Kløverhaven Plejecenter

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Kløverhaven Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad bliver undersøgt Tilsynet på Kløverhaven Beboernes bolig... 4 Tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 4 Meget tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Tilfredse beboere Træning i hverdagen... 6 Tilfredse beboere Dialogen... 7 Tilfredse med dialogen Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde... 9 Bilag: Begrebsafklaring... 10

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Kløverhaven Plejecenter har den 15. marts 2016 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er tilfredsstillende. Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 10) Trods overvejende stor tilfredshed, har beboerne dog enkelte oplevelser, som de ikke er tilfredse med. Det har medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan alle beboere opleve, at personalet er nærværende, når de hjælper beboerne? 2. Hvordan kan alle beboerne opleve en imødekommende og ligeværdig dialog fra alle medarbejdere? 3. Når personalet skal hjælpe en beboer med indtagelse af mad, hvordan udnytter personalet da spisesituationen til at vise denne beboer opmærksomhed, omsorg og en ligeværdig dialog? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven, 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden Hvad bliver undersøgt De kommunale tilsyn bliver udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for kvalitetsstandardens ramme. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og beboerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er Hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt borgerens oplevelse af et kvalitetsmål fra kvalitetsstandarden om dialog:

4 4 Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Kløverhaven Tilsynskonsulenten har besøgt afdelingen på Kløverhaven Plejecenter. 5 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 3 kvinder og 2 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 2 af de 5 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt og 3 beboere vurderer sit helbred som værende dårligt. 2 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at formulere deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er tilfredse med deres lejligheder. 2 af de 5 beboere er endog meget tilfredse med sin lejlighed. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er dejlig, god, god nok, tilpas, den er jeg glad for. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. 1 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 Meget tilfredse beboere Alle deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 2 af de 5 deltagende beboere vurderer, at være generelt tilfredse, og 3 beboere vurderer at være meget tilfredse med denne hjælp. God og fin hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Kløvergården ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er god, god nok eller fin. Beboerne fortæller, at hjælpen er god, fordi personalet er gode til at hjælpe. De gør mange gode ting eller fordi de er flinke. Tilgængelig hjælp 3 af de 5 medvirkende beboere begrunder endvidere deres store tilfredshed med hjælpen ved at fortælle om, hvordan de oplever, at hjælpen er tilgængelig. De siger: - Jeg siger det, hvis der er noget, som jeg ikke lige kan klare. Så hjælper de med det samme. De er meget flinke til at hjælpe - Hvis der er noget, som jeg ikke kan finde ud af, så går jeg ud og siger det, så hjælper de mig. Det er naturligt - Når der er noget, jeg ikke kan klare selv, så spørger jeg dem, og så hjælper de Tilsynet vurderer disse 3 beboeres oplevelser af tilgængelig hjælp som meget tilfredsstillende. En beboer fortæller om, hvordan hun lige har fået hjælp til bad på tilsynsdagen. Beboeren forklarer, at hun ikke vil have så meget sæbe og vand på kroppen, beboeren udtrykker videre: Jeg sagde, jeg skal ikke have så meget på. Det hørte hun(medarbejderen) og fulgte det med det samme. Tilsynet vurderer denne beboers oplevelse som en efterfølgelse af kvalitetsmålet om, at hjælpen skal gives efter beboernes ønsker om måden at få hjælpen på. Beboerne forklarer endvidere: - De hjælper mig med at huske. Hvis jeg ikke selv kan klare det, så er det altså godt. - Alt kan jeg lide her. - Når det nu skal være, så er det godt nok at være her. Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende meget tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kan være anderledes. 4 af de 5 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om, at noget ved hjælpen kunne være anderledes. 1 beboer, som generelt er tilfreds med hjælpen, nævner også: De(personalet) er ude af døren, før jeg har fået hjælp. Personalet fortæller til dialogmødet, at det er vigtigt, at personalet er nærværende, når de hjælper beboerne. Det er også vigtigt, at personalet afslutter hjælpen ordentligt. 1. Udviklingspotentiale Hvordan kan alle beboere opleve, at personalet er nærværende, når de hjælper beboerne?

6 6 Konklusion De fleste deltagende beboere giver udtryk for stor generel tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. Alle deltagende beboere er generelt tilfredse. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger: Meget tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Kløverhaven. Rengøring 2 beboere er generelt meget tilfredse, og 3 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til rengøring. De tilfredse beboere siger om denne rengøringshjælp, at den er: Fin, i orden, fungerer godt nok, det går hurtigt, men er da godt nok. 1 beboer siger: Det kan da godt være, at her ligger lidt kattehår og støv. Det er nu ikke noget, som betyder noget, jeg kan bare selv tage det væk. Jeg kan så godt lide, at gå sammen med katten. En anden beboer siger: Her kan godt ligge lidt nullermænd, men generelt er jeg da tilfreds. Tøjvask 2 beboere er meget tilfredse, og 3 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at det fungerer godt nok, er udmærket. jeg har da pænt rent tøj på. Maden 3 beboere er generelt meget tilfredse og 2 beboere er tilfredse med maden, de får serveret på Kløverhaven Plejecenter. Beboerne beskriver maden som ganske almindelig mad. Beboerne vurderer maden til at være god, i orden, fin, det kan spises, kan godt lide det. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være tilfredse med hjælpen. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen.

7 7 Tilfredse beboere 3 beboere er tilfredse og 2 beboere er meget tilfredse med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. De tilfredse beboere fortæller om, hvordan de selv holder sig i gang, og hvordan de kan holde sig i gang ved at gå til gymnastik, træning, og ved at være med i fællesskabet med de andre beboere og personalet. En beboer siger: Gymnastik, det er jeg meget glad for. 2 deltagende beboere ønsker ikke at være med til gymnastik, de siger eksempelvis: Jeg har ikke lyst til at gå til gymnastik, gymnastik er slet ikke mig. De 2 øvrige beboere nævner ikke noget om gymnastik. En beboer forklarerer, at han går til træning med fysioterapeuten en gang i mellem. Beboeren siger om denne træning: Det er udmærket, lige at blive holdt i gang. De øvrige 4 beboere kan ikke huske, at de får træning med en fysioterapeut. Beboerne fortæller også om fællesskabet med de andre beboere, når de skal fortæller om, hvordan de holder sig i gang. 3 beboere fortæller, at de spiser sammen med de andre beboere. 1 beboer siger eksempelvis: Jeg spiser sammen med de andre, det er udmærket. En anden beboer forklarer: Om aftenen ser vi film sammen. Det er fint. Jeg går meget derned og er sammen med dem, forklarer en tredje beboer. En fjerde beboer siger: Vi er nogle stykker, som altid er sammen. Alle 5 deltagende beboere fortæller om, hvordan de selv holder sig i gang ved at gå ture. De siger: Jeg går selv ture i haven, jeg går også ture sammen med de andre beboere. Jeg går selv rundt. Jeg går selv, jeg går hver dag 6 runder på stierne udenfor. Jeg går selv med vognen(rollator). En beboer beretter om, hvordan hun trives godt med en af plejecenterets katte. Hun siger blandt andet: Jeg er vild med dyr. Jeg synes, at det er fantastisk med katten her. Jeg passer på, at der ikke er nogen, som kommer efter katten. Tilsynets kommentar: Beboeren giver udtryk for, hvordan katten er med til at give denne beboer livsglæde, og samtidig giver beboeren udtryk for, hvordan hun har en meningsfuld omsorgsopgave i at passe på katten. Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved, at konsulenten har lavet faglige observationer omkring dialogen. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Tilfredse med dialogen 4 beboere er tilfredse og 1 beboer er generelt meget tilfreds med snakken, de har med personalet.

8 8 Dialogen med personalet beskriver de deltagende beboere som eksempelvis de snakker pænt med mig, de er flinke at snakke med, de gør hvad de kan, de er fine, jeg kan lide dem, de er rare. Det er normal snak. Beboeren giver udtryk for, at en normal snak er en dagligdags og ligeværdig snak. Selvom alle beboere generelt er tilfredse med snakken med personalet, har en af de 5 beboere også oplevelser, som kunne have været bedre. Denne ene beboer siger om personalets snak: Den kan være sådan lidt overbærende. Det er i orden, for de er de overordnede. De er flinke nok. Der er nogen, som så finder på, at markere sig. Det lader jeg gå ind og ud af ørene. Der er nogen, som føler sig som lidt mere. Tilsynet vurderer, at denne beboeroplevelse er udtryk for oplevelsen af en ikke ligeværdig dialog. 2. Udviklingspotentiale Hvordan kan alle beboerne opleve en imødekommende og ligeværdig dialog fra alle medarbejdere? Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Ved 5 fælles frokostborde på fællesarealet sidder der 18 beboere fordelt ved de 5 borde. 1 medarbejder går rundt og byder på saftevand. Medarbejderen spørger de enkelte beboere, kan du tænke dig, at få noget at drikke, Medarbejderen lægger lige hånden på skulderen af den beboer, som medarbejderen tilbyder drikkevarer. Medarbejderen bøjer sig også lidt ned, så medarbejderen er i øjenhøjde med den beboer, som bliver spurgt. En anden medarbejder går rundt med pålægsfadet. Medarbejderen spørger de enkelte beboere, ved at nævne de enkelte beboeres navne og spørger derefter om, hvad de kunne tænke sig at få og spise. Denne medarbejder er også i øjenhøjde med de enkelte beboere, når de tiltales. Pålægsfadet holdes foran den enkelte beboer, sådan at beboeren kan se de forskellige pålægs madder. Den enkelte beboer vælger selv hvilke madstykker, de ønsker at få. Tilsynet tolker og vurderer ovenstående observationer som 2 medarbejderes eksemplariske efterfølgelse af kvalitetsmålet om en åben, imødekommende og ligeværdig dialog, det viser sig både ved deres tale, kropssprog og stemmeføring. Ved det ene frokostbord sætter en medarbejder sig hen til en beboer, som sidder i en kørestol. Medarbejderen sætter sig med kroppen vendt mod beboeren og sørger for at være i øjenhøjde med beboeren. Medarbejderen siger værsgo til beboeren og giver beboeren den første mundfuld mad. Medarbejderen giver også beboeren saftevand og fortsætter med at give beboeren flere mundfulde mad. Medarbejderen snakker samtidig med en anden beboer, som sidder ved samme frokostbord. Et stykke hen i måltidet siger medarbejderen til beboeren, som hun hjælper med indtagelse af mad blinker du mig, (siger beboerens navn). Pludselig vender medarbejderen sig over mod en medarbejder, som sidder og hjælper en beboer ved et andet bord. Medarbejderen spørger kollegaen ved det andet bord, om hun kan tage en vagt den kommende weekend. Samtidig får beboeren lige en mundfuld mad, selvom beboeren stadig har maden i munden. Medarbejderen siger ikke mere til den beboer, som hun hjælper med indtagelse af maden.

9 9 Pludselig går medarbejderen uden at sige et ord. Beboeren siger ingenting under hele spisesituationen, denne beboer har ingen sprogfunktion. Personalet siger på dialogmødet, at det er vigtigt, at en medarbejder holder sin opmærksomhed på den beboer, som skal have hjælp til indtagelse af mad. Det er også nødvendigt, at medarbejderen ved det enkelte bord holder fokus på samtalen med de beboere, som sidder ved samme bord. Der skal ikke snakkes mellem medarbejderne fra det ene til det andet bord. Det giver for meget uro. Centerlederen fortæller endvidere, at de på Kløverhaven netop arbejder med, hvordan der kan blive mere ro omkring de fælles måltider. 3. Udviklingspotentiale Når personalet skal hjælpe en beboer med indtagelse af mad, hvordan udnytter personalet da spisesituationen til at vise denne beboer opmærksomhed, omsorg og en ligeværdig dialog? 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Kløverhaven. Alle 5 beboere er tilfredse. 1 beboer er endog meget tilfreds. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Kløverhaven: - Jeg var ikke glad i starten, det er ved at være bedre nu. Det er godt nu, det er det altså - Det kan ikke være anderledes. Man når det skal være, så er det godt nok - Det er godt nok - Det kan ikke være anderledes. Jeg har det, som jeg kan klare det - Vi får en god behandling Konklusion Beboerne er generelt tilfredse med at bo på Kløverhaven. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde, som finder sted dagen efter tilsynsbesøget. I mødet deltager centerleder og 1 medarbejdere fra Kløverhaven Plejecenter samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

10 10 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden

11 11 Personlige opgaver 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)

12 12 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

13 13

14 14 Tilsynsrapport for Kløverhaven Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune