opsige alle medarbejdere og genplacere dem igen i nye stillinger. Det vil være hensigtsmæssigt, at medarbejderne fortsat er ansat med sine øvrige vilkår, herunder arbejdstid, løn, overenskomst og andre principper som fremgår af ansættelsesbrevet. Hvis der er tilfælde 63

64 Kapitel 3 - Implementeringsplan hvor ovennævnte ikke opfyldes efter genansættelse, skal personalejuridisk afdeling i Faaborg-Midtfyn Kommune kontaktes for en individuel vurdering. Midlertidige stillinger Kun i særlige tilfælde vil det være muligt at ansætte medarbejdere i tidsbegrænset stillinger. Dette vurderes i Løn og Personale i den enkelte situation. Jævnfør Rammeaftale om tidsbegrænsede ansættelser er der en generel beslutning om, at der ikke er hjemmel til ansættelse i midlertidige stillinger og at alle stillinger som udgangspunkt er varige. Ansættelsesstop Ved en større proces kan der være behov for en ledelsesmæssig beslutning om et ansættelsesstop. Ansættelsesstop skal altid drøftes i MED-systemet og det bør overvejes, om det skal være en politisk beslutning. IT tilpasninger Alle modeller vil kræve tilpasninger i IDM (Identity Manager), som derefter opdaterer Prisme (Økonomisystem), Silkeborg Data (Lønsystem) og organisationen. Dette er en rutineopgave, der udføres på det administrative område, som kræver planlægning mellem Center for Opvækst og Læring samt IT og Digitalisering. Såfremt der er planlagt efter gældende kriterier, vil det ikke få nogen betydning for de ansatte. Såfremt ændringer foretages på institutionsnumre (hver skole har et eget i Danmark) vil det have afsmittende virkning på opbygningen af rettigheder ved STIL (Styrelsen For IT og Læring). Dvs. at det vil få en indvirkning på fagportaler, skole intra, indlogning på nettet, indlogning på Chromebooks, online test og prøver herunder national test, Google drev m.m. for alle i en kortere periode. Indskrivning Behov for ændring af a f elektronisk indskrivning Model 1 Der vil i forbindelse med model 1 ikke være ændringer i måden, man som borger indskriver sit barn til skolestart, da der ikke ændres i antallet af skoledistrikter. Behov for ændring af elektronisk ektronisk indskrivning ning Model 2 Model 2 medfører en reduktion i antallet af skoledistrikter, der vil etableres 6 skoledistrikter med samme antal (14) matrikelskoler. Når man i dag indskriver sit barn til skolestart anvender forældrene cpr.nr og derved også folkeregisteradressen. Ud fra de data, er man som skolesøgende barn tilknyttet et bestemt distrikt med bestemte afdelingsskoler. I et enkelt distrikt kan man vælge mellem afdelingsskoler, i andre distrikter er skolen forudbestemt via systemet. I forhold til indskrivning i et større distrikt, vil det være et systemkrav, at man på baggrund af folkeregisteradresse bliver tildelt et distrikt og en bestemt skole. Model 2 medfører nemlig, at der ikke er frit valg mellem skolerne i skoledistriktet, og adressen er derfor afgørende for distrikt og skole. Der skal hurtigt muligt efter eventuel beslutning af Model 2 igangsættes en proces, hvor KMD data og Tabulex TEA (indskrivningsværktøjet) med centrale administrative personer samles og definerer, hvad en ny 64

65 Kapitel 3 - Implementeringsplan distriktsstruktur medfører af konsekvenser, og hvilke behov systemet skal kunne opfylde, for at få distriktets børn fordelt på distriktets skoler. Det er dog afgørende at få besluttet meget hurtigt, hvordan indskrivningen til skoleåret 2018/2019 skal foregå, da man nu allerede starter indskrivning i slutningen af november. Tidspunktet for indskrivning vil formentlig skulle flyttes, så systemet er opdateret i forhold til nye behov og funktioner. Behov for ændring af a f elektronisk indskrivning Model 3 Model 2 medfører en reduktion i antallet af skoledistrikter, der vil etableres 6 skoledistrikter med samme antal (14) matrikelskoler. Når man i dag indskriver sit barn til skolestart anvender forældrene cpr.nr og derved også folkeregisteradressen. Ud fra de data, er man som skolesøgende barn tilknyttet et bestemt distrikt med bestemte afdelingsskoler. I et enkelt distrikt kan man vælge mellem afdelingsskoler, i andre distrikter er skolen forudbestemt via systemet. I forhold til indskrivning i et større distrikt, vil det være et systemkrav, at man på baggrund af folkeregisteradresse bliver tildelt et distrikt og en bestemt skole. Model 2 medfører nemlig, at der ikke er frit valg mellem skolerne i skoledistriktet, og adressen er derfor afgørende for distrikt og skole. Der skal hurtigt muligt efter eventuel beslutning af Model 2 igangsættes en proces, hvor KMD data og Tabulex TEA (indskrivningsværktøjet) med centrale administrative personer samles og definerer, hvad en ny distriktsstruktur medfører af konsekvenser, og hvilke behov systemet skal kunne opfylde, for at få distriktets børn fordelt på distriktets skoler. Det er dog afgørende at få besluttet meget hurtigt, hvordan indskrivningen til skoleåret 2018/2019 skal foregå, da man nu allerede starter indskrivning i slutningen af november. Tidspunktet for indskrivning vil formentlig skulle flyttes, så systemet er opdateret i forhold til nye behov og funktioner. Der vil ikke være nogle problemer i at ændre den digitale opskrivning til dagtilbud fremadrettet. Hvis model 3 vedtages i oktober 2017, vil pladsanvisningen gå i gang med at ændre opbygningen, således at det er parat til indskrivning til januar Fælles kultur Hvis model 2 eller 3 vælges vil det føre til ændringer i retning af nye og større børne- eller skoledistrikter. Det skaber grobund for nye samarbejdsflader og -relationer mellem institutioner, afdelinger og skoler inden for de enkelte børne- eller skoledistrikters rammer. Der skal udarbejdes en plan for denne fusionsproces - dvs. for distrikternes arbejde med at opbygge en ny fælles kultur, hvor særligt medarbejdere oplever et tilhørsforhold og ser muligheder i at indgå i nye samarbejdsrelationer på tværs af institutions- eller skoleafdelinger. Der vil være et ledelsesmæssigt fokus på at målsætte og drive sådanne processer. Ledelsen skal sætte en række indsatser og handlinger i gang, som udvikler faglige og sociale kulturfællesskaber inden for distrikterne, og som styrker trivsel blandt børn, unge og medarbejdere. 65

66 Kapitel 3 - Implementeringsplan Sammensætning af ledelserne Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune et sæt fælles ledelsesværdier ( Ledelseskompetencer, 2015 og Ledelsesgrundlag FMK Kommunale daginstitutioner, 2016, Rammer og Retning for udmøntningen af folkeskolereformen, 2014 ). Ud fra dette grundlag skal der i forbindelse med en ændring af distriktsstrukturen udarbejdes en procesplan for ny ledelsesstruktur og under hvilke kriterier man realiserer den nye ledelsesstruktur. Kriterier, der sammen med principper i kommunens ledelsesværdier, skal gøre det tydeligt, hvad man forventer af en kommende distriktsleder, og på hvilket forventningsgrundlag, man ansætter distriktsledere. KL har i Ledelsesfællesskab om kerneydelsen (2015) peget på fem tendenser, hvoraf nedenstående procesplan henter sin inspiration og retning. Derudover er der hentet inspiration i EVAs Ledelse tæt på undervisning og læring (2015). Det er afgørende for denne proces, hvilke kompetenceprofiler man betragter som de centrale i en ny distriktsstruktur. Det er vigtigt for eventuelle nye distrikter, at de fra starten bemandes på ledersiden med folk med de relevante kompetencer og forudsætninger. Dette skal integreres som det allervigtigste og bærende princip i planlægningen af besættelserne af lederstillingerne. Hvorvidt stillingerne i forbindelse med forandringerne vil ske på alene interne stillingsopslag må besluttes inden procesplanen godkendes. Procesplan Som en del af tilrettelæggelsen af den fremtidige ledelsesmæssige organisering, fastlægges i denne procesplan principperne for den afledte omstillingsproces. Procesplanen er udarbejdet ved også at trække på erfaringerne, der blev gjort i forbindelse med ny dagtilbudsstruktur i kommunen. Hvilke medarbejdere berøres af ny distriktsstruktur 1) I forbindelse med en eventuel ny distriktsstruktur skal der tages højde for flere typer af ansættelsesformer hos de berørte. Forandringerne skal gennemføres, således der på individuelt niveau tages højde for tjenestemands- eller funktionærretlige rettigheder og forpligtelser samt øvrige individuelle ansættelsesforhold 2) Der vil være behov for en proces i flere tempi, således en ny distriktsleder kommer på plads først og dermed også får indflydelse på, hvem der fx ansættes i et ledelsesteam af afdelingsledere. Tidsplan i den forbindelse udarbejdes kontinuerligt som en del af procesplanen. Processen skal sikre at lederne i den nye distriktsstruktur har de rette kompetencer. Desuden skal processen skabe forudsætninger for at de ledelsesmæssige ressourcer bliver udnyttet bedst mulig. Der kan i udvælgelsen af lederen og sammensætningen af ledelsesteamene anvendes kendte ansætteværktøjer, såsom: samtaler opgaveløsning/cases evt. profiltest Denne proces vil danne et samlet billede af de eksisterende ledere samt deres ønsker fremover. Særskilt skal der arbejdes med en kommunikationsstrategi og -plan, som sikrer, at medarbejderne er med i processen og er klar over, hvad der sker og hvad næste skridt i omstillingsprocessen er. Den 66

67 Kapitel 3 - Implementeringsplan kommunikationsstrategi og -plan skal udarbejdes i et samarbejde med de relevante centrale stabe i kommunen samt Center for Opvækst og Læring. Der vil i model 2 og 3 være tale om en ny distriktsstruktur og et udvidet decentralt budgetansvar. Det er væsentligt at den konkrete rekruttering på afdelingsniveau og pædagogisk ledelsesniveau, skal ske med distriktslederne som drivende og faglig kompetent kraft. Det skal være med til at sikre det bedst mulige kompetence i ledelsesteamet, hvor man bygger videre på eksisterende, decentral erfaring og viden. Dette skal også give ledelsen en god legitimitet i omstillingsprocessen med ny struktur. Distriktsledere rekrutteres først, og når denne rekruttering er tilvejebragt, rekrutteres de øvrige ledere i distriktet. Det er et afgørende princip for ledelse i skolevæsenet, at den pædagogiske ledelse skal være tæt på. Der skal tages store hensyn til, at medarbejdere, forældre og børn erfarer, at ledelsen er nærværende i fysisk såvel kulturel forstand. Med ny distriktsstruktur ændres der ikke på medarbejdernes daglige arbejdsopgaver. En forandring i det organisatoriske tilhørsforhold vil som udgangspunkt ikke ændre vilkårene i den enkelte medarbejders ansættelsesforhold. Samarbejdsudvalg I udarbejdelsen af en dækkende tids- og procesplan skal der nedsættes et samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra 1) Koncernledelsen 2) Tillidsrepræsentanter for skolelederne 3) Tillidsrepræsentant for institutionslederne 4) HR og Organisation 5) MED udvalg Samarbejdsudvalget sammensætter og nedsætter de fornødne ansættelsesudvalg. Samtidig drøftes og tilrettelægges en konkret ledelsesplan for alle nye distrikter. Udvalget koordinerer etaperne i den mulige omplaceringsproces i tæt samspil med distriktslederne, efterhånden som disse ledere tiltræder deres nye stilling. Samarbejdsudvalget understøtter den fornøden kommunikation til og drøftelse i MED-udvalg og generelt internt og eksternt med bistand fra Team Kommunikation. Samarbejdsudvalget vil også kunne afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Man kan tale om, at processen for at sammensætte ledelserne har to faser: 1. Fase Der ansættes distriktsledere i de nye distrikter. Det er afgørende for den efterfølgende proces, at disse ledere afklares tidligst muligt i forhold til indflydelse på den fremtidige distriktsopbygning. Der vil fastlægges en formel tiltræden for distriktslederne, samtidig med at distriktsleder er med til at løse funktioner, der relaterer sig til planlægningen af distriktsdannelsen. På den måde får den kommende distriktsleder en nøglerolle i prægningen af distriktets organisering. 2. Fase Når distriktslederen er fundet kan 2. fase gå i gang, og de øvrige ledere i distriktet kan udpeges/ansættes. Samarbejdsudvalget afgør om alle berørte lederniveauer kan søge disse stillinger (jævnfør principper og kriterier for processen, som man fastlægger inden ledelsessammensætningen går i gang). Stillingsopslag til øvrig ledelse i distrikterne udformes i et samarbejde mellem den kommende distriktsleder, koncernchef og samarbejdsudvalget. I øvrigt kan alle berørte ledere søge de opslåede stillinger som distriktsleder. Den enkelte berørte leder er således ikke begrænset til at søge stillinger i det distrikt, hvor, man på nuværende tidspunkt, er ansat. Stillingen som distriktsleder og afdelingsleder kræver som udgangspunkt en lærerfaglig baggrund. Dette er dog ikke et lovkrav. Ansættes der personer i sekretariatslignende funktioner (økonomi, HR, pædagogisk udviklingsarbejde) forventes ikke en lærerfaglig baggrund. Lykkedes det ikke at besætte en eller flere af de nye stillinger internt i kommunen, skal stillingen slås op eksternt. 67

68 Kapitel 3 - Implementeringsplan Pladsanvisningen Pladsanvisning til dagtilbud foregår ved, at forældrene elektronisk prioriterer op til tre institutioner. Man kan ønske plads i hele kommunen, der er ikke krav om at ønske inden for et bestemt område. Tilbud om plads sendes elektronisk og tilbuddet skal accepteres eller afvises elektronisk. Typisk har pladsanvisningen ingen kontakt til familierne, når de får opfyldt deres 1. prioritet. Familierne har først kontakt til pladsanvisning, hvis der anvises en anden plads end 1. prioriteten. Pladsanvisningen har et kvalitetsmål, som siger at mindst 75% af forældrene skal have opfyldt deres 1. prioritering om børnehaveplads. I første kvartal 2017 fik 100% deres børnehaveønske opfyldt. I 4. kvartal 2016 var det 94%, som fik deres ønske om børnehave opfyldt. Model 3 rummer etablering af 6 børnedistrikter, hvor der vil være frit valg i forhold til, hvilket distrikt man ønsker, og mulighed for at ønske mellem de vuggestuer og børnehaver, der ligger i distriktet. Ordningen med 6 børnedistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune, vil betyde at hvert enkelt distrikt vil blive meget stort, og det kan betyde at familierne kan opleve at få tilbudt plads langt fra deres bopæl. I Retningslinjer for optagelse i dagtilbud, er det beskrevet, at for at barnet kan skifte til en anden institution, skal det været begrundet, at barnet ikke trives i den anviste institution. Inden der kan gives tilladelse til plads i en anden institution skal ledelsen i institutionen og forældre have arbejdet på at få barnet til at trives, der hvor barnet er. Når familien har fået en plads, som de ikke har ønsket, er der ikke umiddelbart muligt at få en anden plads end det allerede tilbudte. 10. klasse 10. klasse er et tilbud til elever, der har opfyldt undervisningspligten. 10. klasse henvender sig til elever, som efter at have afsluttet grundskolen, har et yderligere behov for faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Jævnfør Undervisningsministeriet er der i 10. klasse fokus på, at eleven bliver parat til videre uddannelse. Nedenstående elementer er obligatoriske for undervisningen: En uges obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelse En række fag målrettet ungdomsuddannelserne En uddannelsesplan, som benyttes som værktøj til at vejlede eleven til fremtidig uddannelse Hvor tilbydes der 10. klasse Der er 2 folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune, som tilbyder 10. klasse. Det er Tingagerskolen i Ringe og Øhavsskolen, afdeling Svanen i Faaborg. Tingagerskolens distrikt Tingagerskolen er på 10. klassetrin distriktsskole for elever fra: Broskolen Carl Nielsen Skolen Espe Skole Nordagerskolen Tingagerskolen Tre Ege Skolen 68

69 Kapitel 3 - Implementeringsplan Øhavsskolens distrikt Øhavsskolen er på 10. klassetrin distriktsskole for elever fra: Brahesminde Skole Bøgebjergskolen Brobyskolerne Øhavsskolen EUD10 EUD10 er et målrettet tilbud til elever, der er motiverede for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på om en erhvervsuddannelse er det rette valg. EUD10 skal tilrettelægges som et helårsforløb for eleven, herunder er der 6 ugers obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelse og den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne. Derudover skal hele den valgfrie del af 10. klasse introducere til erhvervsuddannelserne. Specialtilbud Heldagsskolen Heden-Vantinge er et skoletilbud til de elever, som ikke længere kan gå i et alment tilbud. Målgruppen er børn med markante vanskeligheder inden for det socialt-følelsesmæssige felt, og børn som for en kort periode har behov for et mindre tilbud karakteriseret ved struktur, tæt voksenkontakt og et udvidet skole/hjem samarbejde. Målgruppen ændrer sig løbende. Problemstillingerne vil ændre sig for børnene og kompleksiteten vil ligeledes ændre sig, hvorfor dialog og samarbejde mellem alle kommunens specialtilbud er vigtig, så medarbejderne i specialtilbuddene får styrket deres kompetencer. På Heldagsskolen arbejder man mentaliserende og miljøterapeutisk og det betyder, at man er god til at skabe struktur og finde det miljø, som den enkelte elev kan udvikle sig og være tryg i. Friluftsklassen er et eksempel på, at særligt eleverne med lavt kognitivt niveau befinder sig bedre i dette miljø end et traditionelt skolemiljø. Det var en af hensigterne med Heldagsskolen, at skolen skulle danne ramme for et videnscenter for specialpædagogik. Denne intention er efterlevet, i det man har pædagogisk personale, som har fungeret som brobygger mellem det specialiserede og det almene område. Der er på denne måde sket en overlevering af barnet til den almene skole, så både barn, klasse og lærer/pædagog på skolen har været forberedt og løbende fået nye redskaber til at inkludere eleven, der tidligere gik på Heldagsskolen. Heldagsskolen kan rumme 42 børn fra 0.-9.klasse. Der er ikke SFO tilknyttet Heldagsskolen, så børn kan godt benytte deres distriktsskoles SFO. Der er 5-6 elever i hver klasse, og indskoling og mellemtrinnet har hver to klasser. 69

70 Kapitel 3 - Implementeringsplan Dagplejen I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ansat 136 dagplejere. Dagplejen er et alternativ til en vuggestueplads, da dagplejerne passer børnene i hjemlige omgivelser, hvor de fagligt og kompetent skaber små læringsmiljøer. I Dagplejen er der ro og rutiner, samtidig med at dagplejerne har fokus på, at møde barnet i dets nærmeste udvikling og trivsel. Dagplejerne kigger på barnets personlige, social, sproglige og motoriske udvikling, og læringstemaer er en integreret del af børnenes dagligdag. Dagplejerne lægger vægt på et aktivt udeliv samt deltager i barnets lege og har fokus på motorik. I forbindelse med indførelse af model 1-3 vil der ikke ske ændringer omkring Dagplejen. 70

71 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Kapitel 4 - Baggrundsinformation 71

72 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Folkeskolereformen Et fagligt løft til folkeskolen Den 7. juni 2013 besluttede en bred kreds i folketinget, at den danske folkeskole skal have et fagligt løft. Med en overordnet målsætning om at skabe en skole til fremtiden, hvor alle børn bliver udfordret og bliver dygtigere blev Folkeskolereformen lanceret. Med Folkeskolereformens elementer har eleverne fået en længere og mere varieret skoledag. En længere og mere varieret skoledag giver mere tid til læring: Tid til at fordybe sig i det, som motiverer og skaber læring for den enkelte elev - med mulighed for at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst imødekommer elevens behov. Tid til at anvende forskellige undervisningsformer, der motiverer og imødekommer alle elever - uanset hvad de kan og hvordan de lærer bedst. Tid til motion og bevægelse hver eneste dag Tid til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvor alle elever kan koncentrere sig om at blive bedre til det, de har svært ved og hvor dygtige elever med særlige talenter kan dyrke deres interesser, fordybe sig og blive endnu bedre. Tid til at skolen kan åbne sig for det omgivende samfund. Hermed oplever eleverne, hvordan deres læring i skolen kan bruges og giver mening i virkelighedens verden og de lærer, hvad det er for et samfund, de er en del af. Mere tid med dygtige lærere og pædagoger. Konkret betyder det: En længere skoledag: Skoledagen for de mindste elever slutter omkring klokken 14, for elever i 4. til 6. klasse omkring klokken og for elever i 7. til 9. klasse omkring klokken Flere timer til dansk og matematik fra klasse: Fordi de to kernefag er grundlæggende for at kunne lære andre fag. Fremmedsprog på tidligere klassetrin: Engelsk fra 1. klasse, 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra 5. klasse og mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag i 7. klasse - fordi fremmedsprogene er vigtige for at kunne begå sig i det globale samfund. Lektiehjælp og faglig fordybelse: Fordi der skal være tid til at få forklaret tingene en ekstra gang, til at få hjælp med lektierne og til at fordybe sig med de ting, der er særligt svære eller særligt spændende. Motion og bevægelse integreret i alle elevers skoledag - i gennemsnittet 45 minutter dagligt: Fordi det styrker elevernes motivation, læring og sundhed. Den åbne skole: Skolen samarbejder med aktører fra det lokale erhvervs- idræts- kultur og foreningsliv, hvilket skal bidrage til at skabe fagligt dygtige og livsduelige børn og unge med gode forudsætninger for at indgå aktivt i det omkringliggende samfund, som de er en del af. Nye fag håndværk og design samt madkundskab: Eleverne skal lære om sundhed og om mad fra jord til bord. Desuden skal de lære at udvikle en idé fra proces til færdigt produkt, for hermed at styrke deres innovative og kreative kompetencer. Herved skal skolen afspejle Danmark som et videns- og et produktionssamfund. Flere valgfag fra 7. klasse: Det er muligt at oprette nye valgfag. Valgfagsundervisningen kan ske allerede fra 7. klasse og er samtidig obligatorisk, fordi det er vigtigt, at de ældste elevers interesser og forudsætninger imødekommes, så eleverne motiveres til deres videre uddannelsesforløb. Det er væsentligt, at en tildelingsmodel i Faaborg-Midtfyn Kommune understøtter undervisningsforpligtigelsen på alle skoler og afdelinger. 72

73 Kapitel 4 - Baggrundsinformation I forbindelse med Folkeskolereformen blev der fastlagt nationale mål, som er suppleret med regionale og kommunale mål. De nationale mål og måltal er et centralt udgangspunkt for skolernes opfølgende arbejde med at udvikle elevernes faglige niveau og de er retningsgivende for Kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Mål for folkeskolereformen Nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever præstere på et fagligt niveau svarende til årgangen over - for eksempel skal elever i 8. klasse over en årrække kunne det samme, som 9. klasses elever kan i dag. Mål for kompetencedækning: Kompetencedækning inden for lærernes undervisningsfag skal i perioden stige fra %. I 2018 drøftes det, hvorvidt målet skal hæves til 95 %, under hensyntagen til planlægningsmæssige muligheder og rammer. Andre mål Sideløbende med folkeskolens måltal er der fastsat andre mål, som kommunen er forpligtet på at følge op på. Inklusionsmål: Andelen af elever, som præsterer under karakteren 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve reduceres årligt over perioden Elevernes trivsel fastholdes i realiseringen af folkeskolereformens faglige mål. Mål for EUD-reformen: At andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse skal øges. Mål for ungdomsuddannelse: 95 % af en ungdomsårgang, som afslutter afgangsprøve i 2015 skal fremover gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. 73

74 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Regionale og kommunale målsætninger I forlængelse af ovenstående nationale mål er der fastsat regionale og kommunale mål, som kommunen forpligter sig på. Regionale målsætninger: 25% af de unge skal vælge en EUD-retning efter enten 9. eller 10. klasse Andelen af unge, som vælger en sciencelinje på ungdomsuddannelsen, skal stige med 20% fra nuværende niveau. Kommunale målsætninger og pejlemærker: Drengene skal klare sig bedre til afgangsprøverne Forældrene skal opleve sig mere inddraget i sit barns hverdag Skolelederen skal have et større handle- og ledelsesrum samt i højere grad praktisere pædagogisk ledelse på skolen I forhold til alle de nævnte målsætninger findes der underordnede mål og læseplaner for de enkelte fag, som omfatter trinmål, slutmål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. Udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumentet Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune er resultatet af en styregruppes arbejde, og det blev sendt i høring hos relevante parter samt godkendt i kommunalbestyrelsen i november Styregruppen bestod af en bred sammensat gruppe af relevante interessenter og aktører omkring den åbne skole. Styregruppen fik til opgave at beskrive Folkeskolereformens udmøntning i Faaborg-Midtfyn Kommune, Dokumentet præciserer, hvad Faaborg-Midtfyn Kommune vil kendes på i forhold til udmøntningen af folkeskolereformen, og hvad det mere konkret betyder i praksis. Ligeledes er dokumentet de enkelte skolers grundlag for at beskrive deres lokale udmøntning af folkeskolereformen. Dokumentet behandler nogle områder med følgende overskrifter: Stærkere fokus på elevernes læring Flere undervisningstimer og en anden skoledag Ledelsesopgaven Rammer og mål for samarbejdet mellem skolens forskellige aktører Tilliden til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Tilsyn og evaluering af undervisningens effekt Opfølgning på målene Center for Opvækst og Læring arbejder med et koncept for at udvikle, udfordre og understøtte skolerne og dagtilbuddene. Konceptet indeholder bl.a. Kvalitets- og fokussamtaler på 0 18 års området med de enkelte dagtilbud og skoler. Løbende screening af udvalgte data på dagtilbuds- og skoleområdet, som kan give anledning til individuelle handleplaner for dagtilbud og skoler. Tilsynsrapporter på Dagtilbudsområdet og kvalitetsrapporten på skoleområdet, hvor der er særlig fokus på om nationale måltal nås og den enkelte skoles undervisningseffekt og progression. 74

75 Kapitel 4 - Baggrundsinformation 21st Century Learning Skills Under udarbejdelsen af Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune og den seneste arbejdsproces med Fremtidens skole i Faaborg-Midtfyn Kommune har politikerne været optagede af at udvide de nuværende mål med en ny type måltal og -redskaber, som sigter mod børn og unges kompetencer til fremtidens samfund. Opmærksomheden har været rettet mod 21st Century Learning Skills, på dansk oversat til det 21. århundredes kompetencer, som siden årtusindskiftet har spillet en stadig større rolle i den uddannelsespolitiske debat. Det skyldes ikke mindst, at en række interesseorganisationer, herunder OECD og sammenslutningen Partnership for 21st Century Learning (P21), har peget på en generel styrkelse af nogle særlige kompetencer som et nødvendigt fundament for ethvert samfund. I diskussionen om 21st Century Learning Skills rejses spørgsmålet om, hvilke kompetencer, som er afgørende og nødvendige at beherske og som i stigende grad bliver efterspurgt i et globaliseret, digitaliseret samfund under hastigt stigende forandring og udvikling. Der er opstillet en liste af centrale kompetencer, som skolen bør have fokus på, at eleverne udvikler: 1. Kollaboration 2. Problemløsning og innovation 3. Videnskonstruktion 4. Kompetent kommunikation 5. Selvevaluering 6. It og læring For at gøre ambitionen om udvikling af kompetencerne operationel for planlægningen af undervisningen er der udviklet elevnøgler til lærerne, som viser, hvad elever skal kunne trin for trin i progressionen frem imod at være kompetent. (Se: 21Skills.dk med disse elevnøgler.) Hvis det politisk besluttes at arbejde videre med 21st Learning Skills i Faaborg-Midtfyn Kommune, vil opsatte mål for kompetencerne blive inddraget og opfulgt i et fremtidigt kvalitets- og tilsynskoncept for folkeskolerne. Undervisningsforpligtigelsen I folkeskoleloven er det bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår. Tilstedeværelse på skolen: Elever i børnehaveklassen og klasse skal mindst have 1200 timer i løbet af et skoleår, inklusive pauser. Elever i klasse skal mindst have 1320 timer i løbet af et skoleår inkl. pauser. I klasse skal eleverne have 1400 timer i løbet af et skoleår. Der er for de ældste elever tale om et fast timetal, og eleverne må derfor hverken have flere eller færre timer på et skoleår end de 1400 timer. De nævnte timetal omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen; undervisning i fagene, understøttende undervisning og pauser. Gennemsnitlig fordeling af timer: Et skoleår på 40 uger (200 dage), som er det mest almindelige, medfører følgende gennemsnitlige fordeling af timer: mindst 30 timer i børnehaveklassen - 3. klasse inkl. pauser mindst 33 timer for klasse inkl. pauser 35 timer for klasse inkl. pauser. 75

76 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Øvre grænse: Der er en øvre grænse for undervisningstidens samlede varighed på et skoleår er 1400 timer. Det kan dog blandt andet overstiges for elever, der vælger mere end et valgfag, og elever der modtager supplerende undervisning. Intention Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl for de mindste elever, ca. kl for de mellemste elever og kl for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. Det giver mulighed for, at eleverne fortsat kan deltage i fritidsaktiviteter efter skole, have et fritidsjob og have et aktivt liv sammen med familie og venner. Op til kommunerne Det er op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges og kommunerne beslutter hvor mange og hvor lange skoledage, elever skal have. Kommunerne kan således for eksempel vælge at operere med flere skoledage end normalt, hvorved dagene kan blive lidt kortere. Konfirmationsforberedelse Konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i mellem cirka kl og Det vil sige, at skolerne skal gøre plads i skemaet for de klasser, der kan modtage konfirmationsforberedelse (7. eller 8. klassetrin). Kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Præsterne kan dog selv beslutte helt eller delvist at placere konfirmationsforberedelsen uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i. Afkortning af skoledagens længde I forbindelse med reformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling i helt særlige tilfælde. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det fx vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Kommunalbestyrelsen har beføjelse til at godkende skoledagens længde Godkendelse gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning for den enkelte klasse. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til Center for Opvækst og Læring eller til den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen). Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sin beføjelse eller ej, spiller skolebestyrelsen en vigtig rolle, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. 76

77 Kapitel 4 - Baggrundsinformation I Faaborg-Midtfyn kommune er denne kompetence uddelegeret til koncernchefen for Opvækst og Læring. Skolebestyrelsens opgaver Skolebestyrelsen skal altid afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, hvilket indebærer et tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning, også bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen. 77

78 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Timetalsfordeling for fagene i folkeskolen 78

79 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Styringsgrundlag i folkeskolen Kommunalbestyrelsens styringsmuligheder Jf. 40 og 41 i Folkeskoleloven er driften af Folkeskolen en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen træffer enhver beslutning om kommunens samlede skolevæsen og om den enkelte skole. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at de børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, kan være sikre på at få gratis undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsens beføjelser Kommunalbestyrelsens kompetence begrænses kun af de beføjelser, som folkeskoleloven giver skolebestyrelsen og skolens leder. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed og træffer beslutning om: bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler skolestruktur: Antal skoler, klassetrin på de enkelte skoler, specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordninger suspension af det frie skolevalg i ganske særlige tilfælde kommunens inddeling i skoledistrikter antallet af skoledage, skoledagens længde, elevernes undervisningstimetal, rammer for klassedannelse og specialundervisning generelle retningslinjer for skolernes samarbejde med lokalsamfundet, tilbud om undervisning til voksne og kulturaktiviteter frivillige madordninger. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvist delegere sine beføjelser til skolebestyrelserne. Det gælder dog ikke for: de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen de beslutninger, der er nævnt ovenfor. Kommunalbestyrelsens andre opgaver er blandt andet at: fastsætte en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen godkende skolernes læseplaner (anvendes ikke i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen anvender de centralt fastlagte læseplaner) udarbejde kvalitetsrapporter, der beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau ansætte og afskedige ledere, lærere og pædagoger fastsætte og offentliggøre en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne. Skoleledelsens styringsmuligheder Skolens ledelse består af en skolebestyrelse, hvis kompetencer fremgår af folkeskolelovens 44 og skolelederen. Hver selvstændig skole har en skolebestyrelse og en skoleleder. Skolelederen I folkeskolelovens 45 er skolelederens beføjelser beskrevet. Skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Skolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Skolens leder er leder af skolens personale og har ansvaret for arbejdets fordeling. Skoleledere skal følge de principper, som skolebestyrelsen har fastlagt. 79

80 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Skolelederen træffer alle konkrete afgørelser, der vedrører skolens personale og elever. Skolens daglige ledelse omfatter på mange skoler desuden en viceskoleinspektør, der har souschefbeføjelser (stedfortræder). Skolens ledelsesteam kan desuden omfatte afdelingsledere, der under ansvar over for skolens leder, har den daglige ledelse af en afdeling af skolen. Skolelederens selvstændige beføjelser er blevet styrket gennem en række lovændringer i de senere år. De konkrete beslutninger vedrørende skolens elever er skolelederens selvstændige kompetence, og lederens beslutninger kan ikke ankes til anden instans. Skolelederen indgår som udgangspunkt i et almindeligt over-/underordnelsesforhold i den kommunale organisation, dvs. at kommunalbestyrelsen kan give tjenestebefalinger til skolelederen som til alle andre ansatte. Når skolelederen træffer konkrete beslutninger vedrørende skolens elever, udøver lederen denne beføjelse som en selvstændig kompetence. Dette indebærer, at disse beslutninger ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, dvs. kommunalbestyrelsen kan ikke ændre sådanne beslutninger, hverken på eget initiativ eller i en prøvelsessituation, eller i øvrigt give konkrete tjenestebefalinger herom. Skolebestyrelsen kan vedtage principper omkring disse områder, som lederen skal følge. Det kan eksempelvis være principper om betingelserne for flytning af en elev til en anden skole. Skolebestyrelsen Alle folkeskoler i Danmark skal have en skolebestyrelse. Skolebestyrelsens sammensætning kan variere fra skole til skole, men folkeskoleloven angiver, at forældrene altid skal have flertal. Kommunen kan beslutte om den enkelte skole for eksempel skal have foreningslivet repræsenteret i bestyrelsen. Regler for bestyrelsen: Formanden for bestyrelsen skal være en forælder. Forældrene i skolebestyrelsen vælges af og blandt forældrene på skolen og repræsenterer dermed alle forældre i skolebestyrelsen. Medlemmer af skolebestyrelsen arbejder sammen med medarbejder- og elevrepræsentanter. Skolens ledelse er sekretær for bestyrelsen. Som forældrerepræsentant bliver man valgt for 4 år. Skolebestyrelsen er ifølge folkeskoleloven en del af skolens overordnede ledelse, ligesom skolebestyrelsen er et selvstændigt forvaltningsorgan. Det betyder blandt andet, at så længe skolebestyrelsen arbejder inden for rammerne af Folkeskoleloven og den kommunale styrelsesvedtægt, kan ingen ændre bestyrelsens beslutninger eller vedtagne principper. Skolebestyrelsen er et lukket forum. Man må fortælle, hvad man selv har sagt, men man må ikke videregive fortrolige eller private oplysninger uden for mødet. Elevrepræsentanterne må dog ikke være tilstede, hvis bestyrelsen drøfter personspørgsmål. Det er kun forældre-, lærer- og elevrepræsentanter i skolebestyrelsen, der har stemmeret. Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven og kommunens styrelsesvedtægt. Skolebestyrelsen har en række pålagte opgaver ifølge folkeskoleloven og skal gennem principper sætte retning for skolen virksomhed. 80

81 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Her kan nævnes principper om: Skolens værdier Elevernes trivsel, herunder: o Ordensregler, o Antimobbestrategi og o Undervisningsmiljø Samarbejdet mellem hjem og skole, herunder bl.a.: o Forældremøder o Skole/hjem-samtaler o Information til forældrene om hvordan deres barn klarer sig i skolen, både fagligt og socialt (elevplaner) o Brug af holddannelse o Arbejdets fordeling mellem lærerne o mv. Skolebestyrelsen skal også godkende skolens budget, der skal understøtte bestyrelsens principper og ønsker. Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed. Det gøres gennem redegørelser fra skolens leder på skolebestyrelsesmøderne og tilsynet omfatter bl.a.: o Kvalitet i undervisningen o Elevernes trivsel o Skolens arbejde ud fra skolebestyrelsens fastsatte principper o mv. Hvad er skolebestyrelsens arbejde udvidet med i forbindelse med folkeskolereformen? Med folkeskolereformen, som trådte i kraft 1. august 2014, blev der indført en lang række områder som skolebestyrelsen skal eller kan arbejde videre med og sætte rammer for: 45 minutters bevægelse hver dag Café med tid til fordybelse og lektiehjælp Samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne Samarbejde med foreninger, kultur- og erhvervsliv Nye retningslinjer for elevplaner/elevfeedback Udskolingslinjer eller toning af udskolingsklasser mv. Skolebestyrelsen samarbejder med kommunalbestyrelsen og kommunens udvalg for skolerne på en række områder. Blandt andet skal skolebestyrelsen høres eller afgive udtalelse inden kommunalbestyrelsen kan vedtage endelige beslutninger. Det kan blandt andet handle om styrelsesvedtægten, der indeholder alle de rammer som vedrører skolestrukturen i kommunen, f.eks.: Ændring af skoledistrikter Fælles ledelse af flere skoler eller institutioner Rullende skolestart Kommunens kvalitetsrapport og handlingsplan for skolerne Skolebestyrelsens sammensætning Ansættelse af ledere, lærere og pædagoger på skolen Fravigelse af regler om den understøttende undervisning med henblik på to-lærer ordninger mv. 81

82 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Hvem kan vælges til skolebestyrelsen? Alle forældre, der har indskrevet barn på skolen, kan stille op som kandidat til skolebestyrelsesvalget, også selvom barnet ikke er startet i skolen endnu. Der er dog nogle retningslinjer i forhold til forældremyndighed, hvis man arbejder på skolen mv. Skolelederen kan oplyse om dette og det fremgår at Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Styrelsesvedtægten Jf. 41 i Folkeskoleloven fastsætter Kommunalbestyrelsen, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten supplerer folkeskoleloven, de tilhørende bekendtgørelser, Kommunalbestyrelsens politiske beslutninger og mål og rammer for kommunens skolevæsen. I vedtægten fastsætter Kommunalbestyrelsen de nærmere retningslinjer for styrelsen af kommunens skolevæsen og i et bilag optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet om for eksempel skolestruktur. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om: Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen De beføjelser, som kommunalbestyrelsen evt. har delegeret til skolebestyrelserne i medfør af folkeskolelovens 40, stk. 5 Fremgangsmåden ved valg af mindst 2 medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen Sammensætningen af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen I et bilag til vedtægten: Optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. folkeskolelovens 40, stk. 2 Bilaget skal indeholde en fortegnelse over alle de spørgsmål, som kommunalbestyrelsen har taget stilling til om det kommunale folkeskole-væsen som helhed og om de enkelte skoler. Bilaget skal blandt andet indeholde oplysning om kommunalbestyrelsens beslutning om: Antal skoler Kommunens inddeling i skoledistrikter Skolernes omfang: Klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand Undervisning i fritiden Skolefritidsordninger De mål og rammer, som kommunalbestyrelsen ønsker at lægge for skolebestyrelsens beslutninger Alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte skoler. Det kan for eksempel være henvisning til undervisning på andre skoler, indskrivning/optagelse af elever, ferieplan og læseplan. Denne liste er ikke udtømmende. Det betyder, at styrelsesvedtægten kan indeholde bestemmelser om andre forhold. Det kan for eksempel være om der skal udpeges repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger og skolebestyrelsens beføjelser og forretningsorden. 82

83 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Skolevalg Alle børn er, i kraft af deres bopæl eller opholdssted, tilknyttet en bestemt distriktsskole. Som udgangspunkt har de derfor ubetinget ret til optagelse på den pågældende skole/skoledistrikt. Men forældrene kan frit vælge en anden skole. Barnet har samtidig ret til at blive optaget i skolens fritidsordning, hvis der er etableret en sådan, og der er plads. Særlige forhold Kommunen kan henvise barnet til en anden skole eller et andet undervisningstilbud: Hvis barnets udvikling kræver særlige hensyn eller støtte, der ikke kan gives på distriktskolen. Det kan for eksempel være, hvis barnet skal tilbydes specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Hvis en elev har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det er pædagogisk påkrævet at henvise eleven. Frit skolevalg Hvis forældrene ikke ønsker, at deres barn skal gå på distriktsskolen, kan de søge om plads på en anden skole efter eget valg. Det kan enten være i forældrenes egen kommune eller i en anden kommune. Men barnet kan kun optages på den valgte skole, hvis der er plads, og hvis skolen har et relevant undervisningstilbud til eleven. Hvis barnet får plads på den valgte skole, får det også ret til at blive optaget i skolefritidsordningen, hvis der er sådan en, og hvis den har plads. Kommunens befordringsforpligtelse Skolebørn har ret til befordring mellem skolen og hjemmet eller tæt på hjemmet afhængig af, hvilket klassetrin de går på, og hvor langt de bor fra skolen. Hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet, skal kommunen også sørge for befordring. Syge og invaliderede elever har ret til befordring til og fra skole uanset skolevejens længde. Kommunen kan for eksempel opfylde sin befordringsforpligtelse ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre elevernes udgifter til egen befordring. Befordring og frit skolevalg Hvis forældrene benytter sig af det frie skolevalg, betyder det, at barnet ikke har krav på fri befordring. Hverken hvis den valgte skole ligger i egen kommune eller i en anden. Kommunalbestyrelsen kan dog selv vælge at yde helt eller delvis fri befordring for eksempel for at understøtte det frie skolevalg. For syge og invaliderede, som benytter det frie skolevalg, skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde, hvis eleven gik på sin distriktsskole, eller hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret. Det frie skolevalgs muligheder Kommunen har pligt til at stille vederlagsfri undervisning til rådighed i folkeskolen. Forældre til børn i den undervisningspligtige alder kan frit vælge et andet undervisningstilbud, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen kan for eksempel foregå på en friskole eller privat grundskole eller ved hjemmeundervisning. 83

84 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Inden for folkeskolen har forældre endvidere krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole. For elever med særlige behov, for eksempel for specialundervisning, sprogstøtte eller optagelse i modtagelsesklasse, er det endvidere en forudsætning, at den valgte skole har et relevant tilbud i forhold til barnets særlige behov og at der er plads i tilbuddet på skolen. Skolen har ikke plads til alle ansøgere fra andre distrikter Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den skolekapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler. Sådanne retningslinjer skal bygge på objektive kriterier som f.eks. afstands- og søskendekriterier mv. Ud fra retningslinjerne træffes der afgørelse om, i hvilken prioriteret rækkefølge eleverne optages på den ønskede skole. Jf. styrelsesvedtægten i Faaborg-Midtfyn gælder følgende regler ved skolevalg i kommunen: Optagelseskriterierne skal bruges, hvis der er flere ansøgere fra andre skoledistrikter, end de vedtagne retningslinjer for skolernes kapacitet muliggør at optage. Alle elever bosiddende i skoledistriktet optages. Er der færre end 24 distriktelever i klassen, kan der optages elever, som ikke er bosiddende i distriktet. Disse elever optages efter følgende prioritering: Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune optages før elever fra andre kommuner. Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune med søskende på den ønskede skole optages før elever uden søskende på skolen. Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune, og som har gået i dagtilbuddet i landsbyordningen, optages før andre elever uden for distriktet bortset fra elever med søskende på skolen. For skoler med 1 og 2 spor skal der være 4 ledige pladser, i hver klasse, til elever, som eventuelt flytter til distriktet. For skoler med 3 spor, skal der være 4 ledige pladser, i hver af de 2 første klasser, til elever, som eventuelt flytter til distriktet samt 3 ledige pladser i den sidste klasse. For skoler med 4 spor eller mere, skal der være 4 ledige pladser, i hver af de 2 første klasser, til elever, som eventuelt flytter til distriktet samt 3 ledige pladser i den tredje klasse og 2 ledige pladser i de efterfølgende. Ved behov for yderligere prioritering, trækkes der lod. Frit skolevalg for specialundervisningselever efter reglerne om frit skolevalg Hvis forældrene ikke ønsker at benytte det specialundervisningstilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til, har forældrene mulighed for at vælge et andet specialundervisningstilbud i bopælskommunen eller i en anden kommune, som svarer til det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Forældrene kan ikke vælge et specialundervisningstilbud, som er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Forældrene vil godt kunne vælge et specialundervisningstilbud, som er mindre vidtgående, end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Det er en forudsætning, at der er plads på den ønskede skole, og at den ønskede skole har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev. Suspension af det frie skolevalg delegeret til skolelederen Stillingtagen vedrørende suspension af det frie skolevalg for konkrete klasser eller evt. klassetrin kan delegeres til skolelederen. Det er kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, om der kan suspenderes fra det frie skolevalg i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne delegere stillingtagen vedrørende konkrete klasser eller evt. klassetrin til forvaltningen. 84

85 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Suspension af det frie skolevalg sker for en konkret klasse eller en konkret klassetrin på baggrund af en vurdering af klassens sårbarhed og behov for beskyttelse. Der kan ikke ske afvisning af elever afhængig af den enkelte elevs forudsætninger eller lignende. Afvisning af en elev forudsætter, at der forinden er truffet beslutning om suspension for den pågældende klasse eller det pågældende klassetrin. Undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i folkeskolen Jf. 32 i Folkeskoleloven er ethvert barn, der bor her i landet, omfattet af undervisningspligtigt efter reglerne i 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Og ifølge 34 indtræder undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. 33, stk Barnet har dog ret til at tage 10. klasse, og her kan barnet starte, hvis vedkommende ikke er fyldt 18 år. Hvis barnet fylder 18 år i løbet af 10. klasse, må barnet gøre 10. skoleåret færdig. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave. Elevdemokrati Elevdemokrati på skolerne er et sammensat elevråd, som skal varetage skolens elevers interesse. Elevrådet skal sikre, at skolens elevers holdninger og interesser bliver repræsenteret i skolebestyrelsen og over for skoleledelsen. Jævnfør 46 i folkeskoleloven skal elevrådet og skoleledelse varetage følgende opgaver: Elevrådet varetager, gennem samarbejde med skoleledelse og skolens personale, elevernes fælles interesse på skolen Skolelederen skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis ikke eleverne selv tager initiativ hertil Etablering af elevråd på skolen Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet. Der afholdes valg hvert år inden udgangen af oktober Elevrådet udpeger selv sin formand Elevrådets vedtægter skal som minimum indeholde: o Elevrådet størrelse o Valgperiodens længde o Hvornår og hvordan elevrådets medlemmer og suppleanter vælges o Hvordan skolens forskellige klassetrin er repræsenteret i elevrådet o Elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse o Fremgangsmåde ved vedtægtsændringer o Om der skal fastsættes forretningsorden o Årlig generalforsamling for elevrådet, hvor skolens elever har adgang med stemmeret. o Hvordan et eventuelt afdelings elevråd skal organiseres 85

86 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Skoleledelsen kan inden for kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger anvende en del af skolens samlede bevilling som et årligt tilskud til elevrådsarbejdet. Derudover skal skolelederen stille faciliteter til rådighed ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder. Skoledistrikter og landsbyordninger Til hver skole, som kan bestå af flere afdelinger, er der tilknyttet et skoledistrikt. Forældre har ret til at få deres børn optaget på en skole eller afdeling, som ligger i det distrikt, hvor man bor. Distriktsinddelingen er en del af den kommunale skolestruktur og skal derfor fremgå af bilaget i skolestyrelsesvedtægten. Et skoledistrikt kan i visse tilfælde på en skole variere for de enkelte klassetrin og bestå af geografisk adskilte områder. Skoledistriktsgrænser kan ved forventet udsving i børnetallet årligt reguleres af kommunalbestyrelsen før indskrivningen af nye børn; efter offentliggørelse af det pågældende års indskrivningsregler er de dog bindende. Hvis en skole har flere afdelinger, som er del af et samlet skoledistrikt, så er det op til skolelederen at beslutte, hvilken afdeling det enkelte barn skal gå på, hvis ikke kommunalbestyrelsen kan opstille principper for, hvordan børnene skal fordeles på afdelingerne inden for distriktet. Der kan under visse betingelser oprettes landsbyordninger, hvor skole og dagtilbud ledes sammen. Og dette kan gøres på to måder; enten ved at oprette landsbyordningen efter Folkeskolelovens 24a., som alle landsbyordningerne er i Faaborg-Midtfyn Kommune, eller 55, stk. 1, 2. pkt, hvor dagtilbuddet bliver oprettet under reglerne for SFO. Oprettelsen af en landsbyordning kan ske ved, at der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem, som er oprettet i henhold til dagtilbudsloven. Kommunalbestyrelsen kan for små skoler og små afdelinger på max 300 elever, jf. 55, stk. 1, 2. pkt. og 24a beslutte, at en folkeskole og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse. Det er Kommunalbestyrelsen, som træffer beslutningen om oprettelse af en landsbyordning efter høring hos skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. I den fælles bestyrelse skal der være repræsentanter for: 1) Forældre til børn i folkeskolen. 2) Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet. 3) Medarbejdere ved folkeskolen. 4) Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet. 5) Elever valgt af og blandt folkeskolens elever. Folkeskolelovens 43, stk. 1 og 3 handler om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen, og disse anvendes ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelsen for landsbyordningen. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet til den fælles bestyrelse. Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der ifølge folkeskoleloven og dagtilbudsloven, varetages af henholdsvis af skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. 86

87 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Bevillingsregler Ressourcerne til dagtilbud, SFO og folkeskole er helt adskilte ressourcer og må ikke sammenblandes. Det skyldes forskellige lovgivningsmæssige områder dertil at der er forældrebetaling tilknyttet henholdsvis dagtilbud og skole. Til gengæld er det gratis at gå i folkeskole. Det kommunale budget- og regnskabssystem omfatter et sæt af regler vedrørende formen for kommunernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab m.v. Reglerne er fastsat af økonomi- og indenrigsministeren med hjemmel i den kommunale styrelseslovs 46 og 57. Budget- og regnskabssystemet omfatter to hoveddele. Dels en autoriseret kontoplan med tilhørende konteringsregler, og dels et sæt af form- og procedurekrav vedrørende budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaflæggelse m.v. Gennem kontoplanens inddeling i hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner sker der en gradvis specifikation af de kommunale udgifter og indtægter efter deres formål. Registreringen i budget- og regnskabssystemet skal så vidt muligt bero på konstaterbare forhold, med mindre konteringsreglerne specifikt foreskriver en beregningsmæssig fordeling af udgifter eller indtægter. Såvel kontoplanen som konteringsreglerne er bindende for kommunerne. Tabel 1.5.1: Udvalgte aktivitetsområder i hovedfunktioner og funktioner Aktivitetsområde Hovedkonto Hovedfunktion Folkeskolen Dagtilbud Der sker yderligere opdeling på formålsbestemte aktiviteter. Hovedfunktionen folkeskolen (3.22) er fx inddelt i funktioner der indkredser aktiviteterne til SFO. Det betyder at lønudgifter til pædagoger, der både indgår i undervisningen i folkeskolen og i bemandingen i SFO, skal opdeles således, at budgettet og regnskabet for såvel folkeskolen (funktion ) og SFO (funktion ) afspejler den faktiske fordeling af ressourceforbruget mellem folkeskolen og SFO. Ved evt. anvendelse af fordelingsnøgle skal denne kunne dokumenteres. Dette tjener blandt andet det formål, at der kan beregnes retvisende forældrebetalingstakster for SFO. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. På dagtilbudsområdet er der forældrebetaling, der beregnes på baggrund af det vedtagne budget. I dagtilbudsloven er der fastsat et loft for, at forældrebetalingen højst må udgøre 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter fraregnet ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. I budget 2017 udgør forældrebetalingen 25 pct. af de budgetterede bruttoudgifter. Kommunalbestyrelsen må opkræve betaling af forældre til børn der er optaget i SFO. Her er der dog ikke fastsat et loft for forældrebetalingen. I budget 2017 udgør forældrebetalingstaksten 60 pct. af de budgetterede bruttoudgifter. 87

88 Kapitel 4 - Baggrundsinformation For at sikre en generel åbenhed og information om de kommunale takster, der gælder over for borgerne, skal der udarbejdes en takstoversigt til budgettet. Det er obligatorisk at udarbejde en takstoversigt både til budgetforslaget og til det vedtagne budget. Fremtidens ledelseskompetencer Skoleledelsen har stor betydning for elevernes læring og trivsel. Samtidig er det vigtigt, at Center for Opvækst og Læring understøtter skoleledelsen, så skolen kan ledes med fokus på elevernes læring og trivsel. Et tæt samarbejde mellem Opvækst og Læring og skoleledelse kendetegnes ved at begge instanser besidder kompetencer inden for de syv ledelsesfelter (Undervisningsministeriet (UVM), Ledelse af den nye folkeskole, 2015). De syv ledelsesfelter De syv ledelsesfelter vil kort blive beskrevet i nedenstående. For yderligere uddybning kan der læses i rapporten Ledelse af den nye folkeskole udarbejdet af Undervisningsministeriet sammen med forskningsenheder, EVA og KORA. Ledelse af læringsmiljøer Skolens organisering og aktiviteter skal tage udgangspunkt i elevernes læring og trivsel. Skolen skal sammen med Center for Opvækst og Læring have en klar vision, mål og handleplan for den enkelte skoles udvikling med et fokus på den enkeltes elevs læring og trivsel. Det betyder blandt andet at der skal være en kultur og praksis, hvor der er høje forventninger til elevernes læring og trivsel. Samtidig er skoleledelsen tæt på kerneopgaven og sikrer rammen for en varieret og motiverende skoledag. Opvækst og Læring skal være med til at opbygge gode styrings-, kvalitets og incitamentsstrukturer, som sikrer skoleledelsen den nødvendige støtte i de strategiske overvejelser og beslutninger. Ledelse af strategi og forandringsprocesser Skoleledelsen skal udarbejde en vision og strategiske målsætninger for skolens pædagogiske arbejde og resultater ud fra nationale og kommunale målsætninger. Derudover skal rammerne fastsættes af skolebestyrelsen. Vision og målsætninger skal tage udgangspunkt i skolens potentiale, udfordringer samt udviklings- og forandringsbehov. Udvikling af vision og målsætninger skal ske i tæt samarbejde med skolebestyrelsen. Det er helt centralt at der skabes opbakning og ejerskab blandt skolens medarbejdere for at sikre indfrielse af skolens vision og målsætninger. Dette kræver at skoleledelsen med støtte fra administrationen i Opvækst og Læring formår at skabe forståelse blandt skolens personale, således at alle forstår de strategiske målsætninger og hvilken betydning det har for det pædagogiske arbejde på skolen. Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Undervisningen skal foregå på den bedst tilgængelige viden og baseres på relevante data og resultater fra undervisningen. Dette er centralt for at sikre det størst mulige læringsudbytte for eleverne. Forskning viser, at de skoler hvor skolelederen følger op på elevernes resultater, klarer eleverne sig signifikant bedre end skoler, der ikke gør dette. (UVM, Ledelse af den nye folkeskole, 2015). Skoleledelsen skal derfor kontinuerligt fremme og understøtte en stærk evalueringspraksis og feedbackkultur, mens administrationen 88

89 Kapitel 4 - Baggrundsinformation i Opvækst og Læring skal fremme og understøtte en faglig dialog mellem skole og administrationen i Opvækst og Læring. Der bør udarbejdes en handleplan og gennemføres relevant opfølgning herpå, blandt andet ved observation, supervision, faglig sparring og feedback. Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling Skolens pædagogiske personale er en vigtig faktor for elevernes læring og trivsel. Skoleledelsen skal sammen med administrationen i Opvækst og Læring sikre at skolens medarbejdere har de relevante fagdidaktiske kompetencer, og sikre at skolen kan fungere som et lærende arbejdsfællesskab med fokus på mål og resultater. Det er afgørende for udvikling af skoler og pædagogisk praksis, at der er en formel og uformel kompetenceudvikling. Dette betyder at ledelsen sætter direkte fokus på elevernes læring i den pædagogiske udvikling, undervisningssupervision med videre. Skoleledelsen skal foretage en strategisk analyse af skolens kapacitets- og kompetenceudviklingsbehov inden der igangsættes strategisk kompetenceudvikling af skolens medarbejdere. Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde Påvirkning af elevernes læring og trivsel sker primært gennem det pædagogiske personale, det er derfor vigtigt at administrationen i Opvækst og Læring sammen med skoleledelsen rammesætter det fagprofessionelle samarbejde også på tværs af professioner. Dette gælder både for fagenes indhold og til personalets pædagogiske og didaktiske praksis. Et centralt element i ledelsen af det fag- og tværprofessionelle samarbejde er at skoleledelsen understøtter teamarbejdet, herunder sparring om undervisningspraksis og anvendelse af supervision i undervisningen. Administrationen i Opvækst og Læring skal understøtte skoleledelsen blandt andet ved etablering af professionelle videndelingsnetværk og sikre de organisatoriske betingelser for fagprofessionelle læringsfællesskaber i kommunen. Ledelse af trivsel, motivation og engagement Opbakning fra det pædagogiske personale er essentiel, når skoleledelse og administrationen i Opvækst og Læring gennemfører tiltag, med henblik på at skabe de optimale rammer for både elevernes og det pædagogiske personales læring, trivsel, motivation og fortsatte udvikling. Læringscentreret skoleledelse handler om at lede med fokus på trivsel, motivation samt engagement blandt elever, skolens personale og ledere på en produktiv, balanceret og etisk forsvarlig måde. Forskning viser at lærernes motivation er en væsentlig faktor for elevernes resultater. Derudover viser forskningen at elevernes trivsel og læring hænger naturligt sammen (UVM, Ledelse af den ny folkeskole, 2015). Det er vigtigt at skoleledelse og administrationen i Opvækst og Læring har fokus på, at skabe optimale organisatoriske betingelser særligt ved forandringer, og dermed involvere og indgå i dialog med det pædagogiske personale, elever og forældre. Ledelse af den åbne skole Skoleledelsen skal blandt andet analysere, hvilke behov og potentialer der kan være ved at inddrage eksterne faglige miljøer til elevernes læring og trivsel. Administrationen i Opvækst og Læring skal skabe de rigtige forudsætninger og incitamenter til, at lokalsamfundet indgår i skolen. Den åbne skole skal sørge for at ungdoms- og musikskoler, foreninger, kulturinstitutioner, ungdomsuddannelser og erhvervsvirksomheder bliver involveret i skolens målsætninger om læring og trivsel. Grænserne for folkeskolen bliver derfor mere åbne og udfordrende, både for skoleledelse, det pædagogiske personale, elever og forældre. Denne åbning af skolen kræver særlige ledelseskompetencer, hvor skoleledelse og administrationen i Opvækst og Læring understøtter og rammesætter skolens partnerskaber med institutioner og virksomheder i at udvikle meningsfulde, integrerende og udfordrende læringsmiljøer for eleverne. Forskning viser at en åben og 89

90 Kapitel 4 - Baggrundsinformation inddragende skole, hvor lærere, forældre og lokalsamfund i fællesskab understøtter elevernes læring og udvikling, er medvirkende til at give eleverne et fagligt løft (UVM, Ledelse af den nye folkeskole, 2015). Nuværende tildelingsmodel Almenundervisning Tildelingsmodellen for skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune kan karakteriseres som en kombineret klasse- og elevtalsafhængig model, hvor hovedvægten dog ligger på klassetildeling. Der er tale om en ret detaljeret tildelingsmodel, hvor der over en årrække er foretaget forskellige tilføjelser. Modellen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstal jf. Folkeskolereformen, som trådte i kraft 1. august Tildelingen er delt op i fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Tildelingsmodellen er en såkaldt skyggetildelingsmodel. Det vil sige, at selvom der beregnes specifikke budgetbeløb til lærere, pædagoger, rammebeløb m.m., så er det op til den enkelte skole, hvordan det tildelte budget anvendes, dog således at Undervisningsministeriets minimumstimetal og Folkeskoleloven skal overholdes. Flere skoler har flere afdelinger. I tildelingsmodellen tildeles hovedsageligt pr. afdeling. Den nuværende tildelingsmodel til almen undervisning understøtter små skoler/afdelinger. På trods af at tildelingen af det samlede undervisningstimetal reduceres for skoler/afdelinger med færre end 110/90 elever, og der tildeles ekstra ressourcer pr. elev over 18 i hver klasse, er tildelingen pr. elev højest, ved de små skoler/afdelinger. På grund af den delvise klassebaserede tildeling, er der stor forskel på, hvad prisen for en ekstra elev udgør. Således vil en ekstra elev, der kan indgå i en klasse, hvor der er under 18 elever koste ca kr. i tildeling til almen undervisning. Er den ekstra elev derimod den 29. elev, der udløser en ny klasse, vil denne elev koste ca kr., afhængig af skolens størrelse. Dette betyder, at udgifterne til skoleområdet kan være svære at forudsige. Der har tidligere år været eksempler på, at et antal færre elever samlet set gav merudgifter på området pga. fordelingen mellem klasser. Inklusion/ specialundervisning samt socioøkonomisk korrigering Specialundervisning er defineret i Folkeskoleloven således at der først er tale om specialundervisning, hvis der er behov for mere end 9 timers specialundervisning om ugen. Dette kan foregå i klassen, i gruppe, i specialklasser under for skolen eller på specialskole. For at få tildelt støtte til specialundervisning kræver det en visitation af den konkrete elev. Den nuværende ressourcefordeling til specialundervisning er delt op i: specialundervisning (min. 9 klokketimer pr. uge) og inklusionsmidler som er til forebyggende indsatser Disse to puljer er forbundet, således at et mindre forbrug til specialundervisning lægges ind i puljen til inklusionsmidler. Således kan puljen til inklusion vokse, hvis der bruges færre penge til specialundervisning, f.eks. ved mindre indgribende tilbud, specialundervisning på egen skole eller i specialklasser frem for specialskoler. Inklusionsmidlerne fordeles blandt skolerne på baggrund af antallet af elever i skolerne. Der tildeles kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse. Tildelingen reguleres efter skolernes socioøkonomiske forhold. Den socioøkonomiske fordelingsmodel angiver, hvordan det forventede udgiftsbehov til specialundervisning og inklusionsindsatser fordeler sig imellem skolerne. I beregningen af den 90

91 Kapitel 4 - Baggrundsinformation socioøkonomiske fordelingsmodel indgår nogle udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer som skolen ikke har indflydelse på, men som i høj grad påvirker skolernes udgiftsbehov. Den nuværende socioøkonomiske fordelingsmodel for skolerne er beregnet med baggrund i skoleåret Tabellen nedenunder illustrerer den nuværende socioøkonomiske fordelingsmodel af specialundervisningsmidlerne og inklusionsindsatserne. Den socioøkonomiske fordelingsmodel har en anbefalet levetid på 4-5 år. Derfor er der behov for at få foretaget en ny beregning på baggrund af data for skoleåret 2015/2016. Genberegningen af den socioøkonomiske fordelingsmodel er relevant uagtet hvilken tildelingsmodel 17.4 udvalget anbefaler over for kommunalbestyrelsen. Skoledistriktsstrukturen skal være fastlagt inden genberegningen kan igangsættes. Midlerne til specialindsatser og specialundervisning er hovedsageligt fordelt ud til skolerne. Der tildeles kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse. Tildelingen reguleres efter skoledistriktets socioøkonomiske forhold. Herudover tildeles der støttetimer til integrerede elever. Tildeling af støttetimer sker på baggrund af visitation fra Center for Opvækst og Læring. Der tildeles 5 ugentlige lektioner til inkluderede elever, hvor alternativet er specialklasse eller heldagsklasse og der tildeles 12 ugentlige lektioner til inkluderede elever, som er visiteret til specialskole. Ekskluderes der elever til specialskole, specialklasse eller heldagsklasse afregner skolen med kr. pr. elev pr. år, indtil eleven går ud af skolen. Det vil sige, at hvis en elev bliver ekskluderet i 0. klasse, vil skolen skulle betale kr. pr. år de næste 10 år. For en lille skole vil skolen, ved eksklusion af 3 elever, skulle aflevere det samme beløb, som der tildeles til inklusion. Ekskluderes flere elever, vil det betyde, at skolen skal aflevere af budgettet til almenundervisning. SFO og Dagtilbud Tildelingsmodellen til SFO og dagtilbud er mere enkel. For at understøtte små institutioner er der indarbejdet et grundbeløb. Herudover tildeles budgettet som et kronebeløb pr. børnepoint, hvor et børnehavebarn svarer til 1 børnepoint og et SFO-barn svarer til 0,55 børnepoint. Den enkelte leder med budgetansvar vælger selv, hvordan budgettet udmøntes. 91

92 Kapitel 4 - Baggrundsinformation Socioøkonomisk fordelingsmodel En stor del af specialundervisningsmidlerne er decentraliseret. Specialundervisningsmidlerne fordeles blandt skolerne på baggrund af antallet af elever i skolerne. Der tildeles kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse. Tildelingen reguleres efter skolernes socioøkonomiske forhold. Den socioøkonomiske fordelingsmodel angiver, hvordan det forventede udgiftsbehov til specialundervisning og inklusionsindsatser fordeler sig imellem skolerne. I beregningen af den socioøkonomiske fordelingsmodel indgår nogle udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer som skolen ikke har indflydelse på, men som i høj grad påvirker skolernes udgiftsbehov. Den nuværende socioøkonomiske fordelingsmodel for skolerne er beregnet med baggrund i skoleåret Tabellen nedenunder viser den nuværende socioøkonomiske fordelingsmodel af specialundervisningsmidlerne og inklusionsindsatserne. Den socioøkonomiske fordelingsmodel har en anbefalet levetid på 4-5 år. Derfor er der behov for at få foretaget en ny beregning på baggrund af data for skoleåret 2015/2016. Genberegningen af den socioøkonomiske fordelingsmodel er relevant uagtet, hvilken tildelingsmodel 17.4 udvalget anbefaler over for kommunalbestyrelsen. Skoledistriktsstrukturen skal være fastlagt inden genberegningen kan igangsættes. 92