Miljø- og Fødevareudvalget L 59 Bilag 1 Offentligt
|
|
- Karina Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Fødevareudvalget L 59 Bilag 1 Offentligt Roskilde, den 16. oktober 2015 Høringssvar til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner Tak for muligheden for at komme med høringssvar på lov om ophævelse af lov om randzoner, Jeres j.nr Konklusion Bæredygtigt Landbrug støtter i den grad ophævelsen af randzoneloven. Loven har ikke haft nogen reel miljøeffekt, loven er ulovlig ekspropriation og er i strid med EU-retten. Bæredygtigt Landbrugs sejr i straffesagen mod Bojer ved Holstebro Byret gjorde det fuldstændig klart, at loven ikke kan håndhæves, kortene er fejlfyldt, kompensationsordningen kom aldrig på plads eller var utilstrækkelig. Slutteligt er loven formentlig også i strid med Grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed og EU-retten. Mere generelt er vi helt uenige i lovforslagets udlægning af, at landbrugets bidrag med kvælstof og fosfor udgør et problem ift. at opnå god tilstand i vandmiljøet. Lovforslaget synes helt unødigt at binde ministeren ud i fremtiden på den grundløse tese, at kvælstof og landbrugets udledning af kvælstof har afgørende betydning for at det danske vandmiljø skal opnå god tilstand. Det er på tide at gøre op med disse misforståelser, og derfor bør bemærkningerne laves markant om i denne henseende. Slutteligt bør danske landmænd få mulighed for at måle sin udledning og støtte ret på målingerne. Opsummering Randzoneloven er uden miljøeffekt. Der er ingen dokumenteret effekt på hverken kvælstof eller fosfor, og det er derfor også glædeligt, at det tydeligt fremgår af bemærkningerne, at: [...]DCE og DCA anfører i et opfølgende notat af 1. september 2015 at vurderingen af effekten på tons årligt anses for usikker og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag[...] Vi anser det for en stor sejr for danske landmænd, at denne lov nu ophæves. Der er dog flere forhold, der alligevel forundrer og er problematiske. For det første, så forholder lovforslaget sig ikke til sager, der fortsat er i live enten i det administrative kontrolsystem eller beliggende hos anklagemyndigheden. For det andet er det tankevækkende, at ophævelse af en lov uden miljøeffekt skal ledsages af så mange lovbemærkninger ift. miljøområdet generelt. Efter der blev afsagt dom i Bojer-sagen ved Holstebro Byret, blev randzoneloven reelt sat ud af kraft. Efter dommen er der også kommet det ene tiltalefrafald efter det andet, alligevel har vi fået oplyst fra vores medlemmer, at NaturErhvervstyrelsen fortsat har foretaget randzonekontrol. Det er samtidig uklart, hvor mange sager, der fortsat ligger hos anklagemyndigheden. Det bør i lovbemærkningerne tydeliggøres, at loven utvetydigt angiver, at alle de kontroller, der har angået randzoner, straks annulleres og dette straks meddeles landmændene. Det bør samtidig tydeligt fremgå af
2 bemærkningerne, at alle tiltaler og straffesager imod danske landmænd straks skal frafaldes. Der bør samtidig angives, at hvis der er tilfælde, hvor danske landmænd har betalt en bøde i forbindelse med den ulovlige og snart ophævede randzonelov, så skal denne bøde tilbagebetales til de respektive landmænd. Slutteligt bør danske landmænd få erstatning for den tid og de ressourcer de har brugt til bl.a. advokater, rådgivere, m.v. Alle disse forhold bør utvetydigt anføres i lovforslaget. Randzoneloven ophæves ikke kun fordi den er bøvlet at administrere og forstå for danske landmænd, men ophæves fordi randzoneloven er i strid med Grundloven og EU-retten. Loven er med andre ord ikke ugyldig. Miljøet tabte ikke med randzoneloven, landmænd, der brugte deres sunde fornuft og ikke udlagde randzoner blev ej heller tabere. De største tabere har været de landmænd, der rettede sig efter den fejlslagne lov, og udlagde randzoner. Vi håber, at randzoneloven var en enlig svale og et vendepunkt i den måde danske landmænd skal reguleres på. Reguleringen skal bygge på saglighed, faglighed og juridiske korrekt lovgivning. Ophævelsen af randzoneloven er meget glædelig, men bemærkningerne bygger overordnet set videre på myten om, at kvælstof fra landbruget er et problem og formuleres som om, at kvælstof fra landbruget er et af de væsentligste problemer for det danske vandmiljø. Det er en vildfarelse. Vi tager således generelt afstand fra hele dette dogme, og vedlægger som bilag til denne høring et notat om, hvorfor det er så nødvendigt at gøre op med myten om, at kvælstof er et væsentligt problem for vandmiljøet, når det ikke er tilfældet. Det er alene af praktiske årsager, at notatet ikke er inkluderet direkte i høringssvaret. Det anføres i lovforslaget her ud over, at der med randzonernes afvikling kommer 3-19 tons mere fosfor. Dette er stærkt tvivlsomt, fordi randzoneloven heller ikke har nogen positiv effekt på fosfor. Det er samtidig problematisk, at den påståede merudledning ophæves af nogle andre initiativer et helt sted (spildevand og fosforområder). Det er så helt igennem uigennemskueligt, hvad der bidrager med hvad, og lovforslaget gør intet for at redegøre detaljeret for sammenhængene. Dette er formentlig også en videreførelse af modelberegninger, der ikke har rod i målinger. Ift. fosfor er det helt entydigt, at den væsentligste kilde til fosfor kommer fra spildevand, herunder fra overløb med urenset spildevand. Fosfor er på veldrænede jorde hårdt bundet og kommer med et ganske begrænset bidrag til vandmiljøet. Det er dog et konkret problem, når staten giver støtte til, at gode danske marker skal omdannes til vådområder eller når danske marker pga. manglende vandløbsvedligeholdelse, forsumper. I disse tilfælde sker der en voldsom fosformobilisering, og fosfor fra disse marker ender i vandmiljøet. Disse udledninger er formentlig ikke inddraget i modelberegningerne, og derfor har modellerne igen understreget, at de ikke har nogen værdi i relation til at udgøre reguleringsgrundlaget for danske landmænd. Vi kan ikke sige det nok gange. Der er behov for at indføre målinger nu for dansk landbrug, og lade danske landmænd støtte ret på målingerne, der så kan sammenlignes med de nuværende beskyttelsesniveauer. Der er behov for, at landbruget kan få lov til at gøde efter ligevægtsprincippet. Gødskning efter ligevægtsprincippet udgør den ægte vækstmotor, der kan igangsættes fra i morgen, uden det vil skade miljøet. Reguleringen skal naturligvis baseres på målinger. Vores model vil levere en vækst på 34 procent, 34 milliarder på betalingsbalancen og dertil nye jobs.
3 Nitrat For snart 30 år siden i efteråret blev der under panikagtige forhold truffet nogle forhastede konklusioner af de daværende miljømyndigheder. Det daværende Miljøministerium fejlanalyserede situationen, da der skulle handles hurtigt efter et omfattende iltsvind i et havområde nord for Gilleleje. Der var tale om en kollektiv tanketorsk baseret på en fejvurdering af begrebet kvælstofbegrænsning. Lige siden har danske miljøforskere og embedsmænd fastholdt det tvivlsomme koncept og fortalt politikere og befolkning, at vandmiljøet kan forbedres ved fortsatte nedskæringer i danske landmænds brug af kvælstofgødning. Denne kvælstofstrategi har kostet landbruget og samfundet trecifrede milliardbeløb. Men den har i sagens natur ikke medført afgørende ændringer for miljøet. Miljøministeriet bekræfter i de årlige NOVANAtilstandsrapporter, at de forventede resultater er udeblevet. 13 af de centrale forskere har i 2015 forsøgt at dokumentere en sammenhæng mellem positive resultater i vandmiljøet ved danske kyster og nedskæringer i kvælstofudledningen. Det sker med artiklen: Recovery of Danish Coastal Ecosystems After Reductions in Nutrient Loading: A Holistic Ecosystem Approach, der har professor Bo Riemann, DCE, som hovedforfatter. Mens danske forskere og embedsmænd hårdnakket fastholder, at kvælstof fra landbruget er det store problem for vandmiljøet, ser andre landes myndigheder mere nuanceret på sagen. De erkender, at det er fosfor og undertiden organisk materiale, der er hovedansvarlige for skader på vandmiljøet. At kvælstof er af mindre betydning, har man erkendt i Sverige og mange andre lande. Det er nitratdirektivet, der sætter objektive grænser for udledning af kvælstof. Men herudover forsøger miljømyndighederne at skærpe udledningskravene med begrundelse i urealistiske modelberegninger, der er baseret på subjektive holdninger og rent gætteri. Danske miljømyndigheder bør agere efter ny viden om kvælstof, fosfor og vandmiljø og rette de systemfejl, der er ved at kvæle store dele af dansk landbrug uden at de gavner miljøet. De voldsomme restriktioner på danske landmænds brug af livsvigtigt kvælstof, er en af de største skandaler i danmarkshistorien. Indicierne er overvældende! Som en del af vores høringssvar, vedlægges notat om misforståelserne ved den danske kvælstofregulering. Vi anmoder venligst om, at der i høringsnotatet, tages stilling til notatet, og vi bidrager gerne til yderligere oplysninger, så vi kan få ændret den nuværende regulering. Klima Det fremgår af lovforslaget på side 5-6, at: Synergieffekten af loven i forhold til klima på baggrund af angivelserne i Virkemiddelkatalog 2014 vurderes at blive reduceret med ton CO2-ækvivalent (inkl. gødskningseffekt) afhængig af fordelingen mellem mineralsk og organisk jord (dvs. en øget udledning af drivhusgasser), Virkemiddelkatalog 2014, samt medføre en mindre stigning i brugen af pesticider.
4 For det første er det sprogligt forvirrende at bruge ordet: synergieffekt. Det er vel strengt taget bare en effekt? Det er samtidig lidt uklart om der sker en forøgelse eller en reduktion af CO2? Vi anmoder om en begrundelse for vurderingen, og nærmere forklaring. Det fremgår af det sammenfattende skema, at der vurderes at komme mere CO-2. Hvis der endelig er en synergieffekt, så er den positiv, fordi danske landmænd ved at dyrke flere arealer kan binde mere kulstof i jorden. Dette passer måske så ikke lige ind i den måde Danmark har valgt at opgøre positive og negative effekter på, men dette kan jo så være en lejlighed til at ændre på den måde CO-2 opgøres på. Hvis der bindes mere kulstof i jorden, så er det i hvert svært at se, at dette kan være en negativ virkning? Pesticider Vi noterer, at 2 meter bræmmerne efter vandløbslovens 69, vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider. Randzoner som MFO-virkemiddel Randzoneloven har ingen positiv effekt på miljøet. Lovforslaget angiver også dette helt tydeligt følgende: [...]DCE og DCA anfører i et opfølgende notat af 1. september 2015 at vurderingen af effekten på tons årligt anses for usikker og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag[...] Alligevel anføres det, at randzonerne fortsat skal kunne anvendes til opfyldelse af MFO-forpligtelsen. Nu bygger MFO-kravet jo så netop på randzoneloven, der nu ophæves. Fremover får randzonerne altså lov til at leve videre sådan lidt spøgelsesagtigt videre i en helt anden sammenhæng. Det er sådan også fint, at der er flere valgmuligheder for at opfylde MFO-kravet. Det store problem er dog, at danske landmænd er afskåret fra at bruge alle de muligheder, der fremgår af landbrugsforordningerne som fx enkeltstående træer, træer på række og meget mere. Danmark overimplementerer MFO-kravet, og danske landmænd presses ud i dårlige løsninger så som brak, randzoner og MFO-afgrøder. Ingen af delene har nogen særlig entydig generel gavnlig miljøeffekt, men bebyrder landbruget. Det er fint, at randzoner bliver et ekstra middel til at opfylde MFO-forpligtelsen, men Danmark bør straks indføre, at danske landmænd kan bruge alle forordningens muligheder for at opfylde MFO-kravene. Her ud over er det så bizart, at randzonerne i MFO-sammenhæng formentlig fastholdes til at være netop 9 meter. Dette blev oprindeligt valgt, fordi randzoneloven jo netop har denne bredde. Nu er randzoneloven snart historie, så hvorfor fastholde netop 9 meter i MFO-sammenhæng? Dette skal ses på baggrund af, at ministeriet indrømmer, at kvælstof-effekten er det rene gætværk. Vi opfordrer ministeren til at benytte lejligheden til at gøre det klart, at danske landmænd må bruge alle forordningens MFO-muligheder og randzoner i den forbindelse bliver en ekstra mulighed, og landmændene selv må fastlægge bredden på randzonen i MFO-sammenhæng.
5 Opgørelsen af randzonearealet og økonomiske konsekvenser Det påstås igen og igen, at randzonearealet oprindeligt var cirka ha og efter den eneste lovændring, ha. Dette bygger på gisninger og gætværk. Tallet er formentlig langt højere, og kortværket er fyldt med fejl og fejludpegninger. NaturErhvervstyrelsen er aldrig kommet med et tilstrækkeligt klar svar på, hvordan de metodisk har opgjort arealstørrelsen. Det forekommer svært at vurdere de økonomiske konsekvenser, når myndighederne dårlig nok kender det samlede randzoneareal. Det er vores vurdering, at de økonomiske konsekvenser ved randzonerne er langt større end 68 mio. kr., eller mio. kr. Tallene beror på det rene gætværk. Forholdet til EU-retten I dommen citeres C-461/13. Vi gør indledningsvis opmærksom på, at de danske vandplaner er massivt fejlimplementeret. Blandt de største fejl er, at der udpeges for mange vandløb og der ikke i tilstrækkelig grad er foretaget målinger af vandmiljøet for kemiske stoffer, og vurderingen af den økologiske tilstand mildest talt er fejlbehæftet. Med andre ord er det nok muligt, at et vandløb kun må gå mod det bedre, men når ingen reelt kender tilstanden, så bliver tilstand såvel som målsætning det rene gætværk. Lovforslaget indeholder tydeligvis en fortolkning af C-461/13. Det er dog ikke helt klart, hvad konsekvensen af fortolkningen egentlig indebærer. Vi anmoder venligst om, at fortolkningen uddybes langt grundigt og perspektiveres i langt højere grad, så det står helt klart, hvad ministeriet mener, at dommen betyder i praksis og for målopfyldelse, m.v. Det skal stå helt klart og være helt utvetydigt, hvad der menes. Positive toner Det er meget positive toner, når det af lovforslaget fremgår, at: [...]Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering i relation til en merudledning af kvælstof og fosfor som følge af ophævelsen af randzoneloven, at forpligtelsen til at forebygge forringelse ikke umiddelbart kan antages at være til hinder for at øge udledningen af kvælstof og fosfor under forudsætning af, at ingen af de marine kvalitetselementer herved ændrer tilstandsklasse.[...] Dette må forstås derhen, at sagligheden og fagligheden bringes i højsædet. Det afgørende er ikke tilførslen og muligvis heller ikke udledningen, men selve påvirkningen på recipienten. Der lægges med ovenstående optil, at udgangspunktet i en kommende regulering, og den røde tråd for fremtiden, skal være hvordan recipienten påvirkes. Dette giver i særdeleshed god mening, fordi det største bidrag med kvælstof kommer fra de omkringliggende farvande og ikke fra dansk landbrug. Her ud over, så foretages der ikke målinger for miljøfremmede, farlige og prioriterede stoffer, der jo netop har miljøfarlige egenskaber i modsætning til kvælstof. Helt grundlæggende sker der en ugrundet klapjagt på kvælstof. Klapjagten burde snarere fokusere på de farlige og miljøfremmede stoffer som aldrig måles. Ovenstående bygger på saglighed. Derfor er det også problematisk, at der i de efterfølgende bemærkningerne fremgår følgende:
6 Merudledningen vil skulle ses i sammenhæng med andre initiativer, der måtte påvirke udledningen af kvælstof og fosfor. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at forpligtelsen til forbedring indebærer, at der skal - tilvejebringes de evt. nødvendiggjorte kompenserende foranstaltninger, som for hvert enkelt overfladevandområde samlet for planperioden neutraliserer en eventuel merudledning samt hvor det er relevant sikrer fremdrift i form af yderligere reduktion med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålet. Ovenstående bemærkningerne er elastik i metermål, fordi der så måske alligevel lægges op til stramninger. Problemet er, at kvælstof og landbrugets brug af kvælstof igen mistænkeliggøres i en grad, der ikke er videnskabeligt underbygget. Dermed åbner bemærkningerne for, at ministeren forpligtes til at tage række initiativer i fremtiden. Dette er stærkt problematisk. De specielle bemærkninger til 1 Vandrammedirektivet opstiller ikke krav til fosfor eller kvælstof. Vandrammedirektivet stiller et krav om, at der skal opnås god tilstand. Der ligger implicit i bemærkningen en stillingtagen til, at kvælstof og fosfor er de væsentligste udfordringer for, at Danmark kan opnå god tilstand. Vi er af den opfattelse, at fosfor udgør en udfordring for det danske vandmiljø. Den primære kilde til fosfor i det danske vandmiljø er bl.a. spildevand, herunder urenset spildevand fra overløb. Det skal samtidig bemærkes, at der er store mængder sediment i de danske fjorde og farvande, der formentlig indeholder store mængder fosfor, samt andre uønskede stoffer. Kvælstof udgør derimod ikke en trussel for det danske vandmiljø, og slet ikke i det omfang, at ligevægtsprincippet iagttaget og grænseværdierne i nitratdirektivet overholdes. Bemærkningerne er således vildledende fordi man kunne få den opfattelse, at vandrammedirektivet direkte stiller krav til fosfor og kvælstof. Dette er ikke tilfældet. Det er afgørende, at de specielle bemærkninger ikke skaber den vildfarelse. Der er behov for en præcisering. Spørgsmål - Den oprindelige vurdering af tons kvælstof o Mener ministeriet, at det var ansvarligt at anføre, at loven reducerede tons kvælstof, når reduktionen var baseret på et skøn uden væsentligt datagrundlag? o Hvordan nåede ministeriet oprindeligt frem til de tons og hvad var metoden? o Har ministeriet brugt metoden i andre sammenhænge? - Følgende sætning fremgår på side 5: [...]Det følger desuden af havstrategidirektivet, at Danmark skal opnå god miljøtilstand i havmiljøet senest i De kompenserende tiltag for kvælstof og fosfor, der skal sikre målopfyldelse efter vandrammedirektivet skal samtidig bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelser efter havstrategirammedirektivet.[...] o Hvoraf fremgår det af de to direktiver, at der skal laves kompenserende tiltag for kvælstof og fosfor for at opnå god miljøtilstand?
Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereHøringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 112 Bilag 1 Offentligt Vipperød, den 7. november 2014 Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Tak for muligheden for
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereHøringsudkast til Forslag. til. Lov om ophævelse af lov om randzoner
1/10 Høringsudkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, ophæves. 1 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Læs mereMålrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER
Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereRandzoner og vandplaner
1 Randzoner og vandplaner - hvad er op, og hvad er ned? Ved Håkun Djurhuus 2 I. Randzoner Baggrunden for randzoneloven: Den første randzonelov, der blev vedtaget den 14. juni 2011, blev ændret (skærpet)
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereHøringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.
NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 11. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 356 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereLandbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet)
Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet) 1 I lov nr. 522 af 26. maj 2010 om havstrategi, som ændret ved 24 i lov nr. 580 af 18. juni 2012,
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Integration af miljøhensyn
Læs mereJuridiske spørgsmål rejst i høringssvarene vedrørende vandplaner. Ved Oluf Engberg, Kontorchef JURA, Naturstyrelsen.
Juridiske spørgsmål rejst i høringssvarene vedrørende vandplaner Ved Oluf Engberg, Kontorchef JURA, Naturstyrelsen. Status for høring af vandplaner Den offentlige høring af forslag til 23 vandplaner blev
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereBrush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016
1 Brush-up Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 Disposition Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Forslag
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereNabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016
Nabotjek af kvælstofog fosforregulering Plantekongres Den 21. januar 2016 Analysens elementer Beskrivelse af EU-direktiver Sammenligning af landbrugssektoren og miljøforhold Sammenligning af kvælstof-
Læs mereHøringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015
Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereEU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker
EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke
Læs mereNr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst
Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs merePlandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer
Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,
Læs mereÅben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret
Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse
1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereSamlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget
Læs mereBekendtgørelse af lov om randzoner
LBK nr 894 af 15/07/2014 Udskriftsdato: 17. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-40-000041 Senere ændringer til forskriften
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mere747-S022507-116 HSC/hel/kmp 30.09.2015 Normansvej 1 8920 Randers NV Tel. +45 7015 1000 Fax. + 45 7221 1781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.
747-S022507-116 HSC/hel/kmp 30.09.2015 Normansvej 1 8920 Randers NV Tel. +45 7015 1000 Fax. + 45 7221 1781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 140 ansatte, heraf 55 jurister Advokatpartnerselskab
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereImplementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Læs mereNotat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst
Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere
Læs merePLANTEKONGRES 2013 RANDZONESAGERNE, VANDPLANSAGERNE, EFTERAFGRØDESAGERNE M.V. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus
PLANTEKONGRES 2013 RANDZONESAGERNE, VANDPLANSAGERNE, EFTERAFGRØDESAGERNE M.V. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus RETSSAGERNE DET STORE OVERBLIK OVER SAGS- KOMPLEKSET - STATUS Der verserer nu to retssager
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereHVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016
HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes
Læs mereØkonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser
Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereNotat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING
J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj
Læs mereStatus for randzoner
Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner
Læs mereHøring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereVidengrundlaget og metode med vandværket i centrum Indsatsplanerne har det desværre med at tage udgangspunkt i modelberegninger og ikke målinger.
Roskilde, juni 2015 Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer og nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner: Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindings-områder
Læs mereDanmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Dato: 16. februar 2016 Til: NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard, peby@naturerhverv.dk Kopi til: landbrug@naturerhverv.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk
Læs mereAnalyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne
Miljøudvalget 214-15 MIU Alm.del Bilag 11 Offentligt Landbrugsgruppen Bilag 2 Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne Bilag til høringssvar af 2. august 214 Indhold: Notat: De landbrugsmæssige
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereNotat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( )
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4201-00579 Ref. kfh/aspet Den 30. juni 2014 Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode (2010-2015) 1. Indledning Dette notat indeholder en
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000051 Dato: 12. december 2014 Orientering om udkast til bekendtgørelse
Læs mereInterview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013
Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:
Læs mereHøringsnotat. vedrørende
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereUDKAST 3. februar 2012
UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og
Læs mereSkatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 64 Bilag 1, L 64 A Bilag 1, L 64 B Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 64 Bilag 1, L 64 A Bilag 1, L 64 B Bilag 1 Offentligt 26. september 2017 J.nr. 2017-3508 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereHøringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge)
Miljøudvalget 2014-15 L 165 Bilag 1 Offentligt NOTAT Tværgående planlægning J.nr. NST-101-01955 Ref. jejoe/thfog Den 2. marts 2015 Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mereTil de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt. Sorø den 20. september 2017
Til de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt Sorø den 20. september 2017 Evaluering og eftersendelsen af mindretalsudtalelser i forbindelse med arbejdet i Vandrådet for oplandet til Køge
Læs mere