VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Transkript

1 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2018 BEK, 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 15 HÅNDVÆRK OG DESIGN KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODULER... 2 Håndværk, læring og design... 2 Design, kultur og didaktik... 4 Innovation og entreprenørskab i håndværk, design PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET HÅNDVÆRK OG DESIGN Håndværk og design BEK, Bilag 2: Håndværk og design omhandler håndværksmæssig virksomhed koblet til designprocesser, innovation og entreprenørskab med henblik på at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Håndværk og design giver adgang til at undervise i det obligatoriske fag på klassetrin samt valgfag og det tværgående emne innovation og entreprenørskab Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder 1. Håndværk og teknologi omhandler et bredt udvalg af materialer, metoder, teknologier og udtryksmæssige virkemidler. 2. Design, proces og produkt omhandler analyse af materiel kultur, idéudvikling, håndværksmæssige eksperimenter og designprocesser. 3. Innovation, entreprenørskab og materiel kultur omhandler innovative, kreative og entreprenante arbejdsformer og metoder til forståelse og udvikling af materiel kultur. 4. Fagdidaktik omhandler inkluderende undervisning i håndværk og design som fag i folkeskolen og som element i tværfaglige temaer. 1/9

2 Kompetencemål 1. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. 2. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. 3. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene 15.2 Moduler Håndværk og design består af tre moduler i alt 30 ECTS-point: Håndværk, læring og design [HD-Håndværk] Design, kultur og didaktik [HD-Design] Innovation og entreprenørskab i håndværk, design [HD-Innovation] NB: For alle fag gælder, at modulernes rækkefølge kan variere i uddannelsens praktiske tilrettelæggelse og dermed afvige fra den rækkefølge, modulerne er opført efter i denne studieordning. Håndværk, læring og design Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering. Modulets videngrundlag: Bygger på teori inden for forskning omkring tavs viden og kropslig erfaringsdannelse 2/9

3 designteori og udtryksmæssige virkemidler, kreativitet og æstetiske læreprocesser international forskning i beslægtede fag Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever anvende fagsprog knyttet til faget. mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om tavs viden og kropslig erfaringsdannelse om faglig terminologi håndværksmæssige teknologier Arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet elevers formsproglige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet æstetiske læreprocesser metoder til ideudvikling præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS 3/9

4 Modulets relation til praksis Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om håndværk og design i skolen. Dette gøres ved inddragelse af eksempler fra praksis i den obligatoriske fagrække samt i valgfagsudbud inkl. efterskoler. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Evalueringsformer: Mundtlig, skriftlig og visuel formidling. Port folie (jf. krav til deltagelse) med projekter, billeddokumentation og refleksioner. Evalueringsformer fremgår af studieplanen og opgavebeskrivelser i tilknytning til den studerendes studier. Den studerende opfylder kriterier til den interne prøve ved deltagelse i maskinsikkerhedskurset, hvor der er mødepligt. Modulprøve: Den studerende skal have et projekt med følgende indhold bedømt af underviser: Et undervisningsforløb i relation til kommende praktik periode, indeholdende et reflekteret og bevidst valg af læremidler og konkrete materialer Herunder: designprocesser, igangsætte ideudvikling og facilitere innovation og entreprenørskab Begrundet didaktisk problemstilling Overvejelser om og inddragelse af evaluering Modulet gennemføres ved bestået modulprøve, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Teknikfag A design og produktion eller Teknikfag A byggeri og energi. Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C.. Design, kultur og didaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fæl- 4/9

5 les aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv. Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Modulets videngrundlag: Bygger på teorier om æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier innovation og designprocesser pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om fagdidaktik og didaktisk forskning relateret til håndværk og design klasseledelse i værkstedsfag håndværksmæssige teknologier formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser aktuelle praksisnære problemstillinger digitale læremidler maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed 5/9

6 arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om håndværk og design i skolen. Dette gøres ved inddragelse af eksempler fra praksis i den obligatoriske fagrække samt i valgfagsudbud inkl. efterskoler. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Modulevaluering. Fremlæggelser af 2 studieprodukter. (jf. studieplanen). Præsentation af et gennemført designprojekt på markedspladsen ud fra en kulturel kontekst, hvor den materielle kultur, eksperimenter og afprøvninger vises i en udstilling. Skriftlige refleksioner over den feedback og dialog med andre, som du fik på markedspladsen (jf. ovennævnte kriterie). Modulets arbejde med videns- og færdighedsområderne dokumenteres i en digital port folio. Refleksioner med inddragelse af relevant teori skal omfatte minimum 2-3 sider, som skal afleveres til underviseren. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Teknikfag A design og produktion eller Teknikfag A byggeri og energi. Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C. Innovation og entreprenørskab i håndværk, design Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan forekomme litteratur på andre sprog). 6/9

7 Kort beskrivelse af modulet Innovation og entreprenørskab i håndværk og design tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i konkrete kontekster med fokus på den materielle kultur. Fagets muligheder i relation til den åbne skole indgår i modulet. Der arbejdes med bæredygtig og differentieret undervisning. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Undervisningsfaget håndværk og design, Lærerens grundfaglighed og praktik. Modulets vidensgrundlag Bygger på teori inden for forskning omkring: Æstetiske læreprocesser og kreativitet Tavs viden og kropslig erfaringsdannelse Designteori og formsproglige virkemidler Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design- proces og produkt Kompetenceområde 3: Materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser. Færdighedsmål: Den studerende kan Analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne Arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur Praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design Arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer Tilrettelægge og facilitere meningsfyldte metoder til ideafprøvning og konceptudvikling Samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur Udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning Gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierende materialer, teknikker og processer Anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter Vidensmål: Den studerende har viden om Design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv. Håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder Bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik Innovation og entreprenørskab Metoder til ideafprøvning og konceptudvikling Fagets muligheder i relation til den åbne skole Innovation og entreprenørskab Inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag Variere evalueringsmetoder 7/9

8 Modulets relation til praksis Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om håndværk og design i skolen. Dette gøres ved inddragelse af eksempler fra praksis i den obligatoriske fagrække samt i valgfagsudbud inkl. efterskoler. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Modulevaluering. Fremlæggelser af 2 studieprodukter. (jf. studieplanen). Du skal udvikle forslag til et differentieret undervisningsforløb med udgangspunkt i problemstillinger fra en valgt kontekst/målgruppe. Designprocesser og håndværksmæssig udførelse skal være indeholdt i processen, hvor innovation og bæredygtighed vægtes. Dele af forløbet afprøves i praksis evt. med medstuderende. (hvilken form? fremlæggelse eller aflevering?) Modulets arbejde med videns- og færdighedsområderne dokumenteres i en digital port folio. Refleksioner med inddragelse af relevant teori skal omfatte minimum 2-3 sider, som skal afleveres til underviseren. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Teknikfag A design og produktion eller Teknikfag A byggeri og energi. Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C Prøven i undervisningsfaget håndværk og design Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 8/9

9 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted. 9/9