KVALITETSUDVIKLING AF SKOLEPRAKTIK PROJEKTBESKRIVELSE

Transkript

1 Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser 11. februar 2011 Sagsnr.: H.251 KVALITETSUDVIKLING AF SKOLEPRAKTIK PROJEKTBESKRIVELSE Indhold Formålet... 2 Puljens indsatsområder... 2 Bemærkninger i øvrigt... 4 Procedure for ansøgning... 4 Forudsætning for imødekommelse af ansøgninger... 5 Kriterier til at vurdere om målene for projektet nås... 5 Kontaktoplysninger... 6 Bilag 1: Styrket kvalitet i skolepraktik... 7 Bilag 2: Inspiration fra andre projekter om skolepraktik... 8

2 Formålet Formålet med puljen til kvalitetsudvikling af erhvervsskolernes udbud af skolepraktik er, at skolepraktikken skal: udvikles til et godt alternativ til virksomhedspraktik fremstå mere attraktiv for elever og virksomheder fremstå mere relevant for elever og virksomheder have en højere indholdsmæssig kvalitet kunne danne grundlag for formidling af god praksis anvende ressourcerne hertil mere effektivt. Erhvervsuddannelserne bygger på vekseluddannelsesprincippet suppleret med skolepraktik. Det er derfor en forudsætning, at forsøg med udviklingen af skolepraktik ikke påfører virksomhederne ubillig konkurrence. Puljens indsatsområder Der kan anvendes midler inden for følgende fastsatte indsatsområder: 1. Tilrettelæggelse af skolepraktikforløb 2. Samarbejdsformer om gennemførelse af skolepraktik i virksomhedslignende miljøer, herunder anvendelse af ledig kapacitet i virksomhederne mv. 3. Udvikling af skolepraktikkens indhold, herunder blandt andet udvikling af tilbud for at opkvalificere instruktører mv. 4. Analyse og formidling af resultater. Ansøgte projekter kan indeholde elementer fra de tre første indsatsområder. Projekter kan etableres på én skole, mellem flere skoler og mellem en eller flere skoler og et eller flere faglige udvalg. 1. Tilrettelæggelse af skolepraktikforløb Projekter under dette indsatsområde skal fokusere på skolens egen tilrettelæggelse af sit udbud af skolepraktik. Det kan være med hensyn til vurdering og fastlæggelse af, hvad skolepraktikeleverne med fordel kan tilegne sig på skolen, og hvad de bedst tilegner sig igennem virksomhedsforlagt undervisning (eksempelvis tempo, rutine, social adfærd, kundekontakt). Fokus er desuden på samspillet mellem skoleundervisningens fag og praktikmålene i uddannelsen og etablering af en hensigtsmæssig progression i elevens forløb og tilegnelse af uddannelsens mål. Der kan peges på udvikling af metoder til inddragelse af skolepraktikeleverne i tilrettelæggelse af arbejdsopgaver og vurdering af de færdige produkter ud fra fastsatte kriterier, og vurdering af egen udførelse og præstation. Dokumentation af læringsresultater kan være et omdrejningspunkt. Der kan udvikles forløb, hvor skolerne sammen med de lokale uddannelsesudvalg og virksomhederne udvikler måder, hvor flere elever benytter de samme praktikpladser og derved deles om dem. 2

3 2. Samarbejdsformer om gennemførelse af skolepraktik i virksomhedslignende miljøer, herunder anvendelse af ledig kapacitet i virksomhederne mv. I skolepraktikken er læringsmålene de relevante praktikmål i uddannelsen. De tilegnes alt andet lige bedst i de faglige miljøer, hvor målene indgår og udføres. Skolepraktikeleverne motiveres af, at deres læringsmiljø i skolepraktikken er adskilt fra det almindelige skolemiljø, så også skolepraktikeleverne oplever en reel vekslen og et reelt miljøskift mellem skoleophold og oplæring i skolepraktikken. Skolepraktiklokalerne kan således vælges placeret i et område af byen, hvor der i øvrigt er virksomheder, der arbejder inden for den samme uddannelse som den udbudte skolepraktik, det kunne for eksempel være automekaniker. Der skal udvikles modeller for, hvordan erhvervsskoler kan samarbejde om skolepraktik, så der dels opnås en tilstrækkelig volumen og kapacitet, dels tages hensyn til skolepraktikelevernes adgang til skolepraktikudbuddet. Det kan mellem skolen og lokale virksomheder aftales, at der udføres opgaver for virksomheden (på markedsvilkår) og benyttes ledig lokale- og maskinkapacitet i virksomheden, så skolepraktikeleverne kan benytte parkering, kantine og andre medarbejderfaciliteter, der kan medvirke til at indsluse skolepraktikelever i et fagligt miljø, jævnfør også punkt 3. Der skal her udvikles og afprøves modeller, hvor elever i skolepraktik i henhold til aftale med virksomheder indgår i aftalte forløb med virksomhederne. Skolerne opfordres derfor til at indgå samarbejder med lokale virksomheder, hvor etablering af skolepraktik kan foregå i dele af virksomhedens lokaler eller i tilknytning til dem. Det vil medvirke til, at eleverne bedre tilegner sig det særlige miljø i professionen, og bidrage til en hurtige og lettere tilpasning til arbejdspladsens sociale miljø. Det kan afprøves, i hvilket omfang elever i skolepraktik lokalt og med inddragelse af de lokale uddannelsesudvalg kan udføre opgaver, som ellers ikke vil blive udført, og således ikke påfører lokale virksomheder konkurrence. Målgruppen kan være ældre medborgere (for eksempel servicetjek på boligen, herunder mindre udbedringer, have mv., mad til en ældre mandegruppe), foreninger og sportsklubber (for eksempel mindre bygge- og udbedringsopgaver, føring af regnskab) og sociale opgaver for udsatte grupper (for eksempel nogle, som alternativt alene udføres af frivillige). Hensigten er, at skolepraktikeleverne inddrages i udførelse af opgaver, de oplever som relevante, brugbare og meningsfyldte uden at tilsidesætte konkurrencemæssige regler og hensyn. Der kan etableres samarbejder mellem skoler, der udbyder skolepraktik, så for eksempel en handelsskole løser regnskabs- og markedsføringsmæssige opgaver for en skole, der udbyder en håndværksuddannelse, for eksempel automekaniker. Det kan eventuelt ske i form af udvikling af SIMU-forløb, som det er kendt fra handelsskolerne. 3. Udvikling af skolepraktikkens indhold, herunder blandt andet udvikling af tilbud for at opkvalificere instruktører mv. Der kan ydes støtte til udvikling af kursusforløb med henblik på at forberede instruktører/arbejdsledere/undervisere i skolepraktik. Kursusforløb kan for eksempel indeholde: uddannelsens formål og mål, regelgrundlag for skolepraktik, tilrettelæggelse af læringsforløb, evaluering og bedømmelse, individuel støtte i samarbejde med andre medarbejdere og forløb med vægt på støtte til eleverne i praktik- 3

4 pladssøgning og i det opsøgende arbejde over for virksomhederne med henblik på at formidle del- og restaftaler. Introduktion til Elevplan skal desuden indgå. Træner-guiden kan være inspiration. Der kan søges om støtte til projekter, hvor skolen udvikler metoder til inddragelse af skolepraktikelevernes erfaringer og synspunkter, fordi det er en kilde til positiv motivation. Udvikling og etablering af faglige konkurrencer mellem skolepraktikelever inden for de samme indgange (som idrætsstævner, DK Skills etc.) kan medvirke til at udvikle krav om tempo og præcision i opgaveudførelsen. 4. Analyse og formidling af resultater Undervisningsministeriet vil herudover varetage følgende: Seminarer/konferencer om skolepraktik, cirka fire om året for projektskoler og andre skoler, der udbyder skolepraktik Etablering af en webportal (for eksempel emu.dk/eudtube), hvor alle skolepraktikprojekter linkes og samles med øvrig information Opfordre skolerne til at tilknytte en specialestuderende, eventuelt ph.h.-studerende, fra relevante forskningsmiljøer til enkeltprojekter, så de medvirker ved projekterne i form af Action Learning. Der afsættes midler til at følge, opsamle, formidle og analysere viden og dermed bidrage til, at indsats og resultater kan dokumenteres ved afslutning af projekterne. Bemærkninger i øvrigt Reglerne om erhvervsuddannelserne kan eventuel fraviges som led i uddannelsesforsøg, jævnfør lovens 68. Ansøgninger, som indeholder fravigelse fra erhvervsuddannelsesloven, hovedbekendtgørelsen eller indgangsbekendtgørelserne, skal indeholde en præcisering af, hvilke regler som forudsættes fraveget, og hvad der skal gælde i stedet for. Der kan ikke søges midler til - etablering og leje af undervisningslokaler - etablering af særlige institutioner, der udbyder skolepraktik - betaling af løn til undervisere, instruktører, elever osv. - tillæg til skolepraktikydelse og lignende. Ansøgningerne skal indeholde en stillingtagen til eventuelle forsikrings- og erstatningsmæssige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med projektet. Procedure for ansøgning Den almindelige FoU-procedure følges se FoU-programmet Der er oprettet en ny facilitet til rubricering i PULS, hvor skolerne ved ansøgning kan angive: Kvalitetsudvikling af Skolepraktik. EUD Der kan søges én gang i hvert af de to år i henholdsvis februar-marts 2011 og november-december Den første ansøgningsrunde har ansøgningsfrist den 23. marts

5 Skoler kan søge midler, idet faglige udvalg, herunder lokale uddannelsesudvalg, bør indgå. Forudsætning for imødekommelse af ansøgninger For alle projekter gælder, at projekterne skal bidrage til de fastlagte formål, det vil sige - medvirke til at højne kvalitet i skolepraktikken - medvirke til at udvikle nye og originale måder at tilrettelægge og gennemføre skolepraktik på - overveje og videregive ideer og praksis til andre aktører med interesser i skolepraktikken. Det gælder endvidere, at - vekseluddannelsesprincippet ikke må svækkes ved de gennemførte projekter - der skal foreligge dokumentation for, at projektet ikke medfører ubillig konkurrence for virksomhederne - projektet ikke i øvrigt tilsidesætter konkurrenceretlige principper og hensyn, herunder at eleverne får overenskomstmæssig løn, når de arbejder i virksomhederne. Det forudsættes endvidere, at formidling af projektets resultater indtænkes, herunder deltagelse i et antal netværksmøder for de projektansvarlige, jævnfør puljens indsatsområde nr. 4. Der lægges vægt på: 1. At ansøgningen er inden for de fastlagte indsatsområder og med vægt på skolepraktik som et relevant og attraktivt alternativ af en høj kvalitet. 2. At projekterne inddrager en eller flere af følgende forhold: Eksterne samarbejdspartnere: lokale virksomheder og organisationer, andre skoler Inklusion i skolepraktiknetværk med andre skoler Inklusion af andre afdelinger på skolen med udbud af skolepraktik. 3. At den ansøgende skole har beskrevet sit udbud af skolepraktik på sin hjemmeside. En skitse til, hvilke elementer der skal indgå i skolens beskrivelse ud fra kravene til den lokale undervisningsplan og lov om gennemsigtighed og åbenhed, udarbejdes. 4. Inddragelse af det lokale uddannelsesudvalg/faglige udvalg i projektet. 5. Projektets relevans i forhold til uddannelser med særlig store udfordringer. Kriterier til at vurdere om målene for projektet nås Attraktivitet: tilfredshedsmålinger/vurderinger i 2011 og 2012 ved hjælp af udviklede værktøjer/gennemførte undersøgelser Relevans: anvendelse af de udviklede indikatorer (andel, der opnår ordinær aftale/restaftale, omfang af virksomhedsforlagt undervisning) Høj kvalitet i skolepraktik: beskæftigelsesfrekvenser, kvalitative undersøgelser blandt virksomhederne. 5

6 Kontaktoplysninger Kontaktpersoner i Undervisningsministeriet: Dennis Lindberg Laursen, fuldmægtig, , delau1@uvm.dk Johnny Kristensen, fagkonsulent, , jokri1@uvm.dk 6

7 Bilag 1: Styrket kvalitet i skolepraktik Aftaletekst: nov Der er afsat midler til forsøg med tilrettelæggelse af skolepraktikken, herunder samarbejdsformer om gennemførelse af skolepraktik i virksomhedslignende miljøer, anvendelse af ledig kapacitet i virksomheder med videre, samt udvikling af skolepraktikkens indhold i øvrigt, så skolepraktikken bliver en bedre alternativ til virksomhedspraktik, fremstår mere attraktivt og relevant for de unge og virksomhederne og så ressourcerne anvendes mere effektivt samt til forsøg med udvikling af social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen... Til finanslovsanmærkning: 75. Forsøg med forbedret kvalitet i skolepraktik og udvikling af social- og sundhedsuddannelserne Kontoen er ny. Bevillingen søges fastsat til 10 mio. kr. i 2011 og 13 mio. kr. i 2012 som følge af Aftale om flere praktikpladser i Bevillingen søges anvendt til forsøg med tilrettelæggelse af skolepraktikken med henblik på, at skolepraktikken bliver et bedre alternativ til virksomhedspraktik, fremstår mere attraktiv og relevant, og at ressourcerne anvendes mere effektivt, samt til forsøg med udvikling af socialog sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen med henblik på en fremadrettet forøgelse af uddannelseskapaciteten. Midlerne søges anvendt bl.a. til forsøg med samarbejdsformer om gennemførelse af skolepraktik i virksomhedslignende miljøer, anvendelse af ledig kapacitet i virksomheder, udvikling af initiativer for at opkvalificere skolepraktikinstruktører og -undervisere, samt til analyser, erfaringsopsamling og informationsindsats om kvalitet i skolepraktik og forsøg med udvikling af social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen. Afgrænsning Vedlagte oplæg vedrører alene kvalitetsudvikling af skolepraktikken. 7

8 Bilag 2: Inspiration fra andre projekter om skolepraktik Information om skolepraktik findes dels under Temaindgang Skolepraktik på Undervisningsministeriets hjemmeside her og det praktikpladsopsøgende arbejde på Der er desuden en række projekter om skolepraktik: 1. De østjyske erhvervsskoler har i TSØ-samarbejdet arbejdet med udvikling af skolepraktik. Kontaktperson Niels Nygaard, Silkeborg Tekniske Skole. Se nærmere her: Rapport: Instruktørudgave: 2. Praktikmodeller. Ni erhvervsskoler ("Samlær-skolerne") arbejder på at indsamle erfaringer med modeller til gennemførelse af skolepraktik. Kontaktperson Hans-Jørgen Knudsen, NCE. Se nærmere her 3. Fire erhvervsskoler arbejder med udvikling af evalueringsmodeller af praktikmålene. Kontaktperson Claus Bo Jørgensen, NCE. Se nærmere her 4. NCE, Metropol har netop udsendt materiale om Den gode skolepraktik, der også indeholder filmklip. Kontaktperson Stig Guldberg eller Claus Bo Jørgensen, NCE. Link etableres snarest på emu.dk. 5. Tre erhvervsskoler arbejder med udvikling af et redskab til tilfredshedsmåling og evaluering. Kontaktperson Morten Holst Nielsen, TEC. 6. Danmarks Evalueringsinstitut er i gang med en evaluering af skolepraktik. Se nærmere her 8