Skatteministeriet J.nr Udkast
|
|
- Einar Andreasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteministeriet J.nr Udkast Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.) 1 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. september 2016, som ændret senest ved 12 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring: 1. Efter 8 M indsættes: 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2012, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Loven har endvidere virkning for indkomstår, for hvilke den skattepligtige har indsendt genoptagelsesanmodning senest den 1. maj 2017, jf. skatteforvaltningslovens 26, og som ikke er færdigbehandlet af Told- og skatteforvaltningen på tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller hvor Told- og skatteforvaltningen har rejst genoptagelsessag, jf. skatteforvaltningslovens 26, og sagen ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
2 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Regeringen ønsker at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark og har fokus på at sikre virksomhederne enkle og administrerbare regler. Højesteret har den 30. juni 2017 i to principielle domme fastslået, at der ikke er hjemmel i skattelovgivningen til at fradrage lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed. Det har imidlertid været en udbredt praksis blandt virksomhederne at fratrække lønudgifter i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomhed. Dette kan til dels skyldes de administrative udfordringer, der er forbundet med at skulle opdele lønudgifter i en fradragsberettiget del og en ikke fradragsberettiget del, dels at virksomhederne kan have været af den opfattelse, at de pågældende lønudgifter var fradragsberettigede. Regeringen har tidligere tilkendegivet, at virksomhedernes fradrag for lønudgifter skal sikres. Lovforslaget fremsættes for at udmønte dette initiativ. Det foreslås således at indføre hjemmel til, at virksomheder kan fratrække erhvervsmæssige lønudgifter til virksomhedens ansatte samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Lovforslaget har til formål på en enkel og administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfører arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden. Herudover har lovforslaget til formål at understøtte iværksætteri og vækst i de eksisterende virksomheder ved - på en enkel og administrerbar måde - at sikre fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., f.eks. når virksomheder skal etableres, eller når en eksisterende virksomhed skal udvides. Etablering og udvidelse af virksomhed kan ske på flere måder, f.eks. ved erhvervelse af egentlig aktivitet (aktiver og passiver) eller ved erhvervelse af aktierne i et selskab. For at imødegå, at virksomhederne skal opdele medarbejdernes lønudgifter i en fradragsberettiget del og en ikke fradragsberettiget del, alt efter hvorledes aktiviteten erhverves, foreslås det, at fradragsretten sikres, uanset erhvervelsesformen. At der foreslås at give fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter, som medgår til erhvervelse af
3 virksomhed i selskabsform, indebærer, at et erhvervende selskab i nogle tilfælde vil opnå fradragsret for udgifter, der medgår til erhvervelse af skattefri indkomst. Det skyldes, at det erhvervende selskabs fremtidige indtægter fra det erhvervede selskab i form af udbytter og aktieavancer vil være skattefri indkomst efter de almindelige regler om skattefri udbytter og aktieavancer fra datterselskaber. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten vil således være en undtagelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der som udgangspunkt kun er fradrag for udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. 3 Tilsvarende foreslås det, at erhvervsmæssige lønudgifter m.v. også kan fratrækkes i de tilfælde, hvor overvejelserne om udvidelse af virksomheden ikke konkret effektueres, dvs. at det foreslås også at give fradrag for såkaldte forgæves afholdte lønudgifter m.v. Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., der ikke anses for løbende driftsomkostninger, men anlægsudgifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg og omstrukturering af virksomheden. Eftersom det overordnede formål med lovforslaget er at sikre en enkel og administrerbar løsning for virksomhederne, foreslås det også at sikre fradragsretten for øvrige erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Dermed opstår der ikke tvivl om, hvorvidt f.eks. almindelige personaleomkostninger eller huslejeudgifter kun kan fratrækkes delvist i de tilfælde, hvor en eller flere medarbejdere har beskæftiget sig med eksempelvis omstrukturering eller udvidelse af virksomheden. Det er hensigtsmæssigt, at sådanne accessoriske interne udgifter kan fratrækkes, så virksomhederne ikke tvinges til at foretage en administrativt tung opdeling af udgifterne i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret Det følger af statsskatteloven (oprindeligt fra 1903), at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i løbet af året er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten det såkaldte driftsomkostningsbegreb. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at omkostninger forbundet med etablering og udvidelse af eksisterende virksomhed som udgangspunkt ikke er omfattet af fradragsretten, idet udgifterne ikke vedrører den løbende drift, men indkomstgrundlaget og dermed anses for ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter. Det gælder uanset omkostningstypen, og sondringen omfatter således også lønudgifter til medarbejdere. Det samme gør sig gældende i situationer, hvor en eller flere medarbejdere har beskæftiget sig med overvejelser om indskrænkninger af virksomheden, hvis dette
4 ikke kan siges at være begrundet i driftsmæssige hensyn. Ved indskrænkning forstås frasalg af en virksomhed eller en virksomhedsgren. 4 Såkaldte forgæves afholdte omkostninger kan som udgangspunkt heller ikke fratrækkes, hvis der ikke er den nødvendige forbindelse til den eksisterende drift. Det kan f.eks. være omkostninger, der er afholdt i forbindelse med overvejelser om at udvide virksomheden, men hvor udvidelsen ikke finder sted. I det omfang en udgift både vedrører den løbende drift og f.eks. udvidelse af eksisterende virksomhed, medfører driftsomkostningsbegrebet, at udgiften principielt skal fordeles, således at den del, der vedrører den løbende drift, er fradragsberettiget, mens den del, der vedrører udvidelse af virksomhed, ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Driftsomkostningsbegrebet stammer fra statsskattelovens indførelse i Historisk er det flere gange overvejet at ændre driftsomkostningsbegrebet, bl.a. for at åbne for fradrag for flere typer etableringsomkostninger, senest ved det daværende Skattelovråds driftsomkostningsbetænkning nr fra Overvejelserne er dog aldrig blevet effektueret. Selve driftsomkostningsbegrebet er imidlertid ikke statisk. Det har løbende udviklet sig og er således i høj grad praksisskabt. Højesteret har ved en dom fra 2012 (SKM HR) fastslået, at ved "indkomsten" i statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, må efter ordlyden forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Dermed kan udgifter, som er afholdt med henblik på at erhverve skattefri indtægter, som udgangspunkt ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette udgangspunkt gælder f.eks. udgifter, der er afholdt i forbindelse med opkøb af et andet selskab, der efterfølgende kvalificeres som et datterselskab, idet indtægter i form af udbytte og aktieavance ved et salg af datterselskabet er skattefri indkomst for selskabet. Flere særregler i skattelovgivningen indeholder en særskilt fradragshjemmel, således at der gives fradrag for erhvervsmæssige udgifter, selv om disse ikke kan anses for egentlige driftsomkostninger i skatteretlig henseende. Et eksempel herpå er bestemmelsen i ligningslovens 8 B om fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger, som også omfatter lønudgifter til ansatte forskere. Højesteret har den 30. juni 2017 afsagt dom i sagerne SKM H og SKM H, der drejer sig om, hvorvidt to banker havde fradrag for lønudgifter til medarbejdere i forbindelse med udvidelse af eksisterende virksomhed. Højesteret udtalte, at udgifter til udvidelse af en virksomhed ud over dens
5 5 hidtidige rammer ikke kan fradrages som driftsomkostninger, men må anses som etablerings- eller anlægsudgifter, og at der ikke er grundlag for at antage, at lønudgifter altid skal anses som driftsomkostninger. Der skal derfor foretages en eventuelt skønsmæssig fordeling, hvis en medarbejder udfører både driftsopgaver og opgaver, der ikke angår virksomhedens drift, herunder hvis medarbejderen har været beskæftiget med udvidelse eller forsøg på udvidelse af virksomheden ud over dens hidtidige rammer. Højesteret tiltrådte, at begge bankers køb og forsøg på køb af dele af andre banker var udtryk for en til dels forsøgsvis udvidelse af deres virksomheder ud over virksomhedernes hidtidige rammer. De pågældende lønudgifter var derfor ikke fradragsberettigede driftsomkostninger. Højesteret fastslog desuden, at der ikke forelå nogen fast administrativ praksis om fradragsret for lønudgifter til medarbejdere, der har været beskæftiget med virksomhedskøb eller lignende. Skattemyndighederne var derfor ikke afskåret fra uden forudgående offentlig tilkendegivelse af nedsætte bankernes fradrag for den del af lønudgifterne, som ikke var driftsomkostninger. Selv om lønudgifter til medarbejdere i langt de fleste tilfælde er fradragsberettigede, viser dommene, at der efter gældende regler skal foretages en konkret vurdering af, om lønudgifterne er afholdt med henblik på at opnå løbende driftsindtægter, eller om de helt eller delvist er afholdt i forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomheden. På baggrund af denne vurdering afgøres det konkret, om lønudgifterne er fuldt fradragsberettigede, delvist fradragsberettigede eller ikke fradragsberettigede. Der er således i udgangspunktet ikke forskel på den skatteretlige vurdering af lønudgifter og andre erhvervsmæssige udgifter, som afholdes af virksomheden. Det skal i alle tilfælde som udgangspunkt konkret vurderes, i hvilket omfang udgiften er fradragsberettiget. Det er i øvrigt en forudsætning for at kunne fradrage driftsomkostninger, at omkostningen er henført til den rette omkostningsbærer, dvs. den skattepligtige juridiske eller fysiske person, som har den retlige forpligtelse til at afholde omkostningen. Det indebærer, at en omkostning og dermed fradragsretten ikke kan placeres vilkårligt i f.eks. et datterselskab i en koncern. Omkostningen skal bæres af det selskab, som er forpligtet til at afholde denne. Såfremt en omkostning for en given ydelse afholdes og dermed fratrækkes af et selskab i en koncern, mens andre selskaber i koncernen har nytte af denne ydelse, skal disse andre selskaber betale kompensation for ydelsen til det omkostningsbærende selskab på armslængdevilkår. Som eksempel kan henvises til Højesterets dom gengivet i SKM H, hvor to direktører opnåede en salgsbonus ved et succesfuldt salg af det selskab, de arbejdede i. Selskabet kunne ikke fradrage bonusudgiften, da den ikke fandtes at vedrøre selskabets drift. Udgiften måtte anses for afholdt i aktionærernes interesse.
6 Lovforslaget Udgifter og situationer som omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten Det foreslås at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgifter også kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om medarbejderen ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden. Forslaget har til formål at sikre en enkel og administrerbar skattemæssig løsning for virksomhederne, når fradragsretten for lønudgifterne m.v. skal opgøres. Det foreslås, at erhvervsmæssige lønudgifter til personer i et ansættelsesforhold skal kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om medarbejderen udelukkende beskæftiger sig med opgaver knyttet til virksomhedens løbende drift, opgaver af vekslende karakter eller opgaver, der overvejende eller udelukkende er relateret til forhold vedrørende virksomhedens indkomstgrundlag, f.eks. et forestående virksomhedsopkøb eller -salg eller omstrukturering. Der foreslås således en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter, selv om de vedrører indkomstgrundlaget. Det indebærer, at disse udgifter også kan fratrækkes i de tilfælde, hvor udgifterne ikke er knyttet til den løbende drift, men f.eks. er knyttet til indskrænkning, etablering eller udvidelse af virksomheden. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter som nævnt erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold. Hermed menes udgifter, der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte, såsom løn, bonus og lønaccessorier (kursusudgifter, fri telefon m.v.). Den foreslåede udvidelse af fradragsretten medfører ikke en udvidelse af typen af omkostninger, der efter gældende regler er fradragsberettigede som lønudgifter. Der vil således fortsat ikke være fradrag for f.eks. cigaretter eller snus til medarbejdere, idet fradragsretten for sådanne udgifter generelt er ophævet med en særbestemmelse i ligningslovens 8 T. Forslaget går således ikke ud på at udvide omfanget af lønudgiftstyper, der er fradrag for. De lønudgiftstyper, som allerede efter gældende regler kan fratrækkes som driftsomkostninger, vil med den foreslåede udvidelse af fradragsretten også kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom der er tale om anlægsudgifter. Det foreslås også, at erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet kan fratrækkes, uanset hvilke arbejdsopgaver medarbejderen er beskæftiget med. Hermed menes erhvervsmæssige
7 udgifter, der afholdes i selskabets interesse i naturlig forbindelse til ansættelsesforholdet, f.eks. udgifter til personalekaffe, kontorartikler eller husleje vedr. de lokaler, der anvendes i forbindelse med f.eks. arbejde med omstrukturering af virksomheden. Det omfatter også f.eks. rejseudgifter til forhandlingsmøder eller lignende, der er afholdt med henblik på udvidelse eller indskrænkning af virksomheden. Det samme gør sig gældende for rejseudgifter til markedsundersøgelser af nye potentielle markeder. 7 Der er tale om en generel udvidelse af fradragsretten, der som anført ikke kun gælder lønudgifter m.v. i forbindelse med udvidelse af virksomheden, men også lønudgifter til omstrukturering og salg af dele af virksomheden. Virksomhedens lønudgifter m.v. til såkaldte Investor Relations aktiviteter og lønudgifter afholdt i forbindelse med selskabets børsintroduktion vil som udgangspunkt også være omfattet af den foreslåede udvidelse af fradragsretten. Baggrunden for den foreslåede udvidelse af fradragsretten er ønsket om en enkel og administrerbar løsning, som skal modvirke, at det er nødvendigt at foretage en vanskelig sondring mellem lønudgifter, der har tilknytning til den løbende drift, og lønudgifter, der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag som f.eks. løn til medarbejdere, der beskæftiger sig med indskrænkning eller udvidelse af en igangværende virksomhed. Uden den foreslåede lovændring ville der kunne opstå usikkerhed om, hvorvidt disse udgifter skulle fordeles i en fradragsberettiget del og en ikke fradragsberettiget del alt afhængig af, om medarbejderne har beskæftiget sig med virksomhedens løbende drift eller f.eks. dens omstrukturering. Dette vurderes at ville medføre en utilsigtet administrativ byrde for virksomhederne og ville kunne medføre retssager mellem SKAT og virksomhederne om grænsedragningen. Den foreslåede ændring sigter ikke på at udvide omfanget af udgiftstyper, som efter gældende ret er fradragsberettigede, men alene at sikre en naturlig sammenhæng mellem den foreslåede fradragsret for selve de afholdte lønudgifter og de øvrige erhvervsmæssige udgifter, som afholdes i naturlig tilknytning til ansættelsesforholdet. Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer. Eksempelvis har virksomheden fortsat ikke fradragsret for lønudgiften til en gartner, hvis eneste opgave er at passe hovedaktionærens private have. Dækker den afholdte lønudgift over såvel privat som erhvervsmæssigt udført arbejde, vil lønudgiften skulle opdeles i en privat og erhvervsmæssig del, hvor den private del fortsat ikke vil være fradragsberettiget.
8 8 Da forslaget har til formål at give virksomhederne et så enkelt regelsæt som muligt at administrere efter, foreslås det også, at udvidelsen af fradragsretten skal gælde, selv om overvejelserne om eksempelvis udvidelse af virksomheden ikke udmøntes konkret. Dermed kommer den foreslåede udvidelse af fradragsretten også til at omfatte såkaldte forgæves afholdte lønudgifter, som er afholdt i bestræbelserne på at udvide virksomheden, men hvor udvidelsen aldrig effektueres. Det vil efter forslaget ikke være afgørende for fradragsretten, hvordan en udvidelse af virksomheden struktureres. Der vil således være fradragsret for lønudgifterne, hvis udvidelsen f.eks. gennemføres ved erhvervelse af egentlig aktivitet, dvs. erhvervelse af en anden virksomheds aktiver og passiver, som herefter integreres i den erhvervende virksomhed, eller hvis udvidelsen sker ved erhvervelsen af aktierne i den anden virksomhed, som herefter bliver et datterselskab til den erhvervende virksomhed. I begge situationer sker der udvidelse af en eksisterende virksomhed. Beslutningen, om købet af virksomheden skal struktureres som et køb af aktivitet eller som et køb af aktier, træffes i mange tilfælde ganske sent i processen og på et tidspunkt, hvor medarbejdere gennem en længere periode har beskæftiget sig med opkøbet. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis virksomheden skulle opdele lønudgifterne i en fradragsberettiget og ikke fradragsberettiget del i det tilfælde, hvor det viser sig, at opkøbet gennemføres ved erhvervelse af aktier. Dette ville ikke være overensstemmende med lovforslagets formål. Det gør heller ikke nogen forskel for fradragsretten, om der er tale om etablering eller udvidelse af virksomhed i Danmark eller i udlandet. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten indebærer, at der i nogle tilfælde vil kunne opnås fradrag, selv om de pågældende lønudgifter ikke er medgået til erhvervelse af skattepligtig indkomst, hvilket vil være en undtagelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der som udgangspunkt kun er fradragsret for udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedlige holde skattepligtig indkomst, jf. Højesterets dom i SKM HR. Det vil f.eks. være tilfældet, når et selskab erhverver en virksomhed ved køb af aktier. Efter forslaget vil lønudgifterne m.v. i forbindelse med erhvervelsen være fradragsberettigede, mens fremtidige aktieavancer og udbytter fra det erhvervede datterselskab vil være skattefri indkomst for det erhvervende selskab efter reglerne om skattefri udbytter og aktieavancer fra datterselskaber. Det gælder både, når det erhvervede selskab er dansk, og sædvanligvis også, når det erhvervede selskab er hjemmehørende i udlandet. Når et selskab erhverver en virksomhed ved køb af selve aktiviteten (aktiver og passiver), vil der
9 9 efter den foreslåede udvidelse også være fradragsret for lønudgifterne m.v. Fremtidige indtægter fra den tilkøbte virksomhed skal i dette tilfælde medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, forudsat at den tilkøbte virksomhed er omfattet af dansk skattepligt. Hvis et dansk selskab udøver virksomhed gennem et fast driftssted i udlandet og via dette driftssted erhverver aktiviteten i en udenlandsk virksomhed, vil indtægterne fra driftsstedet, herunder indtægterne fra den tilkøbte virksomhed i udlandet, imidlertid ikke indgå i dansk beskatning, medmindre selskabet har valgt international sambeskatning Udgifter som ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter alene lønudgifter m.v. til virksomhedens egne medarbejdere i ansættelsesforhold, men derimod ikke virksomhedens udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere m.v. Fradragsretten for disse udgifter skal vurderes som hidtil, dvs. det er fortsat nødvendigt at vurdere, om eksterne udgifter er afholdt som en løbende driftsomkostning og dermed er fradragsberettigede, eller om udgiften er en anlægsudgift og dermed ikke er fradragsberettiget. Baggrunden er, at virksomhederne ikke antages at have samme administrative vanskeligheder med at udskille eksterne udgifter som med at udskille interne lønudgifter m.v. til egne medarbejdere i en del, der er fradragsberettiget, og en del, der ikke er fradragsberettiget. Det er endvidere ikke hensigten at ændre på den gældende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i SKM ØLR, hvor et selskab ikke havde fradragsret for udgifter til salgsbonus til visse medarbejdere som en driftsomkostning. Aftalen om salgsbonus var indgået i form af en særskilt aftale (et tillæg til ansættelseskontrakten) med de pågældende ansatte. Udgifterne var afholdt som konsekvens af et udefra kommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer, og at udgifterne således ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Forslaget har således ikke til formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, dvs. hverken i den situation, hvor der er overvejelser om salg af selve virksomheden, eller i den situation, hvor salget faktisk gennemføres, idet disse situationer ikke kan antages at være i virksomhedernes interesse, men derimod ejernes. Dermed kan virksomheden ikke anses for rette omkostningsbærer af udgiften til en salgsbonus. I de tilfælde, hvor en lønudgift m.v. skal lægges til anskaffelsessummen for et aktiv, kan udgiften ikke fradrages efter den foreslåede bestemmelse, idet der ikke skal kunne opnås dobbeltfradrag. Lønudgifter kan heller ikke vilkårligt placeres i et selskab i en koncernstruktur med henblik på at opnå fradrag blot som følge af den foreslåede udvidelse af fradragsretten, hvis selskabet ikke er den
10 10 naturlige omkostningsbærer af disse lønudgifter. Hvis koncernstrukturen er opbygget således, at der i et selskab afholdes omkostninger, herunder lønudgifter for udførelse af funktioner, som har nytteværdi for andre selskaber i koncernen, skal de selskaber, der drager nytte af de udførte funktioner, fortsat foretage en korresponderende betaling på armslængdevilkår til det selskab, der har afholdt udgifterne. Dette følger af de almindelige transfer pricing-principper og indebærer, at det selskab, der har afholdt lønudgifterne m.v. i de andre selskabers interesse, ganske vist vil have fradragsret for udgifterne, men samtidig skal beskattes af den korresponderende betaling fra de øvrige koncernselskaber. For de øvrige koncernselskaber vil den kompenserende betaling ikke være en lønudgift, men en ekstern udgift til et koncernselskab på samme måde, som hvis udgiften var afholdt over for en ekstern konsulent. De øvrige koncernselskaber vil derfor kun have fradrag for den kompenserende betaling, hvis betalingen kan anses for en driftsomkostning. Hvis ydelsen f.eks. vedrører køb af virksomhed, vil udgiften ikke være fradragsberettiget. Transfer pricing-reguleringen og den korresponderende betaling indebærer således ikke, at betalingen får karakter af en lønudgift for det selskab, der foretager den korresponderende betaling. Hvis et ejendomsselskab og et advokatselskab er ejet af samme person, vil det ikke efter forslaget indebære, at ejendomsselskabet får fradrag for udgifter, der betales til advokatselskabet for arbejde i forbindelse med udvidelse af ejendomsselskabets virksomhed, idet der er tale om eksterne udgifter Virkningstidspunkt Med henblik på at undgå, at virksomhederne bagudrettet skal foretage skattemæssig korrektion for lønudgifter m.v., der er afholdt i tidligere år, og som ikke har været opdelt i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del, foreslås det, at lovforslaget får virkning fra og med indkomståret I det omfang der er virksomheder, som har foretaget opdeling af lønudgifter, vil virksomhederne være berettiget til genoptagelse af skatteansættelsen fra og med indkomståret Det foreslås endvidere, at forslaget også har virkning for tidligere indkomstår, som ikke er færdigbehandlet af SKAT, f.eks. som følge af en genoptagelsesanmodning. Virkningstidspunktet skal ses i sammenhæng med fristerne for skatteansættelse i skatteforvaltningsloven. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Med lovforslaget udvides fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter samt øvrige erhvervsmæssige udgifter med tilknytning til ansættelsesforholdet, der er afholdt i forbindelse med
11 11 omstrukturering af virksomheden. Der foreligger ikke statistiske oplysninger over omfanget af disse omkostninger. I provenuvurderingen lægges det beregningsteknisk til grund, at udgifterne udgør ca. 2,2 mia. kr. På denne baggrund kan det årlige umiddelbare mindreprovenu med betydelig usikkerhed skønnes til ca. 500 mio. kr. ved en selskabsskattesats på 22 pct. En del af dette mindreprovenu vil blive opvejet af øgede indtægter fra andre skatter og afgifter i form af tilbageløb fra bl.a. øgede indtægter fra beskatningen af aktieudbytter. Dette tilbageløb skønnes at udgøre ca. 15 pct. af det umiddelbare mindreprovenu. Det årlige mindreprovenu efter tilbageløb skønnes således at udgøre ca. 430 mio. kr. Samtidig vil udvidelsen af virksomhedernes fradragsret styrke deres incitament til at investere. Det vil bl.a. øge arbejdsproduktiviteten og dermed trække i retning af højere lønninger og et større arbejdsudbud. Virkningen af disse effekter på de offentlige finanser vurderes dog samlet set at være af begrænset omfang. Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved udvidelse af fradragsretten for lønudgifter Mio. kr. (2017-niveau) Varig virkning Finansårsvirkning 2017 Umiddelbart mindreprovenu Mindreprovenu efter tilbageløb Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 15,41 pct. med afregning tre år efter indkomståret. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten for lønudgifter skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 70 mio. kr. for 2017 med afregning i Virksomhederne har hidtil i vidt omfang (uden hjemmel) fratrukket lønudgifter ved omstrukturering af deres virksomhed, hvorved denne ageren er afspejlet i det strukturelle selskabsskatteprovenu. En virkning svarende til mindreprovenuet forbundet med den foreslåede udvidelse af virksomhedernes fradragsret er således allerede indregnet i de mellemfristede fremskrivninger. Set i denne sammenhæng medfører de foreslåede regelændringer derfor ikke en belastning af de offentlige finanser. Lovforslaget vurderes at medføre engangsomkostninger på to årsværk svarende til 1,5 mio. kr. for SKAT til behandling af 50 genoptagelsessager i 2018.
12 12 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter og andre øvrige erhvervsmæssige udgifter med tilknytning til ansættelsesforholdet ved udvidelse, indskrænkning og øvrige omstruktureringer af virksomheden vil medføre en lempelse af skatten og i særdeleshed også de administrative byrder for nye og etablerede virksomheder, der ønsker at udvide deres forretning. Den omstændighed, at fradragsretten foreslås udvidet for interne lønudgifter og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet, mens eksterne konsulentudgifter til f.eks. køb eller salg af virksomhed fortsat ikke kan fratrækkes, kan give virksomhederne et vist incitament til i højere grad selv at afholde udgifterne via egne ansatte og i mindre grad at hyre eksterne konsulenter til opgaverne. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten for lønudgifter m.v. i forbindelse med køb og salg af virksomhed vil også omfatte køb og salg af udenlandske virksomheder. Lovforslaget ændrer dog ikke på, at danske og udenlandske selskaber, der driver erhvervsvirksomhed både i Danmark og i udlandet, skal foretage en korrekt fordeling af indtægter og udgifter i overensstemmelse med armslængde princippet og de almindelige og internationalt anerkendte transfer pricing-principper. Dette kan indebære, at selv om der foreslås fradragsret for lønudgifter m.v., vil der ikke altid kunne opnås fradrag herfor ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst, i det omfang lønudgiften skal allokeres til erhvervsvirksomheden i udlandet. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august 2017 til den 28. september 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI, Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR danske
13 revisorer, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Ingen Ingen Lempeligere beskatning for nye og etablerede virksomheder, der ønsker at udvide, indskrænke eller foretage øvrige omstruktureringer af deres virksomhed, idet der ikke skal sondres mellem fradragsberettigede og ikkefradragsberettigede lønudgifter. Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Forslaget medfører et mindreprovenu på ca. 430 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Lovforslaget vurderes at medføre engangsomkostninger på to årsværk svarende til 1,5 mio. kr. for SKAT til behandling af 50 genoptagelsessager i Forslaget kan give virksomhederne et vist skattemæssigt incitament til i højere grad selv at afholde udgifterne via egne ansatte og i mindre grad at købe eksterne konsulenter til opgaverne. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Færre administrative byrder for nye og etablerede virksomheder, der ønsker at udvide, indskrænke eller foretage øvrige omstruktureringer af virksomheden, idet der ikke skal sondres mellem fradragsberettigede og ikkefradragsberettigede lønudgifter. Ingen Ingen Administrative konsekvenser Ingen for borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
14 14 Overimplementering af EUretlige minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ X
15 15 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Det følger af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens 6, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det indebærer, at virksomheder ikke kan fradrage udgifter, der vedrører indkomstkilden, f.eks. udgifter afholdt med henblik på etablering eller udvidelse af eksisterende virksomhed, medmindre der er indført særskilt hjemmel hertil i lovgivningen, jf. også afsnit 2.1. i lovforslaget om gældende ret. Lovforslaget har ikke til formål at ændre i statsskattelovens driftsomkostningsbegreb. I stedet foreslås det at indføre en særskilt hjemmel i ligningslovens 8 N, der giver fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Efter forslaget vil denne type udgifter være fradragsberettigede, uanset om den pågældende medarbejder beskæftiger sig med opgaver relateret til virksomhedens løbende drift eller andre opgaver, der f.eks. er relateret til omstrukturering af virksomheden, når blot udgifterne er afholdt i virksomhedens interesse. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten for lønudgifter m.v. har til formål på en enkel og administrerbar måde at indføre fradrag for de interne udgifter, som virksomhederne afholder til løn til personer i ansættelsesforhold. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten indebærer, at virksomheden ikke skal fordele disse udgifter i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del, selv om medarbejderne udfører opgaver, som ikke omfattes af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens 6. Med indførelsen af bestemmelsen skabes der hjemmel til, at virksomhederne kan fradrage interne lønudgifter til medarbejdere, uanset om medarbejderens arbejdsopgaver udelukkende har relation til driften eller f.eks. vedrører udvidelse eller indskrænkninger af virksomhedens indkomstgrundlag. Ud over forslaget om at indføre fradrag for lønudgifter til personer i ansættelsesforhold foreslås det at indføre fradrag for accessoriske udgifter med tilknytning til ansættelsesforholdet. Det indebærer, at virksomhederne undgår at skulle opgøre disse udgifter særskilt, hvis medarbejderne udfører opgaver, som ikke udelukkende er relateret til den løbende drift. Som eksempler på erhvervsmæssige udgifter knyttet til ansættelsesforholdet kan bl.a. nævnes husleje, kaffe, opvarmning af bygning og rejseomkostninger. Det er vurderingen, at det ikke vil lette virksomhedernes administrative byrder i tilstrækkelig grad,
16 16 hvis virksomhedernes fradragsret afhænger af, om udvidelsen af virksomheden struktureres på den ene eller anden måde. På den baggrund foreslås det, at fradragsretten for ovennævnte udgifter skal gælde, uanset om der er tale om erhvervelse af egentlig aktivitet (aktiver og passiver) eller erhvervelse af aktier i et selskab, der efterfølgende kvalificeres som et datterselskab. Fradragsretten foreslås også at omfatte lønudgifter m.v. til erhvervelse af aktier i selskaber, der er beliggende i en anden stat end Danmark. Tilsvarende foreslås det, at fradragsretten omfatter lønudgifter samt accessoriske udgifter, der er afholdt, når en eller flere medarbejdere har beskæftiget sig med overvejelser om indskrænkninger af virksomheden. Det vil sige, at erhvervsmæssige lønudgifter og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet også er fradragsberettigede i de situationer, hvor der sker frasalg af en del af virksomheden. Det er ikke afgørende for fradragsretten, om frasalget sker i form af salg af aktivitet eller af aktierne i et datterselskab. Det foreslås endvidere, at fradragsretten også udvides til at omfatte de tilfælde, hvor udvidelsen eller indskrænkningen af virksomheden ikke effektueres. Dermed skal virksomhederne ikke opgøre forgæves afholdte lønudgifter samt accessoriske udgifter med tilknytning til ansættelsesforholdet særskilt, selv om omstruktureringen af virksomheden ikke gennemføres. Hvis et dansk selskab udøver virksomhed gennem et fast driftssted i udlandet og via dette driftssted erhverver aktiviteten i en anden udenlandsk virksomhed, vil indtægterne fra driftsstedet, herunder indtægterne fra den erhvervede virksomhed i udlandet, ikke indgå i dansk beskatning, medmindre selskabet har valgt international sambeskatning. I denne forbindelse skal de lønudgifter, som det erhvervende selskab har afholdt til købet, henføres til udlandet og dermed anses for afholdt af det udenlandske faste driftssted. Hermed kan lønudgifterne ikke fratrækkes ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst, medmindre selskabet har valgt international sambeskatning. I denne situation vil der således fortsat skulle foretages en fordeling af lønudgifterne m.v. på samme måde, som der allerede i dag generelt skal foretages en fordeling af alle indtægter og udgifter på den danske henholdsvis den udenlandske indkomst. I nogle tilfælde fratrækkes lønudgifter m.v. ikke i det år, de er afholdt, men der foretages en såkaldt aktivering af udgifterne. Det gælder f.eks., når virksomheden anvender egne medarbejderes arbejdskraft til opførelse af en ny lagerhal. I dette tilfælde kan lønudgifterne ikke fratrækkes direkte, men tillægges anskaffelsessummen for det pågældende aktiv (lagerhallen), som arbejdskraften er anvendt til. I det omfang det pågældende aktiv er afskrivningsberettiget, vil den samlede anskaffelsessum, hvori de interne lønudgifter indgår, herefter kunne fratrækkes løbende i form af skattemæssige afskrivninger.
17 Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på den praksis, der gælder for aktivering af lønudgifter m.v., og det ikke er hensigten, at der i nogen tilfælde skal opnås dobbeltfradrag. I tilfælde, hvor lønudgifterne skal aktiveres, vil der således fortsat ikke være fradragsret for selve lønudgifterne, uanset om det erhvervede aktiv er afskrivningsberettiget eller ej. 17 Ligningslovens 8 B indeholder en særlig hjemmel til at fratrække udgifter, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på disse regler eller at åbne mulighed for dobbeltfradrag. De lønudgifter, der indgår i de udgifter, som en virksomhed fratrækker som forsøgs- og forskningsudgifter, vil således ikke tillige kunne fratrækkes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens 8 N. Det er endvidere ikke hensigten med lovforslaget at ændre på de gældende regler i ligningslovens 16 A og den gældende praksis for beskatning af maskeret udlodning, når et selskab m.v. afholder lønudgifter m.v. i hovedaktionærens interesse. Hovedaktionæren vil fortsat skulle beskattes af maskeret udlodning i disse tilfælde, og selskabet har ikke fradragsret, da der netop ikke er tale om erhvervsmæssige lønudgifter m.v. afholdt i selskabets interesse. Til 2 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med indkomståret Virksomheder, som i tidligere år - uden den fornødne hjemmel - har foretaget fradrag for lønudgifter m.v., behøver dermed ikke at foretage en administrativt besværlig opdeling af udgifterne og tilbageregulere fradraget for den ikke-fradragsberettigede del. Baggrunden er, at det må antages, at virksomhederne i vidt omfang i tidligere år har fratrukket lønudgifter m.v., selv om udgifterne i et vist omfang er medgået til etablering eller udvidelse af virksomhed eller medgået til andre ikke-fradragsberettigede anlægsformål. At disse interne lønudgifter m.v. er fratrukket kan formentlig tilskrives, at virksomhederne har antaget, at udgifterne var fradragsberettigede. Med lovforslaget foreslås det som nævnt, at de pågældende virksomheder ikke behøver at genoptage skatteansættelsen for at korrigere fradraget for tidligere år. De formentlig få virksomheder, der ikke har taget fradrag for de pågældende lønudgifter m.v., får med den foreslåede lovændring adgang til fradrag fra og med indkomståret 2012 ved at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens 26. Det foreslåede virkningstidspunkt skal således ses i sammenhæng med skatteforvaltningslovens
18 18 26, stk. 1, 2 og 5, hvorefter fristen for varsling eller anmodning om ændring af en ansættelse af indkomstskat er det fjerde år efter indkomstårets udløb, henholdsvis det sjette år i forbindelse med kontrollerede transaktioner. Det foreslås i stk. 3, at loven også skal have virkning for indkomstår forud for 2012, for hvilke der senest den 1. maj 2017 er indsendt genoptagelsesanmodning, jf. skatteforvaltningslovens 26. Dette vil indebære, at skattepligtige, der har indleveret en genoptagelsesanmodning, og hvor anmodningen ikke er færdigbehandlet af SKAT, får behandlet genoptagelsesanmodningen i overensstemmelse med de foreslåede regler. Loven har også virkning for sager, hvor SKAT har rejst genoptagelsessag, men hvor sagen ikke er færdigbehandlet af SKAT.
19 19 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 8 N. --- I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. september 2016, som ændret senest ved 12 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring: 1. Efter 8 M indsættes: 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret Stk. 3. Loven har endvidere virkning for indkomstår, for hvilke den skattepligtige har indsendt genoptagelsesanmodning senest den 1. maj 2017, jf. skatteforvaltningslovens 26, og som ikke er færdigbehandlet af Toldog skatteforvaltningen på tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller hvor Told- og skatteforvaltningen har rejst genoptagelsessag, jf. skatteforvaltningslovens 26, og sagen ikke
20 20 er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Forslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 104 Folketinget 2017-18 Fremsat den 15. november 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
2017/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 6. april 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2017-3321 Fremsat den 15. november 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Lovudkast om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. fradragsret for lønudgifter til egne medarbejdere vedrørende arbejdsopgaver knyttet til indkomstgrundlaget Af advokat (L)
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (3)
Skatteministeriet J.nr. 2017-2552 Udkast (3) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) 1 I afskrivningsloven,
Læs mereSkatteudvalget L 104 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 104 Bilag 1 Offentligt 15. november 2017 J.nr. 2017-3321. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast
Skatteministeriet J.nr. 2018-656 Udkast Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) 1 I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 131 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2017-687 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus) 1 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. april 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus) 1 I ligningsloven,
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 248 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-3331457 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske
Læs mereForslag. Lov om ændring af fusionsskatteloven
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2017-18 Fremsat den 23. marts 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende
Læs mereForslag. Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven
Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. april 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter
Læs mereForslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast
Skatteministeriet J.nr. 2017-3508 Udkast Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Begrænsning af SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar ved værdiansættelse af aktiver og ensretning
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 137/2016 (1. afdeling) Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A/S Arbejdernes Landsbank (advokat Svend Erik Holm) Biintervenienter
Læs mereSkattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009
- Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen
Læs mereL 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).
Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre
Læs mereVækst giver strafpoint hos Skat
- 1 Vækst giver strafpoint hos Skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skat har i slutningen af november offentliggjort en dom, der kan få vidtrækkende betydning for virksomheder med vækstplaner.
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereForslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen)
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 5 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 15-2660247 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) 1 I ligningsloven,
Læs mereLovudkast om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. Generelle bemærkninger
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 27. september 2017 Lovudkast om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. Skatteministeriet har den 31. august 2017 fremsendt
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2013-14 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Tilpasning af procenttillæg
Læs mereForlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens
- 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereL 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2. november 2016 L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet har ved brev af 5.
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt)
Skatteministeriet J. nr. 14-4348922 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.
Læs mereSkatteudvalget L 227 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 227 Bilag 1 Offentligt 26. april 2018 J.nr. 2017-2552. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 23. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237, L 237 A, L 237 B Offentligt 24. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (3)
Skatteministeriet J.nr. 2019-8337 Udkast (3) Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet, ingen omkostningsgodtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereRedegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov
Læs mereForslag. Lov om ændring af skatteforvaltningsloven
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 48 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-311-0057 Udkast 8. november 2010 Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Udvidelse af skatteforvaltningslovens
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat
Læs mereRentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.
- 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereSkatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 27 Bilag 8 Offentligt 7. december 2016 J.nr. 15-2962964 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven
Læs mere1. Overordnede bemærkninger
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 148 - Bilag 4 O Skatteministeriet J.nr. 2004-311-0070 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 148 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset
Læs mereRentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR
- 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 7 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 45 - Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mereBeskatning af bestyrelseshonorarer x
- 1 06.13.2017-37 (20170916) Beskatning bestyrelseshonorarer Beskatning af bestyrelseshonorarer x Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatningen af bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven
2013/1 LSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-6090528 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast 3. maj 2019
Skatteudvalget 2018-19 L 233 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2019-304 Udkast 3. maj 2019 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag
Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse
Læs mere2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 3 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 3 Offentligt 16. november 2015 J.nr. 15-1432243 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven
Læs mereSkatteministeriet J. nr Udkast. 1. I 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,indsættesefter vedrører :, jf. dog stk. 4.
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 114 Offentligt (02) Skatteministeriet J. nr. 13-0578850 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis
Læs mereSupplerende Grund- og Nærhedsnotat
Skatteudvalget, Finansudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2 Offentligt Notat
Læs mereForslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Læs mereDriftsomkostninger udgiftens tilknytning til indkomsterhvervelsen - Højesterets dom af 8/ , sag 16/2015
- 1 Driftsomkostninger udgiftens tilknytning til indkomsterhvervelsen - Højesterets dom af 8/10 2015, sag 16/2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret afviste ved en dom af 8/10 215
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-354-0009
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven
Lovforslag nr. L 233 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. maj 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver
Fremsat den xx. xxxxxxxx 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver (Skattefrihed m.v. af ekstraordinære hædersgaver) I lov nr.
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af Skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen) 1
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014
Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
Læs mereBeskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR
- 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat
Læs mereDriftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR
- 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
2015/1 LSF 17 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2263705 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EUskattetilpasninger: Repræsentation, eksportmedarbejdere, velgørende foreninger m.v. samt
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes
Læs mereFolketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for soldaterlegater) 1 I ligningsloven,
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven (Tilretning af ølmoderationsordningen)
Skatteministeriet J.nr. 2018-1924 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven (Tilretning af ølmoderationsordningen) 1 I øl- og vinafgiftsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23.
Læs mereForslag. Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven
Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2016-17 Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven (Ophævelse
Læs mereInvesteringsforeninger
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra
Læs mereMANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN
MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (7)
Skatteministeriet J.nr. 2019-5617 Udkast (7) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af skatteforvaltningsloven Element, der indarbejdes i genfremsættelse af L 212 (2018-19, 1. samling) [ ] 1 2 I
Læs mereD O M. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningsloven 26 og 27 fremgår blandt andet følgende:
D O M Afsagt den 17. februar 2017 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Frosell, Kaspar Linkis og Annette Dam Ryt-Hansen). 2. afd. nr. B-1310-16: A (advokat Claus Fabricius Nielsen) mod Skatteministeriet
Læs mereDriftsomkostninger forgæves afholdte udgifter til ingeniørog arkitektbistand etablering SKM HR
- 1 Driftsomkostninger forgæves afholdte udgifter til ingeniørog arkitektbistand etablering SKM2012.238.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret afviste ved en dom af 30/3 2012 at anerkende
Læs mereSkatteudvalget L 104 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 104 Bilag 1 Offentligt -- AKT 84610 -- BILAG 1 -- [ DB-Høringssvar-fradrag-sep17 ] -- Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK-1402 København K Pr. mail til: lovgivningogoekonomi@skm.dk
Læs mereBrugte anparter praksisændring SKM SKAT.
1 Brugte anparter praksisændring SKM2009.261.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT s styresignal af 14/4 2009, jf. SKM2009.261.SKAT, efterlader uløste spørgsmål i henseende til beskatningen
Læs mereForslag. Lov om ændring af tobaksafgiftsloven 1)
2011/1 LSF 82 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-231-0053 Fremsat den 8. februar 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 92 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2018-19 Fremsat den 13. november 2018 af beskæftigelsesminister (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 332 Offentligt J.nr. 2012-712-0091 Dato: 15-08-2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar
Læs mereForslag. Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven
2016/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2962964 Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag
Læs mereSkattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse
- 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning
Læs mereSkatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereVentureselskaber management fee TfS 40924
1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 208 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-321-0016 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende Forslag
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mereNyere tendenser vedrørende fradragsberettigede driftsomkostninger 2014 CORIT
Nyere tendenser vedrørende fradragsberettigede driftsomkostninger Agenda Formål og overblik Holding-selskaber M&A aktiviter og kapitalmarkedsforhold Medarbejderudgifter Transaktionsbonus Stay on bonus
Læs mereHøring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld
Læs mereRETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:
1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Forlængelse af
Læs mereBekendtgørelse om land for land-rapportering 1)
Skatteministeriet J.nr. 2018-1803 Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1) I medfør af 523 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15351264 af 19. december 2017 af 31. oktober
Læs mereSkatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mere