Nakorsanut. Særnummer. Infektionsmedicinsk Symposium Grønland 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nakorsanut. Særnummer. Infektionsmedicinsk Symposium Grønland 2008"

Transkript

1 Nakorsanut Meddelelser fra Grønlands Lægekredsforening Særnummer Årgang Særnummer Infektionsmedicinsk Symposium Grønland 2008 Peter Derek Christian Leutscher Anders Koch Gert Mulvad Uka Geisler og Karin Ladefoged

2 Nakorsanut Box Nuuk Fax: Infektionsmedicinsk Symposium Grønland Infektionsmedic Peder Kern (Ansvh. red) Lay-out: Tegnestuen Tita, v. Nina S. Kreutzmann Oplag: 600 Tryk: Nuuk Offset Aps Nuuk ISSN Nøgletitel: Nakorsanut Udgivet af Grønlands Lægekredsforening Bladet kan på et tidspunkt læses på forenings hjemmeside: Forside billede: Qivioq Kern Kreutzmann Grønlands Lægekredsforenings bestyrelse Formand: Chefdistriktslæge Jesper Olesen - Lægeklinikken, Nuuk. Kasserer: Overlæge Torben Myrhøj - Kir. afd., D.I.H., Nuuk. Distriktslæge Hans Christian Florian Sørensen - Sygehuset, Tasiilaq, Distriktslæge Alice Juhl Nielsen - Sygehuset, Aasiaat. Overlæge Ole Lind - Kir. afd., D.I.H., Nuuk. peqqik.gl Nakorsanut skal tjene til oplysning, reflektion og debat Vi prøver - hvis vi opdager det - at begrænse de værste udfald af paranoia, polarkuller og usaglighed. Under alle omstændigheder: Artikler i Nakorsanut udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger. Peter Derek Christian Leutscher 1, Anders Koch 2, Gert Mulvad 3, Uka Geisler 4 og Karin Ladefoged 4 1. Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital, 8200 Århus N 2. Afdeling for epidemiologisk forskning, Statens Seruminstitut, 2300 København S 3. Lægeklinikken, 3900 Nuuk 4. Medicinsk afdeling, Dronning Ingrids Sygehus, 3900 Nuuk Introduktion I marts 2008 blev der for første gang afholdt et symposium omhandlende infektionsmedicinen specifikt i Grønland. Initiativet til symposiet var blevet taget af læger tilknyttet Dronning Ingrids Sygehus og Statens Serum Institut. Symposiet, som blev afholdt på Peqqissaanermik Ilinniarfik/Center for Sundhedsuddannelser kunne mønstre 68 deltagende læger og sygeplejersker fra såvel Grønland som Danmark. Over tre dage blev kliniske som epidemiologiske aspekter af de mest fremherskende infektionsmedicinske sygdomme præsenteret og gennemgået. Der blev emne og programmæssigt afholdt separate sessioner indenfor HIV, TB, HBV samt andre infektioner af betydning i Grønland. I denne artikel gives der et kort resumé af de enkelte foredrag. Forløbet og den samledes evaluering af symposiet viste at der fortsat i fremtiden vil være behov for at mødes i et samlet forum for at drøfte problemstillinger af såvel folkesundhed som kontrolmæssig karakter i relation til infektionsmedicinen i Grønland. Det er vigtigt at bevare og styrke dialogen og de affødte forskningstiltag på tværs af såvel geografiske, som fag og speciale grænser. Vi håber og tror på der om 2 år vil kunne bydes velkommen til Infektionsmedicinsk Symposium Grønland General introduktion Infektionssygdomme i Grønland - fra epidemier til endemier. Afdelingslæge, phd, Anders Koch, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI. Potentialet for infektionssygdomme i arktiske egne er stort.

3 insk Symposium Grønland 2008 Beboelserne er relativt isolerede, rejseforholdene vanskelige, og særligt i tidligere tider var husene trange og tætte med mange beboere i hvert. Befolkningerne blev uregelmæssigt udsat for nye smitsomme agens og var derfor sjældent immune, men når de blev udsat for smitte, var der grobund for epidemier. Når en rejsende medbragte en infektionssygdom, kunne det meste af bygden blive smittet i løbet af få timer eller dage, beskrevet så tidligt som i 1730 af Hans Egede. Imidlertid kom infektionssygdomme for alvor på landkortet i 1950 erne, hvor den tårnhøje hyppighed af tuberkulose i eskimoiske befolkninger i Grønland, Canada og Alaska blev erkendt. Som følge af fokuserede indsatser indenfor smitteopsporing, behandling og forebyggelse lykkedes det på få år at reducere tuberkulosehyppigheden i Grønland markant. Imidlertid giver infektionssygdomme stadigt betydelige problemer i Grønland. Hyppigheden af visse infektionssygdomme er markant øget i forhold til f.eks. Danmark. Det gælder f.eks. luftvejsinfektioner og mellemørebetændelser, invasiv pneumokoksygdom, smitsom leverbetændelse type B, kønssygdomme og tuberkulose, som for hvis vedkommende desuden er steget i hyppighed i de sidste årtier. Infektionssygdomme kan forebygges, f.eks. via vaccinationer, og smittekæder kan brydes. Men god diagnostik og monitorering er nødvendig. I et land præget af små og spredte beboelser med begrænsede behandlingsmæssige ressourcer og logistiske begrænsninger er forebyggende indsatser mod infektionssygdomme afgørende af hensyn til højnelse af folkesundheden. HIV HIV kontrol og behandling Overlæge, dr med Carsten Schade Larsen, Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus Indførelse af antiretroviral kombinationsbehandling i 1996 har medført et betydeligt fald i sygelighed og dødelighed forårsaget af hiv-infektionen. Levealderen for HIV-smittede er gradvist steget og data fra den Danske HIV Kohorte(DHK) viser at en 25-årig hiv-smittet i dag kan forvente at blive 65 år. Det første antiretrovirale middel, Retrovir, blev registreret i I dag er der lægemidler rettet mod alle enzymer i hiv s livscyklus, reverse transkriptase-, integraseog protease-hæmmere. Desuden præparater, der forhindrer at hiv binder sig til og fusionerer med cellen, CCR5-antagonister og fusions-hæmmere. Aktuelt er der ca. 25 forskellige præparater på markedet til behandling af hiv. Udviklingen i behandlingen har gået mod færre tabletter og doser dagligt. Der forventes i løbet af 2008 godkendt en kombinations-tablet, Atripla, der vil betyde at de fleste HIV-smittede kun skal tage én tablet én gang dagligt. HIV kan meget hurtigt og let udvikle resistens over for HIV -medicin. De to væsentligste faktorer for at undgå dette er at man får en effektiv behandling, indeholdende mindst tre aktive stoffer, og tager > 95 % af de ordinerede doser. At få en HIV-smittet til at tage sin medicin hver dag resten af livet er en af de største udfordringer. Ikke mindst blandt HIV-smittede tilhørende socialt marginaliserede grupper. Der er de seneste år set et fald i forekomsten af hiv-smittede med tre-klassesvigt både i Danmark og resten af Vesteuropa. HIV-medicinen har vist sig at kunne medføre langtidsbivirkninger, i form af et metabolisk syndrom med forhøjet kolesterol, nedsat insulin-følsomhed, udvikling af type-2 diabetes diabetes mellitus og øget risiko for hjertekarsygdom. Desuden ændret fedtfordeling, lipodystrofi, samt mitokondrietoksicitet. Sidstnævnte kan medføre bl.a. nervebetændelse, anæmi, fedtlever og mælkesyreforgiftning. Problemer med langtidsbivirkninger er aftagende, da nyere antiretrovirale midler ikke i samme grad er forbundet med disse. Der tilkommer hele tiden ny viden på området, både fra kliniske studier og større HIV-kohorter. Der sker derfor hele tiden justeringer af guidelines. Det er en specialist opgave at følge med på området og sikre at hiv-smittede hele tiden får den optimale behandling. I Sverige har man indført en HIV-database, InfCareHIV, som er både en national kvalitetssikrings-, behandlingsstøtte- og forskningsdatabase. Indførelse af en hiv-database på Grønland ville gøre det muligt for en centralt placeret specialist, at overvåge og optimere behandlingen af hiv-smittede på Grønland.

4 HIV epidemiologi og morbiditet i Grønland Læge, phd, Nicolai Lohse, Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital HIV blev første gang diagnosticeret i Grønland i 1985, og med den høje forekomst af kønssygdomme frygtede man en ukontrollabel spredning af sygdommen. Intensiv overvågning der udføres omkring 12,000 HIV-tests årligt i Grønland har dog vist at epidemien indtil nu hovedsageligt har indbefattet midaldrende, heterosexuelt smittede personer med lav social status. Den effektive antiretrovirale kombinationsbehandling blev tilgængelig i 1996, men anonym indberetning til Embedslægen af personer diagnosticeret med HIV vanskeliggjorde prognostisk opfølgning. I 2003 oprettedes efter henvendelse til samtlige distrikter efterfulgt af journalgennemgang tilbage fra Den Grønlandske HIV Kohorte, en klinisk database som prospektivt følger alle personer med HIV. Her registreres blandt andet biokemiske markører for immunstatus (CD4-tal) og virusaktivitet (viral load), antiretrovirale behandlingsregimer samt udvikling af AIDS-definerende sygdomme og dødelighed. Fra 1995 til 2007 har kohorten inkluderet 131 personer. 75 er i live og bosiddende i Grønland i dag, heraf 52 % i Nuuk og 27 % i Sisimiut. Dødeligheden var høj indtil 2002, men siden da er den faldet markant, og især i Nuuk nærmer den sig hvad man ser i Danmark. Epidemien er således stabil og prognosen forbedret. En koordineret målrettet forebyggende indsats er dog fortsat vigtig for at undgå at HIV pludselig spredes blandt unge. HIV og kontaktopsporing - erfaringer fra Danmark HIV rådgiver Tinne Laursen, Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus Kontaktopsporing er en del af det rådgivningsforløb, som tilbydes alle nykonstaterede hiv-smittede i Danmark. Kontaktopsporing er ikke et ensartet tilbud i regionerne. Der findes ingen lovhjemmel på området i DK. men SST påpeger vigtigheden af kontaktopsporing som forebyggelsestiltag mod smittespredning. På Skejby Sygehus (SKS) har man gennem 12 år opbygget fast procedure for rådgivning og kontaktopsporing. Tilgangen af nye patienter på SKS er stationær og ligger på ca. 35 nyfundne HIV-smittede pr. år. Stort set alle nykonstaterede patienter medvirker til kontaktopsporing, og de holdes så vidt muligt, anonyme. Udover at tidligere og nuværende partnere får tilbudt rådgivning og hiv test, har kontaktopsporing en psykologisk virkning, hvor patienterne bl.a. oplever lettelse, og mindsket følelse af skyld og skam, ved at få talt om tidligere partnere. Drøftelse af sikker sex, kondombrug og PEP behandling, er en del af forebyggelsesarbejdet ved kontaktopsporing. Der er oprettet en database til anonym registrering af bl. a. kontaktede partnere, samt antal negative og positive fund i forb. med kontaktopsporing. Ved undersøgelse (Lotte Rodkjær, MPH) fandtes at 87 % af patientgruppen ønskede at medvirke til kontaktopsporing. I samme undersøgelse fandtes 0,24 ny positiv pr. indexperson. I forhold til det allerede gode overblik der er over HIVsmittede og deres smittekilder på Grønland kunne tilsvarende standardiseret rådgivning, anonym kontaktopsporing og anonym registrering af kontaktede, udgøre et væsentligt forebyggende arbejde og imødekomme bekymringen om evt. smittespredning til den yngre del af befolkningen på Grønland. Henvisning til Sundhedsfremmende og smitteforebyggende rådgivning af mennesker, der findes HIV-smittede (www.sst.dk). Tuberkulose Tuberkulose diagnostik og behandling Overlæge, dr med, Åse Bengaard Andersen, Epidemiklinikken, Rigshospitalet Al tuberkulose (TB) diagnostik afhænger af at der rejses en klinisk mistanke. Kendskab til TBs epidemiologi er en god hjælp, men det er også vigtigt at erkende at ingen symptomer er patognomoniske og der bør gøres en stor indsats for at få diagnosen verificeret mikrobiologisk. Det er velkendt at HIV co-inficerede patienter ofte præsenterer sig med et andet klinisk billede end HIV negative patienter. Ligeså influerer de potente immunsupprimerende droger som f. eks. TNF hæmmere på sygdomsbilledet når latent TB reaktiveres. Det er fortsat en hjørnesten i TB diagnostik at påvise den sygdomsfremkaldende bakterie ved mikroskopi og/eller PCR og dyrkning. Hermed får man

5 dokumentation for aktiv sygdom og får mulighed for en resistensbestemmelse. For nyligt er der på Statens Serum Institut indført en PCR baseret metode til genotypisk resistensbestemmelse af de hyppigste resistensmutationer for hhv. Rifampicin og Isoniazid resistens. Denne undersøgelse erstatter ikke konventionel resistensbestemmelse men kan anvendes hvis der er mistanke om en Multi-Drug- Resistant (MDR) inficeret patient. Den velkendte Tuberkulin test synes at have fået en afløser i form af de blodprøvebaserede Interferon Gamma Release Assay (IGRAs). Der er to metoder markedsført og den mest brugervenlige er Quantiferon In-tube testen (Cellestis, Australia). IGRA kan, som Tuberkulin testen, ikke skelne mellem aktiv sygdom og latent infektion, men kan anvendes som diagnostisk støtte i udredningen af patienter, hvor ekstrapulmonal TB mistænkes og som et epidemiologisk værktøj i smitteudbrednings undersøgelser. Behandling af TB er på 5 dekade uændret. Danmark retter sig i disse år ind efter de internationale rekommandationer og lader initialfasen være 8 uger (56 doser) efterfulgt af en kontinuationsfase på 16 uger (126 doser). Kombinationspræparater kan være en fordel i initialfasen og reducere tablet byrden. Steroid er nu vist at reducere mortalitet ved TB meningit hos HIV negative patienter og bør gives som standard til patienter med verificeret eller sandsynlig TB meningit. Moxifloxacins rolle i TB behandling er under afprøvning. Indtil videre er der kun dokumentation for at det kan erstatte ethambuthol og vi venter fortsat utålmodigt på udvikling af nye effektive anti-tuberkulose midler. Tuberkuloseepidemiologi i Grønland Reservelæge, phd stud, Bolette Søborg, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI Efter anden verdenskrig var tuberkulose det altdominerende sundhedsproblem i Grønland. En målrettet indsats op gennem 1960 erne nedbragte tuberkuloseforekomsten. Imidlertid steg tuberkuloseforekomsten atter i foruroligende grad op gennem 1990 erne. I samarbejde mellem Embedslægeinstitutionen i Grønland, Statens Serum Institut og Rigshospitalet blev det besluttet at udføre en screeningsundersøgelse blandt skolebørn for at forsøge at beskrive forekomsten af M. tuberculosis infektion i Grønland. Med undersøgelsen var ønsket blandt andet at få et indtryk af hvor stor smittespredning der aktuelt pågår i det grønlandske samfund. Sideløbende blev der indsamlet data om mulige risikofaktorer for M.tuberculosis infektion. Man fandt at der geografisk var der stor variation i forekomsten af smittede skolebørn. Generelt var der samstemmende resultater med høj smitteforekomst blandt børnene i distrikter med høj tuberkuloseincidens og omvendt. Dog var der i enkelte undersøgte distrikter et misforhold med et højt antal smittede børn og en lav incident. Samlet må man konkludere at der var historisk rekordhøj forekomst af M.tuberculosis smitte i Grønland i første halvdel af det 20. århundrede, men der fortsat høj forekomst af M.tuberculosis smitte- transmission i Grønland eftersom 1-15 % af grønlandske skolebørn er smittede med ujævn geografisk fordeling af smittetransmission. Der er derfor fortsat behov for fortsat forbedring og opmærksomhed omkring TB kontrolprogram. TB i tal - opgørelse fra DIH Overlæge, dr med Karin Ladefoged, Medicinsk afdeling, DIH Følgende data er baseret på obligatoriske rapporteringer til Embedslægeinstitutionen i Grønland. I perioden blev der registreret 384 tilfælde af TB i Grønland sv.t. en incidens på ca. 140 per per år: 158 kvinder og 226 mænd i alderen fra 0 til 84 år med alders maksimum på år. 88 % havde pulmonal TB, 16 % havde ekstrapulmonal TB (7 % pleural TB, 4 % glandel TB og 5 % anden lokalisation) og 1,3 % havde miliær TB. Blandt de 20 patienterne med anden lokalisation af ekstrapulmonal TB havde 4 TB i centralnervesystemet, 6 TB peritonitis, 2 TB pericarditis, 4 knogle TB, heraf 3 spondylitis, 2 TB i genitalia/urinveje og 2 TB i mave-tarmkanalen. Der var registreret expektoratundersøgelse hos 358 patienter, hvoraf de 49% var mikroskopipositive. 79 % af 3 expektoratprøver var dyrkningspositive, mens der kun fandtes 60 % dyrkningspositive i første prøve. Det vil sige at man overser mindst 19 % dyrkningspositive tilfælde hvis man udelukkende undersøger en expektoratprøver. Undersøgelse af 3 expektoratprøver må således fortsat an-

6 befales i de mikroskopinegative tilfælde. Der var kun 4 tilfælde med resistens blandt 242 prøver (1 med resistens for Isoniazid + Ethambutol, 2 med resistens for Isoniazid samt 1 med resistens for Ethambutol). Syv procent døde inden for 2 år efter TB diagnosen blev stillet. De fleste døde af maligne sygdomme. Kun i 14 % af dødsfaldene var TB direkte eller medvirkende årsag. På grunde af den vedvarende høje forekomst af TB er der bevilliget midler til en national strategiplan, som er iværksat i begyndelsen af Strategiplanen omfatter følgende elementer: - Quantiferon Gold test er implementeret til afløsning af Mantoux - Screening af befolkningen i Sydgrønland for aktiv TB med rtg. af thorax hvert 2. år - Ansættelse af TB sygeplejerske i Sydgrønland - Screening af alle skolebørn for TB smitte med Quantiferon Gold test ved skolestart og udgang af skolen i hele Grønland - Oplysningskampagne - Udarbejdelse af undervisningsmateriale og efteruddannelse af medarbejdere Grønland i global TB-sammenhæng kontrolperspektiver Laboratorieleder Vibeke Østergaard Thomsen Mykobakteriologisk laboratorium, SSI Forekomsten af tuberkulose (TB) i Grønland er for nyligt kommet med i årsrapporten fra Verdenssundhedsorganisationen. Grønland havde i 2004 en incidens af anmeldt TB over 100/ et niveau der typisk ses i Afrika syd for Sahara. Selvom det absolutte antal tilfælde er lille, udgør TB et væsentligt sundhedsproblem for den grønlandske befolkning. Data fra Embedslægeinstitutionen, klinikere og Mykobakteriologisk Laboratorium blev samlet for at vurdere TB situationen og de udfordringer det grønlandske TB program står overfor. TB situationen er præget af sen diagnostik (mange smittefarlige ved diagnosen), aktiv transmission (børn er nyligt smittede) og begrænset resistensforekomst. Patienterne har overvejende lunge-tb. Kontrolprogrammet bør have tilstrækkelige midler til undersøgelse af TB suspekte og smitte- og kontaktopsporing. Screening af børn for infektion kan være et supplement. Den lille andel extra-pulmonal TB kan undre i den unge population, men kræver nærmere undersøgelse. I lyset af problemer med bemanding bør monitorering af behandling og opgørelse af behandlingsudfald systematiseres, så resistensudvikling udgås. Speciel opmærksomhed bør rettes mod grønlændere fra Danmark, der har høj resistensforekomst, og cluster-2 -smittekæden, der volder problemer i Danmark. Viral hepatitis Kronisk viral hepatitis kontrol og behandling Overlæge, phd, Henrik Krarup, Biokemisk afdeling, Ålborg Sygehus Der findes 3 former for kronisk viral hepatitis: Hepatitis B, hepatitis D og hepatitis C. Grønland er et højendemisk område for hepatitis B. Hepatitis D forekommer i Grønland, hvorimod hepatitis C er sjælden. Diagnostikken af hepatitis B baseres på forskellige markører, dels histologiske og biokemiske, men især serologiske og virologiske, hvor HBs-antigen er den dominerende serologiske markør og HBV-DNA er den betydende virologiske markør, der direkte måler af HBV-DNA. I Grønland er hovedparten af patienterne i en lav- eller non-replikative fase, dvs. de er anti-hbe positive, har relativt lav virusmængde, og mere end 90 % har pre core mutation. I Grønland har hepatitis B tilsyneladende et relativt fredeligt forløb i sammenligning med resten af Verden, hvor op til 5 procent om året vil udvikle skrumpelever, nogle af disse vil få inkompenseret leversygdom, og nogle vil få primær leverkræft. Der er i de senere år fremkommet en række forskellige behandlingsmuligheder overfor hepatitis B, så man kan behandle sygdommen i ro, men ikke helbrede den. Der er problemer med udviklingen af resistens overfor behandlingen, hvorfor man skal reservere behandlingen til patienter, der virkelig har behov. Hepatitis B patienter bør kontrolleres hver 3 6 måned, specielt med levertal og HBV-DNA. Hvis levertallene stiger sammen med HBV-DNA, kan der være indikation for leverbiopsi og/eller behandling. I de senere år er der konstateret flere tilfælde af hepatitis

7 D i Grønland. Hepatitis D kan kun eksistere i patienter, der samtidig har hepatitis B. Hepatitis D virus kan overføres samtidig med hepatitis B virus, eller man kan blive smittet med hepatitis D virus oven i en hepatitis B virus infektion. Denne sidste form er meget aggressiv og kan medføre skrumpelever i 80 % af tilfældene. Da der i Grønland er så stor en gruppe med kronisk hepatitis B, er risikoen for smitte med hepatitis D betydelig. Der findes i dag kun én effektiv behandling mod hepatitis D. Desværre er behandlingen både besværlig og bivirkningsfuld, hvorfor den kan være vanskelig at gennemføre. Hepatitis C er relativt sjældent forekommende i Grønland. Den smitter med blod især blandt intravenøse stofmisbrugere. Hepatitis C bliver hyppigt kronisk, men til gengæld er der i dag en meget effektiv behandling, hvor man kan gøre mere end halvdelen af patienterne raske. Kronisk hepatitis B er en meget hyppigt forekommende sygdom i Grønland - i visse dele af befolkningen op til 30 %. Dette giver basis for infektion med hepatitis D, der som anført er en meget aggressiv form for kronisk hepatitis. For at forhindre denne udvikling, burde man indføre vaccination mod hepatitis B i Grønland. Hepatitis B-virusinfektion i Grønland Afdelingslæge, phd, Anders Koch, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI Både hepatitis A- (HAV) og B- (HBV) virusinfektion er hyppige i Grønland. Men mens HAV-infektion forekommer i epidemier med sidste kendte epidemi i 1970-erne, er HBV-infektion endemisk med mellem 7 % og 20 % af befolkningen kronisk inficerede. Tilsvarende er forekomsten af HBV-infektion høj blandt eskimoiske befolkninger i Canada og Alaska. Men mens langtidskonsekvenser af HBV-infektion skrumpelever og primær leverkræft hyppigt ses i Alaska, ses de sjældnere end forventet i Grønland. Årsagerne hertil er ukendte. Blandt de kronisk inficerede i Grønland ses såvel markører, der i andre befolkninger tyder på et svært sygdomsforløb, som markører, der tyder på lette sygdomsforløb. Imidlertid er HBV-infektion næppe så harmløs i Grønland som hidtil antaget: I bygden Itilleq ved Sisimiut blev der i 2006 konstateret en særdeles høj forekomst af HBV-infektion med 27% af befolkningen kronisk smittede. Halvdelen af de kronisk smittede var under 18 år gamle, og hovedparten havde biokemiske tegn på leverpåvirkning. 68 % af de kronisk smittede, flest blandt de unge, var samtidigt smittede med hepatitis D-virus, en markør for et svært sygdomsforløb. HBV-infektion kan forebygges med vaccination. Dette er for en del år tilbage blevet indført i Alaska med markant reduktion af klinisk leverbetændelse til følge. Vaccinen er billig og effektiv, og der er derfor al mulig grund til at indføre vaccinen i børnevaccinationsprogrammet i Grønland. Kronisk hepatitis - opgørelse fra Dronning Ingrid Hospital Overlæge, dr med Karin Ladefoged, Medicinsk afdeling, DIH Undersøgelse af forskellige befolkningsgrupper i Grønland har vist at gennemsnitlig 8 % er kronisk smittet med hepatitis B (HBsAg positive). Forekomsten varier fra 3 % i visse områder til 28 % i andre % af de HBsAg positive har eller har haft en superinfektion eller co-infektion med hepatitis D (HDV antistof positive). Hepatitis C er sjælden (<1 % af den undersøgte population). Behandlingskrævende kronisk B hepatitis synes imidlertid sjælden i Grønland. Således har der ikke været patienter, som opfyldte kriterierne for behandling af kronisk B hepatitis inden for de sidste 5 år. En enkelt patient er behandlet for akut fulminant B hepatitis. Derimod har der inden for de sidste 2 år været 2 patienter med svær kronisk D hepatitis. I et hyperendemisk hepatitis B område (Itilleq med 31 % HBsAg positive) havde 12 % tegn på kronisk D hepatitis (HDV-RNA positive). Langtidskonsekvenserne af kronisk hepatitis B virus infektion: levercirrhose og hepatocellulært carcinom er dårligt belyst. Levercirrhose synes sjælden i (udskrivningsdiagnose hos 0,2 % ved Dronning Ingrids Hospital sammenlignet med 0,5 % ved et dansk Centralsygehus). Den tilsyneladende lave forekomst af kronisk hepatitis og levercirrhose kan til dels skyldes underdiagnosticering. Hyppigheden af hepatitis B relateret hepatocellulært carcinom er ikke kendt. I betragtning af den hyppige forekomst af kronisk smitte med hepatitis B virus og det dårlige overblik over langtid-

8 skonsekvenserne må man anbefale følgende: - Etablering af en klinisk database for patienter med akut og kronisk viral hepatitis - Etablering af hepatitis overvågning og behandlingsprogram - Anbefaling af hepatitis B vaccination som del af børnevaccinations- programmet Andre infektioner Invasive bakterielle infektioner i Grønland Afdelingslæge, phd, Anders Koch, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI Invasive bakterielle infektioner (blodforgiftning, meningitis, betændelse i knogler og led m.m.) er hyppige blandt arktiske befolkninger. Efter at man i 1980 erne blandt eskimoer og indianere i Alaska konstaterede den højeste forekomst af invasiv pneumokoksygdom i verden, etableredes i 1999 The International Circumpolar Surveillance System (ICS) til overvågning af invasiv sygdom forårsaget af 5 bestemte bakterier i arktiske befolkninger. Overvågningen har bl.a. vist, at indførsel af pneumokokvaccination i Alaska har reduceret det samlede antal af invasiv pneumokoksygdom, men, at antallet af sygdomstilfælde forårsaget af pneumokok-serotyper, der ikke er indeholdt i vaccinen, samtidigt er tiltaget markant. Dette er den højeste grad af serotype replacement set i verden, og understreger behovet for fortsat monitorering. I Grønland forekommer invasiv pneumokoksygdom lige så hyppigt som i andre eskimoiske befolkninger, men dødeligheden er af ukendte årsager højere. En opgørelse over laboratoriedata fra alle invasive isolater fra Grønland har vist, at pneumokokker er de hyppigst isolerede invasive bakterier i Grønland, ansvarlig for omkring 30 % af tilfælde, efterfulgt af E. coli, staphylococcer og meningokokker. Invasiv H. influenzae type B-sygdom er ikke set efter indførsel af vaccination i Imidlertid rapporteredes invasiv sygdom ca. 3 gange så hyppigt fra Nuuk som fra resten af landet, hvilket tyder på en betydelig underdiagnosticering på kystsygehusene. Den reelle incidens af invasiv sygdom i Grønland er derfor sandsynligvis langt højere end den observerede. Samlet er der stærke holdepunkter for indførelse af pneumokokvaccination i Grønland og for styrkelse af diagnostik og monitorering af invasive infektionssygdomme i Grønland. Mellemørebetændelse og andre øvre luftvejsinfektioner i Grønland Overlæge, lektor, dr med, phd, Preben Homøe, Preben Homøe, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet Tre epidemiologiske undersøgelser danner grundlaget for den nuværende viden om øvre luftvejsinfektioner (ØLI) og mellemøreinfektioner i Grønland (Brahe-Pedersen, Homøe, Koch). Undersøgelserne har vist at grønlandske børn i gennemsnit har symptomer på ØLI i ca. 40 % af deres levetid mellem 0-2 år. Risikofaktorer er etnicitet, vuggestuepasning, rygning i hjemmet og crowding i hjemmet. Klinisk-epidemiologiske tværsnitundersøgelser har påvist at mellemøresygdomme eller tegn herpå forekommer med en prævalens på 50 % blandt børn i Grønland. Mellem 7-12 % har kroniske trommehindeperforationer kaldet kronisk otitis media. Ved hørescreening i skoler fandtes 19 % at have hørenedsættelse i taleområdet. Mikrobiologien tyder ikke på at være anderledes end andre steder i verden. Der forefindes ikke resistensproblemer og særligt ikke pneumokokresistens. Den 7-valente pneumokok-vaccine vil dække omtrent 40 % af de involverede pneumokok stammer ved akut mellemørebetændelse. Risikofaktorer for mellemøreinfektioner er ØLI, massiv crowding og familiær disposition. Risikofaktorer for kroniske mellemøreinfektioner er tidlig debut af akut mellemørebetændelse (< 12 måneder), recidiverende mellemørebetændelse, etnicitet, familiær disposition, brug af daginstitution og rygning i hjemmet. Behandling i form af ørekirurgi hos > 7 årige resulterer i ca. 75 % succesrate med lukning af trommehindeperforationer og mellem db høreforbedring i gennemsnit. Profylaktiske tiltag bør tilstræbe at udsætte de tidlige primær infektioner, reducere særligt tidlige ØLI og reducere tidlig kolonisering med mulige patogener blandt små børn. Mulige tiltag er senere start i daginstitution og øget fokus på hygiejne særlig håndhygiejne. Problemet med hørenedsættelse blandt skolebørn kan måske bedres

9 ved installation af lydforstærkningssystemer sound amplification i visse skoleklasser i Grønland. Behandling af akut mellemørebetændelse (AOM) udover svage analgetica i korrekte doser foreslås: Børn < 2 år: penicillin V 50 mg/kg eller ampicillin 40 mg/kg p.o. pr døgn i 5 dage og efterfølgende lægekontrol efter 7-14 dage. Børn 2 år: kun behandling som ovenstående ved tp > 38.5 og tegn på AOM, samt kontrol efter 7-14 dage. Hvis ingen behandling klinisk lægekontrol efter 2-3 dage. Ved recidiverende AOM bør der behandles i 10 dage plus efterfølgende klinisk lægekontrol. Behandling af kronisk flydeøre se: Homøe P, Bretlau P. Otitis media i Grønland. Nakorsanut, Meddelelser fra Grønlands lægekredsforening, oktober 1993, 2; 23. Nyt middel til lokalbehandling er Ciflox Kontrol og behandling af alvorlige infektioner hos børn i Grønland. Overlæge Britta Olsen, Børneafdelingen, DIH Der er store afstande mellem bygder, kystbyer og Nuuk (hvor landshospitalet ligger) i Grønland. Infrastrukturen og vanskelige vejrforhold, gør transporten af alvorlige syge børn kompliceret og ofte meget dyr. Sådan er situationen i dag og sådan vil det vedblive med at være mange, mange år fremover. Der vil i fremtiden blive fire store sygehuse i de nye storkommuner. Selvom sundhedsministeren på symposiet gav klar udmelding om, at alle nuværende lægedistrikter fremover skulle bibeholdes, er der en reel usikkerhed om, det vil blive tilfældet. Imidlertid vil alvorlige infektioner hos børn kræve en hurtig lægeindsats og klare procedurer mht. behandling og observation. Såfremt barnet ikke bedres, skal der være mulighed for at evakuere barnet til mere intensiv behandling. Telemedicin til bygder eller kystsygehuse uden lægebemanding, er ikke tilstrækkeligt ved alvorligt syge børn. Det vil derfor være bekymringsfuldt, såfremt fast lægebemanding af de mindre kystsygehuse fjernes. For at sikre optimal forebyggende og kurativ behandling er det vigtigt, at der udarbejdes procedurer med behandlingsforslag og at pædiater kan kontaktes hele døgnet (det er ikke tilfældet i dag, da pædiateren ikke har vagt). I en periode fremover, så vidt muligt, skal der fokuseres på at tages prøver (venyler, spinalvæske, trachealsug mm), så vi kan få et klarere billede af bakteriefloraen hos børn i Grønland og dermed vurdere om vaccination kan anbefales og/ eller behandlingsregiet skal ændres. Det septiske shock Overlæge, phd, Merete Storgaard, overlæge, Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital Septisk shock er en alvorlig tilstand med infektion og kredsløbspåvirkning som er forbundet med høj mortalitet. Tilstanden udløses typisk af bakterielle infektioner, men kun i ca. ½ af tilfældene vil der være positiv bloddyrkning. På Grønland ses en høj incidens af invasive pneumokok infektioner som ofte rammer unge til midaldrende og har en høj dødelighed på over 30 %. Nyere undersøgelser har vist, at det er afgørende at behandlingen iværksættes så hurtig som muligt. Timer kan være afgørende for prognosen. Patienten med septisk shock er definitionsmæssigt hæmodynamisk truet med hypoperfusion med deraf følgende risiko for organskade. På grund af kraftig kapillærlækage og vasodilatation er patienten alvorligt hypovolæmisk og kræver derfor hurtig væsketerapi. Hos patienter med formodet infektion og systolisk blodtryk under 90 mmhg skal derfor straks indledes væskebehandling, bredspektret antibiotika og fokus for infektionen skal søges afdækket. Det anbefales af disse tiltag er iværksat indenfor den første 1 time. Antibiotika behandlingen skal revurderes efter det første døgn og afstemmes efter positive mikrobiologiske fund. Det er vigtigt, at patienten monitorers tæt og der vil ofte være behov for behandling med vasoaktive stoffer. Rekommandationer for initial behandling af septisk shock kan ses på Dansk Selskab for Infektionsmedicin s hjemmeside (www.dsinfm.dk). Invasive pneumokokinfektioner i Grønland Overlæge, dr med, Karin Ladefoged, Medicinsk afdeling, DIH I perioden blev der i Grønland registreret 51

10 episoder af invasive pneumokokinfektioner, dvs infektioner med vækst af pneumokokker fra blod eller cerebrospinalvæske: 20 episoder med meningitis, 22 med pneumoni og 9 med sepsis. Invasive pneumokokinfektioner fandtes signifikant hyppigere blandt inuit (54 per per år) end blandt ikke-inuit i Grønland (17 per per år). Hyppigheden var størst i aldersgruppen år. Mortaliteten var høj 33 % (Jacob Christiansen, Scand J Infect Dis 2004). Infektiøs endocarditis forekommer med samme hyppighed blandt inuit som i andre populationer (4 per per år). Pneumokokker er den hyppigste årsag til mikrobiologisk verificeret bakteriel endocarditis, betinget af den høje forekomst af invasive pneumokokinfektioner (Rasmus Gaarde Madsen, NunaMed 2007). Stort alkoholforbrug øger risikoen for pneumokokinfektioner. Den 23 valente pneumokokvaccine vil dække de fundne serotyper, og pneumococvaccination af udvalgte befolkningsgrupper må anbefales. Der er ikke registreret tilfælde af penicillinresistens blandt de dyrkede pneumokokstammer i Grønland. Penicillin er derfor fortsat the drug of choice ved pneumokokinfektioner. Chlamydia infektion Overlæge, dr med, phd, Lars Østergård, Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus Grønland har en ekstrem høj test-aktivitet for Chlamydia og gonoré (antal testede i forhold til befolkningen). I gennemsnit undersøges hele befolkningen fra vugge til grav én gang om året. Dette er formentlig verdens højeste testaktivitet. Til trods herfor er hyppigheden ekstrem høj og stigende for begge sygdomme. Dette kan skyldes 1) at det er de forkerte personer, der undersøges, 2) at de inficerede personer ikke behandles effektivt, 3) at partneropsporing ikke er effektiv, så de blot hurtigt smittes igen. Fra såvel en sundhedsmæssig, en samfundsmæssig og en sundhedsøkonomisk vinkel er der et stort og umiddelbart behov for en analyse af ovenstående forhold. Et forhold blev dog allerede klart under mødet, og det var at der bør anvendes kondom 14 dage efter behandling, da en smittet person stadig kan give smitten videre de 14 dage efter behandling. Dette var øjensynlig ny viden, og kan umiddelbart implementeres i behandlingsretningslinier. Molekylær HPV diagnostik i Grønland: Incidens & monitorering af vaccinationseffekt Afdelingsleder, phd, Jesper Bonde, Virologisk afdeling, SSI Interessen for human papiloma virus (HPV) er øget gennem de seneste år med udgangspunkt i introduktionen af to kommercielle vacciner mod HPV og dermed mod HPV inducerede celleforandringer og ultimativt mod invasiv cervical cancer. Incidensen af cervix cancer i Grønland er blandt de absolut højeste i den vestlige verden, og med introduktionen af vores nye microarray analyse som samtidigt diagnosticerer og genotype bestemmer 35 HPV typer, har en projektgruppe nu igangsat et ministudie i Grønland hvor 300 uselekterede prøver fra det ordinære screeningsprogram foruden den regulære smear analyse også testes for tilstedeværelsen af specifikke HPV genotyper. Undersøgelsens formål er primært at etablerer et opdateret billede af HPV incidensen i Grønland. Sekundært ønsker vi at vurdere om vi ved en kombination af smear samt HPV diagnostik kan give en bedre rådgivning og i sidste instans en bedre forebyggelse mod cervical cancer. Præliminære data viser at hvor genotyperne 16, 18, 33, 51 og 58 dominerer i selekterede cervical prøver i DK (ranked), så er typefordelingen i Grønland 51, 53, 16, 18 og 39. Genotype incidensen samt en efterfølgende co-infektionsanalyse vil være af interesse i forbindelse med introduktionen af HPV vaccination i det Grønlandske børnevaccinations program. Helicobacter pylori hos dyspeptiske patienter i Grønland Overlæge Torben Myrhøj, Kirurgisk afdeling, DIH På Kirurgisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital bemærkede vi at mange patienter, der var eradikerede for Helicobacter pylori (HP) i forbindelse med behandling for peptiske ulcera stadig var urease positive ved kontrol eller ved gastroskopi for recidiv. Den mest anvendte HP diagnostik var serologi, som ikke er optimal til at diagnosticere en pågående infektion. 10

11 Et hundrede konsekutive patienter, henvist til gastroskopi på grund af dyspepsi blev undersøgt med serologi, ureasetest, fæces for HP antigen og dyrkning og resistens. Femten patienter havde ulcus, heraf havde 9 ventrikel ulcera. Halvfems procent var positive for mindst en af de anførte tests. HP positive patienter blev behandlet med det eradikationsregime, der dengang blev anbefalet i DK: Amoxicillin, metronidazol og en protonpumpehæmmer (PPI). Ved kontrol med fæces antigen var kun 30 % blevet HP negative. Fireogfirs procent af patienter med en positiv dyrkning var resistente for metronidazol. Næsten alle grønlandske patienter med dyspepsi er HP positive; det anvendte eradikationsregime var uanvendeligt og vi anbefaler nu Klacid, Imadrax og PPI; metronidazol resistens er udbredt og fæcesantigen er en anvendelig diagnosemetode. forekomst af de andre, nævnte kræftsygdomme potentielt påvirkelig af målrettede indsatser, det være sig i form af vaccinationer mod hepatitis eller oplysnings/undervisningskampagner om de skadelige virkninger ved tobak og alkohol. I den forbindelse bør det fremhæves, at antallet af tilfælde af livmoderhalskræft på Grønland er faldet betydeligt samtidigt med indførslen af screeningsprogrammer. På vegne af organisationskomiteen vil vi gerne takke følgende sponsorer af symposiet: Nunafonden, Lægekredsforeningen, AIDS fondet, Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Wyeth, Pfizer, Sandoz, GSK og Astra Zeneca. Infektioner og cancer i Grønland Henrik Halgrim, overlæge, phd, Afdeling for epidemiologisk forskning, SSI Det har længe været kendt, at kræftmønsteret i de arktiske populationer, herunder den grønlandske, adskilte sig fra mønsteret i den (øvrige) vestlige verden. Sammenlignet med Danmark har den samlede kræftforekomst i Grønland været noget lavere. Den seneste deltaljerede analyse af kræftforekomsten på Grønland omhandler perioden mellem 1973 og 1997 (Friborg et al., Int J Cancer, 2003 Dec 20;107(6): ). I denne periode var der en beskeden stigning i kræftforekomsten, som hovedsageligt kunne tilskrives stigende forekomst af kræft i lunger, mavesæk og tyktarm foruden af brystkræft. Mellem 1988 og 1997 var disse sygdomme lige så hyppige (tyktarmskræft) eller hyppigere (kræft i lunge og mavesæk) i Grønland som/end i Danmark. Blandt andre kræftsygdomme, der var særligt hyppige på Grønland, var ryge- og alkoholrelaterede former som kræft i spiserør, bugspytkirtel og lever (der også kan forårsages af infektion med hepatitis virus), for uden kræft i næsesvælg og spytkirtler, der bl.a. skyldes infektion med Epstein-Barr virus. Medens der ingen intervention findes mod smitte med Epstein-Barr virus, er den høje og i visse tilfælde stigende 11

12 Vaccinationer er en rodfæstet og væsentlig del af forebyggelse mod mange sygdomme.

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE 2015 VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

NAKORSANUT TEMA: INFEKTIONER

NAKORSANUT TEMA: INFEKTIONER NAKORSANUT Meddelelser fra Grønlands Lægekredsforening Nr. 2 November 2004 29 Årgang TEMA: INFEKTIONER Tuberkulose i Grønland Karin Ladefoged 3 Tuberkulose i Grønland status, Februar 2004 Knud Brinkløv

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Lørdag den 28. marts 2009, kl. 10.00 Dansk Polarcenter, Strandgade 100 H, 1401 København. Tema: Nye og nyere ph.d. og MPH-projekter og Ikka-søjlerne

Lørdag den 28. marts 2009, kl. 10.00 Dansk Polarcenter, Strandgade 100 H, 1401 København. Tema: Nye og nyere ph.d. og MPH-projekter og Ikka-søjlerne Der afholdes generalforsamling og medlemsmøde Lørdag den 28. marts 2009, kl. 10.00 Dansk Polarcenter, Strandgade 100 H, 1401 København Tema: Nye og nyere ph.d. og MPH-projekter og Ikka-søjlerne Program

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Indhold Side HIV-smittet hvad NU?..................................................... 5 Hvad er HIV?.............................................................

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Nuna Med 2010: Plenum

Nuna Med 2010: Plenum Nuna Med 2010: Plenum FOREBYGGELSE I DANMARK OG GRØNLAND: KAN FOREBYGGELSESKOMMISSIONENS FOR- SLAG INSPIRERE INUUNERITTA? Morten Grønbæk (1) (1) Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

At leve med hiv. en bog til patienter og pårørende. Malet af Henning Sællænder

At leve med hiv. en bog til patienter og pårørende. Malet af Henning Sællænder At leve med hiv en bog til patienter og pårørende Malet af Henning Sællænder Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formålet med denne bog 3 Kursus for nykonstaterede 4 hiv-smittede Evaluering fra 25 hiv-smittede,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen Michael Alifrangis Lektor Center for Medicinsk Parasitologi Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi micali@sund.ku.dk

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Hiv og aids. Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling. September 2002 SUNDHEDSSTYRELSEN

Hiv og aids. Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling. September 2002 SUNDHEDSSTYRELSEN Hiv og aids Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling September 2002 SUNDHEDSSTYRELSEN Denne pjece er udarbejdet af overlæge, dr.med. Jan Gerstoft og professor, dr.med. Court Pedersen Journalistisk

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. oktober 2014 Disposition Præsentation Generelt om arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar Hvordan bedømmer man

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2015 > Sæsonprogram for forår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 3. februar kl. 20.00: Tirsdag den 3. marts kl. 20.00: Tirsdag

Læs mere

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud I Sundt Samarbejde er princippet co-branding. Det betyder, at både Aarhus Universitet og Region Midtjylland fremstår som tydelige afsendere. For at

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

NOTAT OM SUNDHEDSTILSTANDEN I MANIITSOQ (ALCOA SMV)

NOTAT OM SUNDHEDSTILSTANDEN I MANIITSOQ (ALCOA SMV) NOTAT OM SUNDHEDSTILSTANDEN I MANIITSOQ (ALCOA SMV) 15. juli 2009 Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut Anders Koch, Malene Børresen, Nina Nielsen, Bolette Søborg og Mikael Andersson

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere