Tema. Autostyring og faste kørespor. En større maskinkapacitet og lettelser i arbejdet for traktorføreren er de vigtigste fordele

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema. Autostyring og faste kørespor. En større maskinkapacitet og lettelser i arbejdet for traktorføreren er de vigtigste fordele"

Transkript

1 Autostyring og faste kørespor Tung trafik kan påvirke udbyttet i markbruget negativt. Tema >> Søren Kolind Hvid, specialkonsulent, Landscentret, Planteproduktion. En større maskinkapacitet og lettelser i arbejdet for traktorføreren er de vigtigste fordele ved autostyring. Autostyring kan også give lidt besparelser på udsæd og planteværn. Faste kørespor har interesse i kombination med pløjefri dyrkning, fordi behovet for jordbearbejdning er mindre med faste kørespor end ved dyrkning med tilfældig trafik. Bedre jordstruktur mellem køresporene, mindre behov for jordbearbejdning og måske højere udbytter er det, der især lokker ved faste kørespor. 46 Produktionsøkonomi Planteavl

2 Christinedahl ved Galten vest for Århus er et moderne landbrug, der arbejder målrettet på at rationalisere planteproduktionen. Sædskiftet er enkelt med hvede, vinterraps og vårbyg. Det dyrkede areal på bedriften er 500 ha, hvoraf ca. 200 ha er forpagtet. Der er desuden en pasningsaftale på 200 ha, så bedriftens maskinpark udnyttes på ca. 700 ha. Markerne har været dyrket uden pløjning siden Halmen bjerges til egne halmfyr og til salg til kraftvarme. Udbringning af bedriftens produktion af svinegylle foretages af en maskinstation. Ejeren, Jørgen B. Nielsen og Peter Quist, der er ansvarlig for markbruget, vil gerne rationalisere markbruget yderligere. Derfor er man gået i gang med at indføre autostyring. Der er i år indkøbt en ny mejetærsker fra Case IH, der er forberedt til autostyring. Det er endnu ikke afklaret, om autostyring skal eftermonteres på bedriftens to relativt nye Case IH traktorer, eller om man venter, til traktorerne skal udskiftes. Men det er sikkert, at RTK autostyring med høj præcision (+/- 2 cm) er på vej ind på bedriften. Et andet udviklingsområde i markbruget er den pløjefri dyrkning, som man i øvrigt har gode erfaringer med. I de senere år er jordbearbejdning og såning på Christinedahl foregået på den måde, at der harves overfladisk med en diskharve (Väderstad Carrier 8,20 m) lige efter høst. Senere, før såning, harves der typisk i cm s dybde med en svær tandskærsharve (Horsch Tiger). Der sås med en tandskærsåmaskine (Horsch Airseeder 6 CO). Det fungerer tilfredsstillende, men der eksperimenteres med at undlade den dybe harvning, da den er ret tidskrævende, og brændstofforbruget er stort. Et tredje udviklingsområde i markbruget er faste kørespor. På Christinedahl sigter man efter et 10 m system, hvor al trafik i marken foregår i kørespor med en afstand på 10 m. Det kræver imidlertid, at alle markmaskiner har en arbejdsbredde på 10 m eller et multiplum heraf. Når al trafik foregår i faste kørespor, kan det overkørte areal reduceres væsentligt. Autostyring er en forudsætning for brug af faste kørespor, da ideen netop er at køre i nøjagtig de samme spor år efter år. Dermed skånes et så stort areal som muligt for tung trafik. Formålet med faste kørespor er at undgå strukturskader Der er tre årsager til overlap i en mark 1. Arbejdsbredden ved såning udnyttes ikke 100 %. Det medfører også overlap ved de efterfølgende kørsler i marken, fordi afstanden mellem køresporene bliver for lille. Denne type overlap udgør typisk 2-5 %. 2. Overlap ved markender. 3. Overlap ved kiler i marken. Eksempel på overlap kan ses i figur 10. på jorden mellem køresporene og at rationalisere jordbearbejdningen. Jørgen B. Nielsen og Peter Quist håber på, at den dybe harvning er unødvendig, når der ikke er trafik på jorden. Endelig håber man at kunne opnå et merudbytte med faste kørespor på Christinedahl. Autostyring Med RTK autostyring kan både traktorer og mejetærsker automatisk køre i de samme spor fra gang til gang med 2 cm s nøjagtighed. Mange nye traktorer og mejetærskere er forberedt til autostyring, så det kun er et spørgsmål om at tilkøbe en GPS-enhed for at komme i gang. Med autostyring kan man undgå en del af de overlap med såsæd, gødning og sprøjtemidler, der altid vil være i en mark. Med autostyring kan overlap på grund af for kort afstand mellem kørespor undgås helt. Overlap med sprøjtemidler i markkiler kan delvis undgås med sektionsafblænding på marksprøjten. Sektionsafblænding er endnu ikke tilgængelig på såmaskiner, men det forventes at komme i takt med udbredelsen af autostyring og større arbejdsbredder. Til gylleudbringning er der udviklet slangebomme med sektionsstyring. Automatisering af sektionsstyringen er på vej. Produktionsøkonomi Planteavl 47

3 Markgrænse Overlap Sprøjtespor Figur 10. Overlap på grund af for kort afstand mellem kørespor ved markender og i markkiler. Hvad koster autostyring? De følgende økonomiberegninger er ikke direkte baseret på data for Christinedahl. Omkostningerne ved autostyring afhænger af, om traktorer og mejetærsker er forberedt for autostyring eller ej. På en bedrift med to traktorer og en mejetærsker vil man eventuelt kunne klare sig med to GPS-enheder. Den ene enhed skal så flyttes mellem den ene traktor og mejetærskeren. En GPS-enhed koster i 2009 ca kr. Ved køb samtidig med en ny traktor eller mejetærsker kan prisen være ca. det halve. Ofte vil anskaffelse af autostyring blive koblet sammen med køb af en ny traktor eller mejetærsker. Omkostningerne afhænger desuden af, om man skal have egen referencestation. Case IH tilbyder abonnement på et landsdækkende RTK-net. Egen referencestation er så ikke nødvendig. I eksemplet i tabel 19 er den årlige omkostning til RTK autostyring beregnet til 87 kr. pr. ha. Ved investering i tre GPSenheder i forbindelse med køb af nye traktorer og mejetærsker vil den årlige omkostning være ca. 65 kr. pr. ha på en bedrift med 600 ha. Besparelser med autostyring Det samlede overlap med såsæd, gødning og planteværn vil på en bedrift, hvor der også er 48 Produktionsøkonomi Planteavl

4 Tabel 19. Eksempel på årlig driftsomkostning ved RTK-autostyring på en bedrift med 600 ha. 2 GPSenheder til brug på 2 traktorer og 1 mejetærsker forberedt for autostyring samt abonnement på RTK-net. Investeringen i GPS-enhederne er afskrevet til 0 kr. over 10 år. Årlig omkostning, kr. kr. pr. ha 2 GPS-enheder a kr Opdatering og vedligehold (skøn) Abonnement RTK-net I alt Tabel 20. Sandsynlige besparelser med autostyring på såsæd, planteværn og diesel i kornsædskifte. Kr. pr. ha uden autostyring (typisk kornsædskifte) Besparelse, % Besparelse, kr. pr. ha Såsæd Planteværn Diesel I alt 40 marker med kiler, typisk være på 4-8 % og være størst ved små og irregulære marker. Selv med autostyring og sektionsafblænding kan overlap ikke helt undgås ved markender og markkiler. Det er realistisk, at brug af autostyring kan reducere forbruget af såsæd, planteværn og diesel med 3 %. Forbruget af kvælstof i handelsgødning vil ikke blive påvirket af autostyring, da forbruget er kvotebelagt i forhold til markernes matrikulære areal. Men man kan i nogle tilfælde, afhængig af gødningstype og spredemetode, få en bedre fordeling af kvælstofkvoten med autostyring. Tids- og dieselforbruget til udbringning af husdyrgødning, hjemkørsel af korn og bjærgning af halm vil ikke blive påvirket nævneværdigt af autostyring, da tids- og dieselforbruget først og fremmest er bestemt af mængden af husdyrgødning, korn og halm. Med autostyring reduceres det bearbejdede areal ved de fleste markoperationer. Det vil ved uændret fremkørselshastighed give en reduktion i tidsforbruget på f.eks. 3 %. Dertil kommer, at fremkørselshastigheden ved nogle arbejdsopgaver kan øges, fordi traktorføreren ikke skal koncentrere sig om at styre. Det øger maskinkapaciteten. I praksis er det også erfaringen, at med autostyring kan traktorføreren køre flere timer pr. dag uden at blive træt. Det kan være væsentligt i perioder med spidsbelastning. Autostyring reducerer også omkostningerne til vedligehold og reparation af maskinerne, fordi det bearbejdede areal reduceres og i endnu højere grad, fordi traktorføreren kan øge opmærksomheden på redskaberne. Pløjefri dyrkning Det er nødvendigt at kombinere faste kørespor med pløjefri dyrkning, hvis al trafik i marken skal foregå i køresporene. For at vurdere konsekvenserne af at indføre faste kørespor, er man derfor også nødt til at se på, hvad det betyder at gå over til pløjefri dyrkning. I det følgende er sammenlignet 3 dyrkningsscenarier: 1. Pløjning og skiveskærsåning 2. Pløjefri dyrkning med dyb harvning 3. Pløjefri dyrkning med kun øverlig harvning Produktionsøkonomi Planteavl 49

5 Tabel 21. Maskiner til jordbearbejdning og såning i 3 dyrkningsscenarier på bedrift med 600 ha. Dyrkningsscenarier Pløjning Pløjefri med dyb harvning (15-20 cm) Pløjefri med øverlig harvning (5-10 cm) Jordbearbejdning Såmaskine Vendeplov, 8 furet ( kr.) Skiveskærsåmaskine, 6 m ( kr.) Diskharve, 9,1 m ( kr.) Tandskærharve, tung model ( kr.) Skive- eller tandskærsåmaskine, 6 m ( kr.) Diskharve, 9,1 m ( kr.) Skive- eller tandskærsåmaskine, 9 m ( kr.) Tabel 22. Øvrige markmaskiner, der indgår i scenarieberegningerne (fælles for alle 3 scenarier). Traktorer 2 stk. 350 hk (a kr.) Planteværn Trailersprøjte 4000 l, 36 m med sektionsafblænding ( kr.) Handelgødning Flydende gødning udbringes med marksprøjte Husdyrgødning Svinegylle udbringes af maskinstation med GPS/autostyring Høst Mejetærsker 9 m/30 fod ( kr.) + kornvogne Halm Bigballepresser og halmvogne Som eksempel er regnet på en bedrift med 600 ha, heraf 240 ha hvede, 120 ha vårbyg, 120 ha vinterbyg og 120 ha vinterraps. Jordtypen er primært JB 6. I tabel 21 er vist hvilke maskiner, der indgår i beregningerne og maskinernes nypris. Pløjning og skiveskærsåning (scenarie 1) Det er et meget udbredt dyrkningssystem i Danmark. Omkostningerne til jordbearbejdning og såning er beregnet til 775 kr. pr. ha. Akilleshælen ved systemet er det høje tidsforbrug til pløjning. Etableringsmetoden er imidlertid mindre følsom over for fugtigt og ustadigt vejr i såperioden end pløjefri dyrkning. Pløjefri dyrkning med dyb harvning (scenarie 2) Den mest almindelige fremgangsmåde ved pløjefri dyrkning i Danmark har hidtil været at foretage en øverlig harvning i 5-8 cm s dybde lige efter høst, for at få spildfrø til at spire og for at fremme omsætningen af planterester. Til denne opgave er i disse beregninger anvendt en diskharve med stor kapacitet. Derefter er det almindeligt at foretage endnu en harvning før såning. Harvedybden ved denne harvning afhænger af behovet for at løsne jorden og udjævne spor. Dyb harvning i en dybde på f.eks. 20 cm kræver stor trækkraft. Kapaciteten er væsentlig lavere end ved øverlig harvning. Dieselforbrug og slid er relativt stort. Det er desuden almindeligt at foretage en sprøjtning med glyphosat i lav dosis inden såning for at nedvisne ukrudt og spildplanter. Der er tale om en ekstra sprøjtning i forhold til det pløjede system, og medtages derfor her som en omkostning ved afgrødeetableringen. Den samlede omkostning til pløjefri afgrødeetablering er her beregnet til 883 kr. pr. ha - eller godt 100 kr. mere pr. ha end i det pløjede scenarie. Styrken ved dyrkningssystemet er det mindre tidsforbrug. Her er tidsforbruget beregnet til at være 21 % mindre end ved afgrødeetablering med pløjning. 50 Produktionsøkonomi Planteavl

6 Tabel 23. Sammenligning af tidsforbrug og omkostninger til jordbearbejdning og såning i 3 dyrkningsscenarier (se forudsætninger i tabel 21 og 22). Der er regnet med en timeløn på 200 kr. pr. driftstime og 4 kr. pr. liter diesel. Tidsforbrug Omkostninger, kr. pr. ha Kapacitet, ha pr. time Scenarie 1: Pløjning og skiveskærsåning Timer i alt ved 600 ha Traktor inkl. diesel Redskab Pløjning, 8 furet 1, Skiveskærsåning 4, I alt Scenarie 2: Pløjefri med 1 øverlig harvning og 1 dyb harvning Diskharvning 5-10 cm 9, Dyb tandskærharvning cm 4, Glyphosat sprøjtning før såning 9, Glyphosat, 0,8 l 50 Skive- eller tandskærsåning, 6 m 4, I alt Scenarie 3: Pløjefri med 1 øverlig harvning Diskharvning 5-10 cm 9, Glyphosat sprøjtning før såning 9, Glyphosat, 0,8 l 50 Skive- eller tandskærsåning, 9 m 5, I alt Løn I alt Pløjefri dyrkning med kun øverlig harvning (scenarie 3) Dyrkningsmetoden er den samme som i scenarie 2 bortset fra, at den dybe harvning er udeladt. De samlede omkostninger er beregnet til 622 kr. pr. ha - eller ca. 150 kr. mindre pr. ha end ved pløjning. Tidsforbruget er reduceret til under det halve af tidsforbruget ved etablering med pløjning, hvilket betyder, at de samme maskiner i praksis vil kunne klare et større areal. Dette vil yderligere kunne reducere omkostningerne pr. ha. Trækkraftbehovet ved denne dyrkningsmetode er mindre end i scenarie 1 og 2. Man vil derfor muligvis kunne nøjes med mindre traktorer, hvilket vil reducere omkostningerne. Dyrkningsmetoden er ikke særlig udbredt i Danmark, fordi erfaringerne med pløjefri dyrkning har været, at den dybe harvning i mange tilfælde ikke kan undværes. Behovet for dyb harvning kan skyldes, at overjorden er for hårdt pakket på grund af trafik. Det kan også skyldes spor og mange ujævnt fordelte planterester på overfladen. Det er bl.a. i forhold til denne problemstilling, at faste kørespor kan komme ind i billedet. En af forventningerne til faste kørespor er, at det så vil være muligt at så direkte uden nogen jordbearbejdning eller kun med en øverlig bearbejdning af jorden. Pløjefri dyrkning har også indflydelse på strategien for bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr, f.eks. agersnegle. Det vil ikke blive omtalt nærmere her. Det er erfaringen, at Produktionsøkonomi Planteavl 51

7 Timer i alt / Kr. pr. ha Timer Kr. pr. ha Pløjning og skiveskærsåning Pløjefri med dyb harvning Pløjefri med øverlig harvning Figur 11. Timeforbrug og omkostninger til jordbearbejdning og såning i tre dyrkningssystemer (beskrevet som scenarie 1-3). Figuren viser timeforbruget i marken i alt til jordbearbejdning og såning på bedrift med 600 ha samt maskin- og arbejdsomkostninger til jordbearbejdning og såning i kr. pr. ha. Øvrige forudsætninger fremgår af tabel pløjefri dyrkning stiller større krav til driftslederen, fordi timing og omhu bliver endnu vigtigere. Det er her antaget, at der opnås de samme udbytter ved pløjefri dyrkning uden faste kørespor som ved dyrkning med pløjning. Faste kørespor Formålet med faste kørespor er at undgå skadelig pakning af jorden på så stor en del af det dyrkede areal som muligt. Ved traditionel jordbearbejdning og trafik i marken er det almindeligt, at % af arealet bliver overkørt med tunge maskiner i løbet af en dyrkningssæson. Over flere år bliver hele arealet påvirket af tung trafik. Med faste kørespor kan det overkørte areal typisk reduceres til mellem 25 og 35 % af dyrkningsfladen. Det resterende areal påvirkes så vidt muligt aldrig af trafik. Udenlandske undersøgelser har vist merudbytter på mellem 0 og 15 % for faste kørespor. Merudbytterne opnås, fordi planterne trives bedre i en jord, der ikke er udsat for trafik. Der er endnu ikke gennemført udbytteforsøg med faste kørespor i kornsædskifter i Danmark. De faste kørespor skal gradvis bygges op og plejes, så de er i niveau med resten af marken. Der vil især de første år med faste kørespor være behov for at fylde sporene op med jord. Som det fremgår af det foregående, vil faste kørespor give en besparelse i forbindelse med jordbearbejdning, hvis de faste kørespor kan medvirke til at overflødiggøre dyb jordbearbejdning. Behovet for trækkraft til jordbearbejdning reduceres, fordi jorden er mere porøs og kun bearbejdes øverligt eller slet ikke. Desuden er rullemodstanden i de faste kørespor mindre end i løs jord. Valg af arbejdsbredde Arbejdsbredden skal overvejes meget grundigt, inden man går i gang med faste kørespor, fordi det er en beslutning, der helst skal række mange år frem. Der er risiko for, at jorden under de faste kørespor bliver så pakket, at der vil være en betydelig udbyttenedgang, hvis sporene igen skal indgå i dyrkningsfladen. Derfor bør man fortsat have fokus på at undgå skadelig jordpakning, selv om trafikken i marken sker i faste kørespor. I landbrugsafgrøder er de mest realistiske arbejdsbredder 6, 8, 9, 10 og 12 meter. En arbejdsbredde på kun 6 meter giver dog rigtig 52 Produktionsøkonomi Planteavl

8 mange spor i marken og er næppe fremtidssikret. En arbejdsbredde på 12 m stiller krav om meget store maskiner. Maskiner med en arbejdsbredde på 9 m har den fordel, at det er relativt enkelt at konstruere maskiner med en transportbredde på 3 m, som der stilles krav om. Det vil desuden være en fordel, hvis en bestemt arbejdsbredde kunne opnå en stor udbredelse, da det vil sikre, at der ville blive udviklet og markedsført mange maskiner med denne arbejdsbredde. Det ville endvidere lette maskinsamarbejder, maskinstationer og ejendomssammenlægninger, hvis der blev valgt samme arbejdsbredde. Hvis arbejdsbredden f.eks. er 9 m, skal marksprøjten have en arbejdsbredde på enten 27 eller 36 meter. Gyllevognen skal arbejde i 18 eller 27 m s bredde, da der endnu ikke findes slangebomme på over 30 meter. Økonomi ved faste kørespor Omkostninger ved omstilling til faste kørespor afhænger i høj grad af bedriftens eksisterende maskinpark, og hvor hurtigt omstillingen skal foregå. Det er billigst, hvis man ud fra en langsigtet strategi tilpasser maskinparken til den valgte arbejdsbredde i forbindelse med den normale udskiftning af maskiner. I scenarie 3 ovenfor er valgt maskiner, der passer til en arbejdsbredde på 9 m. Maskinerne skal også have så ens sporvidde som muligt, så det overkørte areal begrænses mest muligt. Der kan derfor være omkostninger til tilpasning af sporvidder og dækmontering. Der vil også være behov for at forlænge tømmesneglen på mejetærskeren, så den kan nå over til kornvognen i nabokøresporet. Det vil typisk koste kr. Det er en udfordring at bjerge halm uden trafik uden for køresporene. Halmballerne bør alle placeres ved enderne af marken. Hvis marken er for lang, kan de placeres i et bånd på tværs af marken, så de kan hentes ad et transportspor, der går på tværs af de faste kørespor. Snittet halm kan godt spredes i f.eks. 9 m s bredde, men fordelingen bliver skæv, hvis det er blæsevejr. Avnerne kan derimod ikke spredes så langt. Der er eksempler på, at et lag af avner i en streng efter mejetærskeren kan medføre udbyttenedgang. I stedet for at snitte al halmen med mejetærskeren, kan man sætte en høj stub og efterfølgende snitte halmstubben med en brakpudser eller snittemaskine. Det øger mejetærskerens kapacitet og giver en mere jævn fordeling af den snittede halm. Det medfører imidlertid en ekstra arbejdsgang og investering i en ekstra maskine. Som tidligere nævnt er betydningen af faste kørespor for udbytterne i kornsædskifter ikke undersøgt under danske forhold. Hvis der som de udenlandske undersøgelser indikerer kan opnås merudbytter på f.eks. 5 eller 10 %, har det selvsagt stor betydning for økonomien. Ved et kornudbytte på 80 hkg pr. ha og en kornpris på 90 kr. pr. hkg, giver et merudbytte på 5 % (4 hkg pr. ha) en nettogevinst på ca. 300 kr. pr. ha efter fradrag af de ekstra tørringsomkostninger og ekstra omkostninger til PK-gødning. Der er behov for flere forsøg og undersøgelser, inden der kan siges noget sikkert om udbyttepotentialet i faste kørespor i kornsædskifter under danske forhold. Faste kørespor kræver autostyring og at alle markmaskiner har samme arbejdsbredde eller et multiplum af den valgte arbejdsbredde. Produktionsøkonomi Planteavl 53

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinstrategi CTF Faste kørespor Jordbehandling er IKKE religion det er et håndværk! Den pløjefrie kirke Den dygtige

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

LANDBOTHY KONGRES 2018 HOTEL LIMFJORDEN 6. FEB Tlf :

LANDBOTHY KONGRES 2018 HOTEL LIMFJORDEN 6. FEB Tlf : LANDBOTHY KONGRES 2018 HOTEL LIMFJORDEN 6. FEB. 2018 Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com www.maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser, investeringsberegninger, Maskinfællesskaber,

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Jordpakning Pløjefri dyrkning Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med

Læs mere

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning 21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset 330 hektar om dagen Lad de andre trække læsset 3 Lad de andre trække læsset En kapacitet på op til 330 ha. dagligt På Adamshøj gods ved Ringsted faldt valget på en liftophængt spreder til udbringning af

Læs mere

Optimering af nettoudbyttet

Optimering af nettoudbyttet Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830

Læs mere

NYT Snitter med udbyttemåler. NYT 12 stk. NYE John Deere traktorer med GPS styring. NYHED Vogne med. Syre N tilsætning VEJECELLER

NYT Snitter med udbyttemåler. NYT 12 stk. NYE John Deere traktorer med GPS styring. NYHED Vogne med. Syre N tilsætning VEJECELLER 2014 T 12 stk. E John Deere traktorer med GPS styring T Snitter med udbyttemåler Syre N tilsætning HED Vogne med VEJECELLER Udkørsel og omrøring Lavt marktryk Vores E Xerion kan køre med forskudte spor

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

Optimering og risikostyring i planteavlen

Optimering og risikostyring i planteavlen Optimering og risikostyring i planteavlen v/chefkonsulent Finn Olsen Risikostyring Financiering Valutta/spekulation Køb og salg af råvarer Optimering eller risikostyring to sider af samme sag Optimering:

Læs mere

Indhold Hvad er så en maskinstrategi? Mål for egen maskinstrategi Inveplan dynamisk! Den snusfornuftige maskinpark til 274 ha og 752 ha Konklusion

Indhold Hvad er så en maskinstrategi? Mål for egen maskinstrategi Inveplan dynamisk! Den snusfornuftige maskinpark til 274 ha og 752 ha Konklusion Klik her for at skrive en underoverskrift LAVE OMKOSTNINGER OG RIGELIG KAPACITET, MASKINKONSULENT CHRISTIAN RABØLLE Indhold Hvad er så en maskinstrategi? Mål for egen maskinstrategi Inveplan dynamisk!

Læs mere

Strategier for dyrkning af korn

Strategier for dyrkning af korn Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad

Læs mere

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) FRDK, 28. januar 2014 Hans Henrik Pedersen, tlf: 2171 7737 hanshenrik@ctfeurope.eu, www.ctfeurope.dk Lidt om mig Fra 1992: Konsulent ved Dansk

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber

Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til

Læs mere

12 METER - nu mulighed for fast kørespor

12 METER - nu mulighed for fast kørespor 2015 12 METER - nu mulighed for fast kørespor Houvej 8. Hvornum. 9500 Hobro. Tlf. 98 54 67 66. 20 16 02 66. Fax 98 54 70 66 www.hvornummaskinstation.dk. E-mail: mail@hvornummaskinstation.dk Udkørsel og

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Maskiner og planteavl nr FarmTest. Planteetablering med og uden plov

Maskiner og planteavl nr FarmTest. Planteetablering med og uden plov Maskiner og planteavl nr. 54 2005 FarmTest Planteetablering med og uden plov Planteetablering med og uden plov Udbytter, kapaciteter og omkostninger Af Jens Johnsen Høy, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Vi er godkendt og registreret til transport af dit foder hos fødevarestyrelsen NYHED. Forsuring. af gylletanke

Vi er godkendt og registreret til transport af dit foder hos fødevarestyrelsen NYHED. Forsuring. af gylletanke 2012 Vi er godkendt og registreret til transport af dit foder hos fødevarestyrelsen NY NY NYHED Forsuring af gylletanke Skårlægning, spredning og rivning Skårlægning af græs, helsæd og ærter med 2 butterfly

Læs mere

NYHED Syre-N tilsætning

NYHED Syre-N tilsætning 2013 HED Syre-N tilsætning Tlf. 20 16 02 66 Udkørsel og omrøring Staldgødning Lavt marktryk Vores TerraGator kan køre med forskudte spor det såkaldte»dogwalk«. Resultatet heraf er, at marken kun overkøres

Læs mere

Nyhedsbrev fra Geoteam AG

Nyhedsbrev fra Geoteam AG Forfatter Telefon Email Web Jens Christian Skov Jensen +45 7733 2233 info@geoteam.dk www.geoteam.dk 26. maj 2016 Nyhedsbrev fra Geoteam AG Indhold CropSAT.dk... 2 Forskellen mellem Tildelingskort.dk og

Læs mere

Väderstad Rapid Super XL

Väderstad Rapid Super XL Väderstad Rapid Super XL Universalsåmaskine Fleksibel og præcis - Markedets mest alsidige såsystem, med et ens fordelt skærtryk på over 100kg og en meget præcis dybdestyring af enkelte såskær, hvilket

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion

SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres 2016 V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion INDHOLD Hvorfor er maskinøkonomi vigtigt? Hvad viser en maskinanalyse Udtræk fra maskinanalyser

Læs mere

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Præcisionslandbrug i praksis

Præcisionslandbrug i praksis Præcisionslandbrug i praksis Adamshøj Gods Af driftsleder Knud Arne Aakær Frandsen Præsentation af mig selv: Knud Arne Aakær Frandsen, 34 år Gift med Tine Aakær Frandsen Født og opvokset på en gård på

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976 Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Vedr. nedlæggelse af jernbaneoverskæring syd for Skærbæk vejen mellem Gaardkrogsvej og Tøndervej.

Vedr. nedlæggelse af jernbaneoverskæring syd for Skærbæk vejen mellem Gaardkrogsvej og Tøndervej. Gardkrog, den 30. oktober 2016 Banedanmark Amerik Plads 15, 2100 København Ø Att. Landinspektør Kaare Kyndal Vedr. nedlæggelse af jernbaneoverskæring syd for Skærbæk vejen mellem Gaardkrogsvej og Tøndervej.

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Transportanalyse. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx. Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift.

Transportanalyse. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx. Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx Transportanalyse Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift. Resumé Generelt løser bedriften de undersøgte transportopgaver

Læs mere

Så er vi klar til sæsonen 2011. Med et par nyheder

Så er vi klar til sæsonen 2011. Med et par nyheder Så er vi klar til sæsonen 2011 Med et par nyheder Husdyrgødning Vi udbringer gylle selvkørende eller med vogn: Vi bruger en Terra Gator 3244 18 m³ i stub- og sortjord, samt i græsmarker. Vor Terra Gator

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Faste kørespor sådan kommer man i gang, og Økonomi ved egne maskiner

Faste kørespor sådan kommer man i gang, og Økonomi ved egne maskiner Indlæg på Økologirådgivning Danmark s NEXT STEP møder Januar 2019 Faste kørespor sådan kommer man i gang, og Økonomi ved egne maskiner Kurt S. Mortensen Teknik- & energirådgiver +45 40 24 30 81, ksm@byggeri-teknik.dk

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...

Læs mere

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test

Læs mere

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Kend dine maskinomkostninger

Kend dine maskinomkostninger Kend dine maskinomkostninger Omkostninger til arbejde og maskiner er en væsentlig post for planteavlerne. En maskinanalyse giver dig mulighed for at vurdere niveauet for omkostninger og sætte fokus på

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner

FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner Maskiner og planteavl 116 vfl.dk farmtest.dk Titel: Placering af handelsgødning med kombisåmaskine Forfatter: Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech,

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet Indhold 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet 2. Indlæg Heinrich Lüllau, LandboSyd Aabenraa Hvilke tal kan jeg klare

Læs mere

Vector - Stubharven. Optimal ydelse non-stop. Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele:

Vector - Stubharven. Optimal ydelse non-stop. Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele: Vector Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele: Optimal ydelse non-stop 4 rækket stubharve til øverlig samt dybde harvning. En optimal opblanding af jord og halm Med Topmix

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi

Læs mere

Præsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion

Præsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion Baltic Pipe Praktiske konsekvenser- Morten Knutsson Præsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion Dræning Her

Læs mere

STUBHARVEN ET NØDVENDIGT REDSKAB? Maskinkonsulent Christian Rabølle

STUBHARVEN ET NØDVENDIGT REDSKAB? Maskinkonsulent Christian Rabølle STUBHARVEN ET NØDVENDIGT REDSKAB? Maskinkonsulent Christian Rabølle Film harvedemo Gisselfeld.mp4 Behov for stubharven? Harvedemo Trækkraftbehov og energi Sliddele og vedligehold Valg af harve Er stubharven

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 294 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Brændstofforbrug og arbejdsindsats Villy Nielsen, Henrik S. Mortensen og Karsten Sørensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere