Nakorsanut. Særnummer. Infektionsmedicinsk Symposium Grønland 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nakorsanut. Særnummer. Infektionsmedicinsk Symposium Grønland 2008"

Transkript

1 Nakorsanut Meddelelser fra Grønlands Lægekredsforening Særnummer Årgang Særnummer Infektionsmedicinsk Symposium Grønland 2008 Peter Derek Christian Leutscher Anders Koch Gert Mulvad Uka Geisler og Karin Ladefoged

2 Nakorsanut Box Nuuk Fax: Infektionsmedicinsk Symposium Grønland Infektionsmedic Peder Kern (Ansvh. red) Lay-out: Tegnestuen Tita, v. Nina S. Kreutzmann Oplag: 600 Tryk: Nuuk Offset Aps Nuuk ISSN Nøgletitel: Nakorsanut Udgivet af Grønlands Lægekredsforening Bladet kan på et tidspunkt læses på forenings hjemmeside: Forside billede: Qivioq Kern Kreutzmann Grønlands Lægekredsforenings bestyrelse Formand: Chefdistriktslæge Jesper Olesen - Lægeklinikken, Nuuk. Kasserer: Overlæge Torben Myrhøj - Kir. afd., D.I.H., Nuuk. Distriktslæge Hans Christian Florian Sørensen - Sygehuset, Tasiilaq, Distriktslæge Alice Juhl Nielsen - Sygehuset, Aasiaat. Overlæge Ole Lind - Kir. afd., D.I.H., Nuuk. peqqik.gl Nakorsanut skal tjene til oplysning, reflektion og debat Vi prøver - hvis vi opdager det - at begrænse de værste udfald af paranoia, polarkuller og usaglighed. Under alle omstændigheder: Artikler i Nakorsanut udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger. Peter Derek Christian Leutscher 1, Anders Koch 2, Gert Mulvad 3, Uka Geisler 4 og Karin Ladefoged 4 1. Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital, 8200 Århus N 2. Afdeling for epidemiologisk forskning, Statens Seruminstitut, 2300 København S 3. Lægeklinikken, 3900 Nuuk 4. Medicinsk afdeling, Dronning Ingrids Sygehus, 3900 Nuuk Introduktion I marts 2008 blev der for første gang afholdt et symposium omhandlende infektionsmedicinen specifikt i Grønland. Initiativet til symposiet var blevet taget af læger tilknyttet Dronning Ingrids Sygehus og Statens Serum Institut. Symposiet, som blev afholdt på Peqqissaanermik Ilinniarfik/Center for Sundhedsuddannelser kunne mønstre 68 deltagende læger og sygeplejersker fra såvel Grønland som Danmark. Over tre dage blev kliniske som epidemiologiske aspekter af de mest fremherskende infektionsmedicinske sygdomme præsenteret og gennemgået. Der blev emne og programmæssigt afholdt separate sessioner indenfor HIV, TB, HBV samt andre infektioner af betydning i Grønland. I denne artikel gives der et kort resumé af de enkelte foredrag. Forløbet og den samledes evaluering af symposiet viste at der fortsat i fremtiden vil være behov for at mødes i et samlet forum for at drøfte problemstillinger af såvel folkesundhed som kontrolmæssig karakter i relation til infektionsmedicinen i Grønland. Det er vigtigt at bevare og styrke dialogen og de affødte forskningstiltag på tværs af såvel geografiske, som fag og speciale grænser. Vi håber og tror på der om 2 år vil kunne bydes velkommen til Infektionsmedicinsk Symposium Grønland General introduktion Infektionssygdomme i Grønland - fra epidemier til endemier. Afdelingslæge, phd, Anders Koch, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI. Potentialet for infektionssygdomme i arktiske egne er stort.

3 insk Symposium Grønland 2008 Beboelserne er relativt isolerede, rejseforholdene vanskelige, og særligt i tidligere tider var husene trange og tætte med mange beboere i hvert. Befolkningerne blev uregelmæssigt udsat for nye smitsomme agens og var derfor sjældent immune, men når de blev udsat for smitte, var der grobund for epidemier. Når en rejsende medbragte en infektionssygdom, kunne det meste af bygden blive smittet i løbet af få timer eller dage, beskrevet så tidligt som i 1730 af Hans Egede. Imidlertid kom infektionssygdomme for alvor på landkortet i 1950 erne, hvor den tårnhøje hyppighed af tuberkulose i eskimoiske befolkninger i Grønland, Canada og Alaska blev erkendt. Som følge af fokuserede indsatser indenfor smitteopsporing, behandling og forebyggelse lykkedes det på få år at reducere tuberkulosehyppigheden i Grønland markant. Imidlertid giver infektionssygdomme stadigt betydelige problemer i Grønland. Hyppigheden af visse infektionssygdomme er markant øget i forhold til f.eks. Danmark. Det gælder f.eks. luftvejsinfektioner og mellemørebetændelser, invasiv pneumokoksygdom, smitsom leverbetændelse type B, kønssygdomme og tuberkulose, som for hvis vedkommende desuden er steget i hyppighed i de sidste årtier. Infektionssygdomme kan forebygges, f.eks. via vaccinationer, og smittekæder kan brydes. Men god diagnostik og monitorering er nødvendig. I et land præget af små og spredte beboelser med begrænsede behandlingsmæssige ressourcer og logistiske begrænsninger er forebyggende indsatser mod infektionssygdomme afgørende af hensyn til højnelse af folkesundheden. HIV HIV kontrol og behandling Overlæge, dr med Carsten Schade Larsen, Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus Indførelse af antiretroviral kombinationsbehandling i 1996 har medført et betydeligt fald i sygelighed og dødelighed forårsaget af hiv-infektionen. Levealderen for HIV-smittede er gradvist steget og data fra den Danske HIV Kohorte(DHK) viser at en 25-årig hiv-smittet i dag kan forvente at blive 65 år. Det første antiretrovirale middel, Retrovir, blev registreret i I dag er der lægemidler rettet mod alle enzymer i hiv s livscyklus, reverse transkriptase-, integraseog protease-hæmmere. Desuden præparater, der forhindrer at hiv binder sig til og fusionerer med cellen, CCR5-antagonister og fusions-hæmmere. Aktuelt er der ca. 25 forskellige præparater på markedet til behandling af hiv. Udviklingen i behandlingen har gået mod færre tabletter og doser dagligt. Der forventes i løbet af 2008 godkendt en kombinations-tablet, Atripla, der vil betyde at de fleste HIV-smittede kun skal tage én tablet én gang dagligt. HIV kan meget hurtigt og let udvikle resistens over for HIV -medicin. De to væsentligste faktorer for at undgå dette er at man får en effektiv behandling, indeholdende mindst tre aktive stoffer, og tager > 95 % af de ordinerede doser. At få en HIV-smittet til at tage sin medicin hver dag resten af livet er en af de største udfordringer. Ikke mindst blandt HIV-smittede tilhørende socialt marginaliserede grupper. Der er de seneste år set et fald i forekomsten af hiv-smittede med tre-klassesvigt både i Danmark og resten af Vesteuropa. HIV-medicinen har vist sig at kunne medføre langtidsbivirkninger, i form af et metabolisk syndrom med forhøjet kolesterol, nedsat insulin-følsomhed, udvikling af type-2 diabetes diabetes mellitus og øget risiko for hjertekarsygdom. Desuden ændret fedtfordeling, lipodystrofi, samt mitokondrietoksicitet. Sidstnævnte kan medføre bl.a. nervebetændelse, anæmi, fedtlever og mælkesyreforgiftning. Problemer med langtidsbivirkninger er aftagende, da nyere antiretrovirale midler ikke i samme grad er forbundet med disse. Der tilkommer hele tiden ny viden på området, både fra kliniske studier og større HIV-kohorter. Der sker derfor hele tiden justeringer af guidelines. Det er en specialist opgave at følge med på området og sikre at hiv-smittede hele tiden får den optimale behandling. I Sverige har man indført en HIV-database, InfCareHIV, som er både en national kvalitetssikrings-, behandlingsstøtte- og forskningsdatabase. Indførelse af en hiv-database på Grønland ville gøre det muligt for en centralt placeret specialist, at overvåge og optimere behandlingen af hiv-smittede på Grønland.

4 HIV epidemiologi og morbiditet i Grønland Læge, phd, Nicolai Lohse, Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital HIV blev første gang diagnosticeret i Grønland i 1985, og med den høje forekomst af kønssygdomme frygtede man en ukontrollabel spredning af sygdommen. Intensiv overvågning der udføres omkring 12,000 HIV-tests årligt i Grønland har dog vist at epidemien indtil nu hovedsageligt har indbefattet midaldrende, heterosexuelt smittede personer med lav social status. Den effektive antiretrovirale kombinationsbehandling blev tilgængelig i 1996, men anonym indberetning til Embedslægen af personer diagnosticeret med HIV vanskeliggjorde prognostisk opfølgning. I 2003 oprettedes efter henvendelse til samtlige distrikter efterfulgt af journalgennemgang tilbage fra Den Grønlandske HIV Kohorte, en klinisk database som prospektivt følger alle personer med HIV. Her registreres blandt andet biokemiske markører for immunstatus (CD4-tal) og virusaktivitet (viral load), antiretrovirale behandlingsregimer samt udvikling af AIDS-definerende sygdomme og dødelighed. Fra 1995 til 2007 har kohorten inkluderet 131 personer. 75 er i live og bosiddende i Grønland i dag, heraf 52 % i Nuuk og 27 % i Sisimiut. Dødeligheden var høj indtil 2002, men siden da er den faldet markant, og især i Nuuk nærmer den sig hvad man ser i Danmark. Epidemien er således stabil og prognosen forbedret. En koordineret målrettet forebyggende indsats er dog fortsat vigtig for at undgå at HIV pludselig spredes blandt unge. HIV og kontaktopsporing - erfaringer fra Danmark HIV rådgiver Tinne Laursen, Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus Kontaktopsporing er en del af det rådgivningsforløb, som tilbydes alle nykonstaterede hiv-smittede i Danmark. Kontaktopsporing er ikke et ensartet tilbud i regionerne. Der findes ingen lovhjemmel på området i DK. men SST påpeger vigtigheden af kontaktopsporing som forebyggelsestiltag mod smittespredning. På Skejby Sygehus (SKS) har man gennem 12 år opbygget fast procedure for rådgivning og kontaktopsporing. Tilgangen af nye patienter på SKS er stationær og ligger på ca. 35 nyfundne HIV-smittede pr. år. Stort set alle nykonstaterede patienter medvirker til kontaktopsporing, og de holdes så vidt muligt, anonyme. Udover at tidligere og nuværende partnere får tilbudt rådgivning og hiv test, har kontaktopsporing en psykologisk virkning, hvor patienterne bl.a. oplever lettelse, og mindsket følelse af skyld og skam, ved at få talt om tidligere partnere. Drøftelse af sikker sex, kondombrug og PEP behandling, er en del af forebyggelsesarbejdet ved kontaktopsporing. Der er oprettet en database til anonym registrering af bl. a. kontaktede partnere, samt antal negative og positive fund i forb. med kontaktopsporing. Ved undersøgelse (Lotte Rodkjær, MPH) fandtes at 87 % af patientgruppen ønskede at medvirke til kontaktopsporing. I samme undersøgelse fandtes 0,24 ny positiv pr. indexperson. I forhold til det allerede gode overblik der er over HIVsmittede og deres smittekilder på Grønland kunne tilsvarende standardiseret rådgivning, anonym kontaktopsporing og anonym registrering af kontaktede, udgøre et væsentligt forebyggende arbejde og imødekomme bekymringen om evt. smittespredning til den yngre del af befolkningen på Grønland. Henvisning til Sundhedsfremmende og smitteforebyggende rådgivning af mennesker, der findes HIV-smittede (www.sst.dk). Tuberkulose Tuberkulose diagnostik og behandling Overlæge, dr med, Åse Bengaard Andersen, Epidemiklinikken, Rigshospitalet Al tuberkulose (TB) diagnostik afhænger af at der rejses en klinisk mistanke. Kendskab til TBs epidemiologi er en god hjælp, men det er også vigtigt at erkende at ingen symptomer er patognomoniske og der bør gøres en stor indsats for at få diagnosen verificeret mikrobiologisk. Det er velkendt at HIV co-inficerede patienter ofte præsenterer sig med et andet klinisk billede end HIV negative patienter. Ligeså influerer de potente immunsupprimerende droger som f. eks. TNF hæmmere på sygdomsbilledet når latent TB reaktiveres. Det er fortsat en hjørnesten i TB diagnostik at påvise den sygdomsfremkaldende bakterie ved mikroskopi og/eller PCR og dyrkning. Hermed får man

5 dokumentation for aktiv sygdom og får mulighed for en resistensbestemmelse. For nyligt er der på Statens Serum Institut indført en PCR baseret metode til genotypisk resistensbestemmelse af de hyppigste resistensmutationer for hhv. Rifampicin og Isoniazid resistens. Denne undersøgelse erstatter ikke konventionel resistensbestemmelse men kan anvendes hvis der er mistanke om en Multi-Drug- Resistant (MDR) inficeret patient. Den velkendte Tuberkulin test synes at have fået en afløser i form af de blodprøvebaserede Interferon Gamma Release Assay (IGRAs). Der er to metoder markedsført og den mest brugervenlige er Quantiferon In-tube testen (Cellestis, Australia). IGRA kan, som Tuberkulin testen, ikke skelne mellem aktiv sygdom og latent infektion, men kan anvendes som diagnostisk støtte i udredningen af patienter, hvor ekstrapulmonal TB mistænkes og som et epidemiologisk værktøj i smitteudbrednings undersøgelser. Behandling af TB er på 5 dekade uændret. Danmark retter sig i disse år ind efter de internationale rekommandationer og lader initialfasen være 8 uger (56 doser) efterfulgt af en kontinuationsfase på 16 uger (126 doser). Kombinationspræparater kan være en fordel i initialfasen og reducere tablet byrden. Steroid er nu vist at reducere mortalitet ved TB meningit hos HIV negative patienter og bør gives som standard til patienter med verificeret eller sandsynlig TB meningit. Moxifloxacins rolle i TB behandling er under afprøvning. Indtil videre er der kun dokumentation for at det kan erstatte ethambuthol og vi venter fortsat utålmodigt på udvikling af nye effektive anti-tuberkulose midler. Tuberkuloseepidemiologi i Grønland Reservelæge, phd stud, Bolette Søborg, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI Efter anden verdenskrig var tuberkulose det altdominerende sundhedsproblem i Grønland. En målrettet indsats op gennem 1960 erne nedbragte tuberkuloseforekomsten. Imidlertid steg tuberkuloseforekomsten atter i foruroligende grad op gennem 1990 erne. I samarbejde mellem Embedslægeinstitutionen i Grønland, Statens Serum Institut og Rigshospitalet blev det besluttet at udføre en screeningsundersøgelse blandt skolebørn for at forsøge at beskrive forekomsten af M. tuberculosis infektion i Grønland. Med undersøgelsen var ønsket blandt andet at få et indtryk af hvor stor smittespredning der aktuelt pågår i det grønlandske samfund. Sideløbende blev der indsamlet data om mulige risikofaktorer for M.tuberculosis infektion. Man fandt at der geografisk var der stor variation i forekomsten af smittede skolebørn. Generelt var der samstemmende resultater med høj smitteforekomst blandt børnene i distrikter med høj tuberkuloseincidens og omvendt. Dog var der i enkelte undersøgte distrikter et misforhold med et højt antal smittede børn og en lav incident. Samlet må man konkludere at der var historisk rekordhøj forekomst af M.tuberculosis smitte i Grønland i første halvdel af det 20. århundrede, men der fortsat høj forekomst af M.tuberculosis smitte- transmission i Grønland eftersom 1-15 % af grønlandske skolebørn er smittede med ujævn geografisk fordeling af smittetransmission. Der er derfor fortsat behov for fortsat forbedring og opmærksomhed omkring TB kontrolprogram. TB i tal - opgørelse fra DIH Overlæge, dr med Karin Ladefoged, Medicinsk afdeling, DIH Følgende data er baseret på obligatoriske rapporteringer til Embedslægeinstitutionen i Grønland. I perioden blev der registreret 384 tilfælde af TB i Grønland sv.t. en incidens på ca. 140 per per år: 158 kvinder og 226 mænd i alderen fra 0 til 84 år med alders maksimum på år. 88 % havde pulmonal TB, 16 % havde ekstrapulmonal TB (7 % pleural TB, 4 % glandel TB og 5 % anden lokalisation) og 1,3 % havde miliær TB. Blandt de 20 patienterne med anden lokalisation af ekstrapulmonal TB havde 4 TB i centralnervesystemet, 6 TB peritonitis, 2 TB pericarditis, 4 knogle TB, heraf 3 spondylitis, 2 TB i genitalia/urinveje og 2 TB i mave-tarmkanalen. Der var registreret expektoratundersøgelse hos 358 patienter, hvoraf de 49% var mikroskopipositive. 79 % af 3 expektoratprøver var dyrkningspositive, mens der kun fandtes 60 % dyrkningspositive i første prøve. Det vil sige at man overser mindst 19 % dyrkningspositive tilfælde hvis man udelukkende undersøger en expektoratprøver. Undersøgelse af 3 expektoratprøver må således fortsat an-

6 befales i de mikroskopinegative tilfælde. Der var kun 4 tilfælde med resistens blandt 242 prøver (1 med resistens for Isoniazid + Ethambutol, 2 med resistens for Isoniazid samt 1 med resistens for Ethambutol). Syv procent døde inden for 2 år efter TB diagnosen blev stillet. De fleste døde af maligne sygdomme. Kun i 14 % af dødsfaldene var TB direkte eller medvirkende årsag. På grunde af den vedvarende høje forekomst af TB er der bevilliget midler til en national strategiplan, som er iværksat i begyndelsen af Strategiplanen omfatter følgende elementer: - Quantiferon Gold test er implementeret til afløsning af Mantoux - Screening af befolkningen i Sydgrønland for aktiv TB med rtg. af thorax hvert 2. år - Ansættelse af TB sygeplejerske i Sydgrønland - Screening af alle skolebørn for TB smitte med Quantiferon Gold test ved skolestart og udgang af skolen i hele Grønland - Oplysningskampagne - Udarbejdelse af undervisningsmateriale og efteruddannelse af medarbejdere Grønland i global TB-sammenhæng kontrolperspektiver Laboratorieleder Vibeke Østergaard Thomsen Mykobakteriologisk laboratorium, SSI Forekomsten af tuberkulose (TB) i Grønland er for nyligt kommet med i årsrapporten fra Verdenssundhedsorganisationen. Grønland havde i 2004 en incidens af anmeldt TB over 100/ et niveau der typisk ses i Afrika syd for Sahara. Selvom det absolutte antal tilfælde er lille, udgør TB et væsentligt sundhedsproblem for den grønlandske befolkning. Data fra Embedslægeinstitutionen, klinikere og Mykobakteriologisk Laboratorium blev samlet for at vurdere TB situationen og de udfordringer det grønlandske TB program står overfor. TB situationen er præget af sen diagnostik (mange smittefarlige ved diagnosen), aktiv transmission (børn er nyligt smittede) og begrænset resistensforekomst. Patienterne har overvejende lunge-tb. Kontrolprogrammet bør have tilstrækkelige midler til undersøgelse af TB suspekte og smitte- og kontaktopsporing. Screening af børn for infektion kan være et supplement. Den lille andel extra-pulmonal TB kan undre i den unge population, men kræver nærmere undersøgelse. I lyset af problemer med bemanding bør monitorering af behandling og opgørelse af behandlingsudfald systematiseres, så resistensudvikling udgås. Speciel opmærksomhed bør rettes mod grønlændere fra Danmark, der har høj resistensforekomst, og cluster-2 -smittekæden, der volder problemer i Danmark. Viral hepatitis Kronisk viral hepatitis kontrol og behandling Overlæge, phd, Henrik Krarup, Biokemisk afdeling, Ålborg Sygehus Der findes 3 former for kronisk viral hepatitis: Hepatitis B, hepatitis D og hepatitis C. Grønland er et højendemisk område for hepatitis B. Hepatitis D forekommer i Grønland, hvorimod hepatitis C er sjælden. Diagnostikken af hepatitis B baseres på forskellige markører, dels histologiske og biokemiske, men især serologiske og virologiske, hvor HBs-antigen er den dominerende serologiske markør og HBV-DNA er den betydende virologiske markør, der direkte måler af HBV-DNA. I Grønland er hovedparten af patienterne i en lav- eller non-replikative fase, dvs. de er anti-hbe positive, har relativt lav virusmængde, og mere end 90 % har pre core mutation. I Grønland har hepatitis B tilsyneladende et relativt fredeligt forløb i sammenligning med resten af Verden, hvor op til 5 procent om året vil udvikle skrumpelever, nogle af disse vil få inkompenseret leversygdom, og nogle vil få primær leverkræft. Der er i de senere år fremkommet en række forskellige behandlingsmuligheder overfor hepatitis B, så man kan behandle sygdommen i ro, men ikke helbrede den. Der er problemer med udviklingen af resistens overfor behandlingen, hvorfor man skal reservere behandlingen til patienter, der virkelig har behov. Hepatitis B patienter bør kontrolleres hver 3 6 måned, specielt med levertal og HBV-DNA. Hvis levertallene stiger sammen med HBV-DNA, kan der være indikation for leverbiopsi og/eller behandling. I de senere år er der konstateret flere tilfælde af hepatitis

7 D i Grønland. Hepatitis D kan kun eksistere i patienter, der samtidig har hepatitis B. Hepatitis D virus kan overføres samtidig med hepatitis B virus, eller man kan blive smittet med hepatitis D virus oven i en hepatitis B virus infektion. Denne sidste form er meget aggressiv og kan medføre skrumpelever i 80 % af tilfældene. Da der i Grønland er så stor en gruppe med kronisk hepatitis B, er risikoen for smitte med hepatitis D betydelig. Der findes i dag kun én effektiv behandling mod hepatitis D. Desværre er behandlingen både besværlig og bivirkningsfuld, hvorfor den kan være vanskelig at gennemføre. Hepatitis C er relativt sjældent forekommende i Grønland. Den smitter med blod især blandt intravenøse stofmisbrugere. Hepatitis C bliver hyppigt kronisk, men til gengæld er der i dag en meget effektiv behandling, hvor man kan gøre mere end halvdelen af patienterne raske. Kronisk hepatitis B er en meget hyppigt forekommende sygdom i Grønland - i visse dele af befolkningen op til 30 %. Dette giver basis for infektion med hepatitis D, der som anført er en meget aggressiv form for kronisk hepatitis. For at forhindre denne udvikling, burde man indføre vaccination mod hepatitis B i Grønland. Hepatitis B-virusinfektion i Grønland Afdelingslæge, phd, Anders Koch, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI Både hepatitis A- (HAV) og B- (HBV) virusinfektion er hyppige i Grønland. Men mens HAV-infektion forekommer i epidemier med sidste kendte epidemi i 1970-erne, er HBV-infektion endemisk med mellem 7 % og 20 % af befolkningen kronisk inficerede. Tilsvarende er forekomsten af HBV-infektion høj blandt eskimoiske befolkninger i Canada og Alaska. Men mens langtidskonsekvenser af HBV-infektion skrumpelever og primær leverkræft hyppigt ses i Alaska, ses de sjældnere end forventet i Grønland. Årsagerne hertil er ukendte. Blandt de kronisk inficerede i Grønland ses såvel markører, der i andre befolkninger tyder på et svært sygdomsforløb, som markører, der tyder på lette sygdomsforløb. Imidlertid er HBV-infektion næppe så harmløs i Grønland som hidtil antaget: I bygden Itilleq ved Sisimiut blev der i 2006 konstateret en særdeles høj forekomst af HBV-infektion med 27% af befolkningen kronisk smittede. Halvdelen af de kronisk smittede var under 18 år gamle, og hovedparten havde biokemiske tegn på leverpåvirkning. 68 % af de kronisk smittede, flest blandt de unge, var samtidigt smittede med hepatitis D-virus, en markør for et svært sygdomsforløb. HBV-infektion kan forebygges med vaccination. Dette er for en del år tilbage blevet indført i Alaska med markant reduktion af klinisk leverbetændelse til følge. Vaccinen er billig og effektiv, og der er derfor al mulig grund til at indføre vaccinen i børnevaccinationsprogrammet i Grønland. Kronisk hepatitis - opgørelse fra Dronning Ingrid Hospital Overlæge, dr med Karin Ladefoged, Medicinsk afdeling, DIH Undersøgelse af forskellige befolkningsgrupper i Grønland har vist at gennemsnitlig 8 % er kronisk smittet med hepatitis B (HBsAg positive). Forekomsten varier fra 3 % i visse områder til 28 % i andre % af de HBsAg positive har eller har haft en superinfektion eller co-infektion med hepatitis D (HDV antistof positive). Hepatitis C er sjælden (<1 % af den undersøgte population). Behandlingskrævende kronisk B hepatitis synes imidlertid sjælden i Grønland. Således har der ikke været patienter, som opfyldte kriterierne for behandling af kronisk B hepatitis inden for de sidste 5 år. En enkelt patient er behandlet for akut fulminant B hepatitis. Derimod har der inden for de sidste 2 år været 2 patienter med svær kronisk D hepatitis. I et hyperendemisk hepatitis B område (Itilleq med 31 % HBsAg positive) havde 12 % tegn på kronisk D hepatitis (HDV-RNA positive). Langtidskonsekvenserne af kronisk hepatitis B virus infektion: levercirrhose og hepatocellulært carcinom er dårligt belyst. Levercirrhose synes sjælden i (udskrivningsdiagnose hos 0,2 % ved Dronning Ingrids Hospital sammenlignet med 0,5 % ved et dansk Centralsygehus). Den tilsyneladende lave forekomst af kronisk hepatitis og levercirrhose kan til dels skyldes underdiagnosticering. Hyppigheden af hepatitis B relateret hepatocellulært carcinom er ikke kendt. I betragtning af den hyppige forekomst af kronisk smitte med hepatitis B virus og det dårlige overblik over langtid-

8 skonsekvenserne må man anbefale følgende: - Etablering af en klinisk database for patienter med akut og kronisk viral hepatitis - Etablering af hepatitis overvågning og behandlingsprogram - Anbefaling af hepatitis B vaccination som del af børnevaccinations- programmet Andre infektioner Invasive bakterielle infektioner i Grønland Afdelingslæge, phd, Anders Koch, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI Invasive bakterielle infektioner (blodforgiftning, meningitis, betændelse i knogler og led m.m.) er hyppige blandt arktiske befolkninger. Efter at man i 1980 erne blandt eskimoer og indianere i Alaska konstaterede den højeste forekomst af invasiv pneumokoksygdom i verden, etableredes i 1999 The International Circumpolar Surveillance System (ICS) til overvågning af invasiv sygdom forårsaget af 5 bestemte bakterier i arktiske befolkninger. Overvågningen har bl.a. vist, at indførsel af pneumokokvaccination i Alaska har reduceret det samlede antal af invasiv pneumokoksygdom, men, at antallet af sygdomstilfælde forårsaget af pneumokok-serotyper, der ikke er indeholdt i vaccinen, samtidigt er tiltaget markant. Dette er den højeste grad af serotype replacement set i verden, og understreger behovet for fortsat monitorering. I Grønland forekommer invasiv pneumokoksygdom lige så hyppigt som i andre eskimoiske befolkninger, men dødeligheden er af ukendte årsager højere. En opgørelse over laboratoriedata fra alle invasive isolater fra Grønland har vist, at pneumokokker er de hyppigst isolerede invasive bakterier i Grønland, ansvarlig for omkring 30 % af tilfælde, efterfulgt af E. coli, staphylococcer og meningokokker. Invasiv H. influenzae type B-sygdom er ikke set efter indførsel af vaccination i Imidlertid rapporteredes invasiv sygdom ca. 3 gange så hyppigt fra Nuuk som fra resten af landet, hvilket tyder på en betydelig underdiagnosticering på kystsygehusene. Den reelle incidens af invasiv sygdom i Grønland er derfor sandsynligvis langt højere end den observerede. Samlet er der stærke holdepunkter for indførelse af pneumokokvaccination i Grønland og for styrkelse af diagnostik og monitorering af invasive infektionssygdomme i Grønland. Mellemørebetændelse og andre øvre luftvejsinfektioner i Grønland Overlæge, lektor, dr med, phd, Preben Homøe, Preben Homøe, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet Tre epidemiologiske undersøgelser danner grundlaget for den nuværende viden om øvre luftvejsinfektioner (ØLI) og mellemøreinfektioner i Grønland (Brahe-Pedersen, Homøe, Koch). Undersøgelserne har vist at grønlandske børn i gennemsnit har symptomer på ØLI i ca. 40 % af deres levetid mellem 0-2 år. Risikofaktorer er etnicitet, vuggestuepasning, rygning i hjemmet og crowding i hjemmet. Klinisk-epidemiologiske tværsnitundersøgelser har påvist at mellemøresygdomme eller tegn herpå forekommer med en prævalens på 50 % blandt børn i Grønland. Mellem 7-12 % har kroniske trommehindeperforationer kaldet kronisk otitis media. Ved hørescreening i skoler fandtes 19 % at have hørenedsættelse i taleområdet. Mikrobiologien tyder ikke på at være anderledes end andre steder i verden. Der forefindes ikke resistensproblemer og særligt ikke pneumokokresistens. Den 7-valente pneumokok-vaccine vil dække omtrent 40 % af de involverede pneumokok stammer ved akut mellemørebetændelse. Risikofaktorer for mellemøreinfektioner er ØLI, massiv crowding og familiær disposition. Risikofaktorer for kroniske mellemøreinfektioner er tidlig debut af akut mellemørebetændelse (< 12 måneder), recidiverende mellemørebetændelse, etnicitet, familiær disposition, brug af daginstitution og rygning i hjemmet. Behandling i form af ørekirurgi hos > 7 årige resulterer i ca. 75 % succesrate med lukning af trommehindeperforationer og mellem db høreforbedring i gennemsnit. Profylaktiske tiltag bør tilstræbe at udsætte de tidlige primær infektioner, reducere særligt tidlige ØLI og reducere tidlig kolonisering med mulige patogener blandt små børn. Mulige tiltag er senere start i daginstitution og øget fokus på hygiejne særlig håndhygiejne. Problemet med hørenedsættelse blandt skolebørn kan måske bedres

9 ved installation af lydforstærkningssystemer sound amplification i visse skoleklasser i Grønland. Behandling af akut mellemørebetændelse (AOM) udover svage analgetica i korrekte doser foreslås: Børn < 2 år: penicillin V 50 mg/kg eller ampicillin 40 mg/kg p.o. pr døgn i 5 dage og efterfølgende lægekontrol efter 7-14 dage. Børn 2 år: kun behandling som ovenstående ved tp > 38.5 og tegn på AOM, samt kontrol efter 7-14 dage. Hvis ingen behandling klinisk lægekontrol efter 2-3 dage. Ved recidiverende AOM bør der behandles i 10 dage plus efterfølgende klinisk lægekontrol. Behandling af kronisk flydeøre se: Homøe P, Bretlau P. Otitis media i Grønland. Nakorsanut, Meddelelser fra Grønlands lægekredsforening, oktober 1993, 2; 23. Nyt middel til lokalbehandling er Ciflox Kontrol og behandling af alvorlige infektioner hos børn i Grønland. Overlæge Britta Olsen, Børneafdelingen, DIH Der er store afstande mellem bygder, kystbyer og Nuuk (hvor landshospitalet ligger) i Grønland. Infrastrukturen og vanskelige vejrforhold, gør transporten af alvorlige syge børn kompliceret og ofte meget dyr. Sådan er situationen i dag og sådan vil det vedblive med at være mange, mange år fremover. Der vil i fremtiden blive fire store sygehuse i de nye storkommuner. Selvom sundhedsministeren på symposiet gav klar udmelding om, at alle nuværende lægedistrikter fremover skulle bibeholdes, er der en reel usikkerhed om, det vil blive tilfældet. Imidlertid vil alvorlige infektioner hos børn kræve en hurtig lægeindsats og klare procedurer mht. behandling og observation. Såfremt barnet ikke bedres, skal der være mulighed for at evakuere barnet til mere intensiv behandling. Telemedicin til bygder eller kystsygehuse uden lægebemanding, er ikke tilstrækkeligt ved alvorligt syge børn. Det vil derfor være bekymringsfuldt, såfremt fast lægebemanding af de mindre kystsygehuse fjernes. For at sikre optimal forebyggende og kurativ behandling er det vigtigt, at der udarbejdes procedurer med behandlingsforslag og at pædiater kan kontaktes hele døgnet (det er ikke tilfældet i dag, da pædiateren ikke har vagt). I en periode fremover, så vidt muligt, skal der fokuseres på at tages prøver (venyler, spinalvæske, trachealsug mm), så vi kan få et klarere billede af bakteriefloraen hos børn i Grønland og dermed vurdere om vaccination kan anbefales og/ eller behandlingsregiet skal ændres. Det septiske shock Overlæge, phd, Merete Storgaard, overlæge, Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital Septisk shock er en alvorlig tilstand med infektion og kredsløbspåvirkning som er forbundet med høj mortalitet. Tilstanden udløses typisk af bakterielle infektioner, men kun i ca. ½ af tilfældene vil der være positiv bloddyrkning. På Grønland ses en høj incidens af invasive pneumokok infektioner som ofte rammer unge til midaldrende og har en høj dødelighed på over 30 %. Nyere undersøgelser har vist, at det er afgørende at behandlingen iværksættes så hurtig som muligt. Timer kan være afgørende for prognosen. Patienten med septisk shock er definitionsmæssigt hæmodynamisk truet med hypoperfusion med deraf følgende risiko for organskade. På grund af kraftig kapillærlækage og vasodilatation er patienten alvorligt hypovolæmisk og kræver derfor hurtig væsketerapi. Hos patienter med formodet infektion og systolisk blodtryk under 90 mmhg skal derfor straks indledes væskebehandling, bredspektret antibiotika og fokus for infektionen skal søges afdækket. Det anbefales af disse tiltag er iværksat indenfor den første 1 time. Antibiotika behandlingen skal revurderes efter det første døgn og afstemmes efter positive mikrobiologiske fund. Det er vigtigt, at patienten monitorers tæt og der vil ofte være behov for behandling med vasoaktive stoffer. Rekommandationer for initial behandling af septisk shock kan ses på Dansk Selskab for Infektionsmedicin s hjemmeside (www.dsinfm.dk). Invasive pneumokokinfektioner i Grønland Overlæge, dr med, Karin Ladefoged, Medicinsk afdeling, DIH I perioden blev der i Grønland registreret 51

10 episoder af invasive pneumokokinfektioner, dvs infektioner med vækst af pneumokokker fra blod eller cerebrospinalvæske: 20 episoder med meningitis, 22 med pneumoni og 9 med sepsis. Invasive pneumokokinfektioner fandtes signifikant hyppigere blandt inuit (54 per per år) end blandt ikke-inuit i Grønland (17 per per år). Hyppigheden var størst i aldersgruppen år. Mortaliteten var høj 33 % (Jacob Christiansen, Scand J Infect Dis 2004). Infektiøs endocarditis forekommer med samme hyppighed blandt inuit som i andre populationer (4 per per år). Pneumokokker er den hyppigste årsag til mikrobiologisk verificeret bakteriel endocarditis, betinget af den høje forekomst af invasive pneumokokinfektioner (Rasmus Gaarde Madsen, NunaMed 2007). Stort alkoholforbrug øger risikoen for pneumokokinfektioner. Den 23 valente pneumokokvaccine vil dække de fundne serotyper, og pneumococvaccination af udvalgte befolkningsgrupper må anbefales. Der er ikke registreret tilfælde af penicillinresistens blandt de dyrkede pneumokokstammer i Grønland. Penicillin er derfor fortsat the drug of choice ved pneumokokinfektioner. Chlamydia infektion Overlæge, dr med, phd, Lars Østergård, Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus Grønland har en ekstrem høj test-aktivitet for Chlamydia og gonoré (antal testede i forhold til befolkningen). I gennemsnit undersøges hele befolkningen fra vugge til grav én gang om året. Dette er formentlig verdens højeste testaktivitet. Til trods herfor er hyppigheden ekstrem høj og stigende for begge sygdomme. Dette kan skyldes 1) at det er de forkerte personer, der undersøges, 2) at de inficerede personer ikke behandles effektivt, 3) at partneropsporing ikke er effektiv, så de blot hurtigt smittes igen. Fra såvel en sundhedsmæssig, en samfundsmæssig og en sundhedsøkonomisk vinkel er der et stort og umiddelbart behov for en analyse af ovenstående forhold. Et forhold blev dog allerede klart under mødet, og det var at der bør anvendes kondom 14 dage efter behandling, da en smittet person stadig kan give smitten videre de 14 dage efter behandling. Dette var øjensynlig ny viden, og kan umiddelbart implementeres i behandlingsretningslinier. Molekylær HPV diagnostik i Grønland: Incidens & monitorering af vaccinationseffekt Afdelingsleder, phd, Jesper Bonde, Virologisk afdeling, SSI Interessen for human papiloma virus (HPV) er øget gennem de seneste år med udgangspunkt i introduktionen af to kommercielle vacciner mod HPV og dermed mod HPV inducerede celleforandringer og ultimativt mod invasiv cervical cancer. Incidensen af cervix cancer i Grønland er blandt de absolut højeste i den vestlige verden, og med introduktionen af vores nye microarray analyse som samtidigt diagnosticerer og genotype bestemmer 35 HPV typer, har en projektgruppe nu igangsat et ministudie i Grønland hvor 300 uselekterede prøver fra det ordinære screeningsprogram foruden den regulære smear analyse også testes for tilstedeværelsen af specifikke HPV genotyper. Undersøgelsens formål er primært at etablerer et opdateret billede af HPV incidensen i Grønland. Sekundært ønsker vi at vurdere om vi ved en kombination af smear samt HPV diagnostik kan give en bedre rådgivning og i sidste instans en bedre forebyggelse mod cervical cancer. Præliminære data viser at hvor genotyperne 16, 18, 33, 51 og 58 dominerer i selekterede cervical prøver i DK (ranked), så er typefordelingen i Grønland 51, 53, 16, 18 og 39. Genotype incidensen samt en efterfølgende co-infektionsanalyse vil være af interesse i forbindelse med introduktionen af HPV vaccination i det Grønlandske børnevaccinations program. Helicobacter pylori hos dyspeptiske patienter i Grønland Overlæge Torben Myrhøj, Kirurgisk afdeling, DIH På Kirurgisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital bemærkede vi at mange patienter, der var eradikerede for Helicobacter pylori (HP) i forbindelse med behandling for peptiske ulcera stadig var urease positive ved kontrol eller ved gastroskopi for recidiv. Den mest anvendte HP diagnostik var serologi, som ikke er optimal til at diagnosticere en pågående infektion. 10

11 Et hundrede konsekutive patienter, henvist til gastroskopi på grund af dyspepsi blev undersøgt med serologi, ureasetest, fæces for HP antigen og dyrkning og resistens. Femten patienter havde ulcus, heraf havde 9 ventrikel ulcera. Halvfems procent var positive for mindst en af de anførte tests. HP positive patienter blev behandlet med det eradikationsregime, der dengang blev anbefalet i DK: Amoxicillin, metronidazol og en protonpumpehæmmer (PPI). Ved kontrol med fæces antigen var kun 30 % blevet HP negative. Fireogfirs procent af patienter med en positiv dyrkning var resistente for metronidazol. Næsten alle grønlandske patienter med dyspepsi er HP positive; det anvendte eradikationsregime var uanvendeligt og vi anbefaler nu Klacid, Imadrax og PPI; metronidazol resistens er udbredt og fæcesantigen er en anvendelig diagnosemetode. forekomst af de andre, nævnte kræftsygdomme potentielt påvirkelig af målrettede indsatser, det være sig i form af vaccinationer mod hepatitis eller oplysnings/undervisningskampagner om de skadelige virkninger ved tobak og alkohol. I den forbindelse bør det fremhæves, at antallet af tilfælde af livmoderhalskræft på Grønland er faldet betydeligt samtidigt med indførslen af screeningsprogrammer. På vegne af organisationskomiteen vil vi gerne takke følgende sponsorer af symposiet: Nunafonden, Lægekredsforeningen, AIDS fondet, Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Wyeth, Pfizer, Sandoz, GSK og Astra Zeneca. Infektioner og cancer i Grønland Henrik Halgrim, overlæge, phd, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI Det har længe været kendt, at kræftmønsteret i de arktiske populationer, herunder den grønlandske, adskilte sig fra mønsteret i den (øvrige) vestlige verden. Sammenlignet med Danmark har den samlede kræftforekomst i Grønland været noget lavere. Den seneste deltaljerede analyse af kræftforekomsten på Grønland omhandler perioden mellem 1973 og 1997 (Friborg et al., Int J Cancer, 2003 Dec 20;107(6): ). I denne periode var der en beskeden stigning i kræftforekomsten, som hovedsageligt kunne tilskrives stigende forekomst af kræft i lunger, mavesæk og tyktarm foruden af brystkræft. Mellem 1988 og 1997 var disse sygdomme lige så hyppige (tyktarmskræft) eller hyppigere (kræft i lunge og mavesæk) i Grønland som/end i Danmark. Blandt andre kræftsygdomme, der var særligt hyppige på Grønland, var ryge- og alkoholrelaterede former som kræft i spiserør, bugspytkirtel og lever (der også kan forårsages af infektion med hepatitis virus), for uden kræft i næsesvælg og spytkirtler, der bl.a. skyldes infektion med Epstein-Barr virus. Medens der ingen intervention findes mod smitte med Epstein-Barr virus, er den høje og i visse tilfælde stigende 11

12 Vaccinationer er en rodfæstet og væsentlig del af forebyggelse mod mange sygdomme.

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål: 18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem

Læs mere

HIV og kontaktopsporing

HIV og kontaktopsporing HIV og kontaktopsporing Erfaringer fra Danmark. Kolding Fjord, maj 2011. Intensiveret rådgivning og kontaktopsporing i DK. Tinne Laursen Hanne Sørensen Sexual intercourse forbidden, duty appointment Tinne

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN I GRØNLAND August 2007. National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 På baggrund af, at undersøgelser af skolebørn i Sydgrønland har vist, at smitte med tuberkulose

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 2011, og i 2012 blev 1 tilfælde af fåresyge anmeldt. Clostridium difficile, C.diff. I 2011 modtog

Læs mere

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningssygeplejerske, MPH, PhD Infektionsmedicinsk Afdeling

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 29. En oversigt over vaccinationsdækningen ses i kapitel 5. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer.

Læs mere

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog i 28 1 anmeldelse af kighoste. En oversigt over vaccinationsdækningen ses i kapitel 5. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer.

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 21. Det har ikke været muligt at opgøre vaccinationsdækningen for 21, men set i lyset af de foregående

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Botulisme Der blev i 2013 anmeldt 4 tilfælde af botulisme. I de tre tilfælde kom bakterierne fra syltet edderfugl og i et tilfælde fra fermenteret sælkød. Derudover var der

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling

Læs mere

Hepatitis C. en overset sygdom

Hepatitis C. en overset sygdom Hepatitis C en overset sygdom af Overlæge dr. med. Mette Rye Clausen, Hepatologisk afd., Rigshospitalet og Overlæge dr. med. Mads Rauning Buhl, Infektionsmedicinsk afd., Skejby Sygehus Indhold Hepatitis

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Sebivo Resumé En

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

kronisk sygdom Få sygdomme hvis nogen har på Fra dødsdom til Farma

kronisk sygdom Få sygdomme hvis nogen har på Fra dødsdom til Farma Hiv-behandlingen er ved at kombinere forskellige typer af læge midler gået fra at forlænge patienternes liv med få måneder til at kunne holde sygdommen så meget i skak, at de fleste med hiv i dag lever

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

BILAG IV VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER

BILAG IV VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER BILAG IV VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER Videnskabelige konklusioner Co-infektion med hepatitis В-virus (HBV) og hepatitis C-virus (HCV) er ikke ualmindeligt grundet de overlappende smitteveje. HCV-infektion

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Historisk. A (J05 AF) B (J05AF) C (J05AG el. J05AE el. J05AX) efavirenz eller. eller lamivudin

Historisk. A (J05 AF) B (J05AF) C (J05AG el. J05AE el. J05AX) efavirenz eller. eller lamivudin Behandlingsvejledning for terapiområde HIV, AIDS Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 339 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 9. marts 2009 Sags.nr.: 0902140 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 14612 Grundnotat til Folketingets

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Myterne om hiv Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008 Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere.

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut:

I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: 4 opfølgende spørgsmål om tuberkulosebekæmpelsen (Medlem

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE 2015 VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017

DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017 DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017 Palle Valentiner-Branth, læge, PhD Sektionsleder VPD Afdeling for Infektionsepidemiologi

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere