Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr. 268 af 25. marts 2014

Transkript

1 Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr. 268 af 25. marts Indledning I dette resume er samlet alle ændringsanordninger til lov om finansiel virksomhed, som ønskes sat i kraft for Færøerne. De ændringer der følger af nærværende ændringsanordninger vil blive særskilt gennemgået: Lov nr af 21. december Lov nr. 268 af 25. marts Som det fremgår af lovens titel indeholder loven ændringer af flere love på det finansielle område. Nærværende ændringsanordninger sætter udelukkende lov om finansiel virksomhed i kraft for Færøerne. De resterende love der ændres af denne ændringslov, vil blive sat i kraft for Færøerne på et senere tidspunkt, såfremt der foreligger et ønske herom fra færøsk side. I beskrivelsen henvises til de enkelte numre i ændringsanordningen. Nummereringen følger angivelsen i ændringsloven. Der henvises udover beskrivelsen nedenfor til bemærkningerne til de forskellige ændringslove. De numre som ikke sættes i kraft for Færøerne nævnes ikke i nærværende beskrivelse. Lov om finansiel virksomhed er senest sat i kraft for Færøerne ved anordningsbekendtgørelse nr. 969 af 27. august 2014 med senere ændringer. Bemærkninger til anordning nr. 268 af 25. marts I beskrivelsen henvises til de enkelte numre i ændringsanordningens 1. Nummereringen følger nummereringen i 1 i ændringsloven. Der henvises udover beskrivelsen nedenfor til bemærkningerne til lov nr. 268 af 25. marts De numre som ikke sættes i kraft for Færøerne nævnes ikke i nærværende beskrivelse. Nr. 3 ( 1, stk. 1) Nr. 4 ( 1, stk. 2) Nr. 5 ( 5, stk. 1, nr. 6) Efter»kreditinstitut«indsættes»eller et fondsmæglerselskab I«, idet reguleringen af fondsmæglerselskab I nu følger reguleringen af kreditinstitutter. Nr. 6 ( 5, stk. 1, nr. 15) Efter»kreditinstitut«indsættes»eller et fondsmæglerselskab I«, idet reguleringen af fondsmæglerselskab I nu følger reguleringen af kreditinstitutter.

2 Nr. 7 ( 5, stk. 1, nr. 18) Engagement ændres til Eksponering idet denne oversættelse anvendes i oversættelsen af CRD IV og CRR. Nr. 8 ( 5, stk. 1, nr ) Med denne bestemmelse indføres der en definition af fondsmæglerselskaber, som omfatter de virksomheder, der er omfattet definitionen af»investeringsselskab«i artikel 3, stk. 1, nr. 2, i CRD IV, som henviser til definitionen af»investeringsselskab«i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR. Et sådant fondsmæglerselskab skal fremover betegnes som»fondsmæglerselskab I«Dele af artikel 128 i CRD IV indføres ved denne bestemmelse. Bestemmelserne definerer elementerne i det kombinerede kapitalbufferkrav. Ifølge artikel 128, 1. afsnit, nr. 6, i CRD IV, kan der indgå en række elementer i det kombinerede kapitalbufferkrav, herunder bl.a. en kapitalbevaringsbuffer, en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer. I nr. 33 bestemmes det, at det kombinerede kapitalbufferkrav defineres som den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer, jf. nr. 34, forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. nr. 35, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 38, og en systemisk buffer, jf. nr. 40. I koncerner, hvori et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) indgår, til 310, i lov om finansiel virksomhed, og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, vil G-SIFI-bufferen og den systemiske buffer dog alene gælde kumulativt, hvis den systemiske buffer alene finder anvendelse på danske eksponeringer, jf. 125 e, stk. 2 og 3. I nr. 34 bestemmes det, at kapitalbevaringsbufferen defineres som det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til 125 a, stk. 3. I nr. 35 bestemmes det, at den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer defineres som det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til 125 a, stk. 4. Kravet til den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer opgøres som det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder i de lande, hvor virksomhedernes relevante krediteksponeringer befinder sig, jf. nr. 36 og nr. 37 og 125 a, stk. 4, jf. 125 f. I nr. 38 bestemmes det, at G-SIFI-bufferen defineres som det kapitalgrundlag, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal opretholde i henhold til 125 a, stk. 5. Globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) udpeges én gang årligt, jf. 310.

3 Det fremgår af nr. 39, at kravet til G-SIFI-bufferen opgøres på basis af en G-SIFI-buffersats, jf. 125 g. Det fremgår af nr. 40, at den systemiske buffer defineres som det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til 125 a, stk. 6. Det fremgår af nr. 41, at kravet til den systemiske buffer opgøres på basis af en systemisk buffersats, der fastsættes i henhold til 125 h. Det fremgår af nr. 42, at der ved variable løndele forstås aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel. Nr. 9 ( 5, stk. 6) Der indsættes en oversigt over, hvor de væsentligste begreber om opgørelser af de finansielle virksomheders solvens findes. For en uddybning af de enkelte begreber henvises der til de bestemmelser, der henvises til i CRR, samt til bemærkninger til de pågældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, der henvises til. Nr. 10 ( 7, stk. 8 og 8, stk. 7) Nr. 11 ( 7, stk. 8 og 8, stk. 7) Kravet til startkapitalens størrelse ændres fra 8 til 5 mio. euro, for virksomheder, der søger om tilladelse som pengeinstitut efter 7, stk. 1, således at kravet er det samme, som det der fremgår af artikel 12, stk. 1, i CRD IV. Nr. 12 ( 10, stk. 4) Et investeringsforvaltningsselskab skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af euro for at få tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i henhold til 10, stk. 1. For at få tilladelse til at blive medlem af et reguleret marked eller at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3 nævnte instrumenter, herunder at blive tilsluttet en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, skal et investeringsforvaltningsselskab have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af euro. Nr. 15 ( 13, stk. 5)

4 Bestemmelsens anvendelsesområde tilpasses således, at der sikres overensstemmelse med CRR og standarder udstedt med hjemmel heri, herunder dens krav til kreditinstitutters og investeringsselskabers kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer. Nr. 16 ( 14, stk. 1, nr. 2) Ændringen gennemfører artikel 13, stk. 1, i CRD IV. Reglen sætter grænser for mængden af ledelsesposter for bestyrelsesmedlemmer i visse finansielle virksomheder. Nr. 17 ( 14, stk. 2, 2. og 3. pkt.) Bestemmelsen implementerer artikel 10 og artikel 14, stk. 1, i CRD IV. Bestemmelsen indeholder et nyt krav om, at såfremt der ikke er ejere af kvalificerede ejerandele i en virksomhed, der søger om tilladelse til at drive pengeinstitut, skal virksomheden oplyse identiteten på de 20 største aktionærer. Ansøgningen om tilladelse til at drive finansiel virksomhed skal indeholde en driftsplan, som indeholder oplysninger om arten af virksomhedens påtænkte forretninger og kreditinstituttets organisationsstruktur. Finanstilsynet vurderer holdbarheden af virksomhedens forretningsmodel på baggrund af den indsendte driftsplan. Nr. 18 ( 16 a, stk. 3) Bestemmelsen omhandler udstedelsen af dækkede obligationer, og reguleres af artikel 129 i CRR. Bestemmelsen henviser derfor til artikel 129 i CRR vedrørende eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Nr. 19 ( 25 og 80, stk. 6)»Indgåede engagementer«ændres til»påtagede eksponeringer«af hensynet til ensrettet sprogbrug i lov om finansiel virksomhed og den oversatte udgave af CRD IV og CRR. Nr. 20 ( 64, stk. 1 og 2) Bestemmelsen implementerer dele af artikel 91, stk. 1 og stk. 1, 1. pkt. stk. 8, i CRD IV, der præciserer kravene til det enkelte ledelsesmedlems kompetencer. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed, skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit erhverv og varetage stillingen. Medlemmet af bestyrelsen og direktionen skal ligeledes have den fornødne hæderlighed til at varetage det pågældende hverv eller den pågældende stilling. Kravene skal være opfyldt til enhver tid. Nr ( 64, stk. 4-6) Konsekvensændring som følge af ændringerne i 64, stk. 1 og 2. Nr. 24 ( 64 a) Bestemmelsen stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at varetage deres funktioner i virksomheden. Ledelsesorganet omfatter som udgangspunkt såvel direktion som bestyrelse i finansielle virksomheder.

5 Nr. 25 og 26 ( 70, stk. 1, nr. 2 og 3) Konsekvensrettelse idet der indsættes et nyt nr. 4. Nr. 27 ( 70, stk. 1, nr. 4) Bestemmelsen pålægger bestyrelsen en pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer. Nr. 28 ( 70, stk. 4) Bestemmelsen pålægger bestyrelsen i finansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Bestyrelsen har pligt til løbende at vurdere, om den samlede bestyrelse besidder den nødvendige viden og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden og håndtering af dens risici. Ud over den fornødne grundviden kan der være særlige forhold, der kræver en særskilt viden. Nr. 29 ( 70, stk. 6) Bestemmelsen fastslår arbejdsdelingen mellem et nomineringsudvalg og bestyrelsen i forhold til pligten til at fastlægge en mangfoldighedspolitik. Det præciseres, at det i virksomheder, der har nedsat et nomineringsudvalg, er udvalget, som er forpligtet til at varetage opfyldelsen af 70, stk. 1, nr. 4. Nr. 30 ( 70, stk. 7) Konsekvensændring som følge af udvidelse af 70, og indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til også at fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen i en finansiel holdingvirksomhed i medfør af den gældende 70, stk Bemyndigelsen i 70, stk. 5, som bliver stk. 7, foreslås konsekvensrettet, så den fortsat vil omfatte det gældende stk. 4, som bliver stk. 5. Bemyndigelsen i 70, stk. 5, som bliver stk. 7, udvides, så Finanstilsynet bemyndiges til også at fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel virksomhed i medfør af 70, stk. 4. Nr. 31 ( 71, stk. 1, nr. 8) Nr. 32 ( 71, stk. 1, nr. 9) Det præciseres, at virksomhedens lønpolitik skal være skriftelig. Nr. 33 ( 71, stk. 1, nr. 10) Bestemmelsen pålægger finansielle virksomheder at sikre, at der afsættes de fornødne personalemæssige og økonomiske ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

6 Nr. 34 ( 71, stk. 3) Bestemmelsen fastslår at et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik samt de specifikke aflønningskrav, der følger af 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-10, 77 b, stk. 2 og 3, 77 c, og 77 d, stk. 2 og 4, efterleves på koncernniveau, herunder på moderselskabs- og datterselskabsniveau. De øvrige ikke-finansielle virksomheder i en koncern bliver ikke som sådan omfattet af aflønningsreglerne, men vil kun være indirekte omfattet, fordi de er i koncern med et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I. Nr. 35 ( 71 a) Bestemmelsen indfører et krav om, at et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I skal have en genopretningsplan. Genopretningsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke kapital- og likviditetsforanstaltninger, der er nødvendige for at genoprette driften. Instituttet vil endvidere skulle identificere kritiske funktioner og opretholdelsen heraf. Finanstilsynet vil kunne dispensere fra kravet om udarbejdelse af en genopretningsplan på baggrund af et eller flere pengeinstitutters eller fondsmæglerselskabers I størrelse, forretningsmodel eller forbindelser med andre pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber I eller indvirkning på det finansielle system generelt. Nr. 36 ( 75, stk. 3) Nr. 37 ( 75 a og 75 b) Det følger af 75 a, stk. 1, at en finansiel virksomhed skal have en whistleblowerordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen. Indberetningen skal kunne foretages anonymt. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at virksomheder kan opfylde kravet om whistleblowerordning via kollektiv overenskomst. I det omfang et investeringsforvaltningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, og som ikke opbevarer kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, kun beskæftiger 5 ansatte eller færre, findes det ikke at være proportionalt at kræve, at virksomhederne skal etablere en whistleblowerordning. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor det vurderes, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispenserer fra kravet. Det bestemmes med 75 b at en finansiel virksomhed ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens,

7 herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i virksomheden. Nr. 38 ( 77a, stk. 1, nr. 2 og 3) Variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, må højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension for den enkelte væsentlige risikotager. Virksomhedens øverste organ kan beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive pension. Virksomheden skal informere Finanstilsynet, både hvis det øverste organ beslutter at benytte et højere maksimalt loft for enten alle eller en del af virksomhedens væsentlige risikotagere, og hvis det øverste organ beslutter ikke at følge indstillingen ved ikke at vedtage forslaget med den krævede majoritet. Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, på tidspunktet for beregningen heraf, skal bestå af en balance af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhedens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed, og, hvor det er muligt og passende, af instrumenter som reguleret i artikel 52 og artikel 63 i CRR, eller af andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte (going concern). De mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af en balance af de nævnte typer af instrumenter. Nr. 39 ( 77 a, stk. 1, nr. 6) Konsekvensrettelser. Nr. 40 ( 77 a, stk. 3) Konsekvensrettelser. Nr. 41 ( 77 a, stk. 4) Konsekvensrettelse. Der tilføjes et krav om at det ved vurderingen af om den udskudte variable løndel skal udbetales, ligeledes er en betingelse for udbetaling, at den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed. Nr. 42 ( 77 a, stk. 6)

8 Konsekvensrettelse. Nr. 43 ( 77 a, stk. 7) Virksomhedens lønpolitik skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af henholdsvis den faste løndel og den variable løndel. Den faste løndel bør primært afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar og den variable løndel, som bør afspejle vedvarende og risikojusterede resultater, hvor virksomheden ved opgørelsen af afkastet skal tage højde for de risici, der er forbundet med at opnå resultatet. Endvidere bør den variable løndel afspejle resultater ud over, hvad der kan forventes i henhold til den ansattes relevante erhvervserfaring og organisatoriske ansvar. Nr. 44 ( 77 a, stk. 9) Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Stk. 9 bliver herefter til stk. 10. Nr. 45 ( 77 b, stk. 1) Der må alene tildeles og udbetales variabel løn til bestyrelsen, hvis dette er berettiget. Bestemmelsen omhandler situationen, hvor virksomheden modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte. Nr. 46 ( 77 c, stk. 4, 3. pkt.) Bestemmelsen fastslår, at et aflønningsudvalg skal varetage bl.a. offentlighedens interesse, når det forestår det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning. Nr. 47 ( 77 c, stk. 5) Hvis der er medarbejdervalgte medlemmer i virksomhedens bestyrelse, da skal et eller flere af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også være medlem af virksomhedens aflønningsudvalg. Nr. 48 ( 77 d, stk. 1) Det præciseres, at virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens lønpolitik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn samt retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser. Nr. 49 ( 77 d, stk. 3) To steder ændres»modtaget«til:»optjent«. Ved optjente beløb forstås både løndele, som er udbetalt, såvel som løndele, der endnu ikke er kommet til udbetaling. Forslaget implementerer den danske politiske aftale om aflønning. Periodiseringen ændres, så denne svarer til den periodisering, der benyttes på europæisk plan.

9 Nr. 50 ( 78, stk. 1 og 5)»Bevilge engagement til«ændres til:»bevilge eksponering mod«pga. hensynet til ensrettet sprogbrug i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen. Nr. 51 ( 78, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 og i 175 a, stk. 1)»Engagementer«ændres til:»eksponeringer«pga. hensynet til ensrettet sprogbrug i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen. Nr. 52 ( 78, stk. 4 og 8, stk. 4, 2. pkt., og 182, stk. 1 og 415, stk. 1.3)»Engagementer med«ændres til:»eksponeringer mod«pga. hensynet til ensrettet sprogbrug i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen. Nr. 53 ( 79 a, stk. 6) Bestemmelsen fastslår arbejdsdelingen mellem et nomineringsudvalg og bestyrelsen i forhold til pligten til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Nr. 54 ( 80, stk. 4, 1. pkt.)»indgår engagementer med«ændres til:»påtager sig eksponeringer mod«pga. hensynet til ensrettet sprogbrug i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen. Nr. 55 ( 80, stk. 4, 2. pkt.)»undtaget herfra er engagementer«ændres til:»undtaget herfra er eksponeringer«pga. hensynet til ensrettet sprogbrug i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen. Nr. 56 ( 80, stk. 5 og 6)»Engagementsforbud«ændres til:»eksponeringsforbud«pga. hensynet til ensrettet sprogbrug i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR.

10 Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen. Nr. 57 ( 80, stk. 8)»Engagement«ændres til:»eksponering«pga. hensynet til ensrettet sprogbrug i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen. Nr. 58 ( 80 a-80 c) 80 a indfører et krav om, at virksomheder, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, skal nedsætte et nomineringsudvalg. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som de to seneste regnskabsår på balancetidspunktet har haft eller flere fultidsansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg. Medlemmerne af nomineringsudvalget skal bestå af medlemmer af bestyrelsen, som ikke samtidig er medlem af direktionen i den pågældende virksomhed. Nomineringsudvalget er blandt andet forpligtet til at opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås. Nomineringsudvalget skal ligeledes vurdere, om bestyrelsens arbejde og beslutningsproces domineres til virksomhedens ugunst af enkelte interessenters interesser på en måde, der er skadelig for den finansielle virksomhed som sådan. Nomineringsudvalget har en selvstændig forpligtelse til at fastlægge en mangfoldighedspolitik, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer 80 b fastslår, at virksomheder, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, skal nedsætte et risikoudvalg. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft eller flere fuldtidsansatte, skal efter bestemmelsen nedsætte et risikoudvalg. Både formand og medlemmerne af risikoudvalget skal findes blandt medlemmerne i det pågældende pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I s bestyrelse. Risikoudvalget skal deltage i overvågningen af, om virksomhedens risikostrategi implementeres korrekt i virksomheden, tage særskilt stilling til de risici, der er forbundet med virksomhedens finansielle produkter og tjenesteydelser. Endelig skal risikoudvalget vurdere, om den aflønningsstruktur, der er valgt i virksomheden, tager højde for virksomhedens risici, kapital, likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunktet herfor.

11 80 c festlægger, at virksomheder, som har en hjemmeside, dér skal forklare, hvorledes virksomheden opfylder kravene i artikel 88 til 95 i CRD IV. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal offentliggøre oplysninger om, hvorledes virksomheden fastlægger, gennemfører og fører tilsyn med virksomhedens ledelsesordninger, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af virksomheden, herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter. Dette krav finder anvendelse på virksomheder, som har en hjemmeside. Nr. 59 og 60 ( 81, stk. 3 og 5) Der indføres mulighed for at have garantklasser med forskellige stemmerettigheder, herunder uden stemmerettigheder således at garantsparekasser forsat kan foretages en differentieret udlodning. Nr. 61 ( 83, stk. 1, nr. 2) Artikel 28 og 29 i CRR giver mulighed for medregning af garantkapital som egentlig kernekapital med forskellig udlodning, forudsat at differentieret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettigheder, og at større udlodninger kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder. Artikel 28 og 29 i CRR fastlægger krav til kapitalinstrumenter, som kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder også krav til instrumenters betingelser vedrørende udlodning, når instrumentet udstedes af garantsparekasser. De nærmere vilkår for muligheder for at foretage differentieret udlodning fastsættes af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i en reguleringsmæssig teknisk standard om, hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget. EBA vil forelægge disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar Nr. 62 ( 83 a og 83 b) Ændringen sikrer, at sparekasser kan anvende artikel 29, stk. 3 i CRR. Det sikres, at et vedtægtsbestemt loft for og begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af garant- eller andelskapital ikke er til hinder for, at kapitalen kan medregnes til instituttets egentlige kernekapital. 83 b videreføre kravet om, at indehavere af garantkapital, ikke må have krav på indfrielse. Som betingelse for at kunne medregne et egentligt kernekapitalinstrument til den egentlige kernekapital i en sparekasse angiver artikel 29, stk. 2, litra a, i CRR, at virksomheden skal kunne nægte indfrielse, medmindre dette er forbudt efter national lovgivning. Nr. 64 ( 124 og 125) Nyaffattelsen af 124 har til formål at sikre, at bestemmelsen fremover er i overensstemmelse med CRR, og at der i vidt omfang anvendes en ensartet terminologi i henholdsvis lov om

12 finansiel virksomhed og CRR. Af denne grund ændres betegnelsen»basiskapital«til»kapitalgrundlag«for de virksomheder, der er omfattet af begge regelsæt. Ændringen af bestemmelsens ordlyd er ikke udtryk for realitetsændringer for institutterne, da forpligtelsen til kontrol hidtil implicit har ligget i forpligtelsen til løbende at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Bestemmelsen omfatter også institutternes forpligtigelser i forhold til risikoen for overdreven gearing. Finanstilsynet skal ifølge CRD IV kontrollere og vurdere et instituts eksponering over for overdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden. Solvensbehovet kan ikke være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, litra c, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i CRR. Finanstilsynet kan forsat fastsætte individuelle solvenskrav. Finanstilsynet bemyndiges ligeledes til, at iværksætte tilsynsforanstaltninger over for en gruppe af institutter med lignende risikoprofil, som et institut hvor Finanstilsynet har identificeret en risiko. Finanstilsynet har mulighed for at pålægge et institut at foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget. Ændringen af stk. 6, som er en videreførelse af det gældende 124, stk. 8 er en konsekvensændring af 124, stk. 6, således at der i stedet for henvisningen til solvenskravet i det gældende 124, stk. 2, nr. 1, indsættes en henvisning til artikel 92, stk. 1. litra c, i CRR. Nyaffattelsen af 125 har til formål at sikre, at bestemmelsen fremover er i overensstemmelse med CRR, og at der i vidt omfang anvendes en ensartet terminologi i henholdsvis lov om finansiel virksomhed og CRR. Investeringsforvaltningsselskaber er ikke længere omfattet af bestemmelsen. Kapitalkravene for investeringsforvaltningsselskaber reguleres særskilt i lov om finansiel virksomhed, jf. 126 a. Nr. 65 ( 125 a-125 h) Det foreslås, at overgangsordningen for institutter, der anvender interne metoder (»Basel I- gulvet«) i den gældende 125 a i lov om finansiel virksomhed ophæves, da en tilsvarende overgangsordning nu følger af artikel 500, i CRR. Regler for en overgangsordning for modervirksomheder i en koncern, der ikke er omfattet af CRR, vil blive fastsat i kapitaldækningsbekendtgørelsen, jf. lovbemærkninger til det foreslåede 143, stk. 7. I stedet indsættes som 125 a-125 g: 125 a Med forslaget til 125 a i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 129, stk. 1-5, artikel 130, stk. 1-5, dele af artikel 131, dele af artikel 133, samt dele af artikel 140, i CRD IV.

13 125 b Med forslaget til 125 b i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 141 i CRD IV. 125 c Med forslaget til 125 c i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 142 i CRD IV. 125 d Med forslaget til 125 d i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 141, stk. 8, i CRD IV. 125 e I henhold til CRD IV artikel 129, stk. 1, og artikel 130, stk. 1, skal pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. forslaget til 125 a, stk. 3 og 4, på individuelt og konsolideret grundlag, jf. første del, afsnit II, i CRR. Det følger endvidere af CRD IV artikel 131, stk. 4, at globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) skal opfylde en G-SIFI-buffer på konsolideret grundlag, jf. også forslaget til 125 a, stk. 5. Endvidere følger det af CRD IV artikel 133, stk. 3, at det kan pålægges virksomhederne, at opretholde en systemisk buffer, jf. forslaget til 125 a, stk. 5, på individuelt eller konsolideret grundlag. 125 f Med forslaget til 125 f i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 136, 137, 139 og dele af 140 i CRD IV. 125 g Med forslaget til 125 g i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af 131 i CRD IV. 125 h Med forslaget til 125 h i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 133 i CRD IV. Nr. 66 ( 126 a) Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende 125, stk. 1, for investeringsforvaltningsselskaber, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber skal have et tilstrækkeligt kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække selskabets risici. Investeringsforvaltningsselskaber skal som tidligere opgøre det individuelle solvensbehov under hensyntagen til selskabets risici. Kapitalgrundlaget skal mindst svare til værdien af euro for de investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive medlem af et reguleret marked, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder at blive tilsluttet en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling. For andre investeringsforvaltningsselskaber skal kapitalgrundlaget mindst svare til værdien af euro Investeringsforvaltningsselskaber skal, udover det gældende minimumskapitalkrav, medregne et tillæg på 0,02 pct. af den kapital, der indgår i selskabets porteføljer, og som overstiger 250 mio.

14 euro. Det fremgår af 126 a, stk. 6, hvad der skal medregnes ved opgørelse af porteføljen. Minimumskapitalkravet og tillægget skal maksimalt udgøre 10 mio. euro. Nr. 68 ( 128) Basiskapitalen udgør kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag. Finanstilsynet kan fastsætte regler for opgørelsen af basiskapitalen. Nr. 69 ( 128 b) Ved CRR s ikrafttræden videreføres de i dag gældende regler vedr. fradrag for puljemidler i lov om finansiel virksomhed under iagttagelse af CRR s principper for fradrag for kapitalandele, jf. betragtning 13 i CRR s præambel. Nr. 71 ( 141) Bestemmelsen ophæves og videreføres i 126 a, stk. 6. Nr. 72 ( 142, stk. 1, 1. pkt.) Formålet med ændringen er at sikre overensstemmelse med anvendelsesområdet i CRR og standarder udsted med hjemmel heri, herunder reglerne om den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler for opgørelse af den samlede risikoeksponering for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og derfor ikke er omfattet af CRR. Nr. 74 ( 143, stk. 1, nr. 2) Konsekvensrettelse Nr. 75 ( 143, stk. 1, nr. 3) Indberetningskravene for virksomheder omfattet af reglerne i CRR, vil fremover fremgå af artikel 99 i CRR vedrørende indberetning af kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata. Reglerne om solvensbehov er dog ikke omfattet af CRR, ligesom investeringsforvaltningsselskaber og den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af 170, ikke er omfattet af CRR, hvorfor 143, stk. 1, nr. 3 bibeholdes på disse områder. Finanstilsynets har nu kun hjemmel til at vedrøre de emner for de finansielle virksomheder, som ikke på dette område vil være reguleret af CRR. Nr. 76 ( 143, stk. 1, nr. 5) Ændringen er en konsekvens af, at kravet til fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers kapitalgrundlag baseret på det foregående års faste omkostninger i 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed fremover vil være reguleret enten i artikel 97, stk. 1, i CRR eller i 125, stk. 3, eller 126 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Ændringen sikre, at alle fondsmæglerselskaber bliver mødt med det samme krav om at have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger.

15 Finanstilsynet kan, for så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af kravet i artikel 97, stk. 1, i CRR, fastsætte nærmere regler om opgørelsen af faste omkostninger, samt fastsætte supplerende regulering for de selskaber, der er omfattet af artikel 97, stk. 1, i CRR, i det omfang dette er nødvendigt og muligt i henhold til EU-retten. Nr. 77 ( 143, stk. 1, nr. 7 og 8) Bemyndigelsen i nr. 7 giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler for overgangsregler for den øverste modervirksomhed i Danmark der indgår i det omfang disse er omfattet af 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og som derfor ikke er omfattet af CRR og som anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationelle risiko, jf. 143, stk. 3. Bemyndigelsen i nr. 8, giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om benchmarking. Nr. 78 ( 143, stk. 3) Reglen omfatter kun det øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og som derfor ikke er omfattet af CRR. Nr. 79 ( 143 a) Finanstilsynet har mulighed for at beslutte, at der skal ske offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af CRR hyppigere end én gang årligt, hvis Finanstilsynet finder dette hensigtsmæssigt i forhold til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed. Finanstilsynet bemyndiges til at sætte en frist for offentliggørelsen og til at stille krav om anvendelse af et andet medium end årsrapporten. Stk. 2 giver Finanstilsynet øgede muligheder for at kræve, at en modervirksomhed eller et institut i en koncern offentliggør de omfattede oplysninger om koncernen. Nr. 80 ( 145) Bestemmelsen ophæves. Nr. 81 ( 146, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 147, stk. 1, 1. pkt., og 149, stk. 1) Nr. 82 ( 146 a) De i dag gældende regler for kapitaldækning af puljeaktiver i lov om finansiel virksomhed videreføres under iagttagelse af CRR s principper for kapitaldækning af positioner i og uden for handelsbeholdningen, jf. betragtning 13 i CRR s præambel. Værdipapirer og afledte finansielle instrumenter erhvervet for puljemidler i forbindelse med opgørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav kan betragtes som afdækket af den med kunden indgåede puljeindlånskontrakt, medmindre pengeinstituttet ved placeringen af puljemidlerne har påtaget sig en udækket position. Nr. 83 ( 147 a)

16 Der indføres en hjemmel til erhvervs- og vækstministeren, til at fastsætte regler om et likviditetsdækningskrav. Likviditetsdækningskravet skal sikre, at de omfattede virksomheder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer over en kort periode. Nr. 84 ( 148) Bestemmelsen ophæves. Nr. 85 ( 149, stk. 3, 2. pkt.) Nr. 86 ( 150) Nr. 87 ( 152, stk. 4) Finanstilsynet bemyndiges til at kræve, at et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter med lignende risikoprofiler får et yderligere specifikt likviditetskrav, udover de generelt gældende, der tager højde for specielle likviditetsrisici i instituttet eller institutterne. Nr. 88 ( 152, stk. 5) Konsekvensrettelse. Nr. 89 (152 a, stk. 1, 2. pkt.) I forbindelse med, at kravet om supplerende sikkerhed flyttes fra direktivet til forordningen, præciseres 152 a, stk. 1, 2. pkt., for at sikre en ordlyd, som ligger tættere op af CRR. Nr. 90 ( 152 a, stk. 2, 1. pkt.) Ordene»straks«og»mindst«udgår af lovteksten for at sikre en neutral formulering af kravet. Nr. 91 ( 152 b, stk. 3, 1. pkt.) Artikel 129, stk. 1, i CRR vil fremover beskrive hvilke aktivtyper, der kan ligge til sikkerhed for en udstedelse af særligt dækkede obligationer. Som en konsekvens heraf henviser 152 b, stk. 3, 1. pkt., til 129, stk. 1, i CRR. Nr. 92 ( 152 c) Indholdet af 152 c reguleres nu af artikel 129, stk. 1, i CRR. Reglen i den gældende 152 c, stk. 2, om at en særligt dækket obligation ikke må udstedes med sikkerhed i både fast ejendom og skibe, fremgår ikke af direktiv 2006/48/EF. Af denne grund videreføres forbuddet mod, at en særligt dækket obligation udstedes med sikkerhed i både fast ejendom og skibe i 152 c, stk. 1. Nr. 94 ( 152 d, stk. 2 og 4)

17 Nr. 95 ( 152 f) 152 f, affattes således, at den fastsætter, at for lån omfattet af artikel 129, stk. 1, litra g, i CRR, må løbetiden højst udgøre 15 år på lånets udbetalingstidspunkt. Det svarer til indholdet af den tidligere 152 f. Nr. 96, 97 og 98 ( 152 h, nr. 2, 3 og 5) 152 c i lov om finansiel virksomhed beskriver hvilke aktivtyper, der kan ligge til sikkerhed for en udstedelse af særligt dækkede obligationer. Det vil fremover være reguleret af artikel 129, stk. 1, i CRR. Som en konsekvens heraf ændres 152 h, nr. 2, 3 og 5, således at der ikke længere henviser til 152 c. Artikel 129, stk. 1, i CRR svarer i vid udstrækning til 152 c Nr. 100 ( 156) Med nyaffattelsen af 156 bemyndiges Finanstilsynet til, at kræve at et fondsmæglerselskab I, som defineret i 5, stk. 1, nr. 32, eller en gruppe af fondsmæglerselskaber I med lignende risikoprofiler får et specifikt likviditetskrav, udover de generelt gældende likviditetskrav, der tager højde for specielle likviditetsrisici i selskabet eller selskaberne. Nr. 101 ( 157) Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, kan placere selskabernes kapitalgrundlag i samtlige finansielle instrumenter nævnt i bilag 5. Dog skal kapitalgrundlaget i fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, fortsat være placeret langsigtet og ikke-spekulativt og derved opfylde betingelserne for at være uden for handelsbeholdningen. Bestemmelsens 1. pkt. vedrører fondsmæglerselskaber og 2. pkt. vedrører investeringsforvaltningsselskaber. Bestemmelsen ændrer ikke på gældende ret for investeringsforvaltningsselskaber, men basiskapital konsekvensrettes til kapitalgrundlag. Nr. 102 ( 170) Bestemmelsen opstiller kapitalkrav på institutniveau for den øverste modervirksomhed i Danmark, som er en finansiel holdingvirksomhed, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, da CRR ikke stiller krav herom. Bestemmelsen finder anvendelse på koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab, en fondsmægler-, en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Bestemmelsen sikre, at kapitalkravene til en finansiel koncern, som ikke er omfattet af CRR alligevel gælder som følge af stk Det er den øverste modervirksomhed, der har ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis. Nr. 103 ( 171 og 172)

18 171 omfatter koncerner, hvor det er den øverste modervirksomhed i Danmark, som er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed. Nr. 104 ( 173, stk. 1) Kravene i bestemmelsen omfatter koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en fondsmæglerholdingvirksomhed, der mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I eller en fondsmæglervirksomhed, som enten er et fondsmæglerselskab I eller som mindst har en dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab I. Nr. 105 ( 173, stk. 3 og 4) Nr. 106 ( 173, stk. 5) Bestemmelsen sikre, at 173, stk. 2-4, ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor der ellers vil være et overlap mellem CRR og 173, stk Nr. 107 ( 174, stk. 1, 1. pkt.) Bestemmelsen fastslår at 126 a, stk. 1, 7 og 8, 146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på koncernen finder anvendelse i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab. 1. pkt. finder kun anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Nr. 108 ( 174, stk. 2 og 3) Nr. 109 ( 175) Finanstilsynet kan bestemme, at eksponeringsbegrænsningerne, som følger af artikel 395 i CRR, skal gælde på koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel holdingvirksomhed, som ikke er fondsmægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, og hvor der ikke konsolideres i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR. Nr. 110 ( 175 a, stk. 1) Bestemmelsen finder anvendelse på koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Der foretages en konsekvensændring som følge af, at terminologien i lov om finansiel virksomhed foreslås ensartet med CRR, således at basiskapital fremover benævnes kapitalgrundlag henholdsvis basiskapital. Nr. 111 ( 175 a, stk. 3)

19 Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I og visse finansielle holdingvirksomheder, herunder finansielle konglomerater i henhold til konglomeratdirektivet 2002/87/EF, vil være omfattet af CRR, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, og ikke af lov om finansiel virksomhed. I overensstemmelse hermed bestemmes det i stk. 3, at disse virksomheder ikke omfattes af 175 a. Nr. 112 ( 176) Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse. Anvendelsesområdet er dog ændret for at sikre, at stk. 1 og 2 ikke er i strid med CRR, således at CRR finder anvendelse i tilfælde, hvor der ellers vil være overlap mellem CRR og lov om finansiel virksomhed. Nr. 113 ( 177, stk. 1 og 178, stk. 1) Bestemmelsens anvendelsesområde ændres for at sikre, at der ikke er overlap mellem CRR og lov om finansiel virksomhed. Ændringen af 178, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændring på grund af, at koncernreglerne for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I samt visse finansielle holdingvirksomheder ved ikrafttrædelsen af CRR vil udgå fra lov om finansiel virksomhed. Nr. 115 ( 177 a) Koncerner og delkoncerner, hvor det konsoliderede tilsyn dvs. hvor tilsynet med modervirksomheden påhviler Finanstilsynet, skal udarbejde en genopretningsplan på koncernniveau eller delkoncernniveau, og en individuel plan for pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I, samt ethvert af disses datterselskaber i koncernen. Nr. 116 ( 178, stk. 2) Konsekvensrettelse. Nr. 117 ( 179, stk. 1, nr. 1, og 180, stk. 1, nr. 1) Indsættelsen af henvisningen til artikel 92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR i den foreslåede 179, stk. 1, nr. 1, og 180, stk. 1, nr. 1, sikre, at den hidtil gældende bestemmelse vedrørende solvenskrav på et konsolideret niveau videreføres som hidtil. Nr. 118 ( 179, nr. 2) Konsekvensrettelse. Nr. 119 ( 180, nr. 2) Konsekvensrettelse. Nr. 120 ( 182, stk. 2 og 4) Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, ændres»engagement«til»eksponering«.

20 Nr. 121 ( 182 a) Bestemmelsen implementerer artikel 108, stk. 1, nr. 2. Hermed videreføres og kodificeres den praksis i tilgang til ICAAP opgørelsen m.v., hvor Finanstilsynet har afstemt krav til ICAAP proces (Capital Adequacy Assessment Process - udarbejdelse, indsendelse og dokumentation af solvensbehovsopgørelse) inden for de kriterier, der oplistes i artikel 10 i CRR. CRD IV artikel 108, stk. 1, nr. 2, jf. artikel 10 i CRR, afviger alene fra hidtidige praksis derved, at der ikke alene efter en konkret og individuel vurdering kan lempes på krav til omfang og dokumentation m.v. i ICAAP processen, men at der inden for ovennævnte kriterier ifølge artikel 10 i CRR også gives mulighed for, at der alene kan ske en konsolideret opgørelse. Nr. 122 ( 208, stk. 2, 2. og 3. pkt.) Bestemmelsen ophæves da garantikapital ikke længere kan medregnes som en del af basiskapitalen i medfør af 27, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital (basiskapitalbekendtgørelsen). Nr. 123 ( 224, stk. 1, nr. 1) Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 18 i CRD IV, ligesom der desuden er tale om konsekvensrettelser som følge af CRR. En tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut kan inddrages, hvis en virksomhed gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af CRR, forordninger udstedt i medfør af CRD IV og CRR og regler udstedt i medfør af CRR. Nr. 124 ( 224, stk. 1, nr. 2) Ændringerne i bestemmelsens henvisninger er konsekvensændringer som følge af indførelsen af blandt andet de nye regler om startkapitalkravet i artikel 93 i CRR samt ændrede bestemmelser for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber i 125 og 126 a. Retsstillingen ændres ikke. Det er alene formuleringen af bestemmelsen der ændres således at den også fremover kan rumme regler, som nu for pengeinstitutter ikke alene fremgår af loven men også fremgår af CRR. Nr. 125 ( 225, stk. 1) Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, hvis et institut overtræder en af de nævnte bestemmelser. Nr. 126 ( 226, stk. 2) Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om solvens og kapitalforhold fremover først og fremmest vil være beskrevet i artikel 92 og 93 i CRR. Herudover viderefører 225, stk. 2, Basel 1-gulvkravet, jf. artikel 500 i CRR, som ellers har fremgået af den nu ophævede 125 a i lov om finansiel virksomhed. Samtidig præciseres det, at gulv-kravet finder anvendelse i forhold til Finanstilsynets bløde sanktionsmodel. Nr. 127 ( 234, stk. 2)

21 Konsekvensændring som følge af, at terminologien for kapitalbegreberne i lov om finansiel virksomhed foreslås ensartet med CRR. Det præciseres, at hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital henholdsvis supplerende kapitalinstrumenter ikke indgår ved solvensbedømmelsen. Bestemmelsen er derudover en videreførelse af den gældende bestemmelse som denne blev indsat med L176 fra 2002/2003 Nr. 128 ( 246, stk. 1 og 2) Konsekvensændring Nr. 129 (Afsnit IX, kapitel 19, ) Kapitlet indeholder regler om systemisk vigtige finansielle institutter. Finanstilsynet skal udpege systemisk vigtige finansielle institutter én gang årligt, og på samme tid foretage en vurdering af om eksisterende SIFIer stadig opfylder én eller flere af kriterierne for udpegelse. Flere forhold taler for, at der anvendes højere grænseværdier ved identifikation af SIFIer på Færøerne. De færøske finansielle sektorer har en anden struktur end den danske. Der er færre institutter, og dermed vil selv et mindre institut ofte have en relativt stor andel af f.eks. udlånet. Et mindre instituts udlånskapacitet på Færøerne vil formodentlig lettere kunne substitueres end et større dansk institut, og de absolut set mindre institutter vil også lettere kunne krisehåndteres. På den baggrund vurderes det at være hensigtsmæssigt, at grænseværdierne for identifikation er væsentligt højere for færøske SIFIer. Det foreslås, at kravene for identifikation af færøske SIFIer justeres med en faktor svarende til den lokale finansielle sektors balance i forhold til lokalt BNP set i forhold til den tilsvarende danske. Den samlede færøske banksektors balance svarer til ca. 200 pct. af færøsk BNP (juni 2013). Den danske banksektors samlede balance svarer til ca. 400 pct. af dansk BNP (Juni 2013). Modellen betyder således, at grænseværdierne for, at færøske institutter udpeges som SIFIer, skal justeres med en faktor 2, da den danske banksektor er dobbelt så stor som den færøske banksektor set i forhold til lokalt BNP. Det giver følgende model for identifikation af færøske institutter: Instituttets balance ift. BNP (> 13 pct.), Instituttets udlån som andel af sektorens samlede udlån (> 10 pct.), Instituttets indlån som andel af sektorens samlede indlån (> 10 pct.). Kun én af grænseværdierne skal være overskredet for at blive udpeget som SIFI. Nr. 131 ( 343 m, stk. 2)

22 Konsekvensændring Nr. 133 ( 344) Finanstilsynet skal ikke længere føre tilsyn med likviditeten i filialer af udenlandske kreditinstitutter. Overdragelsen af likviditetstilsynet til hjemlandets kompetente myndigheder sker tidligst pr. 1. januar 2015, jf. artikel 151, stk. 1, i CRD IV, som henviser til CRR artikel 460. Nr. 134 ( 344 a-344 c) 344 a indeholder Finanstilsynets kompetencer i forhold til aktiviteter. Finanstilsynet kan rette henvendelse til tilsynsmyndighederne i hjemlandet med anmodning om iværksættelse af passende forholdsregler, hvor bestemmelserne i CRD IV og CRR formodes overtrådt. 344 b giver Finanstilsynet bemyndigelse til at gribe ind og påbyde, at et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at foretage nødvendige foranstaltninger, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er sandsynligt, at instituttet inden for de følgende 12 måneder ikke vil leve op til kravene i loven eller regler udstedt i medfør af loven, der implementerer CRD IV, eller CRR. 344 c implementerer artikel 101 i CRD IV om løbende tilsyn med tilladelsen til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrundlagskrav for markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko (EPE-modeller) og operationel risiko (AMA-modeller) i overensstemmelse med 3. del i forordning (EU) nr. 575/2013 samt inddragelse af sådanne tilladelser. Nr. 135 ( 345) Erhvervs- og vækstministeren udpeger Finanstilsynets bestyrelse. Erhvervs- og vækstministeren skal ligeledes udpege Finanstilsynets direktør efter høring af bestyrelsen. Bestemmelsen fastsætter sammensætningen af Finanstilsynets bestyrelse. Modtager erhvervs- og vækstministeren fortrolige oplysninger, herunder som led i sit overordnede tilsyn med Finanstilsynet, vil ministeren blive omfattet af den særlige tavshedspligt, jf. 354, stk. 7, og vil desuden ikke kunne videregive oplysningerne. Bestemmelsen indeholder nærmere regler om Finanstilsynets bestyrelse, herunder arbejdsopgaver, regler om forebyggelse af inhabilitet mv. Nr. 136 ( 346, stk. 4) Finanstilsynet har hjemmel til på eget initiativ at foretage inspektioner i filialer af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er beliggende her i landet. Nr. 137 ( 347, stk. 6) Der kan indhentes oplysninger til brug for de 354, stk. 6, nr , nævnte myndigheder og organer, svarende til de myndigheder og organer beliggende i andre medlemsstater og tredjelande, som der under visse forudsætninger kan videregives til efter 354, stk. 6.