Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch

Transkript

1 Brandteknisk rapport 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen René Sig Kristensen Vejleder: Ove Broch Via University College, Campus Horsens 26/

2

3 Forord Dette speciale er udført som en del af mit 7. semester på bygningskonstruktør uddannelsen. Jeg har valgt, at lave en brandteknisk dokumentation netop for at dygtiggøre mig inden for et felt jeg mener er meget vigtigt at have et godt kendskab til i projekteringsfasen. Gennem behandlingen af en sådan rapport er der bygget på et mere kombrand specialeplekst byggeri end jeg hidtil har beskæftiget mig med, er der grobund for et stor udvikling af min personlige faglige viden i faget. Jeg vil gerne sige tak til Ove Brock for vejledning samt Arkitema Architechts for tegningsmateriale. Dato: 26/ Forfatter: René Sig Kristensen 3

4 Abstract The thesis is a documentation of fire techonology on the basis of Chapter in Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 and Building Regulations On the basis of draft material from Viborg Rygmarvshospital, the thesis examines the severe problems with meeting the regulations of application categories 1, 3, 4, and 6. The proposal of the project did not take into account the importance of securing the service users and employees in the event of fire, which is highly unsatisfactory. This includes insufficient space for escape routes, stairs, and lifts. In addition to this, rescue holes, which are required by law, have not been constructed. These inadequacies are very unfortunate to the construction as they cause significant changes in the construction of the hospital, which could have been avoided if incorporated in the project engineering. The changes include, for instance, the removal of two patient rooms, which is quite regrettable to the owner. During the examination of the building, a number of secure areas are built at the expense of patient rooms. Furthermore, a replacement of a spiral staircase is suggested as well as making room for standard escape route stairs. This case clearly illustrates the importance of incorporating the regulations of fire in the project engineering as a matter of security as well as reason. Inadequate precautionary measures could end up having an influence on the layout and the expression of the building, which was not originally intended. At the stage of Viborg Rygmarvshospital, it is likely that it could end up with inexpedient expenses as a consequence of inconvenient project engineering. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Abstract Indledning:... 8 Problemformulering Brandgrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringens spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur Indledning Formål Byggeriet Bygningens kompleksitet Udformning og materialer Bygningens anvendelse Virksomheden og dennes beboere Personers mobilitet og kendskab til flugtveje Dag/nat ophold Rumbenævnelser Bygningens anvendelseskategorier Bygningernes opdeling Anvendelses kategorierne Delkonklusion Placering af bygning på grunden Delkonklusion Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien

6 5.2. Udformning og placering af flugtveje Delkonklusion Udformning af flugtvejstrapper samt elevatorer Trapper Elevator: Afstandsforhold i flugtvejsgange Delkonklusion Dørbredder og åbningsretning Delkonklusion Redningsåbninger Delkonklusion Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Opdeling i sektioner, celler og andre brandadskillende bygningsdele, herunder sikre steder i bygningen Delkonklusion Celler Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandevne Delkonklusion Anvendte byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Skilte og markering Aktive brandsikrings tiltag Automatisk brandalarmanlæg Automatisk sprinkler anlæg Røgalarmanlæg Varslingsanlæg Brand og røgventilation Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg(abdl anlæg) Flugtvejs og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel

7 Delkonklusion Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Brandredningsarealer Placering af brandhaner Stigrør Mulighed for røgudluftning Brandmandselevator Placering af brandcentral, betjeningsplaner, sprinklercentral og lignende Konklusion Bilag Bilag 1 Rum oversigt Bilag 2 Venderadier for brandbiler Bilag 3 DBI 31, Brandtætninger Brandtætning af gennembrydninger for installationer Bilag 4 DS428 side Bilag 5 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Bilag Bilag 6 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 tabel Bilag 7 retningslinjer for anlæg af arealer til redning og slukning Bilag 8 Vejledning om vandforsyning til brandslukning i Viborg kommune Bilag 9 Tegningsliste og tegninger

8 1. Indledning: Problemformulering Brandteknisk dokumentation. 1.1 Brandgrundsinformation og præsentation af emne Specialet udføres som et afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsens 7. semester. Specialet tager udgangspunkt som værende et brandspeciale omhandlende den brandtekniske dokumentation der ville påkræves et byggeri som det valgte. Jeg vil som udgangspunkt for specialet tage anvendelse af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af 2012 kapitel omhandlende indholdet til den brandtekniske dokumentation. På baggrund af dette vil jeg kunne udfærdige denne brandtekniske rapport fra punkt 1 7 efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af 2012 punkt samt Bygningsreglement udgave. Punkt 8. er udeladt i denne sammenhæng da dette punkt vedholder sig drift og vedligehold og vil kræve et nødvendigt større kendskab til byggeriet end tilfældet lader sig muliggøre. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål: Jeg har netop valgt emnet brandteknisk dokumentation, da jeg personligt mener at netop de brandtekniske krav er under udformningen af et byggeri er, spiller en meget stor rolle og netop en rapport kan forventes at blive udført når det af kommunalbestyrelsen forventes. Jeg ser det derfor som en essentiel egenskab at have et godt indblik i både kravene, men også måden at kunne indtænke en brandteknisk rapport allerede fra starten et projekt. Igennem udformningen af netop en rapport som denne forventer jeg at danne grundlag for min egen vide og forberede mig godt erhvervslivets krav om viden og tilgang til projekter med en god baggrundsinformation. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid i både passiv og eventuelle aktive tiltag. Den brandtekniske dokumentation resulterer i en skriftlig rapport, med tegningsmateriale som danner grundlag for rapporten. Rapportens indhold skal kunne bruges som en brandteknisk dokumentation, som er en del af materialet til ansøgning om byggetilladelse (hvis kravet opstilles af kommunalbestyrelsen). 8

9 1.3 Problemformuleringens spørgsmål: Jeg har som nævnt valgt at tage udgangspunkt i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af 2012 samt Bygningsreglementet 2010 af 24/ og vil benytte disse uden afvigelser. Jeg vil derfor undersøge om den valgte bygning kan efterleve disse krav ved at gennemgå punkterne 1 7 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af Afgrænsning Rapporten vil udelukkende koncentrere sig omkring de løsninger der vil kunne udformes og indrettes efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af 2012 samt Bygningsreglementet Der vil derfor ikke tages udgangspunkt i eventuelle branddimensionerende løsninger eller på anden vis. Det kan derfor resultere i ændringer i bygningen struktur eller opbygning for netop at vise hvordan bygningen vil tage sin form for at undgå branddimensionering Valg af teoretisk grundlag og kilder Som udgangspunkt vil hele rapportens primære kilder være følgende to emner: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af 2012 udgivet af energi styrelsen for Klima, Energi og Bygningsministeriet. Bygningsreglementet 2010 af 24/ udgivet af Statens byggeforskningsinstitut. Begge bøger er til dagligt at betragte som lovstof. Der kan dog i visse tilfælde tages afvigelser modsat at der udformes med andre tiltag der opretholder det oprindelige stof. Dette kan for eksempel være DBI prøvninger af eks. Døre der ikke opretholder lovkravet til brandpåvirkning og beskyttelse. Der udføres i denne rapport ikke afvigelser af hensigt til kompleksiteten af rapportens opbygning samt formålet for rapporten, der netop går ud på at dimensionere bygningen efter gældende regler og reglementer. 9

10 1.3.3 Valg af metode og empiri For at kunne udarbejde den brandtekniske dokumentation, vil jeg analysere og brandbehandle den valgte bygning. Denne bygning vil danne grundlag, for min fremstilling af dokumentationen Rapportens struktur Rapportens struktur tager udgangspunkt i rapportoplægget fra Rapportguide version 2 af udarbejdet af Anne Grete Olesenfor bygningskonstruktøruddannelsen Via University College, Horsens. Rapporten vil være inddelt med en indledning til opgaven og opgavens omfang. Herefter følger rapportens hovedafsnit indeholdende dennes analyser samt delkonklusioner under vejs hvor disse findes anvendelige. Endeligt til slut følger den endelige konklusion med besvarelse af problemformuleringen samt kildeliste og bilag til afslutning. 10

11 2. Indledning 2.1. Formål Formålet med nærværende strategi er at redegør for brandsikkerheden og bygningens indretning i forhold til flugtveje, sektioneringer m.v. for at sikre bygningens beboere i tilfælde af brand, i hele bygningens levetid Byggeriet Brandstrategien omhandler nybygningen i Viborgs nye bygning der er navngivet Vestdansk Center for Rygmarvsskader. Herefter omtalt VCR. Bygningen opføres for det offentlige og bygningen vil høre ind under Region Midt, Regionshospitalet Viborg. Billede indsat fra google maps og illusterer bygningens placering. 11

12 2.3. Bygningens kompleksitet Det færdige byggeri kommer til at indeholde to fløje og en midterbygning alle med to etager over terræn niveau og sydfløj, bygningsafsnit 1 og 2, indeholdende kælder. Det samlede etageareal andrager ca. 6400m 2 brutto. Bygningsafsnit 1. Bygningen ligger mod syd og er i to etager over terræn og har kælder. Bygningensfløjen anvendes primært til patientgenoptræning samt møde og konsultationsfaciliteter. I kælderen er der personaleomklædningsfaciliteter og depot/værkstedsrum. Hver etage andrager et etageareal på ca. 690m 2. Bygningsafsnit 2. Mellembygning, med genoptræningsfaciliteter, svømmebad, kontor og kantine for patienterne. Bygningen er i to etager og hver etage andrager ca. 760m 2. Bygningsafsnit 3. På bygningsafsnit 2 s sydøstlige side (mod søen), er placeret en selvstændig træningslejlighed denne andrager i sig selv ca. 55m 2. Bygningsafsnit 4. Bygningen ligger mod nord og indeholder sengeafsnit og vagt/opholdsfaciliteter. Bygningen er i to etager og indeholder to åbne atriumgårde. Mod syd etableres en intern trappe, som sammenkobler de to etager i åben forbindelse. Det samlede etageareal andrager ca. 2400m 2, fordelt på to lige store etager. 12

13 2.4. Udformning og materialer Bygningens udformning som en hel længde knækket svagt på midten viser den simple udformning og gennemgående udføres på traditionel dansk vis. Med byggekomponenter at god vanlig dansk kvalitet som beton og andre tunge materialer, tager bygningen altså udgangspunkt i en normal dansk god kvalitet med lang holdbarhed og gode robuste egenskaber. Bygningens to etager plus kælder vidner om et normalt dansk byggehøjde og falder godt ind med byggeriets simple udformning, som udgangspunkt. Gulvet på 1. sal ligger ca. 3,6meter over terræn og murkronen er placeret 7,15meter over terræn. Mansard tagets kip højde på er ca. 8,3 meter over terræn. Bygningen vil bestå af patienter, besøgende og personale. 3. Bygningens anvendelse 3.1. Virksomheden og dennes beboere. Bygningen vil blive brugt som genoptræningscenter for folk med rygmarvsskader og svær mobilitet. Der kræves derfor både store sengestuer og genoptræningsrum med fitness redskaber m.v. Der udover bliver der indrettet et udslusnings hus hvor de som er så langt i sin genoptræning vil bo, med eget køkken, bad og soveværelse m.v. Her vil personerne kunne fungerer på så vidt lige fod med ikke skadede folk. Antal boliger er total 35 og kontorer er fastsat til 37 med faste arbejdspladser. Her ud over forventes i højtider m.v. fuldt gæsteantal pr. patient til 2 gæster. I alt gæster 74. Der ud over vil der være personale uden fast arbejdsplads på i alt 16 personer. Den totale personbelastning vil derfor i højtider ligge på maximalt 163 fordelt på de to etager. Der vil være et fællesrum indrettet til f.eks. juleaften mv. hvor alle vil kunne være samlet. 13

14 Grundet patienternes primære placering i bygningsafsnit 4 i begge etager, vil meget af genoptræningen forgå her, ligeledes i mellembygningen hvor svømmebadets træningsområder vil være benyttet meget af tiden. Bygningsafsnit 1 består af kontorarealer for personalet, ligeledes vil kælderrummet kun være for personale, hvor der føres lager med forskellige artikler i forbindelse patientsenge og lignende Personers mobilitet og kendskab til flugtveje Patienter er alle sengeliggende og dermed ikke selvhjulpne. Gæster forventes at være selvhjulpne, men ikke nødvendigvis have kendskab til bygningens flugtveje. Personale er selvhjulpne og har kendskab til bygningens flugtveje Dag/nat ophold I bygningsafsnit 1 vil personalet bestå af dagopholds personale og ikke blive brugt i nattetimerne. I både bygningsafsnit 2,3 og 4 vil personernes ophold bestå af overnattende patienter samt personale. 14

15 3.4. Rumbenævnelser Rum er generelt inddelt i kontorarealer, opholdsværelser samt træningsrum samt diverse depoter og lignende. Disse rum er derfor kategoriseret med lav personbelastning (under 50 personer). Herunder ses rum der overskrider den normale personbelastning og/eller størrelse. Rum nummer Funktion Bygnings nummer Personbelastning/ størrelse 1.60 Café, køkken og fællesrum Bygningsafsnit 2, stueetage Over 150 personer/226 m Opholdsrum Bygningsafsnit 4, stueetage >50 <150 personer/206m 2 inkl. gangarealer Se Bilag 1. for samlet overblik Bygningens anvendelseskategorier Bygningernes opdeling Bygningsafsnit 1, består af kontorarealer og normalt fungerende lægekonsultationer. Kælderens funktion består af personale omklædning og depotfunktioner. Adgangen til bygningsafsnit 1 er altså af ikke sengeliggende personer, eller personer i kørestol i følgeskab med velfungerende personer. Bygningsafsnit 2, består af svømmebad, kontorer og kantine for patienter. Brugerne hertil er altså af sengeliggende patienter der ikke er selvhjulpne. Bygningsafsnit 3, er en selvstændig placeret trænings lejlighed for patienter der er under udslusning og er på dette stadie selvhjulpne. 15

16 Bygningsafsnit 4, er sengestuer og fælles opholdsrum for patienter og gæster. Brugerne her til er dels sengeliggende og gæster er antageligvis ikke bekendte med flugtvejene i bygningen Anvendelses kategorierne Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsreglementet stk. 1 Bygningsafsnit 1 i kælder, stue og 1. etage bliver derfor inddelt i anvendelseskategori 1 inkl. Kælderdelen under bygningsafsnit 2, som fungerer som inspektionsdel under svømmebad. Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsreglementet stk. 1 Bygningsafsnit 3 bliver derfor inddelt i anvendelseskategori 4 på baggrund af bygningens anvendelses til udslusning med raske patienter der har lært at begå sig selv i både køkken sammenhæng samt normal hverdag. Personen her er altså selvhjulpen og kan selv flygte i tilfælde af brand og har selv kendskab til flugtvejene. Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsreglementet stk. 1 Fælles kantineområde i bygningsafsnit 2, inddeles i anvendelseskategori 3 på baggrund af den mulige store personbelastning under højtider. Det antages at patienter vil befinde sig sammen med både gæster og personale. I tilfælde af brand, er det derfor essentielt at der er skiltet med flugtveje, samt personalet kendskab til redningsaktion, da sengeliggende eller kørestolsbrugere 16

17 er vil befinde sig i lokalet. Da dette overskrider den normale begrænsning for anvendelseskategori 3, skal der derfor tages ekstra højde for sektionering og flugtvejene fra kantine område. Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsreglementet stk. 1 Den resterende del af bygningsafsnit 2 og 4 inddeles i anvendelseskategori 6 da de personer der opholder sig her, er fastboende sengeliggende patienter der ikke er selvhjulpne. Anvendelseskategori oversigt 17

18 Delkonklusion Sektionerne er opdelt i følgende:. Bygningsafsnit 1 + kælder bygning 2 o Anvendelseskategori 1 o Kælder bygning 1 andrager 693m 2 o Kælder bygning 2 andrager 232m 2 o Stue etage bygning 1 andrager 706m 2 o 1. sal bygning 1 andrager 696m 2 o Samlet areal andrager til 2327m 2 brutto areal. Bygningsafsnit 2, del 1 o Anvendelseskategori 6 o Stue etage bygning 2 andrager 413m 2 o 1. sal bygning 2 andrager 763m 2 o Samlet areal andrager til 1176m 2 brutto areal. Bygningsafsnit 2, del 2 o Anvendelseskategori 3 o Samlet areal andrager til 535m 2 brutto areal. Bygningsafsnit 3 o Anvendelseskategori 4 o Samlet areal andrager til 61m 2 brutto areal. Bygningsafsnit 4 o Anvendelseskategori 6 o Stue etage bygning 4 andrager 1257m 2 o 1. sal bygning 4 andrager 1194m 2 o Samlet areal andrager til 2451m 2 brutto areal. 18

19 4. Placering af bygning på grunden Bygningen placeres på grunden Søndersøparken 11 13, 8800 Viborg. Bygningen ligger for sig selv med afstand til nabobygning på mere end 10 meter. Bygningen ligger i det Nordvest vendte hjørne 2,9 meter til skel og 2,6 meter til egen parkerings og tilkørselsareal. Redningsberedskabets materiel kunne føres frem til enhver dør til terræn i det fri. På grund af motorkøretøjernes størrelse og slangernes længde vil dette normalt kunne ske, hvis der er under 40 meter målt i ganglinjen fra dørene i bygningen til en tilstrækkelig bred befæstet kørevej. En kørevej bør normalt være mindst 2,8 meter bred og befæstet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 pt. 6.1 samt bygningsreglementet 2010, kapitel stk. 1 og 2 Da bygningen er under 10,8 meter høj til øverste vindue er der ikke yderligere krav, da redning kan ske via flytbar stige og ikke kræver stige fra køretøj. Der påkræves derfor følgende: Befæstet areal til køretøj med en indsatmulighed på max 40 meter. Disse punkter skal være placeret således at der intet sted i bygningen må være mere end 40 meter til indsatsmuligheden. Disse punkter skal derfor placeres strategisk og indrettes således at brandbilerne også kan komme frem til disse punkter med dennes venderadier. Kørevej på 2,8 meter. Venderadier anføres på baggrund af dokument udført på baggrund af Scania brandbils biler. Bilag 2. Der forudsættes en indre venderadius 5,0 meter samt en ydre venderadius på 9,5 meter. 19

20 Udklip af brandindsats oversigt. Signaturforklaring: 40 meters radius. Centrum markeret med kryds. 9,5 meters ydre venderadius. Centrum markeret med kryds 5 meters indre venderadius. Centrum markeret med kryds Indsats vej for brandkøretøjer. 20

21 Der ses på situationsplanen at der er planlagte indsats steder hvor brandbiler kan holde og på den måde dække hele bygningen indenfor sin rækkevidde. Der ses at der langs søvejen er planlagt en indkørselsvej med planlagt holdeplads ud for bygningsafsnit 2. Da venderadius er mere pladskrævende end der er planlagt med, er det nødvendigt med en mere bred belægning i krydset med fast underlag. Området er markeret med en rød pil og pladsen der skal udfyldes med fast belægning skal være tilsvarende den afsatte venderadius. Udklip fra googlemaps. Der påvises her at adgangen til hele strandvejen føres via indrettede adgangsveje til formålet med store venderadier fra områdets hovedveje. Blå vej markerer kørevejen med indkørsel fra hovedvejene Gl. Århusvej samt Randersvej. Blå pind markerer VCR bygnings placeringen. Delkonklusion På baggrund af ovenstående plan for tilkørselsmuligheder samt radier på max 40 meter fra disse afsatte punkter, findes muligheden for redning tilstrækkelig. 21

22 5. Flugtvejsforhold 5.1. Beskrivelse af flugtvejsstrategien Flugtvejstrategien vil leve op til kravet om både muligheden for flugtveje direkte til det fri, både i stueetage samt 1. sals niveau. Desuden vil der gøres brug af muligheden om flugtvej til et andet sikkert sted i bygningen. Dette gøres via flugt til en anden sektion med en brandmæssig adskillelse. En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen. Bygningsreglementet 2010 kap. 5.2 stk. 1 Formålet med et sikkert sted i bygningen er, at personer kan flygte til et sted, hvor de er i sikkerhed for en eventuel brand. Her skal personerne kunne opholde sig indtil de enten selv kan bevæge sig ud af bygningen via bygningens øvrige flugtveje eller blive reddet ud af bygningen af redningsberedskabet. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kap. 2.1 Det er altså heri beskrevet at det er tilladeligt at undgå trapper i hver ende af den brandmæssige enhed og i stedet oprette et sikkert sted i bygningen, som værende et opsamlingsområde for patienter i bygningen. I forhold til sektionsopdelingerne vil disse derfor også blive benyttet som sikre steder i bygningen i det udstræk der findes nødvendigt. På denne måde vil der blive undgået flere trapper i bygningen end der findes nødvendigt og evakuering vil kunne foregå stille og roligt og herfra kunne fragtes til terræn. 22

23 Flugtvejs illustration, Kælder etage. Der er her påvist en gennemgående flugtvej med to uafhængige trapper af hinanden i hver sin ende af flugtvejen. Trappen ved blå pil, leder direkte til det fri på stueetage. Trappen ved rød pil, leder direkte til trappesektion på stueetage og direkte herfra til det fri. Det anses dog som problematisk at anvende flugtvejstrappe som spindeltrappe. Det anbefales at anvende Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 s anbefaling på side 42 om at anvende en mere behagelig trappe som f.eks. halvsvings trappe eller kvartsvings trappe. Det ville desuden være optimalt at flugtvejstrappen er gennemgående fra kælder til 1. sal i stedet for forskudt som her, hvor teknikrum er placeret under trappe fra 1. sal til stueetage. Flugtvejs illustration, Stue etage Der er ses her på stueetagen at der ved flugtveje er etablerede flugtvejsdøre til det fri ved alle flugtvejs ender. Illustreret ved grøn pil. 23

24 Ved rød pil bør der oprettes flugtvejs dør til det fri for at sikre hurtigere adgang til det fri og dermed leve op til stueetagens krav om to uafhængige flugtveje til det fri. Blå pil illustrerer elevator forbindelse fra kælder til 1. sals niveau. Flugtvejs illustration 1. sal Der er her på 1. sal påvist flugtvejs trapper i hver sin ende af flugtvejene. Trapperne der her er påtegnet leder direkte til det fri, og kan derfor betegnes som flugtvejs trapper. Disse er markerede med røde pile. Blå pil viser placering af elevator fra 1. sal til stue /terrænniveau. 24

25 5.2. Udformning og placering af flugtveje Bygningsafsnit 1 I bygningsafsnit 1 er der disponeret for en meget bred gang og tillader god plads til redning. Der skal her ikke anvendes sengetransport og der kræves derfor ikke mere end de i Bygningsreglement 2010 beskrevne 1,3meter. Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal tilpasses uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver og belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 meter. Bygningsreglement 2010 pt stk. 1 Flugtveje og adgange til flugtveje (flugtvejsdøre) skal dimensioneres, så de er lette at passere. Bredden af flugtveje skal mindst være 1,3 meter jf. kapitel stk. 1, om fælles adgangsveje. Anvisning om bygningsreglement 2010, SBI 230. Statens byggeforskningsinstitut. Pt. 5.2 stk. 3. Der er altså ikke beskrevne yderligere stramninger end den i de normale fastsatte krav til fælles adgangsveje mht. brandmæssige flugtveje. 25

26 Bygningsafsnit 2, fællesrum Oplæg: Revidering: Udsnit af bygning 2 v. flugtvej til det fri. Her er påvist gangbredde på 1,8m, hvilket tillader redning af sengetransport. Trappen er ift. Oplægget ændret til en ligeløbstrappe fra en halvsvingstrappe uden mulighed for redning direkte til det fri. Ligeledes er der tilføjet udgangsdør direkte til det fri i ankomst afdeling. 26

27 I bygningsafsnit 2 ved anvendelseskategori 3, fællesareal og opholdsområde til mange personer, over 150 i højtider skal der efter ovenstående tabel være to uafhængige flugtveje af hinanden, samt 3 uafhængige døre til flugtveje. Udsnit af bygningsafsnit 2 ved fælles opholdsområde, anvendelseskategori 3. Der er her fastsat flere flugtveje direkte til det frie terræn og lever på baggrund af disse adgange godt op til kravet om flugtveje og flugtvejsdøre til det fri. Rød pil illustrerer døre direkte til terræn. 27

28 Bygningsafsnit ved anvendelseskategori 6 Ved bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 er det desuden vigtigt, at en båre og en brandmand kan passere hinanden i flugtvejsgangen. Dette hensyn vil normalt være tilgodeset, hvis gangen har en fri bredde på 1,8m. I nogle tilfælde, som f.eks. hospitaler, kan der være behov for, at to hospitalssenge kan passere hinanden, og i så tilfælde bør den frie bredde af flugtvejsgange mindst være 2,4m. Anvendes bygningen til personer med nedsat mobilitet, vil evakueringshastigheden kunne øges ved, at gangen forsynes med håndlister i begge sider. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 pt Udsnit af flugtvejs gang i stueetage bygning 4 mod sydøst/sø siden. Der ses her at gange i oplægget ikke alle er taget højde for passerende hospitalssenge i flugtveje. Disse gange bør forøges til 2,4m meter over alt i anvendelseskategori 6 for at efterleve ovenstående afsnit fra Eksempelsamlingen. 28

29 Revideret flugtvejsbredde bygning 4 stueetage. Der er her revideret for plads til flugtvej fra stueetage med sengetransport direkte til det fri ved nærmeste udgang til terræn. Gangebredder på 2,4meter er gennemgående i hele stueetagen gange samt 1. etage ved patienttransport i bygningsafsnit 2 og 4. Trappen placeret i fælles opholdsrum mellem rum og 2.87 indgår ikke som en flugtvejs trappe. Trappen er i oplægget placeret således at den indgår som en del af et åbent rum hvori flugtveje indgår. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da flugtvejene på denne måde løber over begge etager. Trappen bør derfor inddeles med EI60 adskillende bygningsdele. Ændringerne er ikke ført ind i projektet, da dette anses som en større ændring der kræver en vis projektering. 29

30 Bygningsafsnit 4, fælles opholdsrum. Det samlede areal for opholdsrummet andrager i alt 206m2 inkl. Gangarealer og går derfor over det maksimale areal på 150m2 for små celler som det er tilfældet i de resterende rum, foruden kantine, café området i bygningsafnit 2. Udklip fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 pt. 2.2 figur 2.3. Denne figur er derfor gældende for rum nr Opholdsrummet fungerer ift. Tegningen derfor også som flugtvej. Ifølge ovenstående figur fra Eksempelsamlingen er der dermed krav til at opholdsområdet udføres med to døre til det fri eller flugtvejsgang der er placeret 30

31 i brandcellens modstående ender samt på intet sted mere end 25 meter til nærmeste flugtvej. Dette vil på intet sted være tilfældet i rummet. Opholdsområdet er i oplægget projekteret med én dør til det fri, samt i alt fire døre til flugtvejsgange. Disse er illustreret med rød pil. Udgang til det fri er illustreret med blå pil. I atrier skal der ligeledes oprettes flugtveje i hver sine modstående ender, til hver sin flugtvej i modstående retninger, da disse kan anvendes som opholdsområder. Disse flugtvejs døres placering er markeret med grøn pil og er ikke oprettet i projektoplægget. Delkonklusion I bygningsafsnit 1 skal de efter de i reglementets fastsatte krav til flugtvejes gangbredder være mindst 1,3 meter fri bredde. I bygningsafsnit 2 og 4 hvor der er anvendelseskategori 6, skal den frie bredde på flugtvejsgange være mindst 2,4 meter for krydsende hospitalssenge. Der skal tages højde for den eventuelle montering af håndlister på den ene eller begge sider af gangen til gangbesværede. Der skal i dette tilfælde tages højde for at den frie bredde er fra håndliste kant til håndliste kant. I bygningsafsnit 3 er der flugtvej direkte til det fri gennem dør fra opholdsrum til terræn. Der er derfor her ikke yderligere krav. Bygningsafsnit 2 i anvendelseskategori 3 skal der være to uafhængige flugtveje af hinanden, samt 3 uafhængige døre til flugtveje. Med udgangspunkt i disse fastsatte rammer, lever gangene i bygningen op til reglerne efter bygningsreglementet Udformning af flugtvejstrapper samt elevatorer Trapper Bygningsreglement 2010 pt stk. 3 beskriver følgende: 31

32 Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og loftshøjde efter den tilsigtede brug. Kravet kan opfyldes ved, at trappens fri bredde er mindst 1,0 meter og den fri loftshøjde er mindst 2,1 meter. Trapperne i bygningen har følgende bredder: Bygningsafsnit 1, kælder til stue etage Fra rum nr er en spindeltrappe med en fri bredde på 1,0 meter. Bygningsafsnit 1, stue etage til 1. etage Fra rum nr og 1.18 er 1,3 meter bred. Bygningsafsnit 2, stue etage til 1. etage Fra rum nr er 1,0 meter fri bredde. Bygningsafsnit 4, stue etage til 1. etage Fra rum nr er 1,1 meter bred. Denne trappe er placeret i anvendelseskategori 6 og bør derfor være bredere end normalt iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri : I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, hvor der er behov for båretransport, er det vigtigt ved udformningen af trappen at sikre, at bredden af trappen giver mulighed for dette. Da trappen er en halvsvingstrappe med repos på 1,3 meter, anses dette for tilstrækkeligt. Alle trapper overholder dermed kravet til mindst 1,0 meter fri bredde i flugtvejstrapperne Elevator: Elevatorer i flugtvej er placeret i rummene nr Udformning af elevatoren skal ske efter kvalitetskrav A for sengetransport efter de i SBI anvisning 230 figur 16 og tabel 7 beskrevne størrelser. Disse er angivet herfor: 32

33 Disse elevatorer er i projektoplægget ikke placeret med direkte adgang til det frie terræn på nuværende stadie. Sektionsinddelingen i senere afsnit vil afgøre hvorledes dette ændres Afstandsforhold i flugtvejsgange Bygningsafsnit 1 I bygningsafsnit 1 er alle rum under 150m 2 samt med lav personbelastning. Der er derfor krav om en max afstand på 50meter mellem flugtvejstrappe til flugtvejstrappe efter nedenstående udklip fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 pt. 2.2 figur 2.2. Der må på intet sted være mere end 25meter til nærmeste flugtvej. Det vil være tilstrækkeligt med én dør i hvert rum med adgang til flugtvejsgang. brandceller op til omkring 150m 2 og anvendt til højest 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 pt. 2.2 side

34 Udklip af stueetage bygningsafsnit 1. Der ses på stueetagen at den maximale afstand mellem flugtvejstrapperne er 44,6 meter og afstanden fra det mest centralt beliggende rum, rum nr har en afstand til flugtvejstrappen på henholdsvis ca. 21 meter, rød gang, og ca. 23 meter, blå gang. Rum nr markeret med rød pil. 34

35 Bygningsafsnit 2 i anvendelseskategori 3 Med udgangspunkt i figur 2.3 fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012, er kravet i denne brandcelle med plads til mere end 150 personer, at der ikke må være mere end 25 meter til nærmeste flugtvej. Da bredden på bygningen totalt er 23,5 meter, vil dette ikke kunne overskrides. Bygningsafsnit 2 og 4 i anvendelseskategori 6. I almindelige bygninger kan en røgopdeling på højst 50 m være passende. Er der derimod tale om bygninger med natophold og/eller personer med en nedsat mobilitet, vil en røgopdeling på højst 25 m være passende.. dørene kan derfor udføres som dør klasse CS a (selvlukkende røgtæt dør) Uddrag fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri pt. 2,5 side 36. Det er ifølge ovenstående tekst dermed tilladt at udføre længere flugtvejsgange end de ellers maximale 25 meter for bygninger i anvendelseskategori 6, under forudsætning af den adskillende dør er en CS a (selvlukkende røgtæt) dør. 35

36 Udklip af stueetage bygningsafsnit 4. Der ses her blå gang har en samlet ganglængde afbrudt af røgtætte, selvlukkende døre på i alt ca. 18,5 + ca. 6 meter = 24,5 meter. = <25 meter. Rød gang har en samlet maksimal længde på i alt ca. 18,5 + 4 meter = 22,5 meter. = <25 meter. Begge gange er dermed tilstrækkelige i forhold til placering af adskillende døre. 36

37 Udklip af stueetage bygningsafsnit 4. Der ses her at fælles området i midten af bygningsafsnit 4 fungerer som flugtvejsgang for flere gange. Den maksimale flugtvejs længde for retning rød samlet set er på ca meter = 21 meter = <25 meter. For retning blå der har flugtvej gennem fællesområdet i bygningsafsnit 2 er den samlede flugtvej ca meter = 26 meter, men er på vejen opdelt af røgtætte selvlukkende døre, og kan derfor accepteres. 37

38 Delkonklusion Bygningsafsnit 1 Alle gange må maksimalt have en flugtvejslængde på 25 meter til nærmeste flugtvejstrappe eller udgang til terræn. Bygningen efterlever dette krav. Bygningsafsnit 2 anvendelseskategori 3 Der må ikke være over 25 meter til nærmeste flugtvej. Det den længste vej til flugtvej fra midten af rummet er 13 meter. Bygningen lever derfor op til dette krav. Bygningsafsnit anvendelseskategori 6 Flugtvejsgangene opdeles med CS a (røgadskillende) døre, med en maksimal ganglængde på 25 meter i de indbyrdes gange. På denne måde kan længere gange leve op til reglementet. Bygningen lever på til dette krav. 38

39 5.5. Dørbredder og åbningsretning I bygningsafsnit 1, 2, 3 og 4 vil det normalt gældende krav til tilgængelighed iht. Bygningsreglementet 2010 være kravet til dørbredder, foruden anvendelseskategori 3 samt rum større end 150m 2 der vil fremgå selvstændigt beskrevet. Kravet til dørbredder er beskrevet i punkt stk. 4. i Bygningsreglementet og beskriver en mindste fri bredde på 77cm en normal 9M dør. Kravet til tilgængelighed for kørestole samt sengetransport vil dog overgå kravet til de brandmæssige krav. Her er kravet 87cm fri bredde en normal 10M dør. I bygningsafsnit 2 og 4 i anvendelseskategori 6 hvor der forventes at være sengetransport i alle flugtvejsgange beskriver Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 følgende under pt. 2.3:.. I de fleste tilfælde vil en hospitalsseng kunne passere en dør med en fri bredde på 1,2 meter. I bygningsafsnit 2 i anvendelseskategori 3 hvor rummet er på 226m 2 og med personbelastning på over 150 personer skal dørene åbne i flugtretning iht. Bygningsreglementet stk. 3 Døre i flugtveje som anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen. Desuden angiver Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 følgende under pt i bygninger med mange mennesker.... vil en samlet fri bredde på udgangsdøre fra brandcellen samt i flugtveje, på 10mm pr. person normalt være tilstrækkelig. Der udover angiver Eksempelsamlingen i tabel 2.1 at den enkelte dørs mindste frie bredde angives til 120cm. For rum nr gælder det derfor at dørenes frie bredde mindst angives til 120cm Der er i dag i rum 1.60 etableret fire 18M døre direkte til det fri samt tre døre til flugtvejsgange på fuld gangbredde. Det gælder for alle døre at disse åbner i flugtvejsretning. Det gælder for dør mod rum nr at denne er planlagt med skydedør i fuld gangbredde. 39

40 For rum nr gælder det derfor at dørenes frie bredde mindst angives til 120cm for hospitalssenge transport og at den samlede mindste fri bredde for alle døre er mindst 149cm. Fordelt på mindst to døre. Der er i rum etableret en 18M dør til det fri samt fire døre til flugtvejsgange i fuldgangbredde på 24M. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 pt. 2.3 anbefaler endvidere at.. primære flugtveje....bør det sikres at minimum 2 personer kan passere døren samtidig. Dette henvender sig dog til rum med personbelastning over 150 personer. Da rum nr er belastet af op til 149 personer bør det endvidere overvejes at oprette endnu en dør direkte til det frie terræn, således at der er mulighed for flugt med to hospitalssenge på én gang. Dørene bør hver enkelt have en fri bredde på mindst 120cm. Det er dermed ikke et krav. Delkonklusion Dørbredder i bygningens kælder skal mindst være af fri bredde på 120cm, normal 14M dør for mulighed for sengetransport i gang. Flugtvej til trapper skal være af 77cm fri bredde, normal 9M dør. Dørbredder i bygningsafsnit 1 stue og 1. sal skal mindst være af fri bredde på 87cm, normal 10M dør for mulighed for kørestolskørsel. Dørbredder i bygningsafsnit 3 skal være af mindste fri bredde på 77cm en normal 9M dør. Dørbredder i bygningsafsnit 2 og 4 skal mindst være med fri bredde på 120cm eller 14M dør for sengetransport. Der er i projektet forberedt med døre der overstiger kravet og derfor lever derfor over alt op til kravet om dørbredder Redningsåbninger En brandmæssig enhed til personophold skal udføres med redningsåbninger, jf. stk. 7 og stk. 8, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. 40

41 Et tilsvarende sikkerhedsniveau kan eksempelvis opnås ved at etablere mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden. En brandmæssig enhed kan i denne forbindelse være et rum, en brandcelle eller en brandsektion. I traditionelle bygninger bør udgange til flugtvejene placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og afstanden fra et vilkårligt punkt i rummet til nærmeste udgang eller dør til flugtvej bør højst være 25 m. Bygningsreglementet 2010 pt. 5.2 stk. 6. Udklip af kælder, bygningsafsnit Projektoplæg. Bygningsafsnit 1 og 2, kælder Der er dermed ifølge ovenstående tekst krav om redningsåbninger, når der f.eks. her i kælderetagen, ikke er mindst 2 flugtveje uafhængigt af hinanden. Der er derfor krav om redningsåbninger i alle rum bortset fra følgende rum nr Samt bad og toiletter som indgår i samme celler som rummet de befinder sig i eller fremstår som små. I rum nr er der som det er påtegnet, muligt at flygte gennem et andet rum og herfra til en redningsåbning i dennes rum, rum nr i dette tilfælde. Rum nr og 0.09 har dør i hver sin ende af rummet til hver sin flugtvej, da denne flugtvej er opdelt af en adskillende væg. Der er derfor påkrævede redningsåbninger i kælderens resterende rum, hvilket nødvendiggør en terrænsænkning op til bygningen for redning gennem vinduer. Af hensyn til røgudluftning, skal der dog fortsat udføres oplukkelige vinduer i depotrum m.v. Dette drejer sig om rum der ikke er opholdsrum, men har depotfunktion eller lignende. 41

42 De fleste personer vil kunne komme ud af en redningsåbning der er placeret i en afstand fra gulv til underkant af redningsåbningen på 1,2 meter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri En terrænsænkning skal derfor være lav nok til at den tillader åbning af vindue i denne højde. Udklip af kælder, bygningsafsnit 1. Revideret. Signaturforklaring: R redningsåbning. Røgudluftsnings vinduer er inddraget herunder og er nærmere påvist på tegningsmaterialet. Bygningsafsnit 1 + 3,stueetage Udklip af stue etage, bygningsafsnit 1. Projektoplæg. 42

43 I stueetage er der behov ikke behov for redningsåbninger i følgende rum, grundet mulighed for flugt direkte til terræn og flugtvej til to flugtveje uafhængigt af hinanden, da flugtvejen er opdelt af en adskillende væg. De omtalte rum er rum nr.: I resterende rum skal der udføres redningsåbninger iht. de i Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 oplyste krav for redningsåbninger der angiver en samlet dimension på højde + bredde mindst skal være 150cm og med minimum dimensionerne for højde på 60cm og bredden mindst 50cm. Da der i forvejen er planlagt med vinduer i hvert rum foruden rum nr og 1.34 vil opgaven blot bestå i at ét rum i hvert rum angives med de krav der følger med redningsåbninger. I rum nr kan der forventes at være op mod 25 personer og der skal derfor installeres 3 redningsåbninger. I rum nr kan der forventes at være op mod 15 personer og der skal derfor installeres 2 redningsåbninger. Udklip af stueetage, bygningsafsnit 1. Revidering. I den reviderede udgave, er der her angivet hvilke vinduer der skal have anmærkning som redningsåbning for at sikre det korrekte sikkerhedsniveau. I rum hvor der er etableret dør, går denne til terræn og vil derfor optage en redningsfunktion. 43

44 Bygningsafsnit 1, 1. etage Udklip bygningsafsnit 1, 1. etage. Projektoplæg. I 1. etage er der behov for redningsåbninger i samtlige rum. Da der her ikke er nogle rum med adgang til 2 flugtveje uafhængigt af hinanden eller forbindelse mellem rum Følgende rum har behov for mere end én redningsåbning, samt antal: slået sammen til et kontor o I alt 10 personer 2 redningsåbninger 2.15 o I alt 10 personer 2 redningsåbninger kan stå i åben forbindelse o I alt max 48 personer 5 redningsåbninger o Her skal redningsåbninger deles ift. Den afsatte personbelastning I tilfælde af at rummene er slået sammen Udklip af 1. etage bygningsafsnit 1. Revideret. 44

45 I den reviderede udgave er der her angivet hvilke vinduer der skal have anmærkning af redningsåbning. Der dog ikke nødvendigvis redningsåbninger i rum nr Dette skyldes at der er dørforbindelse mellem de tre rum og det er derfor muligt at komme ud fra to flugtveje. Der er dog op til 48 personer redningsåbninger kan fortsat være en god idé Bygningsafsnit 2 + 4, stueetage Udklip stueetage bygningsafsnit 2+4. Projektoplæg. I alle værelser skal vinduer kunne leve op til redningsåbningskravet. Udklip stueetage bygningsafsnit Revideret. Der er her angivet hvilke rum der skal have udført redningsåbning. Generelt gælder det at alle værelser skal have en redningsåbning gennem vindue. 45

46 I atrier vil de i forvejen placerede døre, fungere som flugtveje i hver sin retning. Der er derfor ikke behov for redningsåbninger. Bygningsafsnit 2 + 4, 1. sal Udklip 1. sal bygningsafsnit Projektoplæg. Udklip af 1. sal bygningsafsnit 2 + 4, revideret. Der ses her i oversigten at der er påkrævede redningsåbninger i alle værelser, med mindst én åbning. I bygningsafsnit 2 ved rum nr er der direkte adgang til altaner hvorfra der er mulighed for redning. Altaner som er markeret med rød pil. 46

47 Delkonklusion Bygningsafsnit 1, kælder: Der etableres redningsåbninger i alle rum, foruden rum nr Herunder indgår røgudluftning Bygningsafsnit 1, stue og 1. sal Der etableres redningsåbninger i alle rum, foruden rum nr Fælles for disse rum er at der i forvejen er etableret dør direkte til det fri. I rum nr. 1.17, 1.21, 2.07, 2.13, 2.15 etableres 2 redningsåbninger I rum nr etableres 3 redningsåbninger Bygningsafsnit 3 Der etableres redningsåbninger i alle rum foruden rum nr Bygningsafsnit 2 + 4, stue etage Der etableres redningsåbninger i alle rum foruden rum nr samt WC/bad rum til værelser samt rum inde i bygningen med døre til flugtveje. 47

48 Bygningsafsnit 2+ 4, 1. sal Der etableres redningsåbninger i alle rum foruden rum nr Samt WV/bad rum til værelser samt rum inde i bygningen med døre til flugtveje. 6. Passive brandsikringstiltag 6.1. Afstand til andre bygninger på samme grund Udklip af situationsplan. Syd/øst vendt facade. Mod sø. 48

49 Denne bygning er den eneste bygning ellers placeret på samme grund. Den korteste afstand til den primære bygning er bygningsafsnit 3 med en afstand på ca. 20,5 meter. Det overstiger dermed grænsen for krav til overfladers brandmodstandsevne Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Udklip fra Bygningsafsnit 1, syd vendt hjørne. Afstand til sti måles til 3,5 meter. 49

50 Udklip af bygningsafsnit 4, nord vendt hjørne. Afstand til sti og skel måles til henholdsvis 2,6 meter og 2,9 meter. De ovenstående kanter er et uddrag der påviser netop hvor afstande til sti og skel gør sig gældende. Dvs. at langs facade mod nord/vest ankomst facaden er afstanden til sti under 5 meter, over 2,5 meter samt ved skel mod nord. Alle resterende facader har en afstand på mere end 5 meter. Væg overflader: Udklip fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Tabel

51 Udklip fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Tabel 5.6 På baggrund af at byggeriet er placeret mere end 2,5 meter fra sti og skel m.m. er det derfor tabel 5.6 der vil gøre sig gældende for de påviste facader, nord og nord/vest vendte facader. Her er kravet til vægges beklædningsklasse er derfor: K 1 10 B s1,d0 klasse 1 beklædning. For den resterende del af byggeriet der ikke andrager afstandsforhold til sti, skel m.v. vil tabel 5.3 være gældende. Hele byggeriet er placeret således at øverste gulv er mindre end 5,1 meter over terræn. Da byggeriet udføres med automatisk sprinkler anlæg kan de resterende overflader udføres med beklædningsklasse: D s2,d2 udvendig overflade. For den del af byggeriet der ikke nødvendigvis udføres med sprinkling, bygningsafsnit 1 og 3 udføres med beklædningsklasse: K 1 10 B s1,d0 klasse 1 beklædning. Tag: En bygning med tagdækning, som ikke opfylder kravene til tagdækning Klasse B ROOF (T2), bør placeres med en afstand på mindst 10 meter til skel, vej og stimidte. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 pt Krav til tagdækning er derfor: B ROOF (T2) 51

52 6.3. Opdeling i sektioner, celler og andre brandadskillende bygningsdele, herunder sikre steder i bygningen Bygningsafsnit 1 + bygningsafsnit 2 kælder Udklip af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, tabel 5.4. På baggrund af areal optælling i nærværende rapport, andrager bygningsafsnit 1 og kælder i bygningsafsnit 2 i anvendelseskategori 1 et samlet brutto etageareal på 2327m 2 inkl. Trappeopgange. Trappeopgange optager et samlet areal på 129m 2 Elevatorgruppe optager et samlet areal på 14 m 2 Bygningsafsnit 2, kælder optager et samlet areal på 218m 2 Bygningsafsnit 1 andrager dermed et samlet etageareal på i alt 1966m 2 Hermed lever hele bygningen op til kravet angivet i Eksempelsamlingens maksimale 2000m 2. For at sikre, at en brand ikke påvirker flugtvejen, kan gange f.eks. udformes som selvstændige brandceller, hvorimod trapper kan placeres i trapperum, der udformes som selvstændige sektioner. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 pt

53 Det er derfor givet at trapper udformes i sin egen sektion og ikke medregnes i bygningsafsnit 1 s etageareal. Dette gør sig også gældende for elevatorer iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 pt Bygningsafsnit 2 kælder niveau adskilles fra bygningsafsnit 1 på baggrund af det maksimale etageareal. Ydermere inddeles den i sin egen sektion mod stue etage, da disse to etager har hver sin anvendelseskategori. Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Bygningsreglement 2010 pt. 5.5 stk. 1 Udklip af sektionsindeling bygningsafsnit 1 +2 kælder. Udklip af sektionsindeling bygningsafnit stueetage. 53

54 Udklip af sektionsindeling bygningsafsnit 1 1.etage. Udklip af sektionsindeling. Længdesnit A A bygningsafsnit 1. Røde komponenter er sektionsafgrænsende bygningsdele. Over 1. sal er der sektioneret da celler ikke bør strække sig over mere end to etager. Der er ligeledes sektioneret mod kælder af dels samme årsag, samt da der kan antages at være større brandværdi hernede grundet opbevarings muligheder der ikke forventes at finde sted i brugsetagerne. Som det er projekteret i oplægget er der mulighed for at inddele spindeltrappen i samme sektion som den anden trappe. Der er i bygningsafsnit 1 og 2 s kælder, ikke behov for at indrette sikre steder, da flugtveje lever op til kravene som de er udformet. Bygningsafsnit 3 Som det er illustreret inddeles bygningsafsnit 3 med anvendelseskategori 4 i sin egen sektion på baggrund af sin egen anvendelseskategori. Den andrager i sig selv 61m 2 og det maksimale tilladelige er 2.000m 2 ift. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 tabel5.4. Bygningen volder derfor ikke yderligere problematikker. 54