PROJEKT UNGE TRAFIKANTER. Amternes projekt om unge trafikanter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT UNGE TRAFIKANTER. Amternes projekt om unge trafikanter"

Transkript

1 PROJEKT UNGE TRAFIKANTER Projektleder: Civilingeniør Palle Jørgensen, Ribe Amt Forskningsassistent Kevin Mogensen, Roskilde Universitetscenter Projektseniorforsker Susanne Kuehn, Danmarks Miljøundersøgelse Amternes projekt om unge trafikanter Baggrund og formål Kådhed og umodenhed hos mange unge er faktorer, der ikke kan elimineres helt med mere rutine. Der er derfor næppe tvivl om, at de unges trang til at eksperimentere, afprøve grænser og måle sig med kammeraterne, er faktorer som - sammen med at opnå mere rutine og det at forstå trafikkens risici nødvendigvis må og skal inddrages i de forebyggende indsatser. Hver fjerde motorfører, som er involveret i uheld med personskade er undr 25 år og risikoen for at skade både sig selv og andre trafikanter alvorligt pr kørt km. er væsentlig større for unge trafikanter end for andre aldersgrupper. For de årige er den 6 gange større end for de årige. Det er Amterne vurdering, at videngrundlaget om de unge trafikanters forhøjede risici er yders mangelfuldt og for svagt til at igangsætte større økonomiske tiltag (kampagner) lokalt og centralt. På den baggrund har Amterne via Trafikpuljen fået økonomisk støtte til et projekt til ca. 2 mio. kr. der har til formål at få viden og erfaringer i forhold til de unges trafikale adfærd og muligheder for at påvirke den. Der er nedsat en arbejdsgruppe til at gennemføre projektet bestående af amtsrepræsentanter, politiet, Vejdirektoratet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Danmarks TransportForskning og forskere fra RUC og DTF og DMU. Projektet projektet er delt op i to dele: Vidensgrundlaget forbedres via en analyse af den almindelige uheldsudvikling og en analyse af særlige forhold for unge førere der er indblandet i uheld, herunder en dialog med de unge, samt en sociologisk og psykologisk indgang til problemet. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Udfra det udarbejdede videngrundlag indbydes konsulenter og andre interesserede til at komme med projektidéer (kampagner), der efterfølgende kan viderebearbejdes og anvendes i det lokale og landsdækkende arbejde. Resultat Projektet forventes at give helt nye erfaringer i forhold til unge motorføreres trafikale adfærd og muligheder for at påvirke den, herunder et antal nye idéoplæg, der kan ændre de unges holdning til uforsvarlig kørsel. Desuden skal idéoplæggene kunne videreudvikles og anvendes landsdækkende og/eller lokalt. Tidsplan Projektets første del afsluttes efter i sommeren 2002, og andel del påbegyndes i efteråret Projektet forventes afsluttet ved udgangen af året. Økonomi og finansiering Alle Amterne i Danmark har alle bakket op om projektet, og økonomisk afsat ca. 1,3 mio. til projektet. Tilsvarende har projektet modtaget 1,1 mio. kr. fra Trafikpuljen. Nuværende stade for projektet Første del af projektet(videndelen) er ved at blive afsluttet, og i den forbindelse forelægges denne del, med primær vægt på den ungdomspsykologiske/sociologiske og kulturelle undersøgelse. 306 Trafikdage på Aalborg Universitet 2002

3 En undersøgelse af unge trafikanters fart og risikoadfærd Af Kevin Mogensen Roskilde Universitetscenter Dette er en kort præsentation af forskningsprojektet Unge trafikanter ungdomspsykologisk og -kulturel undersøgelse, der omfatter en undersøgelse af unges motivationer for at køre med høj hastighed og risiko. Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med 24 unge mellem 17 og 25 år, samt samtaler med lokale trafiksikkerhedsfolk, observationer og feltarbejde. Undersøgelsen indgår som en del af Amterne i Danmark/ Ribe Amt og Vejdirektoratets projekt Kampagner overfor Unge trafikanter. Undersøgelsens design og fokus Visse unge (fortrinsvis) mænd kører alt for stærkt og alt for risikobetonet i trafikken. Med udgangspunkt i den foreliggende viden om i særdeleshed visse grupper af unge trafikanters risikobetonede adfærd, fokuserer undersøgelsen på de unges motivation for at løbe risici og tage chancer. Undersøgelsen ser på, hvorfor de fortrinsvis unge mænd opfører sig som de gør, hvilke logikker og forståelser de selv knytter til deres adfærd og hvilke livsmønstre og livsopfattelser den særlige trafikale adfærd indgår i. Er der tale om særlige grupperinger eller drejer det sig om brede grupper af unge? Hvordan indgår adfærden i overgangen til at blive voksen? Hvorfor er det i særlig grad unge mænd, der tager og udsætter andre for disse risici? Undersøgelsen fokuserer på unge mellem år, der har kørekort og køreerfaringer af forskellig karakter. Undersøgelsen omfatter hovedsagelig mænd der har daglig omgang med biler. Det vil sige unge mænd med kørekort, køremulighed og et udbredt transportbehov for at få det særlige tilhørs- og afhængighedsforhold til bilen belyst. Undersøgelsen har fokus på de yngste i aldersgruppen, da statistikkerne viser at ulykkesrisikoen aftager med alderen. Undersøgelsen har sit fokus på unge fra erhvervs- og handelsskoler, denne gruppe af unge udgør mere end en 1/3 af en ungdomsårgang. I denne gruppe af unge er der flere der opfylder udvælgelseskriteriet om at havde bil- og transportoplevelser. Desuden viser flere Trafikdage på Aalborg Universitet

4 undersøgelser, at unge med denne uddannelsesbaggrund er hyppigere repræsenteret i ulykkesstatistikkerne, samt karakteriseret ved en højere grad af risikovillighed. Et tredje udvælgelseskriterium er geografien. De unge i undersøgelsen er spredt i et bælte over Sjælland, Fyn og Jylland, og grupperet geografisk omkring større og mindre uddannelsesinstitutioner. De unge i undersøgelsen har forskellige forudsætninger og behov for at køre i bil og deres daglige trafikerfaringer er til dels også forskellige fra hinanden. Undersøgelsen bygger på dybtgående analyser af en række konkrete cases, hvoraf nogle fokuserer på både grupper og enkelte unge med risikobetonet adfærd og andre cases ser på situationer, hvor det er gået galt. Undersøgelsen analyserer specifikke og generelle karakteristika ved de unges risikoadfærd gennem en kvalitativ metodisk tilgang. Det indebærer at undersøgelsens viden primært er frembragt gennem en række interviews. Interviews der på engang har forsøgt at indkredse de unges forhold til højhastighedskørsel og risikotagning, samt andre relevante livshistoriske forhold. Denne kvalitativt producerede viden kan supplere og perspektivere den eksisterende statistiske viden, så der kan skabes sammenhæng mellem psykologiske forståelser og sociologiske forklaringer. For at kunne tilrettelægge forebyggende trafiksikkerhedsindsatser og nå de unge trafikanter, er det vigtigt at forstå hvad de unges eksperimenter med og udforskning af hastighed og risiko betyder. Såvel i de unges specifikke arbejde med at skabe sig en identitet og et liv, samt i en større samfundsmæssig sammenhæng, hvor det at være ung indgår i flere generelle sociale og kulturelle udviklingsperspektiver. Undersøgelsen fokuserer derfor både på det der forener gruppen af unge trafikanter og det der adskiller dem. F.eks. virker det som om at de unge har en fælles opfattelse af bilen som et frirum med helt særlige muligheder, men de unge mænd bruger dog dette frirum forskelligt fra de unge kvinder. 308 Trafikdage på Aalborg Universitet 2002

5 Undersøgelsesperspektiver Undersøgelsen belyser de unges oplevelser og erkendelser af hastighed og risiko, ud fra forskellige begreber som: fart, risiko, liv, intensitet, intimitet, kompleksitet, fleksibilitet, kontrol, ulykke, død, liv, bevægelse, forandring og identitet. Analysen peger i retning af, at unge ser sig selv og deres risikoadfærd i trafikken, som en mere eller mindre integreret del af deres daglige håndtering og vurdering af risici. Noget tyder på, at de unges forhold til bilen er meget forskelligt motiveret og at bilen fungerer som mere end blot et transportmiddel. Nemlig som et kulturelt symbol for social status og som et middel til at indgå i meningsfulde sociale fællesskaber med andre unge. Så var det virkelig bare at overhale hinanden hele tiden, og vi levede virkelig livet [med] stor risiko, vi levede virkelig farlig,, men vi havde det skide sjovt, det skulle lige afprøves (ung mand på 18 år). Samtidig virker det også som et centralt omdrejningspunkt hos nogle af undersøgelsens unge, at de drives af en fundamental fascination af bilens teknik og kraft og at disse unge arbejder intensivt på at kunne beherske og manøvrere en bils bevægelse under svære forhold. Det virker som om bemestringen af sådanne færdigheder styrker selvtilliden og anerkendelsen fra de andre kammerater i gruppen. Undersøgelsen har også set på de unges oplevelse af forholdet mellem risiko, kontrol og frihed i deres udfordring og erfaring af ulykke og død. Her peger det i retning af, at udforskningen af risikoen i nogle sammenhænge virker som en søgen efter intensitet, intimitet og nærvær. Paradoksalt, som et udtryk for de unges behov for tryghed og kontrol. Denne udforskning er selvforstærkende, men understøttes også af en mere generel usårlighedsfølelse blandt de unge. Undersøgelsen tegner flere mulige billeder af unges risikoadfærd og konturerne af en række interessante spørgsmål vedrørende unge trafikanters trafikhandlinger. Her er der dog kun plads til at præsentere nogle af de spørgsmål, der rejser sig i undersøgelsen. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Bruger unge bilkørsel som et værktøj i skabelse af identitet og bilen som et værksted for oplevelsen af intensitet, intimitet, sikkerhed, kontrol og frihed? Kan unges risikofyldte bilkørsel ses som en del af en generel tendens til at søge spænding og beruselse i øjeblikkets oplevelse af intensitet? Kan unges bilkørsel ses som en del af en udbredt individualiseret trafikkultur? Udlever unge bilister risikoadfærd på trods af viden og information er det paradoksalt kroppen og følelserne, der bestemmer frem for hovedet og fornuften? Hvordan kan unge ændre på deres risikoadfærd, hvis forudsætningen er, at de skal kunne opleve og erfare risiko som en virkelig fare? Hele undersøgelsen af unge trafikanters risikohandlinger, deres begrundelser og motivationer, samt disses relation til de unges arbejde med at danne meningsfulde identiteter og sociale fællesskaber kan læses i projektets endelige rapport. 310 Trafikdage på Aalborg Universitet 2002

7 Den sociologiske analyse Af Susanne Kuehn Danmarks Miljøundersøgelse Formål Formålet med den sociologiske del af undersøgelsen er for det første at forstå de unges transport i en bredere samfundsmæssig sammenhæng, hvor de unges valg og handlinger i forhold til transport er påvirket af nogle generelle samfundsudviklinger. For det andet er der et ønske om at nuancere billedet af unge trafikanter. I medierne og i til dels i den trafikpolitiske debat er der en tendens til at mene, at alle unge bilister kører vildt. Ungdomsgruppen er imidlertid meget sammensat, og det er vigtigt at have sig forskelle for øje, når man henvender sig til de grupper, som udgør risikogruppen. Hensigten med undersøgelsen har været at tilvejebringe større viden om de unges forhold til transport. Det har betydet, at der er lavet en kvalitativ undersøgelse. 15 unge har medvirket i interviews af 1½ til 3 timers varighed. Der kan naturligvis ikke være tale om repræsentativitet i en sådan undersøgelse, men de unge er udvalgt, så de kunne afspejle nogle variationer i forhold til tre forhold, som på forhånd var vurderet at have betydning for forskelle i unges transport og holdninger til det. Det var for det første en geografisk forskel, der har betydning for muligheder for at komme omkring. Både hvad angår afstande, men også tilbudet af kollektive transportmidler. Den anden forskel var uddannelse, idet det antages, at forskellige uddannelsesvalg afspejler forskelle i holdninger og værdier. Den sidste forskel var køn. Indhold Med baggrund i ønsket om at nuancere problemstillingen er den sociologiske analyse bygget op omkring fire analytiske hovedtemaer. Det første er mobilitet. Her forsøges indkredset hvad det er for nogle generelle samfundstendenser, som gør, at nogle af de unge kører meget stærkt. Det drejer sig blandt andet om socialt skabte forestillinger om afstande og tid. Den udbredte adgang til bil i det moderne samfund betyder, at de kollektivt skabte forestillinger om hvor lang og på hvilken tid, man kan komme omkring, er forandret i løbet af de seneste årtier. Det betyder også, at de unge har en opfattelse af, at kunne komme langt omkring, og at det skal foregå hurtigt og bekvemt. Det betyder, at bilen ofte er det oplagte transportmiddel, hvor det for unge i tidligere generationer har været mere nærliggende at tage cyklen eller kollektive transportmidler. At bilen bliver så central får naturligvis betydning for, i hvilket omfang det er muligt at få dem væk fra risikobetonet kørsel i bil og over i andre transportmidler. Det næste analysetema er sociale fællesskaber. Det er en udbredt forestilling, at de unge i dag er præget af en individualiseringstendens. Det skulle betyde, at tidligere sociale bånd, som Trafikdage på Aalborg Universitet

8 familie og andre sociale netværk, er under opløsning, og at de unge i stedet er tvunget til at vælge identitet og gruppetilhør mere frit. Det har været et ønske at undersøge, om de unge i sådanne gruppetilhør etablerer en gruppemoral omkring forskellige aspekter ved bilkørsel, særligt fart og spirituskørsel. Det har vist sig, at de unge i meget høj grad er præget af den moral og de værdier, som de har fået fra forældrene, og analysen har dermed peget på betydningen af forældrenes holdning og handling. Der er tale om en tydelig socialisering til brug af bilen og forældre har markeret deres holdninger til sprit og fart. Det har dog også vist sig, at hvor der er meget klare holdninger til det uacceptable i spirituskørsel, er det mere tvetydigt i hvilket omfang forældre signalere klare holdninger til fart. I det tilfælde er de unge også præget af den generelle fartkultur i samfundet, hvor hastighed er blevet vigtigt for alle. Et emne under hovedtemaet fællesskaber er også de unges gå-i-byen kultur. Den bliver i analysen karakteriseret som en spontan, mobil festkultur. Det viser sig, at de unge ofte først finder ud af, hvor de skal hen, når de er på vejen i byen. Et andet karakteristisk træk er, at de varmer op, inden de går i byen. Det betyder, at de kommer meget sent af sted. Dernæst kommer, at de ofte er flere steder på en aften, afhængigt af, om de hører, at der foregår noget interessant andre steder. De tre forhold, det ikke planlagte, den sene afgang og det ikke særligt stedbundne betyder, at det kan være vanskeligt at finde andre transportmuligheder end bilen, hvis man bor i områder, hvor der er forlang til at man kan cykle, og der ikke er natbusser. Dermed bliver bilen en fristende mulighed for unge i bestemte områder af landet. Et andet forhold, som har vist sig gennem interviewene med de unge er, at der indtages betydelige mængder spiritus. Dertil kommer, at stoffer har vist sig at være et udbredt fænomen, og underretningerne fra de unge tyder på, at nogle spekulerer i at tage stoffer i stedet for at drikke alkohol, for stoffer kan ikke umiddelbart spores af politiet. Det tredje analysetema omhandler risiko. Risikoen ved bilkørsel er et tveægget sværd. På den ene side er der en stor risiko forbundet med bilkørslen, særligt ved høj fart og ved spirituskørsel. På den anden side er bilkørsel og transport i det hele taget et af de systemer, som det moderne samfund har skabt og hvor vores daglige omgang med det forudsætter, at vi har en grundlæggende tillid til, at systemerne fungerer sikker. Det betyder, at der er en almen opfattelse af det sikre ved at transportere sig i bil. At skulle kommunikere risiko til de unge støder dermed ind i en betydelig barriere. Interviewene viser da også, at de unge i vid udstrækning har tillid til, at biler og vejsystemer er sikre. Nogle af de unge i undersøgelsen mener, det er sikkert at køre med høj fart, mens andre anser det for mere risikabelt. Der forekommer at være en uddannelsesbetinget forskel i graden af anerkendelse af risiko ved bilkørsel. De unge med gymnasiebaggrund har et større kendskab til statistikkerne om uheld for unge, og handler tilsyneladende efter det. At erkende risikoen ved bilkørsel drejer sig også om at kunne tænke døden som konsekvens. Her er de unge i lighed med andre i det moderne samfund kendetegnet ved, at døden er et tabu, som man har vanskeligt ved at forholde sig konkret til og tale om. Det betyder, at de unge et langt stykke hen ad vejen oplever sig selv som udødelige. Det har også vist sig, at nogle af de unge har erfaringer med småuheld, som der ikke er sket noget ved. Det bekræfter dem i en forestilling om, at der ikke sker noget alvorligt ved at køre stærkt eller at køre i påvirket tilstand. Det betyder ligeledes, at det er 312 Trafikdage på Aalborg Universitet 2002

9 vanskeligt at kommunikere risiko til sådanne unge. Under dette tema analyseres også de unges holdning til kampagner. Der er en udbredt skepsis til effekten af kampagner, men materialet viser, at de unge afviser kampagners budskab på forskelligt grundlag. De unge uden bil, og for hvem bilen ikke betyder så meget, mener, at de kører fornuftigt, så budskaberne retter sig ikke mod dem. Og de unge, der kører stærk opfatter fart så relativt, at de også er i stand til at definere sig uden om at skulle være målgruppen. De betragter de fx som stærkt, når man kører 120 på landevej. Det fjerde og sidste analysetema drejer sig om miljøaspektet ved bilkørsel. Det er et problem, som de unge i meget forskellig grad er opmærksomme på. Igen ses en uddannelsesbetinget forskel, hvor de unge med gymnasiebaggrund har en større indsigt i miljøproblemerne fra bilkørsel. Der er dog kun i meget ringe omfang tale om, at de unge handler efter deres viden. Her ses igen, at de unge er bærere af nogle udbredte samfundstendenser. Der har i Danmark været en lang tradition for information om og tiltag i forhold til energiforbruget til opvarmning og elforbrug. Men energiforbruget og dermed miljøbelastningen ved transport er først i løbet af 90 erne kommet på den samfundsmæssige dagsorden, og der er endnu ikke opnået den store, udbredte forståelse for, at den enkelte har et ansvar på dette område. Der er samtidig også det forhold, at begrænsninger i transporten gør et større indgreb i den enkeltes dagligdag end tiltag i forhold til opvarmning og elforbrug. Her har det i vid udstrækning været muligt at lave tekniske besparelser, som ikke er gået ud over komfort og bekvemmelighed. Hvis man skal nedbringe miljøbelastningen fra transport, er der derimod ikke umiddelbart tekniske løsninger, som gør at de samme tjenester kan løses med mindre energiforbrug. De unges hverdag er endnu ikke bestemt af en lang række praktiske hensyn, som gør, at bilen opleves som en nødvendighed, men i relation til diskussionen, som føres under temaet om mobilitet, er deres forestillinger, om hvordan og hvor bekvemt de skal komme omkring også præget af,at de i stor udstrækning har adgang til en bil. Enten egen, hvilket er et mindretal i materialet, eller at kunne låne. Resultater og perspektivering Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på de unge. For det første i den betydning bilen har. For nogle unge med egen bil spiller bilen en stor rolle i deres dagligdag, og mange af deres aktiviteter er centreret omkring bilen. Det er vigtigt for dem at have den og det er vigtigt at vise at man mestrer den. Det betyder fx, at de kører med stor fart. Disse unge er også kendetegnet ved, at de kommer fra familier, hvor bilen opfattes som vigtig, samt at de bor i geografiske områder, hvor det er afgørende for mobiliteten at have en bil. De er derfor i stor grad præget af en generel kørekultur og er socialiseret i familien til at bruge bilen, og de er tilsyneladende også socialiseret til en bestemt risikoopfattelse. Der er andre unge, hvor bilen ikke har nogen betydning. Det er et bekvemt transportmiddel, men det er ikke vigtigt for dem at have deres egen. For dem er egen bil noget, der ligger ude i fremtiden, når de får familie og et job. Disse unge er mere præget af nogle immaterielle værdier, hvor uddannelse fx står højt. At bilen ikke betyder så meget betyder også, at de ikke bruger bilen til at demonstrere en status. Dermed lægger de ikke så meget værdi i at køre hurtigt og har nogle andre holdninger Trafikdage på Aalborg Universitet

10 til fart og risiko. Der argumenteres for, at de ikke er relevante i en indsats overfor unge med risikobetonet kørsel. Det er klart, at disse unge også skal oplyses om trafiksikkerhed, men man kan med rimelighed se dem dækket ind af almindelige, brede kampagner, som retter sig mod alle bilister. Et andet væsentlig resultat er påpegningen af at den geografiske forskel og dermed muligheder for mobilitet er meget afgørende for de unges valg. I områder med dårlige kollektive trafiktilbud er det mere nærliggende at komme ud i situationer, hvor man udsætter sig for risiko. enten som fører, men i lige så høj grad som passager hos en fører, der fx kører for stærkt, køre påvirket eller på anden måde uansvarligt. Man er nødt til at gøre sig disse geografiske vilkår klart, hvis man skal tænke initiativer overfor unge i denne gruppe. Et tredje resultat, som skal drages frem, er det forhold, at de unge oplever sig som meget forskellige og lægger stor afstand til andre grupper af unge. Det skal ligeledes tænkes med, når man henvender sig til de unge. Det går galt, hvis man opfatter ungdommen som en homogen gruppe, som man kan henvende sig til på en gang. Endelig er der pointen med at det skal være troværdig kommunikation af risiko. De unge, som måske er mere tilbøjelige til at udsætte sig for risiko, har tilsyneladende også erfaringer med små uheld, hvor der ikke er sket noget alvorligt. Det bestyrker dem i en forestilling om, at det er sikkert at køre bil. Når man præsenterer dem for statistiske sandsynligheder og konkrete cases, hvor det er gået galt, er det derfor let for dem, at afvise det med, at der sker for andre ikke dem selv. Det overordnede billede som tegner sig efter undersøgelsen er, at de unge i meget høj grad er præget af generelle tendenser i samfundet. Det har desuden været overraskende, hvor vigtige forbilleder deres forældre tilsyneladende har været og er. Det gælder både holdninger, men også konkrete trafikale handlinger. Noget kunne derfor tyde på, at det kræver en lidt mere grundlæggende indsats, hvis man vil løse problemet med unge, der kører for stærkt og kører i påvirket tilstand. Det er vigtigt at rette en samlet indsats mod stigende fart og travlhed i trafikken, og man skal til at tænke forældre meget mere aktivt ind i forhold til forskellig tiltag på trafikområdet. 314 Trafikdage på Aalborg Universitet 2002

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange

Læs mere

UNGE TRAFIKANTER. Delrapport 3. En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse

UNGE TRAFIKANTER. Delrapport 3. En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse UNGE TRAFIKANTER Delrapport 3 En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse Oktober 2002 Unge trafikanter - en sociologisk analyse af unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelser

Læs mere

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hvorfor stiller vi cyklen? Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09.

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09. Kampagne Vi vil lave en kampagne projekt rettet mod de unge i trafikken. Kampagnen skal sikre unge i at køre mere sikkert, bl.a. ved at få dem til at holde fartgrænsen. Først undersøges trafiksikkerheden

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Unge lever livet farligt i trafikken

Unge lever livet farligt i trafikken Hver uge ringer politiet på hos en eller flere familier i Danmark for at overbringe den værst tænkelige besked om, at deres søn eller datter er blevet dræbt i en trafikulykke Unge lever livet farligt i

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Januar 2018 INDHOLD OPFØLGNINGSNOTAT VEDRØRENDE VALG AF PÆDAGOGUDDANNELSEN OG BESLÆGTEDE UDDANNELSER 4 3 Kortlægning af førskoleområdet

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED FAKTA 90 pct. af alle ulykker skyldes menneskelige fejl. Hver fjerde arbejdsulykke med døden til følge sker i trafikken. En sælger kører i gennemsnit 50.000 km om året. Ca. 1/4

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

UNGE TRAFIKANTER. Hovedrapport Projektbeskrivelse og resumé

UNGE TRAFIKANTER. Hovedrapport Projektbeskrivelse og resumé UNGE TRAFIKANTER Hovedrapport Projektbeskrivelse og resumé Oktober 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Unge trafikanter, Amternes fællesprojekt SIDE 1.1. Baggrund og formål. 1 1.2. Projektets indhold og omfang...

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Transportvaneundersøgelser

Transportvaneundersøgelser Transportvaneundersøgelser Transportvaneundersøgelser gennemført i Beder-Malling 2014-2016 UDARBEJDET AF SMART MOBILITET, AARHUS KOMMUNE 15. marts 2018 Skrevet af: Liv Maria Stender Transportvaneundersøgelser

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Grydemoseskolen Helsingør Kommune TRAFIKPOLITIK. Grydemoseskolens Trafikpolitik

Grydemoseskolen Helsingør Kommune TRAFIKPOLITIK. Grydemoseskolens Trafikpolitik Grydemoseskolens Trafikpolitik Udarbejdet efteråret 2011 Forord: Elever, forældre og medarbejdere oplever hver morgen en spidsbelastet trafiksituation på parkeringspladsen omkring Grydemoseskolen. Antallet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige 2013/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. marts 2014 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF) og Villum Christensen (LA)

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Politisk fællesmøde 13. juni 2018

Politisk fællesmøde 13. juni 2018 Politisk fællesmøde 13. juni 2018 Velkommen Jørgen Henriksen, Næstformand for NT s Bestyrelse Dagsorden Kl. 18:00-18:45 (Inkl. aftensmad fra kl. 18) Velkommen v/ Jørgen Henriksen, Næstformand for NT s

Læs mere

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger

Læs mere

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET Nyhederne i avisen, fjernsynet eller på nettet er fyldt med historier, der fortæller os, at danskeunge lever et risikofyldt liv:

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

12-05-2015 Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF

12-05-2015 Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF 12-05-2015 Anti Fart kampagne Kom it Jim Gislinge CELF Indhold Problem-analyse... 2 Problem-analyse Emne: Folk overholder ikke farten Formål: Lave en kampagne der får folk til at overholde fart grænserne

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986.

Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. af psykolog Gitte Carstensen Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK 2820 Gentofte Denmark

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafikpolitik på Torslev Skole

Trafikpolitik på Torslev Skole Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport

Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvorfor interessere sig for de unge? Bærere af fremtiden Etablering af individuelle transportvaner/præferencer

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Chaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik

Chaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik Chaufførkonference 2018 Vejvrede Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Er Danmark i en top 100? Hvilket nummer? Dræbte per 1 million indbyggere

Læs mere

Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen?

Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen? Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen? Respondenter Respondent Køn Alder Personer i husstanden Indkomst ca. efter skat pr. måned (ikke for husstanden

Læs mere

Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Aalborg trafikdage 2018

Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Aalborg trafikdage 2018 Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Aalborg trafikdage 2018 Vi ved det godt men hvorfor? Den kollektive transports image i Movias område ligger blandt de laveste i Skandinavien (BEST-analysen), men

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko

Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko Af Thomas Krag, Direktør, Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 7, DK-1362 København K, tlf 33 32 31 21, fax 33 32 76 83, e-mail dcf@dcf.dk Indledning Kørsel i personbil,

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Sønderlandsskolens trafikpolitik

Sønderlandsskolens trafikpolitik Sønderlandsskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre, lærere og pædagoger kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Foranalyse til nationale kampagner om naturvidenskab

Foranalyse til nationale kampagner om naturvidenskab Foranalyse til nationale kampagner om naturvidenskab 2019-21 Anbefalinger 1. Tænk i synergi med eksisterende infrastruktur Der eksisterer allerede mange og forskelligartede netværk, events og institutioner,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Rekruttering af frivillige 21. september Carsten Blomberg Hansen

Rekruttering af frivillige 21. september Carsten Blomberg Hansen Rekruttering af frivillige 21. september 2016 Carsten Blomberg Hansen Rekruttering af frivillige Program 1. Velkommen 2. Baggrund Frivilliges forskellighed Det traditionelle og det moderne Samfundstendenser

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser

Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt 347-009 Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Q41: Har du planer om, at investere

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018

Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018 Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018 Vi ved det godt men hvorfor? Den kollektive transports image i vores område ligger blandt de laveste i Skandinavien (BEST-analysen),

Læs mere