Sundhedscentret Åhaven

Transkript

1 STS+ Sundhedscentret Certificeringsrapport Tilsynet er gennemført den 6. oktober 2016 Rapporten af udarbejdet af: Annette Blynel & Lena Birch Christiansen Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe

2 Rapport vedrørende certificeringsbesøg den 6. oktober 2016 kl Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af sundhedscentret ud fra den certificeringsmodel, som Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget. Rapporten er blevet til på baggrund af interview, observationer og vurdering af tilsendt og udleveret materiale. Certificeringsrapporten drøftes mellem STS+, plejehjemsleder og aftaleholder og munder ud i en handleplan, som aftales mellem plejehjem og aftaleholder. 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn *Adresse Interviewede Observation Pladser i alt Tilsynsrapporten er udarbejdet af Danske Diakonhjem Ådalen 3, 5863 Ferritslev Ledelse: Leder af sundhedscentret, køkkenleder, teknisk serviceleder, daglig planlægger af demensafsnittet og daglig planlægger af s gruppen. Medarbejdere: ergoterapeut og social- og sundhedshjælper i gruppe interview. 2 beboere interviewet i egen bolig, og 2 pårørende i gruppeinterview. Observation af de fysiske rammer og deres anvendelse ved rundvisning på fællesarealer og udendørs arealer. Observation af leders og personales tilgang til beboerne under besøget på sundhedscentret herunder ved frokost sammen med beboerne. 45 boliger, heraf 14 boliger til beboere med særligt behov i relation til demens. Lena Birch Christiansen & Annette Blynel 2. Oplysninger om datakilder Dokumenter - Oplysninger hentet fra hjemmesiden - Beredskabsplan - Sundhedsfaglig instruks: Utilsigtede hændelser - Sundhedsfaglig instruks: Hvis borgere er faldet - Retningslinjer for hvordan der arbejdes med tryksår: Stop tryksår skab forandring. Side 1 af

3 - Velkomstmappe med materiale og retningslinjer for beboernes indflytning - Retningslinjer for ernæringsscreening og rammen om det gode måltid - s organisations plan - Medarbejderoversigt med påtegning af gennemførte demens kurser - 2 eksempler på døgnrytmeplaner - 2 eksempler på anonymiserede livshistorier - Referat fra bestyrelsesmøde.september Referat fra afdelingsmøder hhv og Eksempel på arbejdsplaner - Funktionsbeskrivelse for kontaktpersoner - Invitation til Blomstringsarrangement for pårørende, beboere og medarbejdere samt andre interesserede. - Aktivitetsoversigt Ånd og rødder inspirationshæfte til værdiarbejdet i Danske Diakonhjem. 3. og vurdering af kvalitet '' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1 i meget lav grad opfyldt. Kort resume Sundhedscenter er et selvejende plejehjem under Danske Diakonhjem, med driftsoverenskomst med Faaborg-Midtfyn kommune. Sundhedscentret har 3 afdelinger med i alt 45 1-værelses lejligheder med eget bad, tekøkken og egen terrasse. Heraf er de 14 boliger det skærmede demensafsnit Solsikken, hvor beboere med diagnosticeret demenssygdom har fortrinsret. Sundhedscentret har et forholdsvis stort fællesareal med en cafe, hvor eksempelvis den lokale pensionistforening kommer og spiller kort. Borgere, bosiddende i lokalområdet, kan komme og spise i cafeen. Det er også i disse lokaler der afholdes de større arrangementer i form af høstfest, påskefrokost o.m.a. Sundhedscentret har en stor venneforening samt et såkaldt socialt team, bestående af tidligere pårørende. Disse grupper af frivillige deltager i flere aktiviteter for beboerne. Sundhedscentret har et ønske om at opnå certificering for den etablerede skærmede enhed, målrettet demente beboere. Side 2 af

4 Samlet vurdering vedrørende certificering Almen del Det vurderes, at sundhedscentret i høj grad har fokus på beboernes sikkerhed bl.a. med etablering af GPS ordning, brandalarmer og det etablerede stisystem, som giver beboerne mulighed for en gå tur uden at komme uden for sundhedscentret parcel. Det vurderes, at sundhedscentret har stor gavn af samarbejdet med de frivillige herunder bl.a. s Venner, og til dels også med lokalmiljøet. Der afholdes ikke årlige møder, men de lokale ældre borgere har mulighed for at komme i centret, dels for at benytte centrets faciliteter men også for at deltage i enkelte arrangementer. Der er en cafe i centret som i høj grad anvendes af de lokale pensionister, f.eks. til kortspil. Det vurderes, at sundhedscentret har stort fokus på at arrangere fælles aktiviteter for beboerne, og i nogen grad en til en aktiviteter, og at aktivitetsniveauet i nogen grad tilpasses den enkeltes beboers livshistorie og livsstil. Pårørende udtaler et ønske om yderligere aktiviteter, specielt eftermiddags- og aften timerne, her ses for meget fjernsyn, siger en pårørende. Det vurderes, at sundhedscentret i mindre grad har fokus på IT-løsninger i form af elektroniske infotavler, tavler til opgavestyring i beboernes lejligheder, men der er opsat sensorer til overvågning, hvis der er behov herfor. Det vurderes, at sundhedscentret har beskrevet fyldestgørende retningslinjer ved beboernes indflytning og det er via interview med beboere og pårørende bekræftet, at disse er implementeret og følges. Sundhedscentret har specielt fokus på beboernes sidste tid og på at beboerne hver dag får det gode måltid. Det vurderes, at de fysiske rammer og opdelingen af sundhedscentret er optimale for beboernes mulighed for at overskue og føle sig trygge i miljøet. Aktiviteterne i køkkenet, herunder den daglige madlavning, vurderes at have stor betydning for sansestimuleringen af beboerne. Det vurderes at den personcentrerede tilgang i høj grad er implementeret i sundhedscentret. Der arbejdes ud fra beboerens livshistorie og muligheden for at koble dette med metoderne i blomstringsmodellen. Sundhedscentret har ligeledes fagligt fokus på balancegangen mellem høj grad af fleksibilitet og individuel tilgang contra beboernes behov for genkendelighed og faste rammer. Det vurderes, at sundhedscentret i høj grad har de relevante og nødvendige kompetencer for at sikre et tværfagligt og udviklingsorienteret læringsmiljø. Det vurderes, at sundhedscentret har et godt udviklings- og læringsmiljø, med et ledelsesmæssigt fokus på yderligere faglig opkvalificering. Den personcentrerede tilgang er godt implementeret i centret. Det vurderes, at leder indgår i relevante netværk med mulighed for faglig sparring, at koordinationsgruppens mødefrekvens og struktur kan opgraderes. Det er endvidere vurderingen at videndeling gennem E-learning og videokonferencer ikke er implementeret i centret. Det vurderes, at der arbejdes ud fra kommunens generelle retningslinjer vedrørende forebyggelse af utilsigtede hændelser. Side 3 af

5 Specifik del Det vurderes, at sundhedscentret i høj grad har fokus på sansestimulation af beboerne. Der er etableret et drivhus som i høj grad motiverer beboere og pårørende til udendørs ophold, hvorimod den etablerede sansehave endnu er så ny anlagt at den endnu ikke i tilstrækkelig grad er sansestimulerende for beboerne. Der er opstillet et gyngestativ som ikke har den ønskede virkning og de pårørende efterlyser at der opsættes et par bænke mere, så beboere kan gøre ophold under gåturen. Det vurderes, at sundhedscentret i nogen grad har fokus på at hverdagslivet flytter ind og at der er etableret samarbejde med lokalområdet. F.eks. via besøg fra børnehaver og friskoler i lokalområdet og aftaler med den lokale Brugs. Det vurderes, at sundhedscentret i mindre grad har fokus på aktivitetshjælpemidler. Der anvendes ikke demensgyngestol, Touch and play tavle eller anvendes musik og lys til kognitiv stimulation. Det vurderes at sundhedscentret har fokus på opdatering af personalets viden om demens. Der er aktuelt l medarbejder med diplomuddannelse i demens, tilknyttet den skærmede enhed. Udviklingspunkter Efter certificeringsbesøget kan følgende anbefales: At der videreudvikles på sansehaven, de udendørs gyngestole gøres sikre og der opsættes flere bænke til gavn for yderligere stimulering af ude aktiviteterne for beboerne At arbejdet med at beskrive beboernes livshistorie videreudvikles og beskrives i jeg-form At der er arbejdes videre med planen om kompetenceudvikling af personalet med fokus på demens området At den gode faglige drøftelse af balancegangen mellem fleksibilitet og spontane aktiviteter contra beboernes behov for genkendelighed og tryghed fortsættes. Tema 1 Sikkerhed Tema vurdering Det vurderes, at Sundhedscenter generelt har fokus på beboernes sikkerhed, med etablering af GPS ordning, røgalarmer og nedskrevne beredskabsplaner. Beredskabsplanen følges op med løbende brandøvelser. I forhold til den specifikke del vurderes det at der er tiltag for at motivere beboerne til udelivet, f.eks. via det etablerede stisystem og drivhuset. Den nyetablerede terrasse med grill har også fået stor betydning for beboernes muligheder for at spise ude, i sommerhalvåret. Det vurderes ligeledes at sansehaven kan udvikles og brugervenligheden i anvendelsen af det opsatte gyngestativ kan genetableres. Almen del Side 4 af

6 1. Der er etableret en GPS ordning 2. Der er etableret optiske røgalarmer 3. Der er en beredskabsplan så beboere og personale kan alarmeres 4 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Leder udtaler under interview at der i den skærmede afdeling er opsat sensorer, der sender signal hvis en borger er påført en brik og går forbi, de steder hvor sensorerne er opsat. Der er en enkelt side af bygningen hvor der ikke er opsat sensorer. Leder oplyser under interview at der er optiske røgalarmer i alle boliger og på alle fællesarealer. Alarmerne er tilknyttet nettet og sender besked via dæktelefonen. Leder oplyser under interview, at der er udarbejdet brandinstruks (beredskabsplan), som er suppleret med en konkret handleplan og instruks for hvem gør hvad, hvis der er brand. Alle medarbejdere introduceres grundigt i brandinstruksen ved ansættelsen. Ifølge leder afholdes der jævnligt brandøvelser, og derfor er brandinstruksen hele tiden ajour. Specifik del 4. Der er etableret usynligt hegn, som alarmerer personalet ved dørsøgende beboere 5. Udeomgivelserne motiverer til bevægelse og aktivitet 5 Indikatoren bedømmes i meget høj grad opfyldt. Leder fortæller, at den udendørs låge midlertidigt kan låses, hvis det skønnes nødvendigt. Der er indrettet et udendørs stisystem, hvor beboerne kan gå en tur, som i langt de fleste tilfælde opfylder beboernes behov og ønsker. Som tidligere oplyst er der mulighed for anvendelse af GPS-ordning, hvis behovet opstår. 3 Indikatoren bedømmes i middel grad opfyldt. Leder fortæller, at sundhedscentret bestræber sig på at lave en så indholdsrig hverdag, at beboerne ikke har lyst til at gå derfra. Leder fortæller også, at sundhedscentret anvender kr. hvert år til fornyelse af planter til haven. Der er etableret sansehave og et drivhus, hvor beboere og pårørende har stor gavn af at sidde. Der er også planer om at opsætte et orangeri. Der er anlagt et stisystem rundt på matriklen, som i alt giver mulighed for en gåtur på ca. ½ km. Side 5 af

7 Endvidere er der opsat et gyngesæt (hvor to beboere/pårørende/personale) kan sidde overfor hinanden. Leder og medarbejdere oplyser at dette gyngesæt anvendes meget lidt. Leder mener det skyldes, at underlaget er usikkert og vanskeligt for beboeren at træde op på. Der er en forholdsvis ny anlagt terrasse med grill, som anvendes en del af beboere, pårørende og personale i sommerhalvåret. I vurderingen er der lagt vægt på, at sansehaven virker ny anlagt med meget lav vækst hvilket betyder, at beboerne kun i mindre grad kan få gavn af beplantningen. Endvidere er det lagt vægt på, at de pårørende efterlyser flere tilgængelige bænke, hvor beboerne kan holde pauser under deres gåture. Og endelig, at gyngesættet tilsyneladende ikke virker efter hensigten. Tema 2 Samskabelse Tema vurdering Det vurderes at sundhedscentret i høj grad arbejder med samskabelse med kontakt til frivillige og lokalområdet. Der er etableret en frivillig venneforening, med aktuelt ca. 500 medlemmer, som er særdeles aktive i planlægningen af aktiviteter i sundhedscentret. I forhold til den specifikke del er der oplyst om et tæt samarbejde med den lokale præst, den lokale brugs, det lokale lægehus og lokale beboere kommer jævnligt i centeret, dels til anvendelse af faciliteterne men også som deltagere, i forskellige arrangementer. Hertil kommer så at den lokale børnehave og de to friskoler i området, aflægger planlagte besøg 2-3 gange årligt på centret. Det vurderes også at leder har fokus på balancegangen mellem at respektere at der er tale om beboernes egne hjem, og så muligheden for at invitere gæster indenfor. Almel del 1. Der er etableret samarbejde med de frivillige og/eller lokale foreninger Sundhedscentret har etableret en venneforening s Venner som er hel eller delvist ansvarlig for flere tilbagevendende aktiviteter, f.eks. suppegilde. Det er ligeledes s Venner der arrangerer musik, foredrag og banko 2 timer hver mandag og torsdag eftermiddag. Endvidere er der det sociale team, som består af tidligere pårørende, som varetager den ugentligt gåtur og som tilbyder sig som besøgsvenner, hovedsageligt til beboere uden så mange pårørende. Side 6 af

8 Leder fortæller også, at den lokale børnehave besøger sundhedscentret 3-4 x årligt. Børnene leger og synger sammen med beboerne. Leder fortæller, at det er til stor glæde for alle. Sundhedscentret har tilknyttet en cafe hvor borgere fra lokalområdet kan komme og købe mad, ligesom der er mulighed for at deltage i enkelte aktiviteter. I umiddelbar nærhed af sundhedscentret er der ældreboliger, og beboerne herfra kommer jævnligt i sundhedscentret. Specielt julearrangementet er meget populært og her deltager mange eksterne borgere fra lokalområdet. 2. Der er udarbejdet samarbejdsaftale omkring samarbejdet 3. Sundhedscentret tager initiativ til et årligt møde med lokalområdet. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder oplyser at der ikke er udarbejdet en egentlig samarbejdsaftale, men en beskrivelse af de arrangementer s Venner står for, er synlige på sundhedscentrets informationstavler og hjemmesiden. Der er fremvist en forretningsorden for s venner hvor foreningens formål og samarbejder er beskrevet. Leder deltager i foreningens bestyrelsesmøde, bl.a. for at sikre god koordinering. Leder udtrykker stor tilfredshed med dette samarbejde og mener der er klarhed om rollefordelingen, selvom der ikke er skriftlige aftaler. 2 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Leder fortæller at der ikke tages initiativ til et årligt møde med lokalmiljøet. Men oplevelsen er, at borgere fra lokalområdet i høj grad kommer i centret og derfor også har et rimeligt kendskab til centrets beboere. 4. Samarbejdet med lokalområdet skaber nye kvaliteter for både beboere og lokalområdet. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder fremhæver specielt muligheden for at ældre borgere, der bor i lokalområdet, kan gøre brug af sundhedscentrets faciliteter og deltage i de aktiviteter, der er åbne for alle. F.eks. kommer flere ældre borgere i sundhedscentrets træningssal. En enkelt beboer bader Side 7 af

9 i centret og et par stykker andre vasker deres tøj i centrets vaskerum. Leder fortæller om samarbejdet med det lokale bibliotek, der sender kasser med særligt reminiscens materiale i form af bøger og musik, specielt til gavn for de meget demente beboere. Og endelig fremhæver leder den gode kontakt til Lægehuset og kontakten til børnehaven og de to friskoler, som kommer bl.a. til Lucia optog. 5. Der afholdes 2-3 dialogmøder, hvor beboere og nærmeste pårørende bliver inviteret Leder udtrykker, at der er en grænse for i hvor høj grad sundhedscentret skal være innovative og åbne op for omverdenen, fordi det skal respekteres, at der er tale om beboernes eget hjem. Leder er dog overordnet enig i at det er vigtigt at invitere lokalområdet ind på sundhedscentret, bl.a. fordi beboerne generelt er så dårlige, at de sjældent selv kan komme ud, men der skal være en sober grænse, siger lederen. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Leder oplyser, at der ikke er faste dialogmøder. Der har senest været afholdt et beboer/pårørende arrangement med deltagelse af konsulent som orienterede om blomstringsmodellen. Leder indkalder, hvis der er emner der skal orienteres om. Det kan f.eks. ske til den årlige påskefrokost, som leder opfatter som et dialogmøde hvor pårørende deltager. Leder er af den generelle opfattelse, at de pårørende helst vil have individuelle møder, hvor det er deres pårørende der er i fokus. Pårørende inviteres også til de forskellige arrangementer (suppearrangement, høstfester, julefrokoster m.v.) Specifik del 6. Hverdagslivet flytter ind på plejehjemmet 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder fortæller, at der er aftaler med den lokale børnehave og de to friskoler i lokalområdet, som deltager ved forskellige lejligheder, f.eks. med Luciaoptog og børnehaven kommer og synger for beboerne. Leder har endvidere oplyst om, at cafeen er åben for alle i lokaleområdet, og pensionistklubben kommer og spiller kort. Side 8 af

10 Den lokale præst deltager 1x mdl. i gudstjeneste i centret. Dette arrangement er ligeledes åbent for hhv. beboere og andre i lokalområdet, der har lyst til at deltage. 7. Der etableres aftaler i lokalområdet, så opmærksomheden på borgere med demens, der færdes i lokalområdet, styrkes 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Leder fortæller, at der ikke er etableret egentlige aftaler i lokalområdet. Naboerne kender os og vores beboere, og hjælper gerne en beboer hjem, hvis behovet er der, siger lederen. Leder fortæller også, at der er aftalt et samarbejde med den lokale Brugs som leverer varer til sundhedscentret generelt, men også til konkrete beboere. Enkelte beboere går selv i Brugsen og ønsker at handle, f.eks. efter spiritus. Brugsen kender disse beboere og er gode til at agere konstruktivt i samarbejde med sundhedscentret over for disse beboere. Tema 3 Hverdagsaktiviteter Tema vurdering Det vurderes, at sundhedscentret har fokus på at arrangere aktiviteter, der er tilpasset beboernes behov og interesser. Centret har etableret et socialt team som har fokus på de faste arrangementer. Der er også mulighed for spontane aktiviteter, ofte én til én aktiviteter, hvor ergoterapeuten har udarbejdet en beskrevet de forskellige muligheder, til inspiration for det samlede personale. Beboerne giver udtryk for at være tilfredse med de muligheder der er, men de pårørende efterlyser lidt flere aktiviteter, specielt eftermiddag/aften, hvor oplevelsen er, at der ses for meget fjernsyn. I forhold til den specifikke del er det vurderingen, at personalet forsøger at gribe de muligheder der er for spontane aktiviteter, og anvender i den sammenhæng beboernes livshistorier for at finde frem til deres tidligere interesser. Almen del 1. Der er i hverdagen indtænkt aktiviteter for beboerne både i huset og ud af huset. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder og medarbejdere fortæller om det sociale team, som har fokus på aktiviteter. Der er følgende faste aktiviteter på programmet: 3 x ugentligt andagter kl , hvor leder afholder en miniandagt, der synges nogle salmer og bedes fadervor. Herudover er der 1 x mdl. gudstjeneste med deltagelse af den lokale præst. Side 9 af

11 1 x ugentligt vandretur på det anlagte stisystem på sundhedscentrets parcel, ca. ½ km. Mandag og torsdag eftermiddag hhv. musik, foredrag og banko arrangeret af s venner. Hertil kommer forskellige aktiviteter som kan opstå spontant, hvis der er beboere der har lyst og kræfter til det. F.eks. fortælles om en øltur, hvor pedellen sammen med en lille gruppe mandlige beboere har været til øl smagning. Der arrangeres bowling og 1. ste onsdag hver måned er der vild med dans. Sundhedscentret har, som en del af Danske Diakonhjem, mulighed for at leje Musholm 5 dage hver sommer. Det giver mulighed for to hold, personale og beboere, der kan deltage i et sådant ophold i 2½ dag hver. Lejen af huset finansieres af s Venner. Ergoterapeuten fremviser herudover en inspirationsliste til aktiviteter, der kan igangsættes individuelt med den enkelte beboer. Disse aktiviteter er primært af sansestimulerende karakter f.eks. wellness, mindfullness, erindringskassen, besøg af Trygfondens hundeekvipage, højt læsning m.v. Der er ikke faste aftaler herom, men det kan opstå spontant i hverdagen. Medarbejderne fortæller, at alle både medarbejdere, praktikanter og frivillige er inddraget i aktiviteter, men det er ergoterapeuten der koordinerer. Leder fortæller, at næsten alle beboere er dårlige både fysisk og psykisk og det er derfor forskelligt i hvilket omfang de kan deltage. Leder fortæller også, at det er en balancegang i forhold til mange beboeres behov for struktur og genkendelige rammer og behovet for at blive aktiveret. De interviewede beboere udtrykker tilfredshed med aktiviteterne og det er tydeligt at specielt banko har stor interesse. Det er ugens bedste dag, udtrykker en beboer. De er også meget glade for andagten og morgensangen. Generelt fortæller de, at de forsørger at deltage i det hele, hvis de har kræfterne til det. Dans er ikke så godt, siger den ene beboer fordi jeg er svimmel og kan ikke gå uden rollator. Den ene beboer savner at komme en tur i Brugsen Side 10 af

12 for at handle lidt ind, hun vil gerne købe sin egen rødvin, fordi hun kan godt lide at se håndbold om aftenen og så drikke lidt rødvin til. De pårørende udtaler generelt tilfredshed med de aktiviteter der foregår men siger samtidig at fjernsynet kører meget. Den ene pårørende synes det specielt er eftermiddag og aften, at der mangler personale til at være sammen med beboerne. "De køres op i fjernsynsstuen hvor der serveres kaffe og så ser de Matador for 25. gang. 2. Personalet griber de muligheder der er for at lave spontane aktiviteter med beboerne og skabe stjernestunder. De pårørende efterlyser aktiviteter om eftermiddagen. F.eks. at der samles en gruppe beboere og køres en tur i bussen, men det sker meget sjældent, nok på grund af manglende personaleressourcer hertil, mener de pårørende. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Medarbejderne har vanskeligt ved at fortælle om stjernestunder med beboerne, men en medarbejderne fortæller alligevel om en god relationen til en beboer, hvor medarbejderen fortæller, at når man efter lang tids motivation får en beboer i bad, selvom det er med undertøjet på. Eller når man opnår en god relation f.eks. ved i fællesskab at skrælle et æble. Medarbejderne udtrykker samtidig at det er vanskeligt at fastholde beboernes opmærksomhed i mere end 5-10 min. ad gangen. Medarbejderne mener det hele tiden sker f.eks. via de individuelle aktiviteter og fortæller om et lille arrangement, hvor 2 kvindelige beboere fik wellness med pedicure og manicure og et enkelt glas vin til. Det var en stjernestund, siger medarbejderne. Leder udtalerat hendes oplevelse lige nu er, at de gamle værdier virker bedst god gammeldags hygge, musik, dans og hygge rundt om kaffebordet, bage kager og læse højt. Leder mener, at beboerne lige nu nyder de aktiviteter der tilbydes Specifik del 3. Personalet laver, med inddragelse af de pårørende, individuelle hverdagsaktiviteter for borgerne med 3 Indikatoren bedømmes i middel grad opfyldt. Medarbejderne fortæller, at beboernes individuelle livshistorier danner grundlag for de aktiviteter der tilbydes. Leder fortæller, at det f.eks. er musikken fra erne der er det store tema lige nu, set med baggrund i de indskrevne beboeres alder og livsstil. Side 11 af

13 udgangspunkt i livshistorie og livsstil Sundhedscentret har fremsendt 2 anonymiserede eksempler på en beskrivelse af beboernes livshistorie. Her er også beskrevet beboernes ønsker til aktiviteter, f.eks. at komme ud at gå i naturen, strikke og gå til gymnastik. Beboerne giver udtryk for at være tilfredse med de aktiviteter der tilbydes, hvorimod de pårørende mener der godt kan være flere aktiviteter specielt efter eftermiddagskaffen og om aftenen hvor beboerne, efter deres oplevelser, ser for meget fjernsyn. Tema 4 IT løsninger og teknologi Tema vurdering Det vurderes, at sundhedscentret i lav grad anvender teknologi og IT løsninger. Det lægges vægt på, at der ikke er opsat elektroniske infotavler eller tavler til opgavestyring i beboernes lejligheder. Der anvendes dog GPS og sensorer til overvågning af dørsøgende beboere, som kan anvendes hvis behovet opstår. I forhold til den specifikke del har Sundhedscentret fravalgt demensgyngestol efter afprøvning, med den begrundelse, at beboerne ikke fik den ønskede virkning, ligesom der heller ikke anvendes lys og lyd som sansestimulation. Sundhedscentret har et ønske om et rum med bobler, farver og fisk, men har aktuelt ikke de økonomiske ressourcer hertil. Almen del 1. Der er opsat infotavler, der fortæller om sundhedscentret. 2. Der er på alle lejligheder etableret skærme til opgavestyring. 3. Der er mulighed for at opsætte sensorer til at overvåge, hvis beboerne falder 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Under rundvisningen kan det konstateres, at der flere steder er opsat opslagstavler (ikke elektronisk). Ved indgangsdøren, i cafeen og i de enkelte afdelinger. Her fortælles om centrets værdier, dagligdag og de aktiviteter og arrangementer der tilbydes. Ved indgangsdøren er endvidere en stor tegning med en tydelig forklaring på Blomstringsmodellen. 1 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Under rundvisningen kan det konstateres, at der ikke er opsat skærme med opgavestyring i beboernes lejligheder. Leder fortæller, at det er et ønske, men det er dyrt, og der har ikke været midler i budgettet til denne udgift. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder oplyser at der er etableret sensorer, der sender signal hvis en beboer med en brik går forbi et givent Side 12 af

14 eller forlader et givent område. sted. Der er endnu én side i centret, som ikke er dækket ind. Der er planer om at få dette etableret. Specifik del 4. Der forefindes og anvendes en demensgyngestol 1 Indikatoren bedømmes opfyldt i meget lav grad. Leder fortæller, at centret ikke har en demensgyngestol. Stedet har haft en til afprøvning. Medarbejderne arbejdede meget struktureret med afprøvningen og konklusionen var, at beboerne ikke opnåede den ønskede effekt. Derfor har centret ikke investeret i en demensgyngestol. 5. Der forefindes og anvendes en Touch and play tavle til kognitiv og fysisk stimulation 6. Der forefindes og anvendes musik og lys til kognitiv stimulation 1 Indikatoren bedømmes opfyldt i meget lav grad. Leder oplyser at en Touch and play tavle ikke findes på centret. 2 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Der findes ikke udstyr til anvendelse af musik og lys som sansestimulation. Medarbejderne fortæller dog, at musik anvendes en del i centret. Beboerne er glade for at høre musik, som kan genkendes fra deres ungdom, og det er bl.a. med til at få urolige beboere til at falde til ro. Leder fortæller at der er et ønske om et rum med bobler, farver og fisk. Det drøftes en del i sundhedscentret i forhold til, om der er risiko for overstimulation. Den faglige holdning er lige nu, at beboerne har mest gavn af wellness, massage, berøring, beroligende musik og nærvær. Leder mener også det kommende orangeri kan blive godt. Tema 5 Miljø Tema vurdering Det vurderes, at sundhedscentret har stort fokus på beboernes miljø. Der udleveres en detaljeret håndbog til beboerne inden indflytning, der er funktionsbeskrivelse til kontaktpersoner, det gode måltid er beskrevet og der er stor fokus på beboernes sidste tid. Som en del af Danske Diakonhjem er sundhedscentrets grundlæggende værdier med det kristne livssyn tydeligt, bl.a. via planlagte andagter og den månedlige gudstjeneste. Side 13 af

15 I forhold til den specifikke del er der etableret en sansehave, som er ny anlagt og derfor endnu ikke er til så stor gavn for beboerne, til gengæld har beboerne og deres pårørende stor gavn af det etablerede drivhus og terrassen med grill. Sundhedscentret anvender ikke døgnrytmelys, men har planer om at etablere det i den skærmede enhed. Almen del 1. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for beboernes indflytning på sundhedscentret. Leder har udleveret velkomstmappe som beboerne får udleveret inden indflytning. I denne er sundhedscentrets værdigrundlag beskrevet bl.a. at der udvises omsorg og tolerance og at beboerne skal opleve livskvalitet. Der er udarbejdet tjekliste vedrørende planlægningen af indflytning, herunder hvad der skal foregå før, under og umiddelbart efter indflytning. Lederen følger op på beboerens oplevelse af indflytning efter ca. 1 måned. Medarbejderne fortæller at det tilstræbes at det er de to kontaktpersoner der varetager opgaven, herunder også den første kontakt med hjemmebesøg inden indflytning. Ved akutte indskrivninger eller i ferieperioder, kan det desværre ikke altid lykkedes. 2. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for kontaktpersoner Beboerne selv og de pårørende bekræfter under interview at processen er foregået som beskrevet. Leder har under besøget udleveret Funktionsbeskrivelse for kontaktpersoner på. Den indeholder beskrivelse af mål, opgaver og kompetencer. Beboerne kan ikke lige huske hvem der er deres kontaktpersoner, men omtaler generelt hele personalet som gode at snakke med. De pårørende kender godt de respektive kontaktpersoner og bekræfter, at det er kontaktpersonerne der varetager bestemte opgaver for beboerne, men at der generelt kan samtales med hele personalet. 3. Frokost- eller aftensmåltidet tilberedes på sundhedscentret i fællesskab med beboerne. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Alle måltider tilberedes på Sundhedscentret. Det er ifølge lederen en vigtig del af den kultur med deltagelse i fællesskabet, som ønsker at tilbyde deres beboere. Side 14 af

16 Beboerne kan i mindre grad inddrages i planlægning og fremstilling af maden. Det sker f.eks. ved at nogle hjælper med at dække bord, skrælle kartofler m.v. Leder fortæller at det er de færreste beboere der kan deltage, og andre har ikke lyst. Vi betaler for vores mad og jeg gider ikke skrælle flere kartofler, siger en beboer. 4. Rammerne for Det gode måltid er beskrevet og anvendes 5. Retningslinjer for hvordan der sikres de bedst mulige rammer for beboernes sidste tid skal være beskrevet og anvendes i dagligdagen. Det observeres under frokosten at beboerne sidder ved to forskellige borde. Ved det ene bord er der ro og hygge og personalet er meget opmærksomme på beboerne. Ved det andet bord er der personale der, samtidig med at give beboerne deres mad, er aktive med at drøfte en generel faglig problemstilling, med deraf mindre fokus på samværet med beboerne. Sundhedscentret har beskrevet Det gode måltid på hvoraf fremgår, at der skal tilbydes ro ved måltidet og beboerne skal møde kendte ansigter. Intentionen er at skabe hygge med lys og blomster, og endeligt tilbydes det beboerne at spise på forskellige tidspunkter efter beboernes ønske. Sundhedscentret er organiseret under Danske Diakonhjem og derfor er den grundlæggende værdi med udgangspunkt i den kristne tro. Lederen fortæller, at borgerens ønske til den sidste tid formuleres ved indskrivningen (fremgår af håndbogen til beboeren som udleveres ved indflytning). Senere tages den lidt vanskeligere samtale med henblik på at få beboeren til at formulere, eventuelt i samråd med pårørende, hvordan den sidste tid skal forløbe. Der er oftest et tæt samarbejde med den lokale præst, eller den præst som beboeren evt. kender fra eget lokalmiljø. Hvis ikke der er pårørende tilstede, er det leder eller personale, der sidder ved beboeren i de sidste dage/timer, såledens at ingen dør alene. Vagtplanen kan godt afviges, hvis det er nødvendigt. Der er også deltagelse fra ved beboerens bisættelse/begravelse. Hvis den pågældende beboer/pårørende har accepteret det, fortæller leder på den efterfølgende andagt om en beboers død. Side 15 af

17 Specifik del 6. Der er etableret (eller påbegyndt etableret) en sansehave Gns. bedømmelse har etableret en sansehave med drivhus. Både have og drivhus anvendes ofte af beboerne og deres pårørende. Der er etableret et stisystem på s matrikel, som kan give en gåtur i det grønne miljø på c. ½ km. 7. Der er etableret døgnrytmelys der følger den naturlige belysning i intensitet. 8. Ude omgivelserne er etableret (eller påbegyndt etableret) så de virker stimulerende for beboerne. 2 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Leder fortæller at der ikke er etableret døgnrytmelys. Leder fortæller videre, at det er planen at etablere i afdeling Solsikken (skærmet enhed). 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Der er etableret sansehave med drivhus, der er etableret stisystem som motiverer beboerne til en gåtur og der er mulighed for at anvende terrassen med grill i sommerhalvåret. Hertil kommer så planerne om opførelse af et orangeri, som vil medvirke til yderligere mulighed for stimulation for beboerne. Tema 6 Fysiske rammer Tema Vurdering Der er lagt vægt på at de fysiske rammer fremtræder velholdte og velindrettede. Generelt ses de fysiske rammer indrettet så hverdagslivet kan leves, og der er mulighed for den personcentrerede tilgang. Fællesrummet har en central rolle i den fælles hverdag og er indrettet med inventar som virker genkendeligt for beboerne. Køkkener ligger centralt og giver mulighed for at beboerne kan følge med i forberedelserne til madlavningen og deltage hvis de har lyst. I forhold til den specifikke del ses det, at der er flere mindre fællesrum som giver mulighed for at personalet kan have aktiviteter med enkelte beboere, og sikre ro og tryghed, hvis behovet opstår. Almen del 1. De fysiske rammer skal være udformet så hverdagslivet kan leves og der er mulighed for personcentret omsorg Ved fremvisningen kan det konstateres, at sundhedscentret er opdelt i forskellige mindre afdelinger. Generelt fremtræder de fysiske rammer som velholdte og velindrettede. Der er en del fællesarealer, som er hyggeligt indrettet med møbler og interiør, som virker genkendelige for Side 16 af

18 mange beboere. Der er et stort fællesrum, med orgel og lydanlæg, en gymnastiksal, en frisørsalon og en hvilestue som anvendes til wellness. Til hver afdeling er der en mindre fælles opholds- og spisestue. Endelig er der også den fine stue som oftest anvendes når pårørende arrangerer fødselsdagsfest eller lign. Specifik del 2. De fysiske rammer skal kunne understøtte borgerens forskellige livsstile og appellere til såvel aktiviteter som mental ro 3. Borgerens behov for et beskyttet miljø skal kunne tilgodeses Sundhedscentret er indrettet med private lejligheder af lidt forskellig størrelse. Under besøg hos to beboere fremtræder lejligheder hyggelige og indrettede efter beboernes egne ønsker. De interviewede beboere fortæller, at det er dejligt at kunne trække sig tilbage i egen bolig og slappe lidt af. Det sker oftest lige efter frokosten, hvor flere beboere har brug for at hvile sig. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Medarbejdere og ledere oplyser under interview at hvis en beboer ikke magter fælleskabet, er der mulighed for samvær enten i beboerens egen lejlighed, eller i wellness rummet el. andre steder i huset. Under besøget observeres beboere flere steder, både i fællesrummet, på gangene og i egne boliger. Der er enkelte pårørende på besøg som sidder sammen med beboerne i drivhuset og i mindre fællesrum. Ved indgangen til én af afdelingerne ses et skilt adgang forbudt. Leder fortæller at det skal erstattes med et naturmaleri/billede. Leder fortæller at den skærmede enhed er bygget om i år 2002 som medførte, at der i højere grad kan tages hensyn til døsøgende og udad reagerende adfærd hos demente. Det sker f.eks. via nye dørsystemer og alarmer. Tema 7 Personcentreret tilgang Tema vurdering Det vurderes at sundhedscentret i høj grad hr fokus på den personcentrerede tilgang. Plejen og miljøet er med udgangspunkt i beboernes personlige livshistorier og der er stor forståelse for den enkelte beboers behov og adfærd. Der er relevant fokus på udviklingen af beskrivelsen af beboernes livshistorier, som aktuelt ikke beskrives i jeg-form. Side 17 af

19 Der arbejdes løbende med facilitering og udvikling af blomstringsmodellen, og med udvikling af personalets arbejdsplaner ud fra et beboerperspektiv. Sundhedscentret har ligeledes fokus på balancegangen mellem høj grad af fleksibilitet og individuel tilgang contra beboernes behov for genkendelighed og faste rytmer. Pårørende er tænkt ind som en vigtig samarbejdspartner, hvilket bekræftes ved interview med to pårørende. Almen del 1. Døgnrytmeplaner skal være udformet i jeg form og udgangspunktet skal være det borgeren ser og oplever 2. Plejen og plejemiljøet skal være personligt og individuelt, og der skal udvises forståelse for adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra beboerens perspektiv 2 Indikatoren bedømmes i lav grad opfyldt. Sundhedscentret har fremsendt 2 eksempler på døgnrytmeplaner. I begge tilfælde omtales beboeren i 3. person. Der ses ikke af de fremsendte døgnrytmeplaner at de er beskrevet i jeg-form. Leder fortæller at det i demensafsnittet er vanskeligt at have en fleksibel døgnrytme, fordi de meget demente har stor brug for faste rytmer, struktur og genkendelighed. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder fortæller under interview at sundhedscentret altid har arbejdet ud fra en personcentreret tilgang. Som en del af Danske Diakonhjem er det en grundlæggende værdimæssig tilgang til beboerne. Medarbejderne fortæller at der nu arbejdes mere struktureret med blomstringsmøder med gennemgang af alle beboere. I starten var det 1 x uglt., nu hvor modellen er mere kendt af alle medarbejdere sker det 1 x mdl. Disse møder har fokus på den enkelte beboers individuelle behov og det drøftes, hvordan den daglige pleje og omsorg kan tilrettelægges så det giver mest mulig livskvalitet for den enkelte. Lederen fortæller, at der stadigvæk er pleje som udefra godt kan virke som rundering. F.eks. hvis en beboer aften efter aften ønsker at komme i seng kl Der er stadigvæk en central visitation som f.eks. visiterer til 1 x ugentligt bad. Natholdet har stadigvæk runder med faste opgaver. Lederens konklusion er, at god planlægning er meget afgørende. Medarbejderne er af den opfattelse at alt bliver tilrettelagt ud fra et individuelt perspektiv. Blomstringsmodellens metoder anvendes ofte ved beboere, som i periode kan være uroligheder og virke Side 18 af

20 utrygge. Disse metoder giver god mulighed for at aflede og få beboeren til at falde til ro. Som eks. nævner medarbejderne at hvis en beboer ikke vil i bad lige den dag hvor det er planlagt, så forsøger man igen næste dag, indtil det lykkedes at nå ind til beboeren, og det kan foregå på beboerens præmisser. Medarbejderne udtaler samtidig at det kan være et dilemma at afsætte så meget tid som de kunne ønske sig, for altid at fastholde den personcentrerede tilgang. Nogen gange er de nødt til at prioritere mellem de forskellige beboeres individuelle behov og ønsker. 3. Plejen og omsorgen skal være baseret på oplysninger om beboerens livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer og involvere beboernes pårørende og netværk. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad Leder og medarbejder fortæller at beboerens livshistorie altid udarbejdes ved indflytning sammen med beboer og pårørende. Sundhedscentret har fremsendt 2 eksempler på anonymiserede livshistorier. Der er tale om faktuelle oplysninger i form af beboerens tidligere hverdag (job, familie, ægtefælle, bolig og interesser). Medarbejderne fortæller, at beboernes livshistorie derudover er beskrevet i Care og kendes af det personale, der har kontakt til den enkelte borger. Under rundvisningen ses dækservietter for alle beboere, med en kort udgave af deres livshistorie. Denne dækserviet bruges hver dag og anvendes som et dialogredskab mellem beboer og personale om gamle dage. 4. Arbejdsplanerne for personalet skal være fleksible og tilrettelægges efter beboernes De interviewede pårørende fortæller, at de godt kender til begrebet livshistorien og blomstringmodellen. De mener dog ikke rigtigt at livshistorien blev skrevet ned, men at der blev snakket om det på en god måde. De pårørende kender beboernes dækservietter og oplever dem meget illustrative. De har begge deltaget i infomøde om Blomstring. Den ene pårørende udtrykker, at det hjælper ikke, hvis der ikke er nogen til at vande blomsterne. Begge pårørende mener værdien bedre kunne opfyldes, hvis der var flere medarbejderressourcer til at tage sig af beboerne. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Sundhedscentret har fremsendt eksempler på arbejdsplaner. Umiddelbart kan det ikke ses, at de er tilrettelagt efter beboernes behov og aktiviteter. Der er Side 19 af

21 behov og aktiviteter. flest personaleressourcer i dagtimerne, hvor der også er tilrettelagt beboeraktiviteter. Leder udtaler, at blomstringmodellen nogen gange godt kan være mere ressourcekrævende og en fleksibel tilrettelæggelse efter beboernes behov ikke altid matcher overenskomstens regelsæt om 4 ugers vagtplaner. Medarbejderne fortæller at de godt indbyrdes kan bytte vagter hvis man f.eks. som kontaktperson har opgaver i forhold til en konkret beboer. 5. Pårørende tænkes ind som en vigtig medspiller i dagligdagen 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder fortæller at pårørende altid medinddrages i forbindelse med indflytning, gennemgang af livshistorien og dermed tilrettelæggelse af den daglige pleje og ønsker til beboerens sidste tid. Leder mener de pårørende er særdeles vigtige samarbejdspartnere og oplever sjældent uenigheder mellem personalet og de pårørende. Medarbejderne fortæller, at det kan være et dilemma hvis en pårørendes ønsker ikke er samstemmende med en beboers ønske. Så er det beboeren personalet følger. F.eks. hvis en beboer ikke ønsker at komme op før til frokost og en pårørende mener personalet skal sørge for at få beboeren op noget tidligere. Hovedreglen er at evt. uenigheder kan håndteres via en god dialog men det kan enkelte gange være nødvendigt, at lederen af sundhedscentret skal involveres. Leder fortæller også at sundhedscentrets bus og fællesrum stilles til rådighed for pårørende. De pårørende fortæller, at de kan snakke med alle i personalegruppen, også lederen, hvis de ønsker det. De oplever at blive involveret i deres pårørendes hverdag. Den ene pårørende udtaler dog, at han har ønsket at der kunne være flere aktiviteter om eftermiddagen, hvilket ikke er imødekommet. Generelt efterlyser de pårørende flere personaleressourcer, og mener ikke det bliver hørt ovenfra. Tema 8 Kompetencer Side 20 af

22 Tema vurdering Det vurderes, at sundhedscentret generelt har gode faglige kompetencer. Langt de fleste medarbejdere har en faglig uddannelse. Der er aktuelt en proces i gang med ansættelse af sygeplejerske. Der er også en proces i gang med videreuddannelse af personalet specifikt i forhold til demensområdet. Det er vurderet, at personalegruppen i den skærmede enhed yderligere kan kompetenceudvikles så den ønskede vision om 85% af medarbejderne har 4 kurser på demensområdet, kan opnås. I forhold til den specifikke del kan det konstateres, at demensgyngestol efter en faglig afprøvning er fravalgt, med den begrundelse, at beboerne ikke fik nok gavn af stolen. Der er ikke etableret Play and touch tavle. Musik anvendes i fællesrummet som en del af de reminiscens redskaber der er til rådighed. Almen del 1) 85% af personalet skal have en faglig uddannelse enten som SSH, SSA eller sygeplejerske 2) 85% af personalet skal have gennemgået et 2 dages Blomstringskurs us 1) Det fremgår af de fremsendte lister at der er i alt 51 ansatte medarbejdere fordelt på faggrupperne (udover leder) SSH, SSA, sygehjælpere, og plejehjemsassistenter Ernæringsassistenter og økonoma/køkkenleder Fritidspædagog Pedel Husassistenter 2 ufaglærte hjælpere Leder oplyser derudover at der aktuelt er en 30 timers vakant stilling som sygeplejerske. Dermed er mere end 85 % af de ansatte med en faglig baggrund. 2) Af den fremsendte liste fremgår det, at 35 ansatte har gennemgået et 2-dages kursus i Blomstringskursus. Hertil kommer, at en række medarbejdere på har gennemgået kurset Ånd og rødder, som er en del af efteruddannelsen i Danske Diakonhjem og som ifølge leder bygger på den personcentrerede tilgang. 3) Lederen skal have viden om Blomstringsuniverset og anvende denne viden i 3) Det fremgår af interview med lederen at der demonstreres stor viden om modellen, hvilket understøttes af interview med personalet. Leder fortæller endvidere, at Side 21 af

23 tilgangen til beboere, personalet og sig selv. hun overvejer at anvende modellen til MUS samtaler. 4) Der skal være mindst én uddannet facilitator ansat 5) 85% af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 2 kurser om demens: Omsorg for personer med demens og Personer med demens- sygdomskendskab. 4) Det fremgår af den fremsendte liste at der er 1 personale med facilitator uddannelse. 5) Det fremgår af den fremsendte liste at 10 personaler har gennemgået to kurser. Hertil kommer 1 personale som har en diplomuddannelse i demens. Dermed ligger sundhedscentret under 85%. 6) Der skal være uddannet demensvejleder svarende til husets størrelse 7) 85% af medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer til at pleje døende beboere 6) Som nævnt ovenfor er der 1 personale med diplom uddannelse i demens, 1 demens vejleder og en anden i gang med uddannelsen. 7) Leder fortæller at der aktuelt er en proces i gang med ansættelse af ny sygeplejerske. Leder er af den opfattelse at både hende selv og andre personaler har gode kompetencer i forhold til pleje af døende beboere. 8) Plejehjemmet skal have et tæt samarbejde med kommunens demenskoordina torer og praktiserende læger. 8) Leder fortæller at der er et godt og tæt samarbejde med Lægehuset i Ferritslev, men derudover samarbejdes også med andre praktiserende læger, fordi nogle beboere bibeholder deres oprindelig lokale læge. Side 22 af

24 Specifik del 9. 85% af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 4 kurser om demens % af personalet har viden om demensgyngestol, Touch and play tavle og anvendelse af musik som stimulation og kan anvende denne viden i dagligdagen. Der er fastlagt mødestruktur med demenskoordinatorerne og personalet fortæller, at de derudover kan anmode om et møde til drøftelse af faglige problemstillinger vedrørende en konkret beboer. 2 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Der er en såkaldt skærmet enhed på sundhedscentret. Af den fremsendte liste fremgår ingen i personalegruppen med 4 kurser i demens. Der er 1 personale med diplomuddannelse i demens. 2 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Ifølge leder er demensgyngestol afprøvet og fravalgt. Konklusionen var, at beboerne ikke fik nok gavn af stolen. (Se også tema 4) Der forefindes ikke Play and touch tavle på sundhedscentret. Musik anvendes i fællesrummet som en del af de reminiscens redskaber personalet har til rådighed. Tema 9 Personale Tema vurdering Det vurderes, at sundhedscentret har et godt udviklings- og læringsmiljø, hvor der er ledelsesmæssigt fokus på, at medarbejderne opkvalificeres med yderligere demenskurser/efteruddannelse. Der arbejdes kontinuerligt med blomstringsmodellen og den personcentrerede tilgang til beboerne, og medarbejderne er bevidste om, hvilke faglige kompetencer og personlige kvalifikationer der er nødvendige for at opnå de beskrevne mål med beboerne. Almen del og specifik del 1. Der skal kontinuerligt arbejdes med målsætninger om, hvordan blomstring og personcentreret tilgang er en del af kulturen på sundhedscentret Det fremgår af interview med leder og personale at der kontinuerligt arbejdes med den personcentrede tilgang ud fra Blomstringsmodellen. Det er endvidere dokumenteret via materiale om beboernes livshistorier, referater fra personalemøder samt interview med pårørende. Side 23 af

25 Leder og personale fortæller, at sundhedscentrets generelle værdimæssige tilgang netop er den personcentrede tilgang bl.a. beskrevet i værdihæftet Ånd og rødder. Vurderingen er, at blomstringsmodellen ligger i umiddelbar forlængelse af stedets grundlæggende værdi. Personlet er af den opfattelse, at det ud over de beskrevne faglige kompetencer også stiller krav om personalets kompetencer til at være fleksible i dagligdagen og altid have borgerperspektivet som fokuspunkt. Den travle hverdag kan udfordre dette perspektiv. Leder fortæller at alle nyansatte opdateres i modellen og de udpegede facilitatorer anvendes dels til at give nye ideer til det faste personale og som støtte til at sætte nyansatte ind i modellen. På direkte forespørgsel udtaler både leder og personale at sundhedscentret har gode kompetencer og god kultur til at fastholde den personcentrerede tilgang i hverdagen. 2. Der skal være etableret et godt udviklings- og læringsmiljø Leder fortæller, at hun har udarbejdet en plan for kompetence udvikling af personalet. Det dokumenteres bl.a. ved, at der er flere personaler, der enten har, eller er i gang med efteruddannelse. De interne facilitatorer anvendes til løbende læring og demens koordinatorerne inddrages, når der er særlige problemstillinger. De pårørende udtaler under interview stor tillid til leder og personale for deres faglige kompetencer, og mener i høj grad stedet er i stand til at matche beboernes behov. 3. Certificeringen og dens elementer skal indgå i TRIO- og personalemøder 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Det fremgår under besøget at både leder og personale er orienterede om processen med certificering. Der er lidt usikkerhed i forhold til hvad det munder ud i, men der er ingen tvivl om at det er drøftet på personalemøder. Side 24 af

26 Det er ikke oplyst hvorvidt certificeringen og dens elementer indgår på TRIO møder. Tema 10 Videndeling Tema vurdering Det vurderes at leder videndeler med kollega og indgår i relevante netværk både internt i Fåborg- Midtfyn kommune og i Danske Diakonhjem. Det vurderes at koordinationsgruppens mødestruktur kan videreudvikles. Der sker ikke videndeling gennem E-leraning og/eller videokonferencer. Almen og specifik del 1. Der afholdes mindst et månedligt møde i den lokale koordinationsgruppe bestående af lederen, sygeplejersken og demensvejleder. 2. Facilitatorer, demensvejledere indgår i netværk med andre plejehjem 3. Plejehjemslederen indgår i netværk med andre ledere 4. Videndeleing gennem E-learning og videokonferencer 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder fortæller at sygeplejerske stillingen aktuelt er vakant, ansættelsesproceduren er i gang. Der er 1 medarbejder uddannet som demensvejler og en anden er i gang. Leder og demensvejleder mødes jævnligt men der er ikke strukturerede møder med dagsorden og referat. Det kommer først i gang når sygeplejersken er ansat. 2 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Det er ikke oplyst om der er et decideret netværk men personalet fortæller, at de kan kontakte demensvejleder og anmode om faglig bistand ved behov. Sundhedscentret er en del af Danske Diakonhjem med driftsoverenskomst. Derfor er alle møder/dagsordenspunkter ikke relevante for leder. Leder fortæller, at hun deltager ad hoc (læser dagsorden og beslutter sig for hvad der er relevant) i leder og/eller distriktsmøder sammen med andre plejehjemsledere internt i kommunen, her drøftes generel drift og der gives faglig sparring ved behov. Herudover deltager leder også i møder/netværk med andre ledere under Danske Diakonhjem. 1 Indikatoren bedømmes opfyldt i meget lav grad. Ifølge leder er der ikke etableret videndeling gennem e-learning eller video konferencer. Side 25 af