1.1 Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten er opdelt i seks afsnit.

Transkript

1 0

2 Indhold 1 Indledning Rapportens opbygning Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet Vurdering og opfølgning på kvalitetsrapportens resultater Opfølgning på indsatsområder fra kvalitetsrapporten for Sammenfattende helhedsvurdering på baggrund af resultater fra Indsatsområder frem mod kvalitetsrapporten i Kvalitetsparametre Regnskabsresultat Sygefravær Antal børn pr. medarbejder Andel pædagoger Sprogvurderingsresultater Skoleudsættelser Kompetenceudvikling Det pædagogiske tilsyn Børn og Skoles vurdering af institutionsområderne ved det pædagogiske tilsyn Temaer for det pædagogiske tilsyn Evaluering af de pædagogiske læreplaner Proces for evaluering af de pædagogiske læreplaner Resultat af evaluering af de pædagogiske læreplaner Brugertilfredshedsundersøgelsen Resultat af brugertilfredshedsundersøgelsen for Sammenfatning dagplejen Sammenfatning daginstitutioner Opfølgning på brugertilfredshedsundersøgelsen

3 1 Indledning Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for dagtilbudsområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet dialog og kvalitetsudvikling. Det gælder både mellem medarbejdere og ledere på dagtilbudsområdet og i dialogen mellem Børn og Skole, Børne- og skoleudvalget og ledelse og forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet. Rapportens fremstilling af resultater og analyser skal således danne grundlag for nysgerrighed, refleksion og dialog til gavn for kvalitetsudviklingen på dagtilbudsområdet. Der er også udarbejdet en delrapport med områdebeskrivelser, der opgør resultaterne på områdeniveau. Delrapporten kan findes på Favrskov Kommunes hjemmeside under Kvalitet i dagtilbud. Denne kvalitetsrapport dækker perioden Datagrundlaget for rapporten er fra 2017 og dækker syv institutionsområder med i alt 27 institutionsenheder, den selvejende daginstitution Hadsten Børnehave samt Dagplejen, dvs. i alt 29 enheder. I den forrige kvalitetsrapport blev kvalitetsoplysningerne opgjort i forhold til de tidligere områder inden områdeændringen i Hinnerup og Hammel, der trådte i kraft 1. januar Det betyder, at sammenligningen med data fra forrige kvalitetsrapport vanskeliggøres i disse to geografiske områder, hvilket der må tages højde for i den lokale opfølgning. 1.1 Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten er opdelt i seks afsnit. Det første afsnit beskriver kvalitetsrapportens formål samt udfolder kvalitetsbegrebet i en dagtilbudskontekst. Det næste afsnit opsummerer vurderingerne på baggrund af rapportens resultater, samt beskriver hvilke indsatsområder, der foreslås frem mod næste kvalitetsrapport i Afsnit tre beskriver udviklingen i de syv kvalitetsparametre fra 2015 til Og i afsnit fire, fem og seks afrapporteres det pædagogiske tilsyn, evaluering af de pædagogiske læreplaner samt brugertilfredshedsundersøgelsen. Der er også, som tidligere beskrevet, udarbejdet delrapporter med områdebeskrivelser, der opgør resultaterne på områdeniveau. Delrapporterne findes på Favrskov Kommunes hjemmeside under Kvalitet i dagtilbud. Delrapporterne er for de læsere, der ønsker detaljeret indsigt i resultaterne på områdeniveau. 1.2 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet Forskningen viser, at gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børnenes trivsel, læring og udvikling. Dagtilbud af høj kvalitet gør en stor forskel for børns liv både her og nu og langt ind i voksenlivet. Især børn i udsatte positioner får bedre livsmuligheder, når de har gået i gode dagtilbud. Kvalitet som begreb og som forskningsområde er fortsat nyt på dagtilbudsområdet, og derfor er der endnu ikke en klar definition af, hvad et dagtilbud af høj kvalitet er. Det kommer også til udtryk i lovgivningen på området, hvor der i Regeringens nyeste udspil Stærke dagtilbud, der forventes implementeret i Dagtilbudsloven pr. 1. juli 2018, ikke er lagt op til konkrete færdighedsmål på dagtilbudsområdet, men i stedet brede mål for læringsmiljøet. Der er lavet en række forskningsprojekter og -opsamlinger, der forsøger at indkredse, hvad der kendetegner et dagtilbud af høj kvalitet. Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2

4 2017 en forskningsopsamling, der opsamler nogle af de mest centrale pointer fra forskning i kvalitet i dagtilbud. Opsamlingen skelner mellem tre elementer af kvalitet, som er illustreret i nedenstående figur: Figur 1. Tre kvalitetselementer fra Kvalitet i dagtilbud, Pointer fra forskning, EVA 2017 Figuren illustrerer, at kvaliteten på dagtilbudsområdet kan indkredses ved at fokusere på: Strukturelle elementer som de rammer og forhold den pædagogiske praksis arbejder inden for, og som handler om uddannelse, normeringer m.m. i dagtilbuddet. Resultatelementer der har at gøre med dagtilbuddets arbejde med at lægge fundamentet for børnenes videre færd i livet såsom skoleparathed og sproglige og sociale færdigheder. Proceselementer der handler om den pædagogiske kvalitet i interaktioner f.eks. mellem børn og voksne og børns sociale og emotionelle udvikling gennem leg og aktiviteter. Noget af det forskningen peger på er, at interaktionen mellem barnet og de voksne i dagtilbuddet er den allervigtigste enkeltparameter for høj kvalitet i dagtilbud. Herudover har legen, aktiviteterne, de fysiske rammer og organiseringen stor betydning for kvaliteten 1. For at indkredse ovenstående beskæftiger denne rapport sig med nogle af de faktorer, der påvirker vilkårene for relationerne, aktiviteterne og læringsmiljøet i dagtilbuddene. Børn og Skole har på den baggrund udvalgt syv parametre, som vurderes at være de pt. mest relevante i relation til hvilke data, der er tilgængelige: regnskabsresultat, sygefravær, antal børn pr. medarbejder, uddannet personale, sprogvurderingsresultater samt ledere og medarbejderes kompetenceudvikling. 1 Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning, Danmarks Evalueringsinstitut,

5 De syv kvalitetsparametre peger fra forskellige perspektiver på, hvordan rammebetingelserne for dagtilbuddene omsættes i praksis og derved får betydning for kvaliteten af det pædagogiske tilbud, der skal understøtte børns læring, trivsel og udvikling på 0-6 års området. Kvalitetsparametrene præsenteres i sammenhæng med dagtilbuddenes evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, afrapporteringen af det pædagogiske tilsyn samt den seneste brugertilfredsundersøgelse. Nedenfor er det illustreret, hvordan de syv udvalgte kvalitetsparametre sammen med evalueringen af de pædagogiske læreplaner og afrapporteringen fra det pædagogiske tilsyn til sammen belyser kvaliteten i Favrskov Kommunes dagtilbud ud fra de tre kvalitetselementer. Skema 1. Kvalitet på dagtilbudsområdet Kvalitetselementer Kvalitetsparametre Strukturel kvalitet Resultat kvalitet Regnskabsresultat Sygefravær Antal børn pr. medarbejder Uddannet personale Kompetenceudvikling Sprogvurderingsresultater Skoleudsættelser Øvrig afrapportering Pædagogisk tilsyn Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse Proceskvalitet Pædagogisk tilsyn Evaluering af de pædagogiske læreplaner Brugertilfredshedsundersøgelse Det er uddybet under afsnit 3 Kvalitetsparametre, hvordan de forskellige parametre vurderes at have betydning for kvaliteten, en overordnet vurdering af niveauet for de syv kvalitetsparametre i Favrskov Kommune samt hvilke målsætninger, der er for progressionen i kvalitetsparametrene over år. 2 Vurdering og opfølgning på kvalitetsrapportens resultater Kvalitetsrapporten fremlægger en række resultater og analyser af de syv kvalitetsparametre, det pædagogiske tilsyn, evalueringen af de pædagogiske læreplaner samt brugertilfredshedsundersøgelsen. Gennem rapporten adresseres det, hvilken opfølgning de enkelte elementer i rapporten giver anledning til. I forhold til det pædagogiske tilsyn er der allerede sket opfølgning i praksis og ved det organisatoriske tilsyn og det samme gælder brugertilfredshedsundersøgelsen. Med udgangspunkt i kvalitetsrapporten skal alle institutionsområder, Dagplejen og Hadsten Børnehave udarbejde en sammenfattende helhedsvurdering med baggrund i resultaterne i deres områdebeskrivelser samt en tids- og handleplan for de tiltag, der iværksættes i forlængelse heraf. Helhedsvurderingen samt tids- og handeleplanen afleveres til Børn og Skole med henblik på drøftelse og sparring med dagtilbudschefen. Herudover drøftes opfølgningen på initiativer og tiltag beskrevet i tids- og handleplanen ved det anmeldte pædagogiske tilsyn i I dette afsnit beskrives det, hvilken opfølgning der har været på indsatsområderne fra kvalitetsrapporten for Herefter følger en sammenfattende helhedsvurdering 4

6 på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten for og endeligt peges der på, hvilke indsatsområder, der foreslås frem mod næste kvalitetsrapport i Opfølgning på indsatsområder fra kvalitetsrapporten for I forbindelse med behandlingen af den seneste kvalitetsrapport i september 2016, besluttede Børne- og Skoleudvalget, at der som led i videreudviklingen af lege- og læringsmiljøerne i dagtilbud i særlig grad skulle lægges vægt på nedenstående tre indsatsområder. Det er for hvert indsatsområde beskrevet, hvilke væsentligste initiativer der er igangsat. Videreudvikling af den sproglige indsats Børne- og Skoleudvalget godkendte i maj 2016 en ny strategi for sprog, skriftsprog og læsning. Strategien stiller nye krav til opfølgningen på det enkelte barns sprogudvikling og til samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Disse nye krav var afsæt for de tiltag, der i kvalitetsrapporten for blev beskrevet under dette indsatsområde: Udarbejdelse af fælles læringsmål for dagtilbud og skole omkring sprog. Fælles sprogvurderingsmateriale i dagtilbud og 0. klasse. Sprogvurdering af alle treårige i dagtilbud. Evalueringssamtaler omkring sprogindsatsen mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i sprogvurderingen af den senest startede årgang. Siden kvalitetsrapporten for er der, for alle dagtilbud og de skoler de samarbejder med, blevet beskrevet et fælles læringsmål omkring sprog. Det fælles læringsmål er en del af det konkret forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole, og det skal bidrage til en fælles læringsforståelse på tværs. Herudover anvendes det samme sprogvurderingsmateriale i dagtilbud og skole, hvilket skaber bedre betingelser for sammenligning af resultater på tværs. Siden august 2016 sprogvurderes alle treårige, og den systematiske opfølgning på alle børns sprogudvikling har betydet, at der opspores flere børn med sproglige udfordringer. Sprogvurderingsresultaterne er beskrevet i afsnit 3.5. I strategien for sprog, skriftsprog og læsning er der beskrevet et krav om, at der skal afholdes evalueringssamtaler omkring sprogindsatsen mellem dagtilbud og skole. Det er forskelligt, hvordan disse evalueringssamtaler tilrettelægges, og Børn og Skole vurderer, at der kan være behov for at støtte op om strukturen for disse samtaler. Derfor arbejder Børn og Skole på at udvikle en ny model for et mere systematisk samarbejde omkring sprog- og læsevurderinger mellem dagtilbud og skoler. Formålet er, at støtte op om, at dagtilbud og skole i fællesskab reflekterer over udviklingspotentialer og fokuserer indsatserne herefter. For at optimere den sproglige indsats i dagtilbud har Børn og Skole udviklet indsatsen Klog på sprog Uffes Ugletime, der blev igangsat i september Indsatsen bygger på forskningsbaseret viden fra projekter, der er gennemført af Center for Børnesprog, Syddansk Universitet og Rambøll. Uffes Ugletime er tilrettelagt så det i størst muligt omfang ruster børnene til den første læseindlæring og kvalificerer pædagogerne til det videre arbejde med sprog i institutionerne. Indsatsen er for alle treårige i dagtilbud og strækker sig over 20 uger med to sessioner om ugen på 30 minutter. Hele forløbet skal være gennemført inden barnet fylder 4 år. Resultaterne i kvalitetsrapporten for vil vise, om der kan spores en effekt af indsatsen i sprogvurderingsresultaterne i 0. klasse, da det vil være den første skolestartende årgang, der har været gennem Uffes Ugletime. 5

7 Iværksættelse af sammenhængende motorisk indsats 0 10 år På baggrund af efterspørgsel fra det faglige personale om en fælles, faglig tilgang til at styrke bevægelse og motorisk udvikling hos børn og unge i Favrskov Kommune, er der udarbejdet en model for en sammenhængende motorisk indsats fra 0 til 10 år, som blev igangsat fra januar Målet med indsatsen er, at alle børn i Favrskov Kommune bliver så motorisk dygtige som muligt. Indsatsen bygger på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om fysisk aktivitet og indsatsen indeholder følgende delelementer: Tidlig opsporing og indsats i forhold til børn med motoriske udfordringer Screening af alle børn Stimulering af børns bevægelse og motorik i dagtilbud og skoler Udvikling af gode og indbydende bevægelsesmiljøer Samarbejde med forældre for at styrke børnenes motorik og fysiske aktivitetsniveau Samspil på tværs af sundhedspleje, dagtilbud, skole og PPR. Oprindeligt var det planlagt, at indsatsen skulle iværksættes fra januar 2017, men grundet valg af andet vurderingsredskab end først planlagt, blev opstarten rykket til 1. januar For at klæde medarbejderne på til at gennemføre de motoriske vurderinger og efterfølgende iværksætte målrettede indsatser, er der afholdt en række temadage. Herudover er der udarbejdet et vejledningsmateriale, der skal støtte op om en ensartet praksis ift. håndteringen af motorikvurderingerne. Endeligt er der gennemført pilotafprøvning af vurderingsredskabet. Styrket tidlig opsporing og forebyggelse Børn og Skole igangsatte fra 2017 projektet omkring tidlig opsporing og tidlig indsats, der skal støtte op om en mere forebyggende indsats ift. børn og familier i udsatte positioner. Indsatsen går på tværs af faggrupper og indebærer blandt andet en mere systematisk brug af faglige opsporingsværktøjer. Den tidlige opsporingsindsats omfatter blandt andet: Uddannelse af personale i at observere tidlige tegn på mistrivsel Involvering af forældre i forståelsen af barnets udfordringer og etablering af aftaler om, hvordan forældrene bedre kan støtte barnets trivsel og udvikling Tværfagligt samarbejde. For at skabe et fælles sprog og en fælles ramme for handling på tværs af faggrupper er der udarbejdet en Handleguide, der skal klæde medarbejdere på, når de bliver bekymrede for et barn. Handleguiden beskriver bl.a. tegn på mistrivsel, faglige refleksionsspørgsmål, hvilke indsatser der er i kommunen på tværs af 0-18 års området, inspiration til det gode forældresamarbejde, lovgivning mv. Chefgruppen i Børn og Skole afholdte i efteråret en række dialogmøder med alle medarbejdere på 0-18 års området på tværs af Børn og Skole og Social og Sundhed. Formålet med dialogmøderne var at udbrede kendskabet til indsatsen og at komme i dialog med medarbejderne omkring hvad der skal til for at lykkes med indsatsen. Dialogmøderne har medført en række lokale og centrale initiativer, der skal støtte op om en styrket indsats ift. børn og familier i udsatte positioner. Herudover er der er i samarbejde med VIA gennemført et tværfagligt kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere på 0-18 års området. Formålet med kompetenceudviklings- 6

8 forløbet var at give medarbejderne et fælles vidensfundament for arbejdet med børn i udsatte positioner samt at styrke det tværfaglige samarbejde omkring børnene. 2.2 Sammenfattende helhedsvurdering på baggrund af resultater fra 2017 Børn og Skole vurderer med baggrund i de syv udvalgte kvalitetsparametre, det pædagogiske tilsyn, evalueringen af de pædagogiske læreplaner samt brugertilfredshedsundersøgelsen, at der generelt er et tilfredsstillende niveau for kvaliteten på dagtilbudsområdet. Kvalitetsparametre Det vurderes, at langt de fleste af institutionsområderne har et fornuftigt niveau i forhold til de syv kvalitetsparametre. Der er dog forskelle mellem institutionsområderne og mellem institutionsenhederne i områderne, som skal give anledning til drøftelser af lokale prioriteringer og disponeringer i de enkelte områder. I nedenstående tabel ses udviklingen i kvalitetsparametrene fra 2015 til 2017, når de opgøres for hele dagtilbudsområdet. Tabel 1. Kvalitetsparametre i Favrskov Kommunes dagtilbud i 2015 og 2017 Kvalitetsparametre Regnskabsresultat i kr kr kr. Sygefravær i procent 5,71% 4,91% Børn pr. medarbejder 7,14 6,5 Procentandel pædagoger af det 61,3% 60,8% samlede antal fuldtidsstillinger Sprogscore i 0. klasse - 58,26 Sprogscoren angiver en værdi fra for børnenes sproglige formåen. Procentandel skoleudsatte børn af den skolestartende årgang i ,5% 5,96% Kompetenceudvikling Ledere Medarb. Ledere Medarb. Andel der har eller er i gang med formel efteruddannelse på diplomniveau. 60,6% 5,7% 78,1% 18,9% Målsætninger og opfølgning for hvert af de syv kvalitetsparametre fremgår af opsamlingerne under afsnit 3 - Kvalitetsparametre. Det pædagogiske tilsyn Det pædagogiske tilsyn for 2017 viste overordnet et velfungerende dagtilbudsområde, hvor der arbejdes engageret og målrettet med både centrale og lokale indsatser. Generelt er de pædagogiske værktøjer, der er truffet beslutning om skal gælde for hele området, velimplementerede i den pædagogiske praksis. Det gælder eksempelvis SMTTE-modellen til planlægning og evaluering af pædagogiske aktiviteter, LP-modellen til analyse og udvikling af det pædagogiske miljø og ICDP (International Child Development Programme) en relations- og resurseorienteret tilgang til at fremme børns udvikling. Alle områder har i forlængelse af tilsynet fået udpeget udvalgte temaer til videre drøftelse i området, og i et par områder er der udarbejdet tids- og handleplaner i forhold til håndteringen af forhold, der har givet anledning til anmærkninger. Handleplanerne er drøftet med Børn og Skole ved det organisatoriske tilsyn. Det fremgår af afsnit 4 - Det pædagogiske tilsyn 2017 hvilke forhold, der er udarbejdet handleplaner i forhold til samt hvilke opmærksomhedspunkter, der er til videre drøftelse. 7

9 På baggrund af det pædagogiske tilsyn vurderer Børn og Skole: At en mere systematisk opsamling og evaluering af data i forbindelse med de pædagogiske forløb vil kvalificere indsatserne yderligere. Data i denne sammenhæng kan eksempelvis være pædagogiske observationer eller tegn på progression i børnenes udvikling. At der fortsat skal arbejdes på at styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole, for at sikre en fortsat fremgang i børnenes udvikling i overgangen til skole. At der fortsat skal arbejdes med at styrke forældresamarbejdet i dagtilbud til gavn for børnenes læring, trivsel og udvikling. Børn og Skole har med baggrund i det anmeldte pædagogiske tilsyn besluttet at lade den inklusionsfremmende indsats være omdrejningspunktet for det uanmeldte tilsyn, der gennemføres i efteråret Evaluering af de pædagogiske læreplaner Det er Dagtilbuddene selv, der evaluerer deres eget arbejde med de seks læreplanstemaer, som Dagtilbudsloven foreskriver, der skal arbejdes med i dagtilbud. Dagtilbuddene evaluerer generelt deres arbejde med læreplanstemaerne positivt. Desuden vurderer dagtilbuddene, at de resultater, de opnår, står mål med indsatser og ressourceforbrug. De steder hvor arbejdet med læreplantemaerne er vurderet til i nogen grad og i ringe grad skal det lokalt drøftes, hvad årsagen hertil er, og hvordan indsatsen kan justeres fremadrettet. Brugertilfredshedsundersøgelsen Den seneste brugertilfredshedsundersøgelse, som blev gennemført i 2016, var generelt meget positiv. Det ses som et udtryk for, at der dagligt leveres en faglig kompetent og imødekommende service i såvel dagpleje som daginstitutioner. Den samlede tilfredshed med dagtilbuddet scorer 4,3 på en skala fra 1 til 5, hvilket er en stigning på 0,1 i forhold til kommunens resultater fra Niveauet for den samlede tilfredshed med dagtilbud i Favrskov Kommune er det samme som landsgennemsnittet. For hvert kvalitetsparameter, for det pædagogiske tilsyn, for evalueringen af de pædagogiske læreplaner og for brugertilfredshedsundersøgelsen er det beskrevet hvilken opfølgning, resultaterne i kvalitetsrapporten giver anledning til. 2.3 Indsatsområder frem mod kvalitetsrapporten i Med afsæt i kvalitetsrapportens resultater foreslår Børn og Skole at fortsætte de tre indsatsområder fra kvalitetsrapporten fra 2015/16: Videreudvikling af den sproglige indsats. Sammenhængende motorisk indsats 0 10 år. Styrket tidlig opsporing og forebyggelse. Herudover foreslås det, at der tilføjes et fjerde indsatsområde, omkring udviklingen af lege- og læringsmiljøer i overensstemmelse med de ændringer i Dagtilbudsloven, der følger af aftalen omkring Stærke dagtilbud. Aftalen blev indgået mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre 9. juni Ændringerne, der forventes at træde i kraft 1. juli 2018, omfatter bl.a. en styrket pædagogisk læreplan herunder fælles læringsmål for dagtilbud, at dagtilbuddene skal samarbejde mere med det omgivende samfund, at forældreindflydelsen øges og at sammenhængen til skolen styrkes. 8

10 For at imødekomme de ændrede krav i medfør af aftalen, afsatte Byrådet i forbindelse med Budget kr. i en treårig periode til et udviklingsarbejde under overskriften Fremtidens dagtilbud. Formålet med udviklingsarbejdet er at skabe inspirerende lege- og læringsmiljøer, der i højere grad fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring og ruster dem til fremtidens krav. En forudsætning herfor er, at dagtilbud arbejder vidensbaseret og målrettet med udviklingen af de pædagogiske lege- og læringsmiljøer. Børn og Skole foreslår derfor, at det fjerde indsatsområde igangsættes under overskriften Bevidste lege- og læringsmiljøer. 3 Kvalitetsparametre I dette afsnit beskrives det for hvert af de syv kvalitetsparametre, hvilken betydning de har for kvaliteten på dagtilbudsområdet, og hvordan institutionsområderne og enhederne placerer sig i forhold til hinanden. For hvert kvalitetsparameter opstiller Børn og Skole en målsætning samt konkrete initiativer til opfølgning, som dagtilbuddene skal arbejde med frem mod 2020, hvor der igen udarbejdes en kvalitetsrapport. I delrapporten præsenteres en oversigt over, hvordan de syv kvalitetsparametre fordeler sig på område- og enhedsniveau. 3.1 Regnskabsresultat Regnskabsresultatet er et konkret resultat af den økonomiske styring af området og vil over tid afspejle kvaliteten af den ledelsesmæssige styring i det enkelte institutionsområde. Selvom regnskabsresultatet i sig selv ikke giver et billede af den kvalitet, der leveres i dagtilbuddet har økonomien alt andet end lige en påvirkning på den økonomiske robusthed i de situationer, hvor der er brug for at handle, eksempelvis ved sygefravær. Ud fra Favrskov Kommunes retningslinjer for økonomisk decentralisering og lønsumsstyring er områdernes henholdsvise over- og underskud inddelt i nedenstående kategorier. Det fremgår af tabellen, hvordan de ni institutionsområder inklusiv Dagplejen og Hadsten Børnehave fordeler sig i de respektive kategorier i 2015 og Tabel 2. Institutionsområdernes over- og underskud Procentvis over- eller underskud % 2 5 Overskud overføres til næste års budget. 5,1 10 % Overskud overføres. Beskrivelse til dagtilbudschefen. 0 0 Mere end 10 % 1 0 Overskud overføres med Byrådets godkendelse. Handleplan til Direktionen. Overskud Underskud Minus 0 2,5 % Underskud overføres til næste års budget. Minus 2,6 5 % Underskud overføres. Genopretning af økonomisk balance aftales med dagtilbudschefen. Mere end minus 5 % Underskud overføres. Handleplan til Direktionen

11 I alt 11 9 Generelt er der god økonomisk styring på dagtilbudsområdet. I kvalitetsrapporten for 2015/16 blev der sat en målsætning om, at alle institutionsområder frem mod 2018 holder sig inden for rammen på hhv. 0 5 % overskud og 0 2,5 % underskud, hvor der ikke kræves yderligere opfølgning. Som det fremgår af tabel 1 holder regnskabsresultatet for 2017 sig inden for denne målsætning. Opfølgning på regnskabsresultat Målsætning At alle institutionsområder frem mod 2020 holder sig inden for rammen på hhv % overskud og 0 5 % underskud. Opfølgning Områdelederne skal fortsat følge tæt op på institutionsområdernes økonomi i et forpligtende samarbejde med økonomikonsulenten på området. 3.2 Sygefravær Sygefraværet er en indikator for kvalitet på dagtilbudsområdet, da et højt sygefravær betyder, at der er færre kendte medarbejdere omkring børnene. Sygefraværet påvirker også dagtilbuddenes økonomi. Af nedenstående tabel fremgår dagtilbudsområdets samlede sygefraværsprocent. Som tabellen viser er der en positiv udvikling ift. til nedbringelse af sygefraværet fra 2015 til Tabel 3. Dagtilbudsområdets samlede sygefraværsprocent i 2015 og 2017 Dagtilbudsområdets samlede sygefraværsprocent ,71 % ,91 % Med baggrund i nuværende praksis for opfølgning på sygefraværet opdeles sygefraværsprocenterne i nedenstående tre kategorier. Det fremgår af tabellen, hvor mange institutionsenheder ud af de i alt 29 (inklusiv Dagplejen) der placeres i de respektive kategorier for sygefravær. Tabel 4. Fordeling af institutionsenhedernes sygefraværsprocent i hhv og 2017 <5 % 5-10 % >10 % I alt Antal institutionsenheder i Procent af institutionsenhederne i % 34,2% 22,8% 100% Antal institutionsenheder i Procent af institutionsenhederne i % 41% 7% 100% I kvalitetsrapporten for 2015/16 blev det sat som målsætning, at antallet af enheder med et sygefravær på over 10 % skulle falde med en tredjedel frem mod Som det fremgår af tabel 2, er antallet af enheder med et sygefravær på over 10 % faldet fra 8 til 2 enheder svarende til 75%. 10

12 Alle forvaltninger i Favrskov Kommune har fokus på sygefraværet, og der er iværksat både centrale og lokale initiativer til nedbringelse af sygefraværet. Formålet er at skabe det bedst mulige grundlag for en effektiv og kvalificeret opgaveløsning på den enkelte arbejdsplads. Ved et samlet sygefravær på over 5 % involveres den ansvarshavende fagchef i håndteringen af sygefraværet og ved et sygefravær på over 10 % involveres direktionen. Der gennemføres løbende audit på arbejdspladser med højt sygefravær. Fokus her er på ledernes håndtering af sygefraværet. Indsatserne, der iværksættes i forhold til sygefraværet, kan være rettet direkte mod håndtering af et for højt sygefravær for den enkelte medarbejder. Herudover har det enkelte område en særlig opgave og opmærksomhed i forhold til at igangsætte forebyggende initiativer, der fremmer trivslen og arbejdsglæden. Opfølgning på sygefravær Målsætning At den positive udvikling i sygefraværet fortsætter frem mod 2020, og at der ikke er enheder med et sygefravær på over 10%, samt at andelen af enheder med et sygefravær under 5% siger fra 52% til 60%. Opfølgning Sygefraværet på Dagtilbudsområdet er generelt faldet fra 2015 til 2017, og der sker en løbende opfølgning på sygemeldte ledere og medarbejdere og på arbejdsmiljøet generelt. Ligeledes har opfølgning på sygefraværet og sundhedsfremmende initiativer højt prioritet i SMU, hvor initiativer drøftes og iværksættes. Systematikken for opfølgning fortsættes for at fastholde den positive udvikling, der har været i sygefraværet fra 2015 til Antal børn pr. medarbejder En dansk forskningskortlægning viser, at antal voksne pr. barn, og mindre gruppestørrelser, dvs. antal børn pr. voksen, giver bedre proceskvalitet i form af eksempelvis bedre voksen-barn-kontakt og mere sensitive og opmærksomme voksne, der tilbyder flere udviklingsrelevante aktiviteter 2. Det er dog ikke alene antallet af voksne, men også de voksnes kvalifikationer og engagement, der har betydning for kvaliteten i relationen mellem barn og voksen og for det pædagogiske lege- og læringsmiljø. Der er flere faktorer, der spiller ind på antallet af børn pr. medarbejder, herunder medarbejdernes uddannelse og anciennitet og dermed lønniveauet. Herudover spiller det ind, at budgettildelingen knækker ved det 41. barn. Det betyder, at der på grund af stordriftsfordele er en lidt lavere budgettildeling, når der er mere end 40 børn indskrevet i institutionen. Herudover har Børnehuset Vesterskovvej, Selling Børnehus og Børnehuset Lærkereden en højere resursetildeling end de øvrige tilbud. Det skyldes skovbørnehavetilbuddet i Vesterskovvej, de fysiske rammer i Selling Børnehus og det lave børnetal i Lærkereden. Nedenfor ses tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet. Tabel 5. Tildeling på dagtilbudsområdet 2 Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning, Danmarks Evalueringsinstitut,

13 Kategori 0-2 år op til 40 Timer pr. barn/uge Timer pr. barn/uge (inkl. ledelse) 0-2 år over år op til år over år skovbhv. op til år skovbhv. over 40 Specialgrupper 9,90 9,56 4,95 4,78 5,89 5,69 18,28 10,42 10,06 5,21 5,03 6,20 5,78 18,28 Tallene i nedenstående tabel 6 viser antallet af børn, der blev passet i dagtilbuddene i 2017 sammenholdt med antallet af ansatte medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger. I tallene indgår resursepædagoger, lønnede pædagogstuderende og den daglige leders børnetid, men ikke ledelsestiden og PAU-elever. Tallene viser antallet af børn pr. voksen på 3 6 års området. Som det fremgår af tabel 5 er tildelingen på 0 2 års området dobbelt ift. 3-6 års området, hvilket betyder at der i vuggestuegrupperne er færre børn pr. voksen. For at skabe et sammenligneligt billede for området indgår børn på 0-2 års området i nedenstående tabel som en vægtet størrelse, hvilket vil sige, at et vuggestuebarn tæller for to. Tabel 6. Antal børn pr. medarbejder i institutionsenhederne Antal børn pr. medarbejder Under ,1-8 Over 8 I alt Antal institutionsenheder 2015* Antal institutionsenheder * I 2015 indgik resursepædagogerne ikke i tallene. I kvalitetsrapporten fra 2015/16 blev der sat en målsætning om, at der frem mod 2018 skulle sigtes mod, at der ikke er institutionsenheder med over otte børn pr. medarbejder. Som det fremgår af tabel 6 er denne målsætning indfriet, og antallet af enheder med under syv og seks børn pr. medarbejder er desuden steget. Det skal dog bemærkes, at resursepædagogerne indgår i tallene for 2017, men hvis de tages ud, ses samme tendens 3. Der er en stor variation mellem enhederne fra 5,54 barn pr. medarbejder i Filuren til 7,18 børn pr. medarbejder i Børnehaven Skovvang, hvis der ses bort fra Børnehuset Vesterskovvej, Selling Børnehus og Børnehuset Lærkereden, hvor der er en særlig tildeling. Også internt i institutionsområderne er der forskel mellem enhederne på op til 1,24 flere børn pr. medarbejder. En beregning på en gennemsnitlig fiktiv børnehave med 60 børn, hvor 70 % af de ansatte er uddannede pædagoger og 30 % medhjælpere, hvor det for begge grupper gælder, at de er ansat til gennemsnitslønninger, vil der være 7,7 børn pr. pædagogisk medarbejder. Normalt ville man kunne antage, at der er en sammenhæng mellem antallet af børn pr. medarbejder og andelen af pædagoger. Altså hvis der er en stor andel af pædagoger, vil der typisk også være flere børn pr. medarbejder. Nøgletallene i denne rapport viser dog ikke entydigt denne sammenhæng. 3 Uden resursepædagogerne er der i 2017 fem enheder med under seks børn pr. medarbejder og 17 enheder med 6-7 børn pr. medarbejder, samt seks enheder med mellem 7,1 og 8 børn pr. medarbejder. 12

14 I Dagplejen er der typisk en voksen til fire børn. I kortere perioder kan en dagplejer have fem børn indskrevet, ligesom et barn med særlige behov kan tildeles en dobbeltplads. Den faktiske udnyttelsesgrad i 2017 var på 87,47 %, hvilket svarer til, at hver dagplejer i gennemsnit havde indskrevet 3,5 børn. Opfølgning antal børn pr. medarbejder Målsætning Frem mod 2020 skal det tilstræbes at alle institutionsenheder holder sig under 7 børn pr. medarbejder. Opfølgning Det skal lokalt drøftes, hvad årsagen kan være til forskellene mellem antallet af børn pr. medarbejder med henblik på en vurdering af, om resurserne anvendes bedst muligt. Det skal samtidig vurderes, om der er mulighed for at reducere forskellen mellem enhederne ved at rokere medarbejdere internt i institutionsområdet. 3.4 Andel pædagoger Forskning på dagtilbudsområdet viser samstemmende, at personalets kvalifikationer har en afgørende betydning for kvaliteten af dagtilbuddet. Eksempelvis fremhæves det i EVAs forskningsopsamling Kvalitet i Dagtilbud, at der i det engelske EPPSE-studie anført af Brenda Taggert, seniorforsker ved Institute of Education, University College London, er påvist, at andelen af uddannede i dagtilbuddet er en af de faktorer med størst betydning for kvaliteten 4. Derfor vurderes andelen af pædagoger blandt medarbejderne på dagtilbudsområdet at være en indikator for kvalitet. Det er dog ikke alene andelen af pædagoger, der har betydning for det faglige miljø i dagtilbuddet. Lederens evne til at implementere relevant ny viden, og at der er en undersøgende og nysgerrig kultur i dagtilbuddet spiller også en afgørende rolle. Den økonomiske tildeling til dagtilbudsområdet sker med udgangspunkt i, at der ud fra en gennemsnitsløn kan ansættes 70 % pædagoger og 30 % medhjælpere. Grundet den økonomiske decentraliseringsaftale er det dog op til områdelederne, hvordan de prioriterer resurserne i en afvejning af hensynet til flest mulig medarbejdere og bedst kvalificerede medarbejdere. I nedenstående skema fremgår det, hvordan de 28 institutionsenheder placeres i de fire kategorier. Tabel 7. Andel pædagoger i institutionsenhederne Andel pædagoger 70 % eller derover % % Under 50 % Institutionsenheder i Institutionsenheder i I alt I én af institutionsenhederne prioriteres lønsummen således, at de har 70 % pædagoguddannede medarbejdere ansat. De fleste institutionsenheder ligger i kategorien med % pædagoger, mens ni institutionsenheder har under 60 % pædagoger. I Kvalitetsrapporten for 2015/16 blev der sat en målsætning om, at der frem mod 2018 ikke 4 Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning, Danmarks Evalueringsinstitut,

15 skulle være institutionsenheder med under 50 % pædagoger. Som det fremgår af tabel 4 er denne målsætning blevet indfriet. Som et nyt nøgletal er der i denne kvalitetsrapport medtaget, hvor stor en andel af medhjælperne, der har en pædagogisk assistentuddannelse (PAU). For selvom uddannede i EPPSE-studiet betyder minimum en bachelorgrad inden for pædagogik (svarende som professionsbachelor som pædagog), vurderes det at have betydning, at også medhjælperstillingerne bestrides af medarbejdere med en teoretisk viden om børns udvikling. Nogle medhjælpere har en anden uddannelse som eksempelvis lærer, ergoterapeut eller lignende, men ellers er der kultur for, at medhjælperstillinger på dagtilbudsområdet bestrides af medarbejdere uden relevant uddannelse. I tabellen nedenfor fremgår det, hvordan de 28 institutionsenheder placeres i de fire kategorier. Tabel 8. Andel PAU-uddannede medhjælpere Andel PAU-uddannede 30 % eller derover % % Under 10 % Institutionsenheder i I alt Tallene i tabel 8 viser, at der er stor forskel mellem enhederne, på hvor mange af medhjælper stillingerne, der bestrides af pædagogiske assistenter. Da medhjælperstillinger ofte anvendes som springbræt til pædagogstudiet vil det fortsat være relevant, at have medhjælperstillinger, der bestrides af uuddannede medarbejdere. Dog vil den ideelle situation være, at der blandt medhjælperne er en blanding af PAU-uddannede og uuddannede. I Dagplejen er kun en meget lille del af dagplejerne enten pædagoguddannede eller PAU uddannede. Hertil kommer naturligvis dagplejepædagogerne, der spiller en central rolle ift. at støtte op om den løbende udvikling og kompetenceudvikling i dagplejen. I dagplejen tilrettelægges kompetenceudviklingen som udgangspunkt som ugekurser med et fælles tema, som dagplejerne deltager i hen over halvandet år. Den fælles viden og tætte opfølgning på dagplejernes brug af de tilegnede kompetencer, har stor betydning for kvaliteten hos den enkelte dagplejer. 14

16 Opfølgning andel pædagoger Målsætning At der frem mod 2020 ikke skal være institutionsenheder med under 60% pædagoger. Samt at der blandt medhjælperne er en blanding af PAU-uddannede og uuddannede. Opfølgning I forhold til de institutionsenheder, der har en lav andel af pædagoger, skal det vurderes, hvilke handlemuligheder der kan være for at højne andelen af pædagoger. I vurderingen skal det indgå, om der er mulighed for at rokere medarbejdere mellem enhederne i institutionsområdet for derved at skabe større lighed i medarbejdersammensætning mellem enhederne. Herudover skal der i forbindelse med ansættelse af medhjælpere tages stilling til fordelingen af PAU-uddannede og uuddannede medhjælpere. 3.5 Sprogvurderingsresultater Forskningen peger på, at børns tidlige udvikling af faglige kognitive færdigheder som eksempelvis talesprogskompetencer og læse- og skriveforudsætninger er betydningsfuld for deres læring i skolen 5. Derfor er dagtilbuddenes arbejde med børnenes sproglige udvikling en vigtig parameter for kvalitet på dagtilbudsområdet. Til at belyse ovenstående er 0. klasseelevernes sprogvurderingsresultat tilbageført til det dagtilbud, børnene har gået i. Sprogvurderingsresultatet i 0. klasse afspejler dagtilbuddenes arbejde med børnenes sproglige udvikling. Herudover er sprogvurderingsresultaterne af de treårige i dagtilbud også beskrevet. I Favrskov Kommune sprogvurderes alle børn, når de er tre år og når de går i 0. klasse. Herudover foretages der sprogvurderinger efter behov. På baggrund af sprogvurderingen beregnes en score for det enkelte barn med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. Sådan skal sprogscoren forstås Den normerede score, percentilscoren, gør det muligt at sammenligne det enkelte barns score med scoren hos børn på samme alder. Hvis en percentilscore ligger på 10%, skal dette fortolkes sådan, at barnet er blandt de 10% lavest scorende børn på et givet alderstrin. Hvis scoren ligger på 90% percentilen betyder det at barnet ligger blandt de 10% højest scorende børn. Sprogvurderingen giver altså et empirisk baseret indblik i, hvor et bestemt barn befinder sig sprogligt i forhold til jævnaldrende børn. På basis af percentilscoren placeres barnet i en af tre sproglige indsatsgrupper, der er koblet til anbefalingerne til den efterfølgende pædagogiske indsats. Sprogscoren er dermed bestemmende for, hvilken af de tre indsatskategorier i skema 2 barnet placeres i. 5 Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning, Danmarks Evalueringsinstitut,

17 Skema 2. Indsatskategorier for sprogindsatsen Indsatskategori Beskrivelse Generel Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. indsats Fokuseret Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats inden for mindst ét af de fire sprogområder (produk- indsats tivt talesprog, receptivt talesprog, lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer). Særlig indsats Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats tilrettelægges i samarbejde med PPR. Normtal 85% 10% 5% Af skema 2 fremgår det, at normscoren viser, at 5% af landets børn falder i gruppen med behov for en særlig sproglig indsats. 10% falder i gruppen, hvor der er behov for en fokuseret indsats. 85% af børnene falder i gruppen, som har behov for en generel sproglig indsats. Der er tale om en etsprogsnorm, hvilket betyder at normscoren er dannet på baggrund af et normstudie af etsprogede børn. Dette er vigtigt at være opmærksom på, når der sammenlignes med tal, hvor også sprogvurderingsresultater af to-sprogede indgår. Når to-sprogedes sprogvurderingsresultater indgår, vil fordelingen afvige fra normfordelingen i skema Sprogvurderingsresultater i dagtilbud Dette afsnit vedrører sprogvurderingsresultaterne af de tre-årige. Sprogvurderingen af de tre-årige gennemføres typisk cirka fire måneder efter barnet er startet i børnehave. Sprogvurderingen af de tre-årige er en individuel test, hvor en pædagog sidder over for barnet og giver barnet instrukser. Pædagogen noterer løbende på en tablet eller computer, hvordan barnet løser opgaven. Indtil august 2016 var det praksis på dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune alene at sprogvurdere de børn, der vurderedes at have behov for en ekstra sproglig indsats. I forbindelse med Børne- og Skoleudvalgets godkendelse af Strategi for sprog, læsning og skriftsprog 12. maj 2016 blev det besluttet at ændre praksis gældende fra august 2016, så alle treårige børn sprogvurderes. Sprogvurderingen af alle treårige er et led i Børn og Skoles arbejde med en styrket tidlig opsporing og indsats. Målet med at sprogvurdere alle børn er at skabe de bedste forudsætninger for barnets sproglige og senere skriftsproglige udvikling. Da praksis for sprogvurderingerne af de tre-årige er ændret siden 2015, er sammenligning af resultater over år vanskelig. Derfor er det kun resultaterne for hvor mange børn med sproglige udfordringer, der opspores, der sammenlignes med tal fra Disse resultater kan dog ikke anvendes som udtryk for en udvikling, men snarere til at vurdere betydningen af den ændrede sprogvurderingspraksis. Den samlede sprogscore i 2017 I nedenstående tabel 9 fremgår den samlede sprogscore for Sprogscoren indeholder også sprogvurderingsresultater af to-sprogede. Tabel 9. Samlet sprogscore for de tre-årige inkl. to-sprogede. År Sprogscore ,9 16

18 I nedenstående figur 2 fremgår det, hvordan de sprogvurderede børn i dagtilbud i Favrskov Kommune fordeler sig i de tre indsatskategorier i Figur 2. Fordeling i indsatskategorierne på baggrund af sprogvurdering af 3 årige inklusiv to-sprogede % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Da normen som tidligere beskrevet dækker etsprogede børn, skal sprogvurderinger af tosprogede børn undtages fra tallene for 2017 for at give et mere retvisende sammenligningsgrundlag med normscoren. Der blev vurderet 18 to-sprogede børn i 2017, og udskilles disse fra ovenstående figur, ses fordelingen i figuren nedenfor. Figur 3. Fordeling i indsatskategorierne på baggrund af sprogvurdering af 3 årige eksklusiv to-sprogede % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Af ovenstående fremgår det, at sprogvurderingsresultaterne for de tre-årige i Favrskov Kommune flugter nogenlunde med den etsprogede normscore, når de to-sprogede undtages. Fokuseret og særlig indsats i 2015 og 2017 Nedenstående tabel 10 og 11 opgør andelen af tre-årige i indsatskategorierne særlig og fokuseret indsats i hhv. drenge og piger. Samtidig fremgår det, hvor stor en andel af børnene, der er to-sprogede. Tallene henviser således til de tal, der fremgår af figur 2, dvs. fordeling i indsatskategorierne på baggrund af sprogvurdering af tre-årige inklusiv de to-sprogede. Tabel 10. Tre-årige i indsatskategorien særlig indsats i 2015 og (4%*) 2017 (8,8%*) Dreng Pige Heraf tosprogede Dreng Pige Heraf tosprogede Særlig indsats (4%) (37%) I alt * Andel børn med behov for særlig indsats. Tabel 10 viser, at procentandelen af børn med behov for en særlig indsats er mere end fordoblet fra 2015 til I 2015 udgjorde andelen af to-sprogede børn 4% af gruppen af børn med behov for en særlig indsats. I 2017 udgjorde de to-sprogede børn 37% af denne gruppe. Andelen af to-sprogede udgør således en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor der er en stigning af børn med behov for en særlig indsats fra 2015 til

19 Tabel årige i indsatskategorien fokuseret indsats i 2015 og (5,7%*) 2017 (9,6%*) Dreng Pige Heraf tosprogede Dreng Pige Heraf tosprogede Fokuseret indsats I alt * Andel børn med behov for fokuseret indsats. Herudover viser både tabel 10 og 11, at der fra 2015 til 2017 er sket en markant stigning i antallet af piger med behov for særlig og fokuseret sproglig indsats, mens antallet af drenge er uforandret. For indsatskategorien fokuseret indsats er der tale om en stigning på 13 piger og for særlig indsats en stigning på 18 piger. Dette kan tyde på, at den systematiske opfølgning på alle børns sprogudvikling, der blev indført med effekt fra august 2016, især har betydet, at der kan identificeres et behov for en skærpet opmærksomhed omkring pigernes sprogudvikling. Forskellen fra 2015 til 2017 skal altså, som tidligere beskrevet, ikke ses som en udvikling, men som en indikation af, at når alle børn er screenet i 2017, så opspores der flere børn med sproglige udfordringer Sprogvurderingsresultater i 0. klasse I Favrskov Kommune gennemføres sprogvurderingen i 0. klasse i september 6, og testen er gennemført som en klassetest, hvilket vil sige, at alle børn testes på samme tid gennem kollektive instrukser, hvorefter børnene udfører instrukserne individuelt på en tablet. Sammenligning af testresultaterne fra 2017 med resultaterne fra 2015 og 2016 skal foretages med forsigtighed, da det i 2015 var første gang, der blev sprogvurderet i 0. klasse med dette sprogvurderingsmateriale. I 2015 blev testen gennemført sent på skoleåret, hvilket påvirkede testresultatet i positiv retning. Da testen blev gennemført i 2016 i Favrskov Kommune, blev det bl.a. konkluderet, at forskellig praksis for testgennemførelsen medførte store forskelle i testresultaterne. For at minimere disse forskelle er proceduren for testgennemførelsen sidenhen ensartet ift. testtidspunkt og ift. registrering af to-sprogede. Fra skoleåret 2018/19 skal der anvendes en revideret udgave af sprogvurderingsmaterialet, hvilket betyder, at sammenligningsgrundlaget også de næste år vil blive vanskelig. Med ovenstående forbehold har sammenligning af sprogvurderingsresultaterne over år især sin berettigelse som grundlag for dialog og refleksion både lokalt og mellem dagtilbud og skoler omkring sprogindsatsen. Derfor er det alene resultaterne for 2017, der fremgår af denne rapport. De steder, hvor der er sprogvurderet fem eller færre børn, fremgår sprogscoren ikke af hensyn til anonymitet. Det betyder, at der af denne rapport ikke fremgår resultater fra de tre institutionsenheder Børnehuset Trekløveren, Voldum Børnehave og Naturbørnehaven Klintholm, dvs. der i alt er resultater fra 25 enheder i På Præstemarksskolen, hvor der er rullende indskoling, sprogvurderes børnene efterhånden, som de starter i skole. Børnene testes individuelt med klassetesten. 18

20 Samlet sprogscore i 2017 I nedenstående tabel 12 fremgår den samlede sprogscore for Sprogscoren indeholder også sprogvurderingsresultater af to-sprogede. Tabel 12. Samlet sprogscore inkl. to-sprogede. År Sprogscore ,7 Af bilag 1. Nøgletal kvalitetsrapport fremgår det, at der er en spredning i sprogscoren på 37,96 fra den enhed med den laveste sprogscore til den enhed med den højeste sprogscore. Også internt i institutionsområderne er der stor spredning i sprogscoren mellem enhederne med op til 27,69. Det er dog værd at bemærke, at den samlede sprogscore også indeholder vurderingsresultater fra to-sprogede, hvorfor scoren i enheder med en større andel af to-sprogede vil afspejle dette. I figuren nedenfor fremgår det, hvordan det samlede resultat af sprogvurderingen i Favrskov Kommune fordeler sig på de tre indsatskategorier. Figur 4. Sprogscore samt fordeling i indsatskategorierne på baggrund af sprogvurdering i 0. klasse inkl. to-sprogede i % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Figur 4 viser, at der i 2017 er lidt færre børn i den generelle indsats og lidt flere børn i den særlige indsats i forhold til normen. Der blev registreret 26 to-sprogede børn i 2017, og undtages disse fra ovenstående tabel, ses fordelingen i tabellen nedenfor. Figur 5. Fordeling i indsatskategorierne på baggrund af sprogvurdering i 0. klasse eksklusiv to-sprogede % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Af ovenstående fremgår det, at sprogvurderingsresultaterne i 0. klasse i Favrskov Kommune flugter nogenlunde med den etsprogede normscore, når de to-sprogede undtages. I kvalitetsrapporten for 2015/16 blev der sat en målsætning om, at der frem mod 2018 ikke skulle være institutionsenheder med en samlet sprogscore under landsgennemsnittet. Der opgøres imidlertid ikke længere et landsgennemsnit i Rambøll sprog, og det senest opgjorte gennemsnit på alle vurderinger i Rambøll sprog, dvs. inklusiv vurderinger i andre kommuner, er fra 2015/2016. Da praksis for sprogvurdering er forskel- 19

21 lig fra kommune til kommune er dette tal ikke anvendeligt i denne sammenhæng. Derfor er det bedste sammenligningspunkt den gennemsnitlige sprogscore i Favrskov Kommune, der for 2017 ligger på 58,7. I nedenstående tabel fremgår områdernes gennemsnitlige sprogscore. Tallenes farve indikerer, om de ligger over (blå) eller under (rød) den gennemsnitlige sprogscore i Favrskov Kommune. Tabel 13. Områdernes gennemsnitlige sprogscore Område Sprogscore (GNS= 58,7*) Hinnerup S/V 57,94 Hinnerup N/Ø 60,80 Hadsten opland 65,75 Hadsten by 58,84 Hammel N/V 55,85 Hammel S/Ø 46,51 Thorsø/Ulstrup 58,59 Hadsten Børnehave 58,53 * Den gennemsnitlige sprogscore et vægtet gennemsnit af ovenstående tal. Opfølgning sprogscore Målsætning Frem mod 2020 skal der sigtes mod, at resultaterne både ved sprogvurderingen af de treårige og i 0. klasse holder sig inden for normfordelingen i de tre indsatskategorier. Opfølgning I de institutionsområder med enheder, hvor sprogscoren i 0. klasse ligger under den gennemsnitlige sprogscore for Favrskov Kommune, skal det drøftes lokalt og i samarbejde med skolerne, hvad årsagen kan være, så sprogindsatsen kan justeres efter behov De tre enheder, der ud fra sprogvurderingen i 0. klasse har en score under 50, skal udarbejde en handleplan for sprogarbejdet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i sprograpporten i Hjernen&Hjertet, og handleplanen skal kvalificeres i dialog med den lokale tale-hørelærer. Som en del af Strategi for sprog, læsning og skrivning, som Børne- og Skoleudvalget godkendte i maj 2016, skal der hvert efterår afholdes evalueringssamtaler mellem dagtilbud og indskoling omkring børnegruppen, der er startet i skole til august. Som en del af evalueringssamtalen skal resultatet af sprogvurderingerne drøftes med henblik på at justere sprogindsatsen samt at skabe sammenhæng i indsatsen mellem dagtilbud og skole. 3.6 Skoleudsættelser Skoleparathed vedrører både børnenes evner, interesser og sociale adfærd. Derfor anses skoleparathed som en væsentlig parameter for kvalitet og succesfulde indsatser i dagtilbud, da det omhandler faktorer både ift. børnenes sociale og kognitive udvikling. En af hovedpointerne fra forskningen omkring skoleparathed er, at højkvalitetsdagtilbud og tidlig indsats øger barnets skoleparathed 7. 7 Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning, Danmarks Evalueringsinstitut,

22 Dagtilbuddet skal medvirke til, at barnet bliver klar til at starte i skole det år, barnet fylder 6 år. Efter en individuel vurdering kan et barns skolestart udsættes. Det er skolelederen, der godkender en skoleudsættelse. Inden en skoleudsættelse godkendes, har der typisk været et længere forløb og tæt samarbejde mellem dagtilbuddet og forældrene, hvor der er arbejdet med barnets skoleparathed. Selvom årsagen til at et barn skoleudsættes ikke altid kan begrundes i dagtilbuddets indsats, vurderes det alligevel, at antallet af skoleudsættelser kan være en indikator på dagtilbuddets arbejde med at gøre børnene klar til næste skridt. Gennemsnittet for andelen af skoleudsættelser i Favrskov Kommune var i ,96%, hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i Med baggrund heri er andelen af skoleudsættere i de 28 institutionsenheder inklusiv Hadsten Børnehave opdelt i nedenstående kategorier. Tabel 14. Skoleudsættere pr. institutionsenhed Skoleudsættere Under 6% 6-6,5 % Institutionsenheder i 2015 (n=34) Institutionsenheder i 2017 (n=28) 19 (56%) 14 (50%) 1 (3%) 2 (7%) 6,6 10 % 5 (15%) 5 (18%) Over 10 % 9 (26%) 7 (25%) Gennemsnit 6,5% 5,96% Som det fremgår af tabel 14 ligger halvdelen af institutionsenhederne under gennemsnittet på 5,96%. Syv enheder svarende til 25 % ligger en del over gennemsnittet. I kvalitetsrapporten fra 2015/16 blev der sat en målsætning om, at der frem mod 2018 skulle sigtes mod, at der ikke er institutionsenheder, hvor andelen af skoleudsættelser ligger over landsgennemsnittet. Det er ikke muligt at fremskaffe et landsgennemsnit for skoleudsættelser for , og derfor er gennemsnittet for Favrskov Kommune de bedste sammenligningspunkt. Ved sammenligning af andelen af skoleudsættere mellem institutionsområderne er der stor variation fra 1,16 % 9 i et område til 11,11 % i et andet. Forskellen kan dels være et udtryk for forskelle i børnesammensætningen, samarbejdet mellem dagtilbuddet og skolen og kulturforskelle mellem områderne i forhold til vurderingerne af børns skoleparathed. Fra skoleåret 2017/18 er der ændret i proceduren omkring skoleudsættelse. Ændringen betyder, at der ved skoleudsættelse skal udarbejdes en handleplan, der beskriver, hvordan der skal arbejdes med de udfordringer, der er baggrund for skoleudsættelsen. Formålet med handleplanen er, at kvalificere indsatsen for barnet i det ekstra år i børnehaven. Opfølgning skoleudsættelser Målsætning Frem mod 2020 skal der sigtes mod at alle institutionsenheder ligger under det nuværende gennemsnit for Favrskov Kommune. 8 Der Opfølgning er sket en fejlberegning af antallet af skoleudsættere i det fælleskommunale ledelesesinformationssystem De institutionsenheder, hvor FLIS, andelen der betyder, af skoleudsættere at tallet ikke ligger kan fremskaffes. over gennemsnittet 9 Resultat for Favrskov fra institutionsområdet Kommune, skal det Hinnerup i samarbejde S/V, hvor med tre den/de ud af lokale fire enheder skole(r) leverer drøftes, børn til Præstemarksskolen, der har rullende indskoling. Den rullende indskoling betyder, at hvilke tiltag der skal iværksættes for at nedbringe andelen af skoleudsættere, så der principielt ikke er skoleudsættelser her. flest muligt børn bliver klar til at starte i skole, det år de fylder 6 år. 21

23 3.7 Kompetenceudvikling Dagtilbuddene danner fundamentet for børns videre udvikling, læring og uddannelse, og der er mange og høje forventninger til den indsats dagtilbuddene skal levere. Forældre er naturligvis interesserede i, at deres børn trives og udvikler sig. Og der er generelt opmærksomhed på, at kvaliteten af dagtilbuddene og børns trivsel og læring har stor betydning for fremtidens samfund. Ovenstående stiller store krav til fagligheden i dagtilbuddene hos det pædagogiske personale og ledelsen. De pædagogiske medarbejdere skal være opdaterede i forhold til evidensbaseret viden, metoder og indsatser, de skal arbejde målrettet og reflektere over deres praksis. Ledelsesteamet skal kunne organisere rammerne for en pædagogisk velfunderet praksis, og samtidig skal de agere strategisk i en politisk styret organisation og i et felt med stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed. Ovenstående er afgørende for at lege- og læringsmiljøerne i dagtilbuddene understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling bedst muligt. Derfor er kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere en væsentlig parameter for kvaliteten på dagtilbudsområdet. Denne pointe understøttes også af EVAs forskningsopsamling Kvalitet i dagtilbud, der peger på, at efter- og videreuddannelse af pædagogisk personale øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. I Favrskov Kommune er der en målsætning om, at alle ledere for områder med direkte borgerkontakt skal tage en diplomuddannelse i offentlig ledelse (DOL). Alle områdeledere har gennemført DOL og ligeledes er en stor del af de daglige ledere enten i gang med eller har gennemført DOL. Herudover blev der i 2017 søsat et rotationsprojekt, der fortsætter i foråret 2018, hvor alle pædagoger tager et diplommodul i enten social inklusion, mediepædagogisk og didaktik eller ledelse af pædagogiske processer. Det fremgår af nedenstående tabel hvor stor andel af hhv. ledere og medarbejdere i de ni institutionsområder inklusiv Dagplejen og Hadsten Børnehave, der har eller er i gang med at gennemføre formel efteruddannelse, hvilket vil sige på diplomniveau. Kompetenceudviklingen er opgjort på områdeniveau og ikke enhedsniveau, da områdelederne ellers ikke ville fremgå af opgørelsen. Tabel 15. Formel efteruddannelse på diplomniveau. Tallene i tabellen henviser til institutionsområderne. År Ledere Medarbejdere Antal områder <50 % % > 75 % < 5 % 5 10 % > 10 % Der er forskel mellem områderne på hvor stor en andel af de daglige ledere, der allerede har gennemført eller er i gang med at gennemføre en DOL. Der kan være flere årsager til, at en leder endnu ikke er påbegyndt DOL. Det kan eksempelvis være, at lederen er ny i stillingen og endnu ikke er kommet i gang, eller at lederen er tæt på pension, og af den grund ikke har ønsket at tage uddannelsen. I kvalitetsrapporten for 2015/16 blev der sat en målsætning om, at der frem mod 2018 skulle sigtes mod, at 22

24 alle ledere på dagtilbudsområdet er i gang med eller har afsluttet DOL. Tabel 13 viser, at denne målsætning ikke er nået. Der er dog løbende en dialog med den enkelte leder omkring påbegyndelse af DOL. Rotationsprojektet har en tydelig effekt på efteruddannelsesniveauet på dagtilbudsområdet. Af tallene i tabellen fremgår det, at der i alle områder undtaget dagplejen er mere end 10 % af medarbejderne, der har efteruddannelse på diplomniveau. I seks af institutionsområderne er der mellem 28% og 36% af medarbejderne, der har efteruddannelse på diplomniveau. I Hadsten by, Hadsten Børnehave og i Dagplejen er der 15% eller derunder af medarbejderne, der har efteruddannelse på diplomniveau. Opfølgning kompetenceudvikling Målsætning At det frem mod 2020 er 25% af medarbejderne og 90% af lederne i alle områder, der har efteruddannelse på diplomniveau. Opfølgning Det skal drøftes i lederteamene og i forbindelse med lederudviklingssamtalerne, hvornår de ledere, der endnu ikke er i gang med DOL, kan påbegynde uddannelsen, eller om der er forhold, som gør det meningsfuldt at undlade at tage uddannelsen eksempelvis planer om at stoppe inden for en kortere periode. I nedenstående tabel fremgår det, inden for hvilke temaer de ni institutionsområder har haft kompetenceudvikling i. Tabel 16. Temaer for kompetenceudvikling i 2017 Tema Institutionsområder Tidlig opsporing 9 Motorik (Krop og bevægelse) 9 Inklusion 7 Ledelse 6 Grønne spirer 5 Førstehjælps kursus 4 Anvendelse af data 4 Praktikvejledning 4 Robusthed 4 Fri for mobberi 3 Natur og naturfænomener 3 Pædagogisk it 3 Flygtninge 2 Sprog 1 Musik 1 Andet: Coach, feedback/aktionslæring, intro til MUS (dagplejepædagoger), vejledning, forældresamarbejde Som det fremgår af ovenstående, har alle institutionsområder kompetenceudvikling inden for tidlig opsporing og motorik, hvilket afspejler, at det har været centrale indsatsområder. 23

25 24

26 4 Det pædagogiske tilsyn 2017 Det pædagogiske tilsyn i Favrskov Kommune består af tre dele: Anmeldt tilsyn, organisatorisk tilsyn samt uanmeldt tilsyn. I nedenstående skema er det pædagogiske tilsyn i dagtilbud beskrevet. Skema 3. Det pædagogiske tilsyn i dagtilbud Anmeldt tilsyn Organisatorisk tilsyn Uanmeldt tilsyn Formål Skal sikre, at dagtilbuddene lever op til de mål, der er beskrevet i Dagtilbudsloven, Favrskov Kommunes Børneog ungepolitik samt vedtagne retningslinjer og pædagogiske Skal understøtte ledelsesteamet i at udvikle arbejdet med den strategiske, pædagogiske og personalemæs- Stikprøvebaseret opfølgning på det anmeldte pædagogiske tilsyn i alle institutionsområder. værktøjer. sige ledelse. Form Møde Møde Observationer i dagtilbuddet. Frekvens Hvert andet år Hvert andet år Løbende Deltagerkreds Opfølgning Politisk behandling Bestyrelsesrepræsentant, medarbejderrepræsentanter, ledelsesteam, dagtilbudschefen og konsulent fra Børn og Skole. Børn og Skole udarbejder rapport på baggrund af tilsynet. Her fremgår anbefalinger til det videre arbejde samt eventuelle påbud i tilfælde af, at der har været forhold, hvor en eller flere af enhederne i området ikke lever op til de fastsatte rammer for området. Ledelsesteamet udarbejder en handleplan for de indsatser, der skal iværksættes. Afrapporteringen fra tilsynet samt evt. handleplan drøftes i bestyrelse og LMU. Afrapporteringen af tilsynet indgår i kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet og indstilles til Byrådets godkendelse. Ledelsesteam og dagtilbudschef Eventuel justering af handleplan. Ingen. Det organisatoriske tilsyn er en del af den administrative opfølgning på styringen af institutionsområderne. Dagtilbuddet, dagtilbudschefen og konsulent fra Børn og Skole Observationerne ved det uanmeldte tilsyn drøftes efterfølgende med områdeleder og daglig leder. Børne- og Skoleudvalget orienteres om uanmeldte tilsyn for ultimo Tilsynet er en dialogbaseret kvalitetsopfølgning på en række kvalitative målsætninger på dagtilbudsområdet. Det betyder, at det, der afrapporteres, er de deltagende aktøres vurdering af de forhold, der er drøftet. Forud for det anmeldte tilsyn har hver institutionsenhed besvaret et spørgeskema, der adresserer de kvalitative målsætninger. Besvarelserne danner grundlag for dialogen ved tilsynet. 25

27 Nedenfor oplistes eksempler på, hvilke temaer der drøftes ved tilsynet: Er der overensstemmelse mellem mål, læringsmiljø og den pædagogiske praksis? Er der vekselvirkning mellem tilrettelagte og spontane aktiviteter? Hvordan fungerer samarbejdet med forældrebestyrelsen? Hvordan arbejdes der med vedtagne pædagogiske metoder som ICDP og LP-modellen? Det pædagogiske tilsyn er en del af det samlede tilsyn på dagtilbudsområdet, som også omfatter økonomisk tilsyn, tilsyn med bygninger, brandsikkerhed og legepladser. Disse tilsyn varetages i anden sammenhæng - enten af Favrskov Kommune eller ekstern leverandør. Favrskov Kommune har også tilsynsforpligtelse over for den private institution Livstræet i Vellev. Dette tilsyn består af både anmeldt og uanmeldt tilsyn. 4.1 Børn og Skoles vurdering af institutionsområderne ved det pædagogiske tilsyn 2017 Børn og Skole har i løbet af 2017 afholdt pædagogisk tilsyn i alle institutionsområder, Dagplejen, Hadsten Børnehave samt den private institution Livstræet i Vellev. På baggrund af tilsynet vurderes det, at der generelt arbejdes godt med tilrettelæggelsen af de pædagogiske læringsmiljøer samt med planlægning og tilrettelæggelse af pædagogiske forløb og aktiviteter. På baggrund af det pædagogiske tilsyn vurderer Børn og Skole, at en mere systematisk opsamling og evaluering af data i forbindelse de pædagogiske forløb vil kvalificere indsatserne yderligere. at der fortsat skal arbejdes på at styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole, for at sikre en fortsat fremgang i børnenes udvikling i overgangen til skole. at der fortsat skal arbejdes med at styrke forældresamarbejdet i dagtilbud til gavn for børnenes læring, trivsel og udvikling. Børn og Skole har besluttet, at omdrejningspunktet for det uanmeldte tilsyn, som gennemføres i efteråret 2018, skal være den inklusionsfremmende indsats. På trods af at der generelt arbejdes systematisk med den forebyggende og inklusionsfremmende indsats, er der fortsat medarbejdere, der oplever, at inklusionsopgaven ift. enkelte børn er vanskelig. Derfor skal det uanmeldte tilsyn medvirke til at afdække, hvad der opleves som udfordringer, og hvordan der kan støttes op om medarbejdernes oplevelse af at kunne mestre opgaven. Af nedenstående skema fremgår det hvilke punkter, institutionsområderne skal følge op på med afsæt i tilsynet i 2017, samt hvor mange institutionsområder, der skal følge op på de enkelte punkter. Skemaet indeholder ikke punkter fra tilsynet i den private institution Livstræet i Vellev. Tilsynet herfra afrapporteres i delrapporten. Under områdebeskrivelserne i delrapporten fremgår en mere detaljeret beskrivelse af tilsynet i det enkelte område. Tallene i skemaet angiver antallet af institutionsområder, der har punktet til opfølgning. Der skelnes mellem, om det eksempelvis et tema til videre drøftelse i området eller et påbud, der kræver udarbejdelse af tids- og handleplan. 26

28 Fortsat arbejde med at styrke den tidlige opsporing og tidlige 9 indsats. Inddragelse af børneperspektivet i tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø. 8 Øget indsats ift. at styrke overgange fra sundhedsplejen, dagplejen og til skolen, herunder også fra/til private pasningstilbud. 9 Fortsat styrkelse af forældresamarbejdet og forældreindflydelsen bl.a. ved at inddrage forældre på et tidligt tidspunkt, så de- 9 res perspektiver kan være med til at kvalificere nye tiltag/beslutninger/ændringer. Tilegnelse og implementering af den styrkede læreplan, herunder drøftelse af, om den giver anledning til at gentænke den 8 måde, der arbejdes med læreplanstemaerne i området. En drøftelse det vil være relevant også at have i bestyrelsen. Styrkelse af det interne samarbejde mellem afdelinger eller 2 grupper i institutionsenheden. Forankring af arbejdet med ICDP i alle pædagogers praksis. 2 Organisere strukturen omkring LP-modellen, så den kommer til at fungere i alle enheder. Styrkelse af evalueringsdelen af SMTTE-modellen ift. pædagogiske forløb og tiltag. Være nysgerrige på, hvordan strukturen og organiseringen kan understøtte, at der kan blive plads til flere ture ud af huset i alle områdets enheder. Grundig forberedelse af opstarten for ny daglige leder, således at både medarbejdere og ledelsesteamet er gearet til at give den nye leder sin plads i området. At praksis omkring at tilbyde alkohol ved forældrearrangementer drøftes på ny i bestyrelsen. At områdets samlede resurser anvendes fleksibelt for at imødese, hvis en enhed for en periode er særligt belastet. Understøttelse af arbejdet med pædagogisk IT, så det bliver en integreret del af den pædagogiske praksis. At der iværksættes solbeskyttende tiltag på legepladsen, så børnene har mulighed for at lege i skygge i løbet af dagen. Der skal i forbindelse med nyansættelser være opmærksomhed på, hvordan antal børn pr. medarbejder kan nedbringes. Skabe rum til at den nye viden fra rotationsprojektet kan omsættes i hverdagen i enhederne. Skema 4. Punkter til opfølgning i forbindelse med det pædagogiske tilsyn i Tema Opmærk- Påbud somhed Temaer for det pædagogiske tilsyn 2017 Nedenfor beskrives de temaer, der danner rammen for dialogen ved det pædagogiske tilsyn i Under hvert tema beskrives Børn og Skoles overordnede vurdering af institutionsområdernes arbejde med temaet. Udover nedenstående temaer har institutionsenhederne i spørgeskemaet forud for tilsynet besvaret en række spørgsmål omkring rammerne i dagtilbuddet, sundhed og forebyggelse, motorik- og sprogindsatsen. 27

29 De steder, hvor besvarelsen har givet anledning til det, har disse temaer også været drøftet Tilrettelæggelse af det pædagogiske læringsmiljø Der er stor opmærksomhed på at tilrettelægge og udvikle pædagogiske lege- og læringsmiljøer i institutionerne. Både i form af spændende og udviklende fysiske rammer ude og inde, veltilrettelagte pædagogiske aktiviteter og forløb, der fanger børnenes engagement og inkluderende læringsfællesskaber præget af en anerkendende tilgang med udgangspunkt i barnets perspektiv. På baggrund af det pædagogiske tilsyn vurderes det, at alle institutionsenheder lykkes med ovenstående i mere eller mindre grad. Nogle steder er det primært i de planlagte aktiviteter, det kommer til udtryk, mens det andre steder præger hele kulturen i enheden. Det er forskelligt, hvordan institutionsområderne tilrettelægger arbejdet med det pædagogiske indhold, men det sker i vidt omfang med afsæt i SMTTE-modellen 10. SMTTEmodellen medvirker til at kvalificere de pædagogiske overvejelser, der ligger bag tilrettelæggelsen og afviklingen af pædagogiske forløb og aktiviteter. Flere steder peges der dog på, at der forsat er et udviklingspotentiale ift. at styrke evalueringsdelen gennem systematisk opsamling af data, der kan kvalificere det næste forløb, der sættes i gang Styrkelse af forældreindflydelsen i dagtilbud I forlængelse af evalueringen af områdestrukturen på dagtilbudsområdet, der blev godkendt i Byrådet i februar 2016, er der arbejdet på at styrke forældreindflydelsen i dagtilbud. Blandt andet er der skabt grundlag for en bedre synergi mellem den brede forældregruppe, forældrerådene og bestyrelsen samt for den lokale forældreindflydelse i forhold af væsentlig karakter i den enkelte enhed. Herudover er der arbejdet med at formulere principper for forældreindflydelsen i hvert institutionsområde. Det har medvirket til en øget bevidsthed om betydningen af et velfungerende samarbejde mellem forældre og dagtilbud hos både forældre, medarbejdere og ledere. På baggrund af tilsynet vurderes det, at der i alle institutionsområder, Hadsten Børnehave og i Dagplejen er skabt et godt fundament for arbejdet med at styrke forældreindflydelsen. Alle institutionsområder, Hadsten Børnehave og Dagplejen har i forbindelse med tilsynet fået udpeget temaet som et fortsat udviklingsområde, der skal arbejdes videre med lokalt i bestyrelser, LMU og ledelsesteams Den inklusionsfremmende indsats Siden den inklusionsfremmende indsats blev omlagt i 2014, har indsatsen været tilrettelagt med et dobbelt fokus. Det betyder, at der både skal arbejdes med at opbygge inkluderende fællesskaber, samt med det enkelte barn, der kan have behov for en særlig indsats for at kunne indgå i fællesskabet. Siden omlægningen har der været resursepædagoger tilknyttet hvert institutionsområde. Resursepædagogernes opgave er dels at vejlede det pædagogiske personale konkret ift. børn, børnegrupper eller miljøet i dagtilbuddet. Nogle resursepædagoger yder også direkte støtte til et barn, der for en kortere eller længere periode kan have behov for en særlig indsats. Herudover anvendes resursepædagogerne flere steder til at lave undersøgelser eller konkret projekter i området. I et område har resursepædagogerne eksempelvis lavet en kortlægning af alle børns relationer. Kortlægningen danner afsæt for drøftelser ved stuemøder og LP- 10 SMTTE-modelle er en model til planlægning og evaluering af pædagogiske aktiviteter, tiltag og indsatser. SMTTE er forkortelse for sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. 28

30 møder 11 efterfølgende. I et andet område har resursepædagogen været tovholder på et relationsprojekt i storebørnsgruppen for at styrke børnene i overgangen til skolen. Flere steder deltager resursepædagogen desuden ved LP-møder for at fastholde nysgerrigheden på de handlinger, der sættes i værk som en del af analyseprocessen. I forlængelse af evalueringen af den inklusionsfremmende indsats, der blev behandlet i Børne- og Skoleudvalget i april 2017, blev der bl.a. skabt opmærksomhed på behovet for at få genopfrisket brugen af videobaseret refleksion i sammenhæng til den anderkendende tilgang ICDP 12. Det betyder, at videorefleksion flere steder er blevet en obligatorisk del af den vejledning resursepædagogerne tilbyder til det pædagogiske personale. Den videobaserede refleksion medvirker til, at pædagogen får et blik på, hvordan han/hun kan justere sig, således at samspillet mellem barnet og den voksne forbedres. Generelt vurderes det på baggrund af det pædagogiske tilsyn, at resursepædagogerne, strukturen omkring LP-modellen og K-møderne 13 er medvirkende til at kvalificere den inklusionsfremmende indsats. Det vurderes endvidere, at der arbejdes mere på gruppeniveau og i konteksten end tidligere, hvor indsatsen mere var målrettet det enkelte barn Sammenhæng mellem dagtilbud og skole Arbejdet med at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole har været et særligt indsatsområde siden Der udarbejdes fælles læringsmål mellem dagtilbud og skole, og der er arbejdet med at finpudse procedurerne for at overlevere og modtage børn ikke mindst som en central del i etableringen af det nye førskoletilbud, der er i 2016 og 2017 blev indført i hele kommunen. Som noget nyt i forhold til det daværende førskoletilbud i Hadsten-området er, at der nu er en medarbejder fra dagtilbud, der følger med børnene i førskolen. Det opleves som en stor kvalitet for både børn, voksne og forældre. Det fremhæves, at den viden, der sammen med medarbejderen flyder tilbage i dagtilbuddet, når børnene er startet i skole, er medvirkede til at kvalificere indsatsen for den kommende førskolegruppe. Styrkelse af sammenhængen mellem dagtilbud og skole er et vedvarende udviklingsområde, og alle institutionsområder og Hadsten Børnehave har i forlængelse af tilsynet fået det udpeget som et punkt til videre drøftelse i området. Opfølgning på det pædagogiske tilsyn På baggrund af afrapporteringen fra det pædagogiske tilsyn i institutionsområderne udarbejder ledelsesteamene en handleplan, der beskriver hvilke tiltag tilsynet har givet anledning til. Handleplanen drøftes i LMU og bestyrelser og ved det organisatoriske tilsyn. 11 LP-møder afholdes i forbindelse med gennemførelse af analyse af læringsmiljøet ud fra LP-modellen. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, der har til formål at give pædagoger redskaber til at opnå en forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer. 12 ICDP er et teori- og evidensbaseret program, der sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne. Programmets grundlæggende mål er at gøre voksne mere lydhøre over for børns behov samt forbedre de voksnes evne til at møde børn på børnenes egne præmisser. 13 K-møder er tværfaglige sparringsmøder omkring konkrete børn og børnegrupper. 29

31 5 Evaluering af de pædagogiske læreplaner Dette afsnit omhandler dagtilbuddenes arbejde med de seks obligatoriske læreplanstemaer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. 5.1 Proces for evaluering af de pædagogiske læreplaner Dagtilbudsloven foreskriver, at de pædagogiske læreplaner evalueres mindst hvert andet år, og at evalueringerne tilgår kommunalbestyrelsen til drøftelse. I Favrskov er det delegeret til Børne- og Skoleudvalget. Denne praksis forventes at ændre sig, når den styrkede læreplan implementeres i Dagtilbudsloven pr. 1. juli Som et led i afbureaukratiseringen vil det ikke længere være lovpligtigt, at Kommunalbestyrelsen godkender de pædagogiske læreplaner. I stedet skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år drøfte udviklingen på dagtilbudsområdet. Alle institutionsområder samt Dagplejen har udarbejdet pædagogiske læreplaner, der gælder for alle områdets institutionsenheder og dagplejere. I hvert område er der udarbejdet en pædagogisk læreplan for 0 2 års området og for 3 6 års området, og læreplanerne for begge områder er evalueret i november-december Evalueringen er forgået på enhedsniveau i dialog mellem den daglige leder og medarbejderne. I dagplejen er den pædagogiske læreplan evalueret af medarbejderrepræsentanter i område Øst og område Vest, og samlet til én evaluering. Det vil sige, at der er en besvarelse i Dagplejens evaluering. I institutionsområdernes evaluering for 0 2 års området er der i alt 14 besvarelser fra de integrerede institutioner. I institutionsområdernes evaluering for 3 6 års området er der 29 besvarelser fra de i alt 28 institutionsenheder der var i 2017 inklusiv Hadsten Børnehave. Det skyldes, at der foreligger to evalueringer fra Ulstrup Børnehus, der ellers betragtes som én enhed. Ulstrup Børnehus består af afdeling Spiren og afdeling Skoven, og grundet systemtekniske forhold har det været nødvendigt at indtaste evalueringen for begge afdelinger. Evalueringerne drøftes i bestyrelserne med henblik på justering og prioritering af læreplanarbejdet for den kommende læreplansperiode. 5.2 Resultat af evaluering af de pædagogiske læreplaner I dette afsnit skitseres de overordnede resultater af evalueringen af de pædagogiske læreplaner. En mere fyldestgørende fremlæggelse af resultatet af evalueringerne kan findes i delrapporten, Bilag 2. Evaluering af den pædagogiske læreplan Dagplejen, Bilag 3. Evaluering af den pædagogiske læreplan 0 2 år samt Bilag 4. Evaluering af den pædagogiske læreplan 3 6 år. 30

32 Nedenstående to figurer viser en overordnet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner på henholdsvis 0 2 årsområdet og 3 6 års-området. Herudover er der også lavet evalueringer af de enkelte læreplanstemaer, og de fremgår af bilagene. Graferne viser et generelt tilfredsstillede arbejde med de pædagogiske læreplaner både hvad angår læringsmål, inklusion, sprog samt overgange. Figur 6. Generel vurdering af arbejdet med den pædagogiske læreplan i Dagplejen (n=1) Som det fremgår af nedenstående to figurer er der ikke ved alle spørgsmål det totale antal besvarelser. Det skyldes, at nogle institutionsenheder har undladt at besvare enkelte spørgsmål. Figur 7. Generel vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner 0 2 år (n=17) Figur 8. Generel vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner 3-6 år (n=29) 31

33 Af bilag 2, 3 og 4 fremgår hele evalueringen af de pædagogiske læreplaner i Dagplejen, 0 2 års området og 3 6 års området. Heri kan det ses, at både i Dagplejen, på 0 2 års området og på 3 6 års området vurderes det, at den pædagogiske indsats har flyttet børnene mest i forhold til læreplanstemaerne sociale kompetencer, alsidig personlig udvikling og sproglig udvikling. Samtidig vurderes det, at indsatsen har flyttet børnene mindst i forhold til natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. I den kommende læreplansperiode vurderer institutionerne og dagplejen, at der vil være mest fokus på følgende: Dagplejen: Krop og bevægelse og alsidig personlig udvikling 0-2 år: Alsidig personlig udvikling 3-6 år: Sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling Dette afspejler, at institutionsområderne i høj grad arbejder med de personlige og sociale kompetencer, når de planlægger pædagogiske aktiviteter. Dog bør der være opmærksomhed på at skabe en større balance i prioriteringen af læreplanstemaerne. Det er i tråd med intensionerne i den styrkede pædagogisk læreplan, hvor læreplantemaer i højere grad skal tænkes sammen, og hvor der skal være et bredt fokus på læringsmiljøet frem for et aktivitetsbåret fokus i læreplansarbejdet. Børn og Skole vurderer, at der generelt er en tilfredsstillende vurdering af arbejdet med de seks læreplanstemaer både på 0 2 års området, 3 6 års området og i Dagplejen. De steder hvor arbejdet med læreplantemaerne er vurderet til i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad skal det lokalt drøftes, hvad årsagen hertil er, og hvordan indsatsen kan forbedres fremadrettet. En af institutionerne på 0 2 års området har vurderet, at de i ringe grad har benyttet de redskaber, der har planlagt at bruge til evaluering af arbejdet med læreplanstemaerne. En institution har vurderet, at de i ringe grad har anvendt deres evalueringer til at udvikle den pædagogiske praksis. Ligeledes har en af institutionerne på 3-6 års området vurderet, at de i ringe grad har arbejdet med børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Disse steder skal det drøftes, hvordan praksis for at gennemføre og anvende evalueringer og børnemiljøvurderinger som udgangspunkt for udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø kan styrkes. 32