Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forberedelsesmateriale til vulkanforløb"

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus Naturligvis

2 Vulkaner og vores dynamiske jord Det kan måske være svært at forestille sig når man bor i Danmark, hvor naturen er forholdsvis ufarlig, men Jorden er en meget aktiv planet og alt andet end stille og rolig. Der er hele tiden et vulkanudbrud i gang et eller andet sted på Jorden, og der forekommer jordskælv hver dag. Men hvorfor hører vi så sjældent om vulkanudbrud og hvorfor har vi det ikke i Danmark? Vulkaner: Et dagligdagsfænomen Som så meget andet kræver det en del at komme i nyhederne. Vi hører derfor kun om de største og mest voldsomme vulkanudbrud, på samme måde, som vi kun hører om storme og orkaner, når det handler om vejret ude i den store verden. Ligesom at vejret kommer i mange variationer, findes der mange forskellige slags vulkanudbrud: Korte/lange, hurtige/langsomme, stille/eksplosive, over land eller under vand ja mulighederne er mange. Figur 1 - Kort over vulkaner i verden

3 Figur 2 - De tektoniske plader Hvordan et vulkanudbrud afhænger af lavaens fysiske egenskaber, f.eks. hvor tyndtflydende lavaen er, hvilket vi vil prøve at modellere med et forsøg når vi kommer på besøg. Hvor finder vi vulkaner? En af hovedårsagerne til at vi ikke hører om vulkanudbrud særligt ofte, er at vi ikke har vulkaner i Danmark. Men er det bare et rent tilfælde? Vulkaner er spredt ud over Jorden i et mønster der minder lidt om felterne på en fodbold, se figur 1. Figur 1 viser hvordan vulkanerne ofte følger nogle bestemte linjer og afgrænser nogle større områder. Pladetektonikken Du har måske hørt om disse områder før, de kaldes nemlig for tektoniske plader og udgør Jordens overflade. Tektoniske plader er områder på jordoverfladen som bevæger i forhold til hinanden. De er vist på figur 2. Det er derfor Afrika og Sydamerika passer sammen som puslespilsbrikker: Tidligere sad de sammen, men da de ligger på hver deres tektoniske plade, flytter de sig langsomt fra hinanden. De tektoniske plader er tykke, så den varme som vulkanudbrud frigiver fra Jordens indre, frigives nemmere ved pladegrænserne end på midten af pladen.

4 Så vil vi forstå hvorfor der er vulkanudbrud nogen bestemte steder på Jorden, må vi se nærmere på de tre typer pladegrænser. Konstruktive pladegrænser Ved konstruktive pladegrænser bevæger pladerne sig fra hinanden, og skaber derved en rift i Jorden. Da der ikke bare kan være et stort hul i Jorden strømmer lavaen til riften for at fylde hullet ud. Lavaen størkner og bliver til ny jordoverflade, lidt ligesom at blod størkner og lapper hudoverfladen når man får en rift. Destruktive pladegrænser Ved destruktive pladegrænser støder to tektoniske plader sammen og ødelægger jordoverfladen, hvilket kan foregå på to måder. Hvis det er to lette plader der støder sammen, folder de sammen ligesom et gulvtæppe der skubbes og der dannes bjerge. Er den ene plade derimod tungere end den anden synker den tunge plade under den lette. Trykket og temperaturen stiger i den synkende plade, hvilket frigiver en række stoffer til den lette plade. Disse stoffer ændrer den lette plades smeltepunkt, ligesom vejsalt får is til at smelte ved minusgrader, og den lette plade begynder så at smelte. Den smeltede sten er lettere end den faste plade, og flyder derfor op til overfladen og bliver til lavaen i vulkanen over den destruktive pladegrænse. Bevarende pladegrænser Ved bevarende pladegrænser gnider de to plader sig mod hinanden mens de bevæger sig i hver deres retning. Der Lava og magma Når man tænker på vulkaner, tænker man ofte på rødglødende lava. Men hvad er lava egentligt? Lava er smeltet sten og er C varmt når det kommer ud af vulkanen. Lava er dog ikke helt flyende ligesom vand, men består både af faste og flyende dele. De faste dele er mineraler, og gør lavaen mere tyktflydende, ligesom hele bær gør marmelade tyktflydende. Smeltet sten kaldes lava når det er over jordoverfladen. Er det under jordoverfladen kaldes det i stedet magma, men det er stadig det samme. Du har måske derfor også hørt om et magmakammer: Det er der hvor magmaet samles under vulkanen inden udbruddet.

5 bliver hverken skabt eller ødelagt jordskorpe og der opstår derfor heller ikke vulkaner ved bevarende pladegrænser. Til gengæld opbygges der en masse energi i pladegrænsen som frigives i voldsomme ryg nemlig jordskælv. Hvis du presser hænderne hårdt mod hinanden, og samtidigt prøver at skubbe dem hver sin vej ligesom på figuren, kan du se hvorfor de tektoniske plader kun kan flytte sig i ryk. Konklusion: Altså ingen vulkaner i Danmark Vulkaner er altså begrænset til at følge nogle bestemte pladegrænser på Jorden, og man kan desværre ikke se vulkaner i Danmark, da vi ligger midt på en tektonisk plade. Men hvad så med de vulkaner på figur 1 som ikke følger grænserne? De skyldes noget der kaldes hotspot. Hotspot er ekstra varme områder i Jordens kappe, som får den overliggende tektoniske plade til at smelte. Forskerne ved dog endnu ikke hvorfor de er lige der hvor de er. Hvad er et mineral? Mineraler er den uorganiske verdens byggesten, og udgør alt der er fast, uorganisk og ikke er menneskeskabt. Et mineral er kendetegnet ved at bestå af nogle bestemte grundstoffer og have en bestemt krystalstruktur. En krystalstruktur er et mønster der gentager sig, så grundstofferne sidder ens i hele mineralet. Mineraler kan kombineres på mange måder, og derved skabe alt vi kender: Et sandkorn består ofte af et mineral, nemlig kvarts. En brosten af granit består derimod af en samling af mineralerne kvarts, amfibol, plagioklas og alkalifeldspat. Bare rolig, det er ikke vigtigt at kunne navnene. Ofte har mineraler økonomisk værdi. Ædelstene som diamanter, rubiner og smaragder er alle mineraler, og er eftertragtede for deres udseende. Andre mineraler indeholder metaller som er vigtige for vores moderne samfund. Mineralet chalcopyrit er fx en vigtig kilde til kobber, som bruges i alle former for elektronik.

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

Lene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi

Lene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort

Læs mere

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1 Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse: Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er

Læs mere

IDE-UDKAST. Arbejdstitel. Helhedsløsning til Karens Plads i Hirtshals. ved Claus Ørntoft, oktober 2010

IDE-UDKAST. Arbejdstitel. Helhedsløsning til Karens Plads i Hirtshals. ved Claus Ørntoft, oktober 2010 IDE-UDKAST Arbejdstitel LILLE TEKTONISK PL ADS Helhedsløsning til Karens Plads i Hirtshals ved Claus Ørntoft, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Arbejdstitel på Helhedsløsningen: Lille tektonisk plads...

Læs mere

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger

Læs mere

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn. Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Geografi C Eva Egeberg Hold 3geC02 13-14

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019

Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019 Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/sites/default/files/natur_teknologi%20-%20januar%202016.pdf Undersøgelse Eleven kan gennemføre

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Eksamensspørgsma l NF Geografi 2018

Eksamensspørgsma l NF Geografi 2018 Eksamensspørgsma l NF Geografi 2018 Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - 1. Klima, lufttryk og vinde 2. Drivhuseffekt og klimaændringer 3. Nedbørsdannelse 4. Vandets kredsløb og vandet som ressource

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf e Geografi C Jon Franklin Villumsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf e Geografi C Jon Franklin Villumsen Hold

Læs mere

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Hvad tænker I? Snak sammen med naboen Tid: 2 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvordan passer det til

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

erfaringer, der gør det nemt for os at leve. Tænk hvis jeg igen og igen spiste stegte sild og hver gang fik bekræftet, at de ikke smager godt!

erfaringer, der gør det nemt for os at leve. Tænk hvis jeg igen og igen spiste stegte sild og hver gang fik bekræftet, at de ikke smager godt! erfaringer, der gør det nemt for os at leve. Tænk hvis jeg igen og igen spiste stegte sild og hver gang fik bekræftet, at de ikke smager godt! Det ville ikke være hensigtsmæssigt, så det, det handler om,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen er teoretisk. Det betyder, at I ikke skal bygge eller fremstille noget, men blot

Læs mere

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Tsunami-bølgers hastighed og højde Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Øvelse: Pladetektonik

Øvelse: Pladetektonik Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Kort og godt 6 Korttyper 8 Fra globus til kort 11 Jordens inddeling 15 Cafe Geos: GPS 20 KAPITEL 2 Den levende jord 24 Jordskælv

Læs mere

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Den Dynamiske Jord Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Forord Dette materiale skal ses som et supplement til den udsendte plakat om jordens tyngdefelt fra satellit. Materialet

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology 14: Fluorescens Gemmologer støder ofte på problemet med at afgøre, om en ædelsten er naturlig eller syntetisk, en efterligning eller en kopi. Et check af de fluorescerende

Læs mere

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske

Læs mere

- ferieparadis for vulkanelskere

- ferieparadis for vulkanelskere Hawaii - ferieparadis for vulkanelskere Kalakau Lookout på øen Kauai hvor man får et glimt af den spektakulære Na Pali-kyst, der kun er tilgængelig via havet eller vandrestier fra den nordlige del af øen.

Læs mere

Når daggry truer. Dværge

Når daggry truer. Dværge Dværge Vi har bestræbet os på at lave en nytænkning af de klassiske fordomme omkring dværge, således at de stadig ender med de samme overordnede karaktertræk, men hvor der er en fornuftig forklaring på

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv 16 Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af et stort jordskælv er lille men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko for danskerne, selvom der ikke

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Hvorfor smelter jorden?

Hvorfor smelter jorden? FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

Natur/teknologi 5. klasse årsplan 2018/2019

Natur/teknologi 5. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 Træerne omkring 33 os 34 35 Antal Kompetencemål og færdigheds- og lektioner vidensområder 8 Undersøgelse Undersøgelser i naturfag (fase 1) Læringsmål Jeg kan bruge fagbegreber

Læs mere

GIS-øvelse i pladetektonik

GIS-øvelse i pladetektonik GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Natur og Teknologi 3.- 4. Der arbejdes ud fra Clios interaktive forløb. Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder

Læs mere

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys Schmelzfeuer Havefaklen til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer OUTDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første

Læs mere

Fremstilling af værktøjskomponenter Sænkgnist. AMU nr

Fremstilling af værktøjskomponenter Sænkgnist. AMU nr Fremstilling af værktøjskomponenter Sænkgnist AMU nr. 47619 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 2 Indledning: 3 Gnisterosiv bearbejdning af 4 3-dimensionale bundhuller. 4 Gnisterosiv bearbejdning med planetarbevægelse.

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud.

Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Det kan dreje sig om Magma, eller magmaelementer. Løsrevne vulkanske klippestykker

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331)

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) april 2014 Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 14-4 KONKLUSION Umiddelbart havde det udgravede anlæg en stor lighed med det nederste af slaggegruben

Læs mere

Maj-juni serien Episode 4

Maj-juni serien Episode 4 15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer

Læs mere

På mission med Turbine NAVN:

På mission med Turbine NAVN: dlaboratoriumforsammenhængendeu ELEVBOG På mission med Turbine NAVN: ring dannelseoglæ Turbines missioner Turbines missioner på Harteværket Her er Turbine. Hun er på tur med klassen til Harteværket. Hun

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Nogle nedslag i en seismologs arbejde

Nogle nedslag i en seismologs arbejde Nogle nedslag i en seismologs arbejde Trine Dahl-Jensen Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS 1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere