Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individualitet, fællesskab og anstændighed!"

Transkript

1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent af et repræsentativt udsnit af danskerne var enige i, at andre (danske borgere) krævede for meget af fællesskabet og bidrog for lidt til det. Samtidigt mente kun 5 procent af svarpersonerne, at de selv tilhørte det krævesegment, som de så for sig 2. Med andre ord: Kun 1 ud af 20 kunne genkende sig selv i den beskrivelse, som tre fjerdedele brugte på andre! 1 Surrealistisk foto, Florence Henri (mellemkrigstid). 2 Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 1

2 Målingen antydede altså, at 14 ud af 20 (76 % - 5 %=71 %) orienterede sig ud fra en dobbelt standart, dvs. ud fra én i forhold til sig selv og ud fra en anden i forhold til andre, hvad pligt til at yde til og ret til at nyde fra fællesskabet angår. Det er i dette grænsefelt af dobbelt-standarder af forventninger til almindelig anstændighed, at politikeren er dømt til at vinde opbakning og politisk indflydelse. Politikeren er med andre ord dømt til at appellerer til et vælgersegment, der gennemsnitligt orienterer sig differentieret, mentalhygiejnisk, mentaløkonomisk og kreativt i forhold til pligten over for fællesskabet, den anden. Spørgsmålet om politisk liv eller død afgøres primært af evnen til at bekræfte vælgersegmentets foretrukne selvbeskrivelse. Den politiske magt fordeles efter, hvem af kandidaterne til den lovgivende forsamling der er bedst til at imødekomme de forskellige vælgersegmenters særinteresser, herunder interessen i at se sine særinteresser beskrevet som forenelige med og befordrende for den sande almeninteresse. De forskellige politiske partier har derfor udviklet deres egen fortælling om de segmenters betydning for fællesskabet, som netop sælger hos deres vælgersegment. Vælgeren stemmer på den politiker, der er bedst til at gengive vælgeren i dennes foretrukne selvbeskrivelse. De klassiske politiske modsætningsforhold handler da også om, hvordan man legitimerer sine særinteresser i forhold til fællesskabet, alt efter hvor man befinder sig socialt. Højrefløjens individualisme På højrefløjen fokuserer man fortrinsvis på markedsværdierne, individets bestræbelser på at opnå størst personligt udbytte. Bidraget på markedets betingelser anses her for at være udtryk for det vigtigste, ikke kun for individet, men også for fællesskabet. Det hører med til historien, at selv de mest markedsorienterede liberalister på den ene side hævder, at der kun findes særinteresser, samtidigt med at de på den anden side legitimerer deres individuelle særinteresser under henvisning til, at plejen af individuelle særinteresser på markedets betingelser er det bærende for fællesskabet! Staten, markedet og civilisationen 3 De fremherskende ideologiske forskelle springer især ud af de divergerende tilgange til markedets og statens rolle, markedets betydning for staten, og statens betydning for (eller statens identificering med) fællesskabet Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 2

3 Civilisationen er det noget bredere udtryk, der omfatter det hele, men som nu kun bruges i beskedent omfang i den politiske diskurs, da det ikke på samme måde som modsætningsforholdene mellem markedet og staten lægger op til de distinktioner, som iagttagelserne af de modsatrettede økonomiske interesser falder ud fra. Udtrykket, civilisation, henter primært sin betydning i kraft af modsætningsforholdet til den omgivende natur, menneskehedens mere eller mindre oprindelige mulighedsbetingelser. Naturen, klimaet, de oprindeligt givne og forgængelige ressourcer og mulighedsbetingelser er udtryk for det, som alle individer burde kunne genkende sin interesse i at bevare, sammen med alle andre, og dermed i fællesskab. Men hensynet til disse mulighedsbetingelser har ind til videre ikke været i stand til at fremkalde de helt store sociale bevægelser og kampe i samfundet, netop fordi ingen har følt, at de behøvede gøre noget for at bevare dem eller været i stand til at identificere sig med interessen i at bevare dem. De har da også hidtil bare været der. De ideologiske slagsmål har i stedet centrerer sig om økonomi, etnicitet, tilfældig identitet ære og stolthed knyttet til øjeblikkeligt gældende former for social og individuel selvbeskrivelse. Venstrefløjen og fællesskabet Venstrefløjen, der en gang identificerede sig med lønarbejdet, er ikke så tilbøjelig til at se det fri marked som garantien for, at mangfoldigheden af individuelle bestræbelser på at få mest ud af det for sit eget vedkommende automatisk resulterer i et samfund, der er det bedste for alle. Her mener man, at især de økonomisk højtflyvende bør yde mere til fællesskabet, end de er tilbøjelige til af egen individuel særinteresse. Fællesskabet, der på trods af den almindelige opmærksomhed faktisk er meget mere end staten, udfylder en lang række funktioner, som individerne nyder godt af, anonymt, uanset om de betaler skat til staten eller ej. På den måde minder fællesskabet om hele samfundets eksterne mangfoldighed af mere eller mindre naturgivne og stabile mulighedsbetingelser. Fællesskabet er der, og det er altafgørende for enhver, uanset hvor lidt eller stor ære den enkelte har af det. Det drejer sig om alle de sider af det sociale, som der ikke nødvendigvis kan sættes økonomiske mål op for, men som alligevel er basale forudsætninger for, at sådan noget som fx individuel økonomisk udbytte og ejendom overhovedet findes. Retssystemet, lovene, ejendomsretten, lovens udformning, håndhævelse, osv. er fx forudsætningen for, at der overhovedet kan tales om værdi i økonomisk forstand, pengeøkonomisk eller ej. Det pengeøkonomiske systems pålydende værdier fx er i sig selv tomme, med mindre der rent faktisk er en realitet, der kan refereres til i kraft af systemets interne fremmedreference, nemlig priserne. Hvis ikke der var en realitet at referere til i pengeøkonomisk forstand, så var pengene værdiløse, uden funktion. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 3

4 Dem, der har størst individuel succes på markedets betingelser, er tilbøjelige til at mene, at de med deres succes skaber mere for samfundet end andre, hvor de knapt så succesfulde er mere tilbøjelige til at fokusere på de højestflyvendes forpligtelser over for fællesskabet. De har mest at give af til fællesskabet, har mest at tabe, og føler derfor gennemsnitligt mindre incitament til at fokusere på, hvad de yderligere kunne give fællesskabet. De argumenterer for, at deres succes i sig selv er alle andres succes i og med fortællingen om, at det produkt, som også staten henter fra, kommer ensidigt af produktionen på det fri marked, og venstrefløjen er dømt til at være et appendiks, et negativt fænomen i forhold til denne fortælling, der bringes over alt, af dem der betaler for det, kan betale for det, fordi de betaler for det og fordi de kan betale for det. Fortællingen om at statslig produktion er ineffektiv og ødelæggende i forhold til de frie markedsmekanismer er efterhånden så fastforankret, så det fortrænger opmærksomheden fra den realitet, der handler om, at arbejdet i offentlige virksomheder falder i en struktur og ledes på måder, der er udformet i de samme uddannelsesinstitutioner, som dem der skaber struktur og ledelse i det private. Det politiske system har gjort det til en dyd at sælge ud af offentlige og forbrugerejede virksomheder, lige så snart disse har opnået en markedsværdi, hvorved man performativt fjerner beviserne på, at offentligt ejede og forbrugerejede virksomheder kan være og gennemgående er mindst lige så effektive som private. På den måde forsvinder kontrasten til det private i takt med at liberalisterne fjerner de offentlige virksomheder. Gennemgående, så er det mest i økonomisk forstand, at der fokuseres på det at yde og nyde i forhold til fællesskabet. Forbruget af de i forhold til det sociale (civilisationens) eksterne mulighedsbetingelser, har svært ved at manifestere sig som en pris, der først og fremmest kræves af de mest succesfulde i økonomisk forstand, en pris som de slet ikke vil betale for, selv om det er dem, der kræver den, med deres ekstravagante overforbrug og omsætning af ressourcer, energi og livsbetingelser. Prisen, som de økonomisk succesfulde kræver uden at betale for det, er den, der går ud over selve civilisationens eksterne men helt fundamentale mulighedsbetingelser, og det undgår man at lægge mærke til, i kraft af de kreative, mentalhygiejniske former for selektiv opmærksomhed, som segmentets selvbeskrivelse falder på baggrund af. Der betales til kommercielle medier, politikere, pseudovidenskabsfolk som Bjørn Lomborg, for at regne ud og propagandere for, at det slet ikke kan betale sig at tage hensyn til miljø, bevare ressourcer og forhindre global opvarmning osv. Det vil nemlig koste i økonomisk forstand, hvor især de økonomisk højestflyvende beskriver den økonomiske vækst som selve forudsætningen for at kunne løse alle de problemer, der skyldes en og samme økonomiske vækst. Den pris, som de økonomisk succesfulde kræver på hele civilisationens vegne med deres bestræbelser på at opretholde deres forbrug i økonomisk forstand, mener de slet ikke kan betales, uden at man fjerner forudsætningerne for at løse de problemer, som de skaber med deres overforbrug og omsætning. Paradokset er til at se. Men man vil ikke, hvorfor netop betegnelser som propaganda og ideologisk forblindelse er på sin plads at anvende her. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 4

5 Ideologierne De forskellige ideologier er skabt ud fra forsøget på at imødekomme bestemte vælgersegmenters særinteresserne i at se sig selv som de glorværdige repræsentanter for de sande almeninteresser, også selv om de ud fra deres socialdarwinistiske og liberale ideologi fx hævder, at der dybest set ikke findes andet end særinteresser, og at det at hævde andet end sine individuelle særinteresser derfor kun er udtryk for individuel interesse hos de mindre succesfulde i at få andel i de succesfuldes succes. Alt reduceres på ideologiens performativt selvbekræftende kognitive betingelser til en og samme målestok: værdier målt i priser = markedsværdier. Erfaringen, der falder på disse betingelser, svarer ikke til noget, men udfolder sig som en del af den sociale realitet, dens på mange måder paradoksale væren. For liberalisterne er individuel grådighed befordrende for det alment bedste, bare den slår igennem på markedets betingelser, hvor beskedenhed er den ultimative dyd hos den, der er afhængig af statens ydelser, fx overførselsindkomst. Staten er af det onde og folk, der ikke kan ernære sig selv på markedets betingelser, er en belastning for fællesskabet. Det forhold, at samtlige liberale erhverv herunder landbruget, der repræsenterer den største koncentration af erklærede liberalister dybest set lever på offentlige subsidier 4, det husker man omhyggeligt at glemme i alle de kommercielle medier og inden for de politiske grupperinger, der lever af at smigre segmentet af troende markedsfundamentalister. Det er over for denne noget vamle mentalitet, at knapt så frelste iagttagere af samfundet må positionere sig, da mentaliteten ligger der med sin grundfortælling under hele den kommercielt iscenesatte politiske dagsordner. Ideologien manifesterer sig med sine konflikter, skaber sin egen realitet, konfliktens realitet i det klima, der først og fremmest er funderet i socialdarwinismen, markedsfundamentalismens pseudovidenskabelige og ideologiske udgave af en højere nødvendighed, omtalt og lovprist som økonomisk nødvendighed 5. Staten er altså nærmest en paria i forhold til markedets mekanismer, ideologiens falske billede på en højeste nødvendighed forklædt som økonomisk nærmest naturvidenskabeligt forklaret nødvendighed, der for de ideologisk orienterede liberalister på metafysisk vis konverterer deres rene egoisme om til det nærmeste, de selv kan komme de sande almeninteresser, noget de altså både legitimerer deres 4 50 % af EU s budget går fortsat til markedsforvridende offentlig bistand til unionens landbrug og bearbejdningen af fødevarer. Produktionen er ekstremt kapital, kemi, energi og teknologiintensiv. Kødforbruget er gigantisk inden for unionen, men især i DK, fødevareproduktionens belastning af biodiversiteten, grundvandet, havet er overvældende, det økonomiske udbytte af hele øvelsen er negativt, hvis subsidierne fra det offentlige tælles med osv. Men landmændene er erklærede liberalister, faktuelt og gennemsnitligt subsidieret med mere end kr. pr. landmand om året, dvs. de i budgettet suverænt dyreste bistandsklienter, som staten slæber rundt på af alle! Finansministeriets DREAM-model, monetaristernes ligevægtsmodel, M x V = P x Y, markedsfundamentalismen, er forskellige udtryk for trosindholdet i den ideologi, der har overtaget italesættelsen af den politiske dagsorden her til lands over de sidste 30 år. Adskillige artikler her på sitet fokuserer på og kritiserer dette indhold. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 5

6 egoisme med, samtidigt med at de benægter, at der over hovedet findes sande almeninteresser! Liberalisterne er kommet så langt nu i deres beskrivelse af markedet som det absolut gode, at staten for dem stort set kun har den legitime rolle tilbage; at virke befordrende for markedets udfoldelse og i sidste ende redde det i alle de situationer, hvor det som nu med finanskrise og kollektiv destruktion af civilisationens mulighedsbetingelser helt åbenbart har spillet fallit, og dermed afsløret sig som selve problemet for fællesskabet, resten af det sociale. Det sidste ser man ikke. I stedet hævder man ideologien, troen på markedet, på trods af fakta, viden. Finanskrisen er resultat af den liberalisering, monetarisme, markedsfundamentalisme, der fik sit momentum i begyndelse af 1980 erne, med Chicagoskolen, Milton Friedman og politiske ledere som Thatcher, Reagan og vor egen Schlütter ved fadet. Men de troende markedsfundamentalister kan ikke se, at det er troens genstand, der har fejlet. I stedet forlanger de, at staten skal redde markedet! Inflationsraterne i kapitalværdierne har været gigantiske i mere end 30 år. Opsparinger og investeringer i både produktive men især også både uproduktive og direkte destruktive erhverv, fx charterturisme, privatbilisme, vanvittige produktionsformer og forbrugsmønstre af føde, patetiske symbolværdier, reklamer og propaganda, finansielle institutioner (der ikke laver andet end at skrive regninger og opkræve renter helt uden at yde i produktiv forstand) osv. osv. Spørgsmålet, om hvornår der er tale om andres grådighed i forhold til fællesskabet og egen beskedenhed, lader sig ikke besvare entydigt i nogen af de referencerammer, der præger det politisk ideologiske landskab. Paradokserne står i vejen, på ræd og række over alt, hvor man ser på statens og markedets funktion, netop fordi markedet er båret og skabt af det offentlige, af statslige institutioner, centralbanker og nationalbanker, samt overførselsindkomster fra stat til private i et omfang, der for længst har afsløret de liberale erhverv som en flok bistandsklienter. De ideologiske slagsmål når aldrig ud over sin egen patetiske realitet. Der er ingen anstændighed tilbage noget sted i det politisk ideologiske landskab. De påtrængende problemer, der handler om menneskehedens tendens til at smadre sine egne livsbetingelser, perverteres og fortrænges af den kun ideologiske konflikt. Realitetens konflikt når således aldrig ind i den ideologiske realitet, der har nok i den ideologiske konflikts realitet. I markedsfundamentalistisk forstand hedder det sig, at den individuelle forfølgelse af særinteresser på det fri markeds betingelser virker befordrende for den økonomiske vækst, der samtidigt fremstår som selve forudsætningen for løsningen på alle problemer. Det er ideologien, løgnen, den falske fortælling, bevidsthed, Den vestlige verdens ideologi kunne man sige med pendant til Den tyske ideologi af Karl Marx den unge. De fleste professionelle iagttagere tilslutter sig vækstfilosofien, den antagelse, der bygger på, at den økonomiske vækst er forudsætningen for afskaffelsen af mange- Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 6

7 len. Det fører igen direkte til forklaringen på det moderne samfunds største udfordring, nemlig den der består i, at bestræbelserne på at afskaffe mangelen om noget er årsagen til, at civilisationens livsbetingelser tenderer mod at forsvinde. Objektivt set er målet for den økonomiske vækst det bedste udtryk, vi har, for den hastighed, hvormed menneskeheden, civilisationen, tenderer mod at smadre sine mere naturligt givne livsbetingelser, uanset hvor meget de ideologisk forblindede fokuserer ensidigt på at maksimere den og sætte sig på så stor andel af den som muligt. Problemet, paradokset, der består i, at menneskehedens jagt på økonomisk succes fører til underminering af menneskehedens livsgrundlag, er så stort og påtrængende, dvs. så gigantisk og fundamentalt uforeneligt med de populære fortællinger, som politikere og kommercielle medier lever af at sælge til sine vælgere og brugere, at det skræmmer sine vidner væk 6. Det har derfor aldrig manifesteret sig kognitivt praktisk i den sociale realitet, der derfor fortsætter sin katastrofale kurs ud over afgrunden, med blikket stift rettet mod bekvem dyrkelse af økonomiske succes, forblindet af ideologi og falsk bevidsthed. En videnskabeligt forklaret del af de praktiske problemer, der er del af civilisationens overordnede paradoksale jagt på succes, handler om menneskehedens omgang med energi, fossilt brændsel og deraf følgende tilførsel af CO2 til atmosfæren. Den økonomiske omsætning kræver energi. Mere end 80 % af den energi, der omsættes i det økonomiske system i dag, kommer fra afbrænding af fossile brændsler. Det betyder, at disse energiressourcer, der har været flere hundrede millioner år om at blive dannet, forsvinder mere end tusind gange hurtigere, end de lod sig danne. Det er helt uholdbart, set ud fra et hvilket som helst perspektiv. Og bivirkningerne ved afbrændingen af disse fossile kulbrinter er forøgelsen af mængden af CO2 i atmosfæren, der forandrer det globale klima. Den gigantiske økonomiske omsætning medfører en omfangsmæssigt tilsvarende påvirkning af civilisationens eksterne mulighedsbetingelser, en problemstilling der dækker over langt mere end klimaet. Det handler om det biologiske fodaftryk, som det kaldes i verdensnaturfondens seneste rapport, hvor Danmark kommer ind som den nation, hvor borgeren gennemsnitligt sætter det fjerde største aftryk. Det er grimt, men har absolut ingen virkelig effekt for politikere og mediers opfattelse af danskens heroiske indsats for at få gang i hjulene og fuld beskæftigelse. Danskerne lader som ingen ting, når det sort på hvidt dokumenteres, at de er de fjerde største miljøsvin i verden! Det eneste vor regering kan svinge sig op til, sort, rød, gul og blå, er at tale om, at nu må se at få gang i hjulene, så vi kan svine noget mere! Det entydigt rigtige budskab i videnskabelig forstand omkring selve det gennemgående sociale succeskriterium, nemlig målet for økonomisk vækst, er, at det kan 6 Det er ikke som med Jehovas vidner, der ikke er til at slippe af med, når de tilbyder frelsen og savner jordens undergang. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 7

8 tages som udtryk for den hastighed hvormed civilisationen tenderer mod at smadre sit eget livsgrundlag. Danskerne er nogle af de dygtigste på den målestok. Men man har sin ideologi, dvs. falske problemstillinger og modsætningsforhold at fortrænge den objektivt forpligtende problematik med. Derfor fortsætter samtlige politiske grupperinger med at bekræfte individet i, at det kan måle sin ret til selvværd på dets bidrag til det økonomiske afkast, dvs. på den hastighed, hvormed individet bidrager til at smadre civilisationens eksterne mulighedsbetingelser! Det sælger hverken aviser eller stemmer at orientere sig ud fra realitetens konflikt, som menneskeheden geråder i med sine egne eksistensbetingelser. Civilisationen er i konflikt med sine mulighedsbetingelser. Det er realitetens konflikt, der i den grad kan adskilles fra den realitet, der kommer til udtryk med de ideologiske konflikter, dvs. de ideologiske konflikters realitet. Paradokset er så stort, så ufatteligt destruktivt i forhold til konsistensen i enhver af de mest fremherskende sociale selvbeskrivelser, at det endnu ikke er trængt ind på det sociale systems indre kognitive skærmterminal. Det står og blinker rødt og blåt, som et faresignal lige uden for det, der lader sig indikere via det moderne samfunds kognitive apparat. Lige gyldigt hvor store bogstaver, der tales med, ja så falder budskabet om realitetens konflikt dybest set inkognito, dvs. uden for det moderne menneskes fatteevne. Man har nok med at beskrive de andre som dem, der producerer for lidt og kræver for meget af den stat, der for de fleste er en smerte i røven, lige som naturen, hvis betydning man heller ikke fatter. Mvh. Steen Odense d.26/ Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 8

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål? Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Den store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen.

Den store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d. 11/3 2014 Den store fortælling I konfliktens tjeneste Det er en lettere forfængelig men sød følelse af frihed, der melder sig, når vi i overensstemmelse med

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y 1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Markedsfundamentalisme Det moderne projekt Det ligger i præmissen for DET MODERNE PROJEKT, at løsningen på alverdens problemer går over politisk og økonomisk liberalisering!

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Fortiden vender tilbage i sandhedens tjeneste grim og uvelkommen

Fortiden vender tilbage i sandhedens tjeneste grim og uvelkommen Fortiden vender tilbage i sandhedens tjeneste grim og uvelkommen Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d. 14/6 2014 Det afsluttede og entydige tilfredsstiller sindets behov for sikkerhed i erkendelsen.

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

M x V = P x Y. For i snæver økonomisk forstand drejer det kun om udbud og efterspørgsel, dvs. om pris.

M x V = P x Y. For i snæver økonomisk forstand drejer det kun om udbud og efterspørgsel, dvs. om pris. Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen M x V = P x Y Selv om den økonomiske rationalitet og hele det økonomiske system er centreret om det, der ikke findes i overflod men netop om de knappe, omsættelige ressourcer,

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel. En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske

Læs mere

Budskabet var funderet i en liberal misforståelse af, hvad et moderne sekulært og funktionsdifferentieret samfund er.

Budskabet var funderet i en liberal misforståelse af, hvad et moderne sekulært og funktionsdifferentieret samfund er. Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Formidling forkyndelse Folkeskolen har altid været genstand for det politiske systems ideologiske indflydelse. Og de seneste skoleforlig

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig!

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 14/10 2012. Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! For at modtage dagpenge eller bistandshjælp skal du bevise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvordan

Læs mere

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31)

Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31) Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger: Steen Ole Rasmussen. Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31) Ca. 43 % af den spanske ungdom

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis

22. søndag efter Trinitatis 22. søndag efter Trinitatis Salmevalg 753: Gud, du, som lyset og dagen oplod 448: Fyldt af glæde 518: På Guds nåde i al våde 276: Dommer over levende og døde 321: O, Kristelighed Dette hellige evangelium

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Europas viden og information om Europa 1

Europas viden og information om Europa 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europas viden og information om Europa 1 Om pressefrihed, oplysningsidealer,

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Af Cand. Phil. forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63 Ugens bytte- og nytteværdier (uge 9, år 2011) C2O-indekset der, siden industrialiseringen begyndte, har været tæt knyttet

Læs mere

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge

I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Retfærdigheden fordeles ikke kun af det juridiske system i det moderne danske

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske)

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.22/7 2013 Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Kontrollen over de tre truer med at glide Den

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt.

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. 11 koncept NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. NA medlemmer i hele verden skænker penge til at opfylde vort fællesskabs hoved formål. Det er forpligtende

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Konstruktiv opløsning

Konstruktiv opløsning Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet. Konstruktiv opløsning Fra problemet arbejdsløs til en dybere livsproblematik og om det at få fylde, sanselighed og mening ind i det

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

Om ugens bytte- og nytteværdier (uge 10, 2011)

Om ugens bytte- og nytteværdier (uge 10, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Om ugens bytte- og nytteværdier (uge 10, 2011) Moderargumentet bag den fortsatte deltagelse

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen.

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Once upon a time in the west 1 Om de skabte skabere, de kreative kreaturer, bødlerne der faldt som ofrer for sig selv i en og samme

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Henning Nabe-Nielsen, sygehuspræst ved Rigshospitalet,

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Sanktioner (af og imod markedet)

Sanktioner (af og imod markedet) Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/4 2012. Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere